Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

Transkript

1 Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - ESPE Rekvirent Rådgiver Region Syddanmark Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Projektnummer Projektleder Mette Danielsen Assisterende projektleder Jens Demant Bernth Projektmedarbejdere John vendelbo Frandsen, Allan Berner Petersen, Anne Mette Olsen, Claus Bloch Kvalitetssikring Boreentreprenør Analyselaboratorier Arense Nordentoft, Jens Demant Bernth Jysk Geoteknik A/S 4ap-Geoteknik A/S, VBM Laboratoriet A/S Revisionsnr. 1 Godkendt af Anette Marqvardsen Udgivet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Eksisterende data Boringer Geofysiske data Råstoffets udbredelse, tykkelse og volumen Overjordens udbredelse og tykkelse Andelen af grove materialer Råstoffets kvalitet Materialets egnethed som vej- og anlægsmaterialer Materialets egnethed som tilslag til beton Råstofinteresse Råstoffer under grundvandsspejl Råstofgeologisk Konklusion... 14

3 BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Tykkelse af overjord (GS3D) Tykkelse af råstof (GS3D) Skemaer

4 1. INDLEDNING Espe kortlægningsområde er beliggende nordøst for Espe by, ca. 4,5 km sydvest for Ringe. Kortlægningsområdet udgør ca. 111 ha. Figur 1.1 viser kortlægningsområdet med de nye råstofboringer samt eksisterende boringer. Figur 1.1. Oversigtskort, hvor områdeafgrænsningen er angivet ved rød stregfarve, nye råstofboringer med boringsnr. (sort cirkel) og eksisterende Jupiterboringer (grå cirkel). Terrænet falder fra kote ca. 73 DVR90 i øst til ca. 50 i vest og 40 i nord. Espe kortlægningsområde ligger i forbindelse med Herringe Ås (Smed, 1981), som det fremgår af figur 1.2, og terrænet vurderes at relatere sig til åsens udbredelse. De overfladenære jordarter viser overvejende smeltevandsgrus i den sydlige og østlige del af området, mens der i den nordlige og vestlige del forekommer smeltevandssand med spredte forekomster af ferskvandstørv og gytje, se figur / 14

5 Figur 1.2. Udsnit af Per Smeds Landskabskort over Danmark (Smed, 1981). Kortlægningsområdet er vist med rød stregfarve. Der henvises til Appendix 1 for signaturforklaring til landskabskortet. Figur 1.3. Udsnit af GEUS jordartskortet (1:25.000). Områdeafgrænsningen er angivet ved rød stregfarve. Nye råstofboringer med borings nr. (sort cirkel). Der henvises til Appendix 1 for signaturforklaring til jordartskortet. 5 / 14

6 2. EKSISTERENDE DATA Eksisterende boringer fra GEUS Jupiter database samt geofysiske data fra GEUS GERDA database er inddraget i den råstofgeologiske tolkning af Espe området Boringer Som det fremgår af figur 2.1 findes der 12 eksisterende boringer inden for Espe kortlægningsområde. Figur 2.1. De eksisterende boringer i Espe kortlægningsområde. Alle boringer er fra Jupiter databasen, og boringer inden for kortlægningsområdet er inddelt i intervaller efter boringsdybde. Endvidere er det angivet hvilke boringer, der er råstofboringer. Boringer uden for kortlægningsområdet har grå signatur og er ikke dybdetematiseret. Boringerne fordeler sig dybdemæssigt som vist i nedenstående tabel 2.1. Antal boringer fordelt på boredybde 0-5 m 5-10 m m m m > 30 m Espe Tabel 2.1. Antal boringer inden for Espe kortlægningsområde opdelt efter dybde. I alt 6 / 14

7 2.2. Geofysiske data Der findes hovedsageligt geofysiske SkyTEM data inden for Espe kortlægningsområde, som det fremgår af nedenstående figur 2.2. Figur 2.2. Middelmodstandskort for SkyTEM i intervallet 0-5 m u.t i området ved Espe, angivet ved rød stregfarve. Eksisterende Jupiterboringer ses med grå cirkel og DGU nr., mens de nye råstofboringer er angivet med sort cirkel og boringsnr. De geofysiske data er angivet ved en sort stjerne. Der henvises til Appendix 1 for den geofysiske farveskala. De geofysiske middelmodstandskort viser middelhøje til høje modstande i den østlige til nordøstlige del af kortlægningsområdet til ca m u.t., hvilket indikerer sandede aflejringer i den del af området, mens der i den øvrige del forekommer lave modstande, indikerende lerede aflejringer. Herunder aftager modstandsniveauet til lave til middelhøje modstande, og samtidig øges området med disse modstandsforhold og dækker efterhånden det meste af kortlægningsområdet. Dette kunne indikere mere sandede aflejringer, sandsynligvis vekslende sandede og lerede aflejringer, eller aflejringer bestående hovedsageligt af moræneler. 3. RÅSTOFFETS UDBREDELSE, TYKKELSE OG VOLUMEN Der er udført 5 boringer til mellem 10 og 13 m inden for kortlægningsområde Espe, se figur / 14

