Kvalitetsstandarder 2007

Transkript

1 Gladsaxe Kommune Social- og sundhedsforvaltningen Pleje- og omsorgsafdelingen Kvalitetsstandarder 2007 November 2006

2 1.0 Forord 3

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Forord...3 Indholdsfortegnelse Indledning Organisation af tildeling og udførelse af ydelser beskrevet i kvalitetsstandarderne Frit valg Visitation med udgangspunkt i Fælles sprog Målsætninger Fokusområder i Overordnede rammer for kvalitetsstandarderne Målsætninger for visitation Målsætninger for hjemmehjælp Målsætninger for sygepleje Målsætninger på træning og aktivitet Overordnede målsætninger for plejeboliger Krav og forventninger til medarbejderne Opfølgning og revision Kvalitetsstandarderne Personlig hygiejne Personlig pleje og omsorg Kateter- og stomipleje Særlig omsorg Særlige omsorgsopgaver Nødkaldeanlæg med 2-vejs-kommunikation, evt. med røgalarm GPS Microtracker Opsporing af borgere med demenssygdomme Overvågning i hjemmet Aflastning i hjemmet Måltider Ernæring Sondeernæring Husførelse Rengøring Tøjvask Linnedservice Indkøb Sygepleje kompliceret og ukompliceret Undersøgelse og behandling kompliceret sygepleje Undersøgelse ukompliceret sygepleje

4 Sårpleje og anden behandling kompliceret Sårpleje og anden behandling ukompliceret Hudpleje kompliceret Pleje og behandling i forbindelse med vejrtrækning kompliceret Pleje og behandling i forbindelse med vejrtrækning ukompliceret Forebyggelse og udredning af ufrivillig vandladning og anden inkontinens Forebyggelse af tryksår (risikovurdering) Medicin kompliceret og ukompliceret Medicingivning kompliceret Medicingivning ukompliceret Oplæring i øjendrypning kompliceret Medicinadministration kompliceret Medicinadministration ukompliceret Træning kompliceret og ukompliceret Terapeutisk udredning Terapeutisk behandling Genoptræning, døgnophold Genoptræning i hjemmet Vedligeholdende træning Træning i varmtvandsbassin KOL-rehabilitering Træning ukompliceret Hjælp kombineret med træning i eget hjem Hjælp til transport og ledsagelse Pladser Plads på dagcentret Værebro Park Dag- og natplads på omsorgscentret Kildegården Demensdaghjem på Egegården Midlertidig døgnplads Boliger Ældre- og handicapvenlige boliger...84 Plejebolig Bilag...88 Bilag 1: Lovgrundlag Bilag 2: Fælles sprog I Bilag 3: Visitationskriterier Bilag 4: Kompliceret og ukompliceret sygepleje Bilag 5: Retningslinier for arbejdsmiljø ved udførelse af hjælp til husførelse

5 2.0 Indledning Gladsaxe Kommunes Kvalitetsstandarder 2007 fra pleje- og omsorgsafdelingen indeholder en redegørelse for det politisk besluttede serviceniveau på pleje- og omsorgsområdet primært med udgangspunkt i Serviceloven. Det er udelukkende de visiterede ydelser, pleje- og omsorgsafdelingen har ansvaret for, der er beskrevet i disse kvalitetsstandarder. Ud over de visiterede ydelser er der tilbud i kommunen om ophold på akutafdelingen, aktiviteter, fitness, senioridræt, rejser, skovture m.m. I kvalitetsstandarderne fra pleje- og omsorgsafdelingen beskrives tilbud til borgere med behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, citat fra Lov om social service 1. I Lov om social service 1, stk. 2-3 beskrives det overordnede formål med tildeling af ydelser efter loven. Det danner grundlag for tildeling af ydelser efter Gladsaxe Kommunes Kvalitetsstandarder 2007 for pleje- og omsorgsafdelingen. Det overordnede formål i Serviceloven kan opsummeres som følger: At fremme borgerens mulighed for at klare sig selv. At lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten for borgeren. At bygge på borgerens ansvar for sig selv og sin familie. At samarbejde med den enkelte borger ud fra borgerens behov og forudsætninger i tildeling og tilrettelæggelse af hjælpen. 2.1 Organisation af tildeling og udførelse af ydelser beskrevet i kvalitetsstandarderne Tildeling og udførelse af ydelser beskrevet i kvalitetsstandarderne er siden organiseret i en Bestiller-Udfører-Modtager-model (BUM-model) i Gladsaxe Kommune. I en BUMmodel er tildeling/bestilling af ydelser til borgerne organisatorisk adskilt fra udførelse af ydelserne. Formålet med indførelse af BUM-model har bl.a. været et ønske om at indføre mulighed for frit valg samt at sikre borgernes retssikkerhed ved større ensartethed i tildeling af ydelser, og ved at der er en forskel på, hvem der bestiller ydelser, og hvem der udfører ydelser. Borgeren (Modtager) møder Bestiller er en visitator, der efter dialog med borgeren bevilliger eller giver afslag på tildelingen af ydelser til borgeren i overensstemmelse med kommunens fastlagte serviceniveau. Udfører er en hjemmehjælper, sygehjælper, sosu-hjælper, sosu-assistent, sygeplejerske, ergoterapeut eller fysioterapeut, der sammen med borgeren tilrettelægger og udfører ydelsen hos/med borgeren. Udfører leverer ydelserne på en så fleksibel og effektiv måde som muligt og skal efterleve kommunens kvalitetskrav til udførelse af ydelserne. 2.2 Frit valg Borgeren har mulighed for frit valg af leverandør til ydelser indenfor personlig pleje og praktisk bistand. Borgeren kan vælge at få ydelserne leveret af hjemmeplejen i et af kommunens 6

