Skt. Laurentii sogneblad

Transkript

1 Skt. Laurentii sogneblad Skt. Laurentii Kirke Romersk-katolsk menighed i Roskilde nr. 3 September-November 2017 Håbet er dyden af et hjerte som ikke lukker sig i mørket, som ikke står fast i fortiden, men er i stand til at se fremtiden, pave Frans på twitter 6. august Denne gang kommer de første ord, som står i vores sogneblad ikke fra sognepræsten, men fra pave Frans. Og jeg synes, at de er helt aktuelle og kan bruges i vor menighed i dag. Paven inviterer os til at være åbne for fremtiden, ikke at lukke os inde i hverken mørket eller fortiden. Han taler om håbet som en dyd. Men hvad er en dyd? Hvad kan vi bruge det til? Her er hvad den Katolske Kirkes Katekismus fortæller os om det: Dyd er en tilvant og fast indstilling, der tilstræber at gøre det gode. Den gør det muligt for mennesket, ikke blot at udføre gode handlinger, men også at yde sit bedste. Af alle sine følelsesmæssige og åndelige kræfter stræber det dydige menneske efter det gode; det forfølger det og vælger det i sine konkrete handlinger. Sogneblad , side 1

2 Skt. Laurentii Sogneblad Nr Indhold Håbet er dyden af et hjerte som ikke lukker sig i mørket... 1 Meddelelser fra sognekontoret 3 Bibelaftener 6 Kursus for lektorer 7 Alle sjæle på Østre Kirkegård 7 Høstgudstjeneste 8 Første Kommunionsundervisning Katolske vinkler på reformationen 9 Valg til menighedsrådet 10 Kalender Årshjul 11 Mit liv som katolik fra 1946 til Jørgen Nybo Rasmussen udnævnt til ridder af Sankt Silvesterordenen 13 Roskilde Franciskanerkloster Gråbrødre Kirkegård 13 Ugekaldender for sognet 16 Sognekalender, september 17 Sognekalender, oktober 18 Sognekalender, november 19 Bagsiden 20 Paven inviterer os til at stræbe efter det gode, og det er vigtigt, hvis vi vil udføre vores kald som menighed i Roskilde, at vi gør det. At vi søger efter alle de muligheder, der findes til at være kærlige med hinanden, at vi stræber efter at tilgive så meget vi kan og beder Gud om at tilgive os, hver gang vi fejler. Med at gøre det bliver vi et synligt tegn på Guds kærlighed, et folk der tilgiver fordi det er tilgivet, et folk der elsker, fordi det er elsket, et folk hvor håb ikke er en følelse, men en dyd, en gave fra Gud. Lad os i den tid der begynder stræbe efter det, lad os bruge vores tid til at se fremtiden, hvad er fremtiden for os? Ikke bare noget som ikke er kommet endnu, men muligheden for at elske, mulighed for at tilgive, mulighed for at smage Guds kærlighed. Gud velsigner jer p. Marcos Skt. Laurentii Kirke Bibelaftener Se omtalen på side 6 Sogneblad , side 2

3 Meddelelser fra sognekontoret september 2017 Vi beder for vore afdøde Inger Christine Frederiksen, Jens Dam Andersen og Monika Maria Fercho. Til lykke med dåben Aécio Wanga Petersen, Felix Alexander Sørensen, Ricardas Sulga, Kamile Sulgaite Firmelse 2017 Kristi himmelfartsdag modtog 8 unge katolikker firmelsens sakramente ved generalvikar Niels Engelbrecht. Emma Sofia Olalla Oberreuter, Fleur Lilly Armande Hedegaard, Lizell Mejos Nejstgaard Frost, Marcus Michel Haddad, Nicol Anna Czerner, Theresa My Hanh Tran, Victor Friedrich Bachmann og Vivian Ngo. Ingen hverdagsmesse om onsdagen Fra 1. august er der rosenkrans om onsdagen kl , men ingen messe i Roskilde. Sognet har fået en ny bil Sognets gamle Skoda blev i maj måned erstattet af en ny Renault CLIO. Det er en diesel bil, som er mere økonomisk end en bil, der kører på benzin. Det er en smart hvid bil, som ifølge reklamen skulle lette kørslen og give mindre stress. P. Marcos er sognepræst både i Roskilde og i Køge og har meget kørsel. Det er derfor vigtigt, at sognepræsten har en bil, der altid fungerer uden de store problemer. Sogneblad , side 3