8 I boring ESP_B1 ses et tyndt muldlag, hvorunder der forekommer moræneler til ca. 8,5 m u.t. Herunder følger til bund af boringen i 10 m u.t. overvejende finkornet smeltevandssand. I boring ESP_B2 ses øverst et tyndt muldlag, hvorunder der forekommer et lag medovervejende finkornet smeltevandssand til ca. 9,5 m u.t., der med dybden får et indhold af lerslirer. I dette sandlag ses fra 5-6 m u.t et lag af finkornet sand, der er svagt gruset. Herunder ses til bunden af boringen 12 m u.t. finkornet smeltevandssand og silt. I boring ESP_B3 ses øverst et tyndt muldlag, hvorunder der forekommer vekslende lag af moræneler og silt til bunden af boringen 13 m u.t., Fra 7-8 m u.t. ses et lag af finkornet, siltet smeltevandssand. I boring ESP_B4 ses øverst et tyndt muldlag, hvorunder der til ca. 5 m u.t. forekommer overvejende fin- til mellemkornet smeltevandsand, der er svagt gruset til gruset og svagt stenet. Herunder bliver sandet mellem- til grovkornet, inden det fra 7 m u.t. til bunden af boringen i 10 m u.t. går over i silt og nederst i boringen i smeltevandsler. I boring ESP_B5 ses et tyndt muldlag, hvorunder der til ca. 8,5 m u.t. forekommer finkornet smeltevandssand, der fra ca. 5 m u.t. yderligere bliver leret og siltet. Herunder følger moræneler til bunden af boringen i 10 m u.t. Der tolkes kun forekomst af råstoffer i boring ESP_B4 i intervallet fra ca. 0,5 til 7 m u.t., idet de sandede aflejringer i de øvrige boringer ikke regnes som anvendelige råstoffer pga. kornstørrelsen, og disse er derfor medregnet til overjord. Eksisterende Jupiterboringer inden for kortlægningsområdet udviser tilsvarende variationer i råstoftykkelser som ses i de nye råstofboringer fra ingen råstoffer i fx og til muligvis mere end 20 m i og ca. 10 m i Der henvises til bilag 2 hvor tykkelsen af råstoflaget er vist på kort og til skemaerne i bilag 3. Resultatet af det beregnede volumen af råstoffer viser, at der i hele Espe kortlægningsområde findes ca. 2,6 mio. m 3 sandede råstoffer. Denne volumenberegning er foretaget i GeoScene3D, se afsnit 3.7 i hovedrapporten Overjordens udbredelse og tykkelse Overjorden i kortlægningsområdet består generelt af et tyndt muldlag, gennemsnitligt på ca. 0,5 m. Under muldlaget ses i flere af boringerne moræneler, smeltevandssilt eller velsorteret, finkornet smeltevandssand, der stedvist også er leret og siltet. 8 / 14

9 Overjordstykkelsen varierer meget inden for kortlægningsområdet, mellem ca. 0,4 og 15 m, og forekommer i flere dele af området med tykkelser på mellem 7 og 15 m. Fx ses i boring ESP_B05 (DGU nr ), der er beliggende i den sydlige del af området på Herringe Ås mellem en efterbehandlet og en aktiv råstofgrav, en overjordsmægtighed på 10 m. Heraf består de ca. 8 m af velsorteret, finkornet smeltevandssand, der nedefter bliver leret og siltet, inden aflejringerne går over i moræneler. Umiddelbart sydøst for denne boring og syd for den efterbehandlede råstofgrav ses en eksisterende boring DGU nr ,, hvor overjordstykkelsen kun består af et muldlag på 0,8 m. Der henvises til Bilag 3 nedenfor, skema 2 til 4. I vurderingen af forholdet mellem overjord og overskudsjord i forhold til råstoflagets tykkelse er der udarbejdet en graf ud fra vejledning i fremstilling af C-kort. Der er udarbejdet en graf for hhv. de nye råstofboringer og for de eksisterende boringer i Jupiterdatabasen, se figur 3.1 og 3.2. Figur 3.1 C-kort for nye råstofboringer. Det skal bemærkes, at der er tolket 10 m overjord i 2 boringer (DGU nr og ) og ingen råstoffer, hvorfor datapunkterne ligger det samme sted i diagrammet. 9 / 14

