Råstofkortlægning Blære interesseområde

Transkript

1 Råstofkortlægning Blære interesseområde Vesthimmerlands Kommune April 2011

2 Regional Udvikling Vesthimmerlands Kommune Udgivet af Regional Udvikling Jordforureningsgruppen Region Nordjylland Niels Bohrs Vej Aalborg Ø September 2010 Læs mere om Region Nordjylland på

3 Regional Udvikling Side 1 af 30

4 Regional Udvikling Råstofkortlægning Blære interesseområde Indholdsfortegnelse 1. Vurdering af datagrundlaget Boringsdata Geofysiske data Potentialeforhold Geus Rapportdatabase Samlet vurdering af datadækningen Geologisk oversigt over Blære området PACES kortlægning Forløb af feltarbejdet Den slæbegeoelektriske metode Databehandling og datapræsentation Undersøgelsens resultater Borearbejde Boringer og prøveudtagning Laboratorieundersøgelser Råstofgeologisk sammenstilling Referencer Bilag 1. Lokaliseringen af de slæbegeoelektriske linjer Bilag 2. Isoohmmeterkort Bilag 3. Fladedækkende konturkort over middelmodstandene Bilag 4. Modstandsprofiler Bilag 5. Boreprofiler Bilag 6. Analyseresultater Side 2 af 30

5 Regional Udvikling 1. Vurdering af datagrundlaget Der er foretaget en vurdering af datadækningen i Blære interesseområde på baggrund af eksisterende boringsdata fra GEUS Jupiter database, geofysiske data fra GERDA databasen samt rapporter fra GEUS rapportdatabase. 1.1 Boringsdata Jupiter databasen er nedtaget fra GEUS den 27. August Indenfor Blære interesseområde findes i alt kun 6 boringer i Jupiter databasen, hvoraf den ene boring er placeret lige på interesseområdets sydøstlige afgrænsning. Det drejer sig om boringerne: , , , , , Ingen af disse boringer indeholder geologiske informationer. Udenfor Blære interesseområde findes flere boringer med lithologiske oplysninger og blot indenfor en radius af 500 m findes flere boringer med lithologisk information, som kan inddrages i den geologiske tolkning af Blære interesseområde. Der henvises til figur 1.1, der viser boringer fra Jupiter databasen. Figur 1.1. Boringer indenfor Blære interesseområde er angivet med rødt og udenfor interesseområdet med sort. Side 3 af 30

6 Regional Udvikling 1.2 Geofysiske data Den geofysiske GERDA database ved GEUS er undersøgt for eksisterende geofysiske data i området, juni Der findes i GERDA databasen en MEP kortlægning (Multi Elektrode Profilering, geoelektrisk metode), hvor det østligste af de SSØ- NNV gående profiler går igennem interesseområdets vestligste del. Se figur 1.2, som viser den omtrentlige placering af denne MEP linje. Figur 1.2. Den omtrentlige placering af MEP linje, udført i forbindelse med kortlægninger indenfor OSD 23 /1/. Orbicon har foretaget flere kortlægninger og undersøgelser i området, bl.a. vurderet grundvandsforholdene indenfor OSD 23 samt sårbarheden indenfor aktivitetsområde 23, se nedenstående rapporter i GEUS rapportdatabase. I disse undersøgelser fremgår det, at der er udført en geofysisk kortlægning med TEM (Transient Elektromagnetisk Metode), som det fremgår af nedenstående figur 1.4. Disse TEM sonderinger er imidlertid ikke blevet indberettet til GEUS, hvorfor de ikke fremgår af GERDA databasen. Af figur 1.3 fremgår det, at der kun findes få TEM sonderinger indenfor selve interesseområdet. TEM sonderingerne vil ikke blive inddraget i denne rapport dels fordi TEM data ikke er velegnede til at opløse de ter- Side 4 af 30

7 Regional Udvikling rænnære aflejringer og dels fordi disse data ikke er blevet indberettet til GERDA databasen. Figur 1.3. Geofysisk kortlægning udført indenfor aktivitetsområde 23 (fed, sort stregfarve) i 2005 /1/. PACES (blå), MEP (grøn) og TEM (rød). TEM sonderinger fra tidligere kortlægninger er angivet med en rød prik. OSD 23 er beliggende lige nord for Aars og er angivet med en tynd, sort stregfarve. Interesseområdet er beliggende delvist indenfor området angivet med romertal III. 1.3 Potentialeforhold Potentialeforholdene i interesseområdet er vurderet på baggrund af eksisterende potentialekort /11/ over området. Figur 1.4 viser potentialeforholdene i Blære interesseområde og angiver, at potentialet ligger højest længst mod vest i kote ca. 31 for at falde mod øst ned mod Halkjær Å til omkring kote 14. Side 5 af 30

8 Regional Udvikling Figur 1.4. Potentialeforholdene i området omkring Blære interesseområde. 1.4 Geus Rapportdatabase Der er foretaget en søgning i GEUS rapportdatabase med henblik på at få et overblik over eventuelle, tilgængelige rapporter i området. Der fandtes 4 rapporter, som delvist dækker interesseområdet ved Blære. Det drejer sig om: Miljøcenter Aalborg, Geologisk opsamlingsrapport OSD 23, Aars, Orbicon, Nordjyllands Amt, Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) 23, Aars Hydrologisk kortlægning, Dansk Geofysik, Nordjyllands Amt, Synkronpejlerunder i dele af Aars og Farsø Kommuner, Tillægsprojekt til synkronpejlerunde i Løgstør Kommune, Dansk Geofysik, Nordjyllands Amt, Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) 23, Geologisk model, Dansk Geofysik, Resultaterne fra opsamlingsrapporterne er vurderet i forhold til kortlægningen af Blære interesseområde. Side 6 af 30

