Legestuen i dagplejen. PædagOgisk Dagplejen

Transkript

1 Legestuen i dagplejen PædagOgisk Dagplejen

2 2 FOA legestuen i dagplejen Indhold Mulighederne i legestuen 4 Dagplejepædagogens rolle i legestuen 9 Didaktik i legestuen 12 Observation i legestuen 15 Afslutning 15 Politisk ansvarlig: Jakob Sølvhøj Forfatter: Birgit Stechmann Illustration og layout: Bente Stensen Christensen Produktion: Pjec1heden og FOAs trykkeri, maj 2014

3 legestuen i dagplejen FOA 3 Indledning I 2013 skrev børneforsker Ole Henrik Hansen fra Aarhus Universitet rapporten Dagplejen i Danmark 1 på baggrund af observationer i dagplejehjem og legestuer i 6 kommuner. I rapporten ses 2 forskellige sider af praksis i legestuerne: På den ene side, er der både en fysisk og psykisk omsorg, der synes at møde børnenes behov. Dagplejerne synes at indgå positivt som tilknytningsreferencer i børnenes tilknytningshierarkier. Dagplejerne i legestuerne fremstår både opmærksomme og lydhøre, de er rolige og formår dels at aflæse og respondere på børnenes emotionelle intentioner samt den svære kunst at få børnene til at føle sig tilpas. Desuden er dagplejerne i nogen grad i stand til at ramme børnenes funktionsniveau og etablere zoner for nærmeste udvikling. I den forstand medvirker dagplejernes praksis positivt til børnenes generelle udvikling. På den anden side, viser feltnoterne fra legestuerne, at dagplejerne ikke tilrettelægger legestuens dag forud for legestuedagen. Dette sammen med observationer, der viser, at dagplejerne taler privat, imens de er sammen med børnene, bevirker, at dagplejernes fokus i stedet flyttes fra barnet til dagplejernes indbyrdes samspil og relationer. Der er derved en risiko for, at dagplejerne ikke får aflæst og afkodet de steder, hvor børnene behøver omsorg, støtte eller vejledning. I nogen grad kan dette bevirke, at enkelte børn ikke får den nødvendige støtte og vejledning, de behøver. En af de 4 anbefalinger, som Ole Henrik Hansen kom med i rapporten var at der: vil være behov for, at dagplejepædagogerne i højere grad deltager i planlægningen og rollefordelingen af dagplejerne i legestuen. Med resultaterne fra Ole Henrik Hansens forskningsrapport Dagplejen i Danmark i baghovedet, har Birgit Stechmann fra FOA besøgt 6 legestuer i dagplejen i 6 forskellige kommuner. Formålet med besøgene var at få så mange forskellige observationer på papir, så hun kunne komme med nogle bud på, hvad dagplejere og dagplejepædagoger sammen kan overveje, omkring udvikling af det pædagogiske arbejde i legestuen. Tak til dagplejere, dagplejeledere og dagplejepædagoger i de 6 legestuer, fordi Birgit måtte se på og skrive løs, mens I arbejdede. Tak også til ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet, dagplejeleder Lotte Krarup i Ikast- Brande Kommune, dagplejeleder Peter Ottesen i Aalborg Kommune og dagplejeleder Joan Lindskov i Kolding Kommune for kritik og gode tilføjelser til teksten. Jakob Sølvhøj Sektorformand Pædagogisk Sektor, FOA