10 Figur 3.2. C-kort for eksisterende boringer inddraget i råstofvurderingen. Forholdet mellem overjord/overskudsjord og råstoffer i de nye råstofboringer viser, at kun boring DGU nr er beliggende i kategori I, mens de øvrige råstofboringer på grund af en stor tykkelse af overjord/overskudsjord ligger i kategori III. I forholdet mellem overjord/overskudsjord og råstoffer i de eksisterende boringer fordeler boringerne sig mellem kategori I og kategori III og afspejler dels den store variation i mængde af overjord, dels den store overjordsmængde i området. Boringerne i kategori I findes i den nordøstlige del af området, i den vest-sydvestlige del samt længst mod sydøst. Tykkelseskortet for overjordsmægtigheden, som er modelleret i GeoScene3D, fremgår af bilag 1. Se afsnit 3.7 i hovedrapporten Andelen af grove materialer I de nye råstofboringer med kornstørrelsesanalyser er der foretaget en teoretisk beregning af meter grus i fraktionen > 2 mm i hvert enkelt lag og derpå summeret for de enkelte boringer. I Espe er der foretaget kornstørrelsesanalyse i boring ESP_B4, DGU nr , se skema 1 i bilag 3 for de analyserede lag. En teoretisk beregning af meter grus i fraktionerne > 2 mm giver 0,77 m grus inden for det samlede råstoflag på 5,6 m, se skema 2 i bilag / 14

11 Endvidere viser den teoretiske beregning af meter grus og sten i fraktionerne > 4 mm og > 16 mm, se skema 2 i bilag 2.4, at der er hhv. 0,49 m og 0,06 m i boringen. Se bilag 3 nedenfor, skema Råstoffets kvalitet Materialet er på baggrund af kornkurverne og laboratorieanalyserne af sand- og stenfraktionen vurderet med henblik på egnethed til vej- og anlægsmaterialer, stabilt grus og bundsikringsmateriale samt som betonsand eller groft tilslag til beton. I Espe kortlægningsområde er materialet i boring ESP_B4, DGU nr , undersøgt for egnethed til vej- og anlægsmateriale samt egnethed som betonsand. Se bilag 3 nedenfor, skema 1 og Materialets egnethed som vej- og anlægsmaterialer Kornkurverne er i forbindelse med den aktuelle tolkning blevet optegnet med grænseintervallerne for stabilt grus. I ingen af prøverne ligger prøvematerialet indenfor grænseintervallet. Desuden er SE værdien i intervallet 1-3 m u.t kun 26. På baggrund heraf, vurderes materialet ikke umiddelbart at egne sig til stabilt grus. Se skema 1 og 5 i bilag 3. Såfremt muligheden for at oparbejde materialet til stabilt grus vurderes ud fra, at indholdet af materiale > 16 mm skal være over 5 %, anslås materialet i boringen heller ikke at kunne oparbejdes. En vurdering af materialets egnethed som bundsikringsmateriale viser, at materialet i intervallet 4-5 m u.t. egner sig til bundsikringsmateriale kvalitet II (DS/EN 13285) Materialets egnethed som tilslag til beton Materialets egnethed som betonsand i fraktionen 0-4 mm er analyseret i intervallet 1-3 og 4-5 m u.t. Materialet er analyseret for total % reaktivt flint (TI-B-52), og det fremgår af analyseresultatet, at indholdet af den beregnede totale % reaktivt flint er på 0,9 %, se tabel 2.3 i hovedrapporten og bilag 2.2 med analyseskemaer. Materialet egner sig i fraktionen 0-4 mm således til betonsand til klasse E materialer, dvs. materialer, der kan benyttes i et ekstra aggressivt miljø. Der blev ikke foretaget analyser for materialets egnethed som groft tilslag til beton i fraktionerne 4-8, 8-16 og mm, idet materialet blev vurderet for finkornet Råstofinteresse Der er foretaget en opdeling af råstofferne i kortlægningsområdet i delområder med: 11 / 14

