Pædagogisk læreplan for Børnehusene Kokkedal

Transkript

1 Pædagogisk læreplan for Børnehusene Kokkedal Børnehusene Kokkedal, februar

2 Indholdsfortegnelse 1. Fakta om dagtilbuddet Ledelse Værdigrundlag og pædagogiske principper... 3 Værdier... 3 Pædagogiske principper... 4 Læringsforståelse... 6 Legens betydning for læring Læringsmiljøer... 7 Børnemiljø... 7 Indflydelse og medbestemmelse... 8 Overgange... 8 Børn i udsatte positioner og 6. Læreplanstemaer Tilbageblik status og tendenser Læreplanstemaer 0-3 og 3-5 års området Læreplanstemaer 6-9 års området Evaluering af læreplanen Bilag

3 1. Fakta om dagtilbuddet Børnehusene Kokkedal er en områdeinstitution, der henvender sig til børn i alderen 0-9 år og består af institutionerne Fasangården, Græstedgård, Børneengen, Troldeengen, Ådalen og Kokkedal Fritidshjem. Vi har plads til i alt 659 børn. Fasangården er normeret til 36 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn, hvoraf 20 pladser er en skovgruppe. Græstedgård er normeret til 13 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn. Børneengen er normeret til 38 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn. Troldeengen er normeret til 38 vuggestuebørn. Ådalen er normeret til 20 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Kokkedal Fritidshjem er normeret til 270 skolebørn. Antallet af børn kan variere i perioder med merindskrivning. Alle vuggestuegrupper er foreløbigt aldersintegrerede, mens børnehavegrupperne er årgangsinddelte. Det betyder, at børnene fra de starter i børnehave, følges med samme årgang børn, som de skal i skole med. Fritidshjemmet er ikke aldersopdelt. Områdeinstitutionens huse er jævnt fordelt i Kokkedal og forbundet af stisystemer. Der er gode fysiske udfoldelsesmuligheder samt beliggenhed tæt på beboelse, mark, skov og strand. Kokkedal er et socialt og etnisk sammensat område med sociale boligbyggerier og villakvarterer. Børnehusene Kokkedal modtager børn fra både meget ressourcestærke og meget ressourcesvage familier med begrænset kendskab til hinandens levevis. En central opgave er derfor at varetage denne kompleksitet i børne- og familiesammensætning og at bygge på rummelighed i forhold til de eksisterende forskelligheder. Børnehusene Kokkedal overgik allerede i 2008 til områdeledelse som del af et kommunalt forsøgsprojekt. Fasangården, Græstedgård, Børneengen og senere også Troldeengen opfatter sig derfor i dag som én områdeinstitution. I marts 2011 blev vi udvidet med Ådalen og Kokkedal Fritidshjem. Fritidshjemmet blev samtidig sammenlagt af to tidligere SFO er. Vi står derfor aktuelt midt i en fusionsproces, som handler om at inkludere de senest tilkomne huse som ligeværdige medlemmer i en allerede velfungerende områdeinstitution. Herunder arbejder vi på at implementere fælles mål og værdier i hele organisationen samt at ensrette kvalitetsniveauet i det pædagogiske arbejde på tværs af de enkelte huse. 2

4 2. Ledelse Ledelsen i Børnehusene Kokkedal lægger vægt på at have en klar rollefordeling, som medvirker til at afstemme forventningerne til samarbejdet både i forhold til medarbejderne og internt i ledelsesteamet. Vi ønsker et samarbejde præget af gensidig tillid til, at den enkelte leder varetager sit ansvar, af forståelse og respekt for lederkollegernes ansvarsområder og vilje til at indgå kompromiser. Vi arbejder for som ledelsesteam at have en klar og tydelig kommunikation med hinanden og ud i organisationen. Vi ser det som en værdi at være kritiske, så vi vedvarende stiller spørgsmålstegn ved praksis og italesætter de udfordringer, vi ser. Børnehusene Kokkedal har gennem de seneste år opbygget et tæt samarbejde mellem områdelederen og de daglige ledere med klare rollefordelinger. De daglige ledere varetager ambassadørfunktioner for bestemte områder, f.eks. vedrørende studerende og praktikvejledere, klima- og energibesparelser eller sprogindsatsen. Det er et mål på tilsvarende vis at inddrage de nytilkomne daglige ledere i tværgående ansvarsområder. Vi har samlet al ikke-pædagogisk administration hos en fælles administrativ medarbejder, mens de daglige ledere fortsat varetager administrativt arbejde af pædagogisk karakter. 3. Værdigrundlag og pædagogiske principper De pædagogiske mål i Børnehusene Kokkedal afstemmes efter aldersniveauet i børnegruppen og det enkelte barns individuelle forudsætninger for at tilegne sig viden, kompetencer og færdigheder. Vores pædagogik bygger på en holistisk forståelse af barnet, hvor barnet må ses og forstås i en social og kulturel sammenhæng. Værdier Børnehusene Kokkedals Værdigrundlag tager afsæt i Fredensborgs Kommunes Børneog Ungepolitik samt Dagtilbudsloven. Målet er at arbejde for et anerkendende barneperspektiv med trivsel, tryghed og udvikling som fundamentet. Vores overordnede vision er, at Børnehusene Kokkedal skal være det bedste sted at være barn. Vores overordnede målsætning er at sikre et attraktivt, trygt og udviklende dagtilbud for børn i alderen 0-9 år. Børnesyn I børnehusene Kokkedal arbejder vi bevidst og målrettet med, at børnene kommer fra forskellige miljøer, vilkår og sammenhænge. Alle børn har ret til at blive set som de individer, de er, med deres forskellige ressourcer og muligheder. Det pædagogiske arbejde planlægges ud fra denne viden og skal sikre, at alle børn mødes af en pædagogik og hverdag, som giver mening og sammenhæng. Vi mener, at: børn har ret til fællesskaber børns trivsel og udvikling altid er de voksnes ansvar alle børn er gode til noget nogle børn har særlige rettigheder børn har ret til en mening 3

5 For børnene skal Børnehusene Kokkedal være et sted, hvor man: oplever at være del af et fællesskab, hvor man indgår i betydningsfulde relationer og venskaber med andre børn. oplever en tryg tilknytning og forudsigelighed i forhold til gennemgående voksne, der ser børnenes behov. oplever basal omsorg og rummelighed overfor særlig sårbarhed. bliver udfordret i forhold til sin nærmeste udviklingszone. har mulighed for fordybelse i mindre grupper. Personalet i Børnehusene Kokkedal skal være kendetegnet ved at være engagerede, pædagogisk uddannede, pro-aktive, stabile, selvreflekterende og selvkritiske. Det pædagogfaglige rum i mødet mellem børn og voksne skal være præget af: en defineret pædagogik med fælles visioner og mål, bl.a. udmøntet i en fælles læreplan for områdeinstitutionen og i de enkelte institutioners årshjul. mod til at sætte praksis under lup. dokumentation, som skaber refleksion i forhold til fælles mål, og som synliggør praksis og giver forældrene tryghed. faglig sparring medarbejderne imellem, med ledelsen og med andre faggrupper samt mulighed for supervision. gode efteruddannelsesmuligheder, som løfter hele personalegruppen, bl.a. i form af interne basiskurser, både som fælles og som differentierede forløb. vægt på forældresamarbejdet. pædagogisk udvikling, bl.a. gennem deltagelse i projekter. tværgående udnyttelse af de pædagogiske ressourcer. en struktur, som skaber frihed til at handle. Samarbejdet med forældrene skal rumme mulighed for involvering og indflydelse, både indenfor den enkelte institution og på tværs af områdeinstitutionen. Dette skal afspejles i personalets og Bestyrelsens tilrettelæggelse af møder og sociale arrangementer. Vi prioriterer et højt informationsniveau, bl.a. via vores hjemmeside og nyhedsbreve. Samarbejdet skal desuden fokusere på dialog om balancegangen mellem servicering af forældre og hensynet til varetagelsen af børnenes behov. For familier i udsatte positioner vil vi via projektet Åbent Børnehus samt Familiestuen tilbyde udvidet forældresamarbejde. Vi ønsker på disse måder at understøtte forældrenes engagement i børnenes hverdag. Pædagogiske principper Pædagogikken i Børnehusene Kokkedal skal være kendetegnet ved: mangfoldige læringsmiljøer, som giver børnene mulighed for fordybelse i aldersrelaterede forløb, som forholdes til læreplanstemaerne. en rød tråd mellem aktiviteterne, som skaber en sammenhængende hverdag med meningsfulde og udviklende oplevelser. gode overgange og sammenhæng mellem vuggestue og børnehave, børnehave og fritidshjem samt mellem fritidshjem og skole. tilgængelige voksne. vægt på traditioner forstået som kulturformidling og læring om forskelligheder indenfor et fællesskab. Vi praktiserer således både gamle danske traditioner, f.eks. børnesange og kristne højtider, og centrale traditioner fra andre kulturer, f.eks. den islamiske højtid Eid. bevidsthed om indretning og æstetik som en vigtig og levende del af læringsmiljøet, 4

6 der løbende tages stilling til i forhold til aktuelle funktionelle og pædagogiske mål. Fordybelse og aldersopdelte grupper Med inspiration fra studieture til Ceccinatico, Firenze i det nordlige Italien samt fra cand.pæd. og forsker Ole Henrik Hansen lægger vi vægt på at tilrettelægge det pædagogiske arbejde i børnehaverne med fordybelsestid. I børnehaven og vuggestuen arbejder vi med mindre aldersopdelte grupper, hvor børnene kan fordybe sig i en bestemt aktivitet. Aldersopdelingen gør samværet mere ligeværdigt, og vores pædagogiske overbevisning er, at en sådan struktur optimerer børnenes udviklingsmuligheder. Ved at skabe mulighed for deltagelse i leg og læringsaktiviteter, hvor man deler erfaringer og lærer at forstå de samme legekoder, kan vi samtidig understøtte børnenes mulighed for at etablere gode legerelationer og venskaber. En anden væsentlig gevinst er, at fordybelsen i mindre aldersopdelte grupper skaber bedre forudsætninger for, at den voksne kan være nærværende i højere grad, end det er muligt i en gruppe med større aldersspredning. Barnets evne til at indgå i fælles opmærksomhed og opleve mening i de sociale fællesskaber grundlægges netop gennem relationer til nære voksne, hvilket er helt afgørende for barnets videre evne til at lære nyt. Når den voksne samler en gruppe børn omkring et klart formål og formår at respondere umiddelbart på det enkelte barns udtryk undervejs, etableres disse vigtige zoner af fælles opmærksomhed (jf. Ole Henrik Hansen). I fritidshjemmet inddeles børnene i værksteder. Her samles børnene om et fælles tredje, på tværs af alder. Det pædagogiske personale, der er tilknyttet det enkelte værksted, har her mulighed for at skabe zoner af fælles opmærksomhed, både omkring en enkelt aktivitet, men også omkring længere forløb. Børnenes hverdag skal veksle mellem sådanne målrettede voksenstyrede aktiviteter eller pædagogiske forløb og leg på egen hånd. Dette uddybes under afsnittet om Læringsmiljøer. Inklusion Inklusion handler om retten til deltagelse i fællesskabet og om respekt for forskellighed. For at give alle børn lige adgang til fællesskabet, kræver det, at vi i nogle tilfælde arbejder med at styrke barnets forudsætninger for at deltage. Dette er et fokus for os gennem hele barnets institutionsforløb. Fordybelsestiden som beskrevet ovenfor er én af de muligheder, vi benytter i arbejdet med inklusion. Vi ser også vores Børnebogskanon og den planlagte Sangkanon som led i at etablere fælles forudsætninger for børnenes deltagelse i leg og socialt samvær. Endelig lægger vi vægt på at skabe kendskab til og forståelse for forskellige måder at leve på, og på at de traditioner, som vi praktiserer i institutionen, repræsenterer børnenes forskellige hjemmemiljøer. Se også afsnittet om Børn i udsatte positioner. Forløbet Plads til alle er nu afsluttet og har givet os gode erfaringer med inklusion i praksis. Nu arbejder vi i hele områdeinstitutionen som del af en kommunal indsats med Fri for mobberi, som bl.a. indebærer en uddannelsespakke for alle ansatte. Dette arbejde handler især om at skabe kulturændringer i måderne, vi er sammen på, og om at styrke forældresamarbejdet. Kokkedal Fritidshjem skal via det igangværende Projekt Kokkedal, som løber fra 2011 til 2013, etableres som et inkluderende tilbud. Formålet er at sikre deltagelsesmuligheder for alle børn, uanset udfordringer og evt. udsat position. Kokkedal fritidshjem har en gruppe børn, tilknyttet specialklasserne, som tidligere har været i en lukket gruppe på 5

