Arkæologisk udgravning Beretning. HOM 3086 Elbæk Efterskole

Transkript

1 Arkæologisk udgravning Beretning HOM 3086 Elbæk Efterskole Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Gangsted Sogn, Aggestrup By Ejerlav, matrikelnr.: 4e og 5h Sted-SBnr.: KUAS: /HOM-0014 I en udgravning forud for etableringen af en kunstgræsbane ved Elbæk Efterskole blev der registreret flere huse i det, ser anses for at være det lige Aggestrup. Midt gennem det undersøgte område blev også påvist ejerlavsskellet mellem Elbæk og Aggestrup i form af en 2 m. bred grøft. Væsentligst var et ca. 28 x 4-4,5 m. stort beboelseshus (A500), der var opført med jordgravede vægstolper og belagt med et delvist bevaret lergulv. Midt i huset lå en stensat ovn med lerkappe, og i vestenden yderligere et stensat anlæg, som kan repræsentere endnu en ovn. Der blev udover 4 blytenvægte og en sølvbarre fundet en del keramik, som foreløbig daterer huset til 1400-tallet. Indenfor den resterende del af det undersøgte område 1 lå også flere andre bygninger, som anses for at være historisk, men også reelt, samtidige med huset A500. Per Borup Horsens Museum Sundvej 1A 8700 Horsens Tlf.:

2 UNDERSØGELSENS FORHISTORIE 3 ADMINISTRATIVE DATA 4 TOPOGRAFI 4 MÅLESYSTEM 4 UDGRAVNINGSMETODE 5 UNDERSØGELSENS RESULTATER 7 OMRÅDE 2 7 OMRÅDE 1 9 FREMTIDIGT ARBEJDE PÅ STEDET 17 ANLÆGSLISTE 18 ANLÆGSBESKRIVELSE 32 FUNDLISTE 70 FUNDBESKRIVELSE 76 FOTOLISTE 83 Side 2 af 99

3 Undersøgelsens forhistorie I forbindelse med anlæggelsen en ny kunstgræsbane ved Elbæk Efterskole foretog Horsens Museum i november/december 2013 en arkæologisk forundersøgelse af et 2 ha stort areal (jf. forundersøgelsesrapport). Det pågældende areal ligger i udkanten af Aggestrup By midt på ejerlavsskellet mellem Elbæk By og Aggestrup By. Fig. 1. Det forundersøgte areal vist på baggrund af Original 1-kortet fra Ejerlavsskellet løber tværs igennem kortet i øst-vestlig retning og er markeret som en streg med krydser over. Udover selve ejerlavsskellet, der blev påvist i form af en grøft, blev der i forbindelse med forundersøgelsen bl.a. fundet bebyggelsesspor efter det, der anses for at være det lige Aggestrup. Bebyggelsessporene omfatter flere formodede et- eller toskibede huse, der på baggrund af keramikfund dateres til høj- eller senen, men også rester af en mulig smedje samt en brønd. Husene blev udelukkende erkendt i form af stolpehuller. Der blev på baggrund af forundersøgelsen udpeget to områder med væsentlige fortidsminder (områderne 1 og 2), som skulle udgraves evt. friholdes - inden et kommende anlægsarbejde. Det største af områderne, område 1, udgør et areal på 1822 m 2, mens område 2 er på blot 40 m 2. Fig. 2. De efter forundersøgelsen udpegede områder 1 og 2. Side 3 af 99

4 Administrative data Bygherre: Elbæk Efterskole, Elbækvej 53, 8700 Horsens Kontaktperson: Forstander Rasmus Clausen Entreprenør: Søren Peter Brock, Elbækvej 44, Aggestrup, 8700 Horsens Ansvarlig for undersøgelsen: Horsens Museum v. museumsmedarbejder Jan Jensen og arkæolog Per Borup (område 1) samt arkæolog Lars Pagh (område 2). Godkendelse af udgravningsbudget fra KUAS: (område 2) og (område 1). Udgravningsperiode område 1: Sagens agter, dokumentation, korrespondancer og fund befinder sig på Horsens Museum under journalnummeret HOM3086, KUAS /HOM-0014 Topografi Det samlede forundersøgte areal ligger på en overvejende sydvestvendt skråning i et kuperet morænelandskab nord for Horsens Fjord. Højdemæssigt ligger arealet mellem kote 62 og 57 over DNN. Hele den nordlige del af arealet skråner mod syd, hvor hele den sydlige del danner et næsten fladt plateau. Undergrunden består på dette plateau overvejende af ler og siltet- til sandt ler, der stedvis på den sydlige halvdel var meget stenet. Ved foden af skråningen, mellem denne og plateauet, løber en smal, øst-vest orienteret lavning, der omkranser det flade plateau fra nordvest til sydøst. Mørke våd- og tørveaflejringer heri viser, at sænkningen til tider har stået under vand. De mørke vådbundsaflejringer indeholder mange sten i alle størrelser, og mod sydøst var laget nærmest tæt pakket med op til store marksten. En stor del af disse sten anses for på et tidspunkt at være deponeret. Fig. 3. Det udgravede område 1 vist på O1-kort. Her er hele område1 markeret med eng-signatur. Målesystem Ligesom i forundersøgelsen er alle anlæg blevet indmålt med museets højpræcitions-gps, Trimble R8 i projektion UTM Zone 32 ETRS89. Der er ikke foretaget opmålinger eller lavet tegninger i lokale målesystemer, således blev også flere stenkoncentrationer og reelle stenlægninger (fra ovne) indmålt med GPS. Opmålingerne er efterfølgende blevet bearbejdet og redigeret i MapInfo. Side 4 af 99

5 Udgravningsmetode De to områder 1 og 2 blev undersøgt separat ved henholdsvis arkæologerne Per Borup (område 1) og Lars Pagh (område 2). I område 2 bestod undersøgelsen af en registrering af de to anlæg A192 og A194, hvilket foregik ved hjælp af et maskinsnit og en efterfølgende manuel oprensning. Fig. 4. Det udgravede område set i forhold til det i forundersøgelsen udpegede område (gult). I område 1 blev udstrækningen af det afrømmede areal til dels bestemt af undergrundens beskaffenhed og udbredelsen af fremkomne anlæg. Det samlede afrømmede areal var på i alt 1951 m 2. Årsagen til, at dette endte med at blive lidt større end planlagt, var først og fremmest en yderligere feltudvidelse omkring huset A500. Udgravningen af område 1 var i høj grad præget af dels resterne af et nyere tids gårdsanlæg, som i 1800-tallet lå delvist ind over den sydvestlige del af arealet, dels af mange naturlige og delvist deponerede, større sten på den øst- og navnlig sydøstlige del i og ud til et fossilt vådområde. Begge dele fik stor indflydelse på både muldafrømningen og muligheden for at erkende anlæg i fladen. I den sydvestlige kant af udgravningsfeltet blev påvist den østlige del af soklen til 1800-talsbygningen, som var en forgænger til den nuværende gård på modsatte side af Elbækvej (nr. 44). I et stort område øst og nordøst herfor var fladen nærmest dækket af et lag af ca. nævestore sten, hvori også bl.a. lå jerngenstande, keramik og knogler fra gården. I første omgang blev dette kulturlag bevaret, men efter at en datering og relation var sikkert fastslået, blev også dette lag maskinafgravet i et forsøg på at påvise ældre anlæg under stenlaget. Indenfor det indmålte lag A333 var stenene så dybt indlejret i undergrunden, at det her blev opgivet at afgrave det fuldstændigt. De større fyldskifter A313, 321, A330 og A332 samt stenkoncentrationen A137, som blev påvist i forundersøgelsen, anses alle for at være rester efter denne 1800-talsgård. Side 5 af 99