9 Regional Udvikling 1.5 Samlet vurdering af datadækningen På baggrund af det eksisterende datagrundlag i interesseområdet er det vanskeligt at vurdere råstofpotentialet i område (råstofmængde og råstofkvalitet). Det er derfor vurderet at være relevant at udføre en PACES kortlægning og på baggrund af denne en række boringer til en vurdering af råstofpotentialet, råstofmængde og råstofkvalitet indenfor interesseområdet. Side 7 af 30

10 Regional Udvikling 2. Geologisk oversigt over Blære området Blære interesseområde er geologisk beliggende i et bakket morænelandskab fra sidste istid, Weichsel, der er præget af nedskårne dale dannet i forbindelse med erosion /2/. Der henvises til figur 2.1. Lige øst for interesseområdet ses en syd-nord gående tunneldal, hvori Halkær Å løber. Morænelandskab Tunneldal Dødisrelief Figur 2.1. Uddrag af Landskabskort over Danmark /2/. Interesseområdet er angivet ved rød stregfarve. Der beskrives bakker med dislokerede lag i området nord for Års /3/. Højdeforskellene i interesseområdet varierer fra ca. kote 32 i Ravndal, der ligger i den nordligste del af området, til ca. kote 62 centralt i området, som ligeledes udgør det højeste punkt i interesseområdet. Overordnet ses et fald i området mod øst ned mod tunneldalen og Halkjær Å. Figur 2.2 viser et uddrag af områdets højdemodel /4/. Side 8 af 30

11 Regional Udvikling Figur 2.2. Uddrag af højdemodellen /4/ i området omkring Blære interesseområde, der er angivet med rød stregfarve. Rødlige farver angiver højtliggende områder, mens blålige farver angiver lavtliggende områder. På jordartskortet /5/, figur 2.3, ses forekomst af smeltevandssand i hele interesseområdet på nær i den sydøstligste del syd for Vester Oustrup, hvor der strækker sig et mindre område med smeltevandsler ind i interesseområdet. Øst for interesseområdet i forbindelse med Halkjær Å ses forekomst af postglacial ferskvandssand, mens der vest for interesseområdet ses forekomst af moræneler og morænesand. Side 9 af 30

12 Regional Udvikling Figur 2.3. Uddrag af jordartskortet /5/. Interesseområdet er vist med rød stregfarve. ML=Moræneler, MS=Morænesand, DS=Smeltevandssand, DL=Smeltevandsler og FS= Postglacial ferskvandssand. 2.1 Prækvartæroverfladen Interesseområdets prækvartære overflade, som danner basis for Kvartæret, er præget af en jævnt faldende overflade, der generelt viser et overordnet fald fra kote ca. 0 i nordøst til ca. -75 i sydvest. Der henvises til figur 2.4. Umiddelbart nord for interesseområdet løber Fjerritslev forkastningen, der har haft stor betydning for de dybereliggende jordlags erosion i Nordjylland. Forkastningsaktivitet har dog ikke haft så afgørende betydning i interesseområdet, hvor prækvartæroverfladen generelt viser et roligt relief. Saltbevægelser i den dybe undergrund har dog øst for området ved Suldrup haft betydning for prækvartæroverfladens højdeforhold. I få dybe boringer i området er der beskrevet forekomst af Oligocænt ler direkte ovenpå kalkaflejringer. En kortlægning af begravede dale lige syd for interesseområdet beskriver ligeledes forekomst af Tertiært ler ovenpå kalken /7/. Den prækvartære overflade vurderes således stedvist at bestå af tertiært ler og ellers hovedsageligt af kalkaflejringer. Fjerritslev forkastningen definerer overordnet grænsen mellem Skrivekridt og Side 10 af 30

13 Regional Udvikling Danien og kalken i området vurderes generelt at bestå af Danien kalk, se figur 2.5 /6/. Figur 2.4. Prækvartæroverfladen angivet med kote /8/. Interesseområdet er angivet med rød stregfarve. Figur 2.5. Kort over Prækvartæroverfladens geologi, der i Blære området angiver forekomst af Danien kalk /9/. Rød cirkel angiver den omtrentlige beliggenhed af Blære interesseområde. Side 11 af 30

14 Regional Udvikling 2.2 Kvartæret Prækvartæret dækkes overalt af kvartære lag af moræne- og smeltevandsaflejringer. Den øvre del af den kvartære lagserie består især af moræneler og smeltevandssand fra Weichsel. Lige syd for Blære omkring Aars beskrives den kvartære lagserie at være komplekst opbygget og har formentlig været underlagt dislokering i forbindelse med ispres under Weichsel istiden /3/. Mægtigheden af de kvartære aflejringer i interesseområdet varierer meget dels som følge af højdevariationer indenfor området og dels som følge af variationer i den prækvartære overflade, som i området varierer op til ca. 75 m fra nordøst til sydvest. Kvartærets tykkelse anslås således på baggrund af terrænoverfladen sammenholdt med prækvartæroverfladen at variere fra ca. 50 m til ca. 100 m. I /10/ vurderes den kvartære mægtighed at variere mellem 30 m og 100 m, hvilket således stemmer med aktuelle antagelse. Side 12 af 30

