FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT F.G. JACOBS fremsat den 20. januar

Transkript

1 FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JACOBS - SAG C-464/02 FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT F.G. JACOBS fremsat den 20. januar I denne sag har Kommissionen i medfør af artikel 226 EF anlagt sag mod Danmark vedrørende den lovgivning og administrative praksis, som regulerer dansk bosattes anvendelse i Danmark af motorkøretøjer, der er indregistreret i en anden medlemsstat. Sagens baggrund 3. Danmark opkræver ved erhvervelsen af en ny bil en registreringsafgift, der beregnes på grundlag af motorkøretøjets værdi. Afgiftssatsen er på 105% af salgsprisen (inklusiv moms og andre afgifter på i alt 34%) op til en tærskel, der fastlægges hvert år, og på 180% af værdien over denne tærskel2.selv om der findes en lignende afgift i visse andre medlemsstater om end væsentligt lavere har medlemsstaterne Sverige og Tyskland, hvorfra der er direkte vejforbindelse til Danmark, ikke en sådan afgift. 2. Denne situation forekommer oftest i tilfælde, hvor bosiddende i Danmark er ansat hos en virksomhed, der er etableret i en anden medlemsstat, og denne arbejdsgiver ønsker at stille en bil, der er indregistreret i arbejdsgiverens navn i den stat, hvor arbejdsgiveren er etableret, til rådighed for arbejdstageren enten udelukkende til erhvervsmæssig brug eller til blandet privat og erhvervsmæssig benyttelse. 1 Originalsprog: engelsk. 4. Ifølge de regler, der var almindeligt gældende i Danmark forud for den 1. juli og som fortsat finder anvendelse i visse tilfælde (herefter»den tidligere ordning«) må en dansk bosat person ikke 2 Jf. nærmere om afgiften i mit forslag til afgørelse af i sag C-383/01, De Danske Bilimportører, Sml I, s. 6065, punkt Særligt 105a og 106 i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 18 af , erstattet af trafikministeriets bekendtgørelse nr. 592 af I

2 KOMMISSIONEN MOD DANMARK benytte et motorkøretøj, der er indregistreret i en anden medlemsstat, uden en tilladelse, der kun kan meddeles, hvis bilen overvejende anvendes uden for Danmark, og der er ganske særlige grunde til ikke at kræve indregistrering i Danmark. Efter praksis meddeles tilladelse i det væsentlige kun til direkte kørsel mellem den tyske eller svenske grænse og den pågældendes bopæl i forbindelse med weekender eller ferie; det er ikke tilladt at anvende motorkøretøjet til andre private formål. Overtrædelse af reglerne straffes med bøde. Hvis en person med bopæl i Danmark ønsker at benytte en firmabil, der stilles til rådighed af en arbejdsgiver etableret i en anden medlemsstat, og den planlagte brug af bilen ikke opfylder betingelserne for at opnå en tilladelse, er vedkommendes eneste mulighed efter den tidligere ordning at omregistrere bilen i Danmark og betale den fulde registreringsafgift. arbejdsgiver i en fuldtidsstilling, eller hvis arbejdstageren som minimum oppebærer halvdelen af sin indkomst fra dette ansættelsesforhold. Ifølge den danske regering blev kriteriet hovederhverv valgt for i videst muligt omfang at begrænse risikoen for omgåelse af reglerne. 6. Tilladelsen, som skal opbevares i motorkøretøjet og på forlangende forevises politiet, udstedes kun efter betaling af en afgift, der udgør en del af den danske registreringsafgift. Denne afgift beregnes på en af to måder. 5. Den tidligere ordning blev ændret i , således at en dansk bosat person kan anvende et motorkøretøj i Danmark, der er indregistreret i en anden medlemsstat i hans arbejdstagers navn, såfremt den pågældende får tilladelse hertil, og beskæftigelsen ved arbejdsgiveren udgør arbejdstagerens hovederhverv. Denne betingelse er opfyldt, når arbejdstageren er beskæftiget hos denne 4 Ved lov nr. 385 af og trafikministeriets bekendtgørelse nr. 502 af Hvis motorkøretøjet udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, er afgiften en dagsafgift på henholdsvis 60 DKK (ca. 8 EUR) for personbiler og motorcykler og 30 DKK (ca. 4 EUR) for varebiler, der skal betales for hver dag, motorkøretøjet benyttes i Danmark. 8. Hvis og så længe som motorkøretøjet anvendes både erhvervsmæssigt og privat, skal den fulde afgift, som ville være blevet opkrævet i tilfælde af omregistrering i Danmark, betales kvartalsvist i I