4 4 FOA legestuen i dagplejen Mulighederne i legestuen Legestuen byder på helt nye pædagogiske muligheder for børn og voksne. I legestuen er der flere voksne og flere børn. I nogle legestuer er der også flere rum, og store rum eller gange, hvor der kan løbes. I en legestue var det skønt at se 10 børn løbe 5 meter frem og tilbage fra det borde, de havde spist ved, og hen til skraldespanden. De nød, at der var plads til at løbe, og det var tydeligt, at de var optaget af, at det var en glæde, de delte med hinanden. At der er så mange børn og voksne samlet ét sted, kan også udvikle en slags fællesskabstyranni, som man skal være opmærksom på. Er det fælles ur for stort et pres, fordi for mange skal være færdige med noget bestemt til et bestemt tidspunkt? Og begynder man at tænke børnene som en stor gruppe og mindre som individer? I en legestue gik en dreng fx rundt og var ked af det, fordi han var sulten, og fik at vide, at han skulle vente til alle skulle spise. Flere voksne og mere plads En dagplejer vil kunne tage på tur med en gruppe større børn, mens andre dagplejere bliver i legestuen med hendes andre børn. Men også selvom alle bliver i legestuen, kan dagplejerne udnytte, at de er flere og dele børnene op i nye grupper, så fx de store drenge, der ikke har lyst til at lave påskeharer, går ind i rummet ved siden af og brænder energi af på en motorikbane sammen med en dagplejer. At der er flere rum i legestuen er ikke en luksus alle legestuegrupper har, men dér hvor den er der, skal den udnyttes. I en legestue var det fast rutine, at nogle af de store børn fik lov til at gå med i køkkenet og bage dagens formiddagsboller. Det var stolte børn, der kom ind med varme boller, og så havde de også været lidt væk fra den store gruppe i et stykke tid. I nogle legestuer sad dagplejerne med hver deres børn ved hvert deres bord, som var de hjemme. I andre legestuer var alle børnene samlet omkring et stort bord. Rammerne i legestuen er meget forskellige, og det er ikke alle steder lige nemt at flytte rundt på møbler, der også bruges af spejdere, kortklubber eller andre. Men dér hvor muligheden er der, skal der tænkes over, hvordan

5 legestuen i dagplejen FOA 5 rummene kan indrettes, så børnene har mest mulig plads til at bevæge sig, mens de leger, og det skal udnyttes, at der nogle steder er meget mere plads end hjemme hos dagplejeren. Legestuen må ikke blive til en stue med børn. Det er hårdt for børnene at være i, og mens 1 eller 2 store børn hjemme hos ens egen dagplejer er spændende for det lille barn, så er det voldsomt, når de store børn er 10 eller flere i legestuen. Og det er her dagplejepædagogen skal deltage i planlægningen og rollefordelingen i legestuen. Det behøver nemlig ikke at være stressende, for især de mindste børn, at være i legestue, hvis dagplejerne udnytter, at de er flere, og at der er mere plads. Er der kun ét rum, må de store børn fx først ud og lege udenfor, så de mindste kan få lidt ro og mere opmærksomhed. Andre regler? Man kan hurtigt komme til at lade reglerne fra dagplejehjemmet følge med i legestuen, uden at der er tænkt over det. Jeg så 2 drenge, der var i flow, mens de møjsommeligt fik taget hynderne ud af sofaen i legestuen. De havde det rigtigt sjovt. Hynderne var godt slidte og havde ikke taget synligt skade af en tur på gulvet. Alligevel blev det opdaget af en dagplejer, der havde været optaget af at læse i en bog med 3 andre børn. Roligt og kærligt bad hun dem hjælpe sig med at lægge hynderne op i sofaen igen, og hun takkede dem pænt for indsatsen bagefter. Men da jeg spurgte hende, hvorfor de ikke kunne få lov til at lege med hynderne, var hun enig med mig i, at det kunne de jo godt have fået lov til. De var jo i legestuen og ikke hjemme. I flere legestuer så jeg børn blive sat ned, når der skulle synges, men de fleste børn har lyst til at bevæge sig til musik. Så fordi man er i legestue, og er mange, kan man også komme til at lave regler om, at børn fx skal sidde ned, mens der synges, som man ikke har derhjemme. Legetøjet Der er gang i den i legestuen, hvor der er så mange børn. Det bør derfor nøje overvejes, hvor meget legetøj der skal være i legestuen og hvilket

