Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

Transkript

1 Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - LANGESKOV Rekvirent Rådgiver Region Syddanmark Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Projektnummer Projektleder Mette Danielsen Assisterende projektleder Jens Demant Bernth Projektmedarbejdere John vendelbo Frandsen, Allan Berner Petersen, Anne Mette Olsen, Claus Bloch Kvalitetssikring Boreentreprenør Analyselaboratorier Arense Nordentoft, Jens Demant Bernth Jysk Geoteknik A/S 4ap-Geoteknik A/S, VBM Laboratoriet A/S Revisionsnr. 1 Godkendt af Anette Marqvardsen Udgivet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Eksisterende data Boringer Geofysiske data Råstoffets udbredelse, tykkelse og volumen Overjordens udbredelse og tykkelse Andelen af grove materialer Råstoffets kvalitet Materialets egnethed som vej- og anlægsmaterialer Materialets egnethed som tilslag til beton Råstofinteresse Råstoffer under grundvandsspejl Råstofgeologisk Konklusion... 14

3 BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Tykkelse af overjord (GS3D) Tykkelse af råstof (GS3D) Skemaer

4 1. INDLEDNING Langeskov kortlægningsområde er beliggende vest nordvest for Birkende by, ca. 2,5 km nordvest for Langeskov. Kortlægningsområdet udgør ca. 94 ha. Figur 1.1 viser kortlægningsområdet med de nye råstofboringer samt eksisterende boringer. Figur 1.1. Oversigtskort, hvor områdeafgrænsningen er angivet ved rød stregfarve, nye råstofboringer med borings nr. (sort cirkel) og eksisterende Jupiterboringer (grå cirkel). Terrænet i forbindelse med kortlægningsområdet domineres af 2 nordvest-sydøst gående højderygge, dels gennem det nordlige område og lige syd for det sydlige område. Terrænet lige omkring kote 18 DVR90 langs disse højderygge og falde herfra til begge sider, således at terrænet mellem højderyggene ligger omkring kote 12 DVR90og i det nordlige område falder det mod nord til omkring kote 11,5, inden det længst mod nordøst stiger svagt til kote ca. 15. Langeskov kortlægningsområde ligger i forbindelse med et større hedesletteområde, hvor der centralt i dette optræder rygge af moræneler (Smed, 1981), som det fremgår af figur 1.2. Det er formodentligt disse morænelersrygge, der fremstår som højderygge i terrænmodellen, som beskrevet ovenfor. De overfladenære jordarter viser moræneler langs højderyggene, mens der i smeltevandsfloddalen forekommer senglacialt ferskvandssand, se figur / 15

5 Figur 1.2. Udsnit af Per Smeds Landskabskort over Danmark (Smed, 1981). Kortlægningsområdet er vist med rød stregfarve. Der henvises til Appendix 1 for signaturforklaring til landskabskortet. Figur 1.3. Udsnit af GEUS jordartskortet (1:25.000). Områdeafgrænsningen er angivet ved rød stregfarve. Nye råstofboringer med borings nr. (sort cirkel). Der henvises til Appendix 1 for signaturforklaring til jordartskortet. 5 / 15

6 2. EKSISTERENDE DATA Eksisterende boringer fra GEUS Jupiter-database samt geofysiske data fra GEUS GERDA database er inddraget i den råstofgeologiske tolkning af Langeskov området Boringer Som det fremgår af figur 2.1 findes der 2 eksisterende boringer inden for Langeskov kortlægningsområde, men flere boringer udenfor, heraf især en del råstofboringer. Figur 2.1. De eksisterende boringer i Langeskov kortlægningsområde. Alle boringer er fra Jupiter databasen, og boringer inden for kortlægningsområdet er inddelt i intervaller efter boringsdybde. Endvidere er det angivet hvilke boringer, der er råstofboringer. Boringer uden for kortlægningsområdet har grå signatur og er ikke dybdetematiseret. Boringerne fordeler sig dybdemæssigt som vist i nedenstående tabel 2.1. Antal boringer fordelt på boredybde 0-5 m 5-10 m m m m > 30 m Langeskov Tabel 2.1. Antal boringer inden for Langeskov kortlægningsområde opdelt efter dybde. I alt 6 / 15

