Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE LEDØJE

Transkript

1 Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE LEDØJE

2 Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE LEDØJE Rekvirent Rådgiver Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød Att. Christoffer Alsted Nielsen Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Projektnummer Projektleder Projektmedarbejdere Kvalitetssikring Mette Danielsen Jens Demant Bernth, Allan Berner Petersen Mette Danielsen Revisionsnr. 1 Godkendt af Henrik Vest Sørensen Udgivet

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING BELIGGENHED OG GEOLOGI DATAGRUNDLAG Geofysiske data Boringsdata FELT- OG LABORATORIEARBEJDE Borelokaliteter Borearbejde Laboratorieundersøgelser Kornstørrelsesfordeling og SE RÅSTOFGEOLOGISK TOLKNING Overjord Råstofforekomst og -kvalitet Materialets egnethed som vej- og anlægsmaterialer Råstofmængde KONKLUSION REFERENCER... 16

4 BILAGSFORTEGNELSE 1. Boreprofiler 2. Laboratorieanalyser

5 Region Hovedstaden - Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder 1. INDLEDNING I forbindelse med den kommende planperiode har Orbicon for Region Hovedstaden udført kortlægning i fem råstofinteresseområder for at få belyst, om disse kan udlægges som råstofgraveområder for sand, grus og sten i Råstofplan I nærværende rapport afrapporteres kortlægningen af den vestlige del af råstofinteresseområde Ledøje. Kortlægningen er baseret på forslag til supplerende dataindsamling i råstofinteresseområde Ledøje (Orbicon, 2015). Der er således udført fire boringer, og for udvalgte boreprøver er der foretaget laboratorieanalyser. Der er ikke foretaget geofysisk kortlægning i kortlægningsområdet. På baggrund af resultaterne er råstofressourcen i kortlægningsområdet vurderet med hensyn til kvalitet, anvendelsesmulighed og mængde. Mængden af overjord er endvidere estimeret. 2. BELIGGENHED OG GEOLOGI Kortlægningsområdet omfatter tre matrikler i den vestlige del af det i Råstofplan 2012 (Region Hovedstaden, 2012) udpegede råstofinteresseområde Ledøje. Kortlægningsområdet benævnes derfor Ledøje Vest i det følgende. Kortlægningsområdet er beliggende ca. 0,5 km nordvest for Ledøje i Egedal Kommune og omfatter matr. nr. 6q, 6k og 8f Ledøje By, Ledøje, se figur 2.1. Den vestlige del af matr. nr. 8f ligger uden for råstofinteresseområdet. Kortlægningsområdet har et areal på 22,5 ha. Figur 2.1. Afgrænsning af Kortlægningsområdet (pink streg), den vestlige del af Ledøje råstofinteresseområde (skravering) og matrikelgrænser. 5 / 16

6 Region Hovedstaden - Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder Terrænet ligger højest i den nordlige del af kortlægningsområdet, hvor det når kote ca. 38 m DVR90. Herfra falder det relativt stejlt mod kortlægningsområdets nordligste del til kote ca. 22 m, mens det mod syd har en jævn hældning ned til kote ca. 15 m i den sydligste del af kortlægningsområdet. På figur 2.2 ses et overordnet tværsnit fra nordvest mod sydøst gennem den geologiske lagserie i området. Figur 2.2. Overordnet geologisk tværsnit nord for kortlægningsområdet (bilag 8.7, COWI, 2011). Det fremgår af profilet, at både dybden til og koten for Prækvartæroverfladen, som består af kalk, er varierende i området. De kvartære aflejringer udgøres af en øvre bundmoræneflade (GEUS, 2013) med lerbund dannet under sidste istid (Smed, 1982). Denne dækmoræne har stor regional udbredelse og findes i næsten hele kortlægningsområdet. De terrænnære jordlag i kortlægningsområdet består af moræneler og længst mod syd af postglacialt ferskvandssand i tilknytning til det lavtliggende område ved Tysmose syd for kortlægningsområdet (GEUS, Jordartskort 1: ). Tykkelsen af moræneleret er typisk 5-10 meter. Moræneleret underlejres af smeltevandssedimenter, hovedsagelig fin- til mellemkornet sand, der veksler i mægtighed. Jørgensen og Sandersen (2009) har for Statens Miljøcentre kortlagt flere begravede dale på Sjælland. Ingen af disse dale er kortlagt inden for Ledøje Interesseområde, men ca. 2,5 km nord derfor findes Søndersødalen (Ros2), som er en ca. 47 km lang, helt begravet veldokumenteret til svagt dokumenteret dal, der strækker sig fra Skods- 6 / 16