6 6 FOA legestuen i dagplejen

7 legestuen i dagplejen FOA 7 legetøj, der skal være. I en legestue var børnene på hårdt arbejde, da der var fri leg efter den fælles sangleg. Der var især konflikter om nogle rasleæg, og en dagplejer skyndte sig derfor at hente en hel kasse med rasleæg, så alle børn kunne få. Det vakte jubel. Men derefter var det en kamp for dem at holde fast i de rasleæg, der ellers ville blive taget af de mange andre børn. Det er svært at lege med et rasle æg i hver hånd, og derfor gik nogle af dem hvileløst rundt blandt de andre børn. I en anden legestue havde dagplejerne fjernet alt legetøjet om formiddagen. I stedet havde de bygget en motorikbane op, hvor der var vippebræt, små trædesten, et stort skumrør, madrasser, bænke og sofaer, der måtte hoppes fra. Det var egentlig bare startet som et forsøg, men dagplejerne havde opdaget, at børnene ingen konflikter havde, når legetøjet var væk, og derfor var det nu blevet en permanent aftale. Og det jeg så, var glade børn, der stort set ingen konflikter havde. Det var glade børn, der tumlede rundt, og der var ikke et eneste barn der græd. Der var også forbavsende meget ro. Mens jeg sad og glædede mig over børnenes tumlen på motorikbanen, kom en dagplejer fra et gæstehus forbi med 2 børn. Og straks bemærkede gæstedagplejeren især et af børnene, der glad tumlede omkring. Jeg har da aldrig set Valdemar så glad og modig! Hold da op en forandring. De øvrige dagplejere fortalte glade, at efter, de havde lavet en fast aftale om motorik og intet legetøj om formiddagen i legestuen, så var han blevet et helt andet barn, der nu legede med de andre børn og turde alt muligt, hvor han før havde været et meget forsigtigt og lidt betuttet barn i legestuen. I en tredje legestue, sagde dagplejepædagogen til dagplejerne, at de nok skulle have taget legetøjet væk, inden de startede på den fælles sangleg. Nogle af børnene havde haft svært ved at fokusere på den fælles aktivitet, når legetøjet samtidigt fristede. Fælleslege De fælles aktiviteter for alle børnene i legestuen er kilde til stor glæde for de fleste børn. Og er legen sjov nok, kan den vare rigtigt længe. I en legestue, havde dagplejerne pustet balloner op, som ved børnenes hjælp blev puttet ind i et dynebetræk. Det gav en lunefuld og sjov madras som børn ad gangen både lå, gik og hoppede på. Og det var tydeligt, at de havde det rigtigt sjovt, og det endda rigtigt længe. Fælleslege kan være en svær pædagogisk aktivitet. Sanglege, som er sjove for store børn, kan vare for lang tid og være uforståelige for de mindste. Det er også her man kan se dagplejere, der trækker i arme, der ikke frivilligt bliver rakt frem, eller børn der forsøger at rejse sig, som bliver trukket ned på numsen igen. Selvom traditioner som fx fastelavn er sjove, kan sange som: Kan du gætte hvem jeg er? være helt sort snak for de mindste, og umulige at gætte. Først da dagplejeren, der sang for i en legestue, gik rundt på alle 4, sagde vov og løftede ben, var det meste af børnegruppen med, og der blev hvinet af fryd. Der havde de fleste børn længe lignet et spørgsmålstegn, mens hun skiftede til forskellige hovedbeklædninger. For at et barn kan være en del af fællesskabet og tage del i fællesskabets aktiviteter, er der 4 princip-

