Råstofkortlægning fase 2

Transkript

1 Fyn, 2018 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 10 April 2018 Foto: Jakob Fynsk

2 Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN Rekvirent Rådgiver Region Syddanmark Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Projektnummer Projektleder Mette Danielsen Assisterende projektleder Jens Demant Bernth Projektmedarbejdere John vendelbo Frandsen, Allan Berner Petersen, Anne Mette Olsen, Claus Bloch Kvalitetssikring Boreentreprenør Analyselaboratorier Arense Nordentoft, Jens Demant Bernth Jysk Geoteknik A/S 4ap-Geoteknik A/S, VBM Laboratoriet A/S Revisionsnr. 1 Godkendt af Anette Marqvardsen Udgivet

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING Rapportens opbygning FREMGANGSMÅDE, METODE OG OVERORDNEDE RESULTATER Interview med nuværende og tidligere indvindere Boredata Undersøgelsesboringer Analyser Analyser Kornstørrelsesfordeling og SE Analyser kvalitetsanalyser Kvalitetsanalyser sandanalyser Kvalitetsanalyser - stenanalyser Geofysiske undersøgelser DATASAMMENSTILLING Overordnet beskrivelse af geologien på Fyn Prækvartær Kvartær Råstoffets udbredelse, tykkelse og volumen Overjordens udbredelse og tykkelse Andelen af grove materialer Råstoffets kvalitet Materialets egnethed som tilslag til beton Råstofinteresse Råstoffer under grundvandsspejlet Volumenberegninger i forhold til grundvandsspejl Råstofgeologisk tolkning i GeoScene3D Datagrundlag Boringer råstofboringer og Jupiterboringer Geofysiske data Generelle tolkningsmæssige retningslinjer... 23

4 3.7.5 Råstofgeologisk tolkning Volumenberegninger KONKLUSION REFERENCER... 26

5 BILAGSFORTEGNELSE Bilag 2.1 Boreprofiler Bilag 2.2 Analyseskemaer kornstørrelsesanalyser og kvalitetsanalyser Bilag 2.3 Skema 1 - Analyserede lag Bilag 2.4 Skema 2 - Nye boringer med analyserede lag Bilag 2.5 Skema 3 - Nye boringer uden analyserede lag Bilag 2.6 Skema 4 - Eksisterende boringer inddraget i råstofbedømmelsen Bilag 2.7 Oversigtsskema med de samlede resultater Bilag 2.8 R.1.4 Kornstørrelsesanalyser samlede data Bilag 3.1 Espe Bilag 3.2 Fjeldsted Bilag 3.3 Gelsted Bilag 3.4 Højes Dong Bilag 3.5 Kirkeby Sand Bilag 3.6 Krogsbølle Bilag 3.7 Langeskov Bilag 3.8 Melby Bilag 3.9 Skallebjerg Bilag 3.10 Tarup-Davinde Bilag 3.11 Turup Bilag 3.12 Volderslev For hvert af bilagene hører relevante bilag (undtaget bilag 3.2 og 3.9): Bilag 1 Tykkelse af overjord Bilag 2 Tykkelse af råstof Bilag 3 Skemaer Digitale tematiserede kort i et samlet MapInfo projekt for de enkelte områder: Bilag 1 Kort over forekomsttykkelse og overjordstykkelse Bilag 2 Særlige kvaliteter Bilag 3 Overjordstykkelsen Bilag 4 - Råstoflagets tykkelse Bilag 5 - Meter grus i søjlen

6 Bilag 6 Råstofinteressen Digitale geofysiske middelmodstandskort samlet i et MapInfo projekt: Appendix 1 Signaturforklaring Per Smeds Landskabskort Signaturforklaring Jordartskort 1: Geofysisk farveskala

7 1. INDLEDNING Region Syddanmark har ønsket en råstofgeologisk kortlægning og vurdering af 12 områder på Fyn, som er udlagt som graveområder for sand, grus og sten, og som er ved at være færdiggravede. Det drejer sig især om de områder, som er tilbage i kanten af graveområderne, hvor det skal undersøges, om der fortsat er en råstofressource samt hvilken størrelse og kvalitet den i givet fald har. På denne baggrund er kortlægningens formål at afklare, om der er råstoffer på arealerne eller dele af dem og foretage en afgrænsning af de råstofinteressante arealer med henblik på at vurdere, om de pågældende områder bør fastholdes som graveområder. Der er derfor foretaget en afgrænsning og vurdering af råstofmængde med henblik på indvinding på kort og lang sigt samt en vurdering af mængden af råstofkvaliteter opdelt efter: Kornstørrelse, egnethed til vejformål (stabilt grus og bundsikringsmateriale), egnethed som betonsand og eventuelt andre formål. De 12 områder fordeler sig over det meste af Fyn, se figur 1.1, og varierer i størrelse fra Skallebjerg på 10 ha til Fjeldsted på 179 ha. Tilsammen dækker de et areal på 748 ha. Hver af de 12 områder indeholder flere mindre områder, som grænser op til områder, hvor der indvindes, eller hvor der allerede er gravet færdigt. Områdernes beliggenhed, navngivning og afgrænsning fremgår af figur 1.1. Figur 1.1 De 12 kortlægningsområder på Fyn. Undervejs i projektet opstod der ønske om at udvide kortlægningsområdet ved Volderslev til at omfatte et lokalplanlagt område nord for råstofgraveområdet. Kortlægnin- 6 / 26