7 fritidshjemmet. Disse børn skal nu i højere grad inkluderes i fritidshjemmets øvrige tilbud. Til at styre denne proces har vi valgt at tilknytte en konsulent fra Gentofte Kommune, som arbejder med hele personalegruppen. December 2011 til februar 2012 forløber som undersøgelsesfase, hvor den eksisterende praksis klarlægges, og der udarbejdes en kulturanalyse. Fra januar til april 2012 skal 5-6 nøglepersoner efteruddannes i teori og metoder vedrørende social inklusion, og frem til november 2012 vil den øvrige personalegruppe blive tilsvarende uddannet. Fra april 2012, hvor nøglepersonerne er færdiguddannede, påbegyndes implementeringen af den nye praksis. Den samlede personalegruppe skal derved blive rustet til at arbejde inkluderende med børn i udsatte positioner. Projektet evalueres i april I foråret 2012 skal 15 pædagoger fra Børnehusene Kokkedal gennemføre modulet social inklusion på diplomuddannelsen. Læringsforståelse Den overordnede læringsforståelse i Børnehusene Kokkedal er baseret på, at læring altid skal have sit udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og muligheder. Læreprocesser er knyttet til den enkeltes forudsætninger og interesser, hvorfor legeaktiviteter må relatere sig til børnenes individuelle og fælles leg og hverdagserfaringer. Vi ser læring som en både individuel og social proces. Megen læring finder sted i samspillet med andre børn og/eller voksne. Barnets relationer og samvær med andre har derfor stor betydning for, hvorvidt en aktivitet, leg eller dialog opleves som meningsfuld og dermed kan blive til læreprocesser, f.eks. vedrørende barnets sproglige, kropslige og sociale kompetencer. Nærmeste udviklingszone Relationen mellem den voksne og barnet er central. Når de voksne ønsker at hjælpe barnet til at begribe verden på nye måder og sætte sig selv i relation til omverdenen på bestemte måder, forudsætter det, at de voksne handler i forhold til den opfattelse af verden, som barnet allerede har. De voksne skal videre tage stilling til, hvordan de bedst understøtter og bidrager til både det enkelte barns og den samlede børnegruppes læring med en passende grad af udfordringer og succeser. Dette sætter personalets læreprocesser meget centralt i forhold til arbejdet med børnenes læreprocesser, idet børnenes læreprocesser er betinget af de voksnes viden, kunnen og opmærksomhed. I Børnehusene Kokkedal er vi derfor meget optagede af de voksnes måder at positionere sig i forhold til barnet. Vi arbejder med en bevidsthed om, hvornår vi placerer os foran, ved siden af eller bagved barnet i forhold til hans eller hendes aktuelle læreprocesser og nærmeste udviklingszone. Læreprocesser finder sted, når: barnet oplever sig selv og sit udgangspunkt anerkendt. barnet har tillid til sine muligheder. barnet har indflydelse undervejs. barnet finder samværet og aktiviteten betydningsfuld og meningsfuld. barnet forstår samværet og aktiviteten. barnet er motiveret for deltagelse i samværet og aktiviteten. barnet er eksperimenterende, praktisk og autentisk. barnet reflekterer. barnet kan noget, det ikke kunne før. barnet erkender noget, det ikke forstod før. barnet ved noget, det ikke vidste før. barnet har handlemuligheder, det ikke havde før. 6

8 Legens betydning for læring I Børnehusene Kokkedal ser vi leg og læring som sammenhængende størrelser, og derfor skal børnene kunne veksle mellem deltagelse i målrettede, voksenstyrede læringsaktiviteter og spontan leg. Traditionelt er læring typisk blevet koblet til undervisningsbegrebet, mens leg er blevet omtalt som noget useriøst eller formålsløst. Vi ved i dag, at børnenes frie og spontane leg er en væsentlig forudsætning for alsidige læreprocesser. I legen kan børnene afprøve de kompetencer og den viden, de har tilegnet sig i de voksenstyrede aktiviteter eller i skoleundervisningen. I det frie legerum er der anderledes muligheder for bearbejdelse og læring, end dem børnene opnår med indblanding fra voksne. Derfor må vi inddrage vores viden om forskellige former for leg, som er typisk for forskellige alderstrin, når vi arbejder med børnenes udvikling og læring. Leg og læring hos børn kan og skal for os at se ikke adskilles; i legen finder der altid en eller anden form for læreproces sted, ligesom den gode læreproces altid indebærer legende elementer. Idet de respekterer og integrerer legen i den pædagogiske planlægning, fungerer personalet vejledende, inspirerende, udfordrende og støttende for både det enkelte barn og hele børnegruppen. Vores rolle er at skabe nogle inspirerende og udviklende rammer samt at være til stede på sidelinjen som aktive iagttagere, der hjælper i de situationer, hvor der er behov for det. I børnenes frie rum er der desuden gode muligheder for at iagttage, hvad børnene er optagede af. Således vægter vi legen højt og lader mange af de voksenstyrede aktiviteter udspringe af (iagttagelser af) børnenes leg. 4. Læringsmiljøer Vi forstår begrebet læringsmiljø meget bredt i den forstand, at der finder læring sted i mange kontekster både inde i husene, på legepladserne, i naturen, i lokalområdet og på kulturelle steder. Derfor skal vi ikke alene udvikle og indrette gode og udfordrende institutionelle rammer for børnene, vi skal også integrere og udnytte naturens og samfundets ressourcer i den pædagogiske praksis. I Børnehusene Kokkedal tilstræber vi et læringsmiljø, der sætter børnene og deres udvikling i centrum. Samtlige læreplanstemaer skal være nærværende i alle hverdagens gøremål og ikke kun i de specifikt planlagte aktiviteter. Vi tilrettelægger læringsaktiviteter og pædagogiske processer, således at børnene og personalet gennem året beskæftiger sig med alle temaer i den pædagogiske læreplan. I fritidshjemmet fungerer værkstederne som levende læringsmiljøer, hvor der er god mulighed for at fordybe sig omkring et tema. Personalet har kompetencer til at varetage de specifikke områder, f.eks. natur, medie, male, træ, rollespil m.m. Fritidshjemmets faste struktur foregår omkring caféen, som har åbent dagligt fra kl. 14. Her er det mulighed for at spise sammen med kammeraterne, og der er altid en voksen. Børnemiljø I forlængelse af vores læringsforståelse er barneperspektivet helt centralt i tilrettelæggelsen af et godt læringsmiljø. Den kontinuerlige åbne og trygge dialog mellem barn og voksen og de voksnes opmærksomhed på barnets nonverbale udtryk skal sikre, at barnet altid føler sig anerkendt, og oplever at hans/hendes synspunkter 7

9 både ankerkendes og tages alvorligt. Vi ønsker at skabe et miljø, som gennem hele institutionsforløbet sikrer børnene en stigende grad af indflydelse på deres hverdag i takt med, at de bliver ældre og mere modne. Børnemiljø handler ikke alene om institutionslivet men om barnets samlede oplevelse af sit barndomsliv. Dette er man opmærksom på i Børnerådet, hvor man har oprettet to børnepaneler, som har til formål at inddrage børns synspunkter i Børnerådets arbejde og i samfundsdebatten. Børns egne beskrivelser af deres tanker, meninger og oplevelser er vigtige bidrag til udviklingen af samfundets syn på børn og inddragelse af dem som fuldgyldige samfundsborgere. Børns holdninger og forslag kan kvalificere det politiske arbejde og gøre det mere relevant for børn. Børnerådet lytter til børns meninger og inddrager børns synspunkter på flere måder. Børnerådets to børnepaneler er en vigtig informationskilde for Rådet. (Fra Børnerådets hjemmeside). Vi ser det som en del af vores opgave med at opdrage børnene til at blive aktive deltagere i et demokratisk samfund at opfordre dem til og støtte dem i at bringe deres synspunkter videre til de relevante instanser. Derfor har vi indgået aftale med Børnerådet om, at børnene i Børnehusene Kokkedal indgår som deltagere i børnepanelerne i Indflydelse og medbestemmelse Vi holder samling med de 0-6 årige børn hver dag og ugentlige børnemøder med fritidshjemsbørnene. Dels for at skabe en struktur i hverdagen, skabe et læringsrum til forskellige formål, og dels for at sikre en ordentlig orientering og et fællesskab omkring dagens/ugens aktiviteter. Samlinger og børnemøder er samtidig børnenes mulighed for at komme med idéer og forslag til nye aktiviteter og til ændringer af ting, der ikke fungerer for børnene. Derved skal børnene opleve sig som velinformerede og betydningsfulde deltagere i planlægningen af institutionens dagligdag. Vi arbejder desuden med børnenes indflydelse og medbestemmelse som en del af legen og læringsaktiviteterne. Praksiseksempel: Peter fra 3. klasse er onsdag med til det ugentlige børnemøde. Han er glad, for i weekenden har han været i svømmehallen med sine forældre, og den oplevelse vil han gerne dele med de andre børn og voksne. Efter dagsordenen er gennemgået er ordet frit, og Peter rækker hurtigt hånden op for at fortælle om sin oplevelse. Da Peter har fortalt, spørger en af de voksne, om Peter har prøvet at være med fritidshjemmet i svømmehallen. Det har han ikke, da 3. klasserne altid har sent fri om tirsdagen. Det bliver efterfølgende arrangeret, at der også er ture til svømmehallen om fredagen, så 3. klasserne også kan deltage. Overgange I forbindelse med overgangene mellem vuggestue og børnehave, mellem børnehave og fritidshjem og mellem fritidshjem og skole ser vi det som en værdi, at børnene forberedes på det kommende skift, og at de følges godt på vej af voksne, som de kender. 8

10 Overleveringssamtaler I forbindelse med overgangen mellem vuggestue og børnehave inviterer modtageinstitutionen til en 3-kantsamtale til vidensdeling mellem de to institutioner samt barnets forældre. I forbindelse med overgangen mellem børnehave og skole/fritidshjem afholdes 4- kantsamtaler mellem børnehaven, de to modtagende institutioner samt forældrene. Samtalen skal sikre en grundig overlevering og understøtte en god start på det nye samarbejde. Besøg og aktiviteter på tværs Som en del af arbejdet med fordybelse arrangerer vuggestuerne besøg for mindre grupper i den børnehave, hvor børnene skal starte, for at lade børnene deltage i aktiviteter dér. Børnehavebørnene får på forhånd et kendskab til fritidshjemmet, gennem deltagelse i ugentlige motorikforløb dér. Desuden besøger de fritidshjemmet som optakt til overgangen. Umiddelbart efter opstarten på fritidshjemmet (i maj-juni) arrangerer fritidshjemmet besøg for børnene i deres tidligere børnehave. Inden skolestart besøger de største børnehavebørn en børnehaveklasse på Kokkedal Skole. Ansættelser på tværs Ansættelser af medarbejdere på tværs af institutionen medvirker til at skabe kontinuitet. Alle institutionens børn benytter Kulturværkstedet, Kokkeskolen og Det grønne værksted, og vil således fortløbende have kontakt med medarbejderne dér. Desuden er vores buschauffør, som kører børnehavebørnene på ture, også ansat som pædagogisk medarbejder i fritidshjemmet om eftermiddagen, så børnehavebørnene kender ham, når de starter på fritidshjemmet. Endelig er en voksen fra vuggestuen hidtil fulgt med over i børnehaven og blevet en del af personalegruppen dér sideløbende med børnenes skift. Vi ser gode muligheder i at overføre denne mulighed til overgangen mellem børnehave og fritidshjem, og i det hele taget fremover at benytte muligheden i forbindelse med alle overgange, hvor det kan lade sig gøre, og hvor det giver mening. Børn i udsatte positioner Børnehusene Kokkedal har nogle særlige tilbud målrettet børn i udsatte positioner. Fælles for disse tilbud er, at de stiler mod at styrke samarbejdet mellem forældrene og daginstitutionen, og at de er åbne for alle familier i kommunen. Familiestuen er et tilbud til forældre til 3-6 årige børn om at indgå i et målrettet samarbejde mellem børnehave og forældre med henblik på at skabe en bedre hverdag for barnet i institutionen. Der arbejdes på at lære barnet de nødvendige færdigheder for at konkrete problematikker kan løses. Forældrene deltager i aktiviteterne sammen med barnet og tage et medansvar for barnets udvikling i børnehaven. Der er desuden forældregrupper til erfaringsudveksling familierne imellem. Åbent børnehus udgør en tidligt forebyggende og opsøgende indsats, som er del af en partnerskabsaftale indgået mellem Fredensborg kommune og det tidligere Integrationsministerium. Indsatsen er tværfaglig og har tilknyttet en sundhedsplejerske, tosprogskonsulenter og en pædagog, som er tilgængelige for forældres spørgsmål. Tilbuddet består af månedlige hverdagsrelevante debatoplæg med efterfølgende snak og netværksdannelse familierne imellem. Formålet er at støtte forældrene i at engagere 9