3 FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JACOBS SAG C-464/02 rater på 3% af den beregnede afgift med et tillæg på 1,5% af den registreringsafgift, der resterer efter den foretagne betaling. Desuden betales et engangsdepositum svarende til første kvartals afgift og tillæg. I et cirkulære 5er det nærmere angivet, at en arbejdstagers daglige kørsel mellem sin bopæl i Danmark og sin arbejdsplads i en anden medlemsstat betragtes som privat brug; enhver sådan påtænkt brug vil følgelig lede til, at dagsafgift ikke kan anvendes. 11. Skal der betales kvartalsafgift, hvilken beregnes på grundlag af motorkøretøjets værdi, foretager told- og skattemyndighederne en foreløbig værdiansættelse, der normalt ikke kræver fremvisning af køretøjet, og kort tid efter udstedes tilladelsen. Efterfølgende foretages der en endelig værdiansættelse af Vurderingsmyndigheden vedrørende motorkøretøjer, som er uafhængig af told- og skattemyndighederne. 9. I begge tilfælde skal afgiften betales af arbejdsgiveren. 10. For at opnå en tilladelse efter den ændrede ordning skal følgende fremgangsmåde iagttages. Der indsendes en skriftlig ansøgning til de lokale told- og skattemyndigheder med nærmere angivelse af, om ansøgningen vedrører dags- eller kvartalsafgift. Der skal vedlægges dokumentation fra arbejdsgiveren, som indeholder de nærmere vilkår for ansættelsen og en særskilt angivelse af, at der er tale om arbejdstagerens hovederhverv. 5 Cirkulære nr. 120 af , erstattet af Punktafgifevejledningen og cirkulære nr. 172 af Hvis ansøgningen er forskriftsmæssig, udstedes automatisk en tilladelse. Desuden udleveres mærkater med motorkøretøjets registreringsnummer til anbringelse på bilens forrude. Skal der betales dagsafgift, skal arbejdsgiveren eller arbejdstageren skrive anvendelsesdatoen på et mærkat, førend køretøjet lovligt kan benyttes i Danmark den pågældende dag. Skal der betales kvartalsafgift, udleveres et mærkat dækkende for den periode, tilladelsen er udstedt for (op til to år). 13. Såfremt en dansk bosat person, som fører et udenlandsk registreret motorkøretøj, ikke er i stand til at forevise tilladelse samt forrudemærkater, skal vedkommende betale en bøde. Desuden kan motorkøretøjet beslaglægges. I

4 KOMMISSIONEN MOD DANMARK 14. Den tidligere ordning gælder forsat i de tilfælde, hvor den ændrede ordnings betingelse om hovederhverv ikke er opfyldt Artikel 39 EF's anvendelsesområde 15. Kommissionen har nedlagt påstand om, at det fastslås, at Kongeriget Danmark har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 10 EF sammenholdt med artikel 39 EF, idet dansk lovgivning og administrativ praksis (1) ikke tillader dansk bosatte personer, som er ansat i en nabomedlemsstat, at anvende en firmabil, der er indregistreret i det naboland, hvor deres arbejdsgiver er etableret, til erhvervsmæssige og private formål, og (2) kun tillader dansk bosatte personer, som er ansat i en anden af EU's medlemsstater, at anvende et motorkøretøj, navnlig firmabiler, der er indregistreret i en anden medlemsstat, hvor deres arbejdsgiver er etableret, til erhvervsmæssige og/eller private formål på de vilkår, (i) at denne beskæftigelse udgør den pågældendes hovederhverv, og (ii) at der betales afgift for motorkøretøjet. 