Plejehjemmet Humlehaven

Transkript

1 STS+ Plejehjemmet Humlehaven Tilsynsrapport Tilsynsbesøget er aflagt den 8 maj Rapporten er udarbejdet af: Helle Jakobsen Socialtilsyn Syd+ Lindevej 5A 5750 Ringe

2 Rapport vedrørende uanmeldt tilsynsbesøg Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af uanmeldt tilsynsbesøg jf. Lov om social service 151. Rapporten er blevet til på baggrund af interview, observationer og vurdering i forbindelse med tilsynsbesøget. Tilsynsrapporten afleveres til Forebyggelse og Visitation i Fagcentret Sundhed og Omsorg Tilsynsrapporten drøftes mellem Forebyggelse og Visitation og ledelsens for de enkelte plejehjem. 1. Stamoplysninger Tilbuddets navn Plejehjemmet Humlehaven Adresse Humlehaven 1, Nr.Lyndelse 5792 Årslev Telefon humlehaven@fmk.dk Leder Kirstine Søsted Poulsen Pladser i alt 44 pladser ( 40 lejligheder hvoraf de 4 er lejligheder til ægtepar) 2. Oplysninger om datakilder Interviewet under tilsynet Observation 2 borgere, interviewet i egen lejlighed. 4 medarbejdere; 2 Sosu-Assistenter, en fra hver etage, aktivitetsmedarbejder samt tværgående sygeplejerske, interviewet som gruppe. Leder, interviewet alene. Der er punktvist observeret på borger-medarbejder samspil under tilsynet. Eventuelt andet materiale Plejehjemmets hjemmeside Faaborg-Midtfyn Kommune. Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2017 Faaborg-Midtfyn Kommune. Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard 2017 Faaborg-Midtfyn Kommune. Kvalitetsstandard for genoptræning 2017 Faaborg-Midtfyn Kommune. Mad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2017 Rapport vedrørende uanmeldt tilsynsbesøg 2017 Samlet vurdering Side 1 af

3 Det vurderes, at der ydes praktisk hjælp efter målene i kvalitetsstandarden, og at medarbejderne prioriterer at yde nødvendig ekstra praktisk hjælp. Beboerne udtrykker tilfredshed med den praktiske hjælp. Det vurderes, at der ydes personlig hjælp efter målene i kvalitetsstandarden, og at der er fokus på, at beboernes ønsker og individuelle behov. Det vurderes, at den personlige og praktiske hjælp opleves tilfredsstillende af beboerne. Det vurderes, at beboerne oplever maden særdeles tilfredsstillende og velsmagende. Det vurderes, at der på plejehjemmet er et overordnet mål om, at beboerne motiveres til samvær i forbindelse med måltiderne. Der er fra medarbejderside opmærksomhed på beboeres behov for at vælge fællesskabet fra. Det vurderes, at der i afdelingernes køkkener laves aktiviteter, hvor beboerne er inddraget i delelementer af madlavningen. Det vurderes, at den praktiske og personlige hjælp samt madservice løbende tilpasses beboernes behov gennem observation af ændringer hos den enkelte beboer i hverdagen, drøftelse på teammøder og opfølgning af planer vedr. beboerne. Det vurderes, at træning af beboerne opleves tilfredsstillende Det vurderes, at beboerne har mulighed for at deltage i gymnastik og træne individuelt, samt at der er fokus på, om beboerne har krav på vederlagsfri behandling. Det vurderes, at beboerne motiveres til fysiske aktivitet i hverdagen, hvor bl.a. deltagelse i måltid i spisestuen bruges som motivationsfaktor. Det vurderes, at de fysiske rammer af beboere og leder generelt Det vurderes, at der, for at minimere institutionspræg, er lagt vægt på en lys og tidløs indretning frem for indretning, der kan stimulere beboernes erindringer. Dog bemærkes samstemmende af leder og medarbejdere, at flere af de intelligente løsninger i tilbuddet omkring fx gardiner, låsning af døre og lysstyring kun i begrænset omfang kan udnyttes optimalt af beboerne pga. manglende genkendelse af disse løsninger. Det bemærkes også, at beboernes genkendelse af egen bolig udefra, ikke understøttes i indretning af fællesarealerne. Det vurderes, at beboernes trivsel af beboere, medarbejdere og leder opleves meget tilfredsstillende. Der arbejdes med Blomstringsmodellen i forhold til trivsel, og beboerne giver udtryk for at være medinddraget og have indflydelse på egen hverdag. Udviklingspunkter Efter tilsynsbesøget kan følgende anbefales: - At de fysiske rammers intelligente løsninger, tilpasses intentionerne om beboernes fastholdelse af funktionsniveau. - At beboernes individuelle behov for genkendelighed af egen bolig udefra, i højere grad tilgodeses. Side 2 af