6 fem distrikter eller en af fire private leverandører, der er godkendt af Gladsaxe Kommune. Det er muligt for borgeren, at vælge forskellige leverandører til praktisk bistand og personlig pleje. Træning og aktivitet leveres af personalet i et af kommunens distrikter, der er mulighed for frit valg mellem kommunens distrikter. For borgere, som har behov for en ældre- eller plejebolig, er der frit valg mellem plejeboliger i og uden for kommunen. Borgere, som bor i plejebolig eller opholder sig på midlertidig døgnplads, får leveret personlig pleje og praktisk bistand, samt træning og aktivitet af det pågældende distrikt. Hjemmesygepleje leveres af kommunens sygeplejersker, der er ikke mulighed for frit valg. Der er aktuelt ikke mulighed for frit valg af leverandør til madordning, tøjvaskeordning og linnedservice. Valgmulighederne for indkøbsordning er beskrevet i kvalitetsstandarden for indkøb. Det fremgår af kvalitetsstandarden for den enkelte ydelse, om der er mulighed for frit valg af leverandør. 2.3 Visitation med udgangspunkt i Fælles sprog Udgangspunktet for visitation og udførelse af ydelser er en grundig afdækning af borgerens funktionsevne fysisk, mentalt, psykisk og socialt set i en helhed og ud fra borgerens ansøgning om hjælp og ydelser, aktuelle situation og behov. Beskrivelsen af borgerens funktionsevne bygger på Fælles sprog på ældre- og handicapområdet, udviklet af Kommunernes Landsforening i samarbejde med 25 kommuner, IT-leverandører, ministerier m.fl. Fælles sprog er et redskab, som kan medvirke til en bedre dokumentation og tværfaglig kommunikation samt skabe grundlag for en mere ensartet vurdering og tildeling af hjælpen. Fælles sprog er bygget op omkring en funktionsvurdering, der både angives i talmæssige koder og prosabeskrivelse, samt et ydelseskatalog. Ydelseskataloget indeholder for hver kvalitetsstandard en beskrivelse af omfanget af ydelsen. På grundlag af funktionsvurderingen og kvalitetsstandarderne beslutter visitator, hvilke ydelser borgeren kan tilbydes. Ydelsestildelingen er individuel og sammensat ud fra borgerens særlige behov, egne ressourcer og netværk. En bestemt funktionsvurdering udløser ikke automatisk en bestemt ydelse eller indeholder en fast kombination af ydelser. Ydelsestildelingen tager udgangspunkt i kvalitetsstandarderne, hvor samtlige ydelser, der kan visiteres til, er beskrevet. Pleje- og omsorgsafdelingen deltager i Deloitte s projekt God sagsbehandling. Det er et projekt af 3 års varighed vedr. præcise skriftlige afgørelser i forbindelse med visitation. Når dette projekt er afsluttet, vil der blive taget stilling til, hvilken vurderingsmetode der skal anvendes fremover i forbindelse med visitationen. 2.4 Nye kvalitetsstandarder og væsentlige ændringer 2007 Nye kvalitetsstandarder I Kvalitetsstandarder 2007 er der følgende nye kvalitetsstandarder: Aflastning i hjemmet 7

7 Forebyggelse og udredning af ufrivillig vandladning og anden inkontinens Forebyggelse af tryksår (risikovurdering) Oplæring i øjendrypning KOL-rehabilitering Udgåede kvalitetsstandarder Kvalitetsstandarden om fodpleje er blevet integreret i kvalitetsstandarden om personlig hygiejne. Genoptræning overgår pr til sundhedsafdelingen, da sygehusloven og den nye sundhedslov varetages af sundhedsafdelingen fremover. Der er fortsat to kvalitetsstandarder for genoptræning i pleje- og omsorgsafdelingen, da der kan være brug for genoptræning efter sygdom (hvor der ikke er tale om en indlæggelse), som skal ydes efter lov om social service. Hjemmegenoptræning, som var et pilotprojekt i 2006, fortsætter i 2007, men hører nu under sundhedsafdelingen. Væsentlige ændringer i Kvalitetsstandarder 2007 I forbindelse med Socialministeriets pulje til bedre og mere fleksibel hjemmehjælp har der været to projekter, som relaterer sig til rengøring. Begge projekter bliver nu gjort permente. Det ene er at borgere, som modtager mere end 25 timers hjælp, får en ekstra times rengøring om ugen, da de har mange hjælpere, som kommer i hjemmet. Det andet projekt er oprettelse af rengøringsteam, som udelukkende varetager rengøringsopgaver, således at rengøringsydelser kan leveres mere fleksibelt og i videst muligt omfang af den samme hjælper hver gang. Dette projekt forsætter ligeledes, og vil blive udbredt til de andre distrikter. Derudover er der sket en præcisering af visitationskriterierne til ernæring, rengøring, tøjvask og indkøb. Dette vil ikke have nogle konsekvenser på kort sigt - ingen borgere vil blive frataget hjælpen. I fremtiden vil der formentlig være lidt færre borgere, som modtager hjælp til ernæring, rengøring, tøjvask og indkøb. Projektet Hjælp kombineret med træning i eget hjem beskriver ydelsesintegration af træning og hjemmehjælp med det formål, at borgeren selv bliver i stand til helt eller delvist at varetage nye opgaver i hjemmet, som borgeren er berettiget til hjælp til. Dette har været et projekt i Mulighederne har ikke været brugt i særligt stort omfang, og der er ikke tilstrækkeligt grundlag til at evaluere projektet. Projektet vil derfor fortsætte i Visitator skal derfor fortsat være opmærksom ved ansøgning om praktisk bistand eller hjælp til personlig pleje fra en borger, der ikke i forvejen modtager hjemmehjælp, med henblik på om borgeren kan tildeles træning og hjælp efter kvalitetsstandarden Hjælp kombineret med træning i eget hjem. Lige som tidligere vil nyvisiteret hjemmehjælp startes som midlertidig hjemmehjælp i de første 3 måneder, hvor det er relevant. Derefter vurderer visitator, om funktionstabet må skønnes irreversibelt. Ved midlertidig hjemmehjælp betaler borgeren en indkomstafhængig timepris for hjemmehjælpen. 8

