Kvalitetsstandarder 2006

Transkript

1 Gladsaxe Kommune Social- og sundhedsforvaltningen Pleje- og omsorgsafdelingen Kvalitetsstandarder 2006 SOU materiale December 2005

2 1.0 Forord 3

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Forord...3 Indholdsfortegnelse Indledning Organisation af tildeling og udførelse af ydelser beskrevet i kvalitetsstandarderne Frit valg Visitation med udgangspunkt i Fælles sprog Kvalitetsstandarder 2006 fra pleje- og omsorgsafdelingen Målsætninger Overordnede rammer for kvalitetsstandarderne Fokusområder i Målsætninger for visitation Målsætninger for hjemmehjælp Målsætninger for sygepleje Målsætninger på træning og aktivitet Overordnede målsætninger for plejeboliger Krav og forventninger til medarbejderne Udviklingsmål / fokusområder Opfølgning og revision Kvalitetsstandarderne Personlig hygiejne Personlig pleje og omsorg Fodpleje Kateter- og stomipleje Særlig omsorg Særlige omsorgsopgaver Nødkaldeanlæg med 2-vejs-kommunikation, evt. med røgalarm GPS Microtracker Opsporing af borgere med demenssygdomme Overvågning i hjemmet Måltider Ernæring Sondeernæring Husførelse Rengøring

4 Tøjvask Linnedservice Indkøb Sygepleje kompliceret og ukompliceret Undersøgelse og behandling kompliceret sygepleje Undersøgelse ukompliceret sygepleje Sårpleje og anden behandling kompliceret Sårpleje og anden behandling ukompliceret Hudpleje kompliceret Pleje og behandling i forbindelse med vejrtrækning kompliceret Pleje og behandling i forbindelse med vejrtrækning ukompliceret Medicin kompliceret og ukompliceret Medicingivning kompliceret Medicingivning ukompliceret Medicinadministration kompliceret Medicinadministration ukompliceret Træning kompliceret og ukompliceret Terapeutisk udredning Terapeutisk behandling Genoptræning Vedligeholdende træning Træning i varmtvandsbassin Træning ukompliceret Transport og ledsagelse Hjælp til transport og ledsagelse Pladser Plads på dagcentret Værebro Park Dag- og natplads på omsorgscentret Kildegården Midlertidig døgnplads Boliger Ældre- og handicapvenlige boliger...73 Plejebolig Kvalitetsstandarder for projekter i Hjælp kombineret med træning i eget hjem Hjemmegenoptræning - pilotprojekt Bilag 1: Lovgrundlag...81 Bilag 2: Fælles sprog I...83 Bilag 3: Visitationskriterier...85 Bilag 4: Kompliceret og ukompliceret sygepleje...86 Bilag 5: Beskrivelse af træning, tilbud om aktivitet og sundhedsbegreber...92 Bilag 6: Guidingskala...96 Bilag 7: Retningslinier for arbejdsmiljø ved udførelse af hjælp til husførelse

5 2.0 Indledning Gladsaxe Kommunes Kvalitetsstandarder 2006 fra pleje- og omsorgsafdelingen indeholder en redegørelse for det politisk besluttede serviceniveau på pleje- og omsorgsområdet primært med udgangspunkt i Serviceloven. Det er udelukkende de visiterede ydelser, pleje- og omsorgsafdelingen har ansvaret for, der er beskrevet i disse kvalitetsstandarder. Ud over de visiterede ydelser er der tilbud i kommunen om ophold på akutafdelingen, aktiviteter, fitness, senioridræt, rejser, skovture m.m. I kvalitetsstandarderne fra pleje- og omsorgsafdelingen beskrives tilbud til borgere med behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, citat fra Lov om social service 1. I Lov om social service 1, stk. 2-3 beskrives det overordnede formål med tildeling af ydelser efter loven. Det danner grundlag for tildeling af ydelser efter Gladsaxe Kommunes Kvalitetsstandarder 2006 for pleje- og omsorgsafdelingen. Det overordnede formål i Serviceloven kan opsummeres som følger: At fremme borgerens mulighed for at klare sig selv. At lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten for borgeren. At bygge på borgerens ansvar for sig selv og sin familie. At samarbejde med den enkelte borger ud fra borgerens behov og forudsætninger i tildeling og tilrettelæggelse af hjælpen. 2.1 Organisation af tildeling og udførelse af ydelser beskrevet i kvalitetsstandarderne Tildeling og udførelse af ydelser beskrevet i kvalitetsstandarderne er siden organiseret i en Bestiller-Udfører-Modtager-model (BUM-model) i Gladsaxe Kommune. I en BUMmodel er tildeling/bestilling af ydelser til borgerne organisatorisk adskilt fra udførelse af ydelserne. Formålet med indførelse af BUM-model har bl.a. været et ønske om at indføre mulighed for frit valg samt at sikre borgernes retssikkerhed ved større ensartethed i tildeling af ydelser, og ved at der er en forskel på hvem der bestiller ydelser, og hvem der udfører ydelser. Borgeren (Modtager) møder Bestiller som en visitator, der efter dialog med borgeren varetager tildelingen af (visiterer til) ydelser til borgeren i overensstemmelse med kommunens fastlagte serviceniveau. Udfører som en hjemmehjælper, sygehjælper, sosu-hjælper, sosu-assistent, sygeplejerske, ergoterapeut eller fysioterapeut, der sammen med borgeren tilrettelægger og udfører ydelsen hos/med borgeren. Udfører leverer ydelserne på en så fleksibel og effektiv måde som muligt og skal efterleve kommunens kvalitetskrav til udførelse af ydelserne. 2.2 Frit valg Borgeren har mulighed for frit valg af leverandør til ydelser indenfor personlig pleje og praktisk bistand. Borgeren kan vælge at få ydelserne leveret af hjemmeplejen i et af kommunens fem distrikter eller en af fire private leverandører, der er godkendt af Gladsaxe Kommune. 6