6 Fig. 5. Stenholdigt lag (A333) i den sydlige del af område 2 set fra sydøst. Både sten og en del genstande af jern, tegl og keramik stammer fra den 1800-tals-gård, som har ligget tæt ved feltkanten. Laget var over større områder nedgravet i undergrunden. Heller ikke i og omkring det fossile vandhul A353 var det muligt at erkende væsentlige anlæg. Her lå naturlige og deponerede sten af op til anseelig størrelse tæt pakket. En meget stenet undergrund bevirkede også, at et formodet langhus (A504) ikke blev påvist sikkert. Det bedst registrerede af flere formodede huse var hus A500, som i forundersøgelsen blev erkendt i form af flere jordgravede stolper. Huset viste sig imidlertid både at være betydeligt længere og bedre bevaret end først antaget, det rummede således foruden et bevaret gulvlag også flere forskellige indre konstruktioner. En betydelig del af huset var dækket af dels nyere tids opfyld dels af affald fra talsgården, hvilket var en medvirkende årsag til, at nogle kulturlag i hus A500 ikke blev erkendt i en søgegrøft, der var gravet til undergrund tværs gennem huset. Tilstedeværelsen af kulturlag kombineret med vanskelige iagttagelsesforhold i undergrunden, som her bestod af fossile vådbundsaflejringer, bevirkede, at hus A500 ikke i første omgang blev sikkert afgrænset mod vest. Først efter manuel oprensning og delvis udgravning blev husets reelle udstrækning erkendt, hvorefter udgravningsfeltet i denne retning blev udvidet med yderligere knap 30 m 2. I langt de fleste tilfælde blev anlæg snittet eller udgravet med spade og skovl, men indenfor hus A500 blev hele gulvfladen også oprenset med graveske. Det samme var tilfældet for flere anlæg med stenlægninger og -pakninger samt deponerede stenkoncentrationer. Efter erkendelsen af bevarede kulturlag i og omkring hus A500 rettede museet kontakt til en af museets frivillige detektorfører (Thomas Norup). Der var på dette tidspunkt afrømmet muld fra størstedelen af huset, og den efterfølgende opgave bestod derfor i at afsøge dels den resterende del af kulturlaget i husets vestlige del dels jorddyngerne med opgravet jord fra huset. Flere lokaliserede genstande i kulturlagene blev med det samme udgravet og indmålt med GPS. Alle in situ fund af metal, knogle og væsentlige skår blev indmålt med museets højpræcitions-gps, Trimble R8 i projektion UTM Zone 32 ETRS89. Dette var også tilfældet med alle typer af anlæg, Side 6 af 99

7 heriblandt sten, stenlægninger og stenpakninger med tilknytning til hus A500. Der blev ingen steder tegnet eller foretaget opmålinger i lokale målesystemer. Opmålingerne er efterfølgende blevet bearbejdet og redigeret i MapInfo. Vejret var i løbet af udgravningsperioden generelt velegnet til undersøgelsen, således var betingelserne for både selve gravningen og den efterfølgende registrering gode. Det blev dog på grund af udtørring af jorden i en periode nødvendigt at overdække hus A500 med presenninger. Fig. 6. Afdækning af hus A500 med presenninger for at undgå udtørring af fladen. I forgrunden afsøger detektorfører Thomas Norup fladen for fund. I baggrunden beundres dagens veludførte arbejde af Jan Jensen. Undersøgelsens resultater Område 2. Område 2 var et meget lille område, hvor der i forundersøgelsen blot var registreret to anlæg til udgravning. Det ene var en formodet brønd (A192), det andet en tværgående grøft (A194), der anses for at markere ejerlavsskellet mellem Elbæk og Aggestrup. Funktionen af den formodede brønd blev om end med en vis usikkerhed bekræftet efter udgravningen. Meget tyder på, at anlægget oprindeligt har været gravet ned til vandførende lag i bakken. Der var tale om en 74 cm dyb nedgravning med tilnærmelsesvis skrå sider og en meget regulær, fladbuet bund. Der fandtes ikke tegn på nogen forstærkninger af siderne, ligesom der ikke fremkom nogen fund i fylden. Omstændighederne omkring udgravningen tyder på, at anlægget oprindeligt har været så dybt, at man har været i forbindelse med vandførende lag i bakken. På undersøgelsesdagen var vejret meget varmt og tørt, men alligevel forblev de nederste lag i profilen fugtige gennem hele udgravningen. Den formodede brønd kan være anvendt ved markvanding og dyrehold. Side 7 af 99

8 Mere sikker er tolkningen af den påviste ejerlavsgrøft. Den sås i forundersøgelsen som et tværgående, ca. 2 m bredt fyldskifte, som ved sammenlægning med original 1-kortet fra 1791 var sammenfaldende med ejerlavsgrænsen. Grøften har på det undersøgte sted været ca. 40 cm dyb i forhold til undergrundsniveau og 2,10 m bred. Siderne var let skrånende og bunden fladbuet. Der sås tegn på, at grøften kan have stået åben i en vis periode. Det er ikke umiddelbart muligt at datere grøften nærmere, men ejerlavsgrænsen kan have eksisteret i en samtidig med den nærliggende bebyggelse i område 1. Fig. 7. Den formodede brønd A192 set i snit. Anderledes sikker er tolkningen af den formodede ejerlavsgrøft, som i forundersøgelsen blev erkendt som et tværgående, ca. 2 m bredt fyldskifte, der kunne følges i alle søgegrøfter på tværs af bakken i en Ø-V-lig retning. Ved GPS-opmåling af anlægget blev der klart, at det var sammenfaldende med den ejerlavsgrænse, der findes på det ældste målfaste kort over området, original 1-kortet fra I et snit lagt i den østligste søgegrøft var grøften 2,10 m bred og ca. 40 cm dyb i forhold til undergrundsniveau. Siderne har været let skrånende ned mod en fladbuet bund. Der sås tegn på, at grøften kan have stået åben i en vis periode. Grøften kan ikke dateres nærmere, men ejerlavsgrænsen kan have eksisteret i en samtidig med den nærliggende bebyggelse i område 1. Sikkert er det dog, at den eksisterede i slutningen af 1700-tallet, og at den fortsat er funktionel. Fig. 8. Ejerlavsskelgrøften A194 set i snit. Herunder ses skelgrøften tværs gennem søgegrøfterne (grønt). Side 8 af 99