8 3.0 Målsætninger 3.1 Fokusområder i 2007 I 2007 vil der være følgende fokusomåder: Nye samarbejdsformer med regionen og sundhedsafdelingen IT og dokumentation Åbning af det nye demensdaghjem Boligbyggeri og genhusning Hygiejneforholdsregler som følge af blandt andet MRSA. 3.2 Overordnede rammer for kvalitetsstandarderne I kommunens budgetter opstilles løbende målsætninger, der er gældende for pleje- og omsorgsområdet. Disse målsætninger konkretiseres i kvalitetsstandarderne. Kommunens indsats bygger på selvvalg, kontinuitet og inddragelse af borgerens egne ressourcer. Hjælp til borgerne gives som hjælp til selvhjælp, dvs. som supplerende hjælp til hverdagsaktiviteter, som borgerne midlertidigt eller varigt er ude af stand til eller kun meget vanskeligt kan udføre på egen hånd. Hjælpen tilrettelægges og gives i nært samarbejde med borgerne og skal støtte dem i at bevare eller genvinde mulighed for selv at udføre aktiviteterne helt eller delvist. Hjælpen gives med et aktiverende sigte, hvor borgerne deltager i udførelsen af aktiviteterne i videst mulige omfang. I visitation af ydelser til borgerne og i udførelse af ydelser med/hos borgerne tilstræbes størst mulige integration af ydelser indenfor hjemmehjælp, sygepleje og træning samt tværfagligt samarbejde for at støtte, fastholde og udvikle borgernes ressourcer i overensstemmelse med borgernes livsstil og værdier. Ydelser leveret indenfor pleje- og omsorgsområdet skal leveres med et forebyggende sigt og understøtte borgernes individuelle indsats for et godt liv. Vejledning og rådgivning af borgerne i forhold til den leverede ydelse er del af alle ydelser. Omsorg indgår i alle leverede ydelser til borgerne. Omsorg skal i den sammenhæng f.eks. forstås som medarbejdernes opmærksomhed på og observation af borgernes velbefindende, iværksættelse af relevante handlinger i forhold til borgernes velbefindende, opmærksomhed på at borgerne kan opretholde et godt funktionsniveau borgernes situation taget i betragtning, respekt for borgernes individualitet og livsværdier. Den ydede hjælp skal medvirke til, at borgerne kan forblive i eget hjem, så længe borgerne ønsker. Pleje af borgere med alvorlige psykiske vanskeligheder, fx demens, kræver en særlig indsats i visitationen af ydelser og i tilrettelæggelse af udførelsen. Der skal i den forbindelse tages udgangspunkt i borgerens behov for guiding. Pleje af alvorligt syge og døende borgere prioriteres højt. Formålet er, at borgerne får et værdigt sygdomsforløb og en værdig død. Hos alvorligt syge borgere, som ønsker at dø i 9

9 eget hjem, lægges vægt på, at pårørende får støtte under borgernes sygdomsforløb og i forløbet umiddelbart efter borgernes død. 3.3 Målsætninger for visitation Resultatkrav: For visitation til personlig og praktisk bistand er det et mål, at Borgeren er visiteret til hjemmehjælp maksimalt 5 hverdage efter modtagelse af ansøgning, hvorefter borgeren kontaktes af daglig leder, og der træffes aftale. For visitation til hjemmesygepleje er det et mål, at Borgeren er visiteret til hjemmesygepleje senest dagen efter modtagelse af ansøgning. For visitation til plejebolig er det et mål, at Alle ansøgere til en plejebolig er visiteret indenfor 4 uger efter modtagelse af ansøgning. Alle visiterede ansøgere til en plejebolig er tilbudt bolig indenfor 4 måneder, medmindre der er ønsker til særlig beliggenhed eller lignende. For visitation til ældreboliger er det et mål, at Alle ansøgere til en ældrevenlig bolig er visiteret senest 4 måneder efter modtagelse af ansøgning, da en del af grundlaget for vurderingen kan være et tilbud om dagcenterforløb med træning. Alle visiterede ansøgere til en ældrevenlig bolig skal have en ældrevenlig bolig tilbudt indenfor 2 år, medmindre der er ønske om særlig beliggenhed eller størrelse. Målsætninger: Ved visitation skal der tages højde for, at et besøg ikke kan vare mindre end 10 minutter hos borgere, der ikke bor i plejebolig. Korterevarende ydelser skal gives i sammenhæng med andre ydelser. Alle ansøgninger om vedligeholdende træning fra borgere med nyt problem og alle ansøgninger om genoptræning visiteres hurtigst muligt og senest 2 uger efter modtagelse af ansøgning. Borgere, som er henvist af sygehuset med en genoptræningsplan kontaktes af Genoptræningscenteret efter 3 hverdage, jf. sundhedsafdelingens kvalitetsstandarder for genoptræning. Borgere, som ikke bor i plejebolig og modtager hjemmehjælp, skal have et revisitationsbesøg hvert halve år. Borgere, som bor i plejebolig, skal have et revisitationsbesøg en gang om året. Der kan derudover ske en revisitation af hjælpen ved betydelige, vedvarende ændringer i borgerens tilstand, som nødvendiggør mere eller mindre hjælp. 10

10 Alle borgere på venteliste til ældreboliger følges løbende i forbindelse med revisitationsbesøg. 3.4 Målsætninger for hjemmehjælp Resultatkrav: Hjælp til personlig pleje aflyses aldrig af leverandøren. Praktisk bistand må helst ikke aflyses af leverandøren (erstatningshjælp), dog kan det af og til være nødvendigt at flytte tidspunktet for levering. Ved aflysning penge Målsætninger: Der visiteres ikke selvstændigt til lettere oprydning, aftørring efter bad og personlig pleje samt bortskaffelse af affald. Dette er en del af ydelserne. Ønsker borgeren ny leverandør af praktisk bistand eller personlig pleje, må der maksimalt gå 2 hverdage, fra den nye leverandør er blevet bekendt med borgerens ønske, til den nye leverandør har kontaktet borgeren. Erstatningshjælp Hvis praktisk bistand aflyses af leverandøren, har borgeren krav på erstatningshjælp. For ydelser visiteret til 1 gang om ugen skal leverandøren tilbyde erstatningshjælp indenfor 3 dage efter, at ydelsen skulle være leveret. For ydelser visiteret til 1 gang hver 14. dag skal leverandøren tilbyde erstatningshjælp indenfor 5 dage efter, at ydelsen skulle være leveret. Hvis leverandøren ikke kan tilbyde erstatningshjælp inden for ovennævnte frister, har borgeren ret til udbetaling af erstatningsbeløb. Fleksibel hjemmehjælp Borgeren har ret til at bytte visiterede ydelser til ikke-visiterede ydelser af tilsvarende omfang. Praktisk bistand kan kun byttes til ydelser indenfor praktisk bistand, og personlig pleje kan kun byttes til ydelser indenfor personlig pleje. Hvis der er visiteret til både personlig pleje og praktisk bistand, kan der flekses mellem disse ydelser. Når der flekses mellem ydelser, skal det altid være fagligt forsvarligt. Fleksibel hjemmehjælp er beskrevet nærmere i Gladsaxe Kommunes pjece herom. 3.5 Målsætninger for sygepleje Resultatkrav: Sygepleje kan ikke aflyses. 3.6 Målsætninger på træning og aktivitet Målsætninger: Visiterede borgere til vedligeholdende træning på dagcenterhold skal være tilbudt plads senest 3 uger efter visitation. Alle visiterede borgere til træning i eget hjem skal have tilbudt første besøg inden for 5 hverdage. 11