7 Region Hovedstaden - Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder borg i øst over Valsø, Veksø, Jyllinge og til Kirke Hyllinge i vest (Jørgensen og Sandersen, 2009). Denne dal vurderes umiddelbart ikke at have betydning for den råstofgeologiske tolkning ved Ledøje Interesseområde. Grundvandsstrømningen i kortlægningsområdet er i lighed med terrænhældningen sydvestlig, og grundvandsspejlet vurderes at ligge omkring kote 16 m, og lidt lavere i den sydvestligste del af kortlægningsområdet. Dybden til grundvandsspejlet varierer i takt med topografien og må således forventes at være størst ved Syvhøje med ca. 23 meter faldende til nogle få meter i den sydvestligste del. 3. DATAGRUNDLAG Grundlaget for datagennemgangen er den udarbejdede rapport: Region Hovedstaden. Geologisk kortlægning af 5 kommuner, COWI November 2011 (udleveret af Region Hovedstaden). Desuden er der gennemgået data fra databaser ved GEUS med henblik på at vurdere, om der siden den geologiske screening er tilkommet nye data: Boringer fra PC Jupiter (november 2015) Geofysik (GERDA) (november 2015) Rapportdatabasen o MEP og TEM kortlægning i Smørum-Ballerup kortlægningsområde samt integreret tolkning med eksisterende geofysiske og geologiske data, Alectia, november 2012 (rapportid88729) Desuden er der benyttet et matrikeludtræk (udleveret af Region Hovedstaden den 3. december 2015) Geofysiske data Som det fremgår af figur 3.1 og ovennævnte rapporter findes der ikke geofysisk kortlægning inden for selve interesseområdet, men lige nord for findes både MEP og TEM. 7 / 16

8 Region Hovedstaden - Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder Figur 3.1. Udsnit af GEUS geofysiske database GERDA. Pink polygoner angiver den omtrentlige placering af interesseområdet. 8 / 16

9 Region Hovedstaden - Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder 3.2. Boringsdata Boringsdata data inden for og i umiddelbar nærhed af Ledøje Vest fremgår af nedenstående figur 2.1. Figur 2.1. Kortlægningsområde Ledøje Vest er angivet med pink stregfarve. Boringer med DGU nr. er vist med en rød prik. Der er to boringer inden for interesseområde Ledøje Vest. Boringer i og nær området er gennemgået med hensyn til råstofmægtighed og overjordstykkelse, se tabel 3.1. De nye råstofboringer, som er udført, omtales i kapitel 4. 9 / 16

10 Region Hovedstaden - Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder DGU nr. Bore- Råstoflag Råstoflag Råstof- Lithologi Over- dybde over- under- tykkelse jord m grænse grænse m u.t. m u.t. Ledøje Vest Inden for området I 13, Ingen info I Ingen info - Uden for området S Ingen info V 20,3 11,4 14,6 3,2 0-11,4 ler 11,4-14,6 sand og grus 14,6-17,4 blåler 17,4- kalk 11, V 39 6,2 Dybere end 39 37,2 0-6,2 muld og ml 6,2-30 ds, mellem og fint dg, stenet 6, V fyld, muld, ler 5-6 sand 6-13 ml ds, mellem og Tabel 3.1. Sammenstilling og tolkning af boredata i GEUS Jupiterdatabase. V : Vandforsyningsboring. S Sløjfet boring, I anvendelse ikke oplyst. groft ms FELT- OG LABORATORIEARBEJDE For at afklare og afgrænse råstofmulighederne i kortlægningsområdet, er der i uge udført fire råstofboringer inden for kortlægningsområdet. Borelokaliteterne og antallet af boringer er valgt i samarbejde med Region Hovedstaden Borelokaliteter Inden for kortlægningsområdet findes der ingen boringer med geologisk information, og boringsinformationer om lagserien omkring området er meget sparsom. En boring øst for området viser et rimeligt godt råstofpotentiale, mens en boring vest for området kun indeholder ca. 3 meter sand under ca. 11 meter overjord. Der findes ingen geofysiske data inden for interesseområdet. 10 / 16

11 Region Hovedstaden - Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder Ud fra en sammenstilling af eksisterende boringer med lithologisk information nær kortlægningsområdet med den geologiske forståelse af området, er der udført fire boringer. Formålet med boringerne er at opnå en øget forståelse og råstofgeologisk viden om området, herunder viden om tykkelse og beskaffenhed af råstofforekomsten. Ved udvælgelsen af borelokaliteterne er der desuden taget hensyn til kørselsforhold, idet der i videst mulige omfang er taget hensyn til at minimere kørsel på dyrkede arealer. Der er endvidere taget hensyn til lodsejernes ønsker til placering Borearbejde De fire boringer blev udført som 8 snegleboringer, og borearbejdet fandt sted i uge 1, Boringerne blev udført som en del af en borekampagne i fem råstofinteresseområder i Region Hovedstaden, og boringerne er i hele kortlægningen nummereret fortløbende og har efterfølgende fået et DGU nr. Under borearbejdet blev der for hver meter udtaget sedimentprøver fra boringerne til geologisk prøvebeskrivelse og eventuel kornstørrelsesanalyse. Endvidere blev de gennemborede sedimenter beskrevet og laggrænser noteret. Boreprofiler med den geologiske prøvebeskrivelse er vedlagt som bilag 1. De nye råstofboringer ses på figur 1.1 og nedenstående tabel 4.1 viser boringsdata. DGU nr. m m Lithologi Boredybde Råstoflag overgrænse m u.t. Råstoflag undergrænse m u.t. Råstoftykkelse Overjord m (B21) (B22) (B23) ,3 muld - brun 1,3-8,8 ml - brun 8,8-10 ml - grå 20 9,6 >20 >10,4 0-0,6 muld brun 0,6-9,6 ml gulbrun 9,6-20 sand, fin - gul 15 6,4 >15 >8,6 0-0,6 muld sortbrun 0,6-6,4 ml - brun 6,4-10 sand, fin-mellem gråbrun sand, fin - gulgrå >10 9,6 6, ,4 >12 >4,6 0-0,4 muld sortbrun (B24) 0,4-7,4 ml gulbrun 7,4-12 sand, fin - gul Tabel 4.1. Boringsdata for nye råstofboringer. 7,4 11 / 16