8 gen blev udført sammen med den øvrige kortlægning, og rapporteringen er indeholdt i bilag Rapportens opbygning Rapporten er opbygget med en hovedrapport med en overordnet beskrivelse af fremgangsmåde og de vigtigste resultater. De enkelte områder er beskrevet i 12 forskellige delrapporter, som er vedlagt hovedrapporten som bilag Endvidere er dataene fremstillet i skemaform i henhold til arbejdsbeskrivelsen og vedlagt hovedrapporten som bilag Til kortlægningen hører også to MapInfo projekter. Et med samtlige bilag som tematiserede data for alle 12 områder og et med de samlede geofysiske data for alle 12 områder, vist som middelmodstandskort. 2. FREMGANGSMÅDE, METODE OG OVERORDNEDE RESULTATER Dette afsnit omhandler fremgangsmåde, metode og overordnede resultater: Interview med nuværende eller tidligere indvindere Gennemgang og vurdering af eksisterende data fra GEUS Jupiter database, GERDA databasen mv. Indhentning af nye data boringer og laboratorieanalyser. Overordnet vurdering af resultaterne 2.1. Interview med nuværende og tidligere indvindere Forud for afsætningen af nye boringer i de aktuelle råstofgraveområder, blev der taget kontakt til nuværende eller tidligere indvindere med henblik på at indhente oplysninger om de områder, som regionen ønskede kortlagt for en eventuel restressource. Resultaterne af denne kontakt blev inddraget i placeringen af de i alt 75 nye råstofboringer Boredata Eksisterende boringer i GEUS Jupiter database inden for de 12 kortlægningsområder er inddraget i forbindelse med afsætning af de nye råstofboringer. Antal boringer inden for de enkelte områder fordelt på boredybde fremgår af tabel 2.1. Generelt ses det, at hovedparten af boringerne er kortere end 20 m. 7 / 26

9 Antal boringer fordelt på boredybde 0-5 m 5-10 m m m m > 30 m Krogsbølle 1 1 Melby 2 2 Fjeldsted Gelsted Langeskov Tarup-Davinde Volderslev Turup Skallebjerg 0 Espe Højes Dong Kirkeby Sand 0 Tabel 2.1. Eksisterende boringer i GEUS jupiterdatabase inden for de pågældende kortlægningsområder. De eksisterende Jupiterboringer inden for de enkelte områder er gennemgået, og der er vurderet mængde af overjord, overskudsjord og råstoffer, som det fremgår af skema 4, se bilag 2.6. I alt De eksisterende boringer er ligeledes inddraget i vurderingen af råstoffer i de enkelte områder i de udarbejdede GS3D modeller Undersøgelsesboringer Der er udført i alt 75 boringer fra den 28. august 2017 til den 3. november 2017 inden for restarealerne i de 12 råstofgraveområder. Boringerne er fordelt på 38 sonderende boringer og 37 efterfølgende boringer. De 2 ekstra boringer, som blev udført i kortlægningsområde Volderslev er indregnet i de efterfølgende boringer. Boringerne er udført af Jysk Geoteknik A/S. Råstofboringernes placering i de kortlagte områder fremgår af figur 1 i hver enkelt områdebeskrivelse, præsenteret som bilag 3.1 til Samtlige boringer, både de sonderende og de efterfølgende, er placeret i områderne på baggrund af data fra eksisterende boringer, eksisterende geofysiske data og en 8 / 26

10 geologisk forståelse af områderne. De efterfølgende boringer er placeret med det formål at afgrænse en formodet råstofforekomst, hvor der på baggrund af eksisterende data på forhånd blev vurderet, at der var tilstrækkelig med informationer til direkte at afgrænse ressourcen. For samtlige boringer gælder det, at borestederne er endeligt justeret i forhold til oplysninger fra LER, lodsejernes viden om yderligere ledninger og dræn, samt praktiske adgangsforhold. Boringerne er udført som 8 snegleboringer, og en stor del af boringerne er udført med forerør fra terræn til bund af boringen, enten på grund af højtliggende grundvandsspejl eller en kombination af boredybde og en forventning om, at der vil komme groft materiale med dybden, som vil kræve foring. Som hovedregel er følgende retningslinjer fulgt ved beslutning om endelig boredybde: Boringerne er alle udført til en dybde af mindst 10 m u.t. Hvis de råstofmæssigt interessante lag (sand, grus og sten) er ophørt dybere end 10 m u.t., er der højest boret 2 m gennem de underliggende, råstofmæssigt uinteressante lag som f.eks. lerede og siltede aflejringer, hvorefter boringen er afsluttet. Hvis de råstofmæssigt interessante lag (sand, grus og sten) er sluttet mindre end 10 m u.t., er der højest boret 4 m gennem de underliggende råstofmæssigt uinteressante lag, hvorefter boringen er afsluttet. De dybeste boringer i denne kortlægning er udført til 20 m u.t., se vedlagte boreprofiler, bilag 2.1. Der blev under borearbejdet udtaget prøver for hver meter, dækkende hele det pågældende meterinterval, samt udtaget prøver til GEUS. Prøverne blev beskrevet i felten af brøndboreren med angivelse af laggrænser og eventuelt om materialet var vådt, som mulig indikation for grundvandsspejlets beliggenhed. Efterfølgende er prøverne detaljeret beskrevet af geologer hos Orbicon på baggrund af Vejledning i ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse (Larsen et al., 1995). Boringerne er indmålt med håndholdt GPS og efterfølgende er terrænkoten bestemt ud fra terrænmodel. Der er anvendt en 0,4x0,4 m højdemodel, DTM DHM Analyser Analyser Kornstørrelsesfordeling og SE Med henblik på at vurdere materialets egnethed til vej- og anlægsmaterialer blev der i 42 udvalgte intervaller fra i alt 26 af de 75 råstofboringer udtaget prøver til analyse af kornstørrelsesfordelingen og SE. Flere intervaller med samme lithologi i de enkelte boringer blev slået sammen til én samleprøve, således at prøveresultaterne repræsenterer så stort et materiale som muligt, se nedenstående tabel 2.2 samt skema 2 i bilag 2.4 og oversigtsskema med de samlede resultater i bilag 2.7. Der henvises endvidere til kornkurverne i bilag / 26