6 Der er mulighed for at vælge forskellige leverandører til praktisk bistand og personlig pleje. Træning og aktivitet leveres af personalet i et af kommunens distrikter, der er mulighed for frit valg mellem kommunens distrikter. For borgere, som bor i plejebolig eller opholder sig på midlertidig døgnplads, er der ikke mulighed for frit valg af leverandør til personlig pleje og praktisk bistand samt træning og aktivitet. Hjemmesygepleje leveres af kommunens sygeplejersker, der er ikke mulighed for frit valg. Der er aktuelt ikke mulighed for frit valg af leverandør til madordning, tøjvaskeordning og linnedservice. Valgmulighederne for indkøbsordning er beskrevet i standarden for indkøb. Det fremgår af kvalitetsstandarden for den enkelte ydelse, om der er mulighed for frit valg af leverandør. 2.3 Visitation med udgangspunkt i Fælles sprog Udgangspunktet for visitation og udførelse af ydelser er en grundig afdækning af borgerens funktionsevne fysisk, mentalt, psykisk og socialt set i en helhed og ud fra borgerens ansøgning om hjælp og ydelser, aktuelle situation og behov. Beskrivelsen af borgerens funktionsevne bygger på Fælles sprog på ældre- og handicapområdet, udviklet af Kommunernes Landsforening i samarbejde med 25 kommuner, IT-leverandører, ministerier m.fl. Fælles sprog er et redskab, som kan medvirke til en bedre dokumentation og tværfaglig kommunikation samt skabe grundlag for en mere ensartet vurdering og tildeling af hjælpen. Fælles sprog er bygget op omkring en funktionsvurdering, der både angives i talmæssige koder og prosabeskrivelse, samt et ydelseskatalog. Ydelseskataloget indeholder for hver kvalitetsstandard en beskrivelse af omfanget af ydelsen. På grundlag af funktionsvurderingen og kvalitetsstandarderne beslutter visitator, hvilke ydelser borgeren kan tilbydes. Ydelsestildelingen er individuel og sammensat ud fra borgerens særlige behov, egne ressourcer og netværk. En bestemt funktionsvurdering udløser ikke automatisk en bestemt ydelse eller indeholder en fast kombination af ydelser. Ydelsestildelingen tager udgangspunkt i kvalitetsstandarderne, hvor samtlige ydelser, der kan visiteres til, er beskrevet. 2.4 Kvalitetsstandarder 2006 fra pleje- og omsorgsafdelingen Indledningsvis er de overordnede målsætninger for pleje- og omsorgsområdet beskrevet. Der er opstillet resultatkrav og målsætninger på specifikke områder. I Kvalitetsstandarder 2006 er der følgende bilag: Bilag 1 er en kortfattet oversigt over lovgrundlaget for ydelserne. Bilag 2 er en kortfattet beskrivelse af Fælles sprog I. Bilag 3 er en beskrivelse af visitationskriterier. Bilag 4 er en beskrivelse af forskellen på kompliceret og ukompliceret sygepleje. Bilag 5 er en beskrivelse af træning, tilbud om aktivitet og sundhedsbegreber. Bilag 6 er en beskrivelse af en guidingskala. 7

7 Bilag 7 er en beskrivelse af retningslinier for arbejdsmiljø ved udførelse af hjælp til husførelse. Gladsaxe Kommunes kvalitetsstandarder skal ses i tæt sammenhæng med en række andre redskaber. Tilsammen beskrives disse i 3 rapporter: I: Kvalitetsstandarder 2006 II: Ydelseskatalog 2006 III: Foranstaltningskatalog 2006 Kvalitetsstandarder 2006 er blevet til ved en revision af sidste års kvalitetsstandarder. De væsentligste ændringer er indenfor følgende: Resultatkrav og målsætninger: I afsnittene om målsætninger, , er der skelnet mellem resultatkrav og målsætninger. Resultatkravene følges der op på i pleje- og omsorgsafdelingen, næsten alle data for resultatkravene kan registreres i kommunens omsorgssystem Rambøll Care. Målsætningerne følges der primært op på i distrikterne. Pleje- og omsorgsafdelingen vil løbende følge op på målsætningerne ved stikprøver i kvalitetscirklen (se afsnit 6.0) og ved informationsudveksling mellem distrikterne og pleje- og omsorgsafdelingen. Efterhånden som Rambøll Care udbygges vil det blive muligt at have flere af målsætningerne som resultatkrav. F.eks. på træningsområdet, når Rambøll Care formentligt udbygges med et aktivitetsmodul. Beskrivelse af ydelser til BUM-model på omsorgscentrene: I 2005 blev BUM-modellen indført på omsorgscentrene. Det har givet erfaringer med kvalitetsstandarderne og ydelseskataloget i forhold til visitation af ydelser til borgere i plejebolig. Erfaringerne er indarbejdet i kvalitetsstandarderne og ydelseskataloget for Det har vist sig, at der er behov for at kunne visitere mere omfattende ydelser end først antaget indenfor områderne personlig pleje, særlig omsorg og træning. På området personlig pleje er behovet at varetage akutte opgaver og tilstedeværelse af personale hele døgnet på afdelingerne. Derudover er der behov for hjælp til lejlighedsvis eller mindre opgaver til borgerne, f.eks. ledsagelse til lægebesøg og dagcenter. I kvalitetsstandarder 2006 der derfor indført en basispakke til alle borgere i plejebolig til de lejlighedsvis og mindre opgaver, supplementspakker til de visiterede ydelser til personlig pleje, mulighed for visitation til en større ydelse til særlige omsorgsopgaver og mulighed for mere fleksibel visitation til træning. Afløsning/aflastning efter 72: Mulighed for afløsning/aflastning efter 72 beskrives nu samlet i bilag nævnes kun i lovgrundlaget ved de kvalitetsstandarder, hvor 72 er en af de centrale paragraffer for standardens indhold, f.eks. i standarden Særlige omsorgsopgaver. Ydelser fra andre kvalitetsstandarder vil stadig kunne visiteres efter 72, som det fremgår af bilag 1. 8