12 Region Hovedstaden - Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder 4.3. Laboratorieundersøgelser Kornstørrelsesfordeling og SE I tre af råstofboringerne, B22, B23 og B24, er der udtaget prøver til analyse af kornstørrelsesfordelingen. Da der kun var ler i B21 er der ikke udtaget prøver fra denne boring. Fra B22 og B23 er der udtaget to prøver og fra B24 er der udtaget en enkelt prøve. Prøverne er udtaget som samleprøver, dvs. en enkelt prøve repræsenterer flere prøveniveauer. Resultaterne er optegnet som kornkurver med angivelse af U-tal og middelværdi D50, se bilag 2. Der blev udført sandækvivalent (SE) i alle fem prøver, som også er opgivet på kornstørrelsesfordelingen i bilagene. Der henvises til tabel 4.2 for udvalgte analyseresultater. DGU nr. Bo- Prøvein- SE U-tal Middel - Filler- Andel ml-gr Grus Sten rings- kornst. terval Ind- sand pct. pct. pct. nr. m u.t. hold (0,25-2 >2 mm >4 mm pct. mm) B B ,94 0, ,58 0, ,68 0, ,54 0, B ,51 0, Tabel 4.2. Resultater af kornstørrelsesfordelingen. Da der ikke forekommer sten i betydelige mængder i området, er der ikke foretaget yderligere laboratorieanalyser med henblik på at vurdere råstoffernes kvalitet i forhold til materialets egnethed som tilslag til beton. 12 / 16

13 Region Hovedstaden - Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder 5. RÅSTOFGEOLOGISK TOLKNING 5.1. Overjord Overjord er i dette projekt defineret som de aflejringer, der forekommer fra terræn til overgrænsen af råstoflaget. Overjord defineres som aflejringer, der ikke består af sand eller, som indeholder tynde sandlag i ellers lerede aflejringer. Disse sandlag kan i en råstofsammenhæng være mulige at udnytte, men er ikke medtaget i denne opgørelse for ikke at overestimere den potentielle råstofressource. De fire råstofboringer, B21, B22, B23 og B24, samt de boringer, der ligger tæt på kortlægningsområdet viser en overjordsmægtighed på mellem ca. 6,5 og 12 m, se tabel 3.1 og 4.1. De største overjordstykkelser findes i den nordlige del af kortlægningsområdet, mens de mindste overjordstykkelser findes i den sydlige del af området. Der regnes med en gennemsnitlig overjordstykkelse på 10 m i den nordlige halvdel af kortlægningsområdet og på 7 m i den sydlige halvdel Råstofforekomst og -kvalitet På baggrund af de nye råstofboringer samt data fra eksisterende boringer i Jupiterdatabasen vurderes der at være en råstofforekomst inden for kortlægningsområdet bestående af sand. Forekomsten består hovedsageligt af finkornet sand med lejlighedsvise indslag af mellemkornet sand og kun få procent grovere kornstørrelser. Den dokumenterede tykkelse af råstoflaget er størst i den nordlige del af kortlægningsområdet i boring B22, hvor forekomsten er mere end 10 m tyk. Syd herfor er der dokumenteret mindst 8,6 m sand i boring B23, og i den sydligste boring, B24, er der mindst 4,6 m sand. Den dokumenterede tykkelse af råstofforekomsten falder således fra nord mod syd. Det største mægtighed er dokumenteret, hvor terrænet ligger højest. Råstoflaget er ikke gennemboret i nogle af boringerne i området. I boring DGU nr , som er beliggende ca. 300 meter sydøst for B23, er der beskrevet et 37 meter tykt sandlag begyndende i omtrent samme dybde som i B23. På figur 2.2. er dette illustreret ved en dal ned i kalkoverfladen omtrent midt på figuren. Kalken i denne boring vurderes at ligge omkring kote -5 m. I boring DGU nr , som er beliggende ca. 300 meter vest for B23 findes kalkoverfladen i en dybde på ca. 17 m svarende til kote ca. 7 m. Det vurderes på baggrund heraf, at kalkoverfladen ligger omkring eller lidt over kote 0 m i kortlægningsområdet. Råstofforekomsten er anboret omkring kote 27 m i både B22 og B23, mens den er anboret omkring kote 22 m i B24. Råstoftykkelsen er således potentielt mere end 20 meter i kortlægningsområdet. Selv om der ikke er fundet sand i B21, er det ikke usandsynligt, at der i større dybde end 10 meter også findes sand her. 13 / 16