11 Sigteanalyserne og SE er udført i henhold til standarderne DS/EN og DS/EN Resultaterne er optegnet som kornkurver med grænsekurver for stabilt grus og med angivelse af uensformighedstal (U-tal) og middelværdi (D50). Der blev udført sandækvivalent (SE) i alle 42 intervaller. Prøverne er blevet analyseret hos 4ap-Geoteknik A/S i Hadsten. I vurderingen af materialets egnethed som vej- og anlægsmaterialer er der benyttet nedenstående kriterier, jf. DS/EN 13285: Til stabilt grus skal materialet holde sig indenfor grænseintervallerne for stabilt grus på kornkurven, og SE skal være over 30 % for kvalitet II og mindst 34 % for kvalitet I. Indholdet af filler må højest være 9 %. I 2016 blev der imidlertid indført nye regler, hvor der ikke længere skal analyseres på SE, men i stedet for indhold af methylenblåt (MB), der skal være mindre end eller lig med 3 til både Kvalitet I og II af stabilt grus. Til bundsikringsmateriale skal SE være over 30 % for kvalitet II og mindst 40 % for kvalitet I. Indholdet af filler må højest være 9 % for kvalitet II og højest 5 % for kvalitet I (DS/EN 13285). Methylenblåt bestemmes på materialer med mere end 3 % filler. Til bundsikringsmateriale kvalitet I skal MB være mindre end eller lig med 2,5, mens MB må være mindre end eller lig med 3 til kvalitet II. I denne kortlægning er stabilt grus og bundsikringsmateriale vurderet i forhold til SE som fastlagt i regionens arbejdsbeskrivelse. 10 / 26

12 Materialets egnethed som vej- og anlægsmaterialer Område DGU nr. Boring Lag egnet til Lag egnet til stabilt grus eller der kan oparbejdes til stabilt grus Espe ESP_B4 Ja Nej Fjelsted FJE_B10 Nej Nej Gelsted Højes Dong GEL_B2 Ja Ja GEL_B6 Nej Nej HØJ_B2 Nej Ja HØJ_B6 Nej Nej HØJ_B8 Nej Nej KIR_B1 Ja Ja KIR_B2 Ja Ja KRO_B1 Ja Ja KRO_B2 Ja Ja KRO_B3 Ja Ja LAN_B2 Ja Ja Melby MEL_B2A Ja Ja MEL_B3 Ja Ja Davinde TAR_B8 Ja Ja TAR_B11 Ja Ja TAR_B12 Ja Ja Turup TUR_B1 Ja Nej TUR_B2 Ja Nej TUR_B3 Ja Nej bundsikringsmateriale Kirkeby Sand Krogsbølle Langeskov Tarup- Volderslev VOL_B1 Ja Nej VOL_B2 Ja Ja VOL_B3 Ja Ja 11 / 26

13 VOL_B5 Ja Ja VOL_B6 Ja Ja Tabel 2.2. Oversigt over analyserede prøver og deres egnethed til vej- og anlægsmaterialer iht. Dansk Standard DS/EN og DS Som det fremgår af analyseresultaterne i bilag 2.2, kan størstedelen af de analyserede materialer benyttes som bundsikringsmateriale og/eller stabilt grus eller oparbejdes til stabilt grus. Kun i Fjeldsted samt i et par af boringerne i Højes Dong vurderes materialet umiddelbart ikke at kunne benyttes hverken til stabilt grus eller bundsikringsmateriale Analyser kvalitetsanalyser På baggrund af resultaterne af kornstørrelsesfordelingen og prøvebeskrivelserne blev der yderligere udvalgt prøver til laboratorieanalyse med henblik på en vurdering af råstoffernes egnethed som tilslag til beton, dels som betonsand, dels som groft tilslag til beton. Råstoffer kan være forskellige i kvalitet, og det er materialernes indplacering i miljøklasserne Passiv, Moderat, Aggressiv eller Ekstra aggressiv (P, M, A og E), der afgør, i hvilke fysiske miljøer betonmaterialerne kan anvendes i (DS/EN og DS 2426). Indholdet af porøst flint kan forårsage frostskader og alkalikiselreaktioner, og porøst flint undgås derfor i alle miljøklasserne på nær i det passive miljø. Der blev udvalgt prøver til analyse fra i alt 24 boringer fordelt på 11 af de 12 kortlagte områder, se nedenstående tabel 2.3 og 2.4 samt skema 2 i bilag 2.4. Der blev udvalgt 20 prøver fra 18 boringer til petrografisk bestemmelse af reaktive korn (TI-B-52) for vurdering af materialets egnethed som betonsand og 7 prøver til indhold af lette korn (DS405-4) og 10 % flint absorption fra 7 boringer for vurdering af materialets egnethed som groft tilslag til beton. Prøverne er analyseret hos VBM Laboratoriet A/S i Rødovre Kvalitetsanalyser sandanalyser De overordnede resultater af den petrografiske analyse TI-B-52 for indholdet af reaktive korn, dvs. porøs opalflint og porøs flint i sandfraktionen 0-4 mm, fremgår af nedenstående tabel 2.3. Selve analyserapporterne ses i bilag 2.2. Sandets egnethed som betonsand i klasserne M, A og E vurderes på baggrund af resultatet af indhold af Total % reaktivt flint. 12 / 26

