Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

Transkript

1 Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - FJELSTED Rekvirent Region Syddanmark Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Projektnummer Projektleder Mette Danielsen Assisterende projektleder Jens Demant Bernth Projektmedarbejdere John vendelbo Frandsen, Allan Berner Petersen, Anne Mette Olsen, Claus Bloch Kvalitetssikring Boreentreprenør Analyselaboratorier Arense Nordentoft, Jens Demant Bernth Jysk Geoteknik A/S 4ap-Geoteknik A/S, VBM Laboratoriet A/S Revisionsnr. 1 Godkendt af Anette Marqvardsen Udgivet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Eksisterende data Boringer Geofysiske data Råstoffets udbredelse, tykkelse og volumen Overjordens udbredelse og tykkelse Andelen af grove materialer Råstoffets kvalitet Materialets egnethed som vej- og anlægsmaterialer Materialets egnethed som tilslag til beton Råstofinteresse Råstoffer under grundvandsspejl Råstofgeologisk Konklusion... 14

3 BILAGSFORTEGNELSE Bilag 3 Skemaer 3 / 15

4 1. INDLEDNING Fjelsted kortlægningsområde er beliggende nord for motorvejen ved Fjelsted by, mellem Ejby i vest, Gelsted i syd og Vissenbjerg i sydøst. Kortlægningsområdet udgør ca. 179 ha. Figur 1.1 viser kortlægningsområdet med de nye råstofboringer samt eksisterende boringer. Figur 1.1. Oversigtskort, hvor områdeafgrænsningen er angivet ved rød stregfarve, nye råstofboringer med boringsnr. (sort cirkel) og eksisterende Jupiterboringer (grå cirkel). Terrænet ligger højest i den sydlige del af kortlægningsområdet og der ses et overordnet fald fra syd mod nord fra kote ca. 62 DVR90 i syd til mellem kote 45 og 50 centralt i området til kote ca. 25 længst mod nord. Der ses således et meget varierende terræn inden for kortlægningsområdet. Fjelsted kortlægningsområde er beliggende i et morænelandskab fra sidste istid, Weichsel, præget af et dødislandskab. Der kan således forventes mange mindre afløbsløse lavninger, der er resultatet af smeltet dødis, efterladt under tilbagesmeltningen af den sidste gletscher, se figur 1.2. De overfladenære jordarter består hovedsageligt af smeltevandssand og smeltevandsgrus med mindre afgrænsede områder med morænegrus og moræneler, ferskvandstørv og ferskvandssand. Området afspejler beliggenheden i et dødislandskab, se figur / 15

5 Figur 1.2. Udsnit af Per Smeds Landskabskort over Danmark (Smed, 1981). Kortlægningsområdet er vist med rød stregfarve. Der henvises til Appendix 1 for signaturforklaring til landskabskortet. Figur 1.3. Udsnit af GEUS jordartskortet (1:25.000). Områdeafgrænsningen er angivet ved rød stregfarve. Nye råstofboringer med borings nr. (sort cirkel). Der henvises til Appendix 1 for signaturforklaring til jordartskortet. 5 / 15

6 2. EKSISTERENDE DATA Eksisterende boringer fra GEUS Jupiter database samt geofysiske data fra GEUS GERDA database er inddraget i den råstofgeologiske tolkning af Fjelsted området Boringer Som det fremgår af figur 2.1 findes der 20 eksisterende boringer inden for Fjelsted kortlægningsområde. En stor del af disse boringer er dog mellem 0-5 m dybe. Figur 2.1. De eksisterende boringer i Fjelsted kortlægningsområde. Alle boringer er fra Jupiter databasen, og boringer inden for kortlægningsområdet er inddelt i intervaller efter boringsdybde. Endvidere er det angivet hvilke boringer, der er råstofboringer. Boringer uden for kortlægningsområdet har grå signatur og er ikke dybdetematiseret. Boringerne fordeler sig dybdemæssigt som vist i nedenstående tabel 2.1. Antal boringer fordelt på boredybde 0-5 m 5-10 m m m m > 30 m I alt Fjelsted Tabel 2.1. Antal boringer inden for Fjelsted kortlægningsområde opdelt efter dybde. 6 / 15