4 Bilen er finansieret ved salg af den gamle bil, sognets bilopsparing samt ved hjælp af midler udefra. Det blev ikke en AUDI, men vi håber, at sognepræsten bliver glad for at køre i den nye bil. Skt. Hans aften 2017 Trods regn mens grillen blev tændt fik vi en dejlig midsommeraften. Vi begyndte med messe kl. 17. Det var heldigvis tørvejr, mens over 50 deltagere spiste grillmad i præstegårdshaven og i menighedssalen. Der blev sunget på spansk, italiensk og dansk, og Ole Plum holdt båltale. En stor tak til alle, der hjalp til med, at vi fik en god Skt. Hans aften. Sogneblad , side 4

5 Sankt Laurentius-fest, søndag den 13. august Under messen blev kirkens skytshelgen Sankt Laurentius fejret. Efter messen kl. 9 var menigheden inviteret til brunch i menighedssalen. Det var en stor glæde, at rigtig mange fandt vej til menighedssalen og havde lyst til at deltage i den lækre brunch, som var forberedt til festen. Firmelsesholdet og forældrene deltog også, og holdet fik en god start på undervisningen. En stor tak til festudvalget for det fine traktement. Vi håber, vi kan gentage succesen til næste år. Særkollekter Kollekten til de præstestuderende indbragte 2.434,00 kr. Kollekten til Bonifaciuswerk indbragte 2.550,00 kr. Første kommunion Indskrivning: søndag den 3. september efter messen kl. 9 Undervisningen begynder: søndag den 17. september efter messen kl.9.00 Første kommunion: Søndag den 22. april 2018 kl. 9. Velsignelse af kateketer Søndag den 17. september Sognepræsten velsigner kateketerne ved 9 messen. Sogneblad , side 5

6 Høstgudstjeneste/høstfest søndag den 1. oktober De medbragte gaver sælges på auktion i menighedssalen efter høstmessen. Indtægten fra høstauktionen går til Caritas Danmark. Rosenkrans i oktober slutter med messe søndag den 29. oktober. Oktober måned er Jomfru Marias måned. Vi beder derfor rosenkrans hver søndag kl før messen kl i hele oktober måned. Messe for de afdøde Fredag den 3. november kl er der messe for de afdøde. Efter messen er der rosenkrans. Midt i oktober sættes bogen frem bag i kirken, hvor du kan skrive den eller de afdødes navne, som der bliver bedt for under messen. P. Marcos og Ellen Margrethe Birgitta Nelth Skt. Laurentii Kirke Bibelaftener I gransker Skrifterne, fordi I mener, at I har evigt liv i dem; og netop de vidner om mig. Johannes evangeliet 5, 39 I oktober 2017 samt og fra januar til maj 2018, hver 2. og 4. tirsdag i måneden, kl. 17:30 i menighedssalen. Sogneblad , side 6

7 Kursus for lektorer den 23. september 2017 Der afholdes et kursus for lektorer lørdag den 23. september kl i Jesu Hjerte Center, Stenosgade 4. Centret ligger 10 minutters gang fra Københavns Hovedbanegård. Det anbefales meget at deltage i det, hvis man ikke før har fået undervisning i taleteknik. Der bliver også redegjort for baggrunden for dagens læsninger. Læs mere på Pastoral-Centrets hjemmeside. Overvejer man at blive lektor, kan man også søge. Tal med Pastor Marcos eller Maria Alster. Vi har længe ønsket et sådant kursus, så grib denne chance, mens der endnu er ledige pladser. MA Alle Sjæle på Østre Kirkegård, søndag den 5. november, kl I 1905 blev der oprettet en Katolsk afdeling på Østre Kirkegård for byens katolske menighed. Centralt på afdelingen står et smukt krucifiks, og på hver sin side er katolske præster og søstre begravet. Hos søstrene er der opstillet et relief forestillende Den barmhjertige Samaritan. De øvrige gravsteder benyttes af den katolske menighed. Det har længe været en tradition at samles her mandag efter Alle Helgen for at holde en kort andagt for de afdøde. Nu flyttes andagten til søndag den 5. november kl i det håb, at der kan komme endnu flere på en søndag. Måske er der nogen, der ikke kender denne årlige ceremoni eller ved, hvor man finder den katolske afdeling på den store kirkegård. Den er lettest at finde, hvis man tager sit udgangspunkt fra indgangen på Kong Magnus Vej og følger stien langs med jernbanen i hele dens længde. Det tager 5-10 minutter at gå dette stykke. Der findes et kort over kirkegården på Alle opfordres til at slutte op om denne tradition. MA Sogneblad , side 7