4 3. Bedømmelse og vurdering af kvalitet 'Bedømmelse' på indikatorniveau angivet på følgende skala: 5 i meget høj grad tilfredsstillende 4 i høj grad tilfredsstillende 3 i middel grad tilfredsstillende 2 i lav grad tilfredsstillende 1 i meget lav grad tilfredsstillende Tema 1 Beboernes oplevelse af kvaliteten Indikator Den praktiske hjælp (SEL 83) Bedømme lse I bedømmelsen er der lagt vægt på, at det af interviews med beboere samstemmende fremgår, at den praktiske hjælp Begge interviewede beboere bekræfter, at der bliver gjort rent hver 14. dag og udtaler henholdsvis det er godt nok og jeg er godt tilfreds med, sådan som det er. Interviewede beboerne giver ikke udtryk for at bidrage eller giver udtryk for ønske om medinddragelse. En beboer oplyser dog, at hun ved rengøring nogen gange selv tørrer sit skrivebord af. De udtrykker begge stor tilfredshed med, at personalet varetager tøjvask. En beboer udtrykker at Vi kan ikke få det bedre på vore gamle dage, end vi får det her. Den personlige hjælp og pleje (SEL 83) opleves tilfredsstillende. Der er fokus på beboerens værdighed i levering af den personlige hjælp. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at det fremgår samstemmende af interview med beboere, at de oplever den personlige hjælp og pleje tilfredsstillende. Interviewede beboere fortæller samstemmende, at personalet kommer, når beboerne kalder (tryk på nødkald) og også kikker ind, oftere end der kaldes. Beboerne oplyser, at de får hjælp, når de beder om det. De oplyser endvidere, at de nogle gange oplever, at der er ventetid, men at det er ok at vente. Det har noget at gøre med, hvor travlt de har, siger beboer i relation til få hjælp til det sidste af sin morgenrutine ift. påklædning. Beboerne oplyser dog også, at de oplever at personalet, tar sig den tid, de har brug for hos den enkelte borger. Der er lagt vægt på, at beboerne fortæller, at de bidrager og medinddrages vedrørende den personlige hjælp. Beboerne gør det de kan selv, i det omfang de selv har kræfter og mulighed for, og personalet giver tid til, at beboerne er medinddraget, fortæller beboerne. Side 3 af

5 De er gode til at hjælpe. Er der noget vi kan selv, skal vi prøve selv at gøre det og det er rigtig nok. Beboerne oplyser samstemmende, at det er muligt individuelt at tilpasse badefrekvens og ændre denne efter behov. Forplejningen (SEL 83) 4 Indikatoren bedømmes til at være i høj grad opfyldt. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at det fremgår af interviews med beboerne, at maden er meget god. En beboer fremhæver, at der serveres rigeligt med mad, og at der altid er to retter. En anden beboer oplyser, at det er muligt med individuelt tilpassede ekstramåltider jeg får altid en bolle inden jeg skal i seng. Det bemærkes også at beboeren er opmærksom på, at køkkenet er Gode til at tage hensyn til min sukkersyge. Jeg går f.eks. småkager uden sukker. Alle interviewede beboere spiser minimum middagsmaden sammen med de andre beboere, men giver udtryk for, at fællesspisningen ikke bidrager til meget socialt samvær. Vi spiser, og så går vi hver til sit. Beboerne giver udtryk for, at de kan bidrage med forslag til forplejningen til daglig og i særdeleshed ved fødselsdage. Det er dog ikke alle interviewede, der ønsker at benytte denne mulighed for indflydelse. Ingen af de interviewede beboerne har bemærket, at serveringen er anderledes på søn- og helligdage. Træning (SEL 86) opleves tilfredsstillende. 4 Indikatoren bedømmes til i høj grad at være opfyldt. I bedømmelsen er der lagt vægt på at ingen af de interviewede borgere deltager i planlagt og visiteret træning. De udtrykker dog begge, at de oplever, at personalet understøtter at deres ADL funktioner bibeholdes både fysisk og mentalt. De spørger, om vi skal gå en tur eller spørger, om jeg vil til højtlæsning eller fællessang eller foredrag. Jeg skal jo også selv gå op og hente min mad minimum 3 gange om dagen En anden beboer oplyser også, at der har været en terapeut og tilse hendes kørestol i forhold til siddekomfort ect. De fysiske rammer opleves tilfredsstillende 5 Indikatoren bedømmes til i meget høj grad at være opfyldt. med beboere, at de fysiske rammer Om de fysiske rammer udtaler beboerne: Side 4 af

