REGION NORDJYLLAND, REGIONAL UDVIKLING - RÅSTOFPLANLÆGNING RÅSTOFPLANLÆGNING - SDR. HERREDS PLANTAGE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REGION NORDJYLLAND, REGIONAL UDVIKLING - RÅSTOFPLANLÆGNING RÅSTOFPLANLÆGNING - SDR. HERREDS PLANTAGE"

Transkript

1 REGION NORDJYLLAND, REGIONAL UDVIKLING - RÅSTOFPLANLÆGNING RÅSTOFPLANLÆGNING - SDR. HERREDS PLANTAGE Rekvirent Region Nordjylland, Regional Udvikling - Råstofplanlægning att. Niels Mortensen Niels Bohrs Vej 30 Postboks Aalborg Ø Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Projekt : Projektleder : Birgitte Kloppenborg-Skrumsager Medarbejder : Mette Danielsen Kvalitetssikring: Birgitte Kloppenborg-Skrumsager Revisionsnr. : 1 Godkendt af : Lars Sloth Udgivet : April 2011 Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Region Nordjylland, Regional Udvikling - Råstofplanlægning - 1/24 on.dk on.dk FRI

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 0 Resumé - Råstofgeologisk sammenstilling Indledning Geologisk oversigt over Sdr. herreds Plantage Prækvartæroverfladens geologi og hældning Kvartæret Grundvandspotentialekort Datagrundlag Geofysisk kortlægning Råstofboringer og Jupiterboringer Laboratorieundersøgelser Råstofvurdering Referencer /24

3 BILAGSOVERSIGT Bilag 1 Bilag 2.1 Bilag 2.2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Oversigtskort Geofysik PACES kortlægning isoohmmeterkort Geofysik PACES kortlægning tolkede modstandskort Boreprofiler - råstofboringer Mægtigheder i Råstofboringer og Jupiterboringer - excelark Laboratorieanalyser Råstofressourcekort 3/24

4 0 RESUMÉ - RÅSTOFGEOLOGISK SAMMENSTILLING På baggrund af den råstofgeologiske kortlægning er der foretaget en vurdering af den potentielle råstofmængde i området. Det er vurderet, at der i Sønder Herreds Plantage kortlægningsområde er 3 områder, som er råstofinteressante med hensyn til groft sand og grus. Det drejer sig om Sønder Herreds Plantage Øst, beliggende i den østlige del af kortlægningsområdet fra Kildegård i nord over Sindbjerg Plantage til Tornhøj i syd, et område ved Ovtrup og et område ved Ejstrup Mark. Derforuden findes en større sandressource centralt i området i selve Sønder Herreds Plantage. Der er i kortlægningsområdet beregnet i alt ca. 25 mio. m 3 råstof. Af dette er det formodentlig kun muligt at udnytte ca. 12,5 mio. m 3, idet der ved indvindingen må tages hensyn bebyggelse, tekniske anlæg og veje samt naturinteresser. På baggrund af stenanalyser i 2 af råstofboringerne i det østlige område, vurderes råstofforekomsten kvalitetsmæssigt kun at egne sig til klasse P materialer ved tilslag til beton, dvs. til uklassificeret beton, med hensyn til lette korn < 2400 kg/m 3. Med hensyn til 10 % flint absorption vurderes materialet i den nordlige del af kortlægningsområdet at opfylde kravene til klasse M materialer, som egner sig til et moderat miljø. Det vurderes nødvendigt med yderligere analyser for at afklare kvaliteten i de 2 øvrige områder. I den nordlige del af det østlige område og i området ved Ejstrup Mark vurderes materialet umiddelbart at være egnet til stabilgrus, mens det i området ved Ovtrup og i den sydligste del af det østlige område er nødvendigt med en vis forarbejdning. Centralt i kortlægningsområdet i den centrale del af Sønder Herreds Plantage vurderes der ligeledes at forekomme en større sandressource, der på baggrund af analyser i 3 råstofboringer vurderes at egne sig til tilslag i beton. Materialet egner sig især i fraktionen 0-2 mm til krav E, som angiver en aggressiv miljøklasse, hvor indholdet af reaktivt flint skal være under 1 %. Sandressourcen vurderes ligeledes at kunne være tilgængelig i andre dele af kortlægningsområdet, bl.a. i forbindelse med grusforekomsterne, men yderligere analyser er nødvendige for at afklare dette. Der kan generelt erkendes en stor variation i tykkelsen af overjord i kortlægningsområdet. Indenfor de 3 kortlagte områder varierer overjordsmægtigheden generelt mellem 0 og 5 m. I den centrale del af kortlægningsområdet i Sønder Herreds Plantage er overjordsmægtigheden ca. 1 m. Grundvandsspejlet findes overordnet ca m.u.t. i den centrale del af kortlægningsområdet. Mod især vest og længst mod nord ligger grundvandsspejlet hhv. ca. kun m.u.t. Det vurderes imidlertid, at grundvandet ikke vil få en betydning for råstofgravningen i den nordlige del, da råstoffet på baggrund af råstofboring 23 kun vurderes at have en udbredelse til ca. 10 m.u.t. Afgrænsningen af de råstofholdige arealer og de mængder, der er angivet, er udtryk for et groft skøn. Når der skal foregå en konkret indvinding, anbefales det, at der bliver udført mere detaljerede undersøgelser af forekomsternes kvalitetsmæssige udbredelse. Region Nordjylland, Regional Udvikling - Råstofplanlægning - Råstofplanlægning - Sdr. Herreds Plantage 4/24