14 Sandanalyse Fraktion 0-4 mm Område DGU nr. Boring Prøveinterval m u.t. Total % reaktivt flint (beregnet) Egnet til betonsand Espe ESP_B4 1-3, 4-5 0,9 Kl. E Fjeldsted FJE_B ,5 Kl. E GEL_B ,5 Kl. A ,5 Kl. A HØJ_B ,2 Kl. A HØJ_B ,0 Kl. E KIR_B ,3 Kl. A KIR_B ,1 Kl. A KRO_B ,8 Nej KRO_B ,1 Nej Melby MEL_B ,0 Kl. A ,5 Kl. E Davinde TAR_B ,1 Kl. A Turup TUR_B ,8 Kl. E TUR_B ,4 Kl. E TUR_B ,4 Kl. E Gelsted Højes Dong Kirkeby Sand Krogsbølle Tarup- Volderslev VOL_B ,6 Nej VOL_B ,5 Nej VOL_B ,4 Kl. A VOL_B ,4 Kl. A DS/EN 12620, DS Krav M 2,0 DS/EN 12620, DS Krav A 2,0 DS/EN 12620, DS Krav E 1,0 Tabel 2.3. Oversigt over analyserede prøver og indholdet af reaktivt flint i %. Nederst i tabellen er angivet de krav, der er til materialet, såfremt det skal anvendes som tilslag til beton iht. Dansk Standard DS/EN og DS Tal angivet med rødt viser værdier, som overskrider kravene. 13 / 26

15 Som det fremgår af analyserne, kan hovedparten af de analyserede materialer benyttes som betonsand kvalitet A eller kvalitet E, dvs. henholdsvis til aggressive og ekstra aggressive miljøer. Det er kun materialer fra Krogsbølle og Volderslev, som ikke kan benyttes som betonsand i miljøklasse M, A eller E. Disse vil sandsynligvis kunne benyttes som kvalitet P materialer, dvs. materialer uden krav Kvalitetsanalyser - stenanalyser Prøverne er analyseret for indhold af lette korn DS405.4 og for kritisk absorption af 10 % flint TI-B-75 i fraktionerne 4-8 og Der blev ikke analyseret i fraktionen 16-32, idet det i samråd med VBM laboratoriet blev vurderet, at der ikke ville være tilstrækkeligt med prøvemateriale i den grove fraktion til at kunne foretage en pålidelig prøveanalyse. Det procentvise indhold af fraktionen > 16 mm i de pågældende prøver/prøveintervaller er så lille, at mængde af prøvemateriale ville skulle være omkring 100 kg for at få et retvisende analyseresultat. Der blev derfor som supplement foretaget en analyse af fraktionen 4-32 mm med henblik på at få en mulig indikation af indholdet af lette korn i den grove fraktion selvom pålideligheden er ringe. Derfor vil materialet i denne fraktion heller ikke blive vurderet egnet til groft tilslag, selvom den procentvise andel viser sig at være mindre end kravet. Materialets anvendelighed som groft tilslag til beton i miljøklasserne M, A og E vurderes på baggrund af indhold af lette korn under 2400 kg/m 3 samt indhold af 10 % flint, iht. Dansk Standard DS/EN og DS De overordnede resultatet af analyserne fremgår af nedenstående tabel 2.4. Selve analyserapporterne ses i bilag 2.2. Som det fremgår af tabel 2.4 er det kun materialerne i ét af de analyserede områder, som muligvis egner sig til groft tilslag til beton. Det drejer sig om: Kirkeby Sand I fraktionen 8-16 i dybdeintervallet 8-10 m u.t. En samlet vurdering viser, at materialerne i Kirkeby Sand egner sig til tilslag til beton i miljøklasse M, idet indholdet af lette korn under 2400 kg/m 3 er 3,2 % og dermed for højt til, at materialet kan bruges til Kl. A, selvom den kritiske absorption af 10 % flint er mindre end 1,1 %. Kl. M materialer kan benyttes i moderate miljøer. De øvrige materialer vil sandsynligvis kunne benyttes som klasse P materialer, dvs. materialer uden krav. 14 / 26