16. Jeg antager, at den første del af påstanden vedrører den tidligere ordning, mens den anden del vedrører den ændrede ordning. 17. Kommissionen har principalt gjort gældende, at både den tidligere og den ændrede ordning er i strid med den i artikel 39 EF sikrede frie bevægelighed for arbejdskraften, idet disse ordninger både begrænser arbejdstageres ret til at søge ansættelse i en anden medlemsstat og den frihed, arbejdsgivere i andre medlemsstater har til at ansætte arbejdstagere bosat i Danmark. 18. Danmark har først, støttet af Finland, der har interveneret i sagen, gjort gældende, at hverken den tidligere eller den ændrede ordning er omfattet af artikel 39 EF's anvendelsesområde, idet de ikke påvirkeradgangen til arbejdsmarkedet. Danmark har navnlig anført, at de danske regler hverken hindrer dansk bosatte personers adgang til arbejdsmarkedet i andre medlemsstater eller hindrer virksomheder i andre medlemsstater i at ansætte arbejdstagere med bopæl i Danmark, men alene regulerer vilkårene for dansk bosattes brug i Danmark af firmabiler, der er registreret i en anden medlemsstat. I

5 FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JACOBS SAG C-464/ Efter at Kommissionen og Danmark havde afgivet indlæg i den foreliggende sag, afsagde Domstolen dom i Van Lent-sagen 6.1 denne sag, som vedrørte en belgisk bosats anvendelse af en bil, der blev stillet til rådighed af hans luxembourgske arbejdsgiver, fastslog Domstolen, at artikel 39 EF er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter en i en medlemsstat bosat arbejdstager forbydes på dennes område at benytte et i en nabomedlemsstat indregistreret motorkøretøj, som tilhører et leasingselskab, og som stilles til rådighed for arbejdstageren af dennes arbejdsgiver, der ligesom leasingselskabet er etableret i nabomedlemsstaten. 21. Jeg anser imidlertid ikke denne sondring for relevant. Ganske vist fastslog Domstolen i Van Lent-sagen, at det fulgte af de belgiske regler, at arbejdstageren ikke kunne indregistrere køretøjet i Belgien, fordi han ikke ejede det, og at ejeren, et leasingselskab, heller ikke kunne foretage indregistrering, fordi selskabet ikke var etableret i Belgien og ikke havde et belgisk momsnummer 7. Herefter fastslog Domstolen imidlertid, at»sådanne bestemmelser kan medføre, at en i en medlemsstat etableret arbejdsgiver afstår fra at ansætte en arbejdstager bosat i en anden medlemsstat på grund af højere omkostninger og administrative vanskeligheder i forbindelse med en sådan ansættelse« Under den mundtlige forhandling søgte Danmark i det væsentlige at sondre mellem Vant Lent-sagen og den foreliggende sag under henvisning til, at det efter de dagældende belgiske regler var umuligt for brugeren af den omhandlede bil at få den indregistreret i eget navn i Belgien, idet en anmodning om indregistrering alene kunne indgives af bilens ejer, der skulle have et belgisk momsnummer eller hjemsted i Belgien. Derimod er brugeren af en firmabil efter de ændrede danske regler berettiget til at indregistrere en bil, der ejes af hans arbejdsgiver. 22. Denne analyse kan tillige følges i den foreliggende sag, hvor en arbejdsgiver, der er etableret i en anden medlemsstat, kun kan stille en firmabil endog til ren erhvervsmæssig brug til rådighed for en arbejdstager, der er bosat i Danmark, såfremt arbejdsgiveren er villig til enten (i) at omregistrere bilen i Danmark og betale den prohibitive registreringsafgift eller (ii) at følge fremgangsmåden for at opnå en tilladelse og betale enten dagsafgiften eller kvartalsrater af et beløb, der potentielt svarer til den fulde registreringsafgift, samt rentetillæg og depositum. 6 Dom af , sag C-232/01, Sml. I, s Dommens præmis Dommens præmis 20. I

