Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

Transkript

1 Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - TURUP Rekvirent Rådgiver Region Syddanmark Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Projektnummer Projektleder Mette Danielsen Assisterende projektleder Jens Demant Bernth Projektmedarbejdere John vendelbo Frandsen, Allan Berner Petersen, Anne Mette Olsen, Claus Bloch Kvalitetssikring Boreentreprenør Analyselaboratorier Arense Nordentoft, Jens Demant Bernth Jysk Geoteknik A/S 4ap-Geoteknik A/S, VBM Laboratoriet A/S Revisionsnr. 1 Godkendt af Anette Marqvardsen Udgivet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Eksisterende data Boringer Geofysiske data Råstoffets udbredelse, tykkelse og volumen Overjordens udbredelse og tykkelse Andelen af grove materialer Råstoffets kvalitet Materialets egnethed som vej- og anlægsmaterialer Materialets egnethed som tilslag til beton Råstofinteresse Råstoffer under grundvandsspejl Råstofgeologisk Konklusion... 14

3 BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Tykkelse af overjord Tykkelse af råstof Skemaer

4 1. INDLEDNING Turup kortlægningsområde er beliggende syd for Turup og ca. 4,7 km nordøst for Assens. Kortlægningsområdet udgør ca. 26,7 ha. Figur 1.1 viser kortlægningsområdet med de nye råstofboringer samt eksisterende boringer inden for kortlægningsområdet og grænsende op til området. Især syd for området findes en del boringer i forbindelse med tidlige råstofgravning. Figur 1.1. Oversigtskort, hvor områdeafgrænsningen er angivet ved rød stregfarve, nye råstofboringer med borings nr. (sort cirkel) og eksisterende Jupiterboringer (grå cirkel). Terrænet i Turup kortlægningsområde viser en markant lavning ned gennem området med en nord-nordvest til syd gående orientering. Lavningen ligger i kote ca. 33 DVR90 i nord og stiger svagt til kote ca. 47,5 i syd. Vest for lavningen stiger terrænet fra kote ca. 42 i nord til ca. 48 i syd, mens det øst for lavningen stiger fra kote ca. 43 til kote ca. 48 i syd. Der ses således et generelt stigende terræn fra nord mod syd. Turup kortlægningsområde ligger i forbindelse med en nordvest sydøst gående smeltevandsfloddal (Smed, 1981), hvor der på sydsiden af denne forekommer et strøg af randmorænebakker, se figur 1.2 og / 15

5 Figur 1.2. Udsnit af Per Smeds Landskabskort over Danmark (Smed, 1981). Kortlægningsområdets omtrentlige placering er vist med rød stregfarve. Der henvises til Appendix 1 for signaturforklaring til landskabskortet. Figur 1.3. Udsnit af GEUS jordartskortet (1:25.000). Områdeafgrænsningen er angivet ved rød stregfarve. Nye råstofboringer med borings nr. (sort cirkel). Der henvises til Appendix 1 for signaturforklaring til jordartskortet. 5 / 15

6 De overfladenære jordarter viser senglacialt ferskvandssand i forbindelse med lavningen igennem kortlægningsområdet, mens der på begge sider af denne ses både smeltevandssand og smeltevandsgrus samt længst mod sydøst også en mindre forekomst af moræneler, se figur EKSISTERENDE DATA Eksisterende boringer fra GEUS Jupiter-database samt geofysiske data fra GEUS GERDA database er inddraget i den råstofgeologiske tolkning af Turup området Boringer Som det fremgår af figur 2.1 findes der 5 eksisterende boringer inden for Turup kortlægningsområde, som alle er beliggende i den sydlige del af området, men der ses flere boringer udenfor, heraf enkelte råstofboringer. Figur 2.1. De eksisterende boringer i Turup kortlægningsområde. Alle boringer er fra Jupiter databasen, og boringer inden for kortlægningsområdet er inddelt i intervaller efter boringsdybde. Endvidere er det angivet hvilke boringer, der er råstofboringer. Boringer uden for kortlægningsområdet har grå signatur og er ikke dybdetematiseret. 6 / 15