14 Region Hovedstaden - Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder Råstofforekomsten vurderes således at findes inden for hele det 22,5 ha store kortlægningsområdet med de største mægtigheder omkring B22 og B Materialets egnethed som vej- og anlægsmaterialer Til stabilt grus skal materialet holde sig inden for grænseintervallerne for stabilt grus på kornkurven og SE skal være over 30 % for kvalitet II og mindst 34 % for kvalitet I. Indholdet af filler (kornstørrelser < 0,063 mm) må højest være 9 % (DS/EN 13285). Kornkurverne er i forbindelse med den aktuelle tolkning blevet optegnet med grænseintervallerne for stabilt grus. Råstofforekomsten i kortlægningsområdet er ikke grovkornet nok til at kunne anvendes som stabilt grus. Til bundsikringsmateriale skal SE være over 30 % for kvalitet II og mindst 40 % for kvalitet I. Indholdet af filler må højest være 9 % for kvalitet II og højest 5 % for kvalitet I (DS/EN 13285). Materialet i B22 egner sig til bundsikringsmateriale. Prøven fra m har SE på 65 og fillerindhold på 6 % svarende til kvalitet II, mens prøven fra m har SE på 48 og fillerindhold på 5 % svarende til kvalitet I. Materialet i B23 egner sig også til bundsikringsmateriale. Prøven fra 7-10 m har SE på 55 og fillerindhold på 1 % svarende til kvalitet I, mens prøven fra m har SE på 48 og fillerindhold på 7 % svarende til kvalitet II. Materialet i B24 egner sig til bundsikringsmateriale kvalitet I, idet prøven fra 8-10 m viser SE på 43 og fillerindhold på 5 %. Et lille Uensformighedstal, U-tal, betyder normalt enskornet materiale med en god drænevne og mindre god bæreevne. Et stort U-tal betyder normalt velgraderet materiale med mindre god drænevne og god bæreevne. Der er beregnet U-tal for alle fem prøver. Værdierne er meget lave alle er under fire og materialerne i de fem prøver vurderes derfor at angive et enskornet materiale med god drænevne og mindre god bæreevne. Til fyldsand fokuseres der kun på indholdet af filler (<0,063 mm), som maksimalt må være 22 % til tøropfyldning og maksimalt 16 % til en vådopfyldning (DS/EN 13285). Vurderet ud fra indholdet af filler, som ligger mellem 1 og 7 % i de fem prøver fra B22, B23 og B24 kan materialet benyttes som fyldsand til vådopfyldning. 14 / 16

15 Region Hovedstaden - Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder 5.3. Råstofmængde På baggrund af den estimerede gennemsnitlige overjordstykkelse og den kortlagte gennemsnitlige råstoftykkelse er der beregnet en samlet mægtighed af råstoffer jf. tabel 5.1. Det er desuden beregnet, hvor stor den potentielle forekomst er. Det er formodentlig kun muligt at udnytte en del af den beregnede mængde råstof, idet der ved indvinding skal tages forskellige hensyn til afstand til bebyggelse, tekniske anlæg og veje m.v. Det kortlagte område er forholdsvis smalt, og størrelsen af den udnyttelige ressource vil derfor formodentlig afhænge af, om der vil kunne indvindes i det mod øst tilstødende råstofinteresseområde, og dermed af om der kan graves gennem matrikelskel. Råstofforekomst m Overjord mio. m 3 Tykkelser Råstofmængde mio. m 3 Areal ha Råstofkvalitet Gennemsnitlig overjordstykkelse 10 (nord) 7 (syd) 1,9 22,5 Gennemsnitlig råstoftykkelse 8 1,8 Bundsikringsmateriale kvalitet I og II Potentiel gennemsnitlig råstoftykkelse 20 4,5 Bundsikringsmateriale kvalitet I og II Tabel 5.1. Den estimerede mængde overjord og råstof inden for kortlægningsområdet. 6. KONKLUSION På baggrund af de udførte råstofboringer sammenstillet med øvrige data fra området er der vurderet at forekomme mellem 1,8 og 4,5 mio. m 3 sand i det kortlagte område. Den samlede tilgængelige råstofressource afhænger af de nødvendige hensyn til omgivelserne, der skal tages ved indvinding, og må således forventes at være mindre end den samlede forekomst. Råstofforekomsten kan benyttes som bundsikringsmaterialer af kvalitet I og II. Forekomsten ligger under et relativt tykt overjordslag på gennemsnitligt 7-10 meter. Den samlede overjordsmængde vurderes at udgøre ca. 1,9 mio. m / 16

16 Region Hovedstaden - Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder 7. REFERENCER COWI, 2011: Region Hovedstaden. Geologisk kortlægning af 5 kommuner. GEUS, 2013: Geomorfologisk kort. GEUS: Jordartskort 1: Orbicon, 2015: Fase 1 kortlægning - Ledøje Vest interesseområde. Notat 11. december Region Hovedstaden, 2013: Råstofplan Smed, P., 1982: Landskabskort over Danmark. Blad 4, Sjælland, Lolland, Falster, Bornholm. Geografforlaget 16 / 16

