Fiskeskibenes køleanlæg. Reglerne for kunstige kølemidler er ændret i flere omgange, også de særlige regler for køleanlæg ombord.

Transkript

1 Fiskeskibenes køleanlæg Reglerne for kunstige kølemidler er ændret i flere omgange, også de særlige regler for køleanlæg ombord. Læs i dette hæfte, om hvilke regler der gælder for dig, så du tager hensyn til både lovgivningen, miljøet og din økonomi. Udarbejdet af Alcedo Rådgivere i fiskeindustri på vegne af Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening

2 Tak En særlig tak for et kik ombord til Niels Iversen Klit, RI 566, MADSALUNA og Tamme bolt, L 757, AALTJE POSTMA. Tak for råd og vejledning om køleanlæg ombord til Frank Olesen, BUUS køleteknik, John Piet, Nordkøl samt til en lang række kølefirmaer, som har bistået med svar og oplysninger. Endelig tak for kommentarer om udstyr ombord til skibsinspektør Ole Skov Jensen, Søfartsstyrelsen. Kolofon Opgavestiller: Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening Foto: Alcedo Udgiver: Alcedo ISBN: Alle rettigheder Alcedo og Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening. Citering med kildeangivelse tilladt. 2

3 Indhold Indledning... 4 Har du grund til bekymring?... 5 Kølemidler... 6 Kølemiddel: fyldning og svind... 8 Svind og lækage Lovgivning Regler for arbejdsmiljø Særlige regler Fødevaremyndighedernes krav Energiforbrug og livscyklus Hvordan har dit køleanlæg det? Køleanlæg: Omlægning eller udskiftning? Indkøbsguide Hjemmesider

4 Indledning Reglerne for kølemidler er ændret på flere områder gennem de seneste år. Men det er kun nogle af reglerne, der har direkte betydning for anlæg ombord på fiskeskibe: Det er reglerne i Bekendtgørelse om visse ozonnedbrydende stoffer tilbage fra 1996 med ændringer i Væsentligst er forbuddet mod halon brandslukningsanlæg, der havde virkning fra udgangen af De senest tilkomne regler findes i Bekendtgørelse om regulering af visse industrielle drivhusgasser fra De har krav om, at der ikke må laves nye køleanlæg med over 10 kg HFC-kølemiddel (R- 134a, R-404a, R-407c, R-410a, R-507). I mindre køleanlæg er HFC den mest brugte erstatning for CFC og HCFC (R-12 og R-22). Reglerne om begrænse størrelsen for landanlæg træder i kraft 1. januar Men disse bestemmelser kommer ikke til at gælde for fiskeskibene, der er undtaget fra denne regel. Formålet med lovgivningen er at beskytte ozonlaget og nedsætte drivhuseffekten. Men lovgivningen giver plads til undtagelser, en af dem er fiskeskibene. Man ønsker ikke at dem over på naturlige kølemidler (fx ammoniak), fordi det kan være en risiko for skib og besætning. De skærpede krav i lovgivningen berører nemlig ikke de naturlige kølemidler (fx ammoniak), der ikke har den omtalte virkning på miljøet. Denne vejledning er tænkt som en hjælp, så fiskeskibene kan få overblik over hvilke regler, der gælder for dem. Den kan også hjælpe fiskeskibene med gode råd om: - hvilke krav, man bør stille ved køb eller ændring af et køleanlæg - hvordan man kan spare på køling, især på energien. Vejledningen er især henvendt til fiskeskibene, men leverandørerne kan også bruge vejledningen. Baggrunden for vejledningen findes i en uddybet version i rapporten Fiskeindustriens køleanlæg, der er udgivet elektronisk på alcedo.dk. I den er der som supplement flere modeller for, hvordan man kan sammenligne de nye og gamle anlæg, så man kan få et bedre beslutningsgrundlag, når man skal anskaffe ny teknologi. Notbåde Der er omkring 10 notbåde (større fiskeskibe), der falder uden for denne vejledning. De kan søge råd i rapporten Alternatives to HCFC as refrigerant in shipping vessels, ISBN Den behandler alle de væsentlige aspekter vedrørende RSW-anlæg ombord. 4