11 sig i barnets institutionshverdag, støtte barnets udvikling og styrke samarbejdet mellem hjem og institution. Aktiviteterne finder sted i Børneengen, og Pilotprojektet er foreløbig aftalt at vare frem til Projekt Kokkedal etablerer frem til 2013 Kokkedal Fritidshjem som et inkluderende tilbud for børn i udsatte positioner. Projektet er beskrevet under afsnittet om Inklusion. 5. og 6. Læreplanstemaer I Børnehusene Kokkedal bestræber vi os, som nævnt tidligere, på at skabe en pædagogisk praksis ud fra et holistisk syn på barnet. Derfor ser vi alle læreplanstemaer som lige væsentlige og som gensidigt overlappende. Det betyder, at der ikke kan arbejdes med ét tema isoleret, men at temaerne uundgåeligt griber ind i hinanden. For eksempel ser vi barnets sproglige udvikling som en integreret del af barnets kommunikative og sociale liv, og derfor kan barnets sprog heller ikke undersøges eller tilegnes uafhængigt af barnets sociale og psykologiske egenskaber. Vi arbejder sideløbende med samtlige temaer som en integreret del af vores daglige praksis. Desuden udvælger vi løbende ét af læreplanstemaerne, som vi sætter særligt fokus på i en periode og fremhæver dermed dette tema i forhold til de øvrige. Det har betydning for vores kommende arbejde med læreplanstemaerne, at vi har opnået en række positive erfaringer med, hvordan vi som områdeinstitution kan drage nytte af hinandens fokusområder, kendskab til lokalområdets muligheder, inspirere hinanden og benytte faciliteter og ressourcer på tværs af husene. Vi vil derfor fremhæve en række af disse væsentlige forhold, som vedrører hele områdeinstitutionen, dvs. på tværs af hele børnegruppen fra 0-9 år. Medarbejdere med særlige kompetencer indenfor et specifikt område arbejder på tværs af husene, således at den samme kvalitet kommer til at kendetegne husenes dagtilbud. Dette sker bl.a. ved hjælp af vidensdeling de daglige ledere imellem, inspirationsbesøg/oplæg afdelingerne imellem og ved mobilisering af medarbejdere på tværs af afdelingerne som kompetencebærere for specifikke områder, for eksempel sprogudvikling. Vidensdelingen har medført en skærpet opmærksomhed på aktuelle behov i børnegruppen på tværs. Således har ét af husenes fokus på et behov for at styrke sprogforståelse og læseparathed hos nogle af børnene medført, at den samlede områdeinstitution har ændret sin faglige bevidsthed om læsning som pædagogisk aktivitet. Med inddragelse af en børnebibliotekar og materialer til metoden dialogisk læsning kommer vidensdelingen på tværs af husene nu hele børnegruppen til gode. Ansættelser af personale på tværs af institutionerne med faglig/pædagogisk nytte: ansat en børnekulturformidler til vores nye Kulturværksted, som kan benyttes på tværs. købt fastlagte timer med en motoriklærer, som fra ultimo august 2011 arbejder med at styrke børnenes indlæringsevne gennem motorikforløb. En ordning som vi nu arbejder på at udvide til en fuldtidsansættelse. kombineret en ansættelse som delvis pædagogisk medarbejder til Fritidshjem Kokkedal og delvis chauffør til vores fælles bus. Dette har medført bedre busture for børnene, styrket overgangen mellem børnehave og fritidshjem og skabt medarbejdertilfredshed. Endelig har vi som større områdeinstitution opnået at få egne interne, tværfaglige konferencer, hvilket også er med til at løfte det faglige niveau i personalegruppen. 10

12 Tilbageblik status og tendenser Som følge af fusionsprocessens kronologi er der forskel på, hvor langt de enkelte huse i områdeinstitutionen er nået i forhold til implementeringen af de fælles værdier, pædagogiske principper, mål og metoder. For eksempel er det fælles pædagogiske princip om aldersopdelte fordybelsesaktiviteter først for nylig blevet påbegyndt i en af de senest tilkomne institutioner, Ådalen, og er derfor endnu ikke en integreret del af hele praksis. På fritidshjemsområdet er arbejdet med læreplaner noget helt nyt, og vi skal derfor fortsat arbejde med at implementere læreplanerne som pædagogisk styringsredskab. I det følgende skitseres nogle hovedtendenser i foregående læreplansperiodes arbejde med de 0-6 årige. Alsidig personlig udvikling Vi har tidligere primært betragtet dette læreplanstema som et spørgsmål om børns forudsætninger for at udtrykke sine følelser og synspunkter samt evne til at indgå i sociale fællesskaber. Nu har vi tilføjet endnu et fokuspunkt, nemlig børns maddannelse og forhold til mad, da vi ser dette som en væsentlig del af den personlige udvikling og generelle trivsel. Sociale kompetencer Personalet i et af husene har via et forløb med Aktionslæring sat særligt fokus på børnenes sociale kompetencer og har derigennem allerede i den foregående læreplansperiode påvist en række tegn på læring i børnenes sociale kompetencer, svarende til et af de fælles mål for Sproglig udvikling På dette område har vi igangsat en række nye konkrete initiativer, også flere end vi på forhånd havde planlagt. Dette tema er fokus for evalueringen af den foregående læreplansperiode og bliver således uddybet senere i dette dokument. Krop og bevægelse Vores ambition om at udarbejde en fælles sundheds- og bevægelsespolitik for Børnehusene Kokkedal i 2010 måtte vi justere ifm. fusionsprocessen, idet vi vurderede, at et udgangspunkt i den enkelte institutions interesse var mest hensigtsmæssigt som en start. Hovedvægten under dette tema har i den foregående periode dels været på arbejdet med gode relationer og psykosocial sundhed samt på arbejdet med sundhed gennem vores nylige opstartede frokostordning. Vores nye initiativ Kokkeskolen skaber en god ramme for i den kommende periode at videreudvikle vores fokus på sund kost. Vi genoptager arbejdet med en fælles Bevægelsespolitik i Naturen og naturfænomener I foregående læreplansperiode havde vi som målsætning, at alle børn i Børnehusene Kokkedal skulle tilbringe en dag om måneden i skoven ved Skovhuset, hvor vores skovgruppe har base. Dette viste sig imidlertid at blive for forstyrrende for de børn, som har stedet som base. I stedet tager vi på ture til nærliggende skov eller naturområder i vores bus eller nyindkøbte Christiania-cykler. Vi henter inspiration i samarbejdet med en naturvejleder fra Krogerup. Endelig har vi oprettet Det grønne værksted, hvor en medarbejder introducerer børnene til planternes tilblivelse, vækst, klimaets betydning mv. Her er der mulighed for at tilberede mad over bål samt at koble de årstidsbestemte afgrøder til madlavningen i vores indendørs køkken. 11

13 Kulturelle udtryksformer og værdier Tidligere havde ingen af de ansatte i Børnehusene Kokkedal musiske kompetencer, ud over at kunne synge børnesange. Med de nytilkomne institutioner har vi nu fået flere dygtige musiske medarbejdere. Vi har udarbejdet en børnebogskanon, og arbejder med at udvikle en sangkanon, og vi introducerer alle børn til Nivågårds malerisamling for at give dem kendskab til mindst ét lokalt museum. Der er i januar 2012 åbnet et børnebibliotek i nærmiljøet, og vi ser frem til det nye samarbejde. Børneengen har arbejdet målrettet med at indrette sig efter at være en flerkulturel institution og markerer derfor også andre kulturelle højtider. Børnedigitalisering Som noget nyt i arbejdet med pædagogiske læreplaner er digitalisering blevet en integreret del af samtlige læreplanstemaer, dvs. også på 0-6 års området. Børnehusene Kokkedal er prøveinstitution i forhold til at integrere dette område i den pædagogiske praksis på småbørnsområdet. Vi har nedsat en arbejdsgruppe, som skal beskæftige sig med, hvilke muligheder Børnedigitaliseringen har hos os. Arbejdsgruppen er sammensat af medarbejdere på tværs af vuggestue, børnehave og fritidshjem. I det fremadrettede arbejde med læreplanen vil hvert enkelt hus i områdeinstitutionen som del af deres årsplan nedbryde de fælles målsætninger og tegn på læring og beskrive, hvordan man som hus vil arbejde med de enkelte udviklingsområder og opfylde målene. Læreplanstemaerne 0-3 og 3-5 års området De seks obligatoriske læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Vision Udfordring Barnet skal lære at udtrykke egne følelser og behov og samtidig udvikle evnen til empati. Det vil sige, at barnet skal opleve at være enkeltperson i et større fællesskab. Barnet skal opleve glæde ved sig selv, sin krop og sin deltagelse i meningsfulde handlefællesskaber. Udfordringen er at sikre, at vi kontinuerligt ser det enkelte barns aktuelle udviklingszone, og at vi formår at arbejde med børnenes læring og udvikling i forhold til både en individorientering og en fællesskabsorientering. 12

14 Læringsmål 0-3 år I vuggestuerne skal personalet være særligt opmærksomme på at respondere umiddelbart og sætte ord på det enkelte barns udtryk, så barnet derigennem kan udvikle fornemmelse for sig selv og interesse for andre. 3-5 år Alle børn i børnehaven skal arbejde med Fri for mobberi som understøttende metode til at mærke, genkende og kommunikere om egne og andres følelser (uddybes under læreplanstemaet Sociale kompetencer). Fælles Vi skal arbejde med inklusion som pædagogisk begreb i bred forstand. Den pædagogiske praksis skal tilrettelægges og gennemføres med sensitivitet for det enkelte barns sociale indlejring og rummelighed overfor mangfoldighed. Vi skal give børnene maddannelse, dvs. kendskab til råvarer og madkultur, og madmod, dvs. interesse for og lyst til at udforske maden. Vi skal tilbyde det enkelte barn passende udfordringer, forstået som den nærmeste udviklingszone i forhold til barnets alder og individuelle forudsætninger. Børnedigitalisering Børnene skal lære at blive fortrolige med brugen af digitale medier som Ipads og kameraer, herunder lære at opsøge viden og formidle egne oplevelser/indtryk. Børnene skal opleve digitale medier som endnu en udtryks- og kommunikationsform på lige fod med de øvrige udtryksformer, de introduceres for i institutionslivet. BMV Tegn på læring Introduktionen af alle børn til digitale mediers anvendelsesmuligheder vil medvirke til at ligestille børnene og kompensere for forskelle i forudsætninger og adgangen til disse, hvilket kan få betydning for børnenes fremtidige adgang til viden, fælles sociale referencer og trivsel. Barneperspektivet skal tilgodeses ved at børnenes relationer til de voksne skal være så trygge, at børnene altid henvender sig for at dele oplevelser og synspunkter eller for at få hjælp. Miljøet skal endvidere være præget af, at børnene også overfor hinanden er hensynsfulde og lyttende. Dette arbejder vi bl.a. med under de daglige samlinger. Har barnet lyst og gå-på-mod til at ville deltage, tage plads og lære mere? Kan barnet sige fra og til? Gennemgår barnet en sproglig og kommunikativ udvikling, således at han/hun i stigende grad udtrykker sine følelser og behov? Sker der en udvikling i barnets bevidsthed om og udtryk for egne og andres følelser og bevæggrunde? 13