6 KOMMISSIONEN MOD DANMARK 23. Som Kommissionen har anført, påvirker bestemmelser, der forhindrer eller gør det vanskeligere for en arbejdstager at udøve sit erhverv i den foreliggende sag ved at pålægge den potentielle arbejdsgiver en administrativ eller økonomisk byrde adgangen til arbejdsmarkedet. Domstolen har i almindelighed fastslået, at traktatens bestemmelser vedrørende den frie bevægelighed for personer skal gøre det lettere for fællesskabsborgerne at udøve erhvervsmæssig beskæftigelse af enhver art på hele Fællesskabets område, og disse bestemmelser indeholder et forbud mod foranstaltninger, som kan skade disse borgere, såfremt de ønsker at udøve en erhvervsmæssig beskæftigelse på en anden medlemsstats område 9. uden forskelsbehandling nødvendigvis suppleres af arbejdsgivernes ret til at ansætte arbejdstagere under hensyn til reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed. Disse regler kunne let blive virkningsløse, hvis medlemsstaterne kunne undgå dem alene ved at pålægge arbejdsgiverne vilkår med hensyn til ansættelse af enhver arbejdstager, de måtte ønske at ansætte, og som, hvis de blev pålagt arbejdstageren direkte, ville udgøre hindringer for udøvelsen af retten til fri bevægelighed i henhold til artikel 39 EF. 24. Selv om Danmark har anerkendt, at de danske regler isoleret set kan afholde en arbejdsgiver i en anden medlemsstat fra at ansætte en dansk bosat arbejdstager, hævder Danmark, at disse regler ikke kan betragtes isoleret, og at de set i en større sammenhæng, hvori indgår løn og andre fordele, ikke har denne virkning. 25. Imidlertid finder jeg det ikke nødvendigt at tage særskilt stilling til dette argument. Som Domstolen fastslog i Clean Car Autoservice-dommen 10, må arbejdstagernes ret til at tage ansættelse og have beskæftigelse 9 Jf. dom af , sag C-387/01, Weigel og Welgel, Sml. I, s. 4981, præmis 52 og den deri nævnte retspraksis. 10 Dom af , sag C-350/96, Sml. I, s. 2521, præmis 20 og Disse principper finder efter min opfattelse tilsvarende anvendelse i et tilfælde som det foreliggende, hvor en medlemsstats lovgivning ikke opstiller diskriminerende vilkår, der skal opfyldes, men betingelser med hensyn til en del af lønnen eller andre fordele, der kan afholde arbejdsgivere i en anden medlemsstat fra at ansætte arbejdstagere, der har bopæl i den første medlemsstat. Det tilføjes, at der stilles krav om en tilladelse samt betaling af en dagsafgift, selv når firmabilen kun er bestemt til erhvervsmæssig brug. Selv i sådanne tilfælde hvor den omstændighed at bilen stilles til rådighed ikke kan ses som et led i en samlet lønpakke synes det derfor så godt som sikkert, at en arbejdsgiver i Tyskland (eller Sverige), således som Kommissionen har anført, vil foretrække at ansætte en i hjemlandet bosat person i en stilling, der kræver, at arbejdstageren foretager forretningsrejser til eller igennem Danmark. I

7 FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JACOBS - SAG C-464/ Følgelig finder jeg, at de regler, der omhandles i den foreliggende sag, er omfattet af artikel 39 EF og i princippet også er i strid med denne bestemmelse. Om reglerne kan begrundes 30. Endelig har Danmark gjort gældende, at de omhandlede regler er begrundede. 