5 Har du grund til bekymring? Lovgivningen berører direkte køleanlæg med de kunstige kølemidler HFC, CFC eller HCFC. Der er cirka 300 af disse køleanlæg på de danske fiskeskibe. De fleste er koncentreret i Nord- og Vestjylland, men tallet er for nedadgående som følge af de seneste ophugningsrunder. Om den tendens vil blive modvirket af stigende krav til fangstbehandling ombord, må fremtiden vise. Siden udgangen af 2000 har det ikke været tilladt at installere køleanlæg baseret på CFC (R-12, R-502) eller HCFC (R-22) på danske fiskeskibe. Her er man gået over til anlæg med HFC eller naturlige kølemidler. cirka 70 % af disse anlæg kører på HFC - resten på CFC og især HCFC. Ophugningsrunderne gør naturligvis et kraftigt indhug på de CFC- og HCFCanlæg, man formoder er på de ældste fartøjer. Det generelle skøn er altså, at en stor del af fiskeskibene fortsat betjener sig af køleanlæg med en kølemiddeltype, der bør give anledning til overvejelser. Og CFC-anlæggene må ikke efterfyldes med CFC, og HCFC-anlæggene må kun efterfyldes med genbrugt HCFC, og det kun frem til Undtaget 10 kg-reglen Fiskeskibende er undtaget størrelsesbegrænsningerne i det regelsæt, der er vedtaget om HFC-kølemidler med virkning fra 1. januar HFC-anlæg kan altså fortsat tages i brug med en fyldning på over 10 kg kølemiddel på de danske fiskeskibe. Skønnet på 300 køleanlæg om bord på danske fiskeskibe stammer fra en kortlægning af køleanlæggene på fiskeskibene. Den blev udført i forbindelse med en kortlægning af alle køleanlæg i den danske fiskebranche. Det er ikke muligt at skelne klart mellem antallet af anlæg med HFC, CFC og HCFC ud fra undersøgelsen, men det antages at antal og fordeling ombord ligner den på landjorden. Det betyder, at Nedslidte anlæg Adskillige af fiskeskibenes køleanlæg er nedslidte og i dårlig forfatning. Der er mange steder behov for omfattende reparationer og vedligeholdelse, og der kan være behov for udskiftninger. I mange tilfælde kan man spare på strøm og forbedre driftssikkerheden. Det kan også være muligt at spare omkostninger til reparationer, service, ændringer eller nyetableringer. 5

6 Kølemidler Kølemidlerne har forskellige temperaturområder, hvor de virker mest effektivt. Man vælger ud fra ens behov for kulde, fx kølelast, ismaskine eller fryselast. Valget af kølemiddel har stor betydning for både anlægsomkostninger og driftsudgifter. Naturlige kølemidler Naturlige kølemidler er stoffer, som i forvejen indgår i naturens kredsløb, fx ammoniak, propan, butan, CO 2, vand og luft. De er generelt meget billige, så prisen på selve kølemidlet har ikke nogen stor betydning for økonomien. CO 2 er relativt ufarligt og har derfor det største potentiale i forhold til fiskeskibene, når teknologien bliver udviklet nok. Kølemidlerne ammoniak, propan og butan er ikke særlig ønsket som kølemiddel ombord på grund af giftighed, brand eller eksplosionsfare. En sikker brug af de stoffer kræver stor opmærksomhed og overvågning. Og det kan være vanskeligt at leve op til på forsvarlig vis på et fiskefartøj. Kunstige kølemidler Som kunstige kølemidler skelnes mellem: CFC Har været forbudt at fylde på køleanlæg i EU siden 31. december HCFC Er under udfasning. Der må kun efterfyldes med genbrugt HCFC frem til HFC Erstatter CFC og HCFC. Forbudet og udfasningen er indført, fordi stofferne ødelægger ozonlaget. En flaske HFC klar til efterfyldning af et anlæg, der kører på R-404a. Fiskeskibe undtaget Der er indført afgifter på HFC-kølemidler for anlæg i land, ligesom der indføres en begrænsning for køleanlæg med en fyldning på over 10 kg. Det skyldes, at de kunstige kølemidler alle er kraftige drivhusgasser. Fiskeskibene er undtaget for denne afgiftspligt. De skal dog betale et miljøtillæg på 21 kr. gennem den frivillige KMO-ordning. Beløbet opkræves forud og dækker registrering og destruktion af kølemidlet efter endt brug. De kunstige kølemidler er relativt dyre, og valget mellem dem kan have indflydelse på anlægspris og serviceomkostninger. Priserne ligger på en 200 til 500 kr./kg. afhængig af kølemiddeltype. Et marineanlæg kan typisk indeholde 20 kg kølemiddel og repræsenterer således en værdi på op til kr. De kunstige kølemidler er en fordel ombord: De er ugiftige og ikke kan brænde. 6