9 Område 1. Der blev i område 1 registreret i alt 203 nye anlæg i forhold til forundersøgelsen, de fleste i form af stolpehuller men også en del naturfænomener. En større del af det undersøgte areal viste sig at være forstyrret af nyere tids aktiviteter, først og fremmest fra den omtalte 1800-tals gård, der har ligget ved den sydvestlige feltkant. Her var fundamentet til en af gårdens bygninger fortsat synlig, og i hele den sydvestlige del af udgravningsfeltet var fladen dækket af rester herfra, blandt andet i form af sammendyngede sten og forskelligt affald. I det sydlige hjørne var påvirkningerne af undergrunden herfra så store, at det ikke var muligt at erkende ældre anlæg. Også på den resterende del af arealet fremkom affald og andre spor efter nyere tids aktiviteter, men her var selve undergrunden mindre forstyrret. Fig. 9. Markering af de vigtigste stolpe- og mulige huskonstruktioner. Med lysegrønt er vist omridset af den eksisterende lavning med fossilt vådområde, der endnu i dag kan forekomme let fugtigt. Bygningerne A502 og A503 har helt eller delvist ligget på fugtig undergrund. Med orange område med kraftig forstyrrelse i undergrunden fra en nærliggende tals gård. Der blev spredt over det meste af udgravningsfeltet påvist stolpehuller fra flere forskellige stolpekonstruktioner, men ikke mindst pga. de udbredte yngre forstyrrelser og den stedvis meget stenede undergrund lykkedes det kun med sikkerhed i et enkelt tilfælde at relatere dem til en sikker bygning. Denne (hus A500) bestod af et relativt stort beboelseshus, som har ligget på kanten af et tidligere vådbundsområde. Tæt herved har ligget flere, hovedsagelig mindre, bygninger (A ) og mulige hegn, som kan have hørt til det samme gårdsanlæg som A500. Flere, men mere usikre, bygninger har ligget dels på kanten af det fossile vådområde (A504) dels længere oppe på fast undergrund. Ved den formodede bygning A504 nærmest umuliggjorde en undergrund overstrøet med op til store sten lokaliseringen af yderligere stolpehuller. Hvorvidt de forskellige konstruktioner er helt elle delvist samtidige med gården A500 er uvist, men forskellige fund af genstande under forundersøgelsen tyder på, at der indenfor område 2 kan have været en vis bebyggelse i både tallet og tallet. Der blev derimod ikke påvist nogen sikre forhistoriske anlæg eller genstande, og alle bygninger må derfor anses for at have hørt til en eller flere historiske faser af Aggestrup by. Side 9 af 99

10 Hus A500. Fig. 10. Hus A500. De dybeste vægstolper er markeret med sort, mindre dybe med gråt. Tværs gennem huset ses en af søgegrøfterne. Den NØ-SV-orienterede bygning A500 var på flere måder bedre bevaret end først antaget efter forundersøgelsen. Der har været tale om en lang, smal bygning med en anslået længde på m og en bredde på kun 4-4,5 m. Huset lå helt ud til et fossilt vandhul og blev oprindeligt anlagt delvist ovenpå mørkegrå til gråbrune våd-/tørveaflejringer, som formentlig stadig på daværende tidspunkt forekom lettere blødt og fugtigt. Denne særlige placering var uden tvivl tilstræbt og måske samtidig en medvirkende årsag til, at gulvet i den del af huset, der lå på gammel vådbund, var belagt med et relativt tykt lag af gult undergrundsler (fig. 10, A394/A395). I den sydøstlige del af huset, som var opført på mere stabilt, naturligt undergrundsler, var det pålagte lergulv helt fraværende. Hvorvidt udstrækningen af lergulvet reelt fulgte undergrundens karakter, eller det her blot var fjernet af den moderne pløjning, er uvist, men lerlagets tykkelse synes uden tvivl at have tiltage ud mod det fossile vådområde. Forholdet mellem gulvet og de underliggende vådaflejringer blev registreret i tre profiler i henholdsvis et maskingravet snit umiddelbart vest for og parallelt med den herværende søgegrøft (snit 1 og 2, jf. F68-70) og et lille håndgravet snit i vådbunden lige udenfor de store sten i nordvestvæggen (snit 3, jf. F84-87). At det har været nødvendigt at fundere og stabilisere den del af huset, der var opført på blød vådbund, vidner også en næsten massiv koncentration af større sten lige udenfor og helt op til den vestlige side af husets nordvæg. Stenene, der lå dybt indlejret i vådbundsaflejringerne, flugtede med væggen, som stenene har udgjort fundamentet til. Da der ikke her kunne erkendes nogen vægstolper, var stenene samtidig med til at afspejle vægforløbet. Væggen har formentlig hele vejen rundt været konstrueret med jordgravede stolper, men kun i den sydlige og den nordøstlige langside var det muligt at erkende stolperne i den her naturligt lerede undergrund. For den resterende del af huset, dvs. den vestlige gavl og det meste af den nordlige langside, har stolperne været nedgravet i en mørk fossil vådbundsaflejring, hvor de ikke lod sig lokalisere. Det nøjagtige forløb af den vestlige gavl kan derfor ikke fastslås, men en af gavlstolperne har muligvis været omsluttet af flere støttesten (A412). Side 10 af 99

11 Fig. 11. Tværsnit (snit 1) gennem den vestlige del af hus A500 set fra øst. Til højre (mod nord) ses øverst det lag af massivt gult ler, som dannede et lergulv (A394) i den midterste, nordlige halvdel af huset. Lergulvet, som formentlig er blevet afgravet eller -pløjet i husets sydvestlige halvdel, er lagt ovenpå en mørk horisont med fedtede vådbundsaflejringer. Fig. 12. Det påførte gule lerlag (gulv) ved nordvæggen midt i hus A500 (snit 2). Mellem dette lag og det naturlige undergrundsler ses en mørk horisont med fedtet vådbundsaflejring. I vægforløbet indgår en serie stolper, som samlet fremstår ret usystematisk og afspejler et noget uregelmæssigt vægforløb. Stolpehullerne er ikke ens men optræder overordnet i to eller tre forskellige udformninger i forhold til størrelse og dybde (jf. fig. 13 og 14). I det østlige vægforløb er afstanden mellem nogle lidt dybere (20-25 cm) stolpehuller ca. 2.-2,5 m, men herimellem ses samtidig nogle ligeså store men mindre dybe huller (5-15 cm). Kombinationen af forskellige stolpestørrelser kan have dannet husets vægkonstruktion, men det kan ikke udelukkes, at nogle af de relativt mange stolper i stedet repræsenterer en helt anden, ikke-samtidig bygning eller evt. et hegn. Side 11 af 99

12 Fig. 13. To af de dybere vægstolperne (A121 og A220) og tre af de mindre dybe stolper (A215, A221 og A218, herunder) i hus A500. Heller ikke i forhold til en indre stolpesætning er billedet klart, men flere steder ses der tegn på, at der også har stået stolper inde i huset. Hvorvidt disse udelukkende repræsenterer rumopdelinger, eller de (samtidig) har været med til at understøttet taget, er uvist. To steder i vestenden har en samling sten formentlig omsluttet og støttet en stolpe (A411 og A412). I det ene tilfælde har stolpen (A411) stået midt i husets længderetning, hvor den kan have fungeret som midtsule(fig. 18). Sporene efter tre andre mulige midtsuler ses måske i husets midte og østlige del i form af nogle ret ensartede flade sten, som alle lå i gulvniveau, ligeledes midt i husets midterakse. Stenene lå med den flade side opad og kan have haft funktion af syldsten (jf. fig. 14). Tydeligere tegn er der dog på, at det lange hus har været rumopdelt, selvom der ikke blev påvist sikre spor efter skillevægge. En formodet skillevæg viser sig i form af to helt ensartede stolper (A209+A210) på tværs af husets længderetning knap 7 m fra den formodede østgavl. Den indbyrdes afstand mellem stolperne er 2 m. Stolperne var kun let nedgravet, og ved sin markante lysegrå farve skilte stolpehullerne sig tydeligt ud fra alle de øvrige omkringliggende stolpehuller. Fig. 14. Markering af mulige tagstolper og -konstruktionsformer. Side 12 af 99