7 2.2. Geofysiske data Der findes ingen geofysiske data inden for Langeskov kortlægningsområde, som det fremgår af screen dump fra GERA-databasen ved GEUS, se nedenstående figur 2.2. Figur 2.2. Screen dump fra GERDA-databasen ved GEUS. Området ved Langeskov er angivet ved rød stregfarve og skråskravering. 3. RÅSTOFFETS UDBREDELSE, TYKKELSE OG VOLUMEN Der er udført 5 boringer til mellem 10 og 15 m inden for Langeskov, se ovenstående figur 1.1 I boring LAN_B1 ses øverst et 0,5 m tyndt muldlag, hvorunder der forekommer moræneler til bund af boringen i 10 m u.t. I boring LAN_B2 ses øverst et tyndt muldlag, hvorunder der forekommer moræneler til ca. 2 m u.t. Dette underlejres af fin- til mellemkornet, svagt gruset og svagt stenet smeltevandssand til 3,25 m u.t. og herunder ca. 1 m moræneler. Fra ca. 4 m u.t. følger atter svagt gruset, fin- til mellemkornet smeltevandssand, der i ca. 6 m u.t. går over i ca. 3 m morænegrus og stærkt gruset og stenet morænesand. Dette underlejres af fin- 7 / 15

8 til grovkornet, svagt gruset smeltevandssand, der fra 13 m u.t. til bund af boringen i 15 m u.t. går over i mellemkornet, sorteret smeltevandssand. I boring LAN_B3 ses øverst et ca. 0,5 m tyndt muldlag, hvorunder der forekommer moræneler til bund af boringen i 10 m u.t. I boring LAN_4 ses tilsvarende LAN_B2 en meget vekslende lithologi. Øverst ses et tyndt muldlag, hvorunder der forekommer velsorteret, fin- til mellemkornet smeltevandssand til ca. 1,5 m u.t. Herunder følger moræneler til ca. 2,5 m u.t., der nedefter går over i et ca. 0,5 m tykt lag af morænesand. Herunder følger fin- til mellemkornet, leret og siltet smeltevandssand, der underlejres af smeltevandssilt. Fra ca. 5,5 m u.t. til ca. 7,3 m u.t. forekommer leret morænesand, der nedefter skifter fra stærkt gruset til svagt gruset og stenet. Herunder følger fin- til mellemkornet smeltevandsand til bund af boringen i 15 m u.t., dog stedvist med et svagt indhold af grus i intervallerne 7,3 til 8 m u.t. og 12,2 til 13 m u.t. I boring LAN_B5 ses øverst et ca. 0,75 m tykt muldlag, hvorunder der forekommer moræneler til ca. 3,2 m u.t. Herunder følger ca. 0,8 m morænesand, der fra ca. 4 m u.t til bund af boringen i ca. 14,5 m u.t. underlejres af velsorteret, fin- til mellemkornet smeltevandssand, der er gruset til svagt gruset i intervallerne 4,1 til 5 m u.t. og 10,3 til 11,1 m u.t. I de nye råstofboringer tolkes der kun forekomst af råstoffer i boring LAN_B2, hvor der i intervallet fra ca. 2,1 til 15 m u.t. tolkes forekomst af i alt ca. 10 m råstoffer. Det sandede materiale i de øvrige boringer vurderes at være for finkornet, for leret og/eller udgøre for tynde lag til at være af indvindingsmæssig interesse. De eksisterende Jupiterboringer indenfor eller på grænsen af kortlægningsområdet udviser tilsvarende variationer i råstoftykkelser som set i de nye råstofboringer, men vurderes umiddelbart at indeholde større mængde råstoffer. Der vurderes at være ca. 4, 6 m råstoffer i beliggende i det nordlige område sammen med boringerne , , og , som ligger på grænsen til det nordlige område med råstoftykkelser mellem 10 og 16 m. Boring DGU nr ligger nordvest for det sydlige område og heri vurderes der at være ca. 19 m råstoffer. Der vurderes således at være betydelig større mægtigheder i denne boring, beliggende udenfor kortlægningsområdet, end i de nye råstofboringer LAN_B4 og LAN_B5. Der henvises til bilag 2 hvor tykkelsen af råstoflaget er vist på kort og til skema 2-4 i bilag 3. Resultatet af det beregnede volumen af råstoffer viser, at der i hele Langeskov kortlægningsområde findes ca. 6.4 mio. m 3 sandede råstoffer. Denne volumenberegning er foretaget i GeoScene3D, se afsnit 3.7 i hovedrapporten. 8 / 15