7 R-nr. Typisk brug Skønnet markedspris ekskl. afgifter i alt kr. pr. kg Miljøtillæg KMO kr. pr. kg Ozonlagsnedbrydning Stofbetegnelse Drivhuseffekt Brand- Farlig CFC R-12 R-502 Køl Efterfyldning ikke tilladt - Høj Høj Nej HCFC R-22 Køl Frys Genanvendt R22 må bruges så længe lager haves. Prisen er stigende 21 Moderat Høj Nej HFC R-404a R-407c R-410a R-507 R-134a Køl 200 Køl Frys Indfrysning Ingen Høj Nej Aktuel status i Danmark Findes i enkelte ældre anlæg. Findes i en del ældre anlæg. Findes i de fleste anlæg af nyere dato. R- 404A er det mest benyttede. 7 Kunstige kølemidler Butan R-600 Køl 50 0 Propan R-290 Ammoniak, NH3 R-717 Kuldioxid, CO2 R-744 Frys Dybfrys Køl Frys Køl, Frys, Dybfrys 50 0 Ingen Uden betydning Ja Ingen Nej Ja 50 0 Ingen Uden betydning Nej Findes kun i begrænset omfang i køleanlæg, men bruges typisk i køleskabe. Findes i mange større køleanlæg. Teknologien er under udvikling. Naturlige kølemidler De mest benyttede kølemidler: Oversigt over priser og miljømæssige egenskaber Køl dækker området 5C til 10C; frys 20C til 5C; dybfrys < -20C. Mere omfattende lister findes på alcedo.dk og mst.dk

8 Kølemiddel: fyldning og svind Kølemidlet bruger varme, når det skifter form fra væske til damp; det sker i anlæggets fordamper. I kompressoren stiger trykket og temperaturen på dampen. Når dampen køles i kondensatoren, fortætter den til væske igen. Det flydende kølemiddel samles op i recieveren. Der lagres det, til der er brug for det til køling igen. En styring holder øje med temperaturen i kølerummet: Hvis temperaturen er for høj køles der, er den lav stopper kølingen. Princippet er det samme, uanset om anlægget køler, fryser eller laver is. Fyldningen på køleanlægget Anlæggets type betyder meget for, hvor meget fyldning det har behov for, selv ved samme kølekapacitet. Man skelner mellem direkte og indirekte anlæg: I et direkte anlæg fordamper kølemidlet, der hvor det skal køle, det vil sige i kølerummet eller fryseren. I et indirekte anlæg fordamper kølemidlet i en varmeveksler og køler en brine. Brinen pumpes så hen, hvor der skal køles. Brinen kan være saltvand, glycol mv. Direkte køleanlæg Simpelt enkelt-kreds køleanlæg med fordamper i kølerummet. Udenfor kompressor, kondensator og reciever. Indirekte køleanlæg Ligesom varmeveksleren er indskudt på kondensatorsiden, er der også indskudt en varmeveksler på fordampersiden i et indirekte køleanlæg. Dermed cirkuleres kølevæsken ikke ud i lastrummet (eller til ismaskinen). Den proces kræver mindre kølemiddel, da der ikke skal være kølemiddel i rør og fordampere på alle kølestederne. Fyldningen kan derfor være meget lille. Men indirekte anlæg egner sig ikke så godt til meget lave temperaturer, fx indfrysning. Rørfordamper over isbinge i lastrum På fiskeskibe er kondensatoren næsten altid søvandskølet med pumpecirkulation igennem en varmeveksler. Køl i lastrum er oftest lavet som en rørfordamper over hele lastrummet. Vælger man et indirekte anlæg, skal der købes mindre kølemiddel - både når man tager anlægget i brug, og hvis man senere skal fylde kølemiddel på. Mange køleanlæg taber hele fyldningen, hvis der sker brud på et rør. 8

9 Med et indirekte anlæg holdes al kølemidlet i en kompakt robust enhed, og er derfor mindre udsat, hvis der er lange rørføringer og skotgennemføringer. Anlægget er på den måde mere overskueligt, da eventuelle læk af kølemiddel kun vil ske i selve køleunitten. Øvrige utætheder vil lække brine. De vil være lette at lokalisere, da det er en væske, der vil løbe ud. CO 2 er ved at vinde indpas som brine i visse lavtemperaturanlæg, fordi CO 2 er en god energibærer. Det er dog ikke en særlig egnet teknologi ombord, da det kræver, at anlægget er i drift året rundt for ikke at komme op i kritiske trykområder. Desuden vil lækager være vanskelige at lokalisere, ligesom med de kunstige kølemidler. Semihermetisk kølemaskine, der er installeret i et maskinrum. 9