8 Høstgudstjeneste Søndag den 1. oktober er der høstgudstjeneste og bagefter høstfest i menighedssalen. Menigheden kommer med gaver fra årets høst og bringer dem op til alteret under offertoriet. Der er tradition for at holde auktion over de medbragte gaver ved kirkekaffen. Det plejer at foregå i en god stemning, så kom og vær med! Indtægten fra høstauktionen tilfalder i år Caritas. Første Kommunionsundervisning Vi glæder os til at starte undervisningen til Første Kommunion 2017/18, som foregår hver søndag efter messen kl. 9. Indskrivning til Første kommunionsundervisningen er søndag den 3. september efter messen. Første undervisningsgang er søndag den 17. september, hvor der er fælles velkomst, fælles morgenbord med børn og forældre. Herefter er der møde med forældrene, mens børnene leger med kateket Maria og Theresa. Dagen afslutter med kort undervisning. Søndag den 1. oktober er der Høstmesse og høstfest, hvor børn og forældre deltager. Der er dog efterfølgende første kommunionsundervisning den dag. Første Kommunion bliver søndag den 22. april Kateketer: Helle Couppé, Maria, Theresa og Katrin Indruszewski samt Hanne Zieler Sogneblad , side 8

9 Katolske vinkler på reformationen 500-året for fejringen af den lutherske reformation har budt på mange arrangementer, som stort set alle har taget udgangspunkt i en protestantisk forståelse af grunden til trosskiftet i Danmark. Nu bliver der mulighed for at høre katolske synspunkter ved to arrangementer i november: Onsdag den 29. november 2017 kl , Astersvej 11, Roskilde. Jakobskirken her i Roskilde markerer reformationen med en lidt anden vinkel end de fleste. Bl.a. er lektor på Roskilde Universitet, Bjørn Thomassen, inviteret til at fortælle om, hvad reformationen betød og betyder for os katolikker. Bjørn Thomassen er selv katolik og provokerer med indlægget: Reformationen - set med taberens øjne, en kætters(k) gennemgang. Hvad skete der egentlig under reformationen, hvad gik tabt, og hvordan skal vi forholde os til det i dag? Academicum Catholicum Lørdag den 4. november 2017 kl i Englesalen, Niels Stensens Gymnasium, Jagtvej 183 B, København Ø. Katolske vinkler på reformationen Et heldags seminar om reformationen tilrettelagt af Academicum Catholicum (AC), Ælnoth med flere. Her vil der være indlæg fra forskellige danske og udenlandske historikere, både katolikker og protestanter. Efter hver session vil der være god tid til diskussion af indlæggene. Læs mere på Sæt allerede nu kryds i kalenderen! MA Sogneblad , side 9

10 Valg til menighedsrådet i foråret 2018 Den 18. marts 2018 er der menighedsrådsvalg. Det nye råd sidder for en periode af 4 år. Sognepræsten og det valgte råd tager beslutning om alle sognets anliggender, både hvad angår det pastorale og det administrative/ økonomiske. Opgaverne er mange og meget varierede, og det kan absolut anbefales at melde sig som kandidat. Der er brug for mennesker med forskellige kompetencer og synsvinkler. Det er ikke en forudsætning for at stille op, at man er frivillig i sognet i forvejen, og det forventes heller ikke, at man påtager sig ekstra opgaver som medlem af rådet. Det vigtigste er, at man er indstillet på at sætte sig ind i de problemer, der skal løses og arbejde for menigheden som en enhed. Der er som regel møde en gang om måneden. For at stille op som kandidat kræves det, at man er fyldt 16 år, og at man er medlem af menigheden, hvilket vil sige, at man står på den valgliste, som Bispekontoret sender ud til sognene. Og at man betaler kirkeskat. Der vil senere komme flere oplysninger om valget, men overvej allerede nu, om det er noget for dig. Vil du vide mere om rådets opgaver eller har andre spørgsmål, er du velkommen til at spørge Pastor Marcos eller Maria Alster. Sogneblad , side 10