11 Ventetid for træning på dagcenterhold registreres for alle i Overordnede målsætninger for plejeboliger Når borgeren har fået tilbudt en plejebolig, har borgeren 7 dage til at se boligen og overveje tilbuddet. Husleje for plejebolig opkræves fra den dato, boligen er klar til indflytning, eller fra 7 dage efter at borgeren har accepteret tilbuddet, hvis boligen er klar til indflytning. Rammerne giver mulighed for aktiviteter og sociale relationer. Ligeledes er det også muligt at modtage træning på omsorgscentrene. Boligerne skal være tidssvarende og velindrettede i forhold til borgernes behov. Borgeren skal kunne føle sig hjemme i boligen. Ved møblering af boligen skal der tænkes faldforebyggende, gulvtæpper skal så vidt muligt undgås. Der skal være gode fysisk rammer i og omkring boligen, hvor leve og bo miljø skal kunne integreres. 4.0 Krav og forventninger til medarbejderne Krav kan være formuleret i andre sammenhænge, f.eks. i pjecen God borgerbetjening, udgivet af social- og sundhedsforvaltningen. I denne sammenhæng nævnes enkelte krav til medarbejderne: Medarbejderne skal bære synlig legitimation med billede ude i distrikterne. Inde på omsorgscentrene skal der bæres synligt navneskilt. Medarbejderne skal tale et sprog, som kompenserer for, at der kan være flere generationer mellem medarbejderne og borgerne. Medarbejderne skal yde borgerne den nødvendige bistand i akut opståede situationer, herunder ved nødkald. Medarbejderne skal give borgerne relevant information og vejledning. Det tilstræbes, at det i videst muligt omfang er de samme medarbejdere, der udfører de enkelte visiterede ydelser hos borgeren fra gang til gang. Hjemmehjælp, sygepleje og træning skal ophøre, når borgeren igen selv kan mestre situationen. Besked om, at borgeren mestrer situationen igen, gives til visitator. Medarbejdere ansat i Gladsaxe Kommune både hos bestiller og udfører skal have en relevant uddannelse og / eller oplæring. 12

12 5.0 Opfølgning og revision Det er et lovkrav, at der udarbejdes kvalitetsstandarder for hjælp til praktisk bistand og personlig pleje samt træning (Lov om social service 83, 84 og 86 (Ny lovgivning) hvert år. Der skal årligt følges op på kvalitetsstandarderne, jf. Socialministeriets bekendtgørelse. Foreliggende kvalitetsstandarder forventes vedtaget politisk i december 2006 og skal være gældende for Politisk følges op på serviceniveauet i kvalitetsstandarderne i foråret 2007 og regnskabsmæssigt på målsætningerne primo Kvalitetsstandarderne for 2007 er udarbejdet efter det nye årshjul for revidering af kvalitetsstandarder i Gladsaxe Kommune. Årshjulet blev besluttet på Social- og sundhedsudvalgets møde Årshjulet er udarbejdet med baggrund i forslag fra Styrelsen for Social Service. Det nye i årshjulet betyder, at en politisk drøftelse om foråret åbner mulighed for, at politikerne kan deltage mere detaljeret i den årlige revision af kvalitetsstandarderne. Forud for den politiske drøftelse har der været afholdt statusmøder med leverandører, visitationen, Ældrerådet og Handicaprådet. Fremover vil leverandørerne og visitationen ikke få det endelige forslag til kvalitetsstandarder til høring. Ifølge det nye årshjul skal Social- og Sundhedsudvalget i marts tage stilling til, hvilke områder Social- og sundhedsforvaltningen skal arbejde videre med i forhold til revidering af de gældende kvalitetsstandarder. Grundlaget for dette er en vurdering af det nuværende niveau i ydelsestildelingen og herunder kvalitetsstandarderne. Årshjulet er desuden tilpasset budgetudarbejdelsen i Gladsaxe Kommune. Det betyder konkret, at hvis Social- og Sundhedsudvalget ønsker ændringer i kvalitetsstandarderne, som har økonomiske konsekvenser, så bør disse ønsker fremkomme i forbindelse med behandlingen af, hvad Social- og sundhedsforvaltningen skal arbejde videre med, således ønskerne efterfølgende kan medtages i Social- og sundhedsudvalgets 1. behandling af budgettet. Årshjulet afsluttes med godkendelse af næste års kvalitetsstandarder i Social- og sundhedsudvalget i november / december. Opfølgning Overordnet gennemføres en faglig kontrol af kvaliteten af de leverede ydelse ved visitatorkorpset. Dette kommer dels til at ske i forbindelse med den løbende revisitation. Derudover følges op på brugertilfredsheden med de leverede ydelser. I 2006 er der igen foretaget en brugertilfredshedsundersøgelse blandt kommunens modtagere af hjemmehjælp. I 2007 arbejdes der fortsat med stikprøvekontrol af 15 sager 1 gang om måneden på udvalgte områder. Kvalitetsarbejdet kvalitetscirklen - foregår i et forum med både bestiller og udfører. Der vurderes både dokumentation, bevilling, brugertilfredshed med personlig pleje og praktisk hjælp ved telefonopkald, samt en konkret kvalitetsvurdering af de udførte ydelser i forbindelse med den efterfølgende halvårlige revurdering. 13

13 Derudover følges op på sammenhængen mellem de visiterede og leverede ydelser ved hjælp af overordnede statistikker fra kommunens pleje- og omsorgssystem Rambøll. Endelig udføres der hvert år et anmeldt og et uanmeldt tilsynsbesøg på omsorgs- og plejecentrene. Med hensyn til selve beskrivelserne af de enkelte ydelser vil der ske en løbende udvikling. Næste revision af kvalitetsstandarderne vil ske i sommeren / efteråret

14 6.0 Kvalitetsstandarderne 6.1 Personlig hygiejne Personlig pleje og omsorg Ydelseskatalog Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan f.eks. indgå i ydelsen? Lov om social service 83. Personlig hygiejne, af- og påklædning samt forebyggelse af komplikationer ved immobilitet. Hjælp til ukompliceret fodpleje til personer, som pga. funktionsnedsættelse ikke har mulighed for at foretage dette selv. Formålet med ydelsen er at sikre, at borgeren: - Er ren og velplejet - Er påklædt efter eget ønske - Kommer af med sine udskillelser under hygiejniske forhold - Bliver vendt og lejret, således at sengelejekomplikationer undgås Støtte og vejledning til borgeren i forbindelse med af- og påklædning. Badning: På badestol i brusebad, etagevask (herunder nedre toilette) eller sengebadning afhængig af borgerens behov. Vask, tørring og frisering af hår Fodpleje Hjælp til at smøre kroppen i almindelig hudlotion købt i håndkøb og ordinerede præparater, når behandlingen er ukompliceret. Almindelig daglig pleje f.eks. tandbørstning, barbering, deodorant, brillepudsning og makeup Rengøring, påsætning og aftagning af kropsbårne hjælpemidler Neglerensning/negleklipning på hænder Sengeredning Aftørring af badeværelse mv. Toiletbesøg, evt. kateter og stomipleje. Forflytning, stillingsændring og lejring Linnedskift ved hyppigere skift end hver 14. dag. I udførelsen af plejen forudsættes det, at personalet sikrer borgeren psykisk støtte og omsorg. Aftørring af badeværelse og oprydningsopgaver i forbindelse med personlig pleje indgår i ydelsen. 15

