Forberedende materiale til rollespillet Hvis

Transkript

1 Forberedende materiale til rollespillet Hvis Med disse korte oversigtstekster bliver I som klasse klædt på til at styre og beskytte Danmark anno I får en kort indføring i tidsånden, uden at I bliver styret for meget. Undervejs finder I reflekterende øvelser, som skal hjælpe jer med at sætte jer ind i spillet og de roller I bliver tildelt når I når fortet. Danmark i 1989 Danmark er medlem af NATO men vi har vores forbehold Som en lille nation i Østersøen har formålet været at beskytte landet mod den opfattede trussel fra Warszawapagtlandene (WAPA). Danmark har valgt at orientere sig mod vest, og deltage i det internationale samarbejde North Atlantic Treaty Organization (NATO). Danmark har tidligere forsøgt at forholde sig, udadtil, neutral i internationale konflikter i det 20.århundrede, men med medlemskabet af NATO er der valgt side. Med Danmarks placering i Østersøen kan der ikke undgås interaktion med WAPA-parterne, og deres indbyggere. Falsters sydspids peger direkte ind i Østtyskland, og indbyggerne i byen Gedser har da også truffet et par Østtyske flygtninge der har forsøgt at tage gummibåden til Vesten. På Kastellet i København har de travlt med at overvåge havene omkring Danmark, da Østersøen er ind-/udgangen til Baltikum og, derved en stor del af den vestligt orienterede

2 sovjetiske flåde. Overvågningen sker ved hjælp af radar og øjne på stedet, mere specifikt på den lille sjællandske spids, Stevns. Dybt i kalken og flintebåndene sidder unge mennesker og overvåger kommunikation og sejlads i håbet om, at krigen aldrig kommer. Propaganda Propagandaen flyder frit fra både NATO- og WAPA-landene. De sidste årtiers kolde krig har bl.a. været udkæmpet gennem medierne; hvor bl.a. spion- og krigsfilm har fortalt indbyggere i hele verden om, hvordan de skal forholde sig til modparten. Idræt og kultur bliver brugt som offentlige kamppladser, hvor hockeylandskampe mellem USA og Sovjetunionens hold bliver stedfortrædere for en varm krig. Selv skakspillet bliver politisk ladet; Garri Kimovitj Kasparov, der længe holder titlen som verdens bedste skakspiller bliver flittigt brugt i et forsøg på at signalere Sovjetunionens overlegenhed. - Hvilke eksempler på propaganda kender I fra film/bøger/tv-serier? Stedfortræderkrige Proxy-krig Sovjetunionen og NATO udkæmper ikke krige imod hinanden, men støtter i en række krige verden over, hver deres part. Da Sovjetunionen sender sine tropper ind i Afghanistan for støtte den kommunistiske regering i 1979 går NATOs medlem USA med i krigen fra oprørernes side. Af mange omveje bliver USAs støtte sendt til Mujahedinerne, som kæmper imod den sovjetiskorienterede regering. I vestlige medier bliver Mujahedinerne portrætteret som helte, bl.a. i en James Bond-film, Spioner dør ved daggry. USAs præsident Ronald Reagan omtaler dem som gentlemen i sine taler og Danmarks ene Statsminister, Lars Løkke Rasmussen, tager i 1988 troligt et billede med en fraktion af Mujahedinerne, under et besøg i Afghanistan. Sovjetunionen og NATO mødes aldrig på slagmarken med deres egne uniformer på, men påvirker verdenshistorien, ved at yde indflydelse på bl.a. det Italienske valg; Kup i Chile; Vietnam Krigen og, tættest på Danmark, opdelingen af Tyskland og hovedstaden Berlin, i Vesttyskland og Den Tyske Demokratiske Republik. - Hvilke nutidige proxykrige kender I til? Mennesker Hvad får en person til at tro på, at livet i NATO er det rigtige? NATOs indbyggere har ikke alle samme levestandard, ikke samme arbejdsvilkår eller samme tro på de politiske styreformer. USA's statsagenturer FBI og CIA udfører overvågning, udskamning og indgreb i internationale politiske forhold. Der findes mennesker i USA som mister deres arbejde fordi de politisk set er enige i socialismen og kommunismen. Danske politikere arbejder hårdt på, at danske kommunister bliver sat udenfor indflydelse og skurkene i biografernes film taler med en tyk russisk accent. Fra NATOs side udføres en