8 Beskrivelse af kriterierne for tildeling af ydelser: Beskrivelse af hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen er i de fleste standarder koncentreret om den grundlæggende faktor for de enkelte standarder. Kriterierne er vejledende, da der hos den enkelte borger kan være særlige forhold, der udløser visitation til ydelsen. Ligeledes kan der være særlige forhold, hvor opfyldelse af kriterierne ikke berettiger til visitation til ydelsen. Formålet med at koncentrere kriterierne om den grundlæggende faktor er at gøre serviceniveauet klarere, der er ikke ændret i serviceniveauet. Formuleringsmæssige ændringer i standarderne: Der er foretaget formuleringsmæssige ændringer og præciseringer i flere af standarderne, bl.a. i standarden for Særlige omsorgsopgaver. Særlig omsorg gives fortsat kun til borgere med særligt behov, det vil sige betydelig funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom, og som ikke har mentale ressourcer til at klare hverdagen. Nye kvalitetsstandarder og bilag: GPS Microtracker Opsporing af borgere med demenssygdomme beskriver et visiteret hjælpemiddel til borgere med demenssygdomme, der gør det muligt via GPS information på mobiltelefon eller internettet at fastslå, hvor en borger befinder sig. Borgerne vil med microtrackeren kunne færdes selvstændigt ude og få hjælp, hvis borgeren ikke kan finde hjem. Overvågning i hjemmet beskriver muligheden for at yde overvågning i hjemmet til borgere, der ønsker at dø i eget hjem, samt til borgere i plejebolig med grænseoverskridende adfærd, der kan volde medbeboere skade. Plads på dagcentret Værebro Park beskriver tilbuddet på dagcentret som en visiteret plads i stedet for som vedvarende dagcentertilbud, som i kvalitetsstandarderne for Det medfører ikke ændringer i dagcentertilbuddet. Bilag 7: Retningslinier for arbejdsmiljø ved udførelse af hjælp til husførelse er et bilag, der beskriver retningslinier for arbejdsmiljø især knyttet til udførelse af ydelserne indkøb ved basispersonale, tøjvask i fællesvaskeri eller borgerens hjem og rengøring. Udgåede kvalitetsstandarder: Kvalitetsstandarden for Vedvarende træning på dagcenter er udgået. Målgrupperne og tilbuddet beskrives nu i standarden for Vedligeholdende træning, hvor perioden for muligt visiteret tilbud kan være op til 25 uger, samt i den nye standard for Plads på dagcentret Værebro Park. Der er således ikke sket en ændring i serviceniveauet, det er beskrevet på en måde, der nu vurderes mere hensigtsmæssig. Beskrivelse af akutplads flyttes til foranstaltningskataloget, da det ikke er et visiteret tilbud. At tilbuddet ikke beskrives i kvalitetsstandarderne medfører således ikke en ændring i tilbuddet. Kvalitetsstandarder for nye projekter i 2006: To nye projekter i 2006 er beskrevet i standarder og samlet i afsnittet 8.1 Kvalitetsstandarder for projekter i 2006 med henblik på, at der kommer fokus på projekterne. Begge standarder er kendetegnet ved, at de ydelser, der visiteres til i projekterne, visiteres efter 9

9 de almindelige standarder og kriterierne i dem. Afgrænsningen af målgruppen og de visiterede ydelsers omfang fremgår af standarderne for projekterne, ligesom projekterne er beskrevet i bilag 5. Projektet Hjælp kombineret med træning i eget hjem beskriver ydelsesintegration af træning og hjemmehjælp med det formål, at borgeren selv bliver i stand til helt eller delvist at varetage nye opgaver i hjemmet, som borgeren er berettiget til hjælp til. Bl.a. svenske undersøgelser har vist, at en indsats af den art muliggør, at borgerne kan blive mere selvhjulpne og have mindre behov for hjælp. Projektet kan finde sted indenfor budgettets rammer. Projektet Hjemmegenoptræning pilotprojekt 2006 beskriver et pilotprojekt fra forslaget til Sundhedspolitik for Gladsaxe Kommune, Pilotprojektet indgår i forberedelserne til de ny opgaver, kommunen vil overtage i 2007 som del af kommunalreformen. Der vil blive udarbejdet projektplan for projektet. Skulle projektplanen afvige fra beskrivelsen i standarden, vil det være projektplanen, der er gældende. 3.0 Målsætninger 3.1 Overordnede rammer for kvalitetsstandarderne I kommunens budgetter opstilles løbende målsætninger, der er gældende for pleje- og omsorgsområdet. Disse målsætninger konkretiseres i kvalitetsstandarderne. Kommunens indsats bygger på selvvalg, kontinuitet og inddragelse af borgerens egne ressourcer. I overensstemmelse med Socialministeriets vejledning til Serviceloven (Socialmin.vejl.59 af 6/3 1998) gives hjælp til borgerne som hjælp til selvhjælp, dvs. som supplerende hjælp til hverdagsaktiviteter, som borgerne midlertidigt eller varigt er ude af stand til eller kun meget vanskeligt kan udføre på egen hånd. Hjælpen tilrettelægges og gives i nært samarbejde med borgerne og skal støtte dem i at bevare eller genvinde mulighed for selv at udføre aktiviteterne helt eller delvist. Hjælpen gives med et aktiverende sigte, hvor borgerne deltager i udførelsen af aktiviteterne i videst mulige omfang. I visitation af ydelser til borgerne og i udførelse af ydelser med/hos borgerne tilstræbes størst mulige integration af ydelser indenfor hjemmehjælp, sygepleje og træning samt tværfagligt samarbejde for at støtte, fastholde og udvikle borgernes ressourcer i overensstemmelse med borgernes livsstil og værdier. Ydelser leveret indenfor pleje- og omsorgsområdet skal indeholde den forebyggelse og sundhedsfremme, der er mulig, og understøtte borgernes individuelle indsats for et godt liv. Sund kost, fysisk aktivitet og faldforebyggelse. Vejledning og rådgivning af borgerne i forhold til den leverede ydelse er del af alle ydelser. Omsorg indgår i alle leverede ydelser til borgerne. Omsorg skal i den sammenhæng f.eks. forstås som medarbejdernes opmærksomhed på og observation af borgernes velbefindende, iværksættelse af relevante handlinger i forhold til borgernes velbefindende, opmærksomhed 10

10 på at borgerne kan opretholde et godt funktionsniveau borgernes situation taget i betragtning, respekt for borgernes individualitet og livsværdier. Den ydede hjælp skal medvirke til, at borgerne kan forblive i eget hjem, så længe borgerne ønsker. Pleje af alvorligt syge og døende borgere prioriteres højt. Formålet er, at borgerne får et værdigt sygdomsforløb og en værdig død. Hos alvorligt syge borgere, som ønsker at dø i eget hjem, lægges vægt på, at pårørende får støtte under borgernes sygdomsforløb og i forløbet umiddelbart efter borgernes død. 3.2 Fokusområder i 2006 I budget 2006 sættes fokus på borgernes ernæringstilstand i form af information til borgerne om sund og tilstrækkelig kost og mulighed for større valgfrihed for borgere, der modtager mad fra kommunens madordning. Bestiller og udfører informerer om sund og tilstrækkelig kost samt valgmuligheder i kommunens madordning og observerer borgernes ernæringstilstand, udarbejder handleplaner og iværksætter relevante tiltag. Ved udskrivelse fra sygehus af borgere med behov for kompleks sygepleje skal visitator give besked til sygeplejen i distriktet om, at en sygeplejerske ønskes som deltager i en aftalt konference. En sygeplejerske fra distriktet bør kunne deltage i den aftalte konference med varsel fra dag til dag. Nyvisiteret hjemmehjælp startes som midlertidig hjemmehjælp i de første 3 måneder, hvor det er relevant. Derefter vurderer visitator, om funktionstabet må skønnes irreversibelt. Ved midlertidig hjemmehjælp betaler borgeren en indkomstafhængig timepris for hjemmehjælpen. Ved ansøgning om praktisk bistand eller hjælp til personlig pleje fra en borger, der ikke i forvejen modtager hjemmehjælp er visitator opmærksom på, om borgeren kan tildeles træning og hjælp efter den nye standard Hjælp kombineret med træning i eget hjem. Gennemførelse af pilotprojekt beskrevet i Sundhedspolitik for Gladsaxe Kommune, forslag august 2005, bilag 5. Pilotprojektet omhandler borgere, der er visiteret til genoptræning på døgnplads og modtager genoptræningen dels på døgnplads, dels i eget hjem. Pilotprojektet er beskrevet i standarden Hjemmegenoptræning pilotprojekt Målsætninger for visitation Resultatkrav: For visitation til personlig og praktisk bistand er det et mål, at Borgeren er visiteret til hjemmehjælp maksimalt 5 hverdage efter modtagelse af ansøgning, hvorefter borgeren kontaktes af daglig leder, og der træffes aftale. For visitation til hjemmesygepleje er det et mål, at Borgeren er visiteret til hjemmesygepleje senest dagen efter modtagelse af ansøgning. 11