13 I denne østligste del af huset lå et smalt og aflangt, tilnærmelsesvis rektangulært, 180 cm langt og 45 cm bredt, simpelt ildsted (A217). Ildstedet, der var let forsænket i undergrunden og foruden nogle spredte ildskørnede sten indeholdt et tyndt trækulslag på bunden, lå helt ind til den nordlige vægside og anses for at være samtidig med huset. Måske har ildstedet fungeret som varmekilde i et østrum indtil den nævnte skillevæg. Fig. 15. Det aflange bålsted A217 set i flade og snit fra syd. Ildstedet er et blandt flere forskellige anlægstyper, som på forskellig vis kan være med til at indikere en funktions- og rumopdeling af huset. Ikke i alle tilfælde er det dog muligt at fastslå en sikker funktion af disse. Omtrent midt i huset lå en stensat ovn (A352) ligeledes helt op til nordvæggen. Ovnen var i bunden belagt med et x 85 cm stort lag af nederst nogle godt hovedstore sten, der herover var pakket med nogle næve- til barnehovedstore sten. Stenlægningen omsluttedes af en lerkappe (fig. 4), der fremstod som en 160 x 140 cm stor, cm bred og 4-6 cm tyk, kantet bræmme af rent gult ler. Indfyringshullet blev påvist som en cm bred åbning midt i ovnens vestlige side. Vest og syd for ovnen var lergulvet indenfor en flere meter bred bræmme dækket af et sort, trækulsholdigt sodlag (A395, fig. 16 og 18). Der sås ingen andre steder ved bygningen tegn på, at huset blev efterladt som en brandtomt, og det sorte brandlag skal formentlig knyttes direkte til ovnen i form af udrømmet materiale herfra. Fig. 16. Den stensatte ovn A352 set fra syd. Rundt om ovnen mod syd og vest er gulvet dækket af et sort lag sod og trækul. I forgrunden ses på gulvet to flade sten, der er mulige syldsten til tagstolper. Side 13 af 99

14 Fig.17. Den centralt placerede ovn A352 set oppefra mod øst. I den vestlige side af ovnen ses indfyringshullet i den lerforede bræmme rundt om stenpakningen. Udbredelsen af brandlaget kan måske være med til at indikere tilstedeværelsen af endnu et aflukke mellem et midterrum og husets vestlige afdeling. Desværre var fladen her brudt af den oprindelige søgegrøft, som var gravet til undergrund, men gulvet fremstod markant forskelligt på hver side af grøften. Indenfor den to meter brede lakune ændredes gulvet således fra at være helt sort og trækulsholdigt til nærmest rent gult ler. Fig. 18. Indre konstruktioner i den midterste og vestlige halvdel af hus A500, hvis omtrentlige omrids er markeret med gråt. Et trækulsholdigt sort lag (A395) ses på lergulvet rundt om ovnen A352. I husets vestlige halvdel fremstår det gullige lergulv (A394) mere rent. Side 14 af 99

15 Endnu et markant anlæg, og endnu en mulig ovn (A410) eller ildsted, lå midt i husets vestlige halvdel (fig. 18 og 20). Anlægget bestod af en tilnærmelsesvis rektangulær, flad stenlægning af relativt store, flade sten, hvor de enkelte sten var tilpasset hinanden i et enkelt lag. Stenlægningen målte ca. 2,35 x 1,35 m. med en udstrækning i husets længderetning. Også her lå stedvis henover stenene to lidt større plamager af rødligt brændt ler (A387). Stenlægningen synes at have været en del af et større anlæg, som også omfatter flere andre omkringliggende anlæg delvist anlagt med sten. De nærmest helt retkantede stenlægninger (fig. 20) synes at afspejle en placering op til en mulig væg eller en anden form for afgrænsning. Udfra det nordvestlige hjørne af stenlægningen, nærmet vinkelret på denne, ses en ca. 145 x 65 cm stor stenramme dannet af tætliggende, overvejende godt hovedstore sten (A413). Indenfor denne stenramme var fylden præget af et trækulsholdigt brandlag (A388). Den flade stenlægning A410 respekterer tydeligvis i det sydvestlige hjørne anlæg A411, som består af en lille kreds af fire opretstående sten. Stenene vender alle en flad side indefter og har oprindeligt omsluttet en ca. 20 x 23 cm stor måske firkantet - stolpe. Stolpen har muligvis også haft en funktion i det samlede anlæg, men da den samtidig har stået midt i huset, kan det ikke udelukkes, at der i stedet er tale om en tagstolpe. Mellem A410, A413 og nordvæggen var gulvet i et stenfrit område delvist, ligesom området umiddelbart øst for A410, belagt med gult ler. Det var måske her, man udførte de aktiviteter, der var forbundet med de omkringliggende anlæg. Midt i dette rum lå i lergulvet en del af en drejekværn lavet af glimmerskifer med granater (X112). Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere, om stenen repræsenterer kværnens øverste løber eller den faste ligger. Stenen lå med den flade side nedad og anses ikke for at ligge in situ i forhold til det oprindelige brugssted. Alligevel kan det formodes, at stenen har hørt til indenfor denne del af huset, måske tæt ved det der kunne være en bageovn. Fig. 19. Den vestlige del af hus A500 set fra nordøst. I forgrunden ses det delvist bevarede gulv bestående af gulligt ler (A394). De store sten i forgrunden er fundamentsten til den nordlige væg. I baggrunden tv. den flade stenpakning - og mulige ovn - A410. I midten ses drejekværnen X112. Side 15 af 99

16 Fig. 20. Den kantede stenlægning A410 set fra sydøst. I det sydvestlige hjørne heraf ses støttestenene A411 og i baggrunden til venstre stenrammen A413. Der fremkom forskellige spredte fund af genstande, som kan relateres sikkert til hus A500. I både den østlige og den vestlige del af huset blev der under afgravningen fundet et mindre skårmateriale fra gulvniveauet, dette anses for at være samtidigt med huset. Det samme er tilfældet for nogle dyreknogler (X ) og en enkelt tand (X117), som alle lå indenfor huset rundt om ovnen A352. Der blev fundet i alt 4 tenvægte, alle af bly, i og omkring hus A500. Kun den ene (X101) blev fundet in situ lige udenfor den nordøstlige del af huset, mens de øvrige blev fundet med metaldetektor i jord afrømmet fra huset (en enkelt (X138) fremkom i søgegrøften, der gennemskærer huset), men med den nære tilknytning til huset anses de alle for at være samtidig med dette. Dette er også sandsynligt for en sølveller tinbarre (X141), som ligeledes blev fundet med detektor i opgravet jord umiddelbart nord for huset. Fundene kan med en vis usikkerhed datere huset til det 14. årh., en datering der først og fremmest beror på nogle af de ornamenterede skår. Fig. 21. Blytenvægte og en sølv- eller tinbarre fremkommet i og omkring hus A500. Side 16 af 99