15 Konkrete initiativer Evalueringsspørgsmål Kan barnet sætte sig i et andet barns sted, f.eks. vise empati, interesse eller trøste, hvis et andet barn bliver ked af det? Kan barnet lytte og give plads til andre? Udviser barnet interesse for, lyst til, mod på og genkendelsens glæde ved mødet med madlavning og måltider i institutionen? Personalet skal: Give børnene mulighed for at opleve forskellige former for samvær med voksne: Mindre aldersopdelte grupper, hvor den voksne har mulighed for at give få børn sin fulde opmærksomhed og vurdere det enkelte barns aktuelle personlige udvikling og behov. Større grupper hvor barnet oplever at være én blandt mange. Skabe rum for fællesskaber børnene imellem. Give børnene mulighed for at deltage i meningsfulde handlefællesskaber omkring daglige gøremål, f.eks. omkring madlavning og måltider i Kokkeskolen. Give plads og rum for børns frie leg, da oplevelser og erfaringer derigennem bearbejdes og bliver til læring. Opmuntre barnet til og støtte barnet i at sætte ord på egne følelser, såvel negative som positive. Arbejde systematisk med konceptet Fri for mobberi. Bl.a. ved at afholde ugentlige børnemøder med fokus på værdierne tolerance, respekt, omsorg og mod. Sikre at det enkelte barn bliver set, mødt og anerkendt. Møde børnene med klare og tydelige signaler. Være opmærksomme på, at vi er rollemodeller i vores måder at tale til og med børnene og hinanden. Opkvalificere sig løbende via efter- og videreuddannelse. Praksiseksempel: Ved de ugentlige børnemøder, hvor 12 børn deltager siddende i rundkreds, har hvert barn sin egen lille bamseven med. Først hilser vores store bamseven på alle børnene samt deres lille bamseven ved at give et kram eller bare sige hej. Derefter synger vi vores vennesang og snakker ud fra en samtaletavle, hvor der er afbilledet en situation, der lægger op til dialog om tolerance, respekt, omsorg eller mod. Til sidst masserer børnene hinanden to og to. Eksisterer der en passende balance mellem børnenes deltagelse i gruppefællesskaber og muligheden for at skille sig ud som individ? Hvilke positive resultater har vi opnået i forhold til de skitserede tegn på læring? 14

16 Dokumentationsmetode Praksisfortællinger Billeddokumentation Plancher Aktionslæring og plakater herfra TPL Udviklingsområder Særlige indsatser Med oprettelse af Kokkeskolen i 2011 ønsker vi at sætte fokus på børns maddannelse og støtte børnenes madmod. Kokkeskolen er et tilbud til alle institutionens børn på tværs af alder. Udgangspunktet er børnenes nysgerrighed på maden, inddragelsen i tilberedningen, mulighed for fordybelse, tid til tilvænning til nye ingredienser og retter og de voksne som rollemodeller. I arbejdet med at indrette rummet som en 3. pædagog og etablere rum i rummet til fordybelse, fysisk udfoldelse mv. har vi hentet hjælp hos en indretningsarkitekt. Vi arbejder i øjeblikket med indretningen i de af vores huse, hvor der er et behov. Vi har mulighed for at inddrage Familiestuen eller Åbent børnehus i arbejdet med at støtte den alsidige udvikling i en mere målrettet indsats for børn i udsatte positioner. Se også afsnittene om Inklusion samt Børn i udsatte positioner. Sociale kompetencer Vision Udfordring Læringsmål Barnet skal styrkes i at indgå i sociale relationer, være en del af en gruppe med accept af hinandens forskelligheder og lære nødvendigheden af fællesskabet. Dvs. at visionen er, at børnene igennem den pædagogiske praksis oplever glæden ved at deltage i fællesskaber, lærer at bruge og acceptere hinanden og udvikler alsidige sociale kompetencer. Udfordringen er at finde en balance mellem at vægte fællesskabet og den samlede børnegruppe - og samtidig tilgodese det enkelte barns individuelle behov og vidt forskellige forudsætninger for at indgå i fællesskaber. 0-3 år At der igangsættes lege med de børn, der ikke selv er kommet i gang og støtte dem i legen, herunder støtte børnene i at bruge legen til at etablere eller styrke sociale relationer samt lære og udvikle sociale kompetencer. 3 5 år At der igangsættes lege for de børn, der selv har svært ved at etablere eller fastholde legerelationer og støtte dem i at indgå og blive i legen. Herunder at børnene hjælpes til at sige til og fra på socialt adækvate måder, oplever at blive taget alvorligt og derigennem udvikler sociale kompetencer til at indgå i institutionaliserede 15

17 læringsforløb i fremtiden. Børnedigitalisering Fælles At det enkelte barns legeevne styrkes gennem dertil indrettede rum og samværsformer for legen, hvor barnets nærmeste udviklingszone tilgodeses. At skabe en omgangsform, hvor børn møder hinandens forskelligheder med nysgerrighed og accept, og hvor børnene tager hensyn til hinanden. Børnene skal lære at blive fortrolige med brugen af digitale medier som Ipads og kameraer, herunder lære at opsøge viden og formidle egne oplevelser/indtryk. BMV Børnene skal opleve digitale medier som endnu en udtryks- og kommunikationsform på lige fod med de øvrige udtryksformer, de introduceres for i institutionslivet. Introduktionen af alle børn til digitale mediers anvendelsesmuligheder vil medvirke til at ligestille børnene og kompensere for forskelle i forudsætninger og adgangen til disse, hvilket kan få betydning for børnenes fremtidige adgang til viden, fælles sociale referencer og trivsel. Brugen af digitale medier skal gøres til sociale begivenheder, som lægger op til dialog og samspil børnene imellem samt mellem børn og voksne. For eksempel lægger konsolspil op til, at to børn varetager selve spillet, mens en gruppe børn deltager som iagttagere. Barneperspektivet skal tilgodeses ved at rammerne tilpasses det enkelte barns behov og forudsætninger, så alle børn får mulighed for at indgå i sociale fællesskaber. For nogle børn vi behovet være at kunne lege sammen alene i et rum, for andre vil det være at have en voksen med som støtte i legen. Tegn på læring Har barnet en tæt relation til andre børn? Kan barnet indgå i gruppelege? Kan barnet lytte og vente på tur? Kan barnet håndtere konflikter? Opsøger barnet selv legefællesskaber? Sker der en udvikling i, hvornår barnet har brug for hjælp? Viser barnet interesse og accept overfor forskelligheder? Kan barnet sige fra på egne og andres vegne? 16

18 Konkrete initiativer Personalet skal: Give børnene en tryg og sammenhængende hverdag med mulighed for samvær på tværs af alder og stuetilhørsforhold samt i aldersopdelte grupper. Være bevidste om legens egenskab til at udvikle og opbygge kompetencer af social og intellektuel karakter. Lave interessegrupper, ture, projekter, små forløb. Understøtte børnenes venskaber ved at fokusere på leg og beskæftigelse, hvor børnene har interessefællesskab. Være opmærksomme på roller, regler, samarbejdslege og fælleslege. Benytte metoder fra konceptet Fri for mobberi til at styrke børnenes sociale forståelse: Børnemøder, trøstebamser, samtalekort, massage mm. Holde samling hver dag, hvor børnene oplever at være del af gruppen og på skift får mulighed for at fortælle noget. Tilbyde legetøj, der giver mulighed for lege, som indeholder fordybelse, kreativitet og genkendelighed. Evalueringsspørgsmål Indrette stuerne med små legekroge f.eks. dukkekrog, køkken, bilbane, som giver mulighed for at lege uforstyrret og fordybe sig. Imødekommer det legemiljø, vi har indrettet og organiseret os omkring, hele børnegruppens behov for adgang til og fordybelse i legefællesskaber? Hvilke positive resultater har vi opnået i forhold til de skitserede tegn på læring? Dokumentationsmetode Praksisfortællinger Billeddokumentation Plancher Aktionslæring og plakater herfra TPL Praksiseksempel: En pædagog i 4-års gruppen registrerer, at en ny dreng har svært ved at komme i gang med at lege med de øvrige børn. Han er god til at lege selv og fordyber sig ofte i leg med vilde dyr og klodser. Pædagogen finder bøger og sange frem om vilde dyr og beslutter at inddrage dette til samling, hvor alle børnene er samlet. Pædagogen hjælper drengen med at skabe et interessefællesskab og igangsætter efterfølgende lege, hvor børnene sammen bygger landskaber og en kæmpe jungle, hvor de vilde dyr kan bo. Drengen er på hjemmebane i denne leg, er aktivt 17

19 deltagende med ideer, og han bliver synlig for de andre børn. Børnene overtager legen, og pædagogen bliver i nærheden for at kunne støtte ved behov. Udviklingsområder Særlige indsatser Målet med en inkluderende pædagogik er at inddrage børnene på deres individuelle præmisser. Aktiviteterne skal være så tilpas rummelige, at alle børn kan være med på deres egen måde. Vi vil fortsat arbejde på aktivt at inddrage dette perspektiv som en integreret del af den pædagogiske praksis i Børnehusene Kokkedal. Fri for mobberi er i den kommende periode et fælles metodisk indsatsområde for daginstitutionerne i Fredensborg kommune. Vi vil fortsætte arbejdet med at implementere konceptet i alle huse. Sproglig udvikling Vision Udfordring Barnet skal udvikle et nuanceret sprog gennem de daglige aktiviteter og lære at sætte ord på tanker, følelser, oplevelser, handlinger og behov. Børnenes erkendelsesmønster, referencerammer og handlingsrum skal udvikles gennem målrettede og varierede sproglige aktiviteter. At være opmærksom på samtlige børns aktuelle og potentielle sprogforståelse, ordforråd og udviklingstrin i vores meget differentierede børnegrupper og samtidig sikre, at det enkelte barn tilbydes passende udfordringer. 18

20 Læringsmål 0-3 år Børnene skal lære at synge alle sangene fra vores sangbog under deltagelse i en daglig samling. Sangene visualiseres og suppleres med billeder, fagter, bevægelser, materialer m.m. Børnene skal være medbestemmende i forhold til, hvilke sange der skal synges. 3-5 år Børnene skal kunne sidde samlet i en rundkreds og tage del i fælles sproglige aktiviteter: Sange, visualisering, rytmik, sanglege. Rim, remser, ordlege. Kollektive beskeder og dialog om dagens aktiviteter, aktuelle hændelser, vejr/måned/årstid/dato. Dialog om barnet og dets nærmiljø: navne, adresser, forældre/søskendes navne m.m. Børnene skal kunne samtale om, hvordan man begår sig i børnehaven, f.eks. at de store hjælper de små, hvad er rart samvær, sociale værdier og normer for acceptabel adfærd, accept af forskelligheder m.m. Børnedigitalisering Fælles Børnenes ordforråd skal udvides og nuanceres. Børnenes læselyst skal stimuleres. Børnene skal lære at blive fortrolige med brugen af digitale medier som Ipads og kameraer, herunder lære at opsøge viden og formidle egne oplevelser/indtryk. For småbørn uden stort ordforråd kan kameraerne give barnet mulighed for at fortælle en historie på en anden måde. I-pads har et styresystem, som også gør dem anvendelige for de allermindste børn. Børnene skal opleve digitale medier som endnu en udtryks- og kommunikationsform på lige fod med de øvrige udtryksformer, de introduceres for i institutionslivet. Børnene skal gøres opmærksomme på, at børnebøger (fra vores Børnebogskanon) også er tilgængelige digitalt, så den digitale del kobles til det øvrige arbejde med bøger og læsning. BMV Tegn på læring Børnene skal introduceres til Pixeline-spil og lignende, som kan understøtte især tosprogede børns sproglige udvikling. Barneperspektivet skal tilgodeses ved, at de sproglige aktiviteter er tilgængelige for alle børn, uanset forudsætninger, og at børnene deltager i de fælles sproghandlinger på baggrund af nysgerrighed, lyst og glæde. Bruger og udvikler barnet sproget, som det kan forventes på det udviklingstrin, det befinder sig på? Kan barnet give udtryk for basale behov nonverbalt og/eller verbalt? Udviser barnet lyst og engagement i sproghandlinger? 19