16 Stenanalyse 4-8 mm, 8-16 mm og 4-32 Område DGU nr. Borings nr. Prøve- interval m u.t. Indhold af lette korn <2400 kg/m 3 DS405.4 (pct.) Kritisk absorption af 10 % flint TI-B 75 (pct.) mm mm mm mm mm mm Kirkeby Sand KIR_B ,5 3,2 3,2 1,4 1,1 1,4 Krogsbølle KRO_B ,5 7,8 4,2 1,1 1,3 0,7 Langeskov LAN_B ,1 11,7 12,7 1,2 0,5 1,5 Melby MEL_2a 8-9 5,4 6,1 4,6 1,1 1,0 0,9 Tarup- Davinde TAR_B ,7 16,6 6,5 0,6 0,4 1,1 TAR_B ,5 7,2 11,3 1,6 0,9 2,0 Volderslev VOL_B2 8-9 og 10,9 9,7 7,7 0,9 0,5 1, DS/EN krav M 5,0 % 2,5 % DS/EN krav A 1,0 % 1,1 % DS/EN krav E 1,1 % Tabel 2.4. Indholdet af lette korn < 2400 kg/m 3 i fraktionen 4-8 og 8-16 mm sammen med kritisk absorption af 10 % flint. Nederst i tabellen er angivet de krav, der er til materialet, såfremt det skal anvendes som tilslag til beton iht. Dansk Standard DS/EN og DS Tal angivet med rødt viser værdier, som overskrider kravene Geofysiske undersøgelser Der er ikke udført geofysiske undersøgelser i denne kortlægning, idet datadækningen med SkyTEM, MEP og PACES generelt er vurderet tilstrækkelig til, at der i kombination med supplerende boringer kan foretages en afklaring og afgrænsning af råstofinteresserne. De eksisterende geofysiske data viser, at de 12 områder i vid udstrækning er sammenfaldende med tidligere geofysiske grundvandskortlægninger, der hovedsageligt omfatter SkyTEM og i enkelte af områderne MEP og slæbegeoel (PACES). Det be- 15 / 26

17 mærkes, at der er udført geofysik i samtlige områder på nær område Langeskov, og i områderne Turup og Kirkeby Sand omfatter kortlægningen udelukkende PACES. På baggrund af eksisterende geofysiske data fra GEUS geofysik GERDA database er der til brug i den råstofgeologiske tolkning udarbejdet digitale geofysiske middelmodstandskort i intervallerne 0-5 m u.t., 5-10 m u.t., m u.t., m u.t., m u.t. og m u.t. 3. DATASAMMENSTILLING Der er udarbejdet en datasammenstilling af kortlægningens resultater for hver af de 12 områder, præsenteret samlet som bilag 3.1 til Desuden er der foretaget en råstofgeologisk tolkning i tolkningsprogrammet Geo- Scene3D med inddragelse af de nye råstofboringer, eksisterende boringer i GEUS Jupiter database samt eksisterende geofysiske data, som findes i GERDA databasen. Disse data er benyttet i afgrænsningen af de kortlagte råstoffer. I dette afsnit er overordnede betragtninger og vurderinger, som generelt gælder for datasammenstillingen i de 12 områder, gennemgået Overordnet beskrivelse af geologien på Fyn De geologiske forhold på Fyn er generelt meget komplekse. I forhold til råstofinteresser som sand, grus og sten er det hovedsageligt de kvartære aflejringer, som har interesse, dels smeltevandssand og grus, dels morænesand og grus afsat i forbindelse med flere forskellige istider. Fokus i dette afsnit er den fynske geologi på regional skala Prækvartær Prækvartæroverfladen på Fyn består længst mod øst af Danien Kalk, som mod vest og nord afløses af palæogene aflejringer i form af Kerteminde Mergel. På det østlige og nordøstlige Fyn ligger kalken og Kerteminde Mergel relativt terrænnært. Længere mod vest afløses Kerteminde Merglen af gradvist yngre fede lere fra Paleocæn, Eocæn og længst mod vest ved Middelfart af miocænt ler. Figur 2.1 viser alder for prækvartæroverfladens aflejringer. 16 / 26

18 Figur 2.1. Prækvartær overfladekort (GEUS, 2010). Prækvartæroverfladen er præget af talrige begravede dale. Hovedparten af disse er kortlagt på den vestlige halvdel af Fyn, men det må formodes, at der også forekommer begravede dale i samme omfang på det østlige Fyn Kvartær Fyn har flere gange gennem hele kvartærtiden været overskredet helt eller delvist af gletschere fra forskellige retninger. I forbindelse med mindst tre forskellige istider (Elster, Saale og Weichsel) er der under flere isfremstød og efterfølgende tilbagesmeltninger i hver istid afsat henholdsvis tills og smeltevandssedimenter og i mellemistiderne (Cromer, Holstein og Eem) er der primært aflejret ler. De mange isoverskridelser har både aflejret nye sedimenter og deformeret tidligere aflejringer. Det nuværende landskab på Fyn er primært formet af gletschere og smeltevand under den sidste istid, Weichsel. Sporene efter de ældste istider og mellemistider er få. Den ældste kvartære aflejring, der er beskrevet på Fyn, er fra Cromer Mellemistid, og består af ferskvandsler. Aflejringen er fundet i en lergrav ved Gudbjerg på Sydøstfyn. I Røjle Klint på det nordvestlige Fyn er der beskrevet till fra Elster samt marint ler fra Sen Elster eller Holstein. Også på Hindsholm og på Thurø er der beskrevet till fra Elster. Under Elster istid blev der dannet dybe begravede dale, der senere er dækket af yngre aflejringer. Resultatet af analyser fra opboret materiale fra begravede dale, bl.a. ved Assens, tyder på, at der findes smeltevandsaflejringer fra Elster og till og smeltevandsaflejringer fra Saale i den nedre del af nogle begravede dale. I klinten ved Lehnskov sydvest for Svendborg samt ved Røjle Klint øst for Strib er der beskrevet sort ler aflejret i Holstein mellemistid. 17 / 26