15 Regional Udvikling 3. PACES kortlægning Der er udført en geofysisk kortlægning af det ca. 2 km 2 store interesseområde ved Blære. Kortlægningen er foretaget ved hjælp af slæbegeoelektriske kontinuerte sonderinger (Pulled Array Continuous Electrical Soundings, forkortes PACES) og indgår som en del af den dokumentation, der skal afklare tilstedeværelsen af eventuelle sand- og grus-aflejringer i interesseområdet. Resultaterne af kortlægningen præsenteres i form af forskellige typer modstandskort: Middelmodstandskort, isoohmmeterkort og modstandsprofiler. 3.1 Forløb af feltarbejdet Feltarbejdet er udført mandag den 12. oktober 2009, hvor der er kørt i alt 7,5 kilometer PACES. Føret var gennemgående fugtigt, og med god kontakt mellem jorden og elektroderne. Det blev tilstræbt at følge den aftalte linjeføring, hvilket generelt har været muligt. 3.2 Den slæbegeoelektriske metode PACES-metoden anvendes til at kortlægge variationer i jordens elektriske modstand i de øverste 2-20 meter. Måledybden, eller indtrængningsdybden, er afhængig af elektrodeafstandene, således at jo større elektrodeafstand des større indtrængningsdybde. De enkelte målinger er midlet over en vis dybde. Eksempelvis er den elektriske modstand målt ved brug af a = 10 meter opstillingen, der er et gennemsnit af modstandsforholdene i dybder fra 0 til cirka 6 meter, mens opstillingen a = 30 midler modstandsforholdene fra 0 til cirka 20 meters dybde. Dette medfører, at modstandsforholdene i eksempelvis den helt terrænnære del af jorden har indflydelse både på målinger med de korte elektrodeafstande som eksempelvis a = 2 meter og i mindre grad på de lange opstillinger som a = 20 meter og a = 30 meter målingerne. De korte, overfladenære konfigurationer udviser derfor betydeligt større modstandsvariationer end de lange konfigurationer. I forbindelse med vurdering af råstofforekomster kan metoden med fordel benyttes til at lokalisere sand/grus områder, dvs. områder med høje elektriske modstande. I modsætning hertil vil områder med lav elektrisk modstand være uegnede til sand- og grusgravning, idet lave elektriske modstande som regel svarer til lerede aflejringer. I appendiks er forholdene omkring de elektriske modstande i jorden og den slæbegeoelektriske metode beskrevet nærmere. 3.3 Databehandling og datapræsentation Lokaliseringen af de slæbegeoelektriske linjer er vist i bilag 1. Side 13 af 30

16 Regional Udvikling Databehandling og -tolkning samt præsentation af data og lagfølgetolkninger er beskrevet i appendiks. Data filtreres for at fjerne tilfældig støj på målingerne. Det er nødvendigt at fjerne data omkring linjernes knækpunkter, eftersom symmetrien i elektrodeopstillingen ikke kan overholdes her. De tilsyneladende modstande for hver af de 8 elektrodeafstande præsenteres i form af fladedækkende isoohmmeterkort i bilag 2. Det drejer sig om elektrodeafstandene: 2, 3, 4. 5, 10, 15, 20 og 30 meter. De tilsyneladende modstande er endvidere tolket med 3-lags modeller med lateralt sammenbundne lagmodstande og flydende laggrænser. Lagfølgetolkningerne præsenteres i bilag 3 som fladedækkende konturkort over middelmodstandene i dybdeintervallerne 0-5, 5-10, og meter. Samtlige kort er fremstillet ved interpolation mellem de geofysiske målepunkter og ved brug af gridrutinen kriging, hvorfor der på kortene kan forekomme strukturer mellem de kørte linjer, der ikke svarer til de faktiske modstandsforhold. Der er på fladekortene anvendt en søgeradius på 250 meter for at opnå stor fladedækning. Endelig er modstandsdataene præsenteret vha. 8 modstandsprofiler, hvor de tolkede modstandsmodeller er vist langs de målte linjer, bilag Undersøgelsens resultater Isoohmmeterkort Det kortlagte område som helhed udviser betydelige modstandsvariationer. Overordnet findes de højeste modstande i den nordlige del af interesseområdet samt i den sydøstligste del, hvor de høje modstandsniveauer indikerer forekomst af sandede og grusede aflejringer, mens lave modstande centralt i området indikerer mere lerede aflejringer eller aflejringer med vekslende lithologi. Der henvises til bilag 2. På isoohmmeterkortet med elektrodeafstand a=2 ses høje til meget høje modstande på mere end 1000 ohmmeter i den nordligste del fra Ravndal og øst på, samt i den nordvestlige del ved Esdal og i områdets sydligste del. Centralt og længst mod sydøst ses lavere modstande på omkring 100 ohmmeter. På isoohmmeterkortet med elektrodeafstand a=3 m ses stadig meget høje modstande på over 1000 ohmmeter i hele det nordlige område og også høje modstande i den sydlige del. Dog begynder der at ses lave modstande omkring ohmmeter længst mod sydøst samt centralt i området. Side 14 af 30