7 2.2. Geofysiske data Der findes en geofysiske SkyTEM kortlægning inden for Fjelsted kortlægningsområde, som det fremgår af nedenstående figur 2.2. Figur 2.2. Middelmodstandskort for SkyTEM i intervallet 0-5 m u.t i området ved Fjelsted, angivet ved rød stregfarve. Eksisterende Jupiterboringer ses med grå cirkel og DGU nr., mens de nye råstofboringer er angivet med sort cirkel og boringsnr. De geofysiske data er angivet ved en sort stjerne. Der henvises til Appendix 1 for den geofysiske farveskala. De geofysiske SkyTEM middelmodstandskort i 0-5 m u.t. viser middelhøje modstande i den nordlige og sydlige del af området, der kan indikere sandede aflejringer, mens der i den øvrige del af området ses forholdsvis lave modstande, der vurderes at repræsentere lerede aflejringer. I intervallet 5-10 m u.t. er modstandsniveauerne de samme, dog en anelse lavere, hvilket sandsynligvis indikere mere lerede aflejringer. I modstandsintervallet m u.t. ses der nu kun middelhøje modstande længst mod 7 / 15

8 nord, som også aftager i intervallet fra m u.t. Det vurderes, at de lerede aflejringer nu er mere gennemgående i hele kortlægningsområdet. I niveauet fra m u.t. øges modstandsforholdene i nord, men det overordnede billede er stadig overvejende lerede aflejringer, alternativt vekslende lerede og sandede aflejringer i kortlægningsområdet. 3. RÅSTOFFETS UDBREDELSE, TYKKELSE OG VOLUMEN Der er udført 11 boringer i hele Fjelsted kortlægningsområde, heraf 2 boringer ved FJE_4 og FJE_4a. Der er 10 boringer til 10 m u.t og en enkelt er til 11 m u.t., se figur 1.1. I boring FJE_B1 ses under et ca. 0,5 m muldlag, fin-mellemkornet, leret og stenet smeltevandssand fra ca. 0,5 til 2,1 m u.t. Herunder følger moræneler til bund af boringen i 10 m u.t. I boring FJE_B2 ses øverst ca. 0,5 m muldlag, hvorunder der følger moræneler til ca. 2,1 m u.t., Dette underlejres af fin- til mellemkornet, velsorteret smeltevandssand til ca. 4,1 m u.t., hvorunder der forekommer vekslende ler- og siltlag til ca. 7,3 m u.t., inden aflejringerne går over i moræneler til bund af boringen 10 m u.t. I boring FJE_B3 ses under et ca. 1 m tykt muldlag, fin-mellemkornet, leret, gruset og stenet smeltevandssand til ca. 3,8 m u.t. Herunder følger moræneler til bund af boringen i 10 m u.t. I boring FJE_B4 ses øverst et ca. 0,7 m tykt muldlag, hvorunder der optræder vekslende ler- og siltlag til bund af boringen i 10 m u.t. I boring FJE_B4A ses under et ca. 0,6 m tykt muldlag, smeltevandsler til ca. 5 m u.t. Dette underlejres af vekslende lag af smeltevandssilt og smeltevandsler til bund af boringen i 10 m u.t. I boring FJE_B5 ses under et tyndt muldlag, moræneler til bund af boringen i 10 m u.t., kun afbrudt af et tyndt siltlag fra ca. 6,8 til 8,2 m u.t. I boring FJE_B6 ses øverst et tyndt muldlag, hvorunder der optræder finkornet smeltevandssand, der øverst er svagt leret og nedefter bliver siltet og leret, til bund af boringen i 10 m u.t. I boring FJE_B7 ses øverst et tyndt muldlag, der går over i smeltevandssilt til ca. 1,5 m u.t. Dette underlejres af finkornet, velsorteret smeltevandssand til ca. 9,4 m u.t, hvorunder der følger moræneler til bund af boringen 10 m u.t. 8 / 15