8 8 FOA legestuen i dagplejen per, som er vigtige at være opmærksom på 2 : 1. Barnet skal kunne forstå, hvad der foregår i fællesskabet. 2. Barnet skal kunne se sig selv som en del af det, der foregår. 3. Barnet skal kunne bidrage aktivt til det, der foregår i fællesskabet. 4. Barnet skal kunne se sit eget værd i forhold til de andre børn i fællesskabet. De principper bør altid være udgangspunktet for valget af de fælles aktiviteter i legestuen, og her skal dagplejepædagogen deltage i vurderingen af, om de bliver fulgt. Hvorfor i legestuen? Jeg var på besøg i nogle legestuer op til højtider som jul og påske. Og det betød i nogle af legestuerne, at der var planlagt aktiviteter, som alle børn skulle deltage i, så mor og far kunne få en påskekylling med karse i eller et nissehoved i karton med omridset af barnets hånd som nisseskæg. På den ene side fine gaver, som helt sikkert vakte stor begejstring hos de fleste forældre. På den anden side, havde jeg i begge tilfælde svært ved at se, at børnene havde glæde af, at de var så mange samlet om den samme aktivitet. Det ville i begge tilfælde have været hyggeligere at sidde med i dagplejehjemmet, hvor man ikke er på fællestid med en stor gruppe. I nisse-virksomheden var det stressende for både børn og voksne, der kæmpede mod uret, for de skulle jo være færdige inden frokost. Der var barnehænder, der blevet trukket lidt bestemt ned på det hvide papir og holdt godt fast, mens dagplejeren tegnede omridset af deres fingre. I påskekyllingvirksomheden, sad hver dagplejer med deres egne børn ved hvert deres bord, og det var svært at se, hvorfor det var særligt godt at lave påskekyllingerne i legestuen. For børnene betød det, at alle skulle blive siddende, for hvis en dagplejer gav et barn lov til at komme ned og lege, så ville de andre dagplejere også have børn, der hellere ville lege. I en af legestuerne var argumentet, at det jo var i legestuen, at papir, karton og maling var. Det var et godt argument, men hvis aktiviteten ikke er sjov for alle børnene og stressende for de voksne, så skal den måske alligevel ikke føres ud i livet.

9 legestuen i dagplejen FOA 9 Dagplejepædagogens rolle i legestuen 1 ud af 3 legestuer får besøg af dagplejepædagogen i legestuen mindst hver 14. dag, mens 1 ud af 3 legestuer får besøg sjældnere end hver gang eller aldrig 3. Der er altså stor forskel på hvor ofte dagplejepædagogen kommer i legestuen, og nogle få steder kommer der ingen dagplejepædagog. Dagplejepædagogen bør prioritere tilsyn i legestuen højt. Først og fremmest for at følge Ole Henrik Hansens anbefaling af, at dagplejepædagogerne i højere grad deltager i planlægningen og rollefordelingen af dagplejerne i legestuen. Men også af en anden væsentlig grund. Legestuen er ideel til observation af dagplejernes og børnenes indbyrdes samspil. Det er vigtigt, at dagplejepædagogen ikke deltager direkte i det pædagogiske arbejde med børnene i legestuen, men forholder sig til det. Hun skal se. Hun skal høre. Hun skal spørge hvorfor, og hun skal sætte refleksion i gang hos dagplejerne. Selvfølgelig kan hun også for en kort stund tage guitaren frem og deltage i en fælles sangleg, men det er svært at spille guitar, synge og observere på én gang. Og der sker rigtigt meget under en

10 10 FOA legestuen i dagplejen fælles sangleg i legestuen, som kan give anledning til mange væsentlige drøftelser og refleksion. Det kan være en god idé at være 2 dagplejepædagoger på tilsyn sammen i legestuerne. Det giver den enkelte dagplejepædagog en sparringspartner i forhold til at drøfte mulighederne for at være igangsættende, hvilke børn, der har hvilke behov, m.v. Derudover vil man i mange kommuner have de samme temaer og tiltag, der skal arbejdes med i alle legestuerne. Kollegial sparring Kollegial sparring dagplejere imellem er rigtigt godt. En del af dagplejerne har været på kurser i kollegial sparring, så alle i legestuen er med på, at både positiv og negativ kritik ikke er personlig kritik, men handler om de pædagogiske valg, man som dagplejer foretager. Blandt andet fordi man på kurset har lært at stille åbne spørgsmål til hinanden, hvor det er tydeligt, at der ikke er tale om kritik af personen, men spørgsmål til handlingen og med fokus på børnenes perspektiv. Men, hvis man i gruppen mangler pædagogisk viden, så er gruppen ikke godt stillet i en