28. Da de danske regler er i strid med artikel 39 EF på grund af deres begrænsende virkning, finder jeg det ufornødent at tage stilling til Danmarks subsidiære anbringende om, at reglerne ikke er diskriminerende. Uafhængigt af dette anbringendes rigtighed er det nemlig klart, at artikel 39 EF ikke kun forbyder enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår, men ligeledes nationale bestemmelser, som, uanset om de finder anvendelse uafhængigt af de pågældende arbejdstageres nationalitet, indebærer hindringer for disses frie bevægelighed 11. Selv om Danmark måtte have ret i sin antagelse om, at de danske regler ikke er diskriminerende, er de således fortsat i strid med artikel 39 EF. 31. Det er korrekt, at nationale foranstaltninger, der er i strid med artikel 39 EF, ikke desto mindre kan være lovlige, hvis de forfølger et lovligt formål, der er foreneligt med traktaten, og de er berettiget af tvingende almene hensyn, på betingelse af at de er egnede til at sikre virkeliggørelsen af det mål, de forfølger, og ikke går videre end nødvendigt for at nå dette mål 12. Danmark har navnlig gjort gældende, at de danske regler forfølger lovlige formål og ikke er uforholdsmæssige. 29. Da Kommissionen kan gives medhold i medfør af artikel 39 EF, foreslår jeg, at der ikke tages selvstændigt stilling til Kommissionens påstand om, at de danske regler er i strid med artikel 10 EF. 11 Weigel og Weigel-dommen, nævnt i fodnote 9, præmis 50 og Danmark har for det første anført, at det følger af Domstolens praksis, at den danske registreringsafgift på motorkøretøjer er forenelig med fællesskabsretten 13, at indregistrering er et naturligt led i udøvelsen af medlemsstaternes beskatningsbeføjelse, og i en situation, hvor et køretøj, der er leaset hos et selskab etableret i en medlemsstat, reelt anvendes på en anden medlemsstats vejnet, 12 Dom af , sag C-415/93, Bosman, Sml. I, s. 4921, præmis 104 og den deri nævnte retspraksis. 13 Dom af , sag C-47/88, Kommissionen mod Danmark, Sml. I, s. 4509, og De Danske Bilimportørerdommen, nævnt i fodnote 2. I

8 KOMMISSIONEN MOD DANMARK kan denne sidstnævnte bestemme, at dette køretøj skal være indregistreret på dens område 14. Ifølge Danmark kan det heraf udledes, at en medlemsstat også lovligt kan træffe foranstaltninger for at sikre, at dens regler på dette område anvendes korrekt og navnlig for at sikre, at afgiften betales. påberåbe sig sin beføjelse til at opkræve en registreringsafgift; medlemsstaten skal desforuden godtgøre, at den lovligt har udøvet denne beføjelse. 34. Dette argument gælder tilsvarende i relation til Finlands anbringende om, at beskatning af motorkøretøjer henhører under medlemsstaternes kompetence. 33. Den omstændighed, at Domstolen i sagen Kommissionen mod Danmark og i De Danske Bilimportører-dommen fastslog, at den danske registreringsafgift på motorkøretøjer ikke er i strid med artikel 28 EF eller 90 EF, er imidlertid ikke nødvendigvis ensbetydende med, at afgiften ikke udgør en hindring for arbejdskraftens frie bevægelighed i henhold til artikel 39 EF, eller at enhver sådan hindring nødvendigvis er begrundet og forholdsmæssig. Endvidere bemærkes, at den foreliggende sag ikke vedrører den normale anvendelse af afgiften, men derimod opkrævning af afgift på køretøjer, der er indregistreret i en anden medlemsstat af en ejer, som er etableret i denne medlemsstat. Det er også klart, at medlemsstaterne på ikke-harmoniserede områder skal udøve deres beskatningsbeføjelse under overholdelse af fællesskabsretten, hvilket Domstolen endog udtrykkeligt fastslog i Cura Anlagen-dommen, som er en af de sager, Danmark har henvist til 15. Derfor er det ikke tilstrækkeligt for Danmark at 14 Dom af , sag C-451/99, Cura Anlagen, Sml. I, s. 3193, præmis 41 og Nævnt í fodnote 14, dommens præmis Danmark har for det andet gjort gældende, at eventuelle hindringer, der foranlediges af de danske regler, er begrundet i behovet for at sikre, at personer med bopæl i Danmark ikke omgår deres pligt til at betale registreringsafgift. Uden disse regler ville dansk bosatte kunne undgå at betale afgiften ved at oprette selskaber eller filialer i en anden medlemsstat og gennem disse købe biler indregistreret i denne anden stat, som de anvender i Danmark. 36. Det er korrekt, at medlemsstaterne kan fratage personer, der gør sig skyldige i misbrug eller svig, deres ret til fri bevægelighed. Dette må dog alene ske i konkrete tilfælde, hvor der foreligger bevis for en sådan adfærd. Den blotte risiko for misbrug eller svig kan ikke begrunde en generel begrænsning, der kan hindre udøvelsen af I