9 I boring FJE_B8 ses øverst et meget tyndt muldlag, der går over i leret og svagt gruset morænesand til ca. 1,9 m u.t., hvorunder der følger moræneler til bund af boringen i 10 m u.t. I boring FJE_B9 ses øverst et tyndt muldlag, der går over i fin- til mellemkornet, leret og gruset, stenet smeltevandssand til ca. 1,8 m u.t. Herunder følger moræneler til ca. 2,3 m u.t. og derpå vekslende lag af smeltevandsler og silt til bund af boringen 10 m u.t. I boring FJE_B10 ses øverst et tyndt muldlag, der går over i fin- til mellemkornet, leret og gruset til svagt gruset og stenet til svagt stenet smeltevandssand til ca. 3,8 m u.t. Herunder følger moræneler til bund af boringen 10 m u.t. Der tolkes forekomst af råstoffer i boringerne FJE_B3, FJE_B9 og FJE_B10. Det tynde sandlag i FJE_B1 er muldet og leret og selvom det er stenet, vurderes det ikke at være anvendelig som råstof. Det samme gælder de øvrige, fin- til mellemkornede sandlag, der derfor medregnes til overjord og overskudsjord. De eksisterende Jupiterboringer inden for og tilgrænsende kortlægningsområdets delområder, hvor der er tolket råstoffer i de nye råstofboringer, er gennemgået og boringer med lithologisk information viser, at der i området ved FJE_B3 er begrænsede mængder råstoffer mellem 2,1 og 2,3 m. I området ved FJE_B9 er der i boring DGU nr ca. 10 m råstoffer, dog med en større mægtighed af overjord og overskudsjord, mens der i området ved FJE_B10 er 3,4 m råstoffer i boring DGU nr lige øst for området. Boringerne udviser således begrænsede mængder råstoffer eller større mængder overjord. Der henvises til skema 2-4 i bilag 3. Der er ikke opstillet et GS3D projekt for Fjelsted kortlægningsområde, idet det ikke blev vurderet hensigtsmæssigt på grund af de mange mindre områder. Der er derfor kun foretaget en beregning af råstofmængden i de områder, hvor der vurderes at være råstoffer. Hertil er benyttet den gennemsnitlige råstoftykkelse i boringerne inden for det aktuelle areal Overjordens udbredelse og tykkelse Overjorden i kortlægningsområdet består generelt af et muldlag mellem 0,5 og 0,75 m. Under muldlaget ses i hovedparten af boringerne moræneler, smeltevandssilt eller smeltevandsler og i enkelte boringer finkornet smeltevandssand. Overjordstykkelsen varierer meget inden for kortlægningsområdet overvejende ca. 10 m i hovedparten af de nye råstofboringer, enkelte af disse dog mellem 0,2 og 1,1 m. I 9 / 15

10 de eksisterende boringer ses i en enkelt DGU nr ,5 m overjord, mens mægtigheden i de øvrige varierer mellem 0,2 og 0,5 m. Der henvises til skema 2 til 4 i bilag 3. I vurderingen af forholdet mellem overjord og overskudsjord i forhold til råstoflagets tykkelse er der udarbejdet en graf ud fra vejledning i fremstilling af C-kort. Der er udarbejdet en graf for hhv. de nye råstofboringer og for de eksisterende boringer i Jupiterdatabasen, se figur 3.2 og 3.3. Forholdet mellem overjord/overskudsjord og råstoffer i de nye råstofboringer viser, at kun boring DGU nr ligger i kategori I. 2 boringer DGU nr og 1840 ligger i kategori II. De øvrige boringer ligger på grund af en stor tykkelse af overjord/overskudsjord i kategori III. Det skal bemærkes, at der er tolket 10 m overjord i 6 boringer, hvorfor datapunkterne for disse ligger samme sted i diagrammet. I forholdet mellem overjord/overskudsjord og råstoffer i de eksisterende boringer fordeler boringerne sig med halvdelen i kategori I, 2 boring i kategori II og en boring i III og afspejler den varierende mængde overjord/overskudsjord og råstoffer. Figur 3.2 C-kort for nye råstofboringer. Det skal bemærkes, at der er tolket 10 m overjord i 6 boringer og ingen råstoffer, hvorfor datapunkterne ligger det samme sted i diagrammet. 10 / 15