6 Lejligheden er fin nok. Jeg er godt tilfredse med lejligheden. Den er overskuelig. Jeg kan komme rundt med min kørestol, også på badeværelset. Alle interviewede beboere opholder sig hovedsageligt i egne lejligheder og benytter hovedsageligt fællesarealerne i forbindelse med middagsmåltidet, fortæller de. De interviewede beboere benytter heller ikke de forskellige sidde og hygge kroge som er opstillet i fællesarealerne. Trivslen er tilfredsstillende. Beboerne har indflydelse og 5 Indikatoren bedømmes til i meget høj grad at være opfyldt. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at beboerne udtrykker tilfredshed med at de ønsker og behov de udtrykker, i høj grad bliver imødekommet af personalet, og at tonen mellem beboere og medarbejdere er god og ligeværdig. Beboerne udtrykker, at de kan bidrage med ønsker til aktiviteter og bliver adspurgt om deltagelse i div. arrangementer i og uden for huset. De udtrykker samstemmende at de ikke kunne have det bedre på deres gamle dage og giver også udtryk for, at hverdagen kan planlægges, som de ønsker det. Tema 2 Medarbejdernes oplevelse af kvaliteten Indikator Den praktiske hjælp (SEL 83) Bedømme lse 4 Indikatoren bedømmes til at være i høj grad opfyldt. med medarbejdere, at praktisk hjælp ud over den rengøringshjælp, der ydes hver 14. dag, ydes efter behov af plejepersonalet. Dog bemærker en del af personalet, at rengøring af flere fællesområder ikke altid prioriteres. Derudover bemærker flere i personalegruppen, at de søger at gøre rent der, hvor det trænger mellem den store rengøring hver 14 dag. Personalet oplyser, at beboerne udtrykker er tilfredshed med den praktiske hjælp og støtte, de modtager. I bedømmelsen er der også lagt vægt på, at medarbejderne oplyser, at de søger at inddrage beboerne så ofte som muligt i de praktiske gøremål, fx at beboerne selv eller med støtte skal lægge tøj sammen; komme tøj i vaskemaskinen og starte den skrælle asier æbler; gå ud med skrælleposen, bære bakkerne med service ud selv samt hjælper til med at støve af. Side 5 af

7 Den personlige hjælp og pleje (SEL 83) opleves tilfredsstillende. 4 Indikatoren bedømmes til at være i høj grad opfyldt. Der lægges i bedømmelsen vægt på, at medarbejdere oplyser, at de ikke altid oplever, at forventningerne er afstemt mellem pårørende/beboerne og medarbejderne ved indflytning. Personalet oplyser at nogle beboere og pårørende er af den opfattelse, at personalet skal udføre alle opgaver af personlig og praktisk karakter og har ikke forståelse for, at det vægtes at de opgaver borgeren selv formår at udføre, skal de selv. med medarbejdere, at der tilbydes hjælp til bad 1 gang om ugen. Der kan også tilbydes andre løsninger ift. personlig pleje, hvis borgerne ønsker det. Medarbejderne oplyser også, at de anvender forskellige løsninger ift. borgere som pga. opståede kognitive funktions nedsættelser begynder at værge sig ift. badet. Der er lagt vægt på, at medarbejderne er opmærksomme på etikken ved brug af Carendo stolen. F.eks. nævner medarbejderne, at de er opmærksomme på borgernes værdighed og blufærdighed, når de skal have nedre pleje i stolen. Endeligt lægges vægt på, at personalet oplyser, at de oplever, at beboernes livskvalitet og værdighed tilgodeses via det ydelses niveau som gives ift. personlig hjælp og pleje. Forplejningen (SEL 83) 5 Indikatoren bedømmes til i meget høj grad at være opfyldt. I bedømmelsen lægges vægt på, at medarbejderne oplyser, at der serveres god og sund ældre kost, som opfylder de nationale retningsliner for ældrekost. Der lægges også vægt på, at de oplyser, at mange beboere tager på, når de flytter ind i tilbuddet, fordi kosten nu er godt sammensat og tilgængelig, samt at det sociale samvær også øger borgernes kostindtag. De oplyser endvidere, at køkkenet modtager mange roser fra beboerne, og at der leveres mange former for tilberedninger fra alm. tilberedninger til gelekost. Derudover er der et godt udvalg af småretter, som er proteinberiget som tilskud til de småtspisende beboere. Der lægges også vægt på at det prioriteres at indbyde borgerne til fællesskab omkring det varme frokostmåltid. Beboerne søges sat omkring bordene, så de kan have noget fællesskab med de omkringsiddende samtidig med, at medarbejderne kan komme til at hjælpe de beboere, som har behov for det. Side 6 af