9 FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JACOBS - SAG C-464/02 fællesskabsrettighederne i god tro 16. Sådanne hindringer er nødvendigvis uforholdsmæssige, idet de umuliggør en lovlig udøvelse af fællesskabsrettighederne. tilfælde undersøge alle udenlandsk registrerede biler, der blev benyttet i Danmark af en dansk bosat person, med henblik på at kontrollere, om bilens fører reelt er ansat enten fuldtids eller deltids i en anden medlemsstat, hvilket ville være uhensigtsmæssigt. 37. Danmark har for det tredje gjort gældende, at reglerne beskytter mod tab af skatteindtægter, der af Danmark er opgjort til ca. 15 mia. DKK (1997-tal). Imidlertid er det fast retspraksis, at tab af skatteprovenu aldrig kan udgøre en begrundelse for en restriktion for udøvelsen af en grundlæggende frihed Jeg finder ikke dette argument overbevisende. Efter min opfattelse kan et praktikabelt og mindre indgribende alternativ bestå i at indføre en tilladelsesordning, der gør det muligt at efterprøve realiteten i et ansættelsesforhold, hvor der ikke stilles krav om afgiftsbetaling i de tilfælde, hvor ansættelsesforholdet er reelt. 38. For det fjerde har Danmark gjort gældende, at den betingelse om hovederhverv, som skal være opfyldt for at anvende den ændrede ordning, er forholdsmæssig. Betingelsen er fastsat for at sikre, at en arbejdstager, som drager nytte af enfirmabil,reelt er ansat hos den virksomhed, der stiller bilen til rådighed. Et rent formelt ansættelsesforhold er ikke tilstrækkeligt. Betingelsen er objektiv og dens overholdelse let at kontrollere. Danmark har supplerende anført, at hvis den ændrede ordning fandt anvendelse på enhver dansk bosat, der er ansat i en anden medlemsstat det være sig fuldtids eller deltids ville det være meget vanskeligere at kontrollere, at ordningen ikke blev misbrugt. Ifølge Danmark skulle politiet i så 16 Jf. eksempelvis dom af , sag C-28/95, Leur-Bloem, Sml. I, s. 4161, præmis 39-44, af , sag C-478/98, Kommissionen mod Belgien, Sml. I, s. 7587, præmis 45, og af , sag C-436/00, X og Y, Sml. I, s , præmis Dom af , sag C-385/00, De Groot, Sml. I, s , præmis 103 og den deri nævnte retspraksis, samt sagen X og Y, nævnt i fodnote 16, præmis 50. I Hertil kommer, at såfremt arbejdstagerens beskæftigelse hos den arbejdsgiver, der stiller bilen til rådighed, ikke udgør arbejdstagerens hovederhverv, skal bilen for at kunne bruges til private formål, herunder daglig kørsel til og fra arbejdspladsen, desuden omregistreres i Danmark. Det er vanskeligt at se, at et sådant krav skulle være begrundet. Det er fast praksis, at også deltidsbeskæftigede og personer med en lav indkomst er beskyttet i medfør af artikel 39 EF 18. For så vidt som de omhandlede regler hindrer den frie bevægelighed for sådanne 18 Dom af , sag 53/81, Levin, Sml. s. 1035, af , sag 139/85, Kempf, Sml. s. 1741, og af , sag 66/85, Lawrie-Blum, Sml. s