7 Boringerne fordeler sig dybdemæssigt som vist i nedenstående tabel 2.1. Antal boringer fordelt på boredybde 0-5 m 5-10 m m m m > 30 m Turup Tabel 2.1. Antal boringer inden for Turup kortlægningsområde opdelt efter dybde. I alt 2.2. Geofysiske data Der findes en geofysisk PACES kortlægning, som dækker hele Turup kortlægningsområde, som det fremgår af nedenstående figur 2.2. Figur 2.2. Middelmodstandskort for PACES data i intervallet 0-5 m u.t i området ved Turup, angivet ved rød stregfarve. Eksisterende Jupiterboringer ses med grå cirkel og DGU nr., mens de nye råstofboringer er angivet med sort cirkel og borings nr. De geofysiske data er angivet ved en sort stjerne. Der henvises til Appendix 1 for den geofysiske farveskala. De geofysiske middelmodstandskort viser generelt meget høje modstande i hele kortlægningsområdet i intervallet 0-5 m u.t., hvilket tolkes at indikere sandede aflejringer. Nedefter til m u.t. forbliver modstandsniveauet højt til meget højt centralt i området, men aftager langs randen af området. Dette tolkes generelt at indikere sandede aflejringer i hele området til stor dybde, mens de omgivende aflejringer bliver mere lerede. 7 / 15

8 3. RÅSTOFFETS UDBREDELSE, TYKKELSE OG VOLUMEN Der er udført 4 boringer til mellem 13 og 15 m u.t inden for Turup, se figur 1. I boring TUR_B1 ses øverst ses et tyndt muldlag, der følges af moræneler til ca. 1,7 m u.t. Herunder ses leret og svagt stenet, finkornet smeltevandssand til ca. 3,4 m u.t og herunder moræneler til ca. 4,7 m u.t. Dette underlejres af fin- til mellemkornet smeltevandssand til bund af boringen 15 m u.t. Smeltevandsaflejringerne er stedvist svagt grusede og svagt stenede til ca. 11 m u.t., hvorunder det finkornede smeltevandssand bliver siltet. I boring TUR_B2 ses øverst et ca. 0,7 m tykt muldlag, hvorunder der forekommer mellemkornet, svagt gruset og svagt stenet smeltevandssand. Fra ca. 3 til 7,5 m u.t. ses moræneler, der underlejres af overvejende finkornet smeltevandssand, der er svagt gruset og svagt stenet til 12 m u.t. og herunder til bund af boringen 14 m u.t. bliver sandet finkornet med enkelte lerslirer. I boring TUR_B3 ses øverst et tyndt muldlag, hvorunder der forekommer moræneler til ca. 1,3 m u.t. Dette underlejres af finkornet smeltevandssand med enkelte lerslirer til 5 m u.t. Herunder bliver det finkornede smeltevandssand svagt stenet og fra ca. 8 til 11,2 m u.t. bliver sandet mellem- til grovkornet og overvejende gruset og stenet. Til bund af boringen 13 m u.t. forekommer siltaflejringer, der er lerede og svagt sandede. I boring TUR_B4 ses øverst et tyndt muldlag, hvorunder der forekommer stærkt leret, stærkt gruset og stærkt stenet morænesand til ca. 2,1 m u.t. og herunder optræder moræneler til 6,5 m u.t. Dette underlejres af finkornet, velsorteret smeltevandssand til 10 m u.t., hvorunder sandet bliver fin- til mellemkornet med enkelte lerslirer. Fra 14 m u.t. til bund af boringen 15 m u.t. bliver sandet svagt stenet. Der er tolket forekomst af råstoffer i boringerne TUR_B1 til TUR_B3 med mægtigheder mellem ca. 5 og 7 m, mens der tolkes ca. 1,7 m råstoffer i TUR_B4. I de eksisterende Jupiterboringer indenfor eller på grænsen af kortlægningsområdet ses der kun råstofmægtigheder på mere end 3 m i boring DGU nr og , begge beliggende i den sydvestlige del af området, som grænser op til en tidligere råstofgrav. Der henvises til skema 2-4 i bilag 3 nedenfor, og til bilag 2 nedenfor, hvor tykkelsen af råstoflaget er vist på kort. Det fremgår af bilag 2, at der hovedsageligt findes råstoffer i de højere liggende områder, mens forekomsterne synes at være mere begrænset i det lavtliggende område. Resultatet af det beregnede volumen af råstoffer viser, at der i hele Turup kortlægningsområde findes ca. 1 mio. m 3 sandede råstoffer. Denne volumenberegning er foretaget i GeoScene3D, se afsnit 3.7 i hovedrapporten. 8 / 15