12 Høj råstofinteresse Moderat råstofinteresse Begrænset eller usikker råstofinteresse Uden eller med svag interesse Inddelingen i de forskellige interesser er foretaget ud fra Region Syddanmarks retningslinjer. Fordelingen af boringer i de 4 kategorier fremgår af nedenstående skemaer 2-4 i bilag 3. I Espe vurderes hovedparten af boringerne at være boringer uden eller med svag interesse, og der forekommer kun få boringer med moderat eller begrænset interesse i den nordlige og centrale del af området samt mod sydøst. Årsagen til de mange boringer uden eller med svag interesse er kombinationen af en forholdsvis stor mægtighed af overjordstykkelse inkl. overskudsjord og en begrænset mængde råstof, hvoraf dele af dette også er forholdsvis finkornet. Det fremgår af bilag 2, at der er en råstofforekomst af moderat interesse i den nordlige del af kortlægningsområdet samt en mindre af begrænset interesse centralt i området. Ved råstofboring ESP_B4 vurderes der at være en forekomst af moderat interesse og længst mod sydøst en forekomst af begrænset interesse med en gennemsnitlig råstoftykkelse på hhv. 6, 3, 4 og 5 m. Inden for Espe kortlægningsområde er der afgrænset 4 delområder i forhold til råstoftykkelse og i forhold til råstofinteressen opdelt i høj, moderat og begrænset interesse, se figur 3.3. De øvrige arealer vurderes at være uden eller med svag interesse. Resultatet af de beregnede voluminer af råstoffer inden for disse 4 delområder viser en beregnet mængde af sandede råstoffer på ca m 3 og m 3 i de 2 nordlige områder, m 3 i det centrale område og m 3 i det sydlige område. Samlet er dette væsentlig mindre, end de 2,6 mio. m 3, der er beregnet i GS3D. Dette skyldes hovedsageligt, at de 2,6 mio. m 3 omfatter råstoffer i hele kortlægningsområdet. Vurderingen af delområder med råstofpotentiale er fortaget efter beregning i GS3D, og dermed er områder med råstoffer under mere end 8 meter overjord også med i beregningen Der er i denne volumenberegning ikke taget højde for, at der ved indvindingen skal tages hensyn til bl.a. bebyggelse, tekniske anlæg, miljø- og planmæssige interesser. Der er ikke registreret et vandspejl under borearbejdet i de ny råstofboringer og til beregning af mængde af råstoffer under grundvandsspejl er der derfor inddraget vandspejlet i de omkringliggende eksisterende boringer. Inden for kortlægningsområdet i det nordlige område med moderat interesse er der benyttet et gennemsnitlig vandspejl på 11 m u.t. I området lige syd derfor med be- 12 / 14

13 grænset interesse er der benyttet et vandspejl på 13 m u.t., som angivet i boring I det centrale område med moderat råstofinteresse er der benyttet et vandspejl på 6 m u.t., som angivet i boring I det sydligste område med begrænsede interesser er benyttet vandspejlet i boring på 24,7 m u.t. Figur 3.3 Afgrænsning af områder, hvor der vurderes at forekomme råstoffer, der kan have erhvervsmæssig interesse. Områder med moderat interesse er vist ved blå skravering, mens områder med begrænset interesse er vist med gul skravering. Tidligere og nuværende råstofgrave er vist med lys brun farve. Inden for delområderne med råstoffer vurderes der på baggrund af eksisterende og nye råstofboringer at være en gennemsnitlig overjordsmægtighed på ca og m 3 i de 2 nordlige områder, m 3 i det centrale område og i det sydlige område. Indvindingsmæssigt skal estimeringen af mængden af overjord korrigeres for ikke udnytbare arealer (graveskråninger, veje m.v.) tilsvarende korrektion af råstofmængden Råstoffer under grundvandsspejl På baggrund af benyttede vandspejl i eksisterende og nærliggende boringer er det beregnet, at der ikke er råstoffer beliggende under grundvandsspejl i delområderne. 13 / 14