10 Svind og lækage Selvom kølemidlet løber i et lukket kredsløb, kan der alligevel opstå svind: Vibrationer kan få rør til at knække eller rives fra hinanden i en samling. Skift i temperatur kan udvide rør eller beslag, så to rør skilles. Der kan ske brud ved uheld, fx hvis en kasse rammer et rør, eller de bruges som støtte eller til fastsurring. Det kan ske spild ved service. Risikoen for uheld og læk stiger, jo længere rørstrenge og jo flere samlinger der er. Og dermed stiger risikoen for tab af kølemiddel. Her har fiskeskibene særlige problemer, for de bruger ofte lange rørfordampere - en teknik der kræver relativt store kølemiddelfyldninger. Desuden er fiskeskibe urolige i søen, det får dem til at give sig. Og så har de ofte kraftige vibrationer fra maskine og skrue. Hvad har betydning for svind? anlæggets størrelse placering af rørtræk placering af komponenter valg af materialer håndværkets udførelse kontrol service vedligeholdelse Forebyg svind Der kan gøres meget for at forhindre løbende svind - ud over at vælge indirekte anlæg: Godt udført håndværk og valg af komponenter vil mindske svindet. Der skal udvises den største omhu ved ophæng, montage og svingningsdæmpende foranstaltninger. Kontrol og inspektion kan vise tilløb til svind, før anlægget springer læk. Vurdering af både svind og tilløb til svind skal indgå i kontrollen med anlægget. Svindet fra de kunstige kølemidler er især et problem for miljøet og økonomien. Og for de naturlige kølemidler kan svind føre til forgiftning (ammoniak), eksplosioner (ammoniak, propan, butan mv.) eller kvælning (CO 2 ). Korrosion kan føre til lækager En skotgennemføring på et ammoniakbaseret køleanlæg i en gammel frysetrawler. Som det ses har korrosionen godt fat i jernrørene, med stor risiko foren utæthed på et vanskeligt tilgængeligt sted. Svindet måles i lækagerate. Den er et mål for tabet:: Hvor mange procent af fyldningen er det på? I industrielle køleanlæg er svindet ca. 10 % af fyldningen pr. år. Det antages også at gælde for fiskeskibe som minimum. 10

11 Lovgivning Fiskeskibenes køleanlæg er omfattet af de samme love, som gælder for alle køleanlæg i Danmark. Men kravene er anderledes for HFC s vedkommende end der er for de landbaserede anlæg. Lovkravene består af to bekendtgørelser: Den ene gælder for stoffer, der nedbryder ozonlaget, den for anden drivhusgasser. Det er i praksis ikke længere tilladt at bruge de normale CFC- og HCFC- kølemidler fra 1 januar 2003 ud fra Søfartsstyrelsens nyeste krav til kølemidler (Søfartsstyrelsens meddelelse E). Det er nemlig ikke længere er tilladt at benytte CFC i nye anlæg, hvis ozonnedbrydende potentiale er højere end 5% af CFC-11, og det udelukker i praksis de normale CFC- og HCFC-kølemidler. CFC og HCFC (nedbryder ozonlaget) Følgende regler gælder for disse stoffer: Regler for CFC (R-12, R-502 mfl.) Der må ikke genfyldes med CFC, hverken med nyt eller genbrugt (regenereret). Regler for HCFC (R-22) Der må kun genfyldes med genbrugt HCFC. Og det må man kun frem til Hvis man har et HCFC-anlæg, skal man de næste 5-10 år holde øje med, hvordan man skaffer genbrugt HCFC. Man bør samtidig lægge planer for, hvad der skal ske med anlægget på længere sigt, fx i forbindelse med naturlig nedslidning. HFC (drivhusgasser) Som nævnt er fiskeskibene undtaget størrelsesbegrænsningerne i lovgivningen. Og der forventes ikke indført størrelsesbegrænsning for HFCkøleanlæg ombord på fiskeskibe. Det samme gælder ved service: Der er ingen begrænsninger for genfyldning med HFC. Lovgivningen giver altså plads til at beholde de kunstige kølemidler ombord. Og der er mulighed for at flytte over til HFCdrift fra køleanlæg med CFC og HCFC. I EU er der indført forordning 842/2006 om visse fluorholdige drivhusgasser. Forordningen gælder kun stationære anlæg, og fiskeskibene er således undtaget. Forordningen er kommet på plads efter vedtagelsen af de danske regler på området, men er udformet på en måde, så de danske regler består og kun skal justeres på enkelte områder. Lovgrundlaget Stoffer, der nedbryder ozonlaget Bekendtgørelse nr. 243 af 19. april 2002 om forbud og anvendelsesbegrænsninger af visse ozonlagsnedbrydende stoffer i grupperne CFC og HCFC. EU uden for Danmark Danmark har lagt sig på et højere niveau end de generelle regler for EU. I resten af EU er det tilladt at benytte nyt HCFC frem til 2010 ved service og vedligehold på anlæg, der er taget i brug inden 31. december Fra 2010 til 2015 må man kun bruge genbrugt HCFC. Se EU forordning nr /2000 om stoffer der nedbryder ozonlaget Drivhusgasser Bekendtgørelse nr. 552 af 02/07/2002 om regulering af visse industrielle drivhusgasser Se EU forordning nr. 842/2006 om visse fluorholdige drivhusgasser 11