21 Leger barnet med sproget, f.eks. med egne rim? Efterkommer barnet en individuel/kollektiv besked? Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter for at omsætte læringsmålene til læringsforløb Personalet skal: Afholde samling med børnene hver dag. I vuggestuerne fra kl , i børnehaverne lige før spisning for ikke at afbryde midt i børnenes leg. Tilbyde aktiviteter med sproglig fordybelse i mindre, aldersopdelte grupper tilrettelagt med øje for de deltagende børns lytteerfaring og ordforråd. Læse historier, synge, lege med sproget og herved bidrage med nye ord, begreber og sammenhænge. Benytte Dialogisk læsning ved højtlæsning og dramatisere historier og eventyr. Være bevidste om gentagelsens glæde og læringsværdi samt børns behov for succesoplevelser uanset udviklingstrin. Udfordre børnenes nysgerrighed på begreber, bogstaver og tal ved at inddrage disse i hverdagen. Arbejde med sprogposer for at gøre sproget visuelt. Sprogvurdere alle 3-årige børn. Være opmærksomme på sig selv som sproglige rollemodeller. Hente inspiration hos vores mobile sprogtilbud, de to sprogpædagoger fra Sproggruppen, som cykler rundt til husene og tilbyder hjælp med sprogvurderingerne og idéer til tilrettelæggelse af sprogaktiviteter. Evalueringsspørgsmål Praksiseksempel: En pædagog og 6 børn på 2-3 år sidder i rundkreds på et tæppe til morgensamling og synger. Et 1-årigt barn kravler ved siden af uden at være specielt deltagende. Tredje sang er en navnesang, hvor børnenes navne synges på skift og afsluttes med hævede arme og et højlydt JAAHH!. Dette fanger den 1-åriges interesse. Børnene beder om gentagelse, da alles navne er blevet sunget. Da vi starter forfra med sangen, kravler den 1- årige mellem to børn ind i midten af rundkredsen, sætter sig på numsen, hæver armene og udbryder: AAHH! på det helt rigtige tidspunkt til alles store fornøjelse! Er Børnehusene Kokkedals sproglige miljø præget af, at børn og voksne leger med, udforsker og bruger sproget på mangfoldige måder i alle hverdagssammenhænge? Hvilke positive resultater har vi opnået i forhold til de skitserede tegn på læring? 20

22 Dokumentationsmetode Praksisfortællinger Billeddokumentation Plancher Aktionslæring og plakater herfra TPL Udviklingsområder Særlige indsatser Alle medarbejdere har været på kursus i Dialogisk læsning og har opnået kendskab til metoden, som vi fortsat arbejder på at integrere i praksis. Vores Bogkanon er fuldt integreret i alle huse og vil indgå i arbejdet med Dialogisk læsning. Vi har i 2010 ansat to sprogpædagoger, Sproggruppen, som udgør et mobilt sprogtilbud i områdeinstitutionen. Sproggruppen cykler rundt mellem husene og tilbyder personalet inspiration og hjælp til sprogarbejdet ved behov. Sproggruppen medvirker desuden til vidensdelingen på tværs af husene. Krop og bevægelse Vision Udfordring Læringsmål Børnehusene Kokkedal skal imødekomme børns generelle behov for at røre sig mere, både fin- og grovmotorisk, gennem pædagogiske tilbud med fokus på fysik og sundhed. Børnene skal lære deres krop at kende gennem sansning, motorik, spontan bevægelse samt gennem en udvidet bevidsthed om kroppens funktioner og behov, herunder kostens betydning. At finde en balance mellem at udfordre børnene og samtidig lade dem udfolde og udfordre sig selv. Herunder balancen mellem at tilføre børnene viden om, hvad der sker med dem selv og omverdenen, uden at der nødvendigvis skal tales om alle barnets kropslige handlinger. 0-3 år Børnenes fysik skal stimuleres dagligt, så deres lyst til at søge kropslige udfordringer støttes af pædagoger, og så de bliver stadigt mere selvhjulpne. Børnene skal deltage i de praktiske rutiner før, under og efter måltidet, vaske hænder og tilegne sig institutionens normer for deltagelse i fælles måltider og altid med respekt for barnets nysgerrighed og glæde ved at spise. 3-5 år Børnene skal opleve fysisk aktivitet som en naturlig og væsentlig del af hverdagen. Børnene skal med alderen i stigende grad udvikle forståelse for forholdet mellem handling og konsekvenser, dvs. lære om sociale normer og om forholdet mellem fysisk aktivitet, kost, sundhed og trivsel. 21

23 Fælles Børnenes oplevelse af egne handlemuligheder og fysiske formåen skal hele tiden udvides. Børnene skal, alt efter deres aktuelle udviklingszone, involveres i processerne omkring madlavning og måltider, herunder råvarernes tilblivelse, tilberedning og betydning for krop og trivsel. Børnedigitalisering Børnene skal lære at blive fortrolige med brugen af digitale medier som Ipads og kameraer, herunder lære at opsøge viden og formidle egne oplevelser/indtryk. BMV 22 Børnene skal opleve digitale medier som endnu en udtryks- og kommunikationsform på lige fod med de øvrige udtryksformer, de introduceres for i institutionslivet. Håndteringen af Ipads og kameraer kan medvirke til at styrke børnenes finmotoriske udvikling. Barneperspektivet skal tilgodeses ved, at institutionens indretning og aktiviteter inspirerer til alsidig kropslig udfoldelse, samt at det enkelte barn kan eksperimentere med sin kropslige formåen i eget tempo. Tegn på læring Er barnets finmotorik alderssvarende (kan det f.eks. tegne, klippe, bruge perler)? Er barnets grovmotorik alderssvarende (f.eks. selvhjulpethed ved påklædning eller rytmik)? Udviser barnet lyst og interesse for at bevæge sig? Formår barnet at være fysisk aktivt i samarbejde med voksne? Med andre børn? Alene? Konkrete initiativer Personalet skal: Sikre at de fysiske rammer inviterer børnene til at bruge og udvikler deres krop grovmotorisk, f.eks. med trappe op til puslebordet, stige til krybben, tilgængelige ribber, klatrevæg, madrasser etc. Indrette fysiske rammer, som inviterer til finmotoriske aktiviteter, f.eks. med aldersrelevant legetøj, konstruktionslegetøj, puslespil samt sakse, farver, papir og lignende i nåhøjde. Inddrage børnene aktivt i at tage tøj af og på, dække bord, hælde mælk op etc. og derved styrke børnenes selvhjulpethed og selvtillid. Vægte ture ud af huset for at supplere den fysiske udfoldelse med oplevelser og inspiration. Have viden om, hvad der er individuelt, og hvad der er aldersbestemt for hele tiden at kunne støtte og udfordre det enkelte barn i dets

24 udvikling. Udfordre børnene med grov- og finmotoriske aktiviteter både planlagt og spontant, ude og inde. Være opmærksomme på sammenhænge mellem bevægelse, kroppens udvikling, sundhed og kost i vurderingen af det enkelte barns trivsel og behov. I forlængelse af vores holistiske menneskesyn skal dette også altid kobles til barnets generelle sociale situation og forudsætninger. Evalueringsspørgsmål Er børnehusenes indretning præget af muligheder for alsidig motorisk udfoldelse, og ser vi i børnegruppen en lyst til og glæde ved at benytte og deltage i de motoriske/kropslige udfoldelsesrum? Hvilke positive resultater har vi opnået i forhold til de skitserede tegn på læring? Dokumentationsmetode Praksisfortællinger Billeddokumentation Plancher Aktionslæring og plakater herfra TPL Udviklingsområder Særlige indsatser I 2011 var alle medarbejdere på kursus vedrørende motorik på legepladsen som led i at etablere legepladsen som motorisk læringsrum. Medarbejderne i de senest tilkomne institutioner skal i den kommende periode også på dette kursus, hvis indhold skal være en integreret del af praksis. Tidligere har vi samarbejdet med en motoriklærer om at samle alle kommende skolebørn til motorik hver onsdag som et led i skoleforberedelsen (sidde stille, frikvarterlege mv.). Vi arbejder på at udvide dette samarbejde til at blive et permanent tilbud for alle børn i Børnehusene Kokkedal. Tilbuddet skal indeholde et sanserum, sanseintegrerende aktiviteter, motorikforløb samt aktiviteter i og omkring vores køkkenhave. I den kommende læreplansperiode skal vi således implementere og koordinere brugen af motoriklæreren og skabe sammenhæng til de øvrige aktiviteter i institutionen. Naturen og naturfænomener Vision Barnet skal have kendskab til naturen året rundt som rum for leg, sanseoplevelser og bevægelse samt udvikle respekt for og kendskab til naturen. Naturen og de naturmæssige ressourcer, som Børnehusene Kokkedal har adgang til, skal udgøre en integreret del af barnets udvikling og læring. 23

25 Udfordring Læringsmål Børnedigitalisering BMV Tegn på læring Konkrete initiativer Det kan være omkostningsfyldt at skabe mange naturoplevelser, hvis der er tale om områder udenfor almindelig rækkevidde. Det kan kræve omfattende planlægning at sikre alle børnene løbende og mangfoldige naturoplevelser undervejs i institutionstilværelsen. 0-3 år I den daglige pædagogiske praksis skal børnene have oplevelser med og en stigende grad af forståelse for naturen og verden. Børnene skal introduceres til naturfænomener som høst, regn, varme, kulde i forbindelse med konkrete og relevante situationer, bl.a. ved at blive fortrolige med at færdes i og udforske naturen i institutionens nærområde. I forbindelse med frokosten skal børnene introduceres til, hvad og hvordan vi spiser, og hvilke naturlige ressourcer, vi er i berøring med. 3-5 år Børnene skal opnå kendskab til forskellige naturfænomener, herunder årstidernes skiften og vejrets betydning for dyr, planter og menneskers levevilkår. Børnene skal introduceres til og involveres i planternes udviklingsproces fra et lille frø til en spiselig plante i vores køkkenhave og drivhus. Børnene skal, alt efter aktuel udviklingszone, opnå viden om sammenhængen mellem natur, miljø og menneskelige handlinger, bl.a. gennem inddragelse i arbejdet med vores økologiske køkkenhave. Børnene skal lære at blive fortrolige med brugen af digitale medier som Ipads og kameraer, herunder lære at opsøge viden og formidle egne oplevelser/indtryk. Kameraer inddrages til at indfange børnenes indtryk af naturoplevelser, videreformidle og skabe dialog om disse. Barneperspektivet skal tilgodeses ved at gribe børnenes spontane nysgerrighed ift. naturen og naturfænomener, og aktiviteter og ture skal levne plads til den uforudsete og spontant opståede interesse og fordybelse. Viser barnet interesse for og glæde ved naturen? Bruger barnet naturens materialer? Kender barnet de almindeligste danske dyr, fugle og smådyr? Sker der en udvikling i barnets forståelse af, hvad natur er? Udvides barnets ordforråd vedr. naturfænomener? Personalet skal: Inddrage årets naturlige gang i aktiviteterne, f.eks. arbejde med høst som tema ved at følge kornet på marken og maden fra køkkenhaven fra jord til bord. Give kendskab til naturens mangfoldighed ved at bruge nærmiljøets å, skov, strand og mark. Sikre, at børnene kommer ud hver dag. På ture i nærmiljøet skal der være tid til fordybelse undervejs. Inddrage naturens materialer og ressourcer i 24

26 aktiviteterne (også gerne indendørs, f.eks. vand). Tale om natur som en nødvendig og vigtig del af livet. Benytte Børnehusene Kokkedals Kokkeskole til at introducere børnene til køkkenhave, tilberedning af mad, måle og veje, økologi mm. Evalueringsspørgsmål Fremstår børnenes interesse for og viden om naturen som en integreret del af hverdagen i børnehusene? Hvilke positive resultater har vi opnået i forhold til de skitserede tegn på læring? Dokumentationsmetode Praksisfortællinger Billeddokumentation Plancher Aktionslæring og plakater herfra TPL Udviklingsområder Særlige indsatser Vi har som nyt initiativ oprettet Det grønne værksted, hvor en ny medarbejder specifikt skal igangsætte aktiviteter omkring vores økologiske køkkenhave, planters vækst, klimaforhold, tilberedning af mad på bål mv. Vi har i 2012 oprettet en Kokkeskole, hvor børnene kan inddrages i tilberedning af råvarer og madlavning. Samt få kendskab til økologi, fisk, kort, kød og grønt. Kulturelle udtryksformer og værdier Vision Udfordring Læringsmål Barnet skal præsenteres for dansk kultur og traditioner og for centrale traditioner fra andre verdensdele og religioner. Gennem forskellige udtryksformer, f.eks. billedlige, musiske og fysiske, skal barnet lege med kulturelle symboler og udtryksformer og herigennem opnå kendskab til de mangfoldige kulturelle normer, skikke og traditioner, som findes i vores samfund. At favne den mangfoldige børne- og forældregruppe, børnehusene består af. 0-3 år Børnene skal introduceres til fortællinger fra vores børnebogskanon gennem læsning, sang, rollelege, maling, naturens muligheder m.m., så fortællingerne kobles til forskellige sanseaktiviteter og kreative udtryksformer. Børnene skal introduceres til vores sangkanon, idet sangene understøttes af fagter og mimik. 25