19 På Fyn og Øerne findes aflejringer fra tre isfremstød i Saale. Det ældste fremstød kom fra nord og aflejrede moræneler med ledeblokke af bl.a. larvikit fra Osloområdet og moler fra det nordvestlige Jylland. Det mellemste isfremstød kom fra det midt-svenske område, hvilket bl.a. ses af ledeblokke af kinnediabas. Det yngste Saale-fremstød kom fra sydøst. Aflejringer fra Saale er udover i nogle begravede dale beskrevet ved Røjle Klint, på Æbelø, ved Hindsholm og ved Lehnskov. Aflejringer fra Eem er udbredte på Fyn og består af både ferskvands- og marine aflejringer. Nederst findes Det Blanke Ler, som er ferskvandsler. Dette overlejres stedvis af ferskvandssand. På det sydvestlige Fyn findes det marine Cyprinaler, der ofte forekommer som flager, der er skubbet op af de efterfølgende gletscheroverskridelser i Weichsel. Der er fundet uforstyrret Cyprinaler i en begravet dal på Helnæs, og Cyprinaleret findes formentlig også i flere begravede dale på Fyn. Endelig er der beskrevet søaflejringer fra Eem bestående af gytje ved Lundeborg nær Fyns sydlige østkyst. I Weichsel har Fyn været helt overskredet af tre isfremstød og delvis overskredet af to mindre genfremstød under den generelle tilbagesmeltning af den sidste is. De ældste aflejringer fra Weichsel består af Det Hvide Sand, der består af vindaflejret kvartssand og kun findes på den sydøstlige del af øen i et strøg fra Lundeborg over Svendborg til Tåsinge. Midt i Weichsel overskred Den Gammelbaltiske Is Fyn fra sydøst. Såvel glaciale aflejringer som smeltevandsaflejringer fra dette isfremstød er beskrevet på det sydlige og sydvestlige Fyn. Efter en periode med isfri forhold blev Fyn overskredet af et nyt isfremstød fra nordøst, kaldet Hovedfremstødet eller Nordøstisen. Aflejringer fra dette fremstød er beskrevet rundt om på hele Fyn. Derimod er det kun få landskabsformer, der kan relateres til Nordøstisen. Randmorænebakkerne Røjle Klint og Båring Banke nord og øst for Middelfart menes at være dannet af Nordøstisen og består overvejende af moræneler. Det store område med dødislandskab på det centrale til vestlige Fyn er formentlig dannet af store mængder dødis efterladt fra Hovedfremstødet. Det tredje isfremstød i Weichsel kom fra sydøst og kaldes Det Ungbaltiske Fremstød. Denne isstrøm havde sin maksimale udbredelse i Østjylland. Randmorænestrøget Ebberup Bakker på det sydvestlige Fyn menes at være dannet under det Ungbaltiske Fremstød. På Østfyn ses mange drumlins og åse, som er dannet under det Ungbaltiske Fremstød. Åsene på Nordfyn er også henført til dette isfremstød. De markante, grusholdige randmorænebakker: Ørslev-Lunge Bjerge, Synebjerg og Svanninge Bakker (De Fynske Alper) på det sydvestlige Fyn menes også at være dannet i forbindelse med det Ungbaltiske Fremstød. Også tunneldalene omkring Ørbæk menes at være dannet under det Ungbaltiske Fremstød. Tilbagesmeltningen af Det Ungbaltiske Fremstød blev afbrudt af et genfremstød, det såkaldte Bælthavfremstød, som nåede det østlige og sydlige Fyn, og under tilbagesmeltningen af dette forekom endnu et mindre genfremstød, som kun nåede Fynshoved og det østligste Fyn. Randmoræner fra Bælthavfremstødet ses på Sydfyn på Helnæs og ved Egebjerg, rundt om Stenstrup Issø samt på Nordøstfyn ved Munkebo. Egense Ås vest for Svendborg er også skabt af Bælthavfremstødet. 18 / 26

20 På figur 2.2 ses israndslinjerne fra det yngste Saalefremstød, Hovedfremstødet, Den østjyske israndslinje samt israndslinjen fra Bælthavsfremstødet. Figur 2.2. Kort A: Regional isstrømning mod Danmark. Kort B: Israndslinjer og isbevægelsesretnin-ger. W = Sen Saale, MSL = Nordøstisen, E = Ungbaltiske Is og B = Bælthavfremstødet (Houmark-Nelsen, M., 2007). Aflejringer fra istidens afslutning, bl.a. i form af tørv, findes omkring Vissenbjerg og ved Stenstrup. Blandt de mest markante terrænformer fra senglacialtiden er Odense Fjord, Odense Ådal og Hårby Smeltevandsslette, som afvandede de store dødisområder på det centrale Fyn Råstoffets udbredelse, tykkelse og volumen Tolkningen af råstoffer følger definitionerne i regionens arbejdsbeskrivelse. 19 / 26