5 1 INDLEDNING Der er foretaget en kortlægning af sand, grus og sten forekomsterne ved Sønder Herreds Plantage med henblik på at få et indtryk af forekomsternes udbredelse, mængde og råstofmæssige kvalitet.. Kortlægningsområdet og graveområder indenfor kortlægningsområdet i henhold til Råstofplan 2008 /1/ ses nedenstående. Se ligeledes Bilag 1. Figur 1.1 Oversigtskort over kortlægningsområdet for Sønder Herreds Plantage med blå stregfarve og graveområder beliggende indenfor kortlægningsområdet angivet ved rød stregfarve. 2 GEOLOGISK OVERSIGT OVER SDR. HERREDS PLANTAGE Nedenstående afsnit giver en generelt oversigt over de geologiske forhold på Mors og især den sydlige del af Mors, hvor Sdr. Herreds Plantage er beliggende. Geologien på Mors er især præget af tre forhold: Mors saltstrukturen, der er beliggende midt på øen, har bevirket, at hele lagserien er blevet skubbet op og er delvist eroderet bort. Dale, der er nedskåret i de prækvartære aflejringer og efterfølgende udfyldt med yngre materiale fra de Kvartære aflejringer Foldning og overskydning af lag, som følge af isens bevægelser under den sidste istid, Weichsel Geologien på Mors er således påvirket af de dybe strukturelle forhold i området, som det gælder hele Limfjordsområdet og den nordvestlige del af Jylland /2/. Mors saltstrukturens sydlige flanke er beliggende lige nord for kortlægningsområdet. 5/24

6 Landskabet på den sydlige del af Mors kan karakteriseres som et morænelandskab fra den sidste istid med overvejende lerbund /3/. Centralt ses et område med overvejende sandbund i et landskab karakteriseret ved dødisrelief /3/ og i et mindre område ligeledes klitlandskab. Langs kysten ses Stenalderhavets kystlinje, der blev dannet for ca år siden og dengang lå 2-3 m højere end i dag /2, 3/. Kortlægningsområdet er karakteriseret ved et højtliggende terræn i et område, der strækker sig fra Prinshøj i nord, ned over Sønder Herreds Plantage til Malhøj og Tornhøj i syd, hvor terrænet stiger fra kote ca. 50 i nord til kote ca. 60 i syd, som vist på figur 2.1. Terrænet falder mod Ejstrup Mark i vest til ca. kote 20 og mod Ovtrup i nord-nordvest til ca. kote 30. I selve Sønder Herreds Plantage ligger terrænet i ca. kote Det fremgår af terrænoverfladen, at morænelandskabet flere steder gennemskæres af erosionskløfter. Figur 2.1. Uddrag af terrænoverfladen i kortlægningsområdet /5/. Kortlægningsområdet er angivet ved blå stregfarve. Se legende for højdeforholdene. På jordartskortet, figur 2.2, som beskriver den øverste meter af jordlagene, ses forekomst af smeltevandssand og grus centralt i den sydlige del af Sønder Herreds Plantage samt i et mindre område lige syd for Sindbjerg Plantage. I den øvrige del af kortlægningsområdet er der udelukkende kortlagt moræneler. Lige øst-nordøst for kortlægningsområdet er der kortlagt et større område med smeltevandssand og grus, mens der ses et mindre område lige vest for kortlægningsområdet. Dette tyder på, at der i større dele af kortlægningsområdet kan forventes muligt overjord i form af moræneler. 6/24

7 Figur 2.2. Uddrag af jordartskortet /6/. Kortlægningsområdet fremgår med blå stregfarve. DSG = Smeltevandssand og grus, ML = Moræneler, F = Ferskvandsdannelser. 2.1 Prækvartæroverfladens geologi og hældning Kortlægningsområdets prækvartære overflade, som danner basis for Kvartæret, ligger i den vestlige og centrale del af område omkring kote -25, mens fladen fra den østlige del af Sønder Herreds Plantage og videre mod øst falder til -50 og -75. Længst mod nord-nordøst ved Højvang stiger fladen igen til kote 0. Lige syd for Sindbjerg Plantage stiger prækvartæroverfladen ligeledes til kote 0 og +25. I kortlægningsområdet gennemskæres prækvartæroverfladen af et netværk af helt begravede, kvartær dannede dale /8/. Flere af dalene er eroderet ned i det fede Paleogene ler og efterfølgende fyldt op med kvartære aflejringer bestående af en vekslende lagserie af smeltevandssand og smeltevandsler samt moræneler /8/. Den prækvartære overflade består overvejende af lerede/sandede aflejringer fra Miocæn samt fedt Paleogen ler. 7/24

8 2.2 Kvartæret Prækvartæret dækkes overalt af kvartære lag af moræne- og smeltevandsaflejringer. Den øvre del af den kvartære lagserie består især af moræneler og smeltevandssand og -grus fra Weichsel. Den kvartære lagserie i området er komplekst opbygget med foldning og overskydning af lag som følge af isens bevægelser under den sidste istid, Weichsel /9/. Det betyder, at man vil kunne forvente flager af ler i en ellers sandet aflejring. Mægtigheden af de kvartære aflejringer i kortlægningsområdet varierer meget, dels som følge af de terrænmæssige højdevariationer indenfor området og dels som følge af variationer i den prækvartære overflade, som yderligere er gennemsat af et net af begravede dale med en betydelig større mægtighed af kvartære aflejringer. Kvartærets tykkelse anslås således på baggrund af terrænoverfladen sammenholdt med prækvartæroverfladen at variere fra ca. 50 m til ca. 100 m. Den mindste mægtighed på ca. 50 m forekommer i den vestlige til centrale del af kortlægningsområdet, mens der i den nordøstlige del af kortlægningsområdet ses mægtigheder på ca. 100 m. I områderne med de kvartære begravede dale vil der kunne forventes større mægtigheder. 2.3 Grundvandspotentialekort Der er udarbejdet et potentialekort over Mors i Nedenstående figur 2.3 viser et uddrag af potentialet for det primære grundvandsmagasin indenfor kortlægningsområdet. Kortlægningsområdet ligger potentialemæssigt på et lokalt højdepunkt med en kote på ca m i den centrale til nordlige del af området, mens det i den vestlige del af området falder til kote ca.18 m. En sammenligning mellem terræn og grundvandspotentialet viser, at grundvandspotentialet overordnet ligger ca m.u.t. i den centrale del af kortlægningsområdet, se figur 2.3. Mod især vest og længst mod nord ligger potentialet ca. 15 m.u.t., hvilket hovedsageligt skyldes, at terrænet falder mod vest og nord. Grundvandets beliggenhed er i råstofindvindingssammenhæng en parameter, der skal tages højde for, da indvinding under grundvandsspejlet oftest er mere omkostningsfyldt end råstofindvinding over grundvandsspejlet. 8/24