10 KOMMISSIONEN MOD DANMARK arbejdstagere, er de i strid med traktaten, også selv om den beskæftigelse, der giver ret til firmabilen, ikke er deres hovederhverv, som defineret i national lovgivning. 42. Endelig har Danmark anført, at Domstolen i Cura Anlagen-dommen 19 har accepteret, at en forbrugsafgift, der er proportional med varigheden af køretøjets indregistrering i den stat, hvor den anvendes, vil være forholdsmæssig. Domstolens dom, der fastslog, at den i sagen omhandlede forbrugsafgift var ulovlig, syntes især at være foranlediget af, at afgiftsbeløbet ikke var proportionalt med varigheden af indregistreringen. Ud fra disse betragtninger har Danmark konkluderet, at de danske registreringsafgiftsregler for motorkøretøjer, der er indregistreret i en anden medlemsstat, ikke er uforenelige med traktatens bestemmelser om fri bevægelighed. 41. Selv når den ændrede ordning finder anvendelse, skal der indhentes tilladelse til en firmabil, der er indregistreret i en anden medlemsstat, før en dansk bosat arbejdstager kan anvende bilen i Danmark, uanset om anvendelsen er ganske kortvarig, og selv om bilen regelmæssigt bringes tilbage til arbejdsgiveren. Selv daglig kørsel mellem arbejdstagerens bopæl og dennes arbejdsplads anses tilsyneladende for privat brug, hvorfor der vil skulle betales kvartalsafgift, selv om firmabilen kun anvendes til dette formål. Også dette krav synes at gå videre, end hvad der er nødvendigt for at opnå de mål, som Danmark har henvist til. De samme betragtninger gør sig gældende med hensyn til den omstændighed, at den danske lovgivning ikke indeholder en bestemmelse, der tager hensyn til forholdet mellem de forskellige grader af privat og erhvervsmæssig brug. 43. Efter min opfattelse er Domstolens dom med hensyn til lovligheden af den forbrugsafgift, som var omhandlet i Cura Anlagendommen, og hvis betaling var en betingelse for indregistrering, ikke relevant for den foreliggende sag. En forbrugsafgift er af en anden art end en registreringsafgift på biler. Formålet med den forbrugsafgift, der var omhandlet i Cura Anlagen-sagen, var at garantere en miljøvenlig adfærd ved køb eller leasing af personbiler, ved at afgiftssatsen blev fastsat på grundlag af køretøjets brændstofforbrug. 19 Nævnt i fodnote 14, præmis 69 og domskonklusionen. 44. For så vidt angår forholdsmæssighedsvurderingen skal jeg afslutningsvis bemærke følgende. Det må ikke glemmes, at registreringsafgiften er særdeles høj hvilket Danmark i øvrigt har medgivet og at den derfor af de ovenfor anførte grunde kan have en betydelig hæmmende virkning for ansættelse af dansk bosatte personer i virksomheder, der er etableret i andre medlemsstater. Selv hvis det antages, at de danske regler forfølger et lovligt formål, som er foreneligt I

11 FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JACOBS SAG C-464/02 med traktaten, og som er begrundet i tvingende almene hensyn, hvilket jeg ikke finder er blevet godtgjort i den foreliggende sag, forekommer det mig at være særdeles vanskeligt at lægge til grund, at reglerne er egnede til at sikre virkeliggørelsen af det mål, de forfølger, og ikke går videre end nødvendigt for at nå dette mål. Forslag til afgørelse 45. Jeg finder derfor, at Domstolen bør: 1) fastslå, at Kongeriget Danmark har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 10 EF sammenholdt med artikel 39 EF, idet dansk lovgivning og administrativ praksis (1) ikke tillader dansk bosatte personer, som er ansat i en nabomedlemsstat, at anvende en firmabil i Danmark, der er indregistreret i det naboland, hvor deres arbejdsgiver er etableret, til erhvervsmæssige og private formål, og (2) kun tillader dansk bosatte personer, som er ansat i en anden af EU's medlemsstater, at anvende et motorkøretøj i Danmark, navnlig firmabiler, der er indregistreret i en anden medlemsstat, hvor deres arbejdsgiver er etableret, til erhvervsmæssige og/eller private formål på de vilkår, (i) at denne beskæftigelse udgør den pågældendes hovederhverv, og (ii) at der betales afgift for motorkøretøjet 2) pålægge Kongeriget Danmark at betale Kommissionens omkostninger 3) pålægge Republikken Finland at bære sine egne omkostninger som intervenient. I