17 Bilag 1

18 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder SE Kornstørrelse Gennemfald Kalk DVR90 +26,92 m 0 M - leret, sandet, brun ML - siltet, sandet, sv. stenet, blød, brun ML - siltet, sandet, sv. stenet, blød, grå Boremetode : Plan : Sag : Råstof - Region Hovedstaden Strækning : Boret af : Dato : DGU-nr.: Boring : Udarb. af : ABPE Kontrol : MDAN Godkendt : MDAN Dato : Bilag : 1 S. 1/1 GeoGIS PSTRDK :49:59 B21 Boreprofil

19 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder SE Kornstørrelse Gennemfald Kalk DVR90 +39,33 m M - st. leret, brun ML - sv. sandet, sv. siltet, sv. gruset, gulbrun ML - sv. sandet, gruset, sv. stenet, gulbrun DS - f. kornet, velsorteret, enkelte lerslirer, gul DS - f-m. kornet, velsorteret, enkelte sten, gul DS - f. kornet, velsorteret, sv. stenet, gul DS - f. kornet, velsorteret, enkelte sten, gul +26 DS - f. kornet - - Fortsættes Boremetode : Plan : Sag : Råstof - Region Hovedstaden Strækning : Boret af : Dato : DGU-nr.: Boring : Udarb. af : ABPE Kontrol : MDAN Godkendt : MDAN Dato : Bilag : 1 S. 1/2 GeoGIS PSTRDK :53:11 B22 Boreprofil

20 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder SE Kornstørrelse Gennemfald Kalk Fortsat DS - f. kornet DS - f. kornet DS - f. kornet DS - f. kornet DS - f. kornet, velsorteret, gul DS - f. kornet DS - f. kornet Boremetode : Plan : Sag : Råstof - Region Hovedstaden Strækning : Boret af : Dato : DGU-nr.: Boring : Udarb. af : ABPE Kontrol : MDAN Godkendt : MDAN Dato : Bilag : 1 S. 2/2 GeoGIS PSTRDK :53:11 B22 Boreprofil

21 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder SE Kornstørrelse Gennemfald Kalk DVR90 +33,22 m M - sortbrun ML - sandet, sv. gruset, brun DS - f. kornet, velsorteret, lerslirer, gråbrun +26 DS - f-m. kornet, velsorteret, gruset, stenet, gråbrun DS - f. kornet, velsorteret, stenet, gråbrun 9 Fortsættes Boremetode : Plan : Sag : Råstof - Region Hovedstaden Strækning : Boret af : Dato : DGU-nr.: Boring : Udarb. af : ABPE Kontrol : MDAN Godkendt : MDAN Dato : Bilag : 1 S. 1/2 GeoGIS PSTRDK :58:54 B23 Boreprofil

22 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder SE Kornstørrelse Gennemfald Kalk Fortsat DS - f. kornet, velsorteret, enkelte sten, gråbrun DS - f. kornet, velsorteret, enkelte sten, gulgrå DS - f. kornet, velsorteret, gulgrå DS - f. kornet DS - f. kornet DS - f. kornet Boremetode : Plan : Sag : Råstof - Region Hovedstaden Strækning : Boret af : Dato : DGU-nr.: Boring : Udarb. af : ABPE Kontrol : MDAN Godkendt : MDAN Dato : Bilag : 1 S. 2/2 GeoGIS PSTRDK :58:54 B23 Boreprofil

23 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder SE Kornstørrelse Gennemfald Kalk DVR90 +25,44 m 0 M - sandet, stenet, sortbrun ML - sandet, gruset, gulbrun DS - f. kornet, velsorteret, enkelte sten, gul +17 DS - f. kornet, velsorteret, gul 9 Fortsættes Boremetode : Plan : Sag : Råstof - Region Hovedstaden Strækning : Boret af : Dato : DGU-nr.: Boring : Udarb. af : ABPE Kontrol : MDAN Godkendt : MDAN Dato : Bilag : 1 S. 1/2 GeoGIS PSTRDK :02:57 B24 Boreprofil

24 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder SE Kornstørrelse Gennemfald Kalk Fortsat DS - f. kornet DS - f. kornet, velsorteret, sv. siltet, gul DS - f. kornet Boremetode : Plan : Sag : Råstof - Region Hovedstaden Strækning : Boret af : Dato : DGU-nr.: Boring : Udarb. af : ABPE Kontrol : MDAN Godkendt : MDAN Dato : Bilag : 1 S. 2/2 GeoGIS PSTRDK :02:57 B24 Boreprofil

25 Bilag 2

26 JORDBUNDSUNDERSØGELSER KOMPETENT RÅDGIVNING GEOTEKNIK OG MILJØ KOMPRIMERINGSKONTROL

27 Orbicon Jens Juuls Vej Viby J mdan@orbicon.dk Att: Mette Danielsen Materialekontrol nr. 1 Kornstørrelse & SE analyse. Sag nr. : Dato. : Udarbejdet af Kontrolleret af : Kristian Lynge : Anders L. Olesen Resultater Der er udført SE og sigteanalyser på leverede prøver. Se bilag: nr Standard DS/EN (optegnet med grænsekurver for SG) DS/EN 933-8