21 De samlede vurderinger for alle 12 områder fremgår af skemaerne 2, 3 og 4 i bilagene Overjordens udbredelse og tykkelse Tolkningen af overjord/overskudsjord følger definitionerne i Arbejdsbeskrivelsen. I denne kortlægning er aflejringer som fx finkornet, siltet eller leret sand regnet som ikke anvendelige råstoffer, idet de ikke vurderes at kunne bruges i råstofproduktionen, og derfor regnes som overjord/overskudsjord. Der henvises til gennemgangen af overjordens udbredelse, tykkelse og volumen for hvert af de 12 kortlægningsområder i bilagene 3.1 til De samlede vurderinger for alle 12 områder fremgår af skemaerne 2, 3 og 4 ibilagene I vurderingen af forholdet mellem overjord og overskudsjord i forhold til råstoflagets tykkelse er der udarbejdet en graf for hvert af områderne for hhv. nye råstofboringer og eksisterende boringer ud fra vejledning i fremstilling af C-kort. Der henvises til bilagene 3.1 til Andelen af grove materialer I de nye råstofboringer med kornstørrelsesanalyser er der foretaget en teoretisk beregning af meter grus og sten, repræsenteret ved > 2 mm, > 4 mm og > 16 mm, i hvert enkelt analyseret lag, og derpå er antal meter summeret for de enkelte boringer. Resultatet fremgår af skema 2 i bilag 2.4. Der henvises til beskrivelserne af de enkelte områder i bilagene 3.1 til Råstoffets kvalitet I 17 af de 26 boringer, hvor der er udvalgt materiale til kornstørrelsesanalyser, egner materialet sig til vej- og anlægsmaterialer i form af stabilt grus eller kan oparbejdes til stabilt grus i klasse I og/eller II, se skema 2 i bilag 2.4. I 21 af boringerne egner materialet sig til vej- og anlægsmaterialer i form af bundsikringsmateriale i klasse I og/eller II, se skema 2 i bilag 2.4. Der henvises til beskrivelserne af de enkelte områder i bilagene 3.1 til Materialets egnethed som tilslag til beton I 14 ud af de 18 boringer, hvor der er udvalgt materiale til analyse for materialets egnethed som betonsand, er materialet egnet til tilslag enten krav E eller krav A iht. DS/EN Der henvises til ovenstående tabel 2.3 og skema 2 i bilag 2.4. I 1 ud af de 7 boringer, hvor der er udvalgt materiale til analyse for materialets egnethed som groft tilslag til beton, er materialet egnet til tilslag krav M iht. DS/EN 20 / 26

22 Det drejer sig om boring Kir_B1, DGU nr Der henvises til ovenstående tabel 2.4 og skema 2 i bilag 2.4. Der henvises til beskrivelserne af de enkelte områder i bilagene 3.1 til Råstofinteresse Der er foretaget en opdeling af råstofferne i hvert af de 12 delområder ud for følgende kriterier: Uden eller med svag interesse Begrænset eller usikker råstofinteresse Moderat råstofinteresse Høj råstofinteresse Inddelingen i de forskellige interesser er foretaget ud fra Region Syddanmarks retningslinjer. Fordelingen af boringer - både de nye råstofboringer og eksisterende boringer - i de 4 kategorier fremgår af skema 2-4 i bilagene Desuden henvises til de tematiserede kort i MapInfo projektet for Fyn. Råstofinteressen beskrives for de enkelte områder i bilagene 3.1 til Råstoffer under grundvandsspejlet Det overfladenære grundvandsspejl forventes generelt at ligge højt i kortlægningsområderne og at følge terrænet overordnet set. En forholdsvis stor del af råstofferne vil derfor formodentligt forekomme under grundvandsspejl. Der henvises til skemaerne 2, 3 og 4 i bilagene 2.4 til 2.6 for vurderede meter råstoflag under grundvandsspejl i de enkelte boringer, både i de nye råstofboringer og i de eksisterende boringer Volumenberegninger i forhold til grundvandsspejl I forbindelse med volumenberegninger i forhold til grundvandsspejl, dvs. en beregning af andel råstof beliggende under grundvandsspejl, er det eksisterende potentialekort for det overfladenære grundvandsspejl på Fyn vurderet i forhold til de enkelte kortlægningsområder. Det er vurderet, at dette potentialekort ikke kan benyttes, idet der flere steder ses for store afvigelser mellem potentialekortet og de pejlinger, som findes i de enkelte boringer, hvorved mængden af råstoffer over grundvandsspejl vil blive overestimeret. I samråd med Region Syddanmark er det derfor blevet besluttet at benytte de pejlinger for øverste grundvandsmagasin, som er angivet i de enkelte boringer inden for kortlægningsområderne og på baggrund heraf estimere, hvor mange meter råstof, der er henholdsvis over og under grundvandsspejlet i de pågældende boringer. Hvis der er flere boringer med forskellige vandspejlsangivelser for det øverste grundvandsma- 21 / 26

23 gasin, estimeres en gennemsnitsdybde for vandspejlet i området, og derpå estimeres hvor mange meter råstof, der ligger henholdsvis over og under grundvandsspejlet. Arealet med råstoffer multipliceres med den gennemsnitlige tykkelse af råstof under grundvandsspejlet for at beregne råstofvoluminet under grundvandsspejlet Råstofgeologisk tolkning i GeoScene3D Der er foruden ovenstående vurderinger foretaget en råstofgeologisk tolkning i Geo- Scene3D (GS3D) til hjælp i vurderingen af råstofmængde og mængde af overjord i hvert af de områder, hvor der vurderes at kunne være en råstofressource. Det drejer sig om 10 af de i alt 12 områder. Der vurderes ikke at være råstoffer i Skallebjerg kortlægningsområde på baggrund af de nye råstofboringer sammenholdt med eksisterende data. Området ved Fjeldsted er opsplittet i mange mindre områder, og det vurderes ikke hensigtsmæssigt at opstille et GS3D projekt for området. Der er opstillet et selvstændigt GS3D projekt for hvert af de øvrige 10 områder. Der er i GS3D foretaget en tolkning af bunden af overjord samt bund af de potentielle råstofforekomster. Dette giver en oversigt over forekomst og fordeling af de tolkede råstoffer samt en tykkelse af overjorden. De beregnede mængder præsenteres under hvert af områderne i bilagene 3.1 til Datagrundlag Der er i den råstofgeologiske tolkning af data inddraget geofysiske data, nye råstofboringer og eksisterende boringer fra Jupiter databasen (Jupiterboringer) Boringer råstofboringer og Jupiterboringer Der er udført i alt 75 råstofboringer i forbindelse med kortlægningen. Disse er indtastet i GeoGIS og er i forbindelse med tolkningen konverteret og indlæst i GS3D projektet. De 75 nye råstofboringer er tolket i henhold til Region Syddanmarks arbejdsbeskrivelse, og disse tolkninger er overført til GS3D projektet Geofysiske data Der er benyttet geofysiske data, udtrukket fra GERDA databasen ved GEUS. Det drejer sig om de geofysiske data: SkyTEM PACES (PACEP) MEP 22 / 26