9 3.1. Overjordens udbredelse og tykkelse Overjorden i kortlægningsområdet består generelt af et tyndt muldlag, gennemsnitligt på ca. 0,5 m. Under muldlaget ses i flere af boringerne udelukkende moræneler, velsorteret, fin- til mellemkornet smeltevandssand, der stedvist også er leret og siltet eller velsorteret finkornet sand. Overjordstykkelsen varierer meget inden for kortlægningsområdet fra ca. 0,5 til mere end 15 m. De største mægtigheder ses i det sydlige område med gennemsnitligt mere end m, som det er tolket i de nye råstofboringer LAN_B4 og LAN_B5, mens der i det nordlige områdes centrale del ses mindre mægtigheder varierende mellem ca. 0 til 7 meter. Der henvises bl.a. til bilag 1 samt skemaerne 2 til 4 i bilag 3 nedenfor. I vurderingen af forholdet mellem overjord og overskudsjord i forhold til råstoflagets tykkelse er der udarbejdet en graf ud fra vejledning i fremstilling af C-kort. Der er udarbejdet en graf for hhv. de nye råstofboringer og for de eksisterende boringer i Jupiterdatabasen, se figur 3.1 og 3.2. Figur 3.1 C-kort for nye råstofboringer. Det skal bemærkes, at der er tolket 10 m overjord i 2 boringer (DGU nr og ) og ingen råstoffer, hvorfor datapunkterne ligger det samme i diagrammet. 9 / 15

10 Figur 3.2. C-kort for eksisterende boringer inddraget i råstofvurderingen. Forholdet mellem overjord/overskudsjord og råstoffer i de nye råstofboringer viser, at kun boring DGU nr er beliggende i kategori I, mens de øvrige råstofboringer på grund af en stor tykkelse af overjord/overskudsjord ligger i kategori III. I forholdet mellem overjord/overskudsjord og råstoffer i de eksisterende boringer fordeler boringerne sig i alle kategorier og afspejler dels den store variation i mængde af overjord, dels den store overjordsmængde i området. Boringerne i kategori I findes både i det nordlige og i relation til det nordlige område samt lige nordvest for det sydlige område. Tykkelseskortet for overjordsmægtigheden, beregnet og tolket i GeoScene3D for Langeskov kortlægningsområde, fremgår af bilag 1. Se afsnit 3.7 i hovedrapporten. Inden for de 2 delområder med råstoffer vurderes der at være en gennemsnitlig overjordstykkelse i det nordlige område på ca. 4 m på baggrund af eksisterende boringer og LAN_B2 og på ca. 2,5 m i det sydlige område. Dette giver et beregnet mængde af overjord på hhv. ca. 1,6 mio. m 3 og m 3. Indvindingsmæssigt skal estimeringen af mængden af overjord korrigeres for ikke udnytbare arealer (graveskråninger, veje m.v.) tilsvarende korrektion af råstofmængden. 10 / 15