9 Figur 2.3. Terræn med koter (sorte tal) vist sammen med grundvandsspejlet (blå kurver) med koter (blå tal). Med sort stregfarve ses kortlægningsområdet og med rød stregfarve graveområderne. 9/24

10 3 DATAGRUNDLAG 3.1 Geofysisk kortlægning Der er i 2007 udført en geofysisk kortlægning i området ved Sønder Herreds Plantage ved hjælp af slæbegeoelektriske kontinuerte sonderinger PACES, hvor der blev kørt ca. 28 km PACES /11 /, se figur 3.1. Formålet med kortlægningen var at afklare tilstedeværelsen af eventuelle sand- og grusforekomster i kortlægningsområdet. Figur 3.1. Oversigt over den kørte PACES, angivet med sort stregfarve /11/. Resultaterne af kortlægningen præsenteres i form af forskellige typer modstandskort: Isoohmmeterkort, bilag 2.1, og middelmodstandskort, bilag 2.2. Den geofysiske kortlægning (PACES-metoden) anvendes til at kortlægge variationer i jordens elektriske modstand i de øverste 2-20 meter. I forbindelse med vurdering af råstofforekomster kan metoden med fordel benyttes til at lokalisere sand/grus områder, dvs. områder med høje elektriske modstande. I modsætning hertil vil 10/24

11 områder med lav elektrisk modstand være uegnede til sand- og grusgravning, idet lave elektriske modstande som regel svarer til lerede aflejringer. Ligeledes har indholdet af vand i lagene betydning for modstandsforholdene, idet sandede og grusede aflejringer under grundvandsspejlet vil have en lavere modstand. Måledybden, eller indtrængningsdybden i jorden, er afhængig af elektrodeafstandene, således at jo større elektrodeafstand jo større er indtrængningsdybden. De enkelte målinger er midlet over en vis dybde. Eksempelvis er den elektriske modstand målt ved brug af a = 10 meter opstillingen et gennemsnit af modstandsforholdene i dybder fra 0 til cirka 6 meter, mens opstillingen a = 30 midler modstandsforholdene fra 0 til cirka 20 meters dybde. Resultaterne af kortlægningen viste som helhed betydelige modstandsvariationer i området, som det fremgår af isoohmmeterkortene, bilag 2.1. Overordnet findes de højeste modstande i selve plantagearealerne i den centrale del af det kortlagte område samt ved de eksisterende råstofgrave sydvest for Kløvenhøj. I de overfladenære aflejringer ses et modstandsniveau på mere end 1000 ohmmeter, svarende til sand og grus over grundvandsspejlet. Generelt er modstandsniveauet langs randen af det kortlagte område betydeligt lavere; hovedsageligt under 200 ohmmeter. Det lavere modstandsniveau svarer til aflejringer med et vist lerindhold. På kortene med elektrodeafstand 10 til 30 meter, fra ca meters dybde, falder modstandsniveauet i randområderne i øst og vest generelt til under 100 ohmmeter, hvilket tolkes som lerede aflejringer. Dog ses stigende modstand nord for Sønder Herreds Plantage, hvor modstandsniveauet er over 500 ohmmeter. Dette tolkes til at repræsentere sand- og grusaflejringer, hvor der er et mindre indhold af ler. På de tolkede modstandskort over dybdeintervallerne 0 5 og 5-10 meter genfindes i store træk modstandsbilledet fra isoohmmeterkortene fra de overfladenære aflejringer, bilag 2.2. Der henvises til figurerne Den centrale del af området domineres fuldstændig af høje modstand over 1000 ohmmeter, tolket som hovedsageligt sandede aflejringer, mens der i den østlige og vestlige del samt til dels den nordlige del gennemgående ses modstande dels mellem ca ohmmeter og under 200 ohmmeter. De middelhøje modstande mellem ca ohmmeter vurderes således også at repræsentere sandede og grusede aflejringer, der kan være lerholdige. Dette stemmer overens med den lithologiske beskrivelse, der fremgår af de udførte råstofboringer, hvor der er beskrevet lerholdige grusaflejringer. 11/24

12 Figur 3.2. Modstandskort i dybdeintervallet 0 5 m.u.t. /11/. På de tolkede modstandskort for dybdeintervallerne meter, se figur 3.4, og meter er det fortsat de høje modstande, som dominerer billedet i den centrale del samt nord og syd for Sønder Herreds Plantage, bilag 2.2. Her ses typisk modstande over 1000 ohmmeter, hvilket tolkes som sandede og grusede aflejringer. I de vestligste og østligste dele af kortlægningsområdet ses betydeligt lavere modstande, generelt set under 200 ohmmeter, og det vurderes, at der hovedsageligt er lerede aflejringer i disse områder. 12/24

13 Figur 3.3. Modstandskort i dybdeintervallet 5 10 m.u.t. /11/. De største forekomster af hovedsageligt sandede materialer vurderes på baggrund af den geofysiske kortlægning at forekomme i den centrale del af kortlægningsområdet i Sønder Herreds Plantage og i forbindelse med graveområdet. Udenom ses de middelhøje modstande, som vurderes at repræsenterer mere grusholdige aflejringer. 13/24