15 Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Kommunen stiller ikke sæbe, vaskeklude og øvrige plejemidler, håndklæder, hårtørrer mm. til rådighed. Ved fodpleje stiller kommunen ikke neglesaks, neglefil, fodfil og øvrige plejemidler, mm. til rådighed. Borgere, der af Gladsaxe Kommune er visiteret til ydelsen. Vejledende fra funktionsniveau: 1.2 Ydelsens omfang (hyppighed) Valg af leverandør Kompetencekrav til udføreren Hvad koster ydelsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Ydelsen gives normalt hver dag og kan gives på alle tider døgnet. Fodpleje gives efter behov, normalt en gang månedligt. Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget og selvantaget hjælper. Basispersonale eventuelt efter oplæring af relevant fagpersonale. Sygeplejerske ved særlige forhold hos borgerne, f.eks. alvorligt syge eller døende borgere. Gratis, hvad angår varig hjælp. Til betaling for midlertidig hjælp beregnes individuel indkomstafhængig timepris. Der er hjem, hvor ydelsen bad ikke kan gennemføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, hvor alternative løsninger må anvendes, f.eks. bad i forbindelse med dagplejeplads på Kildegården. Daglig leder er ansvarlig for, at redskaber til fodpleje kan / må bruges, og at der kan indtages korrekt arbejdsstillinger i hjemmet i forbindelse med fodpleje. Hvis en borger ikke har fået hjælp fra kommunen før, er det visitator, der er ansvarlig for dette. 16

16 Kateter- og stomipleje Ydelseskatalog Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan f.eks. indgå i ydelsen? Lov om social service 83. Sundhedsloven Hjælp til kateter- og stomipleje. Hjælp til engangskaterisering. Sikre, at borgeren kommer af med sine udskillelser under hygiejniske forhold. Kateter: Nedre toilette Skift af pose Observation omkring kateter Tømning af pose Skift af forbinding på topkateter Skylning og afklemning af kateter og RIK Observation af urin Ukompliceret lægning af kateter Stomi: Aftagning af pose Hygiejne omkring stomi Observation af stomi, afføring og hud Sætte pose på Pladeskift Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang (hyppighed) Valg af leverandør Vejledning i forbindelse med kateter- og stomipleje med henblik på, borgeren selv kan varetage opgaven. Kommunen stiller ikke sygeplejeartikler til rådighed, men borgeren kan eventuelt opnå tilskud hertil jf. Lov om social service 112. Kommunen forudsætter, at borgerne stiller affaldsposer af egnet materiale til rådighed for bortskaffelsen. Borgere, der af Gladsaxe Kommune er visiteret til ydelsen. Vejledende fra funktionsniveau: 1.3, 8.2 Ydelsen gives dagligt, normalt 1-4 gange efter behov. Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget og selvantaget hjælper. 17

17 Kompetencekrav til udføreren Hvad koster ydelsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Basispersonale eller social -og sundhedsassistenter. Oplæring af personale foretages af sygeplejerske. Skift af kateter foretages af sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent. Gratis, hvad angår varig hjælp. Til betaling for midlertidig hjælp beregnes individuel indkomstafhængig timepris. Hvis borgeren modtager hjælp til personlig pleje, er kateterog stomipleje en del af denne, såfremt hjælpen er ukompliceret. 18

18 6.2 Særlig omsorg Særlige omsorgsopgaver Ydelseskatalog Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Lov om social service 83, 84 og 119. Borgerens særlige behov for: - At fastholde struktur i hverdagen. - Hjælp til at mindske uhensigtsmæssig adfærd, f.eks. afværge konflikter mellem beboere på omsorgscenter. - At kunne kommunikere skriftligt og/eller mundtligt med omgivelserne. - Tryghedskontakt i en afgrænset periode. Hvad er formålet med ydelsen? Borgerens og pårørendes særlige behov for: - Støtte til at magte pludseligt opstående kriser. - Tidsafgrænset aflastning af pårørende, der deltager i pleje af borger, og hvor det ikke er forsvarligt at lade borgeren alene, f.eks. borgere med demens eller terminal lidelse. At borgerne kan forblive i eget hjem, hvis borgeren ønsker dette. At borgeren kan få støtte i særlige situationer og kriser. At støtte borgere med udtalte problemer i kommunikation og samvær med andre mennesker i hverdagen. At borgeren kan fastholde oplevelsen af egen identitet. At borgeren kan få hjælp til kontakt til sundhedsvæsenet i forbindelse med alvorlig sygdom. Hvilke aktiviteter kan f.eks. indgå i ydelsen? At pårørende, der ønsker at deltage i pleje af en borger, magter opgaven. At pårørende, der har deltaget i pleje af en borger får afrundet deltagelsen efter borgerens død. Støtte til at fastholde struktur i hverdagen. Støtte i særlige situationer og kriser samt yde borgeren hjælp til selvhjælp. Omsorgsbesøg/kigbesøg eller telefonopkald. Læse breve og/eller henvendelse ved telefonopkald eller pr. brev til offentlige institutioner, læger eller lign. Støtte til at overskue at være klar og komme hjemmefra til aftaler med læge, sygehus eller visiterede tilbud udenfor hjemmet. Fysisk tilstedeværelse og aktivitet med henblik på at mindske skadelig dementiel rastløshed. 19