28 Forsøg : KL Dato : Kontrol : Dato : Godkendt : Dato : Sag : Bilag nr. : G 1 S. 1 / Sigteanalyser+SE (Januar 2016) KORNKURVE d (mm) 100 FIN MELLEM GROV FIN MELLEM GROV FIN MELLEM GROV LER SILT SAND GRUS STEN Boring/Prøve Nr. Geologi Middelkornstørrelse, d50 (mm) Uensformighedstal, d60 (mm) / d10 = U (mm) Plasticitetsindex, WL - WP = IP Aktivitet, IP / ler = IA CaCO3 Kornrumvægt, ds Sandækvivalent, SE Kapilaritet Frostfare Note P1 / 1 B1 / 3-4, 4-5 m.u.t 0,161 0,195 / = - = / = 20 Vandindhold, W Rumvægt (kn/m³) Tørrumvægt (kn/m³) Poretal, e Glødetab Permeabilitet (m/sek) Relativ lejring Friktionsvinkel ( ) Konsolideringsmodul (kn/m²) De stiplede linjer markerer kornkurvegrænser for stabilt grus 13,3 Sigte (mm) 4,0 2,0 1,0 0,5 0,25 0,125 0,063 Gennemfald 100,0 99,0 97,0 93,0 73,0 37,0 22,0 1 GeoGIS Bregister - GSDDK :04:12

29 Forsøg : KL Dato : Kontrol : Dato : Godkendt : Dato : Sag : Bilag nr. : G 2 S. 1 / Sigteanalyser+SE (Januar 2016) KORNKURVE d (mm) 100 FIN MELLEM GROV FIN MELLEM GROV FIN MELLEM GROV LER SILT SAND GRUS STEN Boring/Prøve Nr. Geologi Middelkornstørrelse, d50 (mm) Uensformighedstal, d60 (mm) / d10 = U (mm) Plasticitetsindex, WL - WP = IP Aktivitet, IP / ler = IA CaCO3 Kornrumvægt, ds Sandækvivalent, SE Kapilaritet Frostfare Note P2 / 2 B2 / 6-7, 7-8 m.u.t 0,232 0,289 / 0,0829 = 3,49 - = / = 57 Vandindhold, W Rumvægt (kn/m³) Tørrumvægt (kn/m³) Poretal, e Glødetab Permeabilitet (m/sek) Relativ lejring Friktionsvinkel ( ) Konsolideringsmodul (kn/m²) De stiplede linjer markerer kornkurvegrænser for stabilt grus 2,2 Sigte (mm) 32,0 16,0 8,0 4,0 2,0 1,0 0,5 0,25 0,125 0,063 Gennemfald 100,0 98,8 98,0 95,0 93,0 91,0 83,0 54,0 16,0 6,0 1 GeoGIS Bregister - GSDDK :59:34

30 Forsøg : KL Dato : Kontrol : Dato : Godkendt : Dato : Sag : Bilag nr. : G 3 S. 1 / Sigteanalyser+SE (Januar 2016) KORNKURVE d (mm) 100 FIN MELLEM GROV FIN MELLEM GROV FIN MELLEM GROV LER SILT SAND GRUS STEN Boring/Prøve Nr. Geologi Middelkornstørrelse, d50 (mm) Uensformighedstal, d60 (mm) / d10 = U (mm) Plasticitetsindex, WL - WP = IP Aktivitet, IP / ler = IA CaCO3 Kornrumvægt, ds Sandækvivalent, SE Kapilaritet Frostfare Note P3 / 3 B2 / 14-15, 15-16, m.u.t 0,108 Vandindhold, W 0,125 / = Rumvægt (kn/m³) - = Tørrumvægt (kn/m³) / = Poretal, e Glødetab Permeabilitet (m/sek) 36 Relativ lejring Friktionsvinkel ( ) Konsolideringsmodul (kn/m²) De stiplede linjer markerer kornkurvegrænser for stabilt grus 6,2 Sigte (mm) 64,0 32,0 16,0 8,0 4,0 2,0 1,0 0,5 0,25 0,125 0,063 Gennemfald 100,0 99,8 98,6 98,0 98,0 98,0 97,0 95,0 87,0 60,0 13,0 1 GeoGIS Bregister - GSDDK :06:31

31 Forsøg : KL Dato : Kontrol : Dato : Godkendt : Dato : Sag : Bilag nr. : G 4 S. 1 / Sigteanalyser+SE (Januar 2016) KORNKURVE d (mm) 100 FIN MELLEM GROV FIN MELLEM GROV FIN MELLEM GROV LER SILT SAND GRUS STEN Boring/Prøve Nr. Geologi Middelkornstørrelse, d50 (mm) Uensformighedstal, d60 (mm) / d10 = U (mm) Plasticitetsindex, WL - WP = IP Aktivitet, IP / ler = IA CaCO3 Kornrumvægt, ds Sandækvivalent, SE Kapilaritet Frostfare Note P4 / 4 B3 / 10-11, 11-12, 13-14, m.u.t 0,15 Vandindhold, W 0,17 / = Rumvægt (kn/m³) - = Tørrumvægt (kn/m³) / = Poretal, e Glødetab Permeabilitet (m/sek) 34 Relativ lejring Friktionsvinkel ( ) Konsolideringsmodul (kn/m²) De stiplede linjer markerer kornkurvegrænser for stabilt grus 2,4 Sigte (mm) 4,0 2,0 1,0 0,5 0,25 0,125 0,063 Gennemfald 100,0 99,0 99,0 98,0 90,0 36,0 10,0 1 GeoGIS Bregister - GSDDK :02:12