14 Figur 3.4. Modstandskort i dybdeintervallet m.u.t. /11/. 3.2 Råstofboringer og Jupiterboringer Råstofboringer Region Nordjylland har udført 43 råstofboringer. Hovedparten af boringerne (35 stk.) er udført til 10 m.u.t., mens de resterende 8 boringer er boret til mellem m.u.t. Råstofboringerne er beskrevet af Region Nordjylland, der ligeledes har foretaget en vurdering af råstofmængde og overjord i de enkelte boringer. Der henvises til boreprofilerne, Bilag 3 og råstofmægtigheder, Bilag 4. Der henvises til figur 3.5, der med lagkagefigurer viser den procentvise fordeling af råstofmægtighed og tykkelse af overjord. Råstofmægtigheden er en summering af alle råstofegnede sand-, grus- og stenlag i boringens fulde dybde. Overjord er defineret som de aflejringer, der forekommer fra terræn til førstkommende sand-, grus- og stenlag, der vurderes råstofegnet. Der ses generelt en stor variation i tykkelsen af overjord i kortlægnings-området. I et omtrent N-S gående strøg fra Kræmmerdal i nord til Malhøj i syd ses store mægtigheder af overjord; mellem m svarende til boredybden i f.eks. boringerne 17, 19, 34, 38 og 39. Der vurderes ikke at være en råstofressource i dette område. I området ved Ovtrup i nord (boring 41) og ved Sindbjerg Plantage i sydøst (boring 33) er der ligeledes store mægtigheder af overjord, idet der heller ikke her vurderes at være en råstofressource. 14/24

15 Vest for det ovenfor beskrevne N-S gående strøg ved Ejstrup Mark (f.eks. boringerne nr. 21, 30 og 31) samt øst derfor i et strøg fra Sønder Herreds Plantage og mod syd (f.eks. boringerne 12, 11, 1, 2. 3, 7, 10, 25, 14, 16 og 27) ses store mægtigheder af sand, grus og sten med mægtigheder varierende mellem 5 og 16 meter. Overjorden i området varierer mellem 0 og 2 meter, se bilag 3 og 4. Længst mod nord i boringerne 23 og 26 mellem Kildegård og Højvang ses tilsvarende store råstofmægtigheder mellem 8 og 9 meter og 1 til 2 meter overjord. Figur 3.5. Beliggenheden af de udførte råstofboringer samt Jupiterboringer indenfor området. Råstofboringernes nummer er angivet ved sorte tal. Jupiterboringer Inden for kortlægningsområdet findes i alt 97 Jupiterboringer, der består af vandværksboringer, råstofboringer, geotekniske boringer mv., indberettet til GEUS boringsdatabase /12/. Da det er meget tidskrævende at gennemgå samtlige boringer, 15/24

16 er der foretaget en vurdering af mulige råstoffer i disse boringer ved en samlet summering af mængden af sandede, grusede og stenede forekomster indenfor de øverste 20 m. I 26 boringer kunne der foretages en summering, hvilket indikerer en forekomst af sandede og grusede forekomster i de pågældende boringer. Det skal bemærkes, at der i denne summering ikke er taget højde for, at der kan forekomme større lerlag mellem de summerede sandlag. Figur 3.5 viser de boringer, hvor det har været muligt at summere mulige råstoffer. Boringerne viser med en lagkagefigur den procentvise fordeling af råstofmægtighed og tykkelse, som det også gjorde sig gældende for råstofboringerne. Råstofmægtigheden er således i Jupiterboringerne en summering af alle sand-, grusog stenlag i de øverste 20 m af boringen. Overjord er defineret som de aflejringer, der forekommer fra terræn til førstkommende sand-, grus- og stenlag. Der henvises til bilag 4, med den summerede mængde råstof for hver boring. Jupiterboringerne er hovedsageligt beliggende i randen af kortlægningsområdet samt i den sydvestlige del af området. Beskrivelserne viser, at der især i den sydlige til sydvestlige del af området samt i den østlige del er beskrevet store mægtigheder af sand, grus og sten. 3.3 Laboratorieundersøgelser I 33 ud af de 43 råstofboringer blev der i udvalgte intervaller udtaget prøver til analyse af kornstørrelsesfordelingen. Kornstørrelsesfordelingen er fundet ved sigtning med standard sigter (DS/EN 933-1). Resultaterne er optegnet som kornkurver og indtastet på boreprofilerne. Der henvises til bilag 3, Boreprofiler. På baggrund af kornstørrelsesfordelingen blev der yderligere udvalgt prøver til laboratorieanalyse med henblik på en vurdering af råstoffernes kvalitet. Der blev udvalgt prøver til analyse fra 5 boringer, hvor der for hver boring blev puljet prøver fra 2-3 dybdeintervaller. De puljede prøver er således et udtryk for den gennemsnitlige værdi for de lag i boringerne, der er vurderet interessante i en råstofsammenhæng. Der er dels foretaget petrografiske analyser af sandfraktionen 0-4 mm/0 2 mm og dels analyser af stenfraktionen 8-16 mm. Den petrografiske analyse er for indholdet af reaktivt flint, dvs. porøs opalflint og porøs flint, (TI-B-52), mens stenanalyserne er for indholdet af lette korn under 2400, 2300 og 2200 kg/m3 (DS 405.4), for bjergartsfordelingen (DS 405.1) samt for kritisk absorption af 10 % flint (TI-B-75). Der henvises til tabel 3.1 og 3.2 for resultaterne af hhv. sandanalyserne og stenanalyserne. Nederst i tabellerne er angivet de krav, der er til materialet, såfremt det skal anvendes som tilslag i beton. Der henvises ligeledes til bilag 5, Laboratorieanalyser. Det fremgår af analyseresultaterne af sandfraktionen, tabel 3.1, at det beregnede totale % reaktivt flint er på 0,6 % i boring 25 i kornstørrelsesintervallet 0 4 mm, mens 16/24

17 det opdelt i de 2 fraktioner 0-2 og 2-4 mm viser et indhold af total % reaktivt flint på hhv. 0,6 % og 4,4 %. I boringerne 12 og 18 i kornstørrelsesintervallet 0 2 mm er indholdet hhv. 0,1 % og 0 %. Materialet egner sig således i fraktionen 0-2 mm til tilslag i beton med krav E, som angiver en aggressiv miljøklasse, hvor indholdet af reaktivt flint skal være under 1 %. Det fremgår af analyseresultaterne af stenfraktionen, tabel 3.2, at stenmaterialerne kun egner sig til klasse P materialer ved tilslag til beton i henhold til DS/EN med hensyn til lette korn < 2400 kg/m 3. Med hensyn til 10 % flint absorption opfylder materialet i boring 23 kravene til klasse M materialer med indhold under 2,5 %. Det vurderes dog, at forekomsten i boring 16 med en forarbejdning muligvis kan gøres anvendelig til klasse M materialer. 17/24