12 Regler for arbejdsmiljø Søfartsstyrelsen stiller en række krav til køleanlæg ombord. Kravene stilles hovedsageligt ud fra skibets klasning. Hvis skibet ikke er klasset, er det Søfartsstyrelsens inspektører, der fastsætter kravene. Der er fx skærpede krav til anlæg, der bruger ammoniak, propan og butan de må kun anvendes med særlig tilladelse. CE-mærkning Der er ikke krav om CE-mærkning af udstyr på ældre skibe, der er dansk indregistrerede. Men følgende gælder ifølge Søfartsstyrelsens meddelelse A, kapitel VI, regel 3, stk. 5: Maskiner og sikkerhedskomponenter, der tages i brug fra den 1. januar 2003, skal opfylde de sikkerheds- og sundhedskrav, der gælder for CEmærkede maskiner og sikkerhedskomponenter. Disse skal være konstrueret og indrettet, så de er i overensstemmelse med gældende bestemmelser om maskiner, der anskaffes indenfor den europæisk union. I praksis vil det sige, at kølemaskineriet skal leve op til samme krav som de CEmærkede på landjorden. Fiskeskibe på 15 m og derover Kravene til køleanlæg på fiskeskibe findes i Søfartsstyrelsens meddelelse E, kapitel IV: Maskineri, Elektriske installationer og periodisk ubemandede maskinrum. Under regel 15 stilles der krav til køleanlæg ombord på fiskeskibe på 15 m og derover. Erhvervsfartøjer under 15 m Fiskeskibe under 15 m kommer ind under betegnelsen erhvervsfartøjer. De er behandlet i meddelelse F og der er ingen særlige krav til køleanlæg. Her er der til gengæld konkrete krav om tilsyn med trykbeholdere ombord. Der er krav om inspektion og trykprøvning. Det er uheldigt, at der tilsyneladende skelnes imellem om skibet er over eller under 15 m når det gælder køleanlæg. En del af de berørte skibe ligger nemlig omkring den grænse. Kravene skal ses som en serie af krav, der er rettet mod forskellige kategorier af skibe. Hvis der er mangler eller undladelse i det konkrete regelsæt, må man regne med, at skibsinspektøren træffer beslutning ud fra sideordnede kategorier af skibe. Søfartsstyrelsens generelle krav Der stilles krav til køleanlæg ombord på tre områder: anlæggets indretning anlæggets brug indretning af rum Ved bedømmelse af køleanlæg vil man skele kraftigt til trykudstyrsdirektivet, PED, og herunder At-vejledning B.4.4, der gælder for landbaserede køleanlæg. Det vil som regel tilfredsstille skibsinspektøren, hvis køleanlæggets udformning og funktion er egnet til brug ombord. Det betyder i praksis, at velafprøvede l komponenter og principper på land i stort omfang kan bruges ombord. Alle ændringer skal anmeldes og godkendes, hvis de har betydning for skibets sødygtige stand og besætningens sikkerhed. Dette er i følge bestemmelserne for klasning og forsikring af skibe. Det betyder, at der kan stilles yderligere krav til indretninger og sikkerhedsudstyr ombord ved installation af køleanlæg ud over de krav der er til selve køleanlægget. 12

13 Ansvar Anlægget skal anmeldes før det tages i brug første gang og efter flytning, ombygning eller større reparationer. Den, der skal sørge for anmeldelsen, er ejeren eller brugeren af det færdige anlæg,. Normalt anmelder leverandøren anlægget for brugeren. Men det er vigtigt at få aftalt, hvem der anmelder allerede ved købet. Søfartsstyrelsen kan give påbud om, at et fiskeskibe ikke må bruge et anlæg, der har mangler med hensyn til sikkerheden. Kontrol Søfartsstyrelsen stiller krav om regelmæssige eftersyn og afprøvning af tekniske hjælpemidler, som skal foretages af en kompetent person. Der stilles ikke særlige krav til køleanlæg ud over hvad der er gældende i forbindelse med klasning og rutinemæssig kontrol. Det vil i praksis sige gennemgående kontroller cirka hvert 5. år. Oven i det kan der komme supplerende tilsyn på grund af diverse ombygninger, reparationer og ændringer. Serviceprotokol Der skal føres serviceprotokol for køleanlæg. Der er et generelt krav, om at man skal kunne dokumentere resultaterne af et eftersyn: Det skal noteres, hvilken service, der er lavet af hvem og hvornår. Det er specielt vigtigt, hvis der er sikkerhedsmæssige problemer. Lovpligtig dokumentation for køleanlæg serviceprotokoller (kan fremgå af fakturaer) manualer tegninger og diagrammer oplysninger om kølemiddel Serviceprotokollen skal altid være tilgængeligt for myndigheden for inspektion. Ejeren af anlægget er ansvarlig for at holde dokumentationen ajour. I praksis sørger kølefirmaet ofte for dokumentationen som en del af en serviceaftale. g f f Kølemiddelmængde Nuværende Regler på land Krav til kontrolløren regler på land fra 4. juli kg 0 0 Over 1 2,5 kg Hver 12. måned Hver 12. måned Kvalificeret person efter leverandørens anvisninger Over 2,5 30 kg Hver 12. måned Hver 12. måned Kvalificeret montør fra et kølefirma, som Arbejdstilsynet Over kg Hver 12. måned Hver 6. måned har anerkendt. Over 300 kg Hver 12. måned Hver 3. måned Kontrol med køleanlæg på land. Ombord anbefales det at følge den praksis, der gælder for køleanlæg i land, hvor der er lovpligtige eftersyn efter intervallerne i skemaet. 13