8 Endeligt oplyser de, at der er fokus på, om beboerne profiterer af at spise i det store fællesskab, eller om de har behov for øget skærmning fx ved at sidde med ryggen til de andre sammen med et personale, eller om de har behov for at spise i egen lejlighed. Det oplyses også, at beboerne har rig mulighed for at påvirke, hvilken kost der serveres. De kan altid komme med forslag både til pleje- og køkkenpersonale, og der indhentes struktureret information fra plejepersonalet til køkken personalet, når der holdes Kostmøder med forplejningen. Køkkenpersonalet spørger også borgerne direkte, når der er anledning til det fx lige efter en frokost el lign. Hvordan sikres det, at praktisk og personlig hjælp samt madservice løbende tilpasses beboerens behov? Træning (SEL 86) opleves tilfredsstillende. 5 Indikatoren bedømmes til i meget høj grad at være opfyldt Ved ændringer i funktionsniveau noteres dette i dokumentationssystemet, og hvis disse ændringer medføre et øget behov for praktisk, personlig hjælp og pleje medbringes dette på teammøde, hvor der fastlægges nyt niveau for dette hos den individuelle borger. Borgerne ernæringsscreenes 2 gange årligt af to uddannede medarbejdere. Derudover er alle medarbejdere i tilbuddet løbende opmærksom på, om borgernes kost fortsat er tilpasset deres situation, og de er efter eget udsagn hurtige til at gribe ind, hvis en borger ændre spisemønster. med medarbejdere, at der arbejdes med træning på niveauer: Visiteret (genop)-træning ydes af de kommunalt ansatte ergoog fysioterapeuter. Derudover kan der ansøges om vederlagsfrit vedligeholdelses-træning ved privat fysioterapeut som kommer i huset. Endeligt kan der gives understøttende basal vedligeholdelse af færdigheder, ved den ansatte aktivitetsmedarbejder og det øvrige plejepersonale. Den u-visiterede understøttende træning foregår fx ved: - Beboerne motiveres til fysisk aktivitet i dagligdagen f.eks. ved at gå til fællesstuen i forbindelse med måltider. - Fysioterapeuten instruere plejepersonalet i øvelser med beboere. - Aktivitetsmedarbejder laver gymnastik sammen med beboerne. - Aktivitetsmedarbejder har enkelte træningssessioner med en enkelte borger fx at cykle eller gå en tur. - Personalet motiverer via følgeskab på gåture eller indkøb i nærmiljøet. Side 7 af