17 Fig. 22. Udbredelsen af forskellige fund. Rødt=keramik, blåt=metal, brunt=knogle. Fremtidigt arbejde på stedet Efter udgravningens afslutning er hele det forundersøgte areal blevet frigivet (fig. 23). Sker det mod forventning, at der ved et kommende anlægsarbejde alligevel påtræffes fortidsminder, skal den del af arbejdet, som berører fundet indstilles og Horsens Museum tilkaldes. Udgifterne til en evt. nødvendig undersøgelse påhviler da Kulturstyrelsen efter museumslovens 27, stk. 5,2. Fig. 23. Det undersøgte og nu frigivne areal markeret med lysegrønt. Side 17 af 99

18 Anlægsliste Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Fase Tegn. Indgår i Består af Kampagne: Udgår Stenspor Udateret- Udateret 6 Udgår Stenspor Udateret- Udateret 42 Udgår Stenspor Udateret- Udateret 51 Udgår Dyregange Udateret- Udateret 52 Udgår Dyregange Udateret- Udateret 59 Stolpehul Stolpehul Udateret- Udateret 60 Stolpehul Stolpehul Udateret- Udateret 61 Stolpehul Stolpehul Udateret- Udateret 63 Udgår Dyregange Udateret- Udateret 64 Udgår Dyregange Udateret- Udateret 75 Stolpehul Stolpehul Udateret- Udateret 77 Udgår Stenspor Udateret- Udateret 78 Stolpehul Stolpehul Udateret- Udateret 82 Udgår Stenspor Udateret- Udateret 83 Udgår Stenspor Udateret- Udateret 88 Udgår Stenspor Udateret- Udateret 92 Udgår Stenspor Udateret- Side 18 af 99

19 Udateret 96 Grube Grube Udateret- Udateret 98 Udgår Stenspor Udateret- Udateret 112 Stolpehul Stolpehul Ældre Middelalder ( )-Yngre (1500-tal) 123 Stolpehul Vægstolpehul Ældre Middelalder ( )-Yngre (1500-tal) Stolpehul Vægstolpehul Ældre Middelalder ( )-Yngre (1500-tal) 146 Stolpehul Stolpehul Udateret- Udateret 147 Udgår Dyregange Udateret- Udateret 148 Udgår Dyregange Udateret- Udateret 150 Udgår Dyregange Udateret- Udateret 153 Udgår Stenspor Udateret- Udateret 154 Udgår Stenspor Udateret- Udateret 155 Udgår Stenspor Udateret- Udateret 156 Udgår Stenspor Udateret- Udateret 163 Stolpehul Stolpehul Udateret 504 Side 19 af 99

20 166 Stolpehul Stolpehul Udateret Stolpehul Stolpehul Yngre 172 Stolpehul Vægstolpehul Ældre Middelalder ( )-Yngre (1500-tal) 173 Stolpehul Vægstolpehul Ældre Middelalder ( )-Yngre (1500-tal) 176 Stolpehul Stolpehul Ældre Middelalder ( )-Yngre (1500-tal) Stolpehul Stolpehul Ældre Middelalder ( )-Yngre (1500-tal) 179 Stolpehul Stolpehul Udateret Stolpehul Stolpehul Udateret Stolpehul Stolpehul Ældre Middelalder ( )-Yngre (1500-tal) 504 Side 20 af 99

21 Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Fase Tegn. Indgår i Består af Kampagne: Stolpehul Stolpehul Yngre 116 Stolpehul Stolpehul Yngre 117 Stolpehul Stolpehul Yngre 118 Afgrænsning Grøft Yngre 119 Stolpehul Stolpehul Yngre 121 Stolpehul Stolpehul Yngre 122 Stolpehul Stolpehul Yngre , Udgår Udgår Udateret 125 Stolpehul Muglig Stolpehul Yngre 127 Stolpehul Stolpehul Yngre 128 Stolpehul Stolpehul Yngre Udgår Udgår Udateret 131 Stolpehul Stolpehul Yngre 132 Stolpehul Stolpehul Yngre Side 21 af 99

22 134 Stolpehul Stolpehul Yngre 174 Stolpehul Formodet Stolpehul 175 Stolpehul Formodet Stolpehul Yngre Yngre Stolpehul Stolpehul Yngre Brønd Brønd Udateret 194 Afgrænsning Ejerlavsskel Udateret- Nyere tid ( ) 200 Stolpehul Stolpehul Yngre 201 Stolpehul Stolpehul Yngre 202 Stolpehul Stolpehul Yngre 203 Stolpehul Stolpehul Yngre 204 Stolpehul Stolpehul Yngre 205 Stolpehul Stolpehul Yngre 206 Stolpehul Stolpehul Yngre 207 Stolpehul Stolpehul Yngre Side 22 af 99

23 208 Stolpehul Stolpehul Yngre 209 Stolpehul Stolpehul Yngre 210 Stolpehul Stolpehul Yngre 211 Stolpehul Stolpehul Yngre 212 Stolpehul Stolpehul Yngre 213 Stolpehul Stolpehul Yngre 214 Stolpehul Stolpehul Yngre 215 Stolpehul Stolpehul Yngre 216 Stolpehul Stolpehul Yngre 217 Grube Grube Yngre 218 Stolpehul Stolpehul Yngre Udgår Udgår Udateret Stolpehul Stolpehul Yngre 221 Stolpehul Stolpehul Yngre Side 23 af 99

24 222 Lag Lag Yngre 225 Stolpehul Stolpehul Yngre 226 Stolpehul Stolpehul Yngre 227 Stolpehul Stolpehul Yngre 229 Stolpehul Stolpehul Yngre 232 Stolpehul Stolpehul Yngre Udgår Udgår Udateret 243 Stolpehul Stolpehul Yngre 244 Stolpehul Stolpehul Yngre Naturfænomen Naturfænomen Udateret 246 Stolpehul Stolpehul Yngre 248 Stolpehul Stolpehul Yngre Udgår Udgår Udateret 251 Stolpehul Stolpehul Yngre 252 Stolpehul Stolpehul Yngre 253 Stolpehul Stolpehul Yngre Side 24 af 99

25 255 Udgår Udgår Udateret 256 Grube Koge-/ildgrube Yngre 257 Stolpehul Stolpehul Yngre 258 Stolpehul Stolpehul Yngre 259 Stolpehul Stolpehul Yngre Udgår Udgår Udateret 262 Udgår Udgår Udateret 263 Udgår Udgår Udateret 264 Udgår Udgår Udateret 265 Udgår Udgår Udateret 266 Stolpehul Stolpehul Yngre 267 Udgår Udgår Udateret 268 Stolpehul Stolpehul Yngre 269 Stolpehul Stolpehul Yngre 270 Stolpehul Stolpehul Yngre 271 Stolpehul Stolpehul Yngre 272 Stolpehul Stolpehul Yngre Side 25 af 99

26 273 Stolpehul Stolpehul Yngre 274 Stolpehul Stolpehul Yngre 275 Udgår Udgår Udateret 276 Stolpehul Stolpehul Yngre 277 Stolpehul Stolpehul Yngre 278 Afgrænsning Grøft Yngre 280 Stolpehul Stolpehul Yngre 281 Udgår Udgår Udateret 285 Udgår Udgår Udateret 303 Stolpehul Stolpehul Yngre 305 Udgår Udgår Udateret 306 Stolpehul Stolpehul Yngre 307 Stolpehul Stolpehul Yngre 308 Stolpehul Stolpehul Yngre 309 Stolpehul Stolpehul Yngre 310 Stolpehul Stolpehul Yngre Side 26 af 99