18 Boringsnr. Prøvenr. / Dybde m.u.t.. Sandanalyse Alkalikiselreaktive korn TI-B 52 Totalt % reaktivt flint (beregnet) 0 2 mm / 2 4 mm 0 4 mm 12 2A / 2,5 % tæt Calcedon % Porøs flint % Porøs opalflint % tæt Calcedon % Porøs flint % Porøs opalflint 0,3 / - 0,1 / - 0 / - 0,1 (0-2 mm) 4A / 6,5 18 1A / 2,5 0,1 / - 0 / - 0 / - 0 (0-2 mm) 3A / 6,0 25 2A / 2,5 4A / 5,0 1,8 / 20,8 0,3 / 1,6 0,3 / 2,8 2,5 0,3 0,3 0,6 (0-4 mm) 5A / 7,5 DS/EN ,0 Krav M DS/EN ,0 Krav A DS/EN ,0 Krav E Tabel 3.1. Indholdet af total % reaktivt flint. 18/24

19 Borings Nr. Prøvenr. / Dybde m.u.t. Stenanalyser Bjergarts-fordeling DS405.1 Indhold af lette korn 2400, 2300, 2200 DS405.4 Kritisk absorption af 10 % flint TI-B mm 8 16 mm 8 16 mm Granit % Flint % Kalk % > kg/m 3 kg/m 3 <2200 kg/m kg/m A / 1, ,1 % 5,7 % 6,2 % 3,0 % 3A / 5,0 5A / 9,0 23 2A / 2, ,2 % 5,5 % 5,3 % 1,9 % 3A / 4,5 5A / 8,5 DS/EN krav M 5 % 2,5 % DS/EN krav A 1 % 1,1 % DS/EN krav E 1 % (<2500 kg/m 3 ) 1,1 % Tabel 3.2. Resultaterne af stenanalyserne. 19/24

20 4 RÅSTOFVURDERING På baggrund af boredata, råstofboringer og Jupiterboringer, den geofysiske kortlægning og kvalitetsanalyserne af råstofmaterialet er det vurderet, at der i Sønder Herreds Plantage kortlægningsområde er 3 områder, der vurderes at være råstofinteressante med hensyn til groft sand og grus. Der henvises til figur 4.1 og bilag 6. Figur 4.1. Råstofressourcekort, der viser de udvalgte områder. Sønder Herreds Plantage øst - østlige del af kortlægningsområdet Området er beliggende i den østlige del af kortlægningsområdet fra Kildegård i nord over Sindbjerg Plantage til Tornhøj i syd. Området er vurderet råstofinteressant på baggrund af flere råstofboringer, bl.a. 23, 24, 40, 14, 15. I tolkningen indgår også flere Jupiterboringer, bl.a. DGU nr , , /24

21 Der er vurderet råstofmægtigheder på ca. 4,5 m med en gennemsnitlig grusprocent på ca. 25 % i den nordlige del af området ved Kildegård. Den gennemsnitlige råstofmægtighed tiltager mod syd til ca. 7,5 m med en gennemsnitlig grusprocent på ca. 65 % i den nordlige til centrale del af området ved Højvang og 45 % i den sydlige del ved Sindbjerg Plantage. Inden for området kan der forventes op til ca. 5 m overjord. Geofysisk ses generelt middelhøje modstandsværdier i de øverste 10 m området, hvilket støtter tolkningen af området som råstofinteressant. I den sydlige del af området i dybden m øges modstandsniveauet og der ses høje modstandsværdier, mens der i den centrale til nordlige del stadig ses middelhøje værdier. Grundvandspotentialet ligger generelt i området mellem kote +24 m og +26 m. I den nordlige del af området svarer dette til ca. 15 m.u.t. Det vurderes ikke at være afgørende for råstofressourcen her, idet den har en vurderet nedre grænse på ca. 9 m.u.t. I den centrale til sydlige del af området ligger grundvandsspejlet ca m.u.t. Dette vurderes ligeledes ikke at være afgørende for råstofressourcen, idet den i denne del af området har en vurderet nedre grænse på mellem m.u.t. Der er udtaget materiale til kvalitetsanalyse af stenprodukter i 2 råstofboringer, nr. 23 og nr. 16, som hhv. ligger i den nordlige del og sydlige del af området. Det fremgår af analyseresultaterne af stenfraktionen, se tabel 3.2, at stenmaterialerne i forbindelse med tilslag til beton kun egner sig til klasse P materialer med hensyn til lette korn < 2400 kg/m 3. Med hensyn til 10 % flint absorption opfylder materialet i boring 23 kravene til klasse M materialer, mens der i boring 16 er nødvendigt med en forarbejdning, for at materialet kan opfylde kravene til klasse M materialer. I den nordlige del af området egner materialet sig også til stabilgrus, idet kornstørrelsesfordelingen ligger mellem kornkurvegrænserne for stabilgrus. I den sydlige del af området vurderes materialet at kunne benyttes til stabilgrus med en vis forarbejdning. Centralt i området er det nødvendigt med yderligere analyser for at vurdere materialets egnethed dels som tilslag til beton og dels som stabilgrus. Området udgør et areal på ca. 331 ha. Med en gennemsnitlig råstoftykkelse på ca.7 m vurderes der at være ca. 23 mio. m 3 råstof med en gennemsnitlig grusprocent på mellem 25 % og 65 %. Ovtrup Ovtrup området er beliggende i et mindre område fra den nordlige del af Sønder Herreds Plantage til syd for Ovtrup. Området er vurderet råstofinteressant især på baggrund af råstofboringerne 35 og 43. Det grove materiale aftager mod nordøst og materialet bliver mere sandet. Der vurderes at være mellem 4 o g 6 m råstof med en gennemsnitlig grusprocent på ca. 40 %. Inden for området kan der forventes op til 5 m overjord. 21/24