11 Figur 3.3. C-kort for eksisterende boringer inddraget i råstofvurderingen Andelen af grove materialer I de nye råstofboringer med kornstørrelsesanalyser er der foretaget en teoretisk beregning af meter grus i fraktionen > 2 mm i hvert enkelt lag og derpå summeret for de enkelte boringer. I Fjelsted er der foretaget kornstørrelsesanalyse i boring FJE_B10 i intervallet 1-2 m u.t., se skema 1 i bilag 3, for de analyserede lag. En teoretisk beregning af meter grus i fraktionerne > 2 mm giver 0,7 m grus i FJE_B10 inden for det samlede råstoflag på 2,5 m, se skema 2 i bilag 3. Endvidere viser den teoretiske beregning af meter grus og sten i fraktionen > 4 mm og >16 mm, at der er hhv. 0,48 m og 0,15 m. Se skema 2 i bilag 3 nedenfor Råstoffets kvalitet Materialet er på baggrund af kornkurverne og laboratorieanalyserne af sand- og stenfraktionen vurderet med henblik på egnethed til vej- og anlægsmaterialer, stabilt grus og bundsikringsmateriale samt som betonsand eller groft tilslag til beton. I Fjelsted kortlægningsområde er materialet i boring FJE_B10 ( ) undersøgt i intervallet 1-2 m u.t. for egnethed til vej- og anlægsmaterialer, stabilt grus og bundsikringsmateriale samt som betonsand. 11 / 15

12 Se bilag 3 nedenfor, skema 2 og Materialets egnethed som vej- og anlægsmaterialer Kornkurverne er i forbindelse med den aktuelle tolkning blevet optegnet med grænseintervallerne for stabilt grus. I analyseintervallet 1-2 m u.t. i FJE_B10 ligger prøvematerialet uden for grænseintervallet, på nær i de nedre fraktioner. SE værdien i intervallet er kun 25, mens indholdet af filler er 7 %. På baggrund heraf, vurderes materialet ikke at egne sig til stabilt grus. Se skema 1 og 5 i bilag 3. Såfremt muligheden for at oparbejde materialet til stabilt grus vurderes ud fra, at indholdet af materiale > 16 mm skal være over 5 %, vurderes materialet i FJE_B10 med et indhold >16 mm på 6 % at kunne oparbejdet til stabilt grus. Men idet SE kun er på 25 %. er den endelige vurdering, at materialet i boringen ikke kan oparbejdes til stabilt grus. En vurdering af materialets egnethed som bundsikringsmateriale viser, at materialet ikke egner sig til bundsikringsmateriale på grund af den lave SE værdi (DS/EN 13285) Materialets egnethed som tilslag til beton Materialets egnethed som betonsand i fraktionen 0-4 mm er analyseret i intervallet 1-2 m u.t. Materialet er analyseret for total % reaktivt flint (TI-B-52), og det fremgår af analyseresultatet, at indholdet af den beregnede totale % reaktivt flint er på hhv. 0,5 %, Materialet egner sig derfor i fraktionen 0-4 mm til betonsand til klasse E materialer, dvs. materialer der kan benyttes i et ekstra aggressivt miljø. Se skema 1 og 5 i bilag Råstofinteresse Der er foretaget en opdeling af råstofferne i kortlægningsområdet i delområder med: Høj råstofinteresse Moderat råstofinteresse Begrænset eller usikker råstofinteresse Uden eller med svag interesse Inddelingen i de forskellige interesser er foretaget ud fra Region Syddanmarks retningslinjer. Fordelingen af boringer i de 4 kategorier fremgår af bilag 3, skema 2-4. I Fjelsted vurderes 10 af de 11 boringer at være boringerne uden eller med svag interesse, mens der forekommer en enkelt boring med moderat interesse FJE_B10 12 / 15