27 311 Udgår Udgår Udateret 312 Stolpehul Stolpehul Yngre 313 Stolpehul Stolpehul Nutid 314 Stolpehul Stolpehul Nutid 316 Afgrænsning Grøft Yngre 317 Stolpehul Stolpehul Nutid 319 Stolpehul Stolpehul Yngre Stolpehul Stolpehul Yngre 326 Udgår Udgår Udateret 327 Stolpehul Stolpehul Yngre 329 Stolpehul Stolpehul Yngre 339 Stolpehul Stolpehul Yngre Stolpehul Stolpehul Udateret Udgår Udgår Udateret 351 Stolpehul Stolpehul Yngre 352 Ildsted ovn Yngre Stolpehul Stolpehul Nutid 356 Stolpehul Stolpehul Yngre 357 Stolpehul Stolpehul Yngre Side 27 af 99

28 358 Stolpehul Stolpehul Yngre 359 Stolpehul Stolpehul Yngre 368 Stolpehul Stolpehul Yngre 369 Stolpehul Stolpehul Yngre 370 Stolpehul Stolpehul Yngre 371 Stolpehul Stolpehul Yngre Udgår Udgår Udateret 374 Stolpehul Stolpehul Yngre 375 Stolpehul Stolpehul Yngre Stolpehul Stolpehul Yngre 377 Lag Lag Yngre 379 Stolpehul Stolpehul Yngre 381 Stolpehul Stolpehul Yngre 382 Stolpehul Stolpehul Yngre Side 28 af 99

29 383 Udgår Udgår Udateret 384 Lag Lag Yngre 387 Lag Lag Yngre Kulturlag Kulturlag Yngre 389 Lag Lag Yngre Lag Lag Yngre 392 Stolpehul Stolpehul Yngre Lag Lag Yngre 394 Kulturlag Kulturlag Yngre 395 Kulturlag Kulturlag Yngre 397 Stolpehul Stolpehul Yngre Grube Nedgravning Yngre 399 Udgår Udgår Udateret 400 Stolpehul Stolpehul Yngre Stolpehul Stolpehul Yngre Side 29 af 99

30 403 Stolpehul Stolpehul Yngre 410 Sten Stenlægning Yngre 411 Sten Stensamling Yngre 412 Sten Stensamling Yngre 413 Sten Stenrække Yngre Bygning Bygning Yngre 115, 116, 117, 118, 119, 121, 122, 128, 200, 201, 202, 203, 204, 205, 206, 207, 215, 216, 217, 218, 219, 220, 221, 351, 352, 368, 369, 370, 371, 374, 375, 379, 381, 382, 384, 387, 389, 392, 394, 395, 397, 400, 410, 411, 412, Bygning 1-skibet hus Udateret 122, 123, 244, 259, 319, 403 Side 30 af 99

31 502 Bygning Staklade Udateret 243, 248, 358, Bygning Bygning Udateret 225, 226, 227, 229, Bygning Bygning Udateret 163, 166, 169, 172, 173, 174, 175, 176, 177, 179, 181, 182, 339, 345 Side 31 af 99

32 Anlægsbeskrivelse Kampagne: Stolpehul, Stolpehul, Udateret-Udateret Muligt stolpehul. S: Skrå B: Spidsbuet N: Mellem Diameter: 42 Dybde: 20 Heterogent mellemgråt, let humøst, sandet ler. Ret TA. 60 Stolpehul, Stolpehul, Udateret-Udateret Sider: Skrå Bund: Fladbuet Mørk Diameter: 34 Dybde: 16 Homogent mørkt gråbrunt, humøst, sandet ler. Ret TA trods den stenede/grusede UG. 61 Stolpehul, Stolpehul, Udateret-Udateret Sider: Skrå Bund: Fladbuet Mellem Diameter: 48 Dybde: 15 Fyld som A Stolpehul, Stolpehul, Udateret-Udateret Sider: Skrå Bund: Rund Lys/mellem Diameter: 26 Dybde: 8 Heterogent lyst/mellemgråt, let humøst, sandet ler. Let diffust afgrænset. 78 Stolpehul, Stolpehul, Udateret-Udateret Sider: Skrå Bund: Rund Mellem/mørk Diameter: 30 Dybde: 17 Heterogent mellem/mørkt, let humøst, sandet ler. Indeholder en del småsten. Ret tydeligt afgrænset. Side 32 af 99

33 96 Grube, Grube, Udateret-Udateret Sider: Skrå Bund: Atypisk Mørk Diameter: 72 Dybde: 24 Homogent mørkt, gråbrunt, humøst, sandet ler med få nister af lyst UG-mat. og enkelte pletter af jernudfældning. Tydeligt afgrænset. 112 Stolpehul, Stolpehul, Ældre Middelalder ( )-Yngre (1500-tal) Sider: Skrå Bund: Fladbuet Mellem Diameter: 52 Dybde: 14 Heterogent mellemgråt sandet ler. Indeholder striber og nister af jernudfældning, mindre stykker mørkebrunt, hårdt materiale (al?) samt en del slagge. Let diffust afgrænset. 123 Stolpehul, Vægstolpehul, Ældre Middelalder ( )-Yngre (1500-tal) Sider: Skrå Bund: Fladbuet Mellem/mørk Diameter: 46 Dybde: 27 Homogent mellem/mørkegråt, sandet ler med enkelte trækulsnister og få nister af jernudfældning. Tydeligt afgrænset Stolpehul, Vægstolpehul, Ældre Middelalder ( )-Yngre (1500-tal) Sider: Skrå Bund: Fladbuet Mellem/mørk Diameter: 30 Dybde: 10 Fyld som A Stolpehul, Stolpehul, Udateret-Udateret Sider: Skrå Bund: Rund Mellem Diameter: 28 Dybde: 8 Homogent mellemgråt sandet/gruset ler. Ret tydeligt afgrænset. Side 33 af 99

34 163 Stolpehul, Stolpehul, Udateret Muligt stolpehul, ikke snittet Stolpehul, Stolpehul, Udateret Muligt stolpehul, ikke snittet Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 36 Dybde i cm: 30 irregulær Bund: rund Beskrivelse:a) mellem til mørkt gråligt/gråbrunt. b) I midten en ca. nævestor klump af rent hvidgult, leret silt. S: Stolpehul, Vægstolpehul, Ældre Middelalder ( )-Yngre (1500-tal) Sider: Skrå Bund: Fladbuet Mellem Diameter: 45 Dybde: 7 Heterogent mellemgråt, sandet ler med få pletter af jernudfældning. Ret tydeligt afgrænset Stolpehul, Vægstolpehul, Ældre Middelalder ( )-Yngre (1500-tal) Sider: Skrå Bund: Flad Mellem Diameter: 42 Dybde: 14 Fyld som A : Trækul, Yngre (1400- tal) 176 Stolpehul, Stolpehul, Ældre Middelalder ( )-Yngre (1500-tal) Sider: Skrå Bund: Flad Side 34 af 99