22 Geofysisk ses generelt middelhøje til høje modstandsværdier i de øverste 10 m, hvilket støtter tolkningen af området som råstofinteressant. Grundvandspotentialet i området ligger omkring kote +24 m, hvilket svarer til ca m.u.t. Det vurderes ikke at være afgørende for udnyttelsen af råstofressourcen, idet den har en vurderet nedre grænse på ca. 10 m.u.t. Med hensyn til materialets egnethed som tilslag til beton er yderligere analyser nødvendig for at afklare dette. Materialet vurderes med en vis forarbejdning at kunne benyttes til stabilgrus i den vestlige del af området, da kornstørrelsesfordelingen overordnet ligger mellem kornkurvegrænserne for stabilgrus. Længere mod øst vurderes materialet ikke at være egnet til stabilgrus. Området udgør et areal på ca. 33 ha. Med en gennemsnitlig råstoftykkelse på ca. 4 m vurderes der at være ca. 1,4 mio. m 3 råstof med en gennemsnitlig grusprocent på ca. 40 %. Ejstrup Mark Ejstrup Mark området er beliggende lige vestsydvest for Redsted graveområdet. Området er vurderet råstofinteressant på baggrund af råstofboring 21. I tolkningen indgår også Jupiterboring DGU nr Der vurderes at være ca. 3 m råstof med en gennemsnitlig grusprocent på ca. 55 %. Inden for området kan der forventes op til ca. 4 m overjord. Geofysisk ses høje modstandsværdier i den nordlige del af området, mens den sydlige del af området viser middelhøje værdier. Dette støtter tolkningen af området som råstofinteressant. Grundvandspotentialet i området ligger mellem kote 16 og 20 m, hvilket svarer til ca. 9 m.u.t. i den sydlige del af området og ca. 17 m.u.t. i den nordlige del. Det vurderes ikke at være afgørende for råstofressourcen i den nordlige del, idet den har en vurderet nedre grænse på ca. 5 m.u.t., mens den i den sydlige del har en nedre grænse på ca. 9 m.u.t., og indvinding under grundvandsspejlet vil evt. være nødvendigt for at udnytte ressourcen fuldt ud. Med hensyn til materialets egnethed som tilslag til beton er yderligere analyser nødvendig for at afklare dette. Materialet i området vurderes umiddelbart at være egnet til stabilgrus, idet kornstørrelsesfordelingen ligger mellem kornkurvegrænserne for stabilgrus. Området udgør et areal på ca.25 ha. Med en gennemsnitlig råstoftykkelse på 3 m vurderes der at være ca. 0,75 mio. m 3 råstof med en gennemsnitlig grusprocent på ca. 55 %. 22/24

23 Foruden de kortlagte områder med groft materiale vurderes der centralt i kortlægningsområdet i den centrale del af Sønder Herreds Plantage ligeledes at forekomme en større sandressource, der på baggrund af analyser i 3 råstofboringer vurderes at egne sig til tilslag i beton. Materialet egner sig især i fraktionen 0-2 mm til krav E, som angiver en aggressiv miljøklasse, hvor indholdet af reaktivt flint skal være under 1 %. Denne sandressource vurderes ligeledes at kunne være tilgængelig i andre dele af kortlægningsområdet, bl.a. i forbindelse med grusforekomsterne, men yderligere analyser er nødvendige for at afklare dette. 23/24

24 5 REFERENCER /1/ Råstofplan 2008, Region Nordjylland /2/ Andersen, S. & Sjørring, S., Geologisk Set Det Nordlige Jylland, Geografforlaget, 1997 /3/ Per Smeds Landskabskort over Danmark, Blad 1, Nordjylland. /4/ Dansk Geofysik, Geofysisk kortlægning på Mors. TEM sonderinger. Udført for Viborg Amt, /5/ Terrænoverfladen. /6/ Jordartskortet, GEUS /7/ Prækvartæroverfladens højdeforhold, 1: , GEUS /8/ Jørgensen, F. & Sandersen, P., Kortlægning af begravede dale, Opdatering /9/ Sammenfattende redegørelse for kortlægningsområde 1457 Mors Syd og 1456 Mors Nord, Morsø Kommune, Miljøcenter Aalborg, Miljøministeriet, /10/ Grundvandspotentialet for det primære magasin, udleveret af Naturstyrelsen Nordjylland. /11/ Region Nordjylland, Regional Udvikling, Råstofplanlægning, Råstofkortlægning ved Sønder Herreds Plantage, Mors, Orbicon, /12/ Jupiterboringer, downloaded fra GEUS den /24

Region Nordjylland, Regional Udvikling - Råstofplanlægning att. Rikke Ellemann-Biltoft Niels Bohrs Vej 30 Postboks Aalborg Ø

Region Nordjylland, Regional Udvikling - Råstofplanlægning att. Rikke Ellemann-Biltoft Niels Bohrs Vej 30 Postboks Aalborg Ø REGION NORDJYLLAND RÅSTOFPLANLÆGNING - GØTTRUP RIMME Rekvirent Region Nordjylland, Regional Udvikling - Råstofplanlægning att. Rikke Ellemann-Biltoft Niels Bohrs Vej 30 Postboks 8300 9220 Aalborg Ø 96

Læs mere

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster. NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Region Sjælland Afrapportering af kortlægningsområde NY-5 Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster. NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Afrapportering af kortlægningsområde I-138 Til Fra Projektleder Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Boringsforslag til kortlægningsområde NY - 7 Til Fra Projektleder Annelise Hansen

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1,

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Rekvirent

Læs mere

Region Nordjylland. Forslag til Råstofplan 2016 FORSLAG TIL GRAVEOMRÅDE I SØNDERHERREDS PLANTAGE

Region Nordjylland. Forslag til Råstofplan 2016 FORSLAG TIL GRAVEOMRÅDE I SØNDERHERREDS PLANTAGE Region Nordjylland Forslag til Råstofplan 2016 FORSLAG TIL GRAVEOMRÅDE I SØNDERHERREDS PLANTAGE Region Nordjylland Forslag til Råstofplan 2016 FORSLAG TIL GRAVEOMRÅDE I SØNDERHERREDS PLANTAGE Rekvirent

Læs mere

Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen,

Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen, NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Region Sjælland Afrapportering af kortlægningsområde NY-4 Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE Rekvirent Rådgiver

Læs mere

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Brylle, 2013-2014 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 7 Maj 2014 Foto: Jakob Fynsk REGION SYDDANMARK RÅSTOFKORTLÆGNING, SAND, GRUS OG STEN, FASE 2, NR. 7 BRYLLE Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Geologisk kortlægning ved Hammersholt Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Grindsted 2013 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 3 Maj 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 3 Grindsted Grontmij A/S Udgivelsesdato : Maj 2013

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Rødekro - Mjøls 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 2 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Mjøls Grontmij A/S Udgivelsesdato : 8.