17 Regional Udvikling På isoohmmeterkortet med elektrodeafstand a=4 m ses et modstandsbillede som er tilsvarende modstandsbilledet ved elektrodeafstand a=3 m; dog ses lidt lavere modstandsforhold i den sydøstlige del. På isoohmmeterkortet med elektrodeafstand a=5 m ses igen en tilsvarende fordelingen af områder med høje og lave modstande. Modstandsniveauet i den nordlige del af området er stadig høj, men er faldet lidt lige vest for Ravndal til mellem ohmmeter. På isoohmmeterkortet med elektrodeafstand a=10 m ses et overordnet fald i modstandsniveauet til ca ohmmeter i de tidligere højmodstandsområder. Kun enkelte områder længst mod nord, vest og syd udviser stadig høje modstande på over 1000 ohmmeter. Centralt og længst mod sydøst ses stadige lave modstande, men nu med lidt højere modstandsniveauer end ved de forrige elektrodeafstande. På isoohmmeterkortet med elektrodeafstand a=15 m og a= 20 m ses tilsvarende modstandniveauer som ved den foregående elektrodeafstand på a=10 m. Dog ses ved a= 20 m en mindre udvidelse af området i nord med høje modstande på mere end 1000 ohmmeter På isoohmmeterkortet med elektrodeafstand a=30 er modstandsforholdene tilsvarende modstandsforholdene ved de tidligere elektrodeafstande på a=10 m og a=15 m. Tolkede modstandskort Der er udarbejdet konturkort over middelmodstandene i de ovenfor nævnte dybdeintervaller på: 0-5, 5-10, og meter. Der henvises til bilag 3. På kortene over dybdeintervallerne 0 5 og 5-10 meter genfindes i store træk modstandsbilledet fra isoohmmeterkortene med de korte elektrodeafstande. Den nordlige og nordvestlige del af området domineres af høje modstande, over 1000 ohmmeter, mens der i den centrale og sydlige del gennemgående ses lavere modstande under 200 ohmmeter. På de efterfølgende kort for dybdeintervallerne og meter er det fortsat de høje modstande som dominerer billedet i den nordlige og nordvestlige del samt længst mod syd. Her ses overvejende modstande over 1000 ohmmeter. I den centrale og sydlige del af området ses betydeligt lavere modstande, generelt set under 200 ohmmeter. Dybdeinterval kortet m viser ligeledes en begyndende fald i modstandsniveauet længst mod nord til under 200 ohmm. Modstandsprofiler Der er udarbejdet 8 modstandsprofiler, hvor de tolkede modstandsmodeller er vist langs de målte linjer. Der henvises til bilag 1, der viser profilernes beliggenhed og bilag 4, der viser selve profilerne. Side 15 af 30

18 Regional Udvikling Modstandsprofilerne viser overordnet det samme modstandsbillede som det ses på isoohmmkortene og konturkortene med høje modstande i den nordlige del af området og i den sydøstligste del samt lave modstande centralt. Resultat Det samlede resultat af den geofysiske kortlægning viser et nordligt område og et sydligt område med høje til meget høje modstande, der indikere sandede og grusede aflejringer. Området i midten viser lavere modstande, der kunne tyde på mere lerede aflejringer eller aflejringer med vekslende lithologi. Side 16 af 30

19 Regional Udvikling 4. Borearbejde Der er udført 7 lagfølgeboringer indenfor interesseområdet til en vurdering af råstofmængde og råstofkvalitet. Boringerne er placeret på baggrund af den geofysiske PACES kortlægning. Der henvises til figur 4.1 for boringernes placering. Boringerne er placeret, hvor de geofysiske data dels viser et højt råstofpotentiale og dels hvor der umiddelbart er et mindre potentiale. Den planlagte boredybde er ligeledes estimeret på baggrund af den geofysiske kortlægning. Boringerne er placeret således, at de både kan sige noget om råstofmængde i dybden og om råstoffets udbredelse. Boringerne er vist i forhold til PACES middelmodstandsintervallet 5-10 m, idet boringerne generelt er stoppet i dette dybdeinterval. Figur 4.1. Boringernes placering vist i forhold til de geofysiske PACES data i middelmodstandsintervallet 5-10 m.u.t. Høje modstand (røde farver) angiver sandede aflejringer, mens lave modstande (blå farver) angiver lerede aflejringer. Borearbejdet er udført i perioden den 15. april til den 29. april Boringerne er udført som snegleboringer med en 8 snegl for at sikre nok materiale til de efterfølgende analyser. Boringerne blev udført uden forerør. Side 17 af 30