14 Særlige regler Der er særlige regler for sikkerhedsudstyr og isanlæg: Særlige for sikkerhedsudstyr Søfartsstyrelsen stiller særlige krav til sikkerhedsudstyr ombord i forbindelse med kølesystemer. Der er en række indretningsmæssige krav til køleanlæg ombord, og der er krav til sikkerhedsudstyr i forhold til de kølemidler, man bruger. Reglerne findes i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen E, Kapitel IV; Maskineri, elektriske installationer og periodisk ubemandede maskinrum. Reglerne gælder fra 1. januar Der er i særlige tilfælde krav om bl.a.: sikkerhedskontrolanordninger, temperatur og tryk. afløbsanordning for giftige kølemidler tætte skotter udstyr til lækagedetektion og alarmer dertil ventilationssystemer og sprinklersystemer indåndingsapparatur Særlige regler for isanlæg Søfartsstyrelsen har udstukket specielle regler vedrørende Ishåndtering ombord. Der stilles konkrete krav til brug og indretning af transportbånd til transport af is. Alle arrangementer til istransport skal forelægges for søfartsstyrelsen til godkendelse inden installation. Det gælder også for særskilte risikovurderinger og brugsanvisninger. Det er vigtigt at være opmærksom på kravene, hvis man har planer om køleanlæg og isanlæg, så der ikke senere kommer overraskelser i forbindelse med ansvar og udformning. Reglerne findes i: Teknisk forskrift om beskyttelsesanordninger ved istransportører i fiskeskibe Søfartsstyrelsens tekniske forskrift E Teknisk forskrift om fiskeskibenes bygning og udstyr m.v., der gælder fra 1. januar

15 Fødevaremyndighedernes krav Den lokale fødevareregion stiller krav til autorisation, indretning og brug af produktionsanlæg, behandling af fiskevarer, egenkontrol mv. Myndighed og krav Den lokale fødevareregion er myndighed for fødevaresikkerheden. Egenkontrollen skal bestå af temperaturmålinger, kontrol af isning, efterisning mm. Der skal også være planer for, hvad man skal gøre, hvis anlægget svigter. Det kan fx være at overføre varerne et andet kølerum, efterise eller at der losses hurtigst muligt i nærmeste havn. Planerne bør være beskrevet i egenkontrollen. Produktgruppe Ferske fisk og fiskevarer (fx filet, hummer, rogn og lever) Frosne fiskevarer Levende fiskevarer temperatur, max. Uemballeret: Veliset Emballeret: 2 C (nærmer sig smeltende is) -18 C Opbevaringstemperaturer Afhængigt af forholdene Kravene er fastsat i EU-forordninger og bekendtgørelser, se alcedo.dk. Hygiejnisk design: maskiner og udstyr Maskiner og udstyr med kontakt med fø devarer skal være hygiejniske. Om bord gælder det frysere, køletanke til fisk, rejekogere mv. For de anlæg, der skal have autorisation, er fødevareregionen myndighed for maskiners og udstyrs hygiejniske indretning. For skibe, der ikke skal have autorisation, varetages kontrollen af Fiskerikontrollen. Som minimum bør man kræve, at en leverance overholder fødevareregionens og Fiskerikontrollens krav. For mere specielle anvendelser bør man kræve, at udstyr overholder standarden DS/EN Fødevaremaskiner Hygiejnekrav. Kravene i standarden er beskrevet, så de forventes at overholde maskindirektivets krav. Sortereanlæg på større trawler med både fryselast og kølelast. Ismaskine og isbinge ses til højre i baggrunden. 15