27 Børnene skal i berøring med forskellige materialer som f.eks. dej, ler, maling, jord, sand, stof, kridt, vand, papir og pap. Herigennem skal de deltage i processen med at skabe et færdigt produkt og opleve et visuelt resultat. 3-5 år Denne aldersgruppe skal i stadig højere grad eksperimentere med og opnå forståelse for variation i udtryksformer. Børnene skal i høj grad selv være med til at skabe værker, der kan indgå i den samlede præsentation af Børnehusene Kokkedals kunstprojekt. Børnene skal kende alle fortællingerne i vores Børnebogskanon og alle sangene i vores Sangkanon. Museumsbesøg skal udvide børnenes kendskab til kulturens og kreativitetens store mangfoldighed og variation. Børnedigitalisering Fælles Alle børnene indgår i et kunstprojekt over en længere periode og beskæftiger sig med udvalgte (alderssvarende) temaer og kulturelle udtryk. Derved skal børnene lære kendskabet til udtryksformer og kreativitet på egen krop, gennem aktiv deltagelse. Desuden skal de opleve, se og høre om temaerne gennem fælles aktiviteter. Alle aldersgrupper inddrages i udarbejdelsen af en sangkanon for den specifikke aldersgruppe. Børnene skal lære at blive fortrolige med brugen af digitale medier som Ipads og kameraer, herunder lære at opsøge viden og formidle egne oplevelser/indtryk. Børnene skal opleve digitale medier som endnu en udtryks- og kommunikationsform på lige fod med de øvrige udtryksformer, de introduceres for i institutionslivet. Musiske computerspil inddrages for at introducere børnene til brugen af udvalgte musik-instrumenter og åbne for eksperimenter med musiske udtryk og udvikling af rytmesans. BMV Gøre brugen af digitale medier til sociale begivenheder, som lægger op til dialog og samspil børnene imellem samt mellem børn og voksne. Barneperspektivet skal tilgodeses ved at børnene indgår i de skabende processer på baggrund af lysten til at eksperimentere med materialer, og ved at børnenes frembragte værker udstilles ifm. kunstprojektet og derved tildeles anerkendelse og betydning. Tegn på læring Benytter barnet forskellige kulturelle udtryksformer og symboler (dans, tegn, sang m.m.)? Finder barnet selv bøger frem? Kan det lide at få læst højt? Oplever barnet glæde ved at synge, høre musik eller eksperimentere med materialer? Har barnet en alderssvarende tegneudvikling? Overleverer de større børn traditionerne til de mindre? 26

28 Taler de f.eks. om jul, Fastelavn, Ramadan, sommerferie eller fødselsdage? Udviser børnene erfaringer med og forståelse for mangfoldigheden mellem flere kulturer? Konkrete initiativer Evalueringsspørgsmål Praksiseksempel: I 4-års gruppen har vi en tradition til Jul, som børnene er rigtig glade for. Vi har en dukke, en nissepige der hedder Miranda. Miranda bor inde på stuen i december måned, og hver dag kommer Miranda på besøg hos et af børnene. Miranda har en dagbog, hvor barnet får til opgave sammen med sine forældre at skrive en lille historie om sin eftermiddag med Miranda. Næste dag læser vi barnets historie op for alle. På den måde kommer hver enkelt barn og barnets historie i fokus. Der bliver skrevet og fortalt mange forskellige små historier, som afspejler vores kulturelle mangfoldighed. Personalet skal: Prioritere den danske kulturskat højt ved at inddrage Børnehusene Kokkedals børnebogskanon. Udarbejde sangkanon. Introducere børnene til de store traditioner: Hvor kommer de fra, hvordan kan vi bruge dem i institutionen? Lege sanglege, synge og høre musik. Gå på biblioteket med børnene og låne bøger. Læse historie højt hver dag (Dialogisk læsning). Gøre forskel på hverdag og fest. Benytte tilbuddene i børnehusenes Kulturværksted. Markere Fastelavn, Påske, Høst, Jul og Ramadan ved at pynte op, tale om hvorfor vi fejrer disse traditioner, synge etc. Markere fødselsdage med en bollemand eller bolledame tilberedt i institutionens køkken. Fremvise værker og arbejdsgange i kunstprojektet undervejs og efterfølgende. Spise samlet i gruppen hver dag og lære børnene om måltidets normer og forskellige madkulturer. Indgår forskellige kulturelle udtryksformer som en integreret del af børnehusenes aktiviteter, og præger børnenes egne frembringelser institutionens udsmykning/indretning? Hvilke positive resultater ser vi i forhold til de skitserede tegn på læring? Dokumentationsmetode Praksisfortællinger Billeddokumentation Plancher Aktionslæring og plakater herfra TPL 27

29 Udviklingsområder Særlige indsatser Vi vil som en del af kulturmødet arbejde med at skelne mellem egne værdier og normer og institutionens målsætning om rummelighed overfor kulturel mangfoldighed. Personalet skal kvalificeres til at håndtere interkulturalitet. Vi indviede i august 2011 et Kulturværksted, som er et lille lokale med en fast medarbejder tilknyttet. Kulturværkstedets formål er at præsentere børnene for forskellige kulturer og forskellige kulturelle og æstetiske udtryksformer. Der er mulighed for fordybelse med en mindre børnegruppe hér, eller medarbejderen kan gå ud i husene. Alle børn inddrages i Kulturværkstedets tilbud. Aktiviteterne tilpasses så vidt muligt de enkelte huses fokusområder gennem året. Kulturværkstedet arrangerer løbende udstillinger på biblioteket og lægger vægt på at dokumentere aktiviteterne, bl.a. på institutionens hjemmeside. Børnehusene Kokkedals partnerskabsaftale med det tidligere Integrationsministerium omkring en tidlig forebyggende indsats, Åbent børnehus, medvirker til at skabe forståelse på tværs af kulturelle forskelle. Projektet sætter bl.a. fokus på vigtigheden af at gå i daginstitution i Danmark, samt hvilket ansvar og normer, der følger for forældre, børn og personale. 28

30 Læreplanstemaerne 6-9 års området Temaer fra mål og indholdsbeskrivelsen: Krop, sundhed og bevægelse Natur, kultur og æstetik Samarbejde (jf. mål og indholdsbeskrivelsen) Lektiehjælp Krop, sundhed og bevægelse Vision Udfordring Læringsmål Det er vores vision, at bevægelse og bevidsthed om krop og sundhed bliver en naturlig del af børnenes hverdag, både i forbindelse med aktiviteter og måltider. Vi vil have særligt fokus på, hvordan vi gennem udeliv kan inspirere børnene til at bruge kroppen og bevæge sig. At sikre, at alle børnene får positive oplevelser omkring krop, sundhed og bevægelse, og at børnene oplever glæde ved at bruge kroppen. Herunder at sikre, at aktiviteterne tager udgangspunkt i børnenes interesser samtidig med, at der etableres en rød tråd mellem indholdet i de forskellige aktiviteter, f.eks. ved at arbejde med et bestemt tema. At børnenes sociale kompetencer styrkes. At børnenes sproglige udvikling styrkes. At børnenes selvværd styrkes gennem tilegnelsen af nye kropslige kompetencer og bevidsthed om egen formåen. At børnene lærer om kostens betydning for deres trivsel og velvære og lærer sunde kostvaner. At børnene oplever fællesskabsfølelse omkring måltiderne. Børnedigitalisering At børnene lærer at benytte vores træværksted. Børnene skal lære at blive fortrolige med brugen af digitale medier som Ipads og kameraer, herunder lære at opsøge viden og formidle egne oplevelser/indtryk. Børnene skal opleve digitale medier som endnu en udtryks- og kommunikationsform på lige fod med de øvrige udtryksformer, de introduceres for i institutionslivet. Introduktionen af alle børn til digitale mediers anvendelsesmuligheder vil medvirke til at ligestille børnene og kompensere for forskelle i forudsætninger og adgangen til disse, hvilket kan få betydning for børnenes fremtidige adgang til viden, fælles sociale referencer og trivsel. 29

31 BMV Tegn på læring Konkrete initiativer Vores gode fysiske rammer inde og ude skaber gode muligheder for børnenes kropslige udfoldelse. I forlængelse af vores læringssyn vil vi have fokus på, at deltagelse i aktiviteter med krop og bevægelse sker med udgangspunkt i barnets lyst og interesse. I forbindelse med kost og måltider skal barneperspektivet tilgodeses ved at lade børnene udvide deres kendskab til mad og råvarer i eget tempo. Nye legerelationer på baggrund af fælles oplevelser med kroppen i fokus. Udvidet ordforråd og lyst til at lege med sproget. Øget selvværd hos børnene at vi oplever, at de selv tager initiativ til at bruge kroppen mere. At børnene viser interesse for hvor maden kommer fra. At børnene trives og får øget velvære og mere energi til at deltage i aktiviteter. De voksne skal: Arrangere fordybelsesaktiviteter i mindre grupper. Arrangere udedag én gang ugentligt fra 1. april til 1. oktober, hvor børnene tilbydes udendørs deltagelse i kropslige aktiviteter og fysisk udfoldelse sammen med andre børn og voksne. Benytte Det grønne værksteds muligheder for at dyrke jorden, høste afgrøder og tilberede måltider af disse og derved opnå en forståelse af vejen fra jord til bord. Vedligeholde en fast struktur omkring caféen, som har åbent dagligt fra kl. 14. Her er det mulighed for at spise sammen med kammeraterne, og her er altid en voksen. Benytte muligheden for at deltage i Kokkeskolens pædagogiske forløb omkring tilberedning af måltider. Inddrage børnene i klargøringen af eftermiddagsmad. Samtale med børnene om maden og råvarerne. Tage udgangspunkt i Børnehusene Kokkedals kostpolitik, når der serveres mad i fritidshjemmet. Evalueringsspørgsmål Introducere børnene til aktiviteterne tilbudt af institutionens tilknyttede motoriklærer. Er arbejdet med krop, sundhed og bevægelse blevet en integreret del af aktiviteterne i Kokkedal Fritidshjem, og hvilke positive resultater har vi opnået i forhold til de skitserede tegn på læring? 30

32 Dokumentationsmetode TPL Aktionslæring Billeder og videooptagelser. Læringshistorier og plancher. Udviklingsområder Særlige indsatser Vi vil have særligt fokus på at styrke det sociale fællesskab i børnegruppen gennem arbejdet med kost, sundhed og bevægelse. Herunder vil vi arbejde for, at alle børn bliver inkluderet i fællesskabet. Det pædagogiske personale skal efteruddannes i social inklusion og opnå en fælles grundlæggende viden om børn i udsatte positioner. Vi vil have særligt fokus på at inkludere børn i udsatte positioner, så de får positive oplevelser og øget selvværd på baggrund af fysiske aktiviteter. Vi arbejder på at ansætte en motoriklærer til varetagelse af aktiviteter med fokus på krop, sundhed og bevægelse på tværs af husene. Natur, kultur og æstetik Vision Udfordring Læringsmål Børnedigitalisering Det er vores vision, at børnene får mulighed for at opleve naturen og glæden ved naturoplevelser, at give børnene kulturelle oplevelser, der vækker nysgerrighed og skaber erfaringer samt at give børnene mulighed for at nyde æstetiske indtryk og skabe æstetiske udtryk. Udfordringen er at få skabt en struktur, hvor mange af vores værkstedsaktiviteter kan være åbne hver dag. Mangfoldigheden i aktivitetstilbuddene skal sikre, at børnene kan få nye og inspirerende oplevelser og indtryk. At børnene oplever nysgerrighed, respekt og glæde i forhold til naturen i forbindelse med planlagte pædagogiske aktiviteter, f.eks. i naturværkstedet. At børnene opnår kendskab til aktivitetsmulighederne i de enkelte værksteder. At børnene får mulighed for at udtrykke sig æstetisk i male-, sy-, rollespils- og medieværkstederne. At børnene bliver introduceret til de forskellige kulturtilbud, både lokalt og regionalt. At børnenes sprogbrug ændres i retning af institutionens normer for acceptabel og positiv kommunikation. Børnene skal lære at blive fortrolige med brugen af digitale medier som Ipads og kameraer, herunder lære at opsøge viden og formidle egne oplevelser/indtryk. Børnene skal opleve digitale medier som endnu en udtryks- og kommunikationsform på lige fod med de øvrige udtryksformer, de introduceres for i institutionslivet. 31