20 Regional Udvikling Som det fremgår af tabel 4.1, blev de planlagte boredybder ikke nået i 5 af boringerne, primært pga. groft materiale, som fik borehullet til at skride sammen, men også i en enkelt boring pga. højtliggende grundvandsspejl. Da de 2 boringer til planlagt 20 meters dybde blev stoppet før tid pga. sammenskridning af borehul, blev det forsøgt at bore til 20 m i den sidste boring B5, men denne blev ligeledes standset pga. sammenskridning af borehul. Boring Planlagt boredybde Endelig boredybde Årsag B1 10 m 7,5 m Stoppet pga. groft materiale, sten og begyndende sammenskridning af borehul B2 10 m 5,0 Stoppet pga. højtliggende grundvandsspejl og begyndende sammenskridning af borehul B3 10 m 10 m B4 20 m 6 m Stoppet pga. groft materiale og begyndende sammenskridning af borehul B5*) 10 m 10,5 m Stoppet pga. groft materiale og begyndende sammenskridning af borehul B6 20 m 6 m Stoppet pga. groft materiale og begyndende sammenskridning af borehul B7 10 m 7,5 m Stoppet pga. groft materiale, sten og begyndende sammenskridning af borehul Tabel 4.1. Planlagte og endelige boredybder. 4.1 Boringer og prøveudtagning DGU nr B1 I boring B1 blev der i intervallet 0,5-3,5 m.u.t. fundet fin til mellemkornet smeltevandssand, sorteret, svag leret, svag gruset og med et varierende indhold af sten. Fra 3,5 7,5 m.u.t. blev der fundet fin til mellemkornet smeltevandssand, der er gruset og stærkt stenet. Boringen blev standset i 7,5 m dybde pga. groft materiale og begyndende sammenskridning af borehul. Der henvises til bilag 5, boreprofiler. DGU nr B2 I boring B2 blev der i intervallet 0,1 5,0 m.u.t. fundet velsorteret, fin til mellemkornet smeltevandssand, der er svag siltet og med enkelte sten. Side 18 af 30

21 Regional Udvikling Der blev observeret et grundvandsspejl i 3,45 m under terræn. Dette bevirkede at boringen begyndte at skride sammen og måtte stoppes 5 m.u.t. Der henvises til bilag 5, boreprofiler. DGU nr B3 I boring B3 blev der i intervallet 0,3 5,0 m.u.t. fundet velsorteret til sorteret finkornet, svag gruset smeltevandssand, der er svag siltet og leret med enkelte sten. Derunder forekommer fra 5,0 m.u.t. til boringen standser i 10 m.u.t. fin til mellemkornet smeltevandssand, der er svag gruset og med enkelte sten. Der henvises til bilag 5, boreprofiler. DGU nr B4 I boring B4 blev der i intervallet fra 0,2 til 1,0 m.u.t. fundet finkornet smeltevandssand, der er svag siltet og med enkelte sten, underlejret af 1 m moræneler fra 1 2 m.u.t. Derunder fra 2 5 m.u.t. kommer mellem til grovkornet smeltevandssand, der er stærkt gruset og stenet. Nederst i boringen fra 5 til 6 m.u.t., hvor boringen blev standset pga. groft materiale og deraf begyndende sammenskridning af borehul, bliver materialet groft og der forekommer grus, der nedefter bliver stenet. Der henvises til bilag 5, boreprofiler. DGU nr B5 I boring B5 blev der i intervallet fra 0 til 2 m.u.t. fundet moræneler. Derunder i intervallet fra 2,0 8,5 m.u.t. ses overvejende mellemkornet smeltevandssand med et varierende indhold af grus og sten. Overordnet består dette interval af groft materiale. Nederst i boringen fra 8,5 til 10,5 m.u.t. ses fin- til mellemkornet smeltevandssand med enkelte sten. Boringen standses i 10,5 m, idet materialet derunder igen bliver så groft, at der ses en begyndende sammenskridning af borehul. Der henvises til bilag 5, boreprofiler. DGU nr B6 I boring B6 ses i intervallet fra 0 til 2,0 m.u.t. fin til mellemkornet smeltevandssand, svag leret med indhold af grus og sten. Derunder bliver materialet mere groft og i intervallet fra 2,5 til 6,0 m.u.t., hvor boringen standses, da borehullet begynder at skride sammen, forekommer grus, der er stenet. Der kan erkendes en svag indtrængen af vand i boringen. Der henvises til bilag 5, boreprofiler. DGU nr B7 I boring B7 blev der i intervallet fra 0,2 til 3,0 m.u.t. fundet moræneler. Derunder ses i intervallet 3,0 til 7,5 m.u.t. mellem til grovkornet smeltevandssand, der er gruset og stenet. Boringen standses i 7,5 m.u.t., da der ses en begyndende sammenskridning af borehul. Der henvises til bilag 5, boreprofiler. Side 19 af 30