11 For visitation til genoptræning i eget hjem er det et mål, at Alle ansøgere til genoptræning i eget hjem skal være visiteret maksimalt 5 dage efter modtagelse af ansøgning. For visitation til genoptræning på døgnplads er det et mål, at 90% af visiterede ansøgere til genoptræning på døgnplads er tilbudt en plads indenfor 4 uger. For visitation til plejebolig er det et mål, at Alle ansøgere til en plejebolig er visiteret indenfor 4 uger efter modtagelse af ansøgning. Alle visiterede ansøgere til en plejebolig er tilbudt bolig indenfor 4 måneder, medmindre der er ønsker til særlig beliggenhed eller lignende. For visitation til ældreboliger er det et mål, at Alle ansøgere til en ældrevenlig bolig er visiteret senest 4 måneder efter modtagelse af ansøgning, da en del af grundlaget for vurderingen kan være et tilbud om dagcenterforløb med træning. Alle visiterede ansøgere til en ældrevenlig bolig skal have en ældrevenlig bolig tilbudt indenfor 2 år, medmindre der er ønske om særlig beliggenhed eller størrelse. Målsætninger: Ved visitation skal der tages højde for, at et besøg ikke kan vare mindre end 10 minutter hos borgere, der ikke bor i plejebolig. Korterevarende ydelser skal gives i sammenhæng med andre ydelser. Alle ansøgninger om vedligeholdende træning fra borgere med nyt problem og alle ansøgninger om genoptræning visiteres hurtigst muligt og senest 2 uger efter modtagelse af ansøgning. Borgere, som ikke bor i plejebolig og modtager hjemmehjælp, skal revisiteres ca. hvert halve år. Borgere, som bor i plejebolig, skal revisiteres en gang om året. Alle borgere, som er nyindflyttede i plejebolig, visiteres foreløbigt ved indflytningen, og de skal være endeligt visiteret 3 mdr. efter indflytning. Alle borgere på venteliste til ældreboliger følges løbende i forbindelse med revisitation og tilsyn. 12

12 3.4 Målsætninger for hjemmehjælp Resultatkrav: Hjælp til personlig pleje aflyses aldrig. Praktisk bistand må ikke aflyses af leverandøren, dog kan det af og til være nødvendigt at flytte tidspunktet for levering. Målsætninger: Der visiteres ikke selvstændigt til lettere oprydning, aftørring efter bad og personlig pleje samt bortskaffelse af affald. Dette er en del af ydelserne. Ønsker borgeren ny leverandør af praktisk bistand eller personlig pleje, må der maksimalt gå 2 hverdage, fra den nye leverandør er blevet bekendt med borgerens ønske, til den nye leverandør har kontaktet borgeren. Erstatningshjælp Hvis praktisk bistand aflyses af leverandøren, har borgeren krav på erstatningshjælp. For ydelser visiteret til 1 gang om ugen skal leverandøren tilbyde erstatningshjælp indenfor 3 dage efter, at ydelsen skulle være leveret. For ydelser visiteret til 1 gang hver 14. dag skal leverandøren tilbyde erstatningshjælp indenfor 5 dage efter, at ydelsen skulle være leveret. Hvis leverandøren ikke kan tilbyde erstatningshjælp inden for ovennævnte frister, har borgeren ret til udbetaling af erstatningsbeløb. Fleksibel hjemmehjælp Borgeren har ret til at bytte visiterede ydelser til ikke-visiterede ydelser af tilsvarende omfang. Praktisk bistand kan kun byttes til ydelser indenfor praktisk bistand, og personlig pleje kan kun byttes til ydelser indenfor personlig pleje. Hvis der er visiteret til både personlig pleje og praktisk bistand, kan der flekses mellem disse ydelser. Når der flekses mellem ydelser, skal det altid være fagligt forsvarligt. 3.5 Målsætninger for sygepleje Resultatkrav: Sygepleje kan ikke aflyses. Sygeplejerskerne skal arbejde målrettet på at få alle borgere, hvor det er et relevant over på dosisdispensering. 3.6 Målsætninger på træning og aktivitet Målsætninger: Det tilstræbes, at visiterede borgere til ambulant genoptræning eller vedligeholdende træning på dagcenterhold skal være tilbudt plads senest 3 uger efter visitation. Alle visiterede borgere til træning i eget hjem skal have tilbudt første besøg første hverdag efter udskrivelsen, når det er i forbindelse med udskrivelse fra sygehus eller kommunale midlertidige pladser (akutafdeling, aflastningsafdeling og genoptræningscenter). Andre indenfor 5 hverdage. 13