11 3.2. Andelen af grove materialer I de nye råstofboringer med kornstørrelsesanalyser er der foretaget en teoretisk beregning af meter grus i fraktionen > 2 mm i hvert enkelt lag og derpå summeret for de enkelte boringer. Lag, som er anvendelige til betonsand enten dokumenteret ved analyser eller vurderet sandsynlig, er taget ud af lagsøjlen inden beregningen. Dette gælder både for fraktionerne >2 mm, >4 mm og >16 mm. I Langeskov er der foretaget kornstørrelsesanalyse i boring LAN_B2, DGU nr , se skema 1, bilag 2.3, for det analyserede lag. En teoretisk beregning af meter grus i fraktionerne > 2 mm giver ca. 2,2 m grus, se skema 2 i bilag 3. Endvidere viser den teoretiske beregning af meter grus og sten i fraktionerne > 4 mm og > 16 mm, se skema 2 i bilag Råstoffets kvalitet Materialet er på baggrund af kornkurverne og laboratorieanalyserne af sand- og stenfraktionen vurderet med henblik på egnethed til vej- og anlægsmaterialer, stabilt grus og bundsikringsmateriale samt som betonsand eller groft tilslag til beton. I Langeskov kortlægningsområde er materialet i boring LAN_B2, DGU nr , undersøgt for egnethed til vej- og anlægsmateriale samt egnethed som groft tilslag til beton. Se bilag 3 nedenfor, skema 2 og Materialets egnethed som vej- og anlægsmaterialer I vurderingen af materialets egnethed som stabilt grus er kornkurven i forbindelse med den aktuelle tolkning af prøveintervallet 7-8 m u.t. blevet optegnet med grænseintervallerne for stabilt grus. Det analyserede materiale ligger inden for grænseintervallerne for stabilt grus, har en SE på 36 og et fillerindhold på 5 %. Materialet vurderes derfor umiddelbart at egne sig til stabilt grus kv. I. Se skema 1 og 5 i bilag 3. En vurdering af materialets egnethed som bundsikringsmateriale viser, at materialet i intervallet 7-8 m u.t. egner sig til bundsikringsmateriale kvalitet II (DS/EN 13285) Materialets egnethed som tilslag til beton Der er blevet analyseret for materialets egnethed som groft tilslag til beton i fraktionerne 4-8 og 8-16 mm. Der blev ikke foretaget analyser for materialets egnethed som betonsand. 11 / 15

12 Materialet er analyseret for indhold af lette korn (<2400 ved DS405.5) og for kritisk absorption af 10 % flint (TI-B-75). Det fremgår af analyseresultatet, at materialet ikke egner sig til tilslag til beton i nogen af fraktionerne, idet indholdet af lette korn er mere end dobbelt så højt som tilladeligt til Krav M. Den kritiske absorption af 10 % flint er lav mellem 0,5 og 1,2 %, og materialet egner sig her som groft tilslag til hhv. M og A materialer. Se skema 1 og 5 i bilag 3. En samlet vurdering af analyseresultaterne viser, at materialet ikke egner sig som groft tilslag til beton Råstofinteresse Der er foretaget en opdeling af råstofferne i området ud for følgende kriterier: Høj råstofinteresse Moderat råstofinteresse Begrænset eller usikker råstofinteresse Uden eller med svag interesse Inddelingen i de forskellige interesser er foretaget ud fra Region Syddanmarks retningslinjer. Fordelingen af boringer i de 4 kategorier fremgår af skema 2-4 i bilag 3 nedenfor. I Langeskov er halvdelen af boringerne uden eller med svag interesse, dog ses i den centrale del af det nordlige område flere boringer som viser høj råstofinteresse og en enkelt moderat interesse. Boringerne, der er vurderet uden eller med svag interesse, er relateret til kombinationen af en forholdsvis stor mægtighed af overjordstykkelse inkl. overskudsjord og en begrænset mængde råstof. Det fremgår af bilag 2, at der hovedsageligt er en større råstofforekomst i den centrale og østlige del af det nordlige område, som eventuelt strækker sig mod nordvest, selvom den her aftager i mægtighed. Ligeledes vurderes der at være en råstofforekomst i den nordvestligste del af den sydlige del af kortlægningsområdet, dog udelukkende baseret på eksisterende boring. Inden for Langeskov kortlægningsområde er der afgrænset 3 delområder i forhold til råstoftykkelse og i forhold til råstofinteressen, høj, moderat og begrænset. 12 / 15