9 De fysiske rammer opleves tilfredsstillende 5 Indikatoren bedømmes til i høj grad at være opfyldt. med medarbejdere, at de fysiske rammer overordnet opleves tilfredsstillende, men at der også påpeges følgende vedrørende de fysiske rammer: - Plejehjemmets udluftning og varmeregulering er ikke optimal, da vinduerne ikke kan åbnes i det omfang, udluftning er nødvendigt på fællesområderne og åbne døre giver øget overvågning af de beboere som er dørsøgende. - Plejehjemmet er moderne indrettet, hvilket ofte medfører, at beboerne ikke kan finde ud af lyskontakterne, og at de elektriske gardiner ikke kan trækkes for, hvis systemet svigter. - Ved møbelindretning er lagt vægt på udseende og design, så møblerne kan være tidssvarende mange år frem. Det betyder, at møblerne ikke matcher beboernes alder, og kan bruges i forhold til reminiscensbegrebet. Desuden er møblerne lave, så beboerne har svær ved at komme op af dem. - En del af borgerne har svært ved at finde hjem, da boligerne udseende er meget neutralt. - En del af borgerne kan ikke finde ud af låse op og i, da der anvendes nøgleblik og ikke nøgler. Trivslen er tilfredsstillende. Beboerne har indflydelse og 5 Indikatoren bedømmes til at være opfyldt i meget høj grad. med medarbejdere, at borgerne trives, og at der vedrørende trivsel arbejdes ud fra kendskabet til borgerne via Blomstringsmodellen. Medarbejderne fortæller, at der med Blomstringsmodellen er kommet begreber på en tilgang, som der hele tiden har været arbejdet ud fra. Og at den anvendes som et aktivt redskab i dialogen omkring borgerne hver eneste dag. Der er lagt vægt på, at medarbejdere i forbindelse med beboernes trivsel bla. fremhæver, at den bedste medicin er omsorg. og at de altid søger at balancerer mellem Vi er fagpersoner og ved, hvad der er godt for dem og de har nogle ønsker der skal respekteres. Side 8 af

10 Tema 1 Ledelsens oplevelse af kvaliteten Indikator Den praktiske hjælp (SEL 83) Bedømme lse 5 Indikatoren vurderes til at være i meget høj grad opfyldt. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at leder oplyser, at hun oplever, at beboerne får den hjælp, de har brug for. I bedømmelsen er der også lagt vægt på, at to ansatte rengøringsassistenter, ud fra den fastsatte standard varetager rengøring, der er en time hos hver beboer hver 14. dag. Hvis der derud over er behov for praktisk hjælp, varetages dette af kontaktpersonen, fortæller leder. Der er lagt vægt på, at leder fortæller, at beboere inddrages i praktisk hjælp i det omfang, de har lyst og mulighed for det. Det er hovedsageligt opgaver omkring vask og sammenlægning af tøj, beboerne ønsker at deltage i, men der er også mulighed for at tørre støv af i samarbejde med rengøringsassistenterne, fortæller leder. Endeligt lægges der i bedømmelsen vægt på, at der er udarbejdet handleplaner for den enkelte beboer med beskrivelser og handleanvisninger til personalet ift. hvilke opgaver der skal løses hos den enkelte beboer og hvordan for at tilgodese beboerens individuelle behov og sædvaner. Den personlige hjælp og pleje (SEL 83) opleves tilfredsstillende. med leder, at der laves borgerplaner og plejeplaner med en handleplan, hvori hjælpen beskrives. Der er lagt vægt på, at leder fortæller, at anvendelse af Carendo stolen har bidraget til beboernes medinddragelse, idet beboerønsker om flere ugentlige bade nu er en mulighed. Der lægges også vægt på, at leder oplyser at Carendo-stolen er implementeret hos mange beboere nu, og at den giver beboerne mulighed for at modtage pleje i øjenhøjde med personalet samt øger beboerne mulighed for at fastholde funktionsniveau og bidrage til vaske og pleje situationer i længere tid. Forplejningen (SEL 83) med leder, at plejehjemmet har køkken, hvor maden produceres, og at der kan tilberedes mad i afdelingernes køkkener. Leder oplyser, at kosten kan tilpasses den enkelte beboers behov. Fra alm. god ældre kost over blød kost til proteinberiget mad og endelig gelemad. Side 9 af