22 Regional Udvikling 5. Laboratorieundersøgelser Der er udtaget prøver til laboratorieanalyse med henblik på en vurdering af råstoffernes kvalitet. Der blev udtaget 11 puljede prøver til analyse af kornstørrelsesfordelingen og sandekvivalenten, SE. Det vil sige, at flere sand- og grusprøver fra flere intervaller fra den samme boring er blevet opblandet. Der henvises til tabellerne 5.1 og 5.2 for intervallerne og resultaterne. De puljede prøver er således et udtryk for den gennemsnitlige værdi i det pågældende interval. Kornstørrelsesfordelingen er fundet ved sigtning med standard sigter (DS/EN 933-1). Resultaterne er optegnet som kornkurver og indtastet på boreprofilerne. Der henvises til bilag 5, boreprofiler, og bilag 6, analyseresultater. Sandekvivalenten/SE angiver indholdet af sand (DS/EN 933-8). Prøvningen udføres på 0-4 mm fraktion. SE angiver i procent indholdet af sand og grovere fraktioner i forhold til materialets totale volumen, når en prøve bundfældes i en calciumcloridopløsning (SE=100 h 2 /h 1 ). SE er en indirekte oplysning om prøvens relative indhold af fine bestanddele som ler og silt. En SE på 100 % indeholder ikke fine bestanddele, mens en SE på 0 % angiver et materiale udelukkende bestående af ler og silt. Der henvises til bilag 6, analyseresultater. På baggrund af kornstørrelsesfordelingen og SE blev der yderligere udvalgt prøver til analyse for indholdet af reaktivt flint (TI-B-52), for indholdet af lette korn under 2400 kg/m3 (DS 405.4), for bjergartsfordelingen (DS 405.1) samt for flintabsorption (TI-B-75). Der henvises til tabel 5.3 for intervallerne og resultaterne. Der henvises til bilag 6, analyseresultater. Resultaterne viser, hvilke produkter råstoffet egner sig til, og her især om det egner sig som tilslag i beton, som stabil grus eller som bundsikrings materiale. Side 20 af 30

23 Regional Udvikling DGU nr. Borings-nr.. Prøveinterval D50 mm U-tal (d60/d10) Grus % Filler % (puljede prøveintervaller) Sandekvivalent/SE (DS/EN 933-8) B1 0,5-2,5 0, B1 3,0-7,5 1, B2 1,5-5,0 0, B3 0,5-5,0 0, B3 5,5-10,0 0, B4 2,5-5,0 4, B4 5,5-6, B5 4,0-5,0 0, B5 8,5-10,5 0, B6 2,5-6, B7 3,0-7,5 8, Tabel 5.1. Analyseintervaller og resultater af kornstørrelsesfordelingen og sandekvivalenten SE. Desuden aflæst indhold af filler samt beregnet U-tal. Middelkornstørrelsen ligger mellem ca. 0,17 og 17 mm, og fillerindholdet (kornstørrelser mindre end 0,063 mm) ligger fra ca. 1 til ca. 23 %. Grusindholdet, dvs. kornstørrelser over 2 mm, ligger mellem 1 og 70 %, fordelt på 24 og 46 % i den sydøstlige del af området, og mellem 50 og 70 % i den nordøstlige del. Forekomsternes sorteringsgrad, dvs. muligheden for at komprimere materialet ved indbygning ved anlægsarbejder, fremgår af U-tallet. U-tallet beregnes ved at dividere gennemfaldet ved 60 % med gennemfaldet ved 10 %. U-tallet kan kun beregnes i boringerne B4 til B7, hvor det varierer mellem 2 og 73. I forbindelse med kornstørrelsesanalysen er der lavet analyse af sandekvivalenten SE. Denne ligger mellem 2 og 62 %, med de højeste værdier i den nordøstlige del af området. Der blev efterfølgende udvalgt 7 prøver, hvor der yderligere blev indtegnet kurver for stabil grus til en vurdering af materialets egnethed til anvendelse som stabil grus. Efterfølgende blev de resterende 4 prøver vurderet i forhold til kurverne for stabil grus. Umiddelbart vurderes intervaller i boringerne B4, B6 og B7 at være egnet som stabil grus. Til bundsikring og stabil grus skal SE være over 30 % for kvalitet II og hhv. mindst 40 % og 34 % for kvalitet I /10/. Side 21 af 30

24 Regional Udvikling Resultatet fremgår af nedenstående tabel 5.2 samt af bilag 6. DGU nr. Borings-nr.. Prøveinterval Stabil grus Egnethed U-tal Grus % Filler % (puljede prøveintervaller) Sandekvivalent/SE (DS/EN 933-8) B1 0,5-2,5 (Ja) B1 3,0-7,5 (Ja) B2 1,5-5,0 Nej B3 0,5-5,0 Nej B3 5,5-10,0 Nej B4 2,5-5,0 (Ja) B4 5,5-6,0 Ja B5 4,0-5,0 (Nej) B5 8,5-10,5 Nej B6 2,5-6,0 Ja B7 3,0-7,5 Ja Tabel 5.2. Vurdering af materialets egnethed som stabil grus på baggrund af kurver for stabil grus. Parentes angiver, at dele af fraktionen kan benyttes som stabil grus. Det skal bemærkes, at prøveintervaller, der ikke umiddelbart er kategoriseret som egnet, sandsynligvis vil kunne bruges ved opblanding med egnede intervaller. På baggrund af prøvebeskrivelser, kornstørrelsesfordelingen og sandekvivalenten blev der yderligere udvalgt 1 prøve fra boring B1 til analyse af indholdet af reaktivt flint samt 3 prøver fra boringerne B1, B4 og B6 til analyse for indholdet af lette korn under 2400 kg/m 3, for bjergartsfordelingen samt for flintabsorption. Resultaterne fremgår af tabel 5.3 og 5.4 samt bilag 6. Nederst i tabellerne er angivet de krav, der er til materialet, såfremt det skal anvendes som tilslag i beton. Side 22 af 30