13 Figur 3.3 Mulig afgrænsning af områder med råstoffer, med grøn skravering vises områder med vurderet høj interesse og med gul skravering område med begrænset interesse. Efterbehandlede råstofgrave er angivet med lys brun farve. Der regnes med en gennemsnitligråstoftykkelse i det nordlige område med begrænset interesse på 5 m og i det østlige område med høj interesse på 10 m. Der vurderes ligeledes konservativt at være en gennemsnitlig råstoftykkelse på 10 m i det sydlige område med høj interesse, selvom der er ca. 19 m råstoffer i den nærliggende boring Overjordstykkelsen i de 3 delområder er i gennemsnit hhv. ca. 2 m og 1,2 m i de 2 nordlige områder og ca. 0,5 m i det sydlige delområde. Resultatet af de beregnede volumener af råstoffer inden for disse 3 delområder viser en beregnet mængde af sandede råstoffer på ca. 1.2 mio. m 3 i det nordlige område med høj interesse, på ca m 3 i det sydlige område med høj interesse og på 1.3 mio. m 3 i det nordlige område med begrænset interesse. 13 / 15

14 Der er i denne volumenberegning ikke taget højde for, at der ved indvindingen skal tages hensyn til bl.a. bebyggelse, tekniske anlæg, miljø- og planmæssige interesser. Der er ikke registreret et vandspejl under borearbejdet i de ny råstofboringer og til beregning af mængde af råstoffer under grundvandsspejl er der derfor inddraget vandspejlet i de omkringliggende eksisterende boringer. Inden for kortlægningsområdet i det nordlige område med begrænset interesse er der benyttet et gennemsnitligvandspejl på 2,3 m u.t., som det er registreret i boring I området øst derfor med høj interesse er der benyttet vandspejlet i boring på 1,2 m u.t. i det sydlige område med høj interesse er der inddraget et vandspejl på 1,1 m u.t. i boring Inden for delområderne med råstoffer vurderes der på baggrund af eksisterende og nye råstofboringer at være en gennemsnitlig overjordsmægtighed på ca m3 i det nordlige område med høj interesse, og ca m 3 i det sydlige område med høj interesse. I det nordlige område med begrænset interesse er der en mængde på ca m Råstoffer under grundvandsspejl Det er beregnet for de 3 delområder, at ca. 2,9 mio. m 3 er beliggende under grundvandsspejl, hvilket omtrent svarer til hovedparten af den samlede råstofmængde på ca. 3,1 mio. m RÅSTOFGEOLOGISK KONKLUSION På baggrund af den samlede råstofgeologiske kortlægning i Langeskov kortlægningsområde med inddragelse af de 5 nye råstofboringer, eksisterende boringer fra GEUS Jupiter-database, geofysiske data og laboratorieanalyser, er boringerne klassificeret ud fra deres råstofpotentiale, dvs. indvindingsmæssige interesse, som hhv. høj råstofinteresse, moderat interesse, begrænset interesse og uden interesse. Den samlede mængder råstof inden for de udpegede områder, som ses på figur 3.3, samt råstofmængde under grundvandsspejl, mængde råstoffer i fraktionerne > 2 mm og > 4 mm, er beregnet på baggrund af denne klassificering, se tabel 4.1. Det skal dog bemærkes, at der kun er analyseresultater fra boring LAN_B2 ( ) i det ene delområde med høj kvalitet, hvorfor der kun indgår beregninger af mængde grus i fraktionerne >2 og > 4 mm fra dette område. 14 / 15