11 legestuen i dagplejen FOA 11 kollegial sparring. Derfor kan kollegial sparring ikke erstatte sparring med dagplejepædagogen i legestuen. Den kollegiale sparring bør altid ledes af dagplejepædagogen, der bringer sin pædagogiske faglighed i spil, og sikrer, at en sparringsrunde ikke ender i snak og gode råd. I en legestuegruppe, sagde jeg til dagplejerne, at jeg oplevede, at den frie leg hurtigt blev til alles kamp mod alle om legetøjet. En dagplejer svarede: De skal jo lære det. Ingen af de andre dagplejere protesterede. Dagplejelederen var til stede, mens jeg fortalte om, hvad jeg havde set, og hun støttede mig i, at det skulle børnene ikke. Men, hvis jeg nu havde været dagplejer i den gruppe, og havde sagt til mine kolleger, at det virkede stressende for mange af børnene med den frie leg, var jeg ikke nødvendigvis blevet hørt. Andre faggrupper i legestuen I nogle legestuer kommer sundhedsplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, familie- og Marte Meokonsulenter på besøg. Det kan give god mening, at andre faggrupper kommer i legestuen, men dagplejepædagogen skal som faglig og pædagogisk ansvarlig være til stede, og i stand til at tage lederskabet på sig, så det sikres, at der fx ikke tales om Viggos vægt, Victorias pleje-familiesag, eller Emilies øje, som hænger, hen over børnenes leg. Når dagplejepædagogen er til stede under andre faggruppers besøg, sikres det også, at dagplejerne ikke er i tvivl om, hvilke anbefalinger der gælder, hvis sundhedsplejersken fx siger noget, der går i mod dagplejepædagogens anbefalinger. I en anden legestue talte dagplejerne i middagsstunden om børneperspektivet i en bestemt episode. Der var bred enighed om, at børns gråd er deres måde at udtrykke sig på, og det bestemt var i orden at give udtryk for følelser igennem gråd. Jeg havde imidlertid flere gange i løbet af formiddagen hørt dagplejere, der sagde hvad piber du nu for? eller hold nu op med det hyleri. Det tager lang tid at omsætte ny viden til handling, og disse dagplejere var godt på vej, men det er vigtigt, at dagplejepædagogen her kan sige: I har fat i det rigtige, men I er der ikke helt endnu i jeres praksis, og samtidig pege på konkrete episoder fra dagen.

12 12 FOA legestuen i dagplejen Didaktik i Der stilles i dag krav til, at det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene for de 0-3-årige skal være præget af en didaktisk tilgang. Det er noget af en mundfuld for den enkelte dagplejer, der ofte ingen pædagogisk uddannelse har, og det er derfor mere end nogensinde i dagplejens historie, nødvendigt, at dagplejepædagogen guider dagplejeren i det pædagogiske arbejde med børnene, og stiller de rigtige spørgsmål til de pædagogiske valg, dagplejeren træffer, så refleksionen hele tiden er i gang. Alene det at skulle planlægge og gennemføre aktiviteter, som er tilpasset legestuens børns forskellige funktionsniveau, så alle børnene skal række ud over det udviklingstrin, de er på, er en vanskelig opgave, som kræver en tæt sparring mellem dagplejere og dagplejepædagog. Til gengæld, er der jo i legestuen netop mulighed for at