11 Kalender Årshjul for Skt.Laurentii Menighed Aktiviteter Liturgiske uger Liturgiske tid Sogneblad , side 11

12 Som nyt medlem i Sankt Laurentii Kirkes menighed Mit liv som katolik fra 1946 til 2017 Min farfar og farmor kom til Danmark fra Polen 1895, da der var meget uro i Polen, og bosatte sig på Lolland. De arbejdede på de større gårde med roearbejde og pasning af kvæg samt andet landbrugsarbejde. Med flid og sparsommelighed kunne de til sidst købe et lille husmandssted ca. 10 km fra Nakskov, stedet hed Vestenskov. I Nakskov lå den katolske Sankt Franciscus Kirke, som de kom til messe i hver søndag. De fik to sønner og en datter, så der var ikke meget at slå til Søren med, men de klagede aldrig og sagde altid, Gud er med os. Jeg er født i 1946 og blev både døbt og konfirmeret i den katolske kirke i Nakskov. Vi levede meget småt dengang, men alligevel var hele familien tilfredse med det, man fik ud af det lille husmandssted. Kirken og det Polske Hus var samlingssted for mange forskellige arrangementer. I 1995 flyttede jeg til Roskilde, fordi jeg fik arbejde på Studieskolen i København. I dag bor jeg i en ejerlejlighed og har desuden købt en kolonihave i Granly ved Østre Ringvej. Jeg har spillet musik hele mit Liv og har bl.a. været medlem af et band i Granly, men stoppede for få år siden. Ved min mors dødsleje sagde hun, husk nu min dreng at gå altid i kirke, dette har jeg efterlevet. I Sankt Laurentii Kirke har jeg mødt mange dejlige mennesker, som har modtaget mig venligt. Og jeg nyder at komme i den dejlige og smukke kirke, hvor jeg har mødt den dejlige sognepræst p. Marcos, så det kan ikke være bedre. Gud være med jer alle. Med venlig hilsen - Alex Starzec. Sogneblad , side 12 Det polske hus i Nakskov, nedrevet 2005.

13 Jørgen Nybo Rasmussen udnævnt til ridder af Sankt Silvesterordenen Ved messen tirsdag den 30. maj i Skt. Laurentii kirke blev dr. theol. h.c. Jørgen Nybo Rasmussen udnævnt til ridder af Sankt Silvesterordenen af biskop Czeslaw Kozon, på vegne af Pave Frans. Efter messen var der reception, hvor menigheden fejrede Jørgen Nybo. Jørgen Nybo er blevet Skt. Silvesterridder i erkendelse af hans mange-årige og omfattende studier i middelalderens historie, specielt med fokus på de religiøse ordner, ikke mindst franciskanerne i Norden og på danske helgeners betydning for kulturen. Den pavelige Skt. Silvesterorden er en af fem ordener, der tildeles direkte af paven til romersk-katolske lægfolk, der er aktivt involveret i kirkens liv og som har ydet en særlig indsats. Til lykke til Jørgen Nybo Rasmussen med den fine ridderorden. Roskilde Franciskanerkloster Gråbrødre Kirkegård Når man går ud af Roskilde station, ser man på den anden side af taxaholdepladsen en lang mur. Bag den står høje træer. Fra Hestetorvet kan man komme ind gennem en gitterport. Så er man på Gråbrødre Kirkegård, en rigtig dødens have med mange gamle gravmæler. I midten ligger et gravkapel, der stammer fra midten af 1800-tallet. Det bruges nu som bederum og som en stille hyggeplads for kommunens ældre. Hvem skulle tro, at der her i 300 år i vor katolske Middelalder lå et særdeles levende kloster, der tilhørte Den hellige Frans af Assisis orden? Franciskanerne hed på dansk gråbrødre, hvilket forklarer kirkegårdens navn. Frans er jo også i vor tid kendt som middelalderens mest populære helgen. Derfor er det underligt, at hans ordens historie næsten er helt ukendt. Dengang blev franciskanerne den mest udbredte klosterorden i Danmark, der til sidst havde hele 26 klostre i landet. Klostret i Roskilde hørte til dem, der fik størst betydning for datidens kirke, folk og kultur. Sogneblad , side 13