13 ( ). Årsagen til de mange boringer uden eller med svag interesse er stor mægtighed af overjordstykkelse inkl. overskudsjord og en begrænset mængde råstof. Inden for Fjelsted kortlægningsområde er der afgrænset et enkelt delområde i den østlige del af kortlægningsområdet forhold til råstoftykkelse og til råstofinteressen moderat. De øvrige arealer, hvor der ikke tidligere har været eller er igangværende råstofgrave, vurderes at være uden eller med svag interesse. Se figur 3.3. Resultatet af de beregnede voluminer af råstoffer inden for dette delområde viser en beregnet mængde af sandede og grusede råstoffer på ca m 3. Der er ikke registreret et vandspejl under borearbejdet i råstofboringen og til beregning af mængde af råstoffer under grundvandsspejl er der derfor inddraget vandspejlet i de nærliggende boringer, DGU nr og på hhv. -1,7 u.t. og 2,8 m u. t. Dette giver en noget usikkert gennemsnitlig beliggenhed af vandspejlet ca. 1 m u.t. Der vurderes således at ligge ca m 3 under grundvandsspejl i dette område. Der er i denne volumenberegning ikke taget højde for, at der ved indvindingen skal tages hensyn til bl.a. bebyggelse, tekniske anlæg, miljø- og planmæssige interesser. Inden for delområdet vurderes der på baggrund af den nye råstofboring at være en overjordstykkelse på ca. 0,3 m. Dette giver en beregnet mængde af overjord på m 3. Indvindingsmæssigt skal estimeringen af mængden af overjord korrigeres for ikke udnytbare arealer (graveskråninger, veje m.v.) tilsvarende korrektion af råstofmængden. 13 / 15

14 Figur 3.3 Afgrænsning af område, hvor der vurderes at forekomme råstoffer, der kan have erhvervsmæssig interesse. Området har moderat interesse og er vist ved blå skravering. Tidligere og nuværende råstofgrave er vist med lys brun farve Råstoffer under grundvandsspejl Det er beregnet, at ca m 3 råstoffer er beliggende under grundvandsspejl, hvilket omtrent svarer til lidt under halvdelen af den samlede råstofmængde i delområdet. 4. RÅSTOFGEOLOGISK KONKLUSION På baggrund af den samlede råstofgeologiske kortlægning i Fjelsted kortlægningsområde med inddragelse af de 11 nye råstofboringer, eksisterende boringer fra Jupiter database, geofysiske data og laboratorieanalyser, er boringerne klassificeret ud fra deres råstofpotentiale, dvs. indvindingsmæssige interesse, som hhv. høj råstofinteresse, moderat interesse, begrænset interesse eller uden interesse. Den samlede mængde råstof i delområdet, som ses på figur 3.3, samt råstofmængde under grundvandsspejl og mængde af råstoffer i fraktionerne > 2 mm og > 4 mm, er beregnet på baggrund af denne klassificering, se tabel / 15

15 Ha m 3 sand, grus m 3 under m 3 grus > m 3 grus Råstofkvalitet og sten i alt gvs 2 mm > 4 mm Arealer med høj råstofinteresse Arealer med moderat råstofinteresse 4, Betonsand kl. E Arealer med begrænset /usikker råstofinteresse Arealer uden eller med svag råstofinteresse I alt 4, Tabel 4.1 Sammenstilling af resultaterne inden for Fjelsted kortlægningsområde. 15 / 15