35 Mellem Diameter: 52 Dybde: 7 Fyld som A Stolpehul, Stolpehul, Udateret Muligt stolpehul, ikke snittet Stolpehul, Stolpehul, Ældre Middelalder ( )-Yngre (1500-tal) Sider: Stejle Bund: Flad Mellem Diameter: 38 Dybde: 26 Fyld a) Homogent mellemgråt sandet ler med få pletter af jernudfældning. Indeholder to stykker tegl (X2). Let diffust afgrænset mod b. Fyld b) Heterogent lyst/mellemgråt sandet ler med pletter af jernudfældning samt pletter af lyst UG-mat. Let diffust afgrænset i bunden, eller tydeligt afgrænset. 179 Stolpehul, Stolpehul, Udateret Muligt stolpehul, ikke snittet Stolpehul, Stolpehul, Ældre Middelalder ( )-Yngre (1500-tal) Muligt stolpehul. En mørk plet i fladen men kun 1-2 cm dyb i profil. Meget stenet UG gør observationsforholdene vanskelige. Fund af keramik i fylden ved muldafrømning. 504 Kampagne: Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 36 Dybde i cm: 10 Bund:skrå Beskrivelse: mellem gråbrunt, let spættet med gult ler. Minder om A117. S: Side 35 af 99

36 116 Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 29 Dybde i cm: 40 Lodrette Beskrivelse: Blandet mellemgråt og gult ler, midt i hullet ses et stolpespor i form af homogent mellem gråt ler. Stolpespor ø17 cm, dybde 35 cm S: / Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 33 Dybde i cm: 12 Bund:skrå Beskrivelse: mellemgråt, svagt spættet m. gult ler S: : Trækul, Yngre (1400- tal) 118 Afgrænsning, Grøft, Yngre Diameter i cm: Dybde i cm: irregulær skrå Beskrivelse: Mellem brungråt homogent let sandet ler spættet med trækulsnister. ( stoplehul A122 skære grøften A118) S: Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 33 Dybde i cm: 20 skrå Bund: skrå Beskrivelse: mellemgråt, let iblandet gult undergrundsler. (Ø55 cm) S: Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 25 Dybde i cm: 18 Side 36 af 99

37 Lodret Beskrivelse: Mellem gråbrunt stedvis iblandet gult undergrundsler. Tydeligt afgrænset som stolpespor. S: / Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 50 Dybde i cm: 44 rund lodret Beskrivelse: a) Mørkt gråbrunt homogent let sandet ler med spredt trækulsnister, samt træ i bunden (tolkes som stolpespor). b) Gulbrunt undergrundsler med brunt udfældninger samt striber af lys brungrå ler + en større sten. S: / , Udgår, Udgår, Udateret Diameter i cm: Dybde i cm: Bund: Beskrivelse: Udgår S: Stolpehul, Muglig Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 20 Dybde i cm: 8 Bund:rund Beskrivelse: Øverst i hullet lå en helt flad 25x15x4 cm. stor sten. Fyld: stærkt heterogent, blandet gult og lyst gråbrunt ler. S: Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: Dybde i cm: Bund: Beskrivelse: Tvivlsomt stolpehul, Skålformet. Fyld: mellemgråt ler. S: 214 Side 37 af 99

38 128 Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 47 Dybde i cm: 13 irregulær Beskrivelse: mellemgråt iblandet gult ler. S: Udgår, Udgår, Udateret Diameter i cm: Dybde i cm: Bund: Beskrivelse: (Dyregange) S: Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: oval Dybde i cm: skrå flad Bund: Beskrivelse: (Bund) Mellem bruntgråt homogent let sandet ler med spredt trækulsnister. S: Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 64 Dybde i cm: 29 oval skrå Bund: rund Beskrivelse: Mellem brungråt homogent let sandet ler lidt spættet i bunden af orangebrunt undergrundsler + spredte sten i toppen samt spredt trækulsstykker. S: Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 48 Dybde i cm: 14 rund Side 38 af 99

39 skrå Beskrivelse: Mellem brungråt homogent let sandet ler spættet med lidt orangebrunt undergrundsler samt få spredt trækulsnister. S: 7 Beskrivelse: Blandet mellembrunt og mørkt gråbrunt leret silt. Undergrunden er her ret farvet, generelt mellem rødbrunt til gråbrunt, men stolpehullet står lidt mørkere. Formodet stolpehul. S: Stolpehul, Formodet Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 32 Dybde i cm: 11 irregulær Beskrivelse: mellem til lysebrunt, let spættet med gråhvidt, leret silt. Fremstår tydeligt i det heterogene, rødbrun-til gråhvide undergrundssilt. S: Stolpehul, Formodet Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 32 Dybde i cm: 17 skrå 177 Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 26 Dybde i cm: 16 lodret Bund: rund Beskrivelse: mørkt gråbrunt, stedvis iblandet gult og rødbrunt, leret silt. (mulig hegn). Tydeligt afgrænset S: Brønd, Brønd, Udateret Diameter i cm: 186 Dybde i cm: 74 Nogenlunde cirkulær Sider: Atypiske buet mellem-mørk Beskrivelse: Grube der tolkes som en mulig brønd, evt. til markvanding/dyrehold. Kun 74 cm dyb men med lag Side 39 af 99

40 i bunden af gruben, der selv efter længere tids tørke vedblev med at være fugtige. Man kan derfor tolke, at anlægget har haft forbindelse med vandførende lag i undergrunden, da det blev gravet. lagbeskrivelser: a) homogent mørk gråbrunt, let humøst, sandet ler. Tydeligt afgrænset mod ug. b) heterogent mellembrunt sandet ler blandet med lyst ug. c) homogent mellem-mørkt brungråt, let humøst, sandet ler. d) som c, dog lidt lysere. 194 Afgrænsning, Ejerlavsskel, Udateret-Nyere tid ( ) N-S snit af grøft, der forløber i Ø-V-lig retning tværs over bakken. Tolkes som ejerlavsgrøft jf. original 1- kort. Bredde: 210 Dybde: 40 Sider: atypiske buet Fyld: a) heterogent mellemgråt, let humøst, sandet ler med brune pletter af jernudfældning. Den grå farve kan skyldes, at laget kan have været vandførende til tider, men det tolkes ikke som egentligt vækstlag. Ret TA mod UG. b) heterogent mellem gråbrunt, let humøst, sandet ler med brune pletter af jernudfæld. Let DA mod a og c. c) homogent mellem/mørkt gråbrunt, let humøst, sandet ler med enkelte pletter af jernudfæld. DA mod d. d) homogent mellem/mørkt gråbrunt, humøst, sandet ler. Alle lag indeholder en del mindre sten. UG temmelig stenet. 200 Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 45 Dybde i cm: 13 oval skrå Beskrivelse: Mellem gråbrunt, homogent let sandet ler med få spredte trækulsnister S: / Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 39 Dybde i cm: 18 oval lodret Beskrivelse: Mørk brungråt homogent let sandet ler med få spredt trækulsnister. S: Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 79 Dybde i cm: 23 oval skrå Side 40 af 99