19 Medvirke til at forhindre uhensigtsmæssige følger af udadreagerende adfærd. Sikre administration af økonomi for borgere i plejebolig uden pårørende. Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang (hyppighed) Valg af leverandør Kompetencekrav til udføreren Hvad koster ydelsen for borgerne? Aflaste pårørende, der deltager i plejen af alvorligt syg borger, f.eks. hvor det ikke er forsvarligt at lade borgeren alene i hjemmet. Opbakning/vejledning/rådgivning til pårørende, som deltager i plejen af en alvorligt syg borger samt opfølgningsbesøg til pårørende efter borgerens død. Kommunen yder ikke hjælp i form af psykologisk, neuropsykologisk og psykiatrisk bistand. Ydelser til borgere under 67år, der kan dækkes efter Lov om social service 85 og 99, f.eks. særlige omsorgsopgaver til borgere med diagnosticeret sindslidelse. Borgere med særligt behov, der af Gladsaxe Kommune er visiteret til ydelsen. Borgere med særligt behov, det vil sige betydelig funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom. Borgere, der samtidig ikke har pårørende/netværk, der kan yde den særlige omsorg. Borgere, der ikke har mentale ressourcer til at klare hverdagen. Vejledende fra funktionsniveau: , 8.3 Ydelsen ydes dagligt eller ugentligt. Der er mulighed for frit valg af leverandør, når ydelsen udføres af basispersonale. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør og selvudpeget eller selvantaget hjælper. Når ydelsen udføres af sygeplejerske, er der ikke mulighed for frit valg. Når ydelsen udføres af terapeut, er der mulighed for frit valg mellem kommunens fem distrikter. For borgere med bolig på omsorgs- eller plejecenter eller som opholder sig på midlertidig plads, er der ikke mulighed for frit valg. Basispersonale. Sygeplejerske. Ergo- eller fysioterapeut. Gratis. 20

20 Er der særlige forhold at tage hensyn til? I tilfælde af at borgeren eller pårørende udviser en truende adfærd, ydes hjælpen af to personer. Ligeledes kan hjælpen ydes af to personer hos udadreagerende borgere med henblik på at undgå magtanvendelse. I kommunens og socialforvaltningens voldspolitik er forebyggelse og håndtering af vold uddybet. 21

21 Nødkaldeanlæg med 2-vejs-kommunikation, evt. med røgalarm Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan f.eks. indgå i ydelsen? Ydelseskatalog 14.3 Lov om social service 112. At kunne tilkalde hjælp. At borgeren med et nødkald får mulighed for at blive i eget hjem længst muligt. - Nødkaldeanlæg + mini-sender i halssnor (til døgnplejens vagtcentral). Kaldet besvares af sygeplejerske hurtigst muligt. - Nødkaldeanlæg + mini-sender i halssnor (til Falcks vagtcentral). Kaldet besvares med ambulance med udrykning (kørsel 1) eller uden udrykning (kørsel 2). - Særligt udstyr til nødkaldeanlæg, epileptikeralarm, særlig følsom mini-sender. - Røgalarm. Hvad indgår ikke i ydelsen? Armbåndsrem til sender. Hvem kan modtage ydelsen, og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen Personer (primært aleneboende) med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som af Gladsaxe Kommune er visiteret til ydelsen. Vejledende funktionsniveau: og , f.eks.: - Høj risiko for fald eller gentagne faldepisoder hos borgere, der ikke kan rejse sig efter fald. - Livstruende anfald (lægeligt dokumenteret hjerte-, - astma-, eller insulintilfælde, der kræver hurtig hjælp). - Tale-, høre-, eller synshandicap der gør det vanskeligt at kalde hjælp over telefon. - Undtagelsesvis kan personer med ovenstående funktionsnedsættelse, der har udearbejdende ægtefælle eller med tilsvarende fravær, bevilges nødkaldeanlæg efter individuel vurdering. - Ved demente personer skal det vurderes, om personen kan betjene nødkaldeanlæg. - Kørsel ved Falcks vagtcentral bevilges kun til personer, der har behov for hjælp af akut hjælp f.eks. ambulance. - Et nødkaldeanlæg skal i væsentlig grad afhjælpe følger af den varigt nedsatte funktionsevne. - Borgeren skal være ude af stand til at tilkalde hjælp på anden vis. - Borgeren skal være indstillet på at have mini-sender på sig. - Ved særlig risiko for brand kan bevilges nødkald med røgalarm. 22

22 Ydelsens omfang (hyppighed) Valg af leverandør Kompetencekrav til udføreren Hvad koster ydelsen for borgeren? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Utryghed alene og funktionsniveau er ikke et kriterium for bevilling af nødkaldeanlæg. Efter behov. Der er ikke valgmulighed med hensyn til leverandør. Leverandør er enhedsplejen. Falck opsætter og vedligeholder selv Falck-nødkald. Nødkaldeanlæg opsættes og afprøves af sygeplejersker. Gratis. Ved eventuel bortkomst af mini-sender skal borgeren medvirke til, at denne bliver erstattet gennem eget forsikringsselskab. Borgeren er ansvarlig for, at batteriet i mini-senderen afprøves 1 gang om måneden. Det er en forudsætning for nødkald, at borgeren får opsat en nøgleboks og afleverer en nøgle. 23

23 GPS Microtracker Opsporing af borgere med demenssygdomme Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Lov om social service 112. At kunne opspore borgere med demenssygdomme, der er blevet væk. Hvad er formålet med ydelsen? At borgeren med demenssygdom får mulighed for at bevæge sig frit. Hvilke aktiviteter kan f.eks. indgå i ydelsen? - GPS Microtracker (Microtrackeren afgiver på kommando den nøjagtige position ved hjælp af GPS satellitter. Positionen sendes enten via GSM nettet som en almindelig SMS besked til en mobiltelefon eller via fastlæggelse på et kort på en hjemmeside på Internettet). - Bæltetaske Hvad indgår ikke i ydelsen? Mobiltelefon. Hjemme PC Internetopkobling Telefonabonnement Hvem kan modtage ydelsen, og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen Borgere med varigt nedsat mental funktionsevne, som af Gladsaxe Kommune er visiteret til ydelsen. Vejledende funktionsniveau: 7.2, f.eks.: - Til borgere med let demens. - Borgere med demenssygdomme, som selvstændigt kan foretage fysisk aktivitet i form af gå- eller cykelture i omegnen af boligen, og som der ikke findes indikation for at tilbageholde mod deres vilje i boligen. - En GPS Microtracker skal i væsentlig grad afhjælpe følger af den varigt nedsatte funktionsevne. - Borgeren skal i flere situationer have været ude af stand til at finde hjem på egen hånd. - Borgeren skal være indstillet på at have en GPS Microtracker på sig. - Borgere med demenssygdomme som ikke bor i en plejebolig skal have en pårørende, som kan holde øje med at borgeren kommer og går. - Borgeren skal være indstillet på at blive samlet op og kørt hjem af enhedsplejen eller politiet, hvis borgeren bliver fundet et sted, hvor borgeren ikke kan finde hjem igen. Utryghed alene er ikke et kriterium for bevilling af en GPS Microtracker. Borgere som erfaringsmæssigt er til fare for sig selv i trafikken kan ikke bevilliges en GPS Microtracker. 24