14 Den hellige Frans døde i året 1226, men hans ordensbrødre var allerede på vej ud i Europa. Det første danske kloster blev stiftet i Ribe Brødrene blev så populære, at der hurtigt blev stiftet klostre rundt om i de nye byer. I Roskilde var det en kvinde, der sørgede for, at ordenen fik sit kloster. Fru Ingerd Jakobsdatter af Reginstein tilhørte den varmt kirkeligt indstillede Hvideslægt. Biskoppen af Roskilde, Peder Jakobsen var hendes bror. Hun stiftede klostret 1237 ved først at give byggegrunden, der omtrent svarede til den nuværende kirkegård. Kirken blev bygget, hvor nu gravkapellet står, og de øvrige klosterbygninger lige syd for. Dette var dog ikke nok for Ingerd. De følgende par år stiftede hun nemlig også franciskanerklostrene i København (Gråbrødre Torv), Kalundborg og Næstved og få år senere også til søstrene, nemlig Skt. Klaraklostret, der nu kun markeres af et lille ulæseligt skilt i Byparken. Selv på europæisk plan er det enestående, at en middelalderlig kvinde gjorde en sådan indsats som at stifte fem klostre. Dominikanerne var allerede kommet nogle år før. Dermed havde Roskilde to tiggerklostre. De blev kaldt sådan, fordi de ikke, som landklostrene, byggede deres økonomi på ejendom af jordegods, men stolede på folks frie gaver. De prædikede evangeliet og øvede sjælesorg for den jævne og fattige befolkning. Men de fik også andel i tidens store dramatiske begivenheder. Her kan vi kun nævne enkelte af dem. Under kongerne Valdemar den Store og Valdemar Sejr havde der været et harmonisk samarbejde mellem kirke og stat. Men i 1200-tallets senere del blev det afbrudt af den såkaldte ærkebispestrid. Kongerne forlangte, at biskopperne og alle gejstlige, hvad angik jura og økonomi skulle underordne sig deres styre, mens kirken hævdede, at også konger måtte respektere kirkens handlefrihed og ret til egen lov. Striden greb dybt ind i samfundet. Selv klosterordnerne blev uenige: Franciskanerne støttede ærkebiskopperne i Lund, mens dominikanerne holdt sig til biskopper på kongens side. Kongerne fængslede biskopper, og biskopper lyste konger i band. En hård tid for begge parter. Men klostrene var sandelig også datidens kulturinstitutioner, hvor kunst og viden hørte hjemme. Basis var, at man havde bøger. Omkring år 1300 afskrev en franciskaner i Roskilde, der hed Johannes Påske, flere teologiske værker og to gange hele Bibelen, en kæmpebedrift før man kunne trykke bøger. Det viser, at klostret også var et centrum for de unge novicers studier. Beviset for det var den beslutning, som ordenens generalkapitel traf i Assisi i 1340, nemlig at to europæiske klostre fremover skulle have status om ordenens generalstudier, og det var Lissabon og Roskilde. Hvis dette var lykkedes, kunne Roskilde klostret være blevet hjemsted for Nordens første universitetscenter! Men det samtidige politiske kaos i Danmark har sikkert hindret, at planen. kunne udføres. Vi husker jo nok mordet på grev Gert samme år. Først 1479, altså 140 år senere, fik Danmark i København sit første universitet. Sogneblad , side 14