15 Ha m 3 sand, m 3 under m 3 grus > m 3 grus Råstofkvalitet grus og gvs 2 mm > 4 mm sten i alt Arealer med høj råstofinteresse 17, mio mio * * SG og BS Arealer med moderat råstofinteresse Arealer med begrænset /usikker råstofinteresse 26,9 1.3 mio. 1.2 mio. Arealer uden eller med svag råstofinteresse Sum 3.1 mio. 2.9 mio Tabel 4.1 Sammenstilling af resultaterne inden for Langeskov kortlægningsområde. *) Beregningen gælder kun for det ene delområde med boring LAN_B2. 15 / 15

16 Bilag 1 Tykkelse af overjord

17 1

18 Bilag 2 Tykkelse af råstof

19 2

20 Bilag 3 Skemaer

21 Bilag 3 Langeskov Skemaer Skema 1 analyserede lag Områdenavn Boringsnr. DGU. Nr. Prøvetagningsdybde_Bund (m u.t.) Prøvetagningsdybde_Top (m u.t.) Vurderet interval Bund (m u.t.) Vurderet interval Top (m u.t.) Lab nr Under gvs skriv ja/nej Egnet til bundsikring Egnet til stabilgrus efter oparbejdning Egnet som betonsand Egnet som groft tilslag til beton Korn > 2 mm (G2) pct. Korn > 4 mm (G4) pct. Langeskov LAN_B ,1 6,1 P11 / 11 Nej Ja Ja iu Nej Korn > 16 mm (G16) pct. Skema 2 nye boringer med analyserede lag Områdenavn Boringsnr. DGU. Nr. Meter Overjord (OJ) Meter Overskudsjord (OSJ) Meter råstoflag (SGS) Meter råstoflag under gvs (V) Meter betonsand(b) Beregnet m > 2 mm (G2) Beregnet m > 4 mm (G4) Beregnet m > 16 mm (G16) Lag egnet til bundsikring. Hvis ja, angiv bs (EBS) Lag der kan oparbejdes til stabil grus Hvis ja angiv sg (ESG) Interesse Uden/svag, Begrænset/usikker, Moderat, Høj (I) Langeskov LAN_B ,1 0,8 10,1 Ukendt 2,16 1,83 0,42 bs sg Høj I Graf over forholdet mellem overjord og råjord. Kategori I, II og III (F) Skema 3 Nye boringer uden analyserede lag Områdenavn Boringsnr. DGU. Nr. Meter Overjord (OJ) Meter Overskudsjord (OSJ) Meter råstoflag (SGS) Meter råstoflag under gvs (V) Interesse Uden/svag, Begrænset/usikker, Moderat, Høj (I) Graf over forholdet mellem overjord og råjord. Kategori I, II og III (F) Langeskov LAN_B Uden/svag III Langeskov LAN_B Uden/svag III Langeskov LAN_B Uden/svag III Langeskov LAN_B , Uden/svag III Skema 4 eksisterende boringer inddraget i råstofbedømmelsen Områdenavn DGU. Nr. Meter overjord (OV) Meter overskudsjord (OSJ) Meter råstoflag (SGS) Meter råstoflag under gvs (V) Interesse (I) Langeskov ,1 6,8 4,6 4,4 Begrænset III Langeskov ,11 Høj I Langeskov ,9 1,3 16,6 16,6 Høj II Langeskov ,5 0 15,1 14,4 Moderat I Langeskov ,5 1,8 19,3 19,3 Høj I C plot (F)

22 Skema 5 Oversigt Områdenavn Boringsnr. DGU nr. Boredybde mut. Prøvedybde mut. Råstoflagets tykkelse (SGS) (sum boring) m D 50 U tal (D 60 /D 10 ) Materiale >2 mm % Materiale > 4 mm % Materiale > 16 mm % Filler <0,063 mm % Sandækvivalent SE Stabilt grus egnethed Stabilt grus egnethed efter oparbedning Bundsikringsmateriale egnethed Egnet som betonsand Egnet som groft tilslag til betonsand Langeskov LAN_B Langeskov LAN_B ,1 5,98 33, SGI BSII Nej Langeskov LAN_B Langeskov LAN_B Langeskov LAN_B