13 Ventetid for træning på dagcenterhold registreres for alle i Dagcentrene udvikler fælles praksisbeskrivelser for undersøgelse, træning og behandling. 3.7 Overordnede målsætninger for plejeboliger Når borgeren har fået tilbudt en plejebolig, har borgeren 7 dage til at se boligen og overveje tilbuddet. Husleje for plejebolig opkræves fra den dato, boligen er klar til indflytning, eller fra 7 dage efter at borgeren har accepteret tilbuddet, hvis boligen er klar til indflytning. Rammerne giver mulighed for aktiviteter og sociale relationer. Ligeledes er det også muligt at modtage træning på omsorgscentrene. Boligerne skal være tidssvarende og velindrettede i forhold til borgernes behov. Borgeren skal kunne føle sig hjemme i boligen. Ved møblering af boligen skal der tænkes faldforebyggende, gulvtæpper skal så vidt muligt undgås. Der skal være gode fysisk rammer i og omkring boligen, hvor leve og bo miljø skal kunne integreres. 4.0 Krav og forventninger til medarbejderne Krav kan være formuleret i andre sammenhænge, f.eks. i pjecen God borgerbetjening, udgivet af social- og sundhedsforvaltningen. I denne sammenhæng nævnes enkelte krav til medarbejderne: Medarbejderne skal bære synlig legitimation med billede ude i distrikterne. Inde på omsorgscentrene skal der bæres synligt navneskilt. Medarbejderne skal tale et sprog, som kompenserer for, at der kan være flere generationer mellem medarbejderne og borgerne. Medarbejderne skal yde borgerne den nødvendige bistand i akut opståede situationer, herunder ved nødkald. Medarbejderne skal give borgerne relevant information og vejledning. Det tilstræbes, at det i videst muligt omfang er de samme medarbejdere, der udfører de enkelte visiterede ydelser hos borgeren fra gang til gang. Hjemmehjælp, sygepleje og træning skal ophøre, når borgeren igen selv kan mestre situationen. Besked om, at borgeren mestrer situationen igen, gives til visitator. Medarbejdere ansat i Gladsaxe Kommune både hos bestiller og udfører skal have en relevant sundhedsfaglig uddannelse. 14

14 5.0 Udviklingsmål / fokusområder I 2006 fornys kontrakterne med visitationen og på udførerområdet med 5 interne og 4 eksterne leverandører. Kvalitetsstandarderne er et element i kontrakterne, og personalepolitiske krav er et andet element. Det skal bemærkes, at det er et lovkrav, at der opstilles præcise operative mål på følgende områder: Sygefravær PUS/personaleinformation Uddannelsesbaggrund Arbejdsmiljømæssige forhold Krav på disse områder indgår i aftalerne med leverandørerne både interne og eksterne. Der skal også i 2006 arbejdes systematisk med budgetopfølgning i både bestiller- og udførerfunktionen for at sikre budgetoverholdelse. BUM-modellen skal nu for alvor til at virke inde på omsorgscentrene. Det fordrer et fortsat samarbejde mellem bestiller og udfører på dette område. Demensdaghjem, som er besluttet i forbindelse med budget 2005, skal åbne i løbet af I 2006 er planlagt nybyggeri og ombygning på omsorgscentret Egegården og ombygning af nogle af de ældrevenlige boliger ved Kildegården. I pleje- og omsorgsafdelingen er i 2004 og 2005 gennemført et dokumentationsprojekt bl.a. med henblik på dokumentation i omsorgssystemet Rambøll Care og beskrivelse af arbejdsgange. Projektet evalueres i I forlængelse af dokumentationsprojektet igangsættes et projekt med håndholdte computere. Pleje- og omsorgsafdelingen deltager i Deloitte s projekt God sagsbehandling. Det er et 3 års projekt vedr. præcise skriftlige afgørelser i forbindelse med visitation. BST-tilknytningen ophører i Arbejdsmiljøet i hjemmeplejen og på alle omsorgscentrene har fortsat høj prioritet. I 2006 vil der i forbindelse med de forebyggende hjemmebesøg være fokus på ernæring. 15

15 6.0 Opfølgning og revision Det er et lovkrav, at der udarbejdes kvalitetsstandarder for hjælp til praktisk bistand og personlig pleje samt træning (Lov om social service 71, 72 og 73a) hvert år. Der skal årligt følges op på kvalitetsstandarderne, jf. Socialministeriets bekendtgørelse. Foreliggende standarder forventes vedtaget politisk i december 2005 og skal være gældende for Politisk følges op på standarderne i foråret 2006 og regnskabsmæssigt primo Overordnet gennemføres en faglig kontrol af kvaliteten af de leverede ydelse ved visitatorkorpset. Dette kommer dels til at ske i forbindelse med den løbende revisitation. Derudover følges op på brugertilfredsheden med de leverede ydelser. I 2006 foretages igen en brugertilfredshedsundersøgelse blandt kommunens modtagere af hjemmehjælp. Primo 2004 blev der gennemført en undersøgelse ved hjælp af KL-kompasset, hvor 85 % af hjemmehjælpsmodtagerne var tilfredse med de ydelser, de modtog af Gladsaxe Kommune. I kontrakterne med udførerne er der endvidere lagt op til, at udførerne gennemfører en systematisk egenkontrol. I 2006 arbejdes der fortsat med stikprøvekontrol af 15 sager 1 gang om måneden på udvalgte områder. Kvalitetsarbejdet, kvalitetscirklen, foregår i et forum med både bestiller og udfører. Der vurderes både dokumentation, bevilling, brugertilfredshed med personlig pleje og praktisk hjælp ved telefonopkald, samt en konkret kvalitetsvurdering af de udførte ydelser i forbindelse med den efterfølgende halvårlige revurdering. Endelig følges op på sammenhængen mellem de visiterede og leverede ydelser ved hjælp af kommunens pleje- og omsorgssystem Rambøll Care og kontrolopringninger til tilfældigt udvalgte borgere. Med hensyn til selve beskrivelserne af de enkelte ydelser vil der ske en løbende udvikling. Næste revision af kvalitetsstandarderne vil ske i sommeren / efteråret

16 7.0 Kvalitetsstandarderne 7.1 Personlig hygiejne Personlig pleje og omsorg Ydelseskatalog Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan f.eks. indgå i ydelsen? Lov om social service 71. Personlig hygiejne, af- og påklædning samt forebyggelse af komplikationer ved immobilitet. Formålet med ydelsen er at sikre, at borgeren: - Er ren og velplejet - Er påklædt efter eget ønske - Kommer af med sine udskillelser under hygiejniske forhold - Bliver vendt og lejret, således at sengelejekomplikationer undgås Støtte og vejledning til borgeren i forbindelse med af- og påklædning. Badning: På badestol i brusebad, etagevask (herunder nedre toilette) eller sengebadning afhængig af borgerens behov. Vask, tørring og frisering af hår Hjælp til at smøre kroppen i almindelig hudlotion købt i håndkøb og ordinerede præparater, når behandlingen er ukompliceret. Almindelig daglig pleje f.eks. tandbørstning, barbering, deodorant, brillepudsning og makeup Rengøring, påsætning og aftagning af kropsbårne hjælpemidler Neglerensning/negleklipning på hænder Sengeredning Aftørring af badeværelse mv. Toiletbesøg, evt. kateter og stomipleje. Forflytning, stillingsændring og lejring Guiding til borgere med demenssygdomme eller erhvervet hjerneskade, som har behov for guiding for at personlig pleje kan gennemføres. Behov for guiding kan vurderes efter guidingskala, bilag 6. Linnedskift ved hyppigere skift end hver 14. dag. I udførelsen af plejen forudsættes det, at personalet sikrer borgeren psykisk støtte og omsorg. 17