32 Forsøg : KL Dato : Kontrol : Dato : Godkendt : Dato : Sag : Bilag nr. : G 5 S. 1 / Sigteanalyser+SE (Januar 2016) KORNKURVE d (mm) 100 FIN MELLEM GROV FIN MELLEM GROV FIN MELLEM GROV LER SILT SAND GRUS STEN Boring/Prøve Nr. Geologi Middelkornstørrelse, d50 (mm) Uensformighedstal, d60 (mm) / d10 = U (mm) Plasticitetsindex, WL - WP = IP Aktivitet, IP / ler = IA CaCO3 Kornrumvægt, ds Sandækvivalent, SE Kapilaritet Frostfare Note P5 / 5 B4 / 4-5, 5-6 m.u.t. 0,105 0,123 / = - = / = 31 Vandindhold, W Rumvægt (kn/m³) Tørrumvægt (kn/m³) Poretal, e Glødetab Permeabilitet (m/sek) Relativ lejring Friktionsvinkel ( ) Konsolideringsmodul (kn/m²) De stiplede linjer markerer kornkurvegrænser for stabilt grus 3,8 Sigte (mm) 2,0 1,0 0,5 0,25 0,125 0,063 Gennemfald 100,0 99,0 98,0 92,0 61,0 17,0 1 GeoGIS Bregister - GSDDK :32:51

33 Forsøg : KL Dato : Kontrol : Dato : Godkendt : Dato : Sag : Bilag nr. : G 6 S. 1 / Sigteanalyser+SE (Januar 2016) KORNKURVE d (mm) 100 FIN MELLEM GROV FIN MELLEM GROV FIN MELLEM GROV LER SILT SAND GRUS STEN Boring/Prøve Nr. Geologi Middelkornstørrelse, d50 (mm) Uensformighedstal, d60 (mm) / d10 = U (mm) Plasticitetsindex, WL - WP = IP Aktivitet, IP / ler = IA CaCO3 Kornrumvægt, ds Sandækvivalent, SE Kapilaritet Frostfare Note P6 / 6 B4 / 8-9, 9-10, m.u.t. 0,61 Vandindhold, W 1,0 / 0,103 = 9,71 Rumvægt (kn/m³) - = Tørrumvægt (kn/m³) / = Poretal, e Glødetab Permeabilitet (m/sek) 68 Relativ lejring Friktionsvinkel ( ) Konsolideringsmodul (kn/m²) De stiplede linjer markerer kornkurvegrænser for stabilt grus 7,9 Sigte (mm) 32,0 16,0 8,0 4,0 2,0 1,0 0,5 0,25 0,125 0,063 Gennemfald 100,0 96,6 96,0 85,0 72,0 60,0 46,0 22,0 12,0 5,0 1 GeoGIS Bregister - GSDDK :35:12

34 Forsøg : KL Dato : Kontrol : Dato : Godkendt : Dato : Sag : Bilag nr. : G 7 S. 1 / Sigteanalyser+SE (Januar 2016) KORNKURVE d (mm) 100 FIN MELLEM GROV FIN MELLEM GROV FIN MELLEM GROV LER SILT SAND GRUS STEN Boring/Prøve Nr. Geologi Middelkornstørrelse, d50 (mm) Uensformighedstal, d60 (mm) / d10 = U (mm) Plasticitetsindex, WL - WP = IP Aktivitet, IP / ler = IA CaCO3 Kornrumvægt, ds Sandækvivalent, SE Kapilaritet Frostfare Note P7 / 7 B22 / 12-13, 13-14, m.u.t 0,274 Vandindhold, W 0,32 / 0,109 = 2,94 Rumvægt (kn/m³) - = Tørrumvægt (kn/m³) / = Poretal, e Glødetab Permeabilitet (m/sek) 65 Relativ lejring Friktionsvinkel ( ) Konsolideringsmodul (kn/m²) De stiplede linjer markerer kornkurvegrænser for stabilt grus 4,2 Sigte (mm) 32,0 16,0 8,0 4,0 2,0 1,0 0,5 0,25 0,125 0,063 Gennemfald 100,0 99,0 99,0 98,0 97,0 97,0 89,0 44,0 11,0 6,0 1 GeoGIS Bregister - GSDDK :51:49