3 benhård anti-kommunistisk/anti-sovjetisk-propaganda, som bl.a. medfører at der sættes lighedstegn mellem kommunismen, som ideologi og sovjetunionen, som ideologiens facit. Hvad får en person til at tro på, at livet i WAPA er det rigtige? WAPAs indbyggere har ikke alle samme levestandard eller arbejdsvilkår. Der findes pampere der sidder på rovet og lever det fine liv, samtidig med, at arbejderne på fabrikkerne må bo pakket sammen i små lejligheder. Bønderne arbejder i enten sovkhos eller kolkhos: kollektive landbrug der enten er statsstyret (Sovkhos) eller kollektivt styret af en sammenslutning af bondegrupper(kolkhos). Der findes også nationale programmer der opdyrker dygtige idrætsfolk; arbejder på at nedbringe analfabetismen og skaber et videnskabsprogram der formår at sende raketter ud i rummet. For den menige person, hvad er forskellen så, om det er den ene eller anden politiske styregruppe der sidder i toppen. Hvad ville få en dansk statsborger til at sympatisere med Sovjetunionen? Hvad ville få en dansk statsborger til at sympatisere med NATO? - Hvis du skulle vælge lige nu, hvilken fraktion ville du så holde med? Hvorfor? - Hvor får vi vores forståelse af omverdenen fra? Spillerne i bunker 18 Sikkerhedsudvalget I regeringens sikkerhedsudvalg sidder statsministeren, justitsministeren, udenrigsministeren og forsvarsministeren. Herudover sidder en repræsentant fra Forsvarets Efterretningstjeneste samt en repræsentant fra den politiske opposition. De to sidstnævnte har ikke stemmeret i udvalget, men kan tages med på råd. Det er regeringens sikkerhedsudvalg der vurderer og bestemmer beredskabsnivauet i samråd. Fredsberedskab, Forstærket Fredsberedskab, Overgangsberedskab, Forstærket Overgangsberedskab og Krigstilstand. Vurderingerne foretages på baggrund af information som udvalget modtager fra Forsvarets Efterretningstjeneste og Sundets Marinedistrikt. Pressen er naturligvis nysgerrig på udvalgets beslutninger, og hvis en beslutning spinnes så nogle parter fremstår som troværdige og ligevægtige mens andre ses som sensible og utroværdige, så kan det falde ud til den ene parts fordel i befolkningen heriblandt det mandskab, som bemander Sundets Marinedistrikts poster. Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Forsvarets Efterretningstjeneste har til huse på Kastellet i København, men har lyttestationer over hele Danmark. Tjenesten er direkte underlagt Forsvarsministeriet. FE indsamler

4 analyserer og formidler informationer der har betydning for Danmarks sikkerhed. På baggrund af disse informationer foretager Sikkerhedsudvalget en trusselsvurdering og en tilpasning af beredskabsniveauet. FE indsamler information fra åbne og lukkede kilder. FE fortæller Sikkerhedsudvalget hvad de ved, og nogle gange deler de også oplysninger med andre instanser, fx Sundets Marinedistrikt, som kunne være i besiddelse af informationer som FE også gerne vil have. Sundets Marinedistrikt Sundets Marinedistrikt (SUM) er en sømilitær myndighed, som har til huse på Stevnsfort. SUM har ansvaret for overvågningen af farvandet i Øresund. SUM står også for minerydning og søredning i Øresund. Søredningsopgaverne gælder både nødstedte skibe, men også Østtyske eller Polske flygtninge, som har forsøgt at krydse Østersøen til Danmark. SUM overvåger og identificerer de skibe der krydser gennem Øresund hertil har de en underafdeling, Udkigsposten, som kan være behjælpelig med information fra over jorden. Det er SUM der vurderer, hvor farlige fartøjerne i sundet er Forsvarets Efterretningstjeneste kan være behjælpelig med informationer om fartøjer. Udkigsposten Udkigsposten er en underafdeling af SUM. Nogle af soldaterne arbejder i radarrummet mens andre er oppe på terrænet og holder udkig udover sundet. Soldaterne over jorden kan hjælpe i folkene i radarrummet med at identificere fartøjer og give generelle oplysninger om tilstanden i sundet. Pressen Som en del af den 4. statsmagt er det pressens opgave at holde øje med og stille spørgsmål til magthaverne. Pressen oplyser landets borgere om nyheder; hvordan politikerne agerer, hvordan institutioner fungerer og hvilke grundlag beslutningerne tages på. Pressen har muligheden for at påvirke befolkningen ved skrive bestemte typer historier det kan få betydning for selv menige soldater der arbejder i SUMs udkigspost. Hvordan befolkningen skal oplyses, og hvornår de skal, er helt op til pressens medlemmer; og hvad der må vie for den gode historie er ikke altid let at afgøre.

5 Regeringsledere i NATO-medlemslande 1989 Belgien: Wilfried Martens Danmark: Poul Schlüter Canada: Brian Mulroney Frankrig: Michel Rocard

6 Island: Vigdís Finnbogadóttir Luxembourg: Jacques Santer Italien: Ciriaco Luigi De Mita Holland: Ruud Lubbers

7 Norge: Gro Harlem Brundtland Storbritannien: Margaret Thatcher Portugal: Aníbal António Cavaco Silva USA: Ronald Reagan/ George H.W. Bush

8 Grækenland: Christos Sartzetakis Vesttyskland: Helmut Kohl Tyrkiet: Turgut Özal Spanien: Felipe González Márquez

9 Regeringsledere WAPA-lande 1989: Albanien: Ramiz Tafë Alia Polen: Wojciech Jaruzelski Bulgarien: Todor Zhivkov Rumænien: Nicolae Ceaușescu

10 Sovjetunionen: Mikhail Sergejevitj Gorbatjov Ungarn: Brunó Ferenc Straub Tjekkoslovakiet: Gustáv Husák Østtyskland (DDR): Erich Honecker