16 Bilag 3 Skemaer

17 Bilag 3 Fjelsted Skemaer Skema 1 analyserede lag Områdenavn Boringsnr. DGU. Nr. Prøvetagningsdybde_Bund (m u.t.) Prøvetagningsdybde_Top (m u.t.) Vurderet interval Bund (m u.t.) Vurderet interval Top (m u.t.) Lab nr Under gvs skriv ja/nej Egnet til bundsikring Egnet til stabilgrus efter oparbejdning Egnet som betonsand Egnet som groft tilslag til beton Korn > 2 mm (G2) pct. Korn > 4 mm (G4) pct. Fjelsted FJE_B ,8 0,3 P1 / 1 Nej Nej Ja iu Korn > 16 mm (G16) pct. Skema 2 nye boringer med analyserede lag Områdenavn Boringsnr. DGU. Nr. Meter Overjord (OJ) Meter Overskudsjord (OSJ) Meter råstoflag (SGS) Meter råstoflag under gvs (V) Meter betonsand(b) Beregnet m > 2 mm (G2) Beregnet m > 4 mm (G4) Beregnet m > 16 mm (G16) Lag egnet til bundsikring. Hvis ja, angiv bs (EBS) Lag der kan oparbejdes til stabil grus Hvis ja angiv sg (ESG) Interesse Uden/svag, Begrænset/usikker, Moderat, Høj (I) Fjelsted FJE_B ,3 0 2,5 Ukendt 2,5 0,7 0,48 0,15 Moderat I Graf over forholdet mellem overjord og råjord. Kategori I, II og III (F) Skema 3 Nye boringer uden analyserede lag Områdenavn Boringsnr. DGU. Nr. Meter Overjord (OJ) Meter Overskudsjord (OSJ) Meter råstoflag (SGS) Meter råstoflag under gvs (V) Interesse Uden/svag, Begrænset/usikker, Moderat, Høj (I) Graf over forholdet mellem overjord og råjord. Kategori I, II og III (F) Fjelsted FJE_B Uden/svag III Fjelsted FJE_B Uden/svag III Fjelsted FJE_B ,1 0 1,7 Ukendt Uden/svag II Fjelsted FJE_B Uden/svag III Fjelsted FJE_B4a Uden/svag III Fjelsted FJE_B Uden/svag III Fjelsted FJE_B Uden/svag III Fjelsted FJE_B Uden/svag III Fjelsted FJE_B Uden/svag III Fjelsted FJE_B ,2 0 1,7 Ukendt Uden/svag II Skema 4 eksisterende boringer inddraget i råstofbedømmelsen Områdenavn DGU. Nr. Meter overjord (OV) Meter overskudsjord (OSJ) Meter råstoflag (SGS) Meter råstoflag under gvs (V) Interesse (I) Fjelsted , Uden / Svag III Fjelsted ,2 0 3,4 0,8 Moderat I Fjelsted ,2 8,8 10,4 9,7 Moderat II Fjelsted ,2 0,75 2,15 0,25 Begrænset II Fjelsted ,5 0 2,2 ukendt Begrænset I Fjelsted ,2 0,9 2,3 0 Begrænset I Fjelsted , Uden / Svag III C plot (F)

18 Skema 5 Oversigt Områdenavn Boringsnr. DGU nr. Boredybde mut. Prøvedybde mut. Råstoflagets tykkelse (SGS) (sum boring) m D 50 U tal (D 60 /D 10 ) Materiale >2 mm % Materiale > 4 mm % Materiale > 16 mm % Filler <0,063 mm % Sandækvivalent SE Stabilt grus egnethed Stabilt grus egnethed efter oparbedning Bundsikringsmateriale egnethed Egnet som betonsand Egnet som groft tilslag til betonsand Fjelsted FJE_B Fjelsted FJE_B Fjelsted FJE_B ,7 Fjelsted FJE_B Fjelsted FJE_B4a Fjelsted FJE_B Fjelsted FJE_B Fjelsted FJE_B Fjelsted FJE_B Fjelsted FJE_B ,7 Fjelsted FJE_B ,5 0,381 5, Nej Kl. E