24 Ydelsens omfang (hyppighed) Valg af leverandør Efter behov. Der er ikke mulighed for frit valg. Kompetencekrav til udføreren Hvad koster ydelsen for borgeren? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Demenskoordinatorerne i distrikterne instruerer i anvendelsen af GPS microtrackeren og afprøver den i borgerens hjem sammen med evt. pårørende. Gratis. Der skal minimum foretages en evaluering hver tredje måned af demenskoordinator. I tilfælde med hastigt fremadskridende demens skal evalueringen foretages hyppigere. Det er en forudsætning for GPS Microtrackeren, at borgeren eller den pårørende har en mobiltelefon og/eller en PC med netforbindelse. Ved eventuel bortkomst af GPS Microtrackeren skal borgeren medvirke til, at denne bliver erstattet gennem eget forsikringsselskab. 25

25 Overvågning i hjemmet Ydelseskatalog 2.27 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Lov om social service 83 og 87. Sundhedsloven Borgerens behov for at have konstant overvågning og hjælp til at reagere på akutte situationer. At døende borgere kan vælge at dø i eget hjem. At borgere i plejebolig med grænseoverskridende adfærd, der kan volde medbeboere skade, har afværgende overvågning, indtil anden foranstaltning er iværksat. Hvilke aktiviteter kan f.eks. indgå i ydelsen? Hjælp til personlig pleje, ernæring, medicin og praktisk bistand samt omsorg. Udførelse af nødvendige handlinger for at imødekomme borgerens behov. Afværgende overvågning. Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Borgere, der af Gladsaxe Kommune er visiteret til ydelsen. Borgere med et funktionstab svarende til visitationskriterierne for plejebolig, se Plejebolig. Samt et af følgende to kriterier: - Døende borgere, der ønsker at dø i eget hjem og har behov for og ønsker overvågning. - Borgere, der har en så grænseoverskridende adfærd, at de vurderes at have behov for afværgende overvågning for at forhindre, at de volder skade på andre eller sig selv. Ydelsens omfang (hyppighed) Valg af leverandør Kompetencekrav til udføreren Kan være dele af eller hele døgnet. Op til 7 døgn, hvorefter der skal revisiteres ved fortsat behov. Der er ikke mulighed for frit valg. Pleje- og omsorgsafdelingen vælger leverandør. Pleje- og omsorgsafdelingen sikrer, at leverandøren har den nødvendige kompetence. 26

26 Hvad koster ydelsen for borgerne? Gratis. Er der særlige forhold at tage hensyn til? 27

27 Aflastning i hjemmet Ydelseskatalog Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan f.eks. indgå i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Lov om social service 84. Nære pårørendes behov for afløsning eller aflastning i forbindelse med, at de passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, fx demens eller demenslignende sygdom i moderat til svær grad. Formålet med ydelsen er, at nære pårørende til borgere med demens eller demenslignende sygdom kan afløses eller aflastes i en kortere periode. Tilstedeværelse hos borgere, som ikke kan være alene hjemme. Gå-ture Aktivering Aflastende døgnophold. Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang (hyppighed) Valg af leverandør Kompetencekrav til udføreren Hvad koster ydelsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Demente borgere, hvor der er fare for at de udsætter sig selv eller andre for væsentlig fare, hvis de opholder sig alene i hjemmet. Borgeren skal også være ude af stand til at kunne anvende en GPS. Afhængig af behov, en til flere gange om ugen. Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjælper. Basispersonale. Ydelsen er gratis for borgeren og dennes pårørende. Ved hastigt fremadskridende demens eller demenslignende sygdom revurderes behovet for aflastning og hjælp i øvrigt oftere, minimum hver 3. måned. 28

28 6.3 Måltider Ernæring Ydelseskatalog Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan f.eks. indgå i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang (hyppighed) Lov om social service 83. Dække behovet for mad og væske. Formålet er: - At sikre at mulighed for indtagelse af mad og væske er til stede - At opretholde en god ernæringstilstand og væskebalance hos borgeren Levering af mad Anretning af morgenmad/frokost/aftensmad, samt sætte drikkevarer frem Smøre frokost/aftensmad Varme/anrette varm mad Sætte drikkevarer frem Daglig opvask/afrydning Opfordring og hjælp til at spise og drikke, inkl. at sætte drikkevarer frem Observation af ernæringstilstand/væskebalance Kostvejledning, herunder kontrolvejning og udregning af BMI Sondeernæring via PEG-sonde Guiding til borgere med demenssygdomme eller erhvervet hjerneskade, som har behov for guiding for at et måltid kan gennemføres. Oprydning i køleskab i forbindelse med hjælp til ernæring. Opvask og oprydning efter gæstebesøg Egentlig madlavning Kommunen stiller ikke mikrobølgeovn til rådighed. Levering af varm mad fra omsorgcentrenes caféer til beskyttede boliger. Borgere, der af Gladsaxe Kommune er visiteret til ydelsen. Vejledende fra funktionsniveau: 2.3 Ydelsen gives døgnet rundt efter behov 29

29 Valg af leverandør Kompetencekrav til udføreren Hvad koster ydelsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjælper. Mad leveres af eksterne leverandører. Basispersonale. Sondeernæring via PEG-sonde kan varetages af basispersonale, som er oplært til dette. Gratis. Der er en egenbetaling på mad leveret fra ekstern leverandør i henhold til takstblad. Skelnen mellem kompliceret og ukompliceret sondeernæring fremgår af bilag 4. 30

30 Sondeernæring Ydelseskatalog Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan f.eks. indgå i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Lov om social service 83. Sundhedsloven Hjælp til sondeernæring. Sikre borgeren god eller tilstrækkelig ernæring, når denne ikke kan opretholdes ved almindelig indtagelse af mad og væske. Nedlæggelse af duodunalsonde Observation af sondes placering Tilberedning af sondemaden Opsætning af sondemaden skylning Sondeernæring, der gives manuelt Parenteralernæring i centralt venekateter Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang (hyppighed) Valg af leverandør Borgere, der af Gladsaxe Kommune er visiteret til ydelsen. Vejledende fra funktionsniveau: 2.2, 8.2 Ydelsen gives dagligt efter behov, hele døgnet rundt. Der er ikke mulighed for frit valg af leverandør. Kompetencekrav til udføreren Hvad koster ydelsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Sygeplejerske. Gratis. Der betales for sondemaden og nødvendige hjælpemidler efter gældende regler. Skelnen mellem kompliceret og ukompliceret sondeernæring fremgår af bilag 4. 31