11 Der er lagt vægt på, at det fremgår af interview med leder, at der er mulighed for at vælge en alternativ ret, hvis en beboer ikke ønsker det, der er på menuen. Der er lagt vægt på, at leder fortæller, at der er fokus på at deltagelse i måltidet i fællesområdet er frivilligt og gerne skulle være rart for alle beboerne at deltage i. Hver fredag serveres en lækker brunch, og så deltager der nogle beboere, som til hverdag spiser hos sig selv. Endvidere lægges vægt på, at leder oplyser, at beboernes deltagelse i måltidet kan differentieres i forhold til stimuli. Fx kan en beboer deltage i spisefællesskabet, når hun placeres ved eget bord med ryggen til de andre beboere, sammen med en medarbejder. I forhold til screening oplyser leder, at de screener beboerne, hvis de ønsker det eller ved mistanke om mistrivsel. I bedømmelsen lægges også vægt på, at leder oplyser, at beboerne søges inddraget i forberedelse af enkelte elementer til brug i køkkenet fx skrælning af kartofler el. grøntsager. Endeligt lægges der i bedømmelsen vægt på, at leder oplyser, at beboerne søges inddraget i planlægningen af kostplaner. Hvordan sikres det, at praktisk og personlig hjælp samt madservice løbende tilpasses beboerens behov? Træning (SEL 86) opleves tilfredsstillende. med leder, at handleplanerne evalueres løbende. Det er plejehjemmets to ansatte sygeplejersker, der har opgaven med at holde styr på handleplanerne, fortæller leder. Handleplanerne kan omhandle vægt, personlig pleje, tryksår mm. Også borgerplanerne revidereres løbende, og det er kontaktpersonen, der vurderer, om de skal revurderes, fortæller leder. Der er lagt vægt på, at leder fortæller, at der holdes teammøde i hvert af de to teams hver 3. uge, hvor det drøftes, om opgaverne er løst korrekt. Hver medarbejder er kontaktperson for 2-3 beboere. med leder, at borgernes indflytnings -funktionsniveau søges bibeholdt så længe så muligt. Leder oplyser, at de i tilbuddet har fokus på, om beboerne har ret til vederlagsfri fysioterapi, og at medarbejderne i det daglige træner beboernes funktioner ved at støtte og guide i videst muligt omfang. Fx ved at motiverer til så stor selvhjulpenhed som muligt. Der samarbejdes løbende med behandlende terapeuter i forhold til tilpasning af træningsniveau og støtteniveau, og Side 10 af

12 leder oplyser at aktivitetsmedarbejder også giver tilbud om ikke visiteret træning fx gymnastik og stolebowling. Aktivitetsmedarbejder kan også, i mindre omfang, give støtte til enkelt personer, som ønsker fx en cykel eller gå tur udenfor. Aktivitetsmedarbejder arbejder også med reminiscens træning fx i form af erindringskasse og erindringsdans. De fysiske rammer opleves tilfredsstillende 4 Indikatoren bedømmes til i høj grad at være opfyldt. med leder, at de fysiske rammer Leder fremhæver, at de fysiske rammer fremstår, lyse og venlige. Leder oplyser dog også, at der i indretningen ikke er taget højde for at beboerne er ældre, som ikke altid ikke kan indlære nye rutiner fx omkring elektrisk styrede gardiner, nøglebrik og elpaneler i stedet for kontakter. Generelt er der i tilbuddet ikke indrette med fokus på reminiscens. Der er lagt vægt på, at leder fortæller, at der i de forskellige fællesarealer er plads til små aktiviteter i hverdagen. Dette bekræftes af tilsynets observation, idet der på tilsynsdagen er en lille gruppe beboere, der er samlet om et bord, hvor der er kaffe og højtlæsning. Leder oplyser også at der i aftentimerne er liv på gangene i de enkelte afsnit. Endeligt lægges der i bedømmelen vægt på at leder oplyser, at hele plejehjemmet er demenssikret på dørene og har demenssikring rundt om hele grunden med kaldesystem, som aktiveres, hvis borgerne med alarmbrik forlader tilbuddet. Trivslen er tilfredsstillende. Beboerne har indflydelse og med leder, at beboerne generelt trives, og at der er fokus på, hvordan medarbejderen kan få beboerne til at blomstre. Tegn på mistrivsel tages op af kontaktpersonen og undersøges gennem Blomstringsmodellen, fortæller leder. Dette gøre også struktureret og planlagt på de fastsatte teammøder. Gerontopsykiatrien og det tilknyttede Akutteam anvendes også til udredning og sparring, når mistrivsel identificeres af personalet. Der lægges også vægt på at beboerne har gode muligheder for indflydelse på egen trivsel. Det er fx muligt at skifte kontaktperson, hvis samarbejder ikke fungerer eller der er dårlig kemi mellem beboer og kontaktperson. Side af