9 3.1. Overjordens udbredelse og tykkelse Overjorden i kortlægningsområdet består generelt af et tyndt muldlag, gennemsnitligt på ca. 0,5 m. Under muldlaget ses i flere af boringerne moræneler, eller vekslende moræneler og finkornet smeltevandssand, der stedvist også er leret og siltet eller sandede siltaflejringer. Overjordstykkelsen varierer en del inden for kortlægningsområdet fra 0 til ca. 1,5 m i den sydlige del til mellem 4 og 14 m i den nordlige del, hvor de største mægtigheder ses i boringer lige uden for kortlægningsområdet. Der henvises til Bilag 1 og bilag 3 nedenfor, skema 2 til 4. I vurderingen af forholdet mellem overjord og overskudsjord i forhold til råstoflagets tykkelse er der udarbejdet en graf ud fra vejledning i fremstilling af C-kort. Der er udarbejdet en graf for hhv. de nye råstofboringer og for de eksisterende boringer i Jupiterdatabasen, se figur 3.1 og 3.2. Figur 3.1. C-kort for de nye råstofboringer. 9 / 15

10 Figur 3.2. C-kort for eksisterende boringer inddraget i råstofvurderingen. Forholdet mellem overjord/overskudsjord og råstoffer i de nye råstofboringer viser, at alle boringerne falder under kategori II. 2 af boringerne, DGU nr og har samme mængde overjord og omtrent samme råstofmængde, hvorfor de ligger omtrent i samme punkt på grafen. I forholdet mellem overjord/overskudsjord og råstoffer i de eksisterende boringer fordeler boringerne sig i alle kategorier med halvdelen af boringerne, DGU nr , , og , beliggende i kategori III. En enkelt boring DGU nr ligger i kategori II, mens DGU nr ligger på grænsen mellem kategori II og I. Kun en boring DGU nr forekommer i kategori I. Kategori III boringerne fordeler sig i hele området og ligger dels i den sydlige del af området, lige nord for og nordvest for området, mens kategori I og II boringerne er beliggende i den sydlige del af området, dels inden for det område, som tidligere har været gravet, og dels i området, som grænser op dertil. Boringernes fordeling i C-kortet afspejler i halvdelen af boringerne store mængder overjord og i den anden halvdel en forholdsvis begrænset mængde overjord, men samtidig også en forholdsvis begrænset mængde råstoffer. Tykkelseskortet for overjordsmægtigheden, som er modelleret i GeoScene3D, fremgår af bilag 1. Se afsnit 3.7 i hovedrapporten. 10 / 15

