Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Transkript

1 Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem?

2 Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? 1. udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatteren Tegningerne i bogen er lavet af Tobias, Laura, Marie, Emmet, Kamilla, Asta, Isa, Mads og Alberte Omslag: Lars Clement Kristensen Forlagsredaktører: Astrid Holtz og Maj-Britt Eriksen Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket, kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket tryksag Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Tlf Fax forlag@dafolo.dk Varenr ISBN

3 Indhold Indhold... 3 Indledning... 5 Del 1 Det samlede mobbelandskab... 9 Baggrund Mobning som socialt fænomen Mobning og kultur Mobbepositioner Måder at mobbe på Del 2 Roller og ansvar Børnenes rolle De fagvoksnes rolle Forældrenes rolle Del 3 Kom godt i gang Strategier og idéer til det videre arbejde Antimobbestrategi Bilag Litteraturliste Om forfatterne

4

5 Indledning Mobning er et fænomen, som har betydning for mange børns liv i dagens Danmark. Stort set alle børn og unge kender til fænomenet, og mange er på den ene eller anden måde nødt til at forholde sig til mobning i deres hverdag. Folkeskolen kan ses som et grundvilkår i langt de fleste børns opvækst i Danmark. Skolen er et formelt sted, hvor eleverne kommer for at modtage undervisning. Da alle børn er underlagt en undervisningspligt, og da langt de fleste børn går i skole, kan man se det som en form for skolepligt, hvilket indebærer, at børnene er nødt til at være til stede i skolen hver dag. På den måde bliver skolen til en arena, som eleverne ikke selv vælger at være en del af og dermed heller ikke bare sådan uden videre kan trække sig væk fra. Dette kan komme til at betyde, at børn kan blive tvunget til at leve med mobning uden mulighed for at kunne vælge andre veje væk fra de negative mønstre. I forlængelse heraf kommer det også til at betyde, at mobning ikke kun bliver et problem for de børn, der er direkte ramt som mobbeofre. Også for de børn, der er tilskuere til mobningen og dagligt må overvære udstødelsesprocesserne, eller de, der udøver mobningen, kan mobningen få alvorlige konsekvenser. Alle cases og citater i bogen er hentet fra fortællinger og beskrivelse fra børn, forældre og lærere, som vi har mødt i vores praksis som antimobbekonsulenter. Af etiske hensyn er de involverede personers identiteter og tilhørssteder blevet sløret og anonymiseret, så man ikke kan kende dem. En ny vej Inden for de seneste par år er der i Danmark udviklet en ny mobbeforskning, der peger på, at mobning snarere bør ses som et socialt fænomen end som et individuelt problem. Med dette menes der, at mobning må ses som forskellige måder at være sammen på og som en form for bestemte negative mønstre. Perspektivet her er altså, at mobning bliver til gennem sociale processer og foregår mellem menne- 5

6 sker. Det betyder, at hvis man ønsker at gøre en indsats mod mobning, så må man sætte ind i en større social sammenhæng. I denne bog tager vi således udgangspunkt i de nyeste forskningsresultater, og det vil derfor være denne forskning og de perspektiver, bogen er informeret af. Vores inspiration er især hentet i den forskning om mobning, der i disse år finder sted på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i forskningsprojektet exbus Exploring Bullying in Schools. Derudover trækker vi på vores mangeårige erfaringer som pædagoger, som antimobbekonsulenter, vores kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi samt vores nuværende position som ph.d.-studerende i psykologi og uddannelsesforskning. På den måde ønsker vi at bidrage med viden hentet både i teori og praksis. Selv om den nye forskning har givet os mange nye og interessante perspektiver på mobning, er gåden om mobning langtfra løst. Alligevel mener vi, at der er grundlag for at skrive denne bog til praktikere, så vi i praksis kan være med fra start, samtidig med at vi udvikler og venter på mere forskning. Baggrund for bogen Igennem bogen vil flere nok lægge mærke til, at vi skriver vi om de fagvoksne. Selv om vi til hverdag ikke længere arbejder ude i felten, har vi mange års erfaring som praktikere. Vi har begge prøvet at stå i de problematikker, vi beskriver, og vi kender derfor feltet indefra. Baggrunden, nysgerrigheden og interessen for at skrive denne bog er i særlig grad blevet vakt gennem vores arbejde som både fagvoksne og antimobbekonsulenter. Vi oplever i praksis blandt både fagvoksne, børn og forældre et stort ønske om og behov for mere nuanceret viden om mobning. Dette ønske bunder både i at kunne forstå og identificere fænomenets problematik hvad er det overhovedet, vi har med at gøre? samt om i praksis at kunne gøre noget mere aktivt mod mobning. I vores arbejde som konsulenter har vi lyttet til mange frustrerede og rådvilde fagvoksne, der rigtig gerne vil have mulighed for at kunne hjælpe de børn, de arbejder med. Mange har givet udtryk for, at de ikke har vidst, hvad de skulle og kunne gribe og gøre i, hvis de oplevede mobning eller optræk til mobning. Således oplever vi hos en stor del fagvoksne vilje, engagement og interesse blandet med magtesløs- 6