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

Afrapportering af kortlægningsområde I-31B, I-31C og I-31D. Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen,

Afrapportering af kortlægningsområde I-31B, I-31C og I-31D. Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen, NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 1 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Region Sjælland Afrapportering af kortlægningsområde I-31B, I-31C og I-31D Bettina

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE LEDØJE

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE LEDØJE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE LEDØJE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE LEDØJE Rekvirent Rådgiver

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for

Læs mere

Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen,

Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen, NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 1 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Afrapportering af kortlægningsområde I-259 Til Fra Projektleder Bettina Olsen, Annelise

Læs mere

Råstofkortlægning, Sdr. Onsild. Råstofplanlægning. Interesseområde Sdr. Onsild Mariagerfjord Kommune

Råstofkortlægning, Sdr. Onsild. Råstofplanlægning. Interesseområde Sdr. Onsild Mariagerfjord Kommune Råstofkortlægning, Sdr. Onsild Råstofplanlægning Interesseområde Sdr. Onsild Mariagerfjord Kommune Råstofkortlægning, interesseområde Sdr. Onsild Mariagerfjord Kommune Udgivet af Råstofgruppen Region Nordjylland

Læs mere

Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen,

Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen, NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Region Sjælland Afrapportering af kortlægningsområde I-44B Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

Beskrivelse af graveområdet

Beskrivelse af graveområdet 7 8 9 Beskrivelse af graveområdet Bjerrede Graveområde er et nyt graveområde i forslag til Råstofplan for Region Sjælland 2012 2023. Graveområdet ved Bjerrede består af to gravefelter A og B som ligger

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Ribe - Hjortlund, 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 1 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 1 Hjortlund Nord Grontmij A/S Udgivelsesdato

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 9-2011 SAND, GRUS, STEN. Butterup, Holbæk Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 9-2011 SAND, GRUS, STEN. Butterup, Holbæk Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 9-2011 SAND, GRUS, STEN Butterup, Holbæk Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning, Rapport

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE VRIDSLØSEMAGLE

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE VRIDSLØSEMAGLE B4 Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE VRIDSLØSEMAGLE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE VRIDSLØSEMAGLE

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HASLEV INTERESSEOMRÅDE I-8

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HASLEV INTERESSEOMRÅDE I-8 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HASLEV INTERESSEOMRÅDE I-8 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HASLEV INTERESSEOMRÅDE I-8 Rekvirent

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 8-2011 SAND, GRUS, STEN. Jyderup, Odsherred Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 8-2011 SAND, GRUS, STEN. Jyderup, Odsherred Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 8-2011 SAND, GRUS, STEN Jyderup, Odsherred Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning, Rapport

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Andst, 2013 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 8 Juni 2014 Foto: Jakob Fynsk Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Andst Grontmij A/S Udgivelsesdato

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige

Læs mere

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P.

baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P. En samlet opgørelse af råstofforekomster på land og til havs baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P. http://mima.geus.dk/

Læs mere

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data

Læs mere

SAND & GRUS. Rute 26 Fårvang NR Silkeborg Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Miljø

SAND & GRUS. Rute 26 Fårvang NR Silkeborg Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Miljø SAND & GRUS Rute 26 Fårvang Silkeborg Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 17 2014 Region Midtjylland Regional Udvikling Miljø Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 7841 0000 Miljø

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HESEDE SKOV INTERESSEOMRÅDE I-10

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HESEDE SKOV INTERESSEOMRÅDE I-10 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HESEDE SKOV INTERESSEOMRÅDE I-10 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HESEDE SKOV INTERESSEOMRÅDE I-10

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Elektriske modstande for forskellige jordtyper Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate

Læs mere

SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 2011. Rekvirent

SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 2011. Rekvirent SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 0 Rekvirent Silkeborg Forsyning A/S att. Malene Caroli Juul Tietgensvej 8600 Silkeborg 890669 mcj@silkeborgforsyning.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- HOLBÆK KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- HOLBÆK KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - HOLBÆK KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Holbæk Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af CHG, GLA

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

Den 17. november 2016

Den 17. november 2016 Den 17. november 2016 Region Hovedstaden Regional Udvikling Miljø & Ressourcer Graveplan St. Havelsevej 145 og 158, 3310 Ølsted, matr.nr. 7f og 8a, St. Havelse By, Ølsted Anlægsfase matr. 7f Afrømning

Læs mere

Kortlægning af råstofressourcen ved Gl. Toftegaard

Kortlægning af råstofressourcen ved Gl. Toftegaard Side 1 Gl. Toftegaard Kortlægning af råstofressourcen ved Gl. Toftegaard september 2010 Udgivelsesdato : 21. september 2010 Projekt : 30.5402.56 Udarbejdet : Lise Kristensen, Ditte L. Petersen og Ulrich

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle

Læs mere

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Søvej 1 8600 Silkeborg. Malene Caroli Juul Telefon 89705969 E-mail Malene.CaroliJuul@silkeborg.