41 Beskrivelse: Mørk gråbrunt homogent let sandet ler med spredt trækulsnister samt spættet med orangebrunt undergrundsler + lidt keramik. S: / : Randskår, ubestemt, Yngre 203 Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 34 Dybde i cm: 12 oval skrå Bund: rund Beskrivelse: Mørk gråbrunt homogent let sandet ler med få spredt trækulsnister. S: / Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 60 Dybde i cm: 20 oval skrå Beskrivelse: a) Mørk gråbrunt homogent let sandet ler med spredt trækulsnister. b) Mellem gråbrunt homogent let sandet ler spættet med orangebrunt undergrundsler samt spredt trækulsnister. S: / Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 44 Dybde i cm: 13 oval skrå Bund: rund Beskrivelse: Mellem gråbrunt homogent let sandet ler med få spredt trækulsnister. S: / Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 47 Dybde i cm: 17 rund skrå Beskrivelse: Lys brungråt homogent let sandet ler lidt spættet med orangebrunt undergrundsler samt få spredt trækulsnister. Side 41 af 99

42 S: / Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 64 Dybde i cm: 22 oval skrå Bund: rund Beskrivelse: a) Mørk brungråt homogent let sandet ler med spredt trækulsnister samt nister af rødbrændt ler + 2 sten b) Mellem brungråt let sandet ler spættet med orangebrunt undergrundsler. (I bunden ses 2 nedgravninger. Tolkes som 2 stolpehuller men kan ikke udskilles i fylden) S: / Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 37 Dybde i cm: 4 rund skrå Beskrivelse: Bund Fyldbeskrivelse: som A 206. S: Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 28 Dybde i cm: 4 rund skrå Beskrivelse: Mulig bund af stolpehul. Lyst brungråt let sandet ler med få spredt trækulsnister. S: Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 36 Dybde i cm: 4 rund skrå Beskrivelse: Mulig bund af stolpehul. Lyst brungråt let sandet ler med få spredt trækulsnister. S: /98 Side 42 af 99

43 211 Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 27 Dybde i cm: 2 rund skrå Beskrivelse: Mulig bund af stolpehul. Mellem gråbrunt homogent let sandet ler med spredt trækulsnister. S: Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 19 Dybde i cm: 31 oval skrå Bund: Beskrivelse: Mellem gråbrunt homogent let sandet ler med få spredt trækulsnister. S: /97 Bund: rund Beskrivelse: Mørk gråbrunt homogent let sandet ler spættet med spredt trækulsnister. Samt nister af rødbrændt ler. S: / Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 35 Dybde i cm: 16 rund skrå Bund: rund Beskrivelse: a) Mørkt brungråt homogent let sandet ler med spredt trækulsnister samt spredt nister af rødbrændt ler (Tolkes som stolpespor). b) Mellem gråbrunt homogent let sandet ler spættet med orangebrunt undergrundsler. (mulig hegn) S: / Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 16 Dybde i cm: 16 rund skrå 215 Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 40 Dybde i cm: 13 rund skrå Side 43 af 99

44 Beskrivelse: a) Mørk brungråt homogent let sandet ler med spredt trækulsnister samt ildskørnet sten S: / Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 27 Dybde i cm: 23 rund lodret Beskrivelse: Mørk gråbrunt homogent let sandet ler med spredt trækulsnister. Samt en større sten 20x10 cm. S: / Grube, Grube, Yngre Længde i cm: 180 bredde i cm: 45 Dybde i cm: 8 skrå Beskrivelse: meget heterogent, blandet rødgult, mellemgråt ler. I toppen ses et tyndt lag 83-6 cm. tykt) af nederst en sort til gråsort, 1-2 cm tyk, stribe med trækul og herover et 3-4 cm. tykt lag af massivt, gult ler. Heri findes flere ca. nævestore ildskørnede sten samt keramik. Anses for at være bunden af et aflangt ildsted(?) S: /116, 3086/ : Keramik diverse, Yngre ; 145: Trækul, Yngre ; 152: til flotering, Yngre 218 Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 50 Dybde i cm: 6 oval skrå Beskrivelse: Mørk gråbrunt homogent let sandet ler med nister af rødbrændt ler + 2 jern klumper, samt spredt trækulsnister. S: / Udgår, Udgår, Udateret Diameter i cm: Dybde i cm: Bund: Side 44 af 99

45 Beskrivelse: Udgår (Dyregang/stenspor) S: Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 32 Dybde i cm: 21 rund lodret Beskrivelse: Mørk gråbrunt homogent let sandet ler spættet med nister + større stykker af rødbrændt ler. Samt spredt trækulsnister. S: / Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 44 Dybde i cm: 10 oval skrå Beskrivelse: Mørk gråbrunt homogent let sandet ler med få spredt trækulsnister S: / Lag, Lag, Yngre Samme lag som A : Sideskår, ubestemt, Yngre -Yngre ; 101: tenvægt, Yngre -Yngre ; 102: Randskår, ubestemt, Yngre -Yngre (1400- tal); 115: Knogler, Yngre ; 143: Keramik diverse, Yngre 225 Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 28 Dybde i cm: 18 rund skrå Beskrivelse: Mørk gråbrunt homogent let sandet ler med få spredt trækulsnister. S: Side 45 af 99

46 226 Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 38 Dybde i cm: 8 oval skrå Bund: rund Beskrivelse: Mellem gråbrunt homogent let sandet ler med få spredt trækulsnister. S: Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 44 Dybde i cm: 12 oval skrå Beskrivelse: som A 226 S: Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 38 Dybde i cm: 6 oval skrå Beskrivelse: mellem gråbrunt homogent let leret sandet ler med få spredt trækulsnister. S: Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 40 Dybde i cm: 11 oval skrå Beskrivelse: Mellem gråbrunt homogent let sandet ler med få spredt trækulsnister. S: Udgår, Udgår, Udateret Diameter i cm: Dybde i cm: Bund: Beskrivelse: Udgår ( Lys brungråt vådbundsplet med et større stenspor med tørv i) S: 11 Side 46 af 99

47 3086/ Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 39 Dybde i cm: 26 irregulær Bund: irregulær Beskrivelse: Overvejende mørkegråt, let spættet med lysegråt og mørkt rødbrunt undergrundsler. Indeholder i toppen flere godt nævestore sten. S: Naturfænomen, Naturfænomen, Udateret Diameter i cm: Dybde i cm: 5 Bund: Beskrivelse: Formodet natur. Kan være bund af stolpehul. Fyld: meget heterogent. S: Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 48 Dybde i cm: 32 rund skrå Beskrivelse: a) Mørk brungråt homogent let sandet ler, med spredt trækulsnister + større og mindre sten.(tolkes som stolpehul) b)lys brungråt let sandet ler spættet med orangebrunt undergrundsler. c) Som b. S: Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 37 Dybde i cm: 20 Lodrette Beskrivelse: mellemgråt spættet med gult ler. Tydeligt afgrænset S: /108 Side 47 af 99

48 248 Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 21 Dybde i cm: 15 Bund: rund Beskrivelse: mellemgråt spættet mede mørkt rødbrunt undergrundsler. S: Udgår, Udgår, Udateret Diameter i cm: Dybde i cm: Bund: Beskrivelse: ( Dyregange) S: Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 34 Dybde i cm: 16 rund skrå Beskrivelse: Mellem gråbrunt homogent let sandet ler med spredt trækulsnister. S: / Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 39 Dybde i cm: 8 oval skrå Beskrivelse: Mellem brungråt homogent let sandet ler spættet med orangebrunt undergrundsler samt få spredt trækulsnister. S: Stolpehul, Stolpehul, Yngre Diameter i cm: 48 Dybde i cm: 16 oval skrå Bund: rund Beskrivelse: Lys brungråt homogent let sandet ler spættet medorangebrunt undergrundsler samt spredt Side 48 af 99