11 3.2. Andelen af grove materialer I de nye råstofboringer med kornstørrelsesanalyser er der foretaget en teoretisk beregning af meter grus i fraktionen > 2 mm i hvert enkelt lag og derpå summeret for de enkelte boringer. I Turup er der foretaget kornstørrelsesanalyse i boringerne TUR_B1, TUR_B2 og TUR_B3, se skema 1 i bilag 3, for det analyserede lag. Den teoretiske beregning af meter grus i fraktionerne > 2 mm giver i de 3 boringer hhv. 0,25, 0,67 og 0,35 m grus, se skema 2 i bilag 3 Endvidere viser den teoretiske beregning af meter grus og sten i fraktionerne > 4 mm og > 16 mm, hhv. 0,14 og 0,05 m i TUR_B1, hhv. 0,43 og 0,09 i TUR_B2 samt 0,22 og 0,03 m i TUR_B3. Se bilag 3 nedenfor, skema Råstoffets kvalitet Materialet er på baggrund af kornkurverne og laboratorieanalyserne af sand- og stenfraktionen vurderet med henblik på egnethed til vej- og anlægsmaterialer, stabilt grus og bundsikringsmateriale samt som betonsand eller groft tilslag til beton. I Turup kortlægningsområde er materialet i udvalgte intervaller i boringerne TUR_B1, TUR_B2 og TUR_B3 undersøgt for egnethed til vej- og anlægsmateriale samt i udvalgte intervaller også for materialets egnethed som betonsand Se bilag 3 nedenfor, skema 2 og Materialets egnethed som vej- og anlægsmaterialer I vurderingen af materialets egnethed som stabilt grus er kornkurven i forbindelse med den aktuelle tolkning af prøveintervallerne blevet optegnet med grænseintervallerne for stabilt grus. Ingen af kornkurverne i de analyserede intervaller ligger inden for grænseintervallerne for stabilt grus. Desuden ses i intervallet 7-9 m u.t i TUR_B1 og i intervallet m u.t. i TUR_B2 et højt indhold af filler og en lav SE værdi. Se skema 1 og 5 i bilag 3. Vurderes muligheden for at oparbejde materialet, såfremt indholdet af materiale > 16 mm er over 5 %, vurderes materialet i de analyserede intervaller ikke at kunne oparbejdes til stabilt grus. En vurdering af materialets egnethed som bundsikringsmateriale viser, at materialet i intervallet 7-9 m u.t. i TUR_B1 egner sig til bundsikringsmateriale kvalitet II, intervallet 2-3 m u.t. i TUR_B2 egner sig til bundsikringsmateriale kvalitet I, mens begge intervaller i TUR_B3 egner sig til bundsikringsmateriale kvalitet II. 11 / 15

12 3.3.2 Materialets egnethed som tilslag til beton Der er blevet analyseret for materialets egnethed som betonsand. Materialets egnethed som betonsand i fraktionen 0-4 mm er analyseret i intervallerne 7-9, 2-3 og 5-7 m u.t. i hhv. TUR_B1, TUR_B2 og TUR_B3. Materialet er analyseret for totalt % reaktivt flint (TI-B-52), og det fremgår af analyseresultaterne, at indholdet af det beregnede totale % reaktivt flint er på hhv. 0,8, 0,4 og 0,4 %, se skema 1 og 5 i bilag 3. Materialet egner sig i fraktionen 0-4 mm således til betonsand til klasse E materialer, dvs. materialer der kan benyttes i et ekstra aggressivt miljø Råstofinteresse Der er foretaget en opdeling af råstofferne i området ud for følgende kriterier: Høj råstofinteresse Moderat råstofinteresse Begrænset eller usikker råstofinteresse Uden eller med svag interesse Inddelingen i de forskellige interesser er foretaget ud fra Region Syddanmarks retningslinjer. Fordelingen af boringer i de 4 kategorier fremgår af bilag 3 skema 2-4 nedenfor. I Turup er ingen af boringerne vurderet til at have en høj interesse. DGU nr , TUR_B2, samt eksisterende boring DGU nr beliggende i de sydlige til vestlige del af området vurderes at have en moderat interesse, mens boringer med begrænset interesse ses spredt i området. Tilsvarende ses boringer uden eller med svag interesse spredt i området. Det bemærkes, at et par af disse boringer uden eller med svag interesse er beliggende på randen af det tidligere gravede område. Det drejer sig om boringerne og Boringerne, der er vurderet uden eller med svag interesse, er alle relateret til kombinationen af en forholdsvis stor mægtighed af overjordstykkelse inkl. overskudsjord og en begrænset mængde råstof. Det fremgår af bilag 2, at der i den vestlige og nordlige del af Turup ses gennemsnitlige mægtigheder på ca. 5 m, mens der længst mod syd ses et område, hvor der vurderes at være muligheder for en gennemsnitlig forekomst på ca. 10 m. Denne mægtighed vurderes dog at være overestimeret, idet der i boring DGU nr kun er estimeret 5,3 m råstoffer. Den store mægtighed vurderes derfor at være en grideffekt i randen af tolkningsområdet. Inden for Turup kortlægningsområde er der afgrænset 4 delområder i forhold til råstoftykkelse og i forhold til råstofinteressen opdelt i moderat og begrænset interesse, se 12 / 15