13 legestuen i dagplejen FOA 13 legestuen samle børn i grupper, hvor de er på nogenlunde samme udviklingstrin. I mange heldagslegestuer benyttes tiden, hvor børnene sover til middag også til at reflektere over det pædagogiske arbejde. Rammen omkring refleksionen kan være SMTTE, 7-kanten, analyse af praksisfortællinger, Blomsten eller andre metoder. I nogle legestuer benyttes én metode i andre legestuer benyttes flere. Det væsentlige er, at der reflekteres over de pædagogiske valg, og, at dagplejepædagogen deltager aktivt i både planlægningen af aktiviteterne og den efterfølgende refleksion og evaluering. Hendes kommunikation med dagplejerne om, hvorfor og hvordan er afgørende for, at det pædagogiske arbejde i legestuen udvikles. Didaktik ifølge Ole Henrik Hansen Stiller spørgsmål til pædagogikkens indhold Hvad er det, vi skal lære børnene? Hvad er omsorg, og hvordan skal det skabes? Hvilken metode skal anvendes til børn på netop dette funktionsniveau? Hvorfor er det vigtigt? Hvad skal vi bruge for at kunne gøre det? Og som det måske aller vigtigste, skal dagplejeren efterfølgende kunne reflektere kritisk over processen. Didaktik kan tænkes som en ramme i, hvilken de pædagogiske valg træffes. Det betyder, at man kan træffe alle mulige valg inde i didaktikken også valg, der betoner børns selvforvaltning. Det væsentlige er, at dagplejeren gør sig overvejelser om pædagogikkens indhold, dens mål, formål og metode. Hun skal hele tiden reflektere selvkritisk over processerne, og hun skal tage højde for børnenes funktionsniveau, læreplanernes intentioner og de fysiske rammer i dagplejen.

14 14 FOA legestuen i dagplejen

15 legestuen i dagplejen FOA 15 Observation i legestuen Dagplejerne viser nye sider af dem selv i legestuen, hvor de skal forholde sig til flere børn, andre dagplejere og et fælles program for dagen. Der er gang i den, på en helt anden måde end i dagplejerens eget hjem. Når så mange dagplejere og børn er samlet på én gang, føler hver enkelt dagplejer sig heller ikke lige så meget under observation, som når dagplejepædagogen er på tilsyn i deres eget hjem. Dagplejepædagogen kan vælge et tema for dagens besøg i legestuen, som der særligt observeres på - fx hvordan håndteres gråd eller hvordan inddrages de mindste børn i fællesskabet? Det kan være svært som dagplejepædagog at ændre praksis fra at være deltager i legestuen til at være observatør, blandt andet fordi hun jo kender børnene, og de er vant til at hun leger med. Derfor kan det være en god idé, at man i ny og næ bytter legestue med en anden dagplejepædagog. Så man skiftes til at observere i hinandens legestuegrupper. I nogle kommuner er det allerede sådan. Hvis man som dagplejepædagog vurderer, at kritik af en dagplejers handlinger i legestuen kan få dagplejeren til at føle sig udstillet overfor kollegerne, kan den jo gemmes til næste tilsynsbesøg i hjemmet. Dagplejepædagogen risikerer dog, at resten af legestuegruppen så tænker, at noget de måske ikke syntes var okay, var det i dagplejepædagogens øjne, siden det ikke blev påtalt. Min oplevelse i de legestuer, jeg har besøgt, var, at det er vigtigt at tale om handlingerne, mens alle har dagens gang i frisk erindring. Derudover er man som dagplejer mere modtagelig for negativ kritik, hvis man lige har fået ros. Også af den grund, er det er mindst lige så vigtigt, at man i sine observationer noterer alle de gode handlinger, man ser. Dagplejepædagogen skal med observationer fra formiddagen fortælle dagplejerne, hvad hun har set, og drøfte det med dem i middagsstunden. Gode drøftelser er fx: Børneperspektivet i dagplejernes konkrete handlinger. Hvordan forskellige situationer også kunne håndteres. Barnets nærmeste udviklingszone i konkrete aktiviteter. Hvordan skaber man børnefællesskaber. Det er meget vigtigt, at man som observatør ikke bliver fejlfinder, men i lige så høj grad får noteret de gode historier ned. For der er rigtigt meget at rose dagplejerne for. Når man både får positiv og negativ kritik, er man også mere åben for at reflektere over den negative kritik. Med inspiration fra det, Ole Henrik Hansen og hans assistenter observerede på i legestuerne, i undersøgelsen Dagplejen i Danmark, er her