15 I danske historiebøger læser man gerne, at det ikke mindst var tiggerordnernes overtro og moralske forfald, der gjorde Reformationens afskaffelse af deres klostre til en kær folkesag, ja en direkte nødvendighed. Men de historiske kilder viser et andet billede. Middelalderens sidste periode blev tvært imod en ny blomstringstid for franciskanerne. Stærkt støttet af kongerne Christian 1 og Hans og deres dronninger bredte en indre reformbevægelse sig blandt dem, der kaldtes observansen. Den betød bestræbelser for en strengere overholdelse af ordensregelen. Reformen bredte sig efterhånden til alle danske klostre. Dens pioner og leder broder Laurids Brandsen opnåede, at Roskilde kloster ca tilsluttede sig bevægelsen. Da han døde i 1496, fik han sin grav i klosterkirken i Roskilde. Da den lutherske reformation fra 1528 satte ind med angreb på klostrene, var det brødrene i Roskilde, der bedst organiserede et forsvar for klosterlivet og for den katolske tro. Blandt dem var Danmarks dengang dygtigste historiker, broder Peder Olsen fra Sonnerup vest for Roskilde. Han indsamlede et stort antal kilder om Danmarks historie i Middelalderen. Men især sørgede han for, at der blev skaffet og nedskrevet oplysninger om hans egen ordens historie fra begyndelsen lige til hans samtid. (Se eventuelt min bog: Broder Peder Olsen som de danske franciskaneres historieskriver Kbh. 1976). Men også vores viden om, hvordan de lutherske prædikanter med kong Frederik 1s støtte allerede i 1532 havde fået nedlagt de fleste andre franciskanerklostre, blev til i Roskilde. Beretningen kaldes Krøniken om gråbrødrenes fordrivelse fra deres klostre i Danmark (udgivet på dansk af H. Heilesen i 1967). Arbejdet blev ledet af franciskanerprovinsen Dacias provincial broder Rasmus Clausen UIf, men de enkelte kapitler er forfattet af flere brødre. Betydeligst af dem var broder Jakob Johansen. Han var en yngre søn af kong Hans og dronning Christine, der som ung havde valgt livet som anonym franciskaner. Han forlod Danmark, da kong Christian 3. i Kirkeordinansen 1537 helt forbød tiggerordner i sine riger. Jakob kom til Mexico. Der levede han resten af sit liv som en kendt og en afholdt missionær. Han døde ca Jørgen Nybo Rasmussen. Dr. theol h.c. Ridder af Skt. Silvester ordenen Sogneblad , side 15

16 Sognekalender Ugekalender Skriftemål efter aftale med pastor Marcos Sogneblad , side 16

17 Sognekalender September 2017 Sogneblad , side 17

18 Sognekalender oktober 2017 Der er ikke firmelsesundervisning i oktober måned. Skt. Laurentii sogneblad, deadline Nr (december 2017, januar og februar 2018) er søndag 22. oktober. Nr (marts, april og maj 2018) er søndag 28. januar Redaktionsgruppen består af: Pastor Marcos, Ellen Margrethe Nelth, Annette Plum, Maria Alster, Ove Christensen og Ole-Chr. M. Plum. Sogneblad , side 18

19 Sognekalender November 2017 Sogneblad , side 19

20 Kirkens adresser Skt. Laurentii kirke Frederiksborgvej Roskilde Tlf Webside: Bankkonto: Reg.nr Konto Sognepræst: Marcos Romero Bernús Tlf Mobil: marcos@katolsk.dk. De Syges salvelse: Benyt Sognekontor: Kontortid: tirsdag til fredag, kl Ellen Margrethe Nelth. Tlf slkontor@gmail.com Menighedsrådsformand: Maria Alster Tlf: alster@live.dk Organist: Ole Palmkvist Knudsen Tlf ole.p.knudsen@kabelnettet.dk Faste gudstjenester og aktiviteter Højmesse: Søndag kl Der er kirkekaffe efter messen. Messe: Lørdag kl Hverdagsmesse: Tirsdag og fredag kl Ordets gudstjeneste: Torsdag kl Skriftemål: Efter aftale med sognepræsten. Messe på polsk: Den 2. lørdag i måneden kl W każdą drugą sobotę miesiąca o godz Religionsundervisning: Søndag kl (begynder med messen). Rosenkrans: Onsdag kl Eukaristisk tilbedelse: Fredag kl Messe på engelsk: Den 3. lørdag i måneden kl The 3 rd Saturday in the month mass in English. Sogneblad , side 20