25 Regional Udvikling DGU nr. Boringsnr.. Prøveinterval (puljede prøveintervaller) Sandanalyse Indholdet af reaktivt flint (porøs flint og porøs opalflint) 0-2 mm (TI-B-52) mm (TI-B-52) mm Totalt % reaktivt (beregnet) B5 4,0-5, B5 8,5-10,5 1,5 % 23,3 % 2,1 % DS/EN % Krav M DS/EN % Krav A DS/EN % Krav E Tabel 5.3. Analyseintervaller og resultater af indholdet af reaktivt flint. Det fremgår af analyseresultatet, at det beregnede totale % reaktivt er på 2,1 %, hvorfor materialet umiddelbart kun egner sig til krav P, hvor der ikke er krav til indholdet af reaktivt flint. Side 23 af 30

26 Regional Udvikling DGU nr. Boringsnr.. Prøveinterval (puljede prøveintervaller) Stenanalyse (Fraktionen 8-16 mm) Indholdet af lette korn under 2400 kg/m 3 (DS 405.4) 3 Indholdet af lette korn under 2200 kg/m 3 (DS 405.4) 3 10% Flint absorption (TI-B 75) B1 3,0-7,5 11,7 % 6,2 % 2,2 % B4 2,5-5,0 15,1 % 9,5 % 1,9 % B4 5,5-6, B6 2,5-6,0 17,4 % 10,5 % 2,6 % DS/EN % 2,5 % Krav M DS/EN % 1,1 % Krav A DS/EN Krav E 1 % < 2500 kg/m 3 1,1 % Tabel 5.4. Analyseintervaller og resultater af indholdet af lette korn under 2400 kg/m 3, af lette korn under 2200 kg/m 3 og 10% flintabsorption. Det fremgår af analyseresultaterne, at stenmaterialerne ikke opfylder kravet til klasse M materialer i henhold til DS/En med hensyn til lette korn < 2400 kg/m 3. Med hensyn til 10 % flint absorption opfylder materialet i boring B1 og B4 kravene med indhold under 2,5 %. Det vurderes derfor, at nogle af forekomsterne i både det nordlige og sydlige område med en forarbejdning kan gøres anvendelig til klasse M materialer. Analyserapporterne er vedlagt i bilag 6. Det fremgår således af analyseresultaterne, at råstofmaterialet i Blære nord - vest området egner sig som sand tilslag til beton til klasse P materialer, dvs materialer uden krav. På baggrund af SE tallet vurderes materialet ligeledes at egne sig som bundsikringsmateriale kvalitet I. Side 24 af 30

27 Regional Udvikling I område Blære nord øst vurderes materialet ved boring B4 at egne sig som sten tilslag til beton til klasse M materialer ved forarbejdning samt til bundsikringsmateriale kvalitet I, mens materialerne omkring boring B6 kun egner sig til klasse P materialer. Desuden har materialerne i Blære nord øst en kornstørrelsesfordeling, der gør materialet egnet til stabil grus. I Blære syd området vurderes materialet at kunne gøres anvendelig som tilslag til beton til klasse M materialer med en forarbejdning. Side 25 af 30

28 Regional Udvikling 6. Råstofgeologisk sammenstilling På baggrund af den råstofgeologiske kortlægning er der foretaget en vurdering af den potentielle råstofmængde i området. Der vurderes at være 3 områder, som er potentielle råstofområder, 2 område i den nordlige del af interesseområdet og 1 område i den sydøstlige del af interesseområdet. Der henvises til figur 6.1 for en afgrænsning af de 3 områder, herefter benævnt Blære nord øst, Blære nord vest og Blære syd. De øvrige områder vurderes ikke umiddelbart at være interessante med hensyn til råstofressource. Figur 6.1. Blære interesseområde med de 3 områder Blære nord øst, Blære nord vest og Blære syd. Råstofressourcens ned grænse vurderes generelt på baggrund af de geofysiske resultater sammenholdt med boringer uden for interesseområdet at have en gennemsnitlig dybde på omkring 20 m for Blære nord området. De geofysiske resultater viser i intervallet fra m en ændring i modstandsforholdene mod lavere modstande og flere råstofboringer mod øst viser en nedre grænse for råstoffet ved ca m; dog viser en enkelt boring fin- til mellemkornet sand til en dybde af 34 m. Der henvises til figur 6.2. For Blære syd området vurderes den nedre grænse for ressourcen at ligge lidt højere omkring 15 m. Dette skyldes en mere markant ændring i modstandsbilledet mod lavere modstande i intervallet fra m end det blev set i Blære nord. Få boringer (DAPCO) lige uden for interesseområdet viser sandede aflejringer til omkring 15 m. Der henvises til figur 6.2. Side 26 af 30