16 16 FOA legestuen i dagplejen nogle forslag til observationstemaer i legestuen: Dagplejernes indbyrdes dialog Er privat snak, skemaer der skal udfyldes og ferieplanlægning noget der foregår, når børnene sover til middag? Bliver der talt henover hovedet på børnene? Man må gerne undre sig over, at et barn ikke har så meget hår på hovedet som hendes bror. Men man skal ikke gøre det til et samtale emne henover hovedet på børnene. En dagplejer i en legestue sagde fx Prøv lige og mærk. Er hun ikke også tung? Hun hjælper slet ikke til. Barnet forstår måske ikke, hvad der bliver sagt, men det gør nogle af de andre børn måske. De voksne guider/vejleder børn i leg Er det alles kamp mod alle om legetøjet, hvor de stærkeste vinder? Ole Henrik Hansen skriver i Dagplejen i Danmark, at uden den voksnes guidning og vejledning risikerer børnene at blive cementeret i bestemte roller nogle som svage og andre som stærke. De fleste dagplejere er meget opmærksomme på, at børnene skal vente til det er deres tur på rutsjebanen, så den stærkeste dreng ikke tager alle de ture, det passer ham, mens de andre ser på. Når det kommer til legetøjet, er der også hos dagplejerne stor opmærksomhed på, hvem der havde den først, men nogle gange er det jo ikke til at finde ud af, hvem der havde den først, også selvom dagplejeren spørger sine kolleger. I alle de tilfælde, så jeg, at det stærkeste barn løb af med legetøjet. Hvordan dagplejerne forholder sig til børnenes indbyrdes samspil Skændes der fx automatisk på et barn, der har fået et andet barn til at græde? I en legestue så jeg 2 drenge, der lænede sig ind over sædet på en stol fra hver deres side af stolen. Deres ansigter var tæt på hinanden, da den ene af dem rækker armen frem og klapper den anden hårdt på kinden. Drengen der får slaget, trækker hovedet lidt tilbage og laver en grimasse, som skal vise, at det var ikke rart. Så strækker han igen hoved frem mod drengen, der slog. Og igen får han et klap på siden af hovedet. Så skriger han! Der kommer en dagplejer forbi og siger: Hov og tager bare blidt den grædende dreng i hånden og får ham til at spille boldt med sig. Der sker så meget så hurtigt, og når der er så mange børn samlet, er det umuligt at holde styr på, hvem der startede hvad og hvorfor. Det skal dagplejerne håndtere lige så fint, som det blev gjort her. I en anden legestue hvor Oskar skubber til Storm, begynder Storm at græde. Dagplejeren siger: Du skal ikke græde Storm, du skal sige stop Oskar, mens hun viser ham et stop tegn med håndfladen. Storm holder op med at græde, men han ser helt fortabt ud. Oskar skubbede, og nu må han ikke en gang græde. Planlægning og planlagte aktiviteter Er dagen planlagt, så børnene fx har mest muligt glæde af at være blandt flere jævnaldrene børn? At der er mulighed for at søge andre børn på samme alder, er ikke nok. De voksne skal skabe rammen om deres fælles leg. Nogle børn finder hurtigt legekammerater og en fælles leg, andre skal hjælpes i gang. Er fælles lege alderssvarende? Er det okay ikke at deltage? Og hvis et barn ikke vil deltage, hvad gør man så?