13 figur 3.3. Der forekommer ikke arealer med høj interesse og de øvrige arealer vurderes at være uden eller med svag interesse. Resultatet af de beregnede voluminer af råstoffer inden for disse 4 delområder viser en beregnet mængde af sandede råstoffer fra vest mod øst på ca m 3, m 3, og m 3 i området længst sydøst. Der er i denne volumenberegning ikke taget højde for, at der ved indvindingen skal tages hensyn til bl.a. bebyggelse, tekniske anlæg, miljø- og planmæssige interesser. Figur 3.3 Afgrænsning af områder, hvor der vurderes at forekomme råstoffer, der kan have erhvervsmæssig interesse. Områder med moderat interesse er vist ved blå skravering, mens områder med begrænset interesse er vist med gul skravering. Tidligere og nuværende råstofgrave er vist med lys brun farve. Der er ikke registreret et vandspejl under borearbejdet i de ny råstofboringer og til beregning af mængde af råstoffer under grundvandsspejl er der derfor inddraget vandspejlet i de omkringliggende eksisterende boringer. Inden for kortlægningsområdet i det vestlige delområde med begrænset interesse er der benyttet et gennemsnitligvandspejl på 10,2 m u.t, som registreret i boring I området lige øst derfor med moderat interesse er der benyttet et vandspejl på 5,9 m u.t., som angivet i boring Inden for området øst herfor med begrænset interesse er der benyttet et vandspejl på 5,2 m u.t., som angivet i i boring inden for delområdet. I det sydøstlige område med moderat interesser er benyttet vandspejlet i boring på 11,8 m u.t. 13 / 15

14 Inden for delområderne med råstoffer vurderes der på baggrund af eksisterende og nye råstofboringer at være en gennemsnitlig overjordsmægtighed fra vest mod øst på ca m 3, m 3, og m 3 i området længst sydøst Indvindingsmæssigt skal estimeringen af mængden af overjord korrigeres for ikke udnytbare arealer (graveskråninger, veje m.v.) tilsvarende korrektion af råstofmængden Råstoffer under grundvandsspejl Det vurderes ud fra de eksisterende vandspejl kun at forekomme råstoffer under grundvandsspejl i området med moderat interesse i vest, beregnet til ca m RÅSTOFGEOLOGISK KONKLUSION På baggrund af den samlede råstofgeologiske kortlægning i Turup kortlægningsområde med inddragelse af de 4 nye råstofboringer, eksisterende boringer fra GEUS Jupiter-database, geofysiske data og laboratorieanalyser, er boringerne klassificeret ud fra deres råstofpotentiale, dvs. indvindingsmæssige interesse, som hhv. høj råstofinteresse, moderat interesse, begrænset interesse og uden interesse. Den samlede mængder råstof, råstof under grundvandsspejl, mængde råstoffer i fraktionerne > 2 mm og > 4 mm, se tabel 4.1, er beregnet på baggrund af denne klassificering. Den samlede mængde råstof i de 4 delområder, som ses på figur 3.3, samt råstofmængde under grundvandsspejl og mængde af råstoffer i fraktionerne > 2 mm og > 4 mm, er beregnet på baggrund af denne klassificering, se tabel 4.1. Det bemærkes, at der er kun analyseresultater fra boringerne TUR_B1, TUR_B2 og TUR_B3, hvorfor der i området længst mod sydøst ikke er udført beregninger af mængde grus i fraktionerne >2 og > 4 mm. 14 / 15

15 Ha m 3 sand, grus m 3 under m 3 grus > m 3 grus Råstofkvalitet og sten i alt gvs 2 mm > 4 mm Arealer med høj råstofinteresse Arealer med moderat råstofinteresse Arealer med begrænset /usikker råstofinteresse , BS, SG, betonsand kl. E 10, Arealer uden eller med svag råstofinteresse Sum 18,9 1.1 mio Tabel 4.1. Sammenfatning af det råstofgeologiske potentiale i kortlægningsområdet. 15 / 15