33 Brugen af digitale medier skal gøres til sociale begivenheder, som lægger op til dialog og samspil børnene imellem samt mellem børn og voksne. BMV Tegn på læring Konkrete initiativer Vores indretning med mange forskellige værksteder og vores bus giver gode muligheder for, at børnene får forskellige oplevelser vedrørende natur, kultur og æstetik. Barneperspektivet tilgodeses desuden ved, at institutionens traditioner og højtider samt aktiviteterne i Kulturværkstedet afspejler børnenes forskellige hjemmemiljøer og kulturelle baggrunde og dermed signalerer anerkendelse af forskelligheder. Øget nysgerrighed i forhold til oplevelser i naturen. Større lyst til at deltage på ture ud i naturen og til kulturelle tilbud. At børnene selv fortæller om kendskab til kulturtilbud og tager initiativ til ture. Større søgning på værkstederne og deres aktiviteter. At børnene har kendskab til værkstedsaktiviteterne. En ændring i sprogbrugen i retning af institutionens normer. De voksne skal: Arbejde på en ny struktur, som kan frigive flere voksne til at have flere værksteder åbne. Skabe længere pædagogiske forløb med udvalgte børnegrupper. Benytte Det grønne værksted, hvor børnene har mulighed for at kombinere naturoplevelser med praktisk madlavning. Introducere børnene til Kulturværkstedet. Tænke arbejdet med børnenes sprogbrug ind i planlægningen af aktiviteterne og fungere som sproglige rollemodeller. Sikre at børnene stifter bekendtskab med forskellige kulturer i institutionen. Praksiseksempel: Hvert år i november fejrer vi Halloween ved to separate fester for hhv klasserne og klasserne. Her er masser af uhygge, diskotek, spøgelseskælder og udklædning. På fritidshjemmet har børnene mange forskellige kulturelle baggrunde, men når vi er fælles om at fejre Halloween, har det ikke nogen betydning, hvor man kommer fra, eller hvordan man ser ud bare det er uhyggeligt nok! 32

34 Evalueringsspørgsmål Er arbejdet med natur, kultur og æstetik blevet en integreret del af aktivitetstilbuddene i Kokkedal Fritidshjem, og hvilke positive resultater ser vi i forhold til de skitserede tegn på læring? Dokumentationsmetode TPL Aktionslæring Billeder og videooptagelser. Udstilling af de æstetiske produkter, som børnene producerer. Læringshistorier og plancher. Udviklingsområder Særlige indsatser Det pædagogiske personale skal dele den særligt fokuserede viden, de har i de enkelte værksteder, så der er større mulighed for at trække på hinandens kompetencer og erfaringer. Vi tilbyder en særlig indsats overfor børn og familier i udsatte positioner. For at det enkelte barn kan have det bedst muligt, har vi i højere grad samarbejde med forældre til børn i udsatte positioner, og tilbyder den hjælp vi kan indenfor de rammer vi har. Samarbejde Vision Udfordring Læringsmål Det er vores vision at sikre det enkelte barns trivsel og udvikling gennem samarbejde med børnenes forældre, dagtilbud og skole samt de lokale idrætsforeninger og kulturtilbud. Vi vil indgå i et tæt samarbejde med 0-6 års institutionerne i Børnehusene Kokkedal. Det er en aktuel udfordring at få etableret et forældresamarbejde, der tilgodeser de forskellige behov i en mangfoldig forældregruppe. En anden udfordring er at opbygge kendskab til og etablere et samarbejde med det lokale foreningsliv. At børnene oplever, at vi tager deres trivsel og udvikling alvorligt, og at vi samarbejder med forældrene. At forældrene oplever, at vi er åbne for og initiativtagende i forhold til samarbejdet omkring deres børn. At børnene oplever en helhed i forhold til daginstitution, skole, fritidshjem og familie. At børnene udtrykker deres synspunkter, og at disse videregives i samarbejdsrelationerne, hvor det er relevant. 33

35 Børnedigitalisering BMV Tegn på læring Konkrete initiativer Vi skal på tværs af de institutioner, hvor børnene tilbringer mange timer af deres barndom, samarbejde omkring inddragelsen af de digitale medier i det pædagogiske arbejde, så vi også på dette område skaber de bedst mulige overgange og sammenhænge for børnene. Vi ønsker at tilgodese barneperspektivet ved at have en høj grad af åbenhed i forhold til samarbejde med de forskellige vigtige aktører i barnets liv. Forældrene skal have mulighed for at følge med i børnenes hverdag på fritidshjemmet, så de kan være med til at skabe en rød tråd i barnets liv. Børn og forældre skal opleve, at vi tager kontakt, hvis vi har indtryk af, at de kommer i en udsat position. At børnene har tillid til at tage kontakt til en voksen for at få hjælp. Positiv respons fra forældre omkring samarbejdet. At forældre selv henvender sig, hvis familien kommer i en udsat position. Vi ser, at børnenes overgang fra daginstitution til fritidshjem forløber på en måde, hvor det er muligt for det enkelte barn at kapere skiftet. Personalet skal: Deltage i et forløb med førskolebørnene, hvor de fra august til maj er på besøg på fritidshjemmet hver uge. Indgå i et bredt samarbejde omkring det enkelte barn i varetagelsen af vores personaletimer i skolen. Samarbejde med skole, daginstitutioner og forældre omkring skolestart, hvor der afholdes firkantsamtaler med overlevering af informationer omkring det enkelte barn. Samarbejde med psykolog og pædagogisk konsulent. Tage barnets udsagn alvorligt på Børnemøder og generelt. Evalueringsspørgsmål Praksiseksempel: Hver onsdag formiddag summer fritidshjemmet af liv. Normalt er fritidshjemmet ret stille om formiddagen, men når førskolebørnene fra Børnehusene Kokkedal kommer forbi, er der liv og glade dage. Nogle af de voksne fra fritidshjemmet er sammen med Motorik- Mette klar til at tage imod børnene, når de kommer. Her er fokus på at lære husets rammer og hinanden at kende og samtidig få nogle gode oplevelser. Er samarbejdet med 0-6 års institutionerne, skolen og forældrene blevet en integreret del af hverdagen? Hvilke positive resultater ser vi i forhold til de skitserede tegn på læring? 34

36 Dokumentationsmetode TPL Aktionslæring Der tages referat af alle samtaler med forældre, skole og andre aktører. Udviklingsområder Særlige indsatser En fokuseret indsats på at opbygge et bredere kendskab til det lokale foreningsliv og samarbejde med lokale idrætsforeninger og kulturelle tilbud, f.eks. Kokkedal på vej, så vi har mulighed for at introducere disse tilbud for børnene. Vi tilbyder en særlig indsats overfor børn og familier i udsatte positioner, blandt andet med Åbent børnehus. For at styrke det enkelte barns trivsel bedst muligt, prioriterer vi samarbejdet med forældre til børn i udsatte positioner højt og tilbyder den hjælp vi kan, indenfor de rammer vi har. Lektiehjælp Vision Udfordring Læringsmål Det er vores vision dagligt at tilbyde lektiehjælp til alle børn, der har ønske om det, i vores lektieværksted og at gøre lektieværkstedet åbent for både børn og forældre. Vi ønsker at samarbejde med både forældre og skole omkring det enkelte barns lektielæsning og generelle trivsel. At strukturere hverdagen, så en bestemt voksen altid har mulighed for at varetage opgaven omkring lektieværkstedet, samt at indrette fritidshjemmet, så det fysiske rum tilgodeser behovet for ro. At få etableret et samarbejde med forældre og skole samt at vække børnenes interesse for lektieværkstedet. At børnene opnår kendskab til og interesse for lektiehjælp. At børnene har mulighed for at få den hjælp til lektierne, som de hver især ønsker. At der bliver skabt en kultur, hvor store og små hjælper hinanden og skaber relationer. Børnedigitalisering At der bliver skabt et samarbejde mellem forældre og pædagogisk personale omkring et fælles mål i at støtte børnenes lektielæsning. Børnene skal lære at blive fortrolige med brugen af digitale medier som Ipads og kameraer, herunder lære at opsøge viden og formidle egne oplevelser/indtryk. Børnene skal opleve digitale medier som endnu en udtryks- og kommunikationsform på lige fod med de øvrige udtryksformer, de introduceres for i institutionslivet. 35

37 Introduktionen af alle børn til digitale mediers anvendelsesmuligheder vil medvirke til at ligestille børnene og kompensere for forskelle i forudsætninger og adgangen til disse. BMV Tegn på læring Konkrete initiativer Børnene skal støttes i at inddrage digitale medier som en naturligt supplerende del af lektielæsningen. Vi har fokus på at indrette de fysiske rammer, så der er ro og rum til at lave lektier. Børnene skal opleve at få den hjælp, de har behov for, på det niveau de befinder sig, og det enkelte barn skal have en positiv oplevelse i forhold til at lave lektier. At børnene selv tager initiativ til at komme i lektiecaféen. At store og små hjælper hinanden med lektier. At der dannes legerelationer indenfor og på tværs af aldersgrupper. At forældrene og skolen opsøger det pædagogiske personale for at samarbejde omkring det enkelte barns lektielæsning. De voksne skal: Indrette huset bedst muligt i forhold til børnenes behov og de aktiviteter vi tilbyder, herunder arbejde på at et bestemt rum udelukkende skal bruges til lektieværksted. Arbejde generelt med husets struktur og gøre lektiecaféen til en fast aktivitet i huset. Synliggøre lektiecaféen for børn og forældre, så alle ved, at tilbuddet eksisterer, bl.a. ved hjælp af I-portalen, som vi bruger til kommunikation med forældrene. Evalueringsspørgsmål Fungerer lektiecaféen som et etableret tilbud, som er kendt af alle og benyttes dagligt? Hvilke positive resultater har vi opnået i forhold til de skitserede tegn på læring? Dokumentationsmetode TPL Aktionslæring 36 Praksiseksempel: I lektiecaféen er der altid børn. Nogle kommer selv, andre kommer på opfordring fra forældre eller pædagoger. Lektiecaféen er tilknyttet fritidshjemmets rum Opladeren, som er et opsamlingsrum for børn, som har brug for lidt ekstra voksenkontakt. I lektiecaféen er omgivelserne rolige og indbyder til fordybelse, og der er altid en voksen til at hjælpe. Der er mulighed for at tage sine forældre med i lektiecaféen for sammen at lave dagens lektier og få en hyggelig stund hér. Billeddokumentation. Dokumentation af lektieværkstedets deltagerantal over en periode, for at undersøge, hvordan vi bedst muligt tilgodeser behovet for lektiehjælp.

38 Udviklingsområder Særlige indsatser Vi vil arbejde målrettet på at etablere et samarbejde med skole og forældre, bl.a. til afklaring af ansvarsdeling. Vi vil sætte målrettet fokus på en øget kommunikation med de enkelte forældre med henblik på at inddrage forældrene lektiecaféen sammen med deres barn. Vi vil undersøge muligheder for at trække på kræfter i lokalmiljøet som ekstra ressource ifm. lektiehjælpen. Vi tilbyder også lektiehjælp til børn i udsatte positioner, som kan have et større behov for tæt voksenkontakt, herunder børn, som i skoledelen er tilknyttet specialklasser. På baggrund af inklusionstanken vil vi arbejde for, at børn i udsatte positioner får den støtte, de har behov for samt mulighed for at dele viden med og evt. få hjælp af andre børn til at lave lektier. 7. Evaluering af læreplanen Metoder Vi har i de seneste år fokuseret på personalets evne til at planlægge og reflektere som et led i kompetenceudviklingen af personalegruppen. Vi har arbejdet med dokumentation af intentionen i aktiviteterne samt vurdering af effekterne heraf, primært gennem deltagelse i et forsknings- og udviklingsprojekt omkring metoden Aktionslæring, initieret af professionsinstitut KLEO og Ambios. (Se Aktionslæring mod en mere reflekteret praksis, erfaringer fra et pædagogisk udviklingsarbejde i Børnehusene Kokkedal november 2011) Aktionslæring Aktionslæring som metode er cirkulær, og faserne vedrører: 1. Etablering af fælles forundring om et konkret udsnit af praksis gennem dialog. 2. Igangsættelse af handling mhp. at undersøge, hvordan praksis kan forandres. 3. Iagttagelse af de nye handlinger og disses effekter, bl.a. gennem skriftliggørelse. 4. Fælles refleksion og sparring. 5. Systematisering af erfaringerne, justering af praksis, formulering af ny fælles forundring osv. Dette arbejde har medvirket til at skabe en kontinuerlig fordybelse omkring refleksionen og etablere et fælles sprog og et fælles fundament i personalegruppen samt givet oplevelsen af ejerskab til processen. Det er fortsat et fokus at arbejde målrettet på at implementere og udvikle metoden, ikke mindst for at inddrage områdeinstitutionens to senest tilkomne huse i metoden. Vi oplever det fortsat som en udfordring i det daglige at få personaleressourcerne til at slå til i forhold til vores behov for tid til planlægning, refleksion og evaluering. Vi har hidtil forventet, at pædagogerne i løbet af dagen finder de rum, hvor der er mulighed for at reflektere. Planlægning og evaluering finder derfor ofte spontant sted på legepladsen, eller hvor vi ellers finder tid i løbet af dagen. Dette ser vi fortsat som en naturlig og nødvendig del af pædagogisk praksis, men vi ønsker samtidig at styrke arbejdet med den forhåndsplanlagte og målrettede læringsaktivitet, samt evaluering heraf og i sidste ende dokumentation af proces og produkt. I den foregående læreplansperiode har flere af husene opnået gode erfaringer med at benytte 37