14 4. RÅSTOFGEOLOGISK KONKLUSION På baggrund af den samlede råstofgeologiske kortlægning i Espe kortlægningsområde med inddragelse af de 5 nye råstofboringer med en dybde mellem 10 og 13 m, eksisterende boringer fra Jupiter database, geofysiske data og laboratorieanalyser, er boringerne klassificeret ud fra deres råstofpotentiale, dvs. indvindingsmæssige interesse, som hhv. høj råstofinteresse, moderat interesse, begrænset interesse eller uden interesse. Den samlede mængde råstof i de 4 delområder, som ses på figur 3.3, samt råstofmængde under grundvandsspejl og mængde af råstoffer i fraktionerne > 2 mm og > 4 mm, er beregnet på baggrund af denne klassificering, se tabel 4.1. Det bemærkes, at der kun er analyseresultater fra boring ESP_B4 i det ene delområde med moderat kvalitet, hvorfor der kun er beregninger af mængde grus i fraktionerne >2 og > 4 mm fra dette område. Ha m 3 sand, grus m 3 under m 3 grus > m 3 grus Råstofkvalitet og sten i alt gvs 2 mm > 4 mm Arealer med høj råstofinteresse Arealer med moderat råstofinteresse Arealer med begrænset /usikker råstofinteresse 20, mio * * BS, betonsand kl. E 7, Arealer uden eller med svag råstofinteresse I alt 28, mio Tabel 4.1 Sammenstilling af resultaterne inden for Espe kortlægningsområde. *) Beregningen gælder kun for det ene delområde med boring ESP_B4. 14 / 14

15 Bilag 1 Tykkelse af overjord

16 1

17 Bilag 2 Tykkelse af råstof

18 2

19 Bilag 3 Skemaer

20 Bilag 3 Espe Skemaer Skema 1 analyserede lag Områdenavn Boringsnr. DGU. Nr. Prøvetagningsdybde_Bund (m u.t.) Prøvetagningsdybde_Top (m u.t.) Vurderet interval Bund (m u.t.) Vurderet interval Top (m u.t.) Lab nr Under gvs skriv ja/nej Egnet til bundsikring Egnet til stabilgrus efter oparbejdning Egnet som betonsand Egnet som groft tilslag til beton Korn > 2 mm (G2) pct. Korn > 4 mm (G4) pct. Espe ESP_B ,4 P1 / 1 Nej Nej Nej Ja iu Delvist (vsp Espe ESP_B P2 / 2 4,87 mut) Ja Nej Ja iu Korn > 16 mm (G16) pct. Skema 2 nye boringer med analyserede lag Meter Lag egnet til Lag der kan Interesse Graf over forholdet Meter Meter Meter Beregnet Beregnet Beregnet råstoflag Meter bundsikring. oparbejdes til Uden/svag, mellem overjord og Områdenavn Boringsnr. DGU. Nr. Overjord Overskudsjord råstoflag m > 2 mm m > 4 mm m > 16 under gvs betonsand(b) Hvis ja, angiv stabil grus Hvis Begrænset/usikker, råjord. Kategori I, II (OJ) (OSJ) (SGS) (G2) (G4) mm (G16) (V) bs (EBS) ja angiv sg (ESG) Moderat, Høj (I) og III (F) Espe ESP_B ,4 0 5,6 Ukendt 5,6 0,77 0,49 0,06 bs Moderat I Skema 3 Nye boringer uden analyserede lag Områdenavn Boringsnr. DGU. Nr. Meter Overjord (OJ) Meter Overskudsjord (OSJ) Meter råstoflag (SGS) Meter råstoflag under gvs (V) Interesse Uden/svag, Begrænset/usikker, Moderat, Høj (I) Graf over forholdet mellem overjord og råjord. Kategori I, II og III (F) Espe ESP_B Uden/svag III Espe ESP_B Uden/svag III Espe ESP_B Uden/svag III Espe ESP_B Uden/svag III Skema 4 eksisterende boringer inddraget i råstofbedømmelsen Områdenavn DGU. Nr. Meter overjord (OV) Meter overskudsjord (OSJ) Meter råstoflag (SGS) Meter råstoflag under gvs (V) Interesse (I) Espe ,3 0 20,7 11 Moderat I Espe ,2 0,0 3,7 0 Begrænset I Espe ,0 0,0 0,0 0 Uden / Svag III Espe Uden / Svag III Espe Uden / Svag III Espe Uden / Svag III Espe Uden / Svag III Espe ,8 0 11,5 6 Begrænset I Espe ,5 3,5 10,5 0 Moderat III C plot (F)

21 Skema 5 Oversigt Områdenavn Boringsnr. DGU nr. Boredybde mut. Prøvedybde mut. Råstoflagets tykkelse (SGS) (sum boring) m D 50 U tal (D 60 /D 10 ) Materiale >2 mm % Materiale > 4 mm % Materiale > 16 mm % Filler <0,063 mm % Sandækvivalent SE Stabilt grus egnethed Stabilt grus egnethed efter oparbedning Bundsikringsmateriale egnethed Egnet som betonsand Egnet som groft tilslag til betonsand Espe ESP_B Espe ESP_B Espe ESP_B Espe ESP_B og 2 3 0,269 4, Nej 5, ,312 5, Nej BSII Espe ESP_B Kl. E