17 Aftørring af badeværelse og oprydningsopgaver i forbindelse med personlig pleje indgår i ydelsen. Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang (hyppighed) Valg af leverandør Kompetencekrav til udføreren Hvad koster ydelsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Kommunen stiller ikke sæbe, vaskeklude og øvrige plejemidler, håndklæder, hårtørrer mm. til rådighed. Klipning af tånegle indgår ikke i ydelsen (der henvises til kvalitetsstandard om fodpleje). Borgere, der af Gladsaxe Kommune er visiteret til ydelsen. Vejledende fra funktionsniveau: 1.2 Ydelsen gives normalt hver dag, typisk om morgenen, men dele af ydelsen kan også gives om aftenen og natten. Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget og selvantaget hjælper. Basispersonale eventuelt efter oplæring af relevant fagpersonale. Sygeplejerske ved særlige forhold hos borgerne, f.eks. alvorligt syge eller døende borgere. Gratis, hvad angår varig hjælp. Til betaling for midlertidig hjælp beregnes individuel indkomstafhængig timepris. Der er hjem, hvor ydelsen bad ikke kan gennemføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, hvor alternative løsninger må anvendes, f.eks. bad i forbindelse med dagplejeplads på Kildegården, se standarden Dag- og natplads på omsorgscentret Kildegården. 18

18 Fodpleje Ydelseskatalog Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan f.eks. indgå i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang (hyppighed) Valg af leverandør Kompetencekrav til udføreren Hvad koster ydelsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Lov om social service 71. Lov om helbredstillæg. Hjælp til ukompliceret fodpleje til personer, som pga. funktionsnedsættelse ikke har mulighed for at foretage dette selv. Sikre, at borgeren har rene og velplejede fødder. Neglerensning/klipning af negle på fødder Fjernelse af hård hud med pimpsten eller lignende Evt. fodbad Kommunen stiller ikke neglesaks, neglefil, fodfil og øvrige plejemidler, mm. til rådighed. Borgere, der af Gladsaxe Kommune er visiteret til ydelsen. Vejledende fra funktionsniveau: 1.2 Fodpleje ydes ikke til borgere med behov for fodpleje af særlig karakter, som f.eks. ved diabetes, kredsløbsforstyrrelser eller prednisonbehandling. Der vil henvises til fodpleje af fodterapeut. Ligeledes ydes der ikke fodpleje til borgere med nedgroede negle, ligtorne, knyster og lignende komplikationer. Ydelsen gives efter behov, normalt en gang månedligt, typisk om morgenen. Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget og selvantaget hjælper. Udføres af basispersonale både ude og inde efter oplæring af relevant fagpersonale. Gratis, hvad angår varig hjælp. Til betaling for midlertidig hjælp beregnes individuel indkomstafhængig timepris. Daglig leder er ansvarlig for, at redskaber til fodpleje kan / må bruges, og at der kan indtages korrekt arbejdsstillinger i hjemmet i forbindelse med fodpleje. Hvis en borger ikke har fået hjælp fra kommunen før, er det visitator, der er ansvarlig for dette. 19

19 Kateter- og stomipleje Ydelseskatalog Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan f.eks. indgå i ydelsen? Lov om social service 71. Lov om hjemmesygeplejeordninger. Hjælp til kateter- og stomipleje. Hjælp til engangskaterisering. Sikre, at borgeren kommer af med sine udskillelser under hygiejniske forhold. Kateter: Nedre toilette Skift af pose Observation omkring kateter Tømning af pose Skift af forbinding på topkateter Skylning og afklemning af kateter og RIK Observation af urin Ukompliceret lægning af kateter Stomi: Aftagning af pose Hygiejne omkring stomi Observation af stomi, afføring og hud Sætte pose på Pladeskift Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang (hyppighed) Valg af leverandør Vejledning i forbindelse med kateter- og stomipleje med henblik på, borgeren selv kan varetage opgaven. Kommunen stiller ikke sygeplejeartikler til rådighed, men borgeren kan opnå tilskud hertil jf. Lov om social service 97. Kommunen forudsætter, at borgerne stiller affaldsposer af egnet materiale til rådighed for bortskaffelsen. Borgere, der af Gladsaxe Kommune er visiteret til ydelsen. Vejledende fra funktionsniveau: 1.3, 8.2 Ydelsen gives dagligt, normalt 1-4 gange efter behov. Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget og selvantaget hjælper. 20

20 Kompetencekrav til udføreren Hvad koster ydelsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Basispersonale eller social -og sundhedsassistenter. Oplæring af personale foretages af sygeplejerske. Skift af kateter foretages af sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent. Gratis, hvad angår varig hjælp. Til betaling for midlertidig hjælp beregnes individuel indkomstafhængig timepris. Hvis borgeren modtager hjælp til personlig pleje, er kateterog stomipleje en del af denne. 21

21 7.2 Særlig omsorg Særlige omsorgsopgaver Ydelseskatalog Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Lov om social service 71, 72 og 104. Borgerens særlige behov for: - At fastholde struktur i hverdagen. - Hjælp til at mindske uhensigtsmæssig adfærd, f.eks. afværge konflikter mellem beboere på omsorgscenter. - At kunne kommunikere skriftligt og/eller mundtligt med omgivelserne. - Tryghedskontakt i en afgrænset periode. Hvad er formålet med ydelsen? Borgerens og pårørendes særlige behov for: - Støtte til at magte pludseligt opstående kriser. - Tidsafgrænset aflastning af pårørende, der deltager i pleje af borger, og hvor det ikke er forsvarligt at lade borgeren alene, f.eks. borgere med demens eller terminal lidelse. At borgerne kan forblive i eget hjem, hvis borgeren ønsker. At borgeren kan få støtte i særlige situationer og kriser. At støtte borgere med udtalte problemer i kommunikation og samvær med andre mennesker i hverdagen. At borgeren kan fastholde oplevelsen af egen identitet. At borgeren kan få hjælp til kontakt til sundhedsvæsenet i forbindelse med alvorlig sygdom. Hvilke aktiviteter kan f.eks. indgå i ydelsen? At pårørende, der ønsker at deltage i pleje af en borger, magter opgaven. At pårørende, der har deltaget i pleje af en borger får afrundet deltagelsen efter borgerens død. Støtte til at fastholde struktur i hverdagen. Støtte i særlige situationer og kriser samt yde borgeren hjælp til selvhjælp. Omsorgsbesøg/kigbesøg eller telefonopkald. Læse breve og/eller henvendelse ved telefonopkald eller pr. brev til offentlige institutioner, læger eller lign. Støtte til at overskue at være klar og komme hjemmefra til aftaler med læge, sygehus eller visiterede tilbud udenfor hjemmet. Fysisk tilstedeværelse og aktivitet med henblik på at mindske skadelig dementiel rastløshed. Medvirke til at forhindre uhensigtsmæssige følger af 22