35 Forsøg : KL Dato : Kontrol : Dato : Godkendt : Dato : Sag : Bilag nr. : G 8 S. 1 / Sigteanalyser+SE (Januar 2016) KORNKURVE d (mm) 100 FIN MELLEM GROV FIN MELLEM GROV FIN MELLEM GROV LER SILT SAND GRUS STEN Boring/Prøve Nr. Geologi Middelkornstørrelse, d50 (mm) Uensformighedstal, d60 (mm) / d10 = U (mm) Plasticitetsindex, WL - WP = IP Aktivitet, IP / ler = IA CaCO3 Kornrumvægt, ds Sandækvivalent, SE Kapilaritet Frostfare Note P8 / 8 B22 / 17-18, 18-19, m.u.t 0,158 Vandindhold, W 0,183 / 0,0709 = 2,58 Rumvægt (kn/m³) - = Tørrumvægt (kn/m³) / = Poretal, e Glødetab Permeabilitet (m/sek) 48 Relativ lejring Friktionsvinkel ( ) Konsolideringsmodul (kn/m²) De stiplede linjer markerer kornkurvegrænser for stabilt grus 3,1 Sigte (mm) 32,0 16,0 8,0 4,0 2,0 1,0 0,5 0,25 0,125 0,063 Gennemfald 100,0 99,3 99,0 99,0 99,0 99,0 97,0 81,0 34,0 5,0 1 GeoGIS Bregister - GSDDK :55:03

36 Forsøg : KL Dato : Kontrol : Dato : Godkendt : Dato : Sag : Bilag nr. : G 9 S. 1 / Sigteanalyser+SE (Januar 2016) KORNKURVE d (mm) 100 FIN MELLEM GROV FIN MELLEM GROV FIN MELLEM GROV LER SILT SAND GRUS STEN Boring/Prøve Nr. Geologi Middelkornstørrelse, d50 (mm) Uensformighedstal, d60 (mm) / d10 = U (mm) Plasticitetsindex, WL - WP = IP Aktivitet, IP / ler = IA CaCO3 Kornrumvægt, ds Sandækvivalent, SE Kapilaritet Frostfare Note P9 / 9 B23 / 7-8, 8-9, 9-10 m.u.t. 0,39 0,5 / 0,136 = 3,68 - = / = 55 Vandindhold, W Rumvægt (kn/m³) Tørrumvægt (kn/m³) Poretal, e Glødetab Permeabilitet (m/sek) Relativ lejring Friktionsvinkel ( ) Konsolideringsmodul (kn/m²) De stiplede linjer markerer kornkurvegrænser for stabilt grus 1,8 Sigte (mm) 32,0 16,0 8,0 4,0 2,0 1,0 0,5 0,25 0,125 0,063 Gennemfald 100,0 98,1 92,0 90,0 87,0 80,0 60,0 32,0 7,0 1,0 1 GeoGIS Bregister - GSDDK :39:26

37 Forsøg : KL Dato : Kontrol : Dato : Godkendt : Dato : Sag : Bilag nr. : G 10 S. 1 / Sigteanalyser+SE (Januar 2016) KORNKURVE d (mm) 100 FIN MELLEM GROV FIN MELLEM GROV FIN MELLEM GROV LER SILT SAND GRUS STEN Boring/Prøve Nr. Geologi Middelkornstørrelse, d50 (mm) Uensformighedstal, d60 (mm) / d10 = U (mm) Plasticitetsindex, WL - WP = IP Aktivitet, IP / ler = IA CaCO3 Kornrumvægt, ds Sandækvivalent, SE Kapilaritet Frostfare Note P10 / 10 B23 / 11-12, m.u.t 0,151 0,172 / 0,0676 = 2,54 - = / = 48 Vandindhold, W Rumvægt (kn/m³) Tørrumvægt (kn/m³) Poretal, e Glødetab Permeabilitet (m/sek) Relativ lejring Friktionsvinkel ( ) Konsolideringsmodul (kn/m²) De stiplede linjer markerer kornkurvegrænser for stabilt grus 2,4 Sigte (mm) 16,0 8,0 4,0 2,0 1,0 0,5 0,25 0,125 0,063 Gennemfald 100,0 98,0 98,0 98,0 98,0 97,0 88,0 36,0 7,0 1 GeoGIS Bregister - GSDDK :57:08

38 Forsøg : KL Dato : Kontrol : Dato : Godkendt : Dato : Sag : Bilag nr. : G 11 S. 1 / Sigteanalyser+SE (Januar 2016) KORNKURVE d (mm) 100 FIN MELLEM GROV FIN MELLEM GROV FIN MELLEM GROV LER SILT SAND GRUS STEN Boring/Prøve Nr. Geologi Middelkornstørrelse, d50 (mm) Uensformighedstal, d60 (mm) / d10 = U (mm) Plasticitetsindex, WL - WP = IP Aktivitet, IP / ler = IA CaCO3 Kornrumvægt, ds Sandækvivalent, SE Kapilaritet Frostfare Note P11 / 11 B24 / 8-9, 9-10 m.u.t. 0,165 0,185 / 0,0736 = 2,51 - = / = 43 Vandindhold, W Rumvægt (kn/m³) Tørrumvægt (kn/m³) Poretal, e Glødetab Permeabilitet (m/sek) Relativ lejring Friktionsvinkel ( ) Konsolideringsmodul (kn/m²) De stiplede linjer markerer kornkurvegrænser for stabilt grus 14,5 Sigte (mm) 16,0 8,0 4,0 2,0 1,0 0,5 0,25 0,125 0,063 Gennemfald 100,0 99,0 99,0 99,0 98,0 97,0 85,0 27,0 5,0 1 GeoGIS Bregister - GSDDK :37:22