7 hed og frustration. De giver udtryk for ikke at have den viden og de redskaber, der skal til, for at handle mod mobning. Ønsket med denne bog er dermed dels at give læseren et indblik i, hvordan mobning kan forstås som et socialt fænomen, sådan som ny forskning peger på, og dels at give læseren nogle idéer til, hvad man mere konkret kan gøre. I forlængelse heraf handler alle vores strategier og idéer i denne bog om at øge refleksionen hos henholdsvis elever, fagvoksne og forældre og er derfor ikke en skræddersyet løsning til at bekæmpe mobning. Derimod er idéerne og strategierne et tilbud til at arbejde med (mod) mobning med udgangspunkt i helt ny forskning og med fokus på hele gruppen frem for på enkelte individer. Læsevejledning Den mobning, der er omdrejningspunkt for bogen, foregår i skoleklasser, men mobning kan i og for sig optræde alle steder, hvor mennesker samles. Bogen henvender sig også til pædagoger, der arbejder med børn i skolealderen, fordi oplevelser og episoder blandt børnene i skolen let kan blive trukket med over i fritidstilbuddet. Bogen er delt op i tre dele. I første del af bogen er der generelle afsnit om mobning, der tager udgangspunkt i, at mobning ikke kun er et fænomen, der kan opstå blandt børn. Mobning kan også opstå i voksenlivet, for eksempel på arbejdspladsen. I bogens første afsnit vil vi derfor give et indblik i, hvordan mobning kan forstås som et relationelt og socialt fænomen i et bredere perspektiv og ikke blot som et fænomen, der kun opstår mellem børn. Denne del af bogen er mere teoretisk orienteret, og teorien tydeliggøres gennem autentiske eksempler fra skolelivet. I anden del vil der blive redegjort for, hvilke forskellige roller de forskellige aktører på mobbearenaen kan have, såvel elever, lærere og forældre, samt hvilke love og regler der overordnet gælder. Derudover vil der være konkrete råd til de forskellige grupper af aktører. Der vil blive set lidt på mobbetal og lovgivning for at sætte praksis i relation til de samfundsmæssige forventninger og regler. I tredje del beskrives en række strategier, man kan få gavn af, når man arbejder med mobning, samt idéer til, hvorledes man kan tage fat og organisere arbejdet med antimobbestrategier på de enkelte skoler. 7

8 Bogen skal tænkes som inspiration og idégrundlag til at komme i gang med antimobbearbejdet på en konstruktiv måde. Der er ikke to mennesker, der er ens, og derfor heller ikke to ens fagvoksne, klasser eller børnegrupper. Vi tror således ikke på skræddersyede og almengyldige teknikker og metoder, og der er heller ingen forskning eller undersøgelser, der konkluderer, at der findes teknikker eller metoder, som virker universelt mod mobning. Mobning er et komplekst fænomen, og derfor er det ikke ligegyldigt, hvad man tyr til, når man ønsker at gøre noget ved mobning. Vi gør meget ud af at beskrive de fagvoksnes rolle i mobbemønstre, da denne somme tider overses i praksis. Børn lærer af de voksne og ikke kun gennem viden formidlet via sproglig ytring overført fra en livsklog og autoritær voksen, der fortæller, hvordan man bør gøre. Vi ser læring også social læring som en del af det praksisfællesskab, man handler ud fra. Man tager ved lære af det, man også ser andre gøre. Bogen er derfor i høj grad bygget op omkring de fagvoksne og deres rolle, og det er også primært de fagvoksne, vi skriver til. Ønsker vi at gøre en positiv forskel i forhold til mobning, må vi derfor også arbejde med de fagvoksnes refleksion over egen praksis. 8