31 6.4 Husførelse Rengøring Ydelseskatalog Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan f.eks. indgå i ydelsen? Lov om social service 83. Hjælp til rengøring. At sikre, at vedligeholdelsesrengøring udføres i daglige opholdsrum (f.eks daglig opholdsstue, soveværelse, køkken, bad og entré). Lettere oprydning for at kunne gøre rent. Støvsugning af gulve og tæpper. Gulvvask i stue, entré, soveværelse, køkken og badeværelse. Renholdelse af toilet, håndvask, spejl, badekar og bruseafdeling. Støvaftørring på flader. Renholdelse af flader i køkken, køkkenvask, overflade af komfur og omgivelser ved skraldespand. Linnedskift på sengen. Lejlighedsvis afvaskning af køleskab, vindueskarme og hjælpemidler, støvsugning af tilgængelige fodpaneler og de mest anvendte møbler samt afkalkning af kaffemaskine/elkedel, vandhane og bruser. Trappevask, hvis der er lejemæssige forpligtelser. Fleksibel hjemmehjælp indebærer, at der lejlighedsvis kan byttes til f.eks. følgende: Afvaskning af fryser, emhætte og komfur. Rengøring af skabe. Rengøring af kældre og loft (Ikke i form af hovedrengøring). Opvask, herunder også afrydning efter gæster. Pasning af ufarlige husdyr. Trappevask, hvis der ikke er lejemæssige forpligtelser. Indendørs vinduespudsning. Pudsning af kobber- og sølvtøj. Udvendige trapper og altan (Foretages ikke på kolde, våde og glatte arealer). Visse aktiviteter, der i særlige tilfælde kan være behov for foregår hyppigere end hjælp til rengøring eller hos borgere, der ikke har behov for hjælp til rengøring: 32

32 Oprydning i køleskab, hvor det ikke indgår i hjælp til ernæring eller hjælp til indkøb. Bære husholdningsaffald ud, hvor det ikke indgår i hjælp til personlig pleje eller hjælp til ernæring. Ekstra linnedskift, hvor det ikke indgår i hjælp til personlig pleje. Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Kommunen forudsætter, at borgeren stiller rengøringsmidler, støvsuger, koste, spande og klude til rådighed, samt at der anvendes engangsposer til støvsugeren. Hovedrengøring. Huslige pligter i forbindelse med gæster, logerende og større hjemmeboende børn Tømning af flergangsposer fra støvsuger, samt anvendelse af posefri støvsugere. Flytning af tunge møbler i forbindelse med rengøring. Snerydning. Havearbejde. Borgere, der af Gladsaxe Kommune er visiteret til ydelsen. Vejledende fra funktionsniveau: , , , 3.3, 7.4. Ydelsens omfang (hyppighed) Valg af leverandør Kompetencekrav til udføreren Hvad koster ydelsen for borgerne? Visitationen tager ikke kun udgangspunkt i borgerens funktionsniveau. Der bliver for eksempel som udgangspunkt ikke ydet hjælp til praktisk bistand til en borger, som har et funktionstab, der berettiger dertil, hvis der i husstanden er andre myndige personer med et funktionsniveau, der ikke berettiger til visitation til praktisk bistand. Ydelsen omfatter vedligeholdelsesrengøring af daglig opholdsstue, soveværelse, køkken, bad og entré. Ydelsen gives som udgangspunkt hver 14. dag. Rengøring foretages i løbet af en dagvagt med vægt på sen formiddag/over middag. Ydelsen gives 1 gang ugentligt til borgere i plejebolig. Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjælper. Basispersonale/ rengøringskorps. Gratis. Til betaling for midlertidig hjemmehjælp beregnes individuel indkomstafhængig timepris. 33

33 Er der særlige forhold at tage hensyn til? Visitationen tager ikke kun udgangspunkt i borgernes funktionsniveau. Der bliver som udgangspunkt ikke ydet hjælp til rengøring til en borger, som har et funktionstab, der berettiger dertil, hvis der i husstanden er andre myndige personer med et funktionstab, der ikke berettiger til visitation til rengøring. Borgeren har ansvar for at stille rengøringsredskaber til rådighed og at disse er arbejdsmæssigt og sikkerhedsmæssigt i ordentlig stand. Hvis der skal anvendes stige til at udføre ydelsen, skal stigen være arbejdsmiljøgodkendt. Jf. Stigereglement Borgeren skal sørge for, at rengøringsmidler er omfattet af Gladsaxe Kommunes miljøliste. Borgere med lægedokumenteret astma og støvallergi kan bevilliges øget rengøring. Handicappede med mange hjælpere, som kommer i hjemmet, og svagtseende, kan få bevilget øget hjælp til rengøring. I forbindelse med visitation til rengøring skal det fremgå, hvad borgeren evt. selv kan udføre. Retningslinier for arbejdsmiljø, bilag 5. 34

34 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan f.eks. indgå i ydelsen? Tøjvask Ydelseskatalog Lov om social service 83. Hjælp til tøjvask. Sikre, at borgeren har rent tøj. Tøjvask foretages af hjemmehjælperen i borgerens hjem ellers benyttes ekstern leverandør. Hvis tøjvask foregår i hjemmet, kan følgende aktiviteter indgå i ydelsen: Vasketøj lægges i vaskemaskinen. Maskinvask af tøj og linned. Håndvask af kropsbårne hjælpemidler og mindre stykker tøj, der ikke kan tåle maskinvask. Ophængning/tørring af vasketøj. Nedtagning af vasketøj. Lægge tøj på plads. Hvis tøjvask foregår via ekstern leverandør, kan følgende aktiviteter indgå i ydelsen: Indsamling og optælling af vasketøj. Sætte vasketøj til afhentning. Indtagning af vasketøj fra trappeopgang eller foran gadedør. Lægge tøj på plads. Leverandør afhenter, mærker, vasker og bringer tøjet. Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvis tøjvask foregår på omsorgscentrene, kan følgende aktiviteter indgå i ydelsen: Mærkning af tøj. Afhente og bringe tøj mellem afdeling og vaskeri. Sortere samt vaske tøj. Tørring af tøj. Lægge tøj på plads. Strygning og rulning af linned og gardinvask i hjemmet foretages ikke, men der er dog mulighed for, at der kan flekses til disse ydelser. Se indledningen. 35