16 Energiforbrug og livscyklus Køleanlæggene er et problem for miljøet: Kølemidlerne forurener. Men det største problem er det store energiforbrug. Køleanlæg og aircondition står for 15 % af verdens el-forbrug. Energiforbruget er også den største udgift ved det enkelte anlæg. Anlæggets virkningsgrad fortæller, hvor meget køleeffekt man får for den energi, anlægget bruger: Jo højere virkningsgrad, jo mere køl får man for sin el. Derfor er det vigtigt at vurdere virkningsgraden, før man køber anlægget. Et anlæg skal altid være energiteknisk godt for at være økonomisk og miljørigtigt. Desuden kan et godt gennemtænkt styresystem reducere energiforbruget væsentligt. Køleleverandører er enige om, at der kan opnås store besparelser, hvis køleanlæggene forbedres. En stor del af anlæggene er i en dårlig forfatning. Og mange har Livscyklus Livscyklus fortæller om hele køleanlæggets levetid, fx: - fremstillingen af komponenterne - brugen af anlægget - nedtagningen og bortskaffelse. Analysen af livscyklus vurderer anlæggets konsekvenser for miljøet. Analyserne viser, at anlæggets energiforbrug står for over 80 % af de faktorer, der påvirker miljøet. Se flere oplysninger om livscyklusanalyse på alcedo.dk ikke en tidssvarende styring. Hvor meget man kan spare, afhænger meget af anlægget. Men i industrien er eksempler på, har halveret energiforbruget, efter man har skiftet til et nyt anlæg. 16

17 Hvordan har dit køleanlæg det? Du kan med fordel selv efterse anlægget. Du kan spare energi og finde fejl, før de udvikler sig til dyre reparationer og tab af kølemiddel. Her er et forslag til systematisk eftersyn, der ikke kræver den store tekniske indsigt. Tjekliste til dit systematiske eftersyn Mål temperatur og energi Før logbog over temperaturmålinger. Udsving kan advare om fejl. Varerne kan blive ødelagt af for høje temperaturer eller store udsving. For lav temperatur medfører øgede driftsomkostninger og unødig slitage på køleanlægget. Før logbog over energiforbruget. Store udsving i energiforbruget kan betyde at der er problemer med anlægget. Energiguiden.dk er elselskabernes service til de små og mellemstore virksomheder. Her kan man se at kan man spare 5-10 % på energiforbruget ved at være aktiv dvs. løbende holde øje med sit køleanlæg, og benytte nogle af de simple tips der er her. Efterse anlægget Rens komponenterne, fx varmevekslere, fordampere, pumper og ventiler. Tjek for tegn på revner og korrosion i rørsystem og komponenter. Lyt efter mislyde fra motorer, blæsere og pumper. Alle tre eftersyn kan være med til at forbedre driftsstabiliteten. Begræns kuldetabet Brug bændelgardiner eller lignende. Begrænser kuldetabet, hvis der skal være åbent i længere tid. Begræns trafikken til og fra kølerum. Jo mindre der åbnes, jo mindre vil energiforbruget være. Gennemgå de elektriske komponenter. Elektriske komponenter i kølerum skal være så effektive som muligt. Den varme, de afgiver, skal efterfølgende fjernes af køleanlægget. Ventilatormotorer og lamper bør fx være specielt egnede til kølerum/frostrum. Overvågning Installer en overvågning af anlægget, som slår alarm, hvis der er noget galt. Alarmen gør det muligt at gribe ind hurtigt og stoppe anlægget, lukke for udsivende kølemiddel osv. 17

18 Køleanlæg: Omlægning eller udskiftning? Begrænsninger i at bruge af HCFC (R-22) kan snart få praktisk betydning, selvom fiskeskibene er undtaget de seneste regler for kølemidler. Fra 2010 er det ikke længere lovligt at bruge nyt HCFC i EU. Herefter skal alle bruge genbrugt HCFC indtil Det vil før eller siden føre til knaphed på genbrugt HCFC. Hvis dit skib bruger dette kølemiddel, skal du inden da tage stilling til, om køleanlægget skal ændres eller udskiftes. Der kan også være andre årsager til, at du bør overveje at ændre eller udskifte køleanlægget: Anlægget er nedslidt, det har mange nedbrud. Kapaciteten er for lille. Energiforbruget er for stort. Modeller til skift Hvis man skal skifte fra et CFC- eller HCFC-anlæg, kan man bruge en af de følgende modeller. Man kan: omlægge anlægget til et nyt kølemiddel (dvs. konvertere eller retrofitte anlægget). udskifte til et HFC-anlæg. udskifte til et anlæg med et naturligt kølemiddel. samle kølebehovene og investere i et centralanlæg. Hvis man vælger at omlægge anlægget, bør man altid støtte sig til en fagmand. Omlægning Sagen er klar, hvis fyldningen tabes på et CFC-anlæg (fx R-12): Man må på kort sigt prøve at få anlægget i gang igen med HFC som erstatning - altså omlægge anlægget. Alternativet er at installere et nyt køleanlæg. Nogle kan måske tage is ombord indtil anlægget kan køre igen eller er udskiftet. Det er en god idé at have en plan på plads, før uheldet sker. Der en mulighed mere, hvis det samme sker med et HCFC-anlæg (fx R-22): Man kan forsøge at skaffe genbrugt HCFC. Mange anlæg kan ret let omlægges fra CFC eller HCFC til et andet kølemiddel. For en del anlæg handler det kun om et par nye ventiler og andet udstyr eventuelt en ny styring samt et antal montørtimer til få anlægget kørt ind. Det kan ofte være en god og billig løsning for nyere anlæg. Vurder restlevetiden først Man bør først vurdere tilstanden på anlægget som helhed, hvis man planlægger at lægge det om. Ud fra den vurdering kan man afgøre, hvor omfattende omlægningen skal være. Man skal vurdere, hvor meget levetid der er tilbage i anlæggets hovedkomponenter: kompressor, varmevekslere og pumper Restlevetiden skal være mindst 4-5 år, før det kan betale sig at lægge om til HFC uden at skifte hovedkomponenterne ud. Hvis de er op mod 10 år gamle, bør man overveje at skifte alt ud, samtidig med man går over til HFC. 18