16 Bilag 1 Tykkelse af overjord

17 1

18 Bilag 2 Tykkelse af råstof

19 2

20 Bilag 3 Skemaer

21 Bilag 3 Turup Skemaer Skema 1 analyserede lag Områdenavn Boringsnr. DGU. Nr. Prøvetagningsdybde_Bund (m u.t.) Prøvetagningsdybde_Top (m u.t.) Vurderet interval Bund (m u.t.) Vurderet interval Top (m u.t.) Lab nr Under gvs skriv ja/nej Egnet til bundsikring Egnet til stabilgrus efter oparbejdning Egnet som betonsand Egnet som groft tilslag til beton Korn > 2 mm (G2) pct. Korn > 4 mm (G4) pct. Turup TUR_B ,4 1,7 P16 / 16 Nej Nej Nej iu iu Turup TUR_B P17 / 17 Nej Ja Nej Ja iu Turup TUR_B ,1 0,6 P18 / 18 Nej Ja Nej Ja iu Turup TUR_B P19 / 19 Nej Nej Nej iu iu Turup TUR_B ,1 5 P20 / 20 Nej Ja Nej Ja iu Turup TUR_B ,3 8,1 P21 / 21 Delvist (vsp 9,22 mut) Korn > 16 mm (G16) pct. Ja Nej iu iu Skema 2 nye boringer med analyserede lag Områdenavn Boringsnr. DGU. Nr. Meter Overjord (OJ) Meter Overskudsjord (OSJ) Meter råstoflag (SGS) Meter råstoflag under gvs (V) Meter betonsand(b) Beregnet m > 2 mm (G2) Beregnet m > 4 mm (G4) Beregnet m > 16 mm (G16) Lag egnet til bundsikring. Hvis ja, angiv bs (EBS) Lag der kan oparbejdes til stabil grus Hvis ja angiv sg (ESG) Interesse Uden/svag, Begrænset/usikker, Moderat, Høj (I) Graf over forholdet mellem overjord og råjord. Kategori I, II og III (F) Turup TUR_B ,7 2,6 5,2 Ukendt 3 0,25 0,14 0,05 bs Begrænset II Turup TUR_B ,6 4,4 7 Ukendt 2,5 0,67 0,43 0,09 bs Moderat II Turup TUR_B ,3 Ukendt 3,1 0,35 0,22 0,03 bs Moderat II Skema 3 Nye boringer uden analyserede lag Områdenavn Boringsnr. DGU. Nr. Meter Overjord (OJ) Meter Overskudsjord (OSJ) Meter råstoflag (SGS) Meter råstoflag under gvs (V) Interesse Uden/svag, Begrænset/usikker, Moderat, Høj (I) Graf over forholdet mellem overjord og råjord. Kategori I, II og III (F) Turup TUR_B ,4 0 1,7 Ukendt Uden/svag II

22 Skema 4 eksisterende boringer inddraget i råstofbedømmelsen Områdenavn DGU. Nr. Meter overjord (OV) Meter overskudsjord (OSJ) Meter råstoflag (SGS) Meter råstoflag under gvs (V) Interesse (I) Turup ,0 0 0,0 0 Uden / Svag III Turup ,5 0 0,0 0 Uden / Svag III Turup ,5 0 1,2 0 Begrænset II Turup ,2 0 5,3 gvs ukendt Moderat I Turup ,0 0 2,0 0 Begrænset I Turup ,0 8,45 3,6 0 Uden / Svag III Turup ,6 1 2,4 0 Uden / Svag III C plot (F) Skema 5 Oversigt Områdenavn Boringsnr. DGU nr. Boredybde mut. Prøvedybde mut. Råstoflagets tykkelse (SGS) (sum boring) m D 50 U tal (D 60 /D 10 ) Materiale >2 mm % Materiale > 4 mm % Materiale > 16 mm % Filler <0,063 mm % Sandækvivalent SE Stabilt grus egnethed Stabilt grus egnethed efter oparbedning Bundsikringsmateriale egnethed Egnet som betonsand Egnet som groft tilslag til betonsand Turup TUR_B ,2 0,181 Ikke angivet Nej 7 8 og 8 9 0,341 2, Nej BSII Kl. E Turup TUR_B ,55 2, Nej BSI Kl. E og ,166 Ikke angivet Nej Turup TUR_B og 6 7 6,3 0,183 3, Nej BSII Kl. E Turup TUR_B , ,364 3, Nej BSII