22 udadreagerende adfærd. Sikre administration af økonomi for borgere i plejebolig uden pårørende. Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang (hyppighed) Valg af leverandør Kompetencekrav til udføreren Hvad koster ydelsen for borgerne? Aflaste pårørende, der deltager i plejen af alvorligt syg borger, f.eks. hvor det ikke er forsvarligt at lade borgeren alene i hjemmet. Opbakning/vejledning/rådgivning til pårørende, som deltager i plejen af en alvorligt syg borger samt opfølgningsbesøg til pårørende efter borgerens død. Kommunen yder ikke hjælp i form af psykologisk, neuropsykologisk og psykiatrisk bistand. Ydelser til borgere under 67år, der kan dækkes efter Lov om social service 73 og 80, f.eks. særlige omsorgsopgaver til borgere med diagnosticeret sindslidelse. Borgere med særligt behov, der af Gladsaxe Kommune er visiteret til ydelsen. Borgere med særligt behov, det vil sige betydelig funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom. Borgere, der samtidig ikke har pårørende/netværk, der kan yde den særlige omsorg. Borgere, der ikke har mentale ressourcer til at klare hverdagen. Vejledende fra funktionsniveau: , 8.3 Ydelsen ydes dagligt eller ugentligt. Der er mulighed for frit valg af leverandør, når ydelsen udføres af basispersonale. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør og selvudpeget eller selvantaget hjælper. Når ydelsen udføres af sygeplejerske, er der ikke mulighed for frit valg. Når ydelsen udføres af terapeut, er der mulighed for frit valg mellem kommunens fem distrikter. For borgere med bolig på omsorgs- eller plejecenter eller som opholder sig på midlertidig plads, er der ikke mulighed for frit valg. Basispersonale. Sygeplejerske. Ergo- eller fysioterapeut. Gratis. 23

23 Er der særlige forhold at tage hensyn til? I tilfælde af at borgeren eller pårørende udviser en truende adfærd, ydes hjælpen af to personer. Ligeledes kan hjælpen ydes af to personer hos udadreagerende borgere med henblik på at undgå magtanvendelse. I kommunens og socialforvaltningens voldspolitik er forebyggelse og håndtering af vold uddybet. 24

24 Nødkaldeanlæg med 2-vejs-kommunikation, evt. med røgalarm Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan f.eks. indgå i ydelsen? Ydelseskatalog 14.3 Lov om social service 97. At kunne tilkalde hjælp. At borgeren med et nødkald får mulighed for at blive i eget hjem længst muligt. - Nødkaldeanlæg + mini-sender i halssnor (til døgnplejens vagtcentral). Kaldet besvares af sygeplejerske hurtigst muligt. - Nødkaldeanlæg + mini-sender i halssnor (til Falcks vagtcentral). Kaldet besvares med ambulance med udrykning (kørsel 1) eller uden udrykning (kørsel 2). - Særligt udstyr til nødkaldeanlæg, epileptikeralarm, særlig følsom mini-sender. - Røgalarm. Hvad indgår ikke i ydelsen? Armbåndsrem til sender. Hvem kan modtage ydelsen, og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen Personer (primært aleneboende) med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som af Gladsaxe Kommune er visiteret til ydelsen. Vejledende funktionsniveau: og , f.eks.: - Høj risiko for fald eller gentagne faldepisoder hos borgere, der ikke kan rejse sig efter fald. - Livstruende anfald (lægeligt dokumenteret hjerte-, - astma-, eller insulintilfælde, der kræver hurtig hjælp). - Tale-, høre-, eller synshandicap der gør det vanskeligt at kalde hjælp over telefon. - Undtagelsesvis kan personer med ovenstående funktionsnedsættelse, der har udearbejdende ægtefælle eller med tilsvarende fravær, bevilges nødkaldeanlæg efter individuel vurdering. - Ved demente personer skal det vurderes, om personen kan betjene nødkaldeanlæg. - Kørsel ved Falcks vagtcentral bevilges kun til personer, der har behov for hjælp af akut hjælp f.eks. ambulance. - Et nødkaldeanlæg skal i væsentlig grad afhjælpe følger af den varigt nedsatte funktionsevne. - Borgeren skal være ude af stand til at tilkalde hjælp på anden vis. - Borgeren skal være indstillet på at have mini-sender på sig. - Ved særlig risiko for brand kan bevilges nødkald med røgalarm. 25

25 Ydelsens omfang (hyppighed) Valg af leverandør Kompetencekrav til udføreren Hvad koster ydelsen for borgeren? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Utryghed alene og funktionsniveau er ikke et kriterium for bevilling af nødkaldeanlæg. Efter behov. Der er ikke valgmulighed med hensyn til leverandør. Leverandør er enhedsplejen. Falck opsætter og vedligeholder selv Falck-nødkald. Nødkaldeanlæg opsættes og afprøves af sygeplejersker. Gratis. Ved eventuel bortkomst af mini-sender skal borgeren medvirke til, at denne bliver erstattet gennem eget forsikringsselskab. Borgeren er ansvarlig for, at batteriet i mini-senderen afprøves 1 gang om måneden. Det er en forudsætning for nødkald, at borgeren får opsat en nøgleboks og afleverer en nøgle. 26