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Søvej 1 8600 Silkeborg. Malene Caroli Juul Telefon 89705969 E-mail Malene.CaroliJuul@silkeborg. Rekvirent Silkeborg Kommune Søvej 00 Silkeborg Malene Caroli Juul Telefon 9099 E-mail Malene.CaroliJuul@silkeborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 0 Viby J Telefon E-mail jvf@orbicon.dk Sag 00 Projektleder

Læs mere

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger SSV-beregningen fra Lolland Introduktion til SSV-metoden

Læs mere

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN. Vindinge, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN. Vindinge, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN Vindinge, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning, Rapport

Læs mere

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Kvartssand ved Vibæk Hostrup 2014 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 9 Februar 2015 REGION SYDDANMARK RÅSTOFKORTLÆGNING, SAND, GRUS OG STEN, FASE 2, NR. 9 VIBÆK-HOSTRUP Revision 03 Dato 11.

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan

Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan G R E V E K O M M U N E Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan Revision : 1.3 Revisionsdato : 2015-06-12 Sagsnr. : 106331-0001 Projektleder : JNKU Udarbejdet

Læs mere

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND Notat STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand INDHOLD 25. marts 2015 Projekt nr. 220227 Dokument nr. 1215365374 Version 1 Udarbejdet af MDO Kontrolleret af

Læs mere

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer NOTAT Projekt Grusgravning i Vester Hornstrup Kunde Jørgen og Peter Olesen Notat nr. 01 Dato 2012-02-06 Til Fra Kopi til Region Syddanmark, Andreas Blinkenberg Rambøll, Niels N. Christensen og Trine Mehlsen

Læs mere

MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED. Rekvirent. Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg. oldje@mim.aar.

MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED. Rekvirent. Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg. oldje@mim.aar. MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED Rekvirent Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg oldje@mim.aar.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

Begravede dale i Århus Amt

Begravede dale i Århus Amt Begravede dale i Århus Amt - undersøgelse af Frijsenborg-Foldby-plateauet Af Jette Sørensen, Rambøll (tidl. ansat i Sedimentsamarbejdet); Verner Søndergaard, Århus Amt; Christian Kronborg, Geologisk Institut,

Læs mere

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi

Læs mere

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Seismisk tolkning i Lindved Indsatsområde. Intern rapport udarbejdet af Lærke Therese Andersen, Miljøcenter Århus 2008

Seismisk tolkning i Lindved Indsatsområde. Intern rapport udarbejdet af Lærke Therese Andersen, Miljøcenter Århus 2008 Seismisk tolkning i Lindved Indsatsområde Intern rapport udarbejdet af Lærke Therese Andersen, Miljøcenter Århus 2008 1 Indhold Indledning------------------------------------------------------------------------------------------------------------------3

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13

Kommuneplantillæg nr. 13 Kommuneplantillæg nr. 13 til 6.B.07 Boligområde, Birkende juni 2015 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk Indhold Kommuneplantillæg

Læs mere

Igangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag Udvidelse af den eksisterende råstofindvinding ved Gunderup

Igangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag Udvidelse af den eksisterende råstofindvinding ved Gunderup Indkaldelse af idéer og forslag Gunderup Igangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag Udvidelse af den eksisterende råstofindvinding ved Gunderup Debatfase fra den 10. december 2014 til den

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofgeologisk Screening HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER

Region Hovedstaden. Råstofgeologisk Screening HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER Region Hovedstaden Råstofgeologisk Screening HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER Region Hovedstaden Råstofgeologisk Screening HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER Rekvirent Rådgiver Region Hovedstaden Orbicon A/S Jens

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV nmkn@nmkn.dk

Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV nmkn@nmkn.dk Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV nmkn@nmkn.dk Dato Klage over fredning ved Gl. Lejre og Ledreborg Allé FS 32/2012 Region Sjælland ønsker at indbringe Fredningsnævnet for Østsjællands

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN. Kr. Hyllinge, Lejre Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN. Kr. Hyllinge, Lejre Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN Kr. Hyllinge, Lejre Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

Fravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog

Fravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog Fravalg af LAR-metoden nedsivning LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL... 3 2. FORHOLD HVOR REGNVAND IKKE KAN NEDSIVES LOKALT... 3 2.1 GRUNDVANDSSPEJLET STÅR HØJT... 3 2.2 ØVERSTE LAG ER LER...

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

Naturgassens afløser. Bilag 1

Naturgassens afløser. Bilag 1 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 0403 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Naturgassens afløser Lars Bøgeskov Hyttel Nordjylland Tel. +45 9682 0405 Mobil +45 2940 7245 lbh@planenergi.dk

Læs mere

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat

Læs mere

Indledning 3 Baggrund...3 Formål...3 Pilotprojektets rammer...3

Indledning 3 Baggrund...3 Formål...3 Pilotprojektets rammer...3 Indledning 3 Baggrund...3 Formål...3 Pilotprojektets rammer...3 Metodik 4 Kortlægningen...4 Datagrundlag...4 Kategorisering af råstofforekomster:...4 Produktet...4 Ressourcekortlægningen 5 Nordjyllands

Læs mere

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej 24 7790 Thyholm Afslag på ansøgning om dispensation til at tilfører

Læs mere

2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder:

2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder: NOTAT Projekt Vibæk-Hostrup, råstofkortlægning vurdering af prøver til kvalitetsanalyse Kunde Region Syddanmark Notat nr. 1 Dato 16-10-2014 Til Fra Kopi til Karin Fynbo, Region Syddanmark Bent Grelk, Rambøll

Læs mere

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING PETER THOMSEN, CHEF KONSULENT, RAMBØLL CARSTEN VIGEN HANSEN, GEOLOG, SKANDERBORG KOMMUNE DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Geofysik og geologisk kortlægning.

Geofysik og geologisk kortlægning. Geofysik og geologisk kortlægning. Seniorgeofysiker Verner H. Søndergaard og Seniorforsker, Phd, Ingelise Møller Balling GEUS Disposition Indledning - forhistorie Fladedækkende geofysik nye muligheder

Læs mere

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Redaktion: Naturstyrelsen og Orbicon

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning

Læs mere

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Kristian Bitsch og Christina Hansen, Rambøll Opgaven er udført i samarbejde med NST Roskilde og GEUS ATV gå-hjem-møde

Læs mere

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere