Mobningens mekanismer. Trekroner, april 2018 V. Ph.d. Stine Kaplan Jørgensen

Transkript

1 Mobningens mekanismer Trekroner, april 2018 V. Ph.d. Stine Kaplan Jørgensen

2 exbus exploring bullying in schools Forskning i mobning siden 2007 Hjemmeside med videoer, links, artikelsamling mm:

3 En væsentlig forskel Jeg bliver mobbet fordi at jeg er tyk (tynd/homoseksuel/følsom/fagligt dygtig/nørdet/fattig etc. etc.)

4 En væsentlig forskel Jeg bliver mobbet med at jeg er tyk (tynd/homoseksuel/følsom/fagligt dygtig/nørdet/fattig etc. etc.)

5 Forskellige kræfter Lærere og pædagoger Ledelse Klassens historik Forældre: prioriteringer, autoritetsstrategier etc. Mediebrug: interaktive medier film, tv, reality shows etc. Børnenes personlige historik Fysiske rammer, materialitet E-kommunikation: smspraksisser, virtuelle sociale fora etc.

6 Centrale grundforståelser Social eksklusionsangst. Begrebet om social eksklusionsangst bygger på en socialpsykologisk forståelse af mennesket som eksistentielt afhængigt af at tilhøre fællesskaber. Longing for belonging. In- og eksklusion er normale sociale processer mobning er sociale processer på afveje. Værdigheds- og foragtproduktion til markering af hhv. in- og eksklusion.

7 Sociale og moralske ordener Sociale ordener. Forskellige grupperinger i klassen. Børnene er optagede af, hvor de hører til og hvor de længes efter at høre til. Hvem der er de populære. Hvem der har magt over kriterierne for in- og eksklusion. etc. Moralske ordener. Hvad der er normalt og unormalt. Hvad der er sejt, dumt, barnligt, sjovt etc. Hvad der markerer prestige: tøj, elektronisk udstyr, tasker, cykler, ferierejser, fritidsaktiviteter etc. Så man ved hvad man skal gøre og hvad man ikke skal gøre. Man vil jo gerne have de andre kan lide en.

8 Mobning opstår. Utryghed og truet tilhør > social eksklusionsangst stiger > kalder på lindring. Foragtproduktion og udstødelser kan give lindring: Fællesskabet konsolideres gennem afgrænsningen til det foragtede udstødelsen af en anden kan give et skud fællesskab. Sidegevinst: Man har styringen i forhold til præmisser for eksklusion hvad der skal til for fortsat at være inkluderet. En negativ spiral. Lindringen vil ofte være midlertidig. Mange børn frygter at blive den næste, der bliver udsat for foragt og udstødelse.

9 Oplevelsen for offeret At blive usynlig/ social død At miste magten over in- og eksklusionskriterierne Offerpositionens dilemmaer vær forsigtig!

10 Mobningen bliver normaliseret Moralske frakoblinger: dehumanisering, eufemismer, nedtoning af ens egen rolle og af konsekvenserne af ens handlinger. Børnene konstruerer historier, der legitimerer mobbehandlingerne. Kollektiv opbakning mobningen bliver normaliseret. 5.a. Clara blev drillet af drengene fordi hun var sart Så Nana hun har ikke så mange at lege med. Hun vil helst bare være inde. Og vi er mest ude. Hun er bare sådan udenfor. Nej, indenfor hedder det.

11 Mobning kan forstås som: Mobningen = et skud fællesskab. En form for lindringsstrategi - Inkluderet eksklusion. Offeret som nødvendig brik. Destruktive mønstre: et socialt miljø, der er præget af utryghed og sociale og moralske ordener, der strammer til.

12 Mobbemønstre og sigtepunkter Social eksklusionsangst og utryghed En utryg kultur og frygten for eksklusioner Sociale og moralske ordener. Grupperinger og hierarkier i klassen/børnegruppen Etablerede normer for passende og upassende adfærd Foragtproduktion og ekstreme eksklusioner Dominerende fortællinger, der legitimerer mobning Foragtproduktion fremfor værdighedsproduktion Ekstreme eksklusioner der retter sig mod bestemte individer Enslydende fortællinger der legitimerer og retfærdiggør mobningen

13 Skolekultur veje frem Tolerance Tryghed Værdighed Helskoletilgange med reelle strategier og transparente regler. Ikke særskilte lektioner, men tænkes ind i klasserummet. Videnløft for hele skolens personale Reelt og inviterende samarbejde med forældre

14 Gode råd til forældre Vær en god moralsk autoritet Husk tøven: Undlad at handle kluntet Shared care bekymring for hele børnegruppen Vær opmærksom på in- og eksklusioner i voksenafdelingen Vær opmærksom på personudpegende og legitimerende fortællinger fra børnene/de andre voksne Vær opmærksom på de sociale og moralske ordener blandt børnene og bland jer Lad ikke stå til ift. sociale medier Overvej hvordan du/i kan dreje på mekanismerne ud fra egen og barnets position magt fordrer forpligtelser

15 Kontakt Stine Kaplan Jørgensen Tlf