26 GPS Microtracker Opsporing af borgere med demenssygdomme Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Lov om social service 97. At kunne opspore borgere med demenssygdomme der er blevet væk. Hvad er formålet med ydelsen? At borgeren med demenssygdom får mulighed for at bevæge sig frit. Hvilke aktiviteter kan f.eks. indgå i ydelsen? - GPS Microtracker (Microtrackeren afgiver på kommando den nøjagtige position ved hjælp af GPS satellitter. Positionen sendes enten via GSM nettet som en almindelig SMS besked til en mobiltelefon eller via fastlæggelse på et kort på en hjemmeside på Internettet). - Bæltetaske Hvad indgår ikke i ydelsen? Mobiltelefon. Hjemme PC Internetopkobling Telefonabonnement Hvem kan modtage ydelsen, og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen Borgere med varigt nedsat mental funktionsevne, som af Gladsaxe Kommune er visiteret til ydelsen. Vejledende funktionsniveau: 7.2, f.eks.: - Til borgere med let demens. - Borgere med demenssygdomme, som selvstændigt kan foretage fysisk aktivitet i form af gå- eller cykelture i omegnen af boligen, og som der ikke findes indikation for at tilbageholde mod deres vilje i boligen. - En GPS Microtracker skal i væsentlig grad afhjælpe følger af den varigt nedsatte funktionsevne. - Borgeren skal i flere situationer have været ude af stand til at finde hjem på egen hånd. - Borgeren skal være indstillet på at have en GPS Microtracker på sig. - Borgere med demenssygdomme som ikke bor i en plejebolig skal have en pårørende, som kan holde øje med at borgeren kommer og går. - Borgeren skal være indstillet på at blive samlet op og kørt hjem af enhedsplejen eller politiet, hvis borgeren bliver fundet et sted, hvor borgeren ikke kan finde hjem igen. Utryghed alene er ikke et kriterium for bevilling af en GPS Microtracker. Borgere som erfaringsmæssigt er til fare for sig selv i trafikken kan ikke bevilliges en GPS Microtracker. 27

27 Ydelsens omfang (hyppighed) Valg af leverandør Efter behov. Der er ikke mulighed for frit valg. Kompetencekrav til udføreren Hvad koster ydelsen for borgeren? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Demenskoordinatorerne i distrikterne instruerer i anvendelsen af GPS microtrackeren og afprøver den i borgerens hjem sammen med evt. pårørende. Gratis. Der skal minimum foretages en evaluering hver tredje måned af demenskoordinator. I tilfælde med hastigt fremadskridende demens skal evalueringen foretages hyppigere. Det er en forudsætning for GPS Microtrackeren, at borgeren eller den pårørende har en mobiltelefon og/eller en PC med netforbindelse. Ved eventuel bortkomst af GPS Microtrackeren skal borgeren medvirke til, at denne bliver erstattet gennem eget forsikringsselskab. 28

28 Overvågning i hjemmet Ydelseskatalog 2.27 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Lov om social service 71 og 74. Lov om hjemmesygeplejerskeordninger. Borgerens behov for at have konstant overvågning og hjælp til at reagere på akutte situationer. At døende borgere kan vælge at dø i eget hjem. At borgere i plejebolig med grænseoverskridende adfærd, der kan volde medbeboere skade, har afværgende overvågning, indtil anden foranstaltning er iværksat. Hvilke aktiviteter kan f.eks. indgå i ydelsen? Hjælp til personlig pleje, ernæring, medicin og praktisk bistand samt omsorg. Udførelse af nødvendige handlinger for at imødekomme borgerens behov. Afværgende overvågning. Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Borgere, der af Gladsaxe Kommune er visiteret til ydelsen. Borgere med et funktionstab svarende til visitationskriterierne for plejebolig, se Plejebolig. Samt et af følgende to kriterier: - Døende borgere, der ønsker at dø i eget hjem og har behov for og ønsker overvågning. - Borgere, der har en så grænseoverskridende adfærd, at de vurderes at have behov for afværgende overvågning for at forhindre, at de volder skade på andre eller sig selv. Ydelsens omfang (hyppighed) Valg af leverandør Kompetencekrav til udføreren Kan være dele af eller hele døgnet. Op til 7 døgn, hvorefter der skal revisiteres ved fortsat behov. Der er ikke mulighed for frit valg. Pleje- og omsorgsafdelingen vælger leverandør. Pleje- og omsorgsafdelingen sikrer, at leverandøren har den nødvendige kompetence. 29

29 Hvad koster ydelsen for borgerne? Gratis. Er der særlige forhold at tage hensyn til? 30

30 7.3 Måltider Ernæring Ydelseskatalog Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan f.eks. indgå i ydelsen? Lov om social service 71. Dække behovet for mad og væske. Formålet er: - At sikre at mulighed for indtagelse af mad og væske er til stede - At opretholde en god ernæringstilstand og væskebalance hos borgeren Anretning af morgenmad/frokost/aftensmad, samt sætte drikkevarer frem Smøre frokost/aftensmad Varme/anrette varm mad Sætte drikkevarer frem Daglig opvask/afrydning Opfordring og hjælp til at spise og drikke, inkl. at sætte drikkevarer frem Observation af ernæringstilstand/væskebalance Kostvejledning Sondeernæring via PEG-sonde Guiding til borgere med demenssygdomme eller erhvervet hjerneskade, som har behov for guiding for at et måltid kan gennemføres. Behov for guiding kan vurderes efter guidingskala, bilag 6. Oprydning i køleskab i forbindelse med hjælp til ernæring. Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang (hyppighed) Opvask og oprydning efter gæstebesøg Egentlig madlavning Kommunen stiller ikke mikrobølgeovn til rådighed. Levering af varm mad fra omsorgcentrenes caféer til beskyttede boliger. Borgere, der af Gladsaxe Kommune er visiteret til ydelsen. Vejledende fra funktionsniveau: 2.2 Ydelsen gives døgnet rundt efter behov 31

31 Valg af leverandør Kompetencekrav til udføreren Hvad koster ydelsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjælper. Mad leveres af eksterne leverandører. Basispersonale. Sondeernæring via PEG-sonde kan varetages af basispersonale, som er oplært til dette. Gratis. Der er en egenbetaling på mad leveret fra ekstern leverandør i henhold til takstblad. Skelnen mellem kompliceret og ukompliceret sondeernæring fremgår af bilag 4 32

32 Sondeernæring Ydelseskatalog Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan f.eks. indgå i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Lov om social service 71. Lov om hjemmesygeplejerskeordninger. Hjælp til sondeernæring. Sikre borgeren god eller tilstrækkelig ernæring, når denne ikke kan opretholdes ved almindelig indtagelse af mad og væske. Nedlæggelse af duodunalsonde Observation af sondes placering Tilberedning af sondemaden Opsætning af sondemaden skylning Sondeernæring, der gives manuelt Parenteralernæring i centralt venekateter Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang (hyppighed) Valg af leverandør Borgere, der af Gladsaxe Kommune er visiteret til ydelsen. Vejledende fra funktionsniveau: 2.2, 8.2 Ydelsen gives dagligt efter behov, hele døgnet rundt. Der er ikke mulighed for frit valg af leverandør. Kompetencekrav til udføreren Hvad koster ydelsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Sygeplejerske. Gratis. Der betales for sondemaden og nødvendige hjælpemidler efter gældende regler. Skelnen mellem kompliceret og ukompliceret sondeernæring fremgår af bilag 4. 33