39 Aktionslæring til at rammesætte refleksionen. Dette understreger vores behov for også fortsat at have fokus på denne metode. TPL Alle medarbejdere er blevet undervist i metoden TPL (Tegn På Læring) på et internt kursus afholdt af EVA. Vores målsætning om at integrere TPL er imidlertid blevet skubbet lidt i baggrunden pga. det målrettede arbejde med Aktionslæring. Brugen af TPL-skemaer som planlægningsredskab er således stadig i en opstartsfase. Det er et overordnet fokusområde i den kommende periode at finde en måde at tilrettelægge mødevirksomhed, som sikrer, at vi kan frigøre ressourcer til dokumentation, evaluering og planlægning i forhold til TPL. Det at vi siden 2008 kontinuerligt har befundet os i en fusionsproces, har også påvirket vores mulighed for at arbejde systematisk med dokumentation. Den systematisering, som hidtil har fundet sted i de enkelte huse og på tværs, har især haft fokus på effekten indadtil og har dermed umiddelbart haft mest værdi for forældrene. Vi ønsker fremadrettet at arbejde på at dokumentationen i højere grad skal være anvendelig i forbindelse med evalueringen frem for blot at fungere som fremvisning. I denne læreplansperiode skal alle huse planlægge forløb med brug af TPL i forhold til alle temaerne i Områdelæreplanen. De enkelte huse udvælger i forbindelse med deres udarbejdelse af et årshjul for aktiviteterne et fokusområde fra læreplanen, som skal planlægges, således at det om 2 år kan evalueres ud fra TPL. Dokumentation Dokumentationen af Børnehusene Kokkedals praksis foregår på forskellige niveauer: Til refleksion og udvikling af praksis internt i personalegruppen anvendes TPL og aktionslæring. Som tryghedsdokumentation til forældrene anvendes stuens bog, billedvisning på skærm, plancher over aktivitetsforløb og udstillinger. Til børnene anvendes med henblik på identitet og genkendelse plancher, billeder og barnets bog. 38

40 Evaluering af læreplanen Vi sætter med evalueringen fokus på læreplanstemaet Sproglig udvikling for de 0-6 årige, som er et område, hvor der er sket meget nyt med Børnehusene Kokkedals praksis de seneste år. Sproglig udvikling for de 0-6 årige Evaluering af indsatsen O-3 år: Børnene skal lære at vælge og synge sangene fra vores sangbog samt lære at koble sangene sammen med fagter, bevægelser og materialer. 3-6 år: Børnene skal kunne deltage i fællessang og rytmik, kunne modtage kollektive beskeder og samtale om f.eks. dagens aktiviteter, normer for samvær i børnehaven og hjemmemiljøet. Hvilke læringsmål evalueres? Aktionslæring i forhold til bl.a. dialogisk læsning Plakat Bog Billeddokumentation Initiativet med at afholde samling dagligt i både vuggestuer og børnehaver har medvirket til at opfylde læringsmålene. Samlingen er blevet en daglig og velkendt rutine i de enkelte huse. Vuggestuebørnene er generelt aktivt deltagende i aktiviteten omkring sang, sangvalg og fagter, idet sangene fra vores sangbog gradvist bliver genkendelige for børnene. Børnehavebørnene har deltaget i samtaler om hverdagstemaer, f.eks. om familien, samt samtaler om følelser og drilleri på baggrund af materialet fra Fri for mobberi. For børnehavebørnene har initiativet med ugentlig deltagelse i motorikforløb med en rytmiklærer på skolen understøttet børnenes lyst til at lege med og bruge sproget. Hvilke former for dokumentation har I anvendt? Opfyldte de konkrete initiativer læringsmålet? Udover de planlagte konkrete initiativer er læringsmålene blevet opfyldt ved: Udarbejdelsen af en Børnebogskanon og det påbegyndte arbejde med at gøre de udvalgte fortællinger velkendte for alle børnene, målrettet forskellige alderstrin, medvirker til at udvide børnenes ordforråd og til at ligestille deres deltagerforudsætninger ift. samtaler og leg. Inddragelse af en børnebibliotekar samt materialer og introduktion til metoden Dialogisk læsning har gjort børnene sprogligt aktive ifm. højtlæsningen. I foregående læreplansskema indgik formuleringen af evalueringsspørgsmål ikke. Med evalueringen har vi spurgt til, hvorvidt de opstillede konkrete initiativer overordnet er blevet realiseret, og i hvor vid udstrækning de har medført de konkrete tegn på læring, vi har fokuseret på hos børnene. For os har disse evalueringsspørgsmål været brugbare. Fremadrettet ønsker vi at formulere læringsmål og tegn på læring mere præcist for derigennem at skærpe evalueringen. Vurdering Vi vil på baggrund af de positive erfaringer holde fast i de igangværende konkrete initiativer, så disse enten videreudvikles, bl.a. gennem erfaringsudveksling på tværs af husene, og/eller udvides til at kunne favne bredere i børnegruppen. Var det de rigtige evalueringsspørgsmål I fik opstillet? Vurdering og opfølgning 39

41 Evalueringen har vist, at vi skal justere vores indsats ift. 3-års gruppen, som har haft svært ved at indfri de læringsmål, vi har opstillet for de 3-5 årige. En erfaring vi har gjort os, er at vi skal arbejde i mindre grupper med færre voksne, da det har skabt forstyrrelser, når for mange voksne har deltaget i samme aktivitet. Vi vil fortsat holde samling dagligt. De ugentlige motorikforløb for børnehavebørnene vil vi arbejde på at udvide til et fuldtidstilbud, som skal kunne dække alle institutionens aldersgrupper. Udover den udarbejdede Børnebogskanon ønsker vi også at udarbejde en Sangkanon. Dialogisk læsning skal fremover være en integreret del af vores praksis. Særlige indsatser Sprog bliver et stort udviklingsområde i Fredensborg kommune i 2012, hvor der blandt andet skal uddannes sprogpædagoger for at højne kvaliteten af sprogarbejdet i institutionerne. Det er vores ønske, at ovenstående evalueringsfokus vil medvirke til at bringe os på forkant med denne udvikling. 40

42 Bilag Sammenhængen mellem områdelæreplaner og politiske mål Pædagogiske læreplaner for 0-14 års områdeinstitutioner er i Fredensborg Kommune en del af den systematiske kvalitetsudvikling. De pædagogiske læreplaner indgår i den cyklus, der består af lederaftaler, årsplaner, tilsyn og kvalitetsrapporter. Formålet er at sikre, at alle dagtilbud arbejder systematisk, synligt og kvalificeret med børns læring for derved at bidrage til at ruste børn til at begå sig i livet. Læreplanerne hænger uløseligt sammen mål og indholdsstrategier i kommunen. Nedenfor er skitseret sammenhængen mellem de politiske mål og de tiltag, der planlægges for at indfri målene. Områdeinstitutionen 0-14 år Alle institutioner på 0-5 års området skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde pædagogiske læreplaner hvert andet år. Alle institutioner på 6-9 års området skal med udgangspunkt i mål- og indholdsbeskrivelsen for Fredensborg Kommunes fritidshjem hvert andet år udarbejde pædagogiske læreplaner (tidligere lokale handleplaner). Alle års institutioner skal som noget nyt fra 2012 udarbejde pædagogiske læreplaner, som tager udgangspunkt i dagtilbudsloven for klubområdet og pjecen Børn og Unge på vej i Fredensborg kommune. 41

43 Tema: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børnegruppe: Tidsperiode: Læringsmål Tegn på læring Metoder og aktiviteter Hvad gør vi? Hvem gør hvad? 42

44 Tema: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børnegruppe: Tidsperiode: Evalueringsspørgsmål Dokumentation - metode Dokumentation - indsamling Hvem gør hvad? 43

45 Tema: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børnegruppe: Tidsperiode: Vurdering og opfølgning Hvad viser dokumentationen om vores evalueringsspørgsmål? Hvad har vi lært af forløbet? Hvad tager vi med os fremover? 44

46 Tema: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børnegruppe: Tidsperiode: Læringsmål Tegn på læring Metoder og aktiviteter Hvad gør vi? Hvem gør hvad? 45

47 Tema: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børnegruppe: Tidsperiode: Evalueringsspørgsmål Dokumentation - metode Dokumentation - indsamling Hvem gør hvad? 46

48 Tema: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børnegruppe: Tidsperiode: Vurdering og opfølgning Hvad viser dokumentationen om vores evalueringsspørgsmål? Hvad har vi lært af forløbet? Hvad tager vi med os fremover? Tema: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børnegruppe: Tidsperiode: 47

49 Læringsmål Tegn på læring Metoder og aktiviteter Hvad gør vi? Hvem gør hvad? 48

50 Tema: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børnegruppe: Tidsperiode: Evalueringsspørgsmål Dokumentation - metode Dokumentation - indsamling Hvem gør hvad? 49

51 Tema: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børnegruppe: Tidsperiode: Vurdering og opfølgning Hvad viser dokumentationen om vores evalueringsspørgsmål? Hvad har vi lært af forløbet? Hvad tager vi med os fremover? 50

52 Tema: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børnegruppe: Tidsperiode: Læringsmål Tegn på læring Metoder og aktiviteter Hvad gør vi? Hvem gør hvad? 51

53 Tema: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børnegruppe: Tidsperiode: Evalueringsspørgsmål Dokumentation - metode Dokumentation - indsamling Hvem gør hvad? 52

54 Tema: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børnegruppe: Tidsperiode: Vurdering og opfølgning Hvad viser dokumentationen om vores evalueringsspørgsmål? Hvad har vi lært af forløbet? Hvad tager vi med os fremover? Tema: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børnegruppe: Tidsperiode: 53

55 Læringsmål Tegn på læring Metoder og aktiviteter Hvad gør vi? Hvem gør hvad? 54

56 Tema: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børnegruppe: Tidsperiode: Evalueringsspørgsmål Dokumentation - metode Dokumentation - indsamling Hvem gør hvad? Tema: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børnegruppe: Tidsperiode: 55

57 Læringsmål Tegn på læring Metoder og aktiviteter Hvad gør vi? Hvem gør hvad? 56

58 Tema: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børnegruppe: Tidsperiode: Evalueringsspørgsmål Dokumentation - metode Dokumentation - indsamling Hvem gør hvad? 57

59 Tema: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børnegruppe: Tidsperiode: Vurdering og opfølgning Hvad viser dokumentationen om vores evalueringsspørgsmål? Hvad har vi lært af forløbet? Hvad tager vi med os fremover? 58

60 Tema: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børnegruppe: Tidsperiode: Vurdering og opfølgning Hvad viser dokumentationen om vores evalueringsspørgsmål? Hvad har vi lært af forløbet? Hvad tager vi med os fremover? Tema: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børnegruppe: Tidsperiode: 59

61 Læringsmål Tegn på læring Metoder og aktiviteter Hvad gør vi? Hvem gør hvad? 60

62 Tema: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børnegruppe: Tidsperiode: Evalueringsspørgsmål Dokumentation - metode Dokumentation - indsamling Hvem gør hvad? 61

63 Tema: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børnegruppe: Tidsperiode: Vurdering og opfølgning Hvad viser dokumentationen om vores evalueringsspørgsmål? Hvad har vi lært af forløbet? Hvad tager vi med os fremover? 62

64 63