24 Der henvises til MapInfo projekt med geofysiske data, der her er vist som middelmodstandskort i intervallerne 0-5 m u.t., 5-10 m u.t., m u.t., m u.t., m u.t. og m u.t. I tolkningen af de geofysiske data i GS3D projektet tolkes høje modstande (røde og lilla farver) generelt at repræsentere sandede og grusede aflejringer dog er det ikke muligt at skelne mellem finkornede, sandede aflejringer og de mere grovkornede aflejringer, mens lave modstande (gule, grønlige og blålige farver) generelt tolkes at repræsentere lerede aflejringer. Derfor vil der kunne optræde laggrænser for bund af overjord og bund af råstoffer i højmodstandslag, og ofte vil kun en del af højmodstandslaget blive medregnet som råstoffer, idet finkornet, siltet eller leret sand ikke er vurderet som egnet råstof se afsnit 3.3 ovenfor Generelle tolkningsmæssige retningslinjer Modelsoftware og modelparametre Den råstofgeologiske tolkning i er gennemført i GeoScene3D version GS3D-projektet er opstillet i koordinatsystem UTM32 EUREF1989 og i kotesystem DVR90. Projektionsafstand på profiler Der er benyttet en projektionsafstand på 25 for geofysiske data og på 50 m for boringsdata på det dynamiske tolkningsprofil. Interpolation og konturering af lagflader Lagfladerne er interpoleret med interpolationsmetoden Kriging med en cellestørrelse på 25*25 m Råstofgeologisk tolkning Den råstofgeologiske tolkning er foretaget med dynamisk profiltolkning, hhv. et nordsyd gående profil og et vest-øst gående profil. De dynamiske profiler er anvendt for at sikre en så detaljeret kortlægning som muligt og for at sikre, at alle boringer og geofysiske data er inddraget i tolkningen. Tolkningspunkter er snappet til laggrænser i boringer, mens der ikke er snappet til geofysiske data, da laggrænser i disse er mere usikkert bestemt. Der er derimod sat enkelte støttepunkter til tolkningen ud fra geofysiske data. Der er foretaget en råstofgeologisk tolkning af: Bund af overjord. Bund af råstoflaget Bund af råstoflaget er i denne tolkning defineret som det sandlag, hvor materialet i boringerne kan benyttes som råstof. Vurderingen er dels foretaget i boringer med analyser, dels ud fra Arbejdsbeskrivelsens krav (Bilag 2 i udbudsmaterialet), dvs. hvor råstoffet ud fra eksisterende boringer vurderes at kunne benyttes til vej- og anlægsma- 23 / 26

25 terialer, herunder stabilt grus og bundsikringsmaterialer eller som tilslag til betonmaterialer Volumenberegninger På baggrund af områdeafgrænsningen er der gennemført en volumenberegning af de tolkede råstoffer samt af den tolkede overjord. Der er for hvert af de områder, hvor der er udarbejdet et GS3D projekt, udarbejdet et tykkelseskort for råstofforekomsten og overjordsmængden. Disse er vedlagt som bilag til de enkelte kortlægningsområder, se bilagene 3.1 til / 26

26 4. KONKLUSION Der er foretaget en råstofgeologisk kortlægning og vurdering af 12 områder på Fyn, som er udlagt som graveområder for sand og grus, og som er ved at være færdiggravede. Kortlægningen viser, at der sandsynligvis fortsat er en råstofressource i 11 ud af de 12 delområder. Der henvises til delrapporterne for de 12 områder med hensyn til konklusionen for råstofrestressourcen for de enkelte områder. 25 / 26

27 5. REFERENCER Digital højdemodel, DTM DHM GEUS, 2010: DK-model Modelopstilling og kalibrering for Fyn Houmark-Nielsen, M. 2007: Extent and age of Middle and Late Pleistocene glaciations and periglacial episodes in southern Jylland, Denmark. Bull. Geol. Soc. Denmark vol. 55, pp Jordartskort 1:25.000, GEUS, udleveret af Region Syddanmark. Larsen, G., Frederiksen, J., Villumsen, A., Fredericia, J., Gravesen, P., Foged, N., Knudsen, B. og Baumann, J. Vejledning i Ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse. DGF Bulletin, rev 1, Larsen et al., 1995: Vejledning i Ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse. DGF Bulletin 1. Smed, P., Landskabskort over Danmark, blad 3, Sønderjylland, Fyn, Geografforlaget. Vejledning i fremstilling af C-kort. VVM-redegørelse for råstofindvinding ved Kirkeby Vænge, Hvidkilde Gods, NCC Råstoffer A/S, / 26

28 Region Syddanmark Miljø og Råstoffer Damhaven Vejle Tlf