19 Omlægning til indirekte anlæg Som nævnt er der ofte en ret stor mængde kølemiddel på skibsanlæg. Oveni er de fysiske forhold ombord hårde ved udstyret. Man kan få et mere robust anlæg, hvis man kan skære ned på mængden af kølemiddel, fx med et indirekte anlæg. Her er det en brine, der pumpes ud til kølestederne i stedet for kølemiddel. Brinen kan være vand eller glykol mv. Kølemidlet findes kun omkring selve køleanlægget. Det fordampes i en varmeveksler, hvor kølemidlet udveksler energi med brinen. I mange tilfælde kan kølefladen bevares, både rørføring og fordamper. På den måde kan man spare komponenter og dyr montage. Indirekte anlæg er fleksible på en række områder: Brinen stiller ikke de samme strenge krav til rør og køleflader, som de kunstige kølemidler. Man kan vælge køleflader med andre funktioner og opbygning, fx hygiejniske egenskaber. Samtidig kan man bruge fx slanger som tilslutning af kølefladerne, så de lettere kan flyttes. Garanti Der er normalt ikke garanti på genbrugte dele. Derfor kan der opstå problemer med garantien, hvis anlægget bryder sammen. Enten kan fejl i de genbrugte komponenter ødelægge de nye, eller de nye komponenter kan få de gamle til at bryde sammen. Derfor er det en god idé at få en garanti fra leverandøren om, at de genbrugte komponenter er af tilfredsstillende kvalitet, og at et hvilket som helst sammenbrud er dækket af garantien. Udskift til naturligt kølemiddel De relevante naturlige kølemidler er ammoniak (NH 3), propan og CO 2. De er generelt billigere end HFC, og der er ikke afgift på dem. Men de kan ikke anbefales ombord, fordi de øger risikoen for brand, eksplosion og kvælning. Selve anlæggene er generelt dyrere end HFC-anlæg, hvis man kun ser på investeringen. Men de kan vinde på driften, fx på energieffektivitet og miljøfaktorer. Den besparelse kan dog sjældent forsvare investeringen. CO 2-anlæg er under hastig udvikling. Og det er den teknologi, der anses for det bedste alternativ til de kunstige kølemidler. Men teknikken er ikke praktisk tilgængelige for de danske fiskeskibe, bl.a. fordi der stadig mangler nogle af nøglekomponenterne. 19

20 Indkøbsguide Når du skal købe nyt køleanlæg eller lave større ændringer, er det en god idé at få mindst to tilbud fra husleverandøren : Et på et skrabet anlæg og et på et mere avanceret anlæg. Man bør også få et tilbud fra en alternativ leverandør. Man skal sørge for at få tilbud, man kan forstå. Indhent tilbudene systematisk, så Tjekliste til tilbud Her er en række punkter, du skal undersøge og overveje for at skabe et kvalificeret grundlag for beslutningen. Anlægspris: Inklusive kølemiddel, montage, indkøring og afprøvning. de kan sammenlignes: De skal belyse de samme punkter på en ensartet måde, så man kan sammenligne forskellige tilbud på lige netop de områder, man ønsker. Der er udarbejdet en guide med en række gode råd og diskussionsemner i forbindelse med køb, ombygning, tilbygning og nybygning af et køleanlæg. Guiden kan hentes på alcedo.dk Hjemmesider alcedo.dk at.dk dffe.dk. energiguiden.dk maskinsikkerhed.dk søfartstyrelsen.dk Andre relevante udgifter: Fx væsentlige ombygninger i relation til anlæg. Energiforbrug: Maksimum/minimum og det anslåede faktiske energiforbrug ved forudsat belastning af kompressor, blæsere, pumper, styring mv. Ydelsesgaranti: Garanti for kuldeydelse under fastsatte forudsætninger. Serviceaftale: Få en aftale med i tilbuddet, vent ikke til senere. Kontrolomkostninger: Ud fra gældende regler. Vedligeholdelsesudgifter: Inklusive anslåede reservedele. Anlægs levetid: Anslået i driftsår. 20