17 legestuen i dagplejen FOA 17 Er der for mange aktiviteter på programmet? I nogle af de legestuer, jeg besøgte, var der alt for mange aktiviteter på programmet. Både børn og voksne var under et konstant tidspres. Er legestuen en særlig god ramme for aktiviteterne? Er juleklip fx hyggeligere derhjemme? Dagplejernes dialog med børnene En del børn får at vide, at de skal lade være med at græde, hyle eller pibe. Også selvom dagplejerne, når talen falder på gråd kan holde et fint oplæg om, at gråd er barnets måde at udtrykke sig på, og, at gråd er helt okay. Mange børn får også at vide, at de nu er sure, når de græder. barn der spytter mad ud i en legestue, får at vide, at han er en gris. Mens dagplejeren samler maden op fra gulvet, siger hun roligt til ham: Jeg kan godt forstå, at du ikke har lyst til at spise det, når du ikke kan li det. Men du skal ikke spytte det ud på gulvet. Det havde jo været besked nok. Der går da også kun 5 minutter, så sidder en anden dreng i den anden ende af det store bord og kigger ned på gulvet efter noget mad, han har tabt. Så siger han højt: Gris!. Dagplejeren ved siden af ham griner og siger: Ja, du er også en gris. Det var i begge tilfælde uden tvivl kærligt ment, men var det nødvendigt? Får de mindste børn opmærksomhed nok? Er de tilskuere eller deltagere? Jeg så desværre helt små børn, der sad meget længe i en barnevogn eller høj stol og kiggede. Jeg så også børn, der sad på gulvet, som ikke kunne gå, og som ofte forgæves rakte ud efter arme, når en dagplejer gik forbi. Selv de mindste børn tilpasser sig hurtigt, og vil hurtigt holde op med at kræve en opmærksomhed, de ikke får. Men det gør dem ikke til tilfredse tilskuere. Nogle børn, og især drenge, får for mange: Pas nu på, og ikke så hurtigt og ikke så højt formaninger. Børn, der ikke var i fare for at komme alvorligt til skade, og som i nogle tilfælde bare ville lande på en blød skummadras, hvis de faldt ned. Varsles børn inden de får hue på eller bliver vasket med en klud? Siger dagplejerne ting, der er kærligt ment, men som ikke er kærlige? Et

18 18 FOA legestuen i dagplejen Afslutning I alle de legestuer, jeg besøgte, så jeg, at børnene trygt søgte andre dagplejere end deres egen. Jeg så kun kærlige og omsorgsfulde dagplejere, og kolleger, der hjalp hinanden. Men jeg oplevede også, at dagplejerne syntes, det var lærerigt at høre om, hvad jeg havde fået ud af at sidde og skrive ned, hvad de havde sagt og gjort i løbet af en formiddag. Jeg oplevede også, at jeg som helt udefrakommende stillede spørgsmål til de pædagogiske valg og den måde, fx legestuens fysiske rammer blev udnyttet på, som dagplejerne ikke selv havde tænkt over. Så jeg kan kun anbefale, at dagplejepædagogen, udover at støtte dagplejerne i organiseringen og planlægningen af dagen i legestuen, også kommer i legestuen som observatør og refleksionspartner. 1 Ole Henrik Hansen: Dagplejen i Danmark, Aarhus Universitet, Ulla Pedersen og Anette Schulz: Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen 18 konkrete værktøjer. Dafolo, Bureau 2000 for FOA Aktuelle udfordringer i dagplejen, 2013.

19 legestuen i dagplejen FOA 19

20 Maj 2014 Legestuen i dagplejen Mulighederne i legestuen er mange. Der er flere voksne, flere børn i forskellige aldre og ofte mere plads eller flere rum. Legestuen er et pædagogisk rum, der er væsentligt forskelligt fra dagplejernes hjem. Og hvordan udnyttes det bedst muligt? Forskning i dagplejen har for nyligt peget på, at dagplejepædagogen i højere grad bør deltage i planlægningen og rollefordelingen af dagplejerne i legestuen. Med udgangspunkt i den samme forskning, har FOA i dette hæfte samlet en række overvejelser, dagplejere og dagplejepædagoger sammen kan gøre sig om, hvad der skal ske i legestuen og hvorfor. Pædagogisk Sektor Staunings Plads København V Tlf.: FOA er Danmarks tredjestørste fagforening. Siden 1899 har vi kæmpet for bedre løn- og arbejdsforhold til vore medlemmer. Hovedopgaven er at indgå overenskomster, som sikrer en god løn samt moderne og ordnede arbejdsvilkår. Det er FOA, der aftaler din løn, dine tillæg, din arbejdstid, din pension, dine barselsregler, dine ferieregler og dine muligheder for uddannelse. Vores opgave er også at slås for din tryghed og at udvikle din og vores faglighed på det pædagogiske område, så velfærden og gode arbejdspladser går hånd i hånd.