29 Regional Udvikling Blære nord øst udgør ca. 91 ha. Råstoffets anslåede mægtighed på baggrund af geofysiske data udgør ca. 18 m med en overjordstykkelse på ca. 2 m. Bund af råstofressourcen blev ikke truffet i den geofysiske kortlægning, hvorfor en mægtighed af 18 m vurderes at være et konservativt skøn. Råstoffet består af mellem til grovkornet smeltevandssand, der er stærkt gruset og stenet. Der er et vurderet tilgængeligt råstofvolumen på ca. 8 mio. m 3, når der tages hensyn til bebyggelse, tekniske anlæg og veje mv. Grundvandsspejlet vurderes at ligge mellem kote 28 og 14, dvs. mellem ca. 24 til 28 m under terræn. Der er på baggrund af dette vurderet, at det tilgængelige råstofvolumen på ca. 8 mio. m 3 ligger over grundvandsspejl. Materialet vurderes i boring B4 at egne sig som sten tilslag til beton til klasse M materialer ved forarbejdning samt til bundsikringsmateriale kvalitet I, mens materialerne omkring boring B6 kun egner sig til klasse P materialer. Generelt vurderes materialet på baggrund af kornstørrelsesfordeling ligeledes at være egnet til stabil grus. Der henvises til figur 6.2. Blære nord vest udgør ca. 27 ha. Råstoffets anslåede mægtighed på baggrund af geofysiske data udgør ca. 18 m med en overjordstykkelse på ca. 2 m. Bund af råstofressourcen blev ikke truffet i den geofysiske kortlægning, hvorfor en mægtighed af 18 m vurderes at være et konservativt skøn. Råstoffet består af overvejende mellemkornet smeltevandssand med et varierende indhold af grus og sten, der tiltager med dybden. Der er et vurderet tilgængeligt råstofvolumen på ca. 2,4 mio. m 3, når der tages hensyn til bebyggelse, tekniske anlæg og veje mv. Grundvandsspejlet vurderes at ligge omkring kote 30, dvs. mellem ca m under terræn. Der er på baggrund af dette vurderet, at i den vestlige del af området vil ca. 0,3 mio m 3 af råstofressourcen ligger under grundvandsspejl, svarende til ca. 12 % af den samlede ressource i området. Materialet vurderes i boring B5 at egne sig som sand tilslag til beton til klasse P materialer, dvs. materialer uden krav samt til bundsikringsmateriale kvalitet I. Der henvises til figur 6.2. Blære syd udgør ca. 14 ha. Råstoffets anslåede mægtighed på baggrund af geofysiske data udgør ca. 11,5 m med en overjordstykkelse på ca. 3,5 m. Bund af råstofressourcen blev ikke truffet i den geofysiske kortlægning, hvorfor en mægtighed af 11,5 m vurderes at være et konservativt skøn. Råstoffet består af fin- til mellemkornet smeltevandssand, der er gruset og stærk stenet. Der er et vurderet tilgængeligt råstofvolumen på ca. 0,8 mio. m 3, når der tages hensyn til bebyggelse, tekniske anlæg og veje mv. Grundvandsspejlet vurderes at ligge mellem kote 32 og 29, dvs. mellem ca m under terræn. Der er på baggrund af dette vurderet, at det tilgængelige råstofvolumen på ca. 0,8 mio. m 3 ligger over grundvandsspejl. Materialet vurderes på baggrund af boring B1 at egne sig som sten tilslag til beton til klasse M materialer ved forarbejdning. Generelt vurderes noget af materialet i den grove fraktion på baggrund af kornstørrelsesfordeling ligeledes at være egnet til stabil grus. Der henvises til figur 6.2. Der henvises til nedenstående tabel 6.1. Side 27 af 30

30 Regional Udvikling Område Areal Råstof- mægtighed Overjordstykkelse Koten for primære grundvandsspejl Total volumen Vurderet tilgængelig volumen Blære nord - øst Blære nord - vest m 2 (ha) m 2 (91 ha) m 2 (27 ha) m m m 3 m 3 18 m 2,0 m mio. m 3 8 mio m ,0 m 30 4,8 mio. m 3 2,4 mio. m 3 Blære syd m 2 11,5 m 3,5 m ,6 mio. m 3 0,8 mio m 3 (14 ha) Tabel 6.1 Områdernes udbredelse, råstofmægtighed, gennemsnitlig overjordstykkelse samt det totale volumen og det vurderede tilgængelige volumen. Figur 6.2. Oversigt over råstofforekomsterne i Blære interesseområde. Side 28 af 30

31 Regional Udvikling Formålet med råstofkortlægning har været at få et overblik over råstofforekomster i interesseområdet. Afgrænsningen af de råstofholdige arealer, og de mængder der er angivet, er udtryk for et groft skøn. Når der skal foregå en konkret indvinding anbefales det, at der bliver udført mere detaljerede undersøgelser af forekomsternes udbredelse og af overjordstykkelsen. Side 29 af 30

32 Regional Udvikling 7. Referencer /1/ Hedeselskabet, 2005: Nordjyllands Amt, Aktivitetsområde 23 - Geofysik. /2/ Smed, P., 1982: Landskabskort over Danmark, Geografforlaget. /3/ Fredericia, J., 1988: Den hydrogeologiske kortlægning af Nordjyllands amtskommune. /4/ Højdemodel, udleveret af Miljøcenter Aalborg. /5/ Jordartskortet, GEUS. /6/ / Andersen, S. og Sjørring, S, 1997: Geologisk Set Det nordlige Jylland, Geografforlaget. /7/ Sandersen, P og Jørgensen, F., 2009: Kortlægning af begravede dale i Jylland og på Fyn. Opdatering , Rapport udarbejdet for statens Miljøcentre. /8/ Den prækvartære overflade, GEUS. /9/ Prækvartærets geologi, Sorgenfrei, T. og Berthelsen, A., 1954: Geology and water well boring. Geological Survey of Denmark III 106 (31) række, 106 s. /10/ Råstofforsyning i Danmark Sand, grus og sten. Vejteknisk Institut, Rapport 163, /11/ Potentialekort 2007 Miljøcenter Aalborg. Side 30 af 30