Ruspjece Information til nye studerende på Øst- og Sydøsteuropastudier på ToRS

Transkript

1 institut for tværkulturelle og regionale studier københavns universitet Ruspjece 2017 Information til nye studerende på Øst- og Sydøsteuropastudier på ToRS

2 Kære nye studerende! Velkommen til Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, som vi til daglig kalder ToRS! Vi håber at I vil få en dejlig, spændende, udfordrende, provokerende og udbytterig studietid. ToRS er et institut med mange forskellige fag. Uddannelserne styres af et enkelt studienævn, der er sammensat af fem undervisere og fem studerende og har Ulla Prien som formand og studerende Simon Beierholm som næstformand. Vi skriver som studieledere med ansvaret for den praktiske side af undervisningen det gælder både udbud, indhold og planlægning. I skal nu begynde jeres studier, og vi kan love jer, at der bliver nok at se til. Vi kan også love jer, at I vil få undervisning af høj kvalitet. Vores undervisere er meget forskellige og dette afspejles naturligvis også i deres valg af undervisningsmetode, men de har en ting til fælles: De er højt fagligt kvalificerede, og de er internationale specialister på deres felt. Det forventes så til gengæld af jer, at I møder forberedt op til undervisningen, og at I deltager aktivt både i undervisningen og i de aktiviteter, som foregår på campus uden for undervisningen, og som også er en del af det at studere. Mange af disse aktiviteter kommer ikke af sig selv, men skal udvikles og holdes i gang af jer! Vi glæder os meget til det nye semester, til at se jer på gangene, i undervisningslokalerne og til at høre om jeres idéer til at gøre ToRS til et endnu bedre sted at studere. Rigtig god fornøjelse! Studieleder Annika Hvithamar og Vicestudieleder Tine Roesen

3 Velkommen til ToRS fra jeres karrierevejleder Vi har glædet os til at tage imod jer og håber I får en supergod studiestart! Jeg er ansat som AC-vejleder / Karrierevejleder. I virkeligheden skulle jeg mest være karrierevejleder, men mit arbejdsområde må siges at dække hele det område, der ligger mellem studievejledning, administration og undervisning. Jeg er samtidig daglig leder af vores lokale studievejledning. Jeg ser mig selv som en af de medarbejdere, der sørger for at lime det hele sammen for jer så I får mest mulig hjælp til jeres studietrivsel og gennemførsel af studiet. Jeg kommer ud og hilser på jer alle i studiestarten, hvor jeg holder et oplæg om jeres studie og mulighederne for at finde en rød tråd og et studieforløb, der kan bringe jer frem til et spændende arbejdsliv. Mange hilsner Dorthe Rozalia Horvath Horup (cand.mag. Ungarsk og Østeuropastudier) Mail: horvath@hum.ku.dk Bygning 10, 3. Sal. Portræt i Universitetsavisen: ToRS fælles ruspjece

4 Undervisning og eksamen på ToRS Af eksamenskoordinator Caroline Gjellerod Københavns Universitets intranet, KUnet Al information om dit studie er samlet på din uddannelsesside på Københavns Universitets intranet, KUnet. Fra forsiden af KUnet findes et link til uddannelsessiden i boksen Mine enheder. På din uddannelsesside kan du finde frister for eksamen, eksamensplaner med tid og sted for de enkelte eksaminationer, information om e-aflevering og meget mere. HUSK: Al information angående undervisnings- og eksamenstilmelding og lignende frister sendes ud via din alumnimail. Det er dit eget ansvar, at du er korrekt tilmeldt undervisning samt eksamen! Det er også dit ansvar at gå ind jævnligt og tjekke informationer på din uddannelsesside i KUnet. Helst 2-3 gange om ugen. Alle informationer ligger der. Frister for aflevering af pensum og hjemmeopgaver bliver offentliggjort på KUnet på din uddannelsesside i begyndelsen af hver semester. Du skal holde øje med studiebeskeder på forsiden af KUnet samt jævnligt læse din studentermail, som du ligeledes åbner via KUnet. Din adresse består af dit KU-brugernavn (abc123) efterfulgt dk. Via Selvbetjeningen på KUnet kan du se dine undervisnings- og eksamenstilmeldinger, finde dine eksamensresultater og lave udskrifter. Undervisningstilmelding Som 1. årsstuderende på Humaniora bliver du automatisk tilmeldt undervisning og eksamen. Undervisningstilmeldingen ligger to gange årligt forud for det semester, hvor undervisningen vil foregå. Du kan læse mere om undervisningstilmelding og frister på din uddannelsesside på KUnet under punktet Undervisning. Eksamen Eksaminer afholdes to gange årligt ved slutningen af et semester, hhv. december/januar og maj/juni. For at gå til eksamen forudsættes det, at du er korrekt tilmeldt eksamen. Redigering af eksamenstilmeldinger er åben i begyndelsen af hvert semester via selvbetjeningen på KUnet. De fleste undervisningstilmeldinger medfører automatisk eksamenstilmelding, men det er vigtigt, at du selv følger op på, om din eksamenstilmelding er korrekt også selvom den er genereret automatisk. Senere i din studietid vil du kunne komme ud for, at du selv skal tilmelde dig undervisning og/eller eksamen. Studieordningen Sæt dig nøje ind i din studieordning. I studieordningen kan du læse om, hvad der forventes af dig til eksamen, og om du skal aflevere petitum til den enkelte eksamen. Alle studieordninger ligger på Humanioras hjemmeside her: Andre praktiske oplysninger Du kan læse mere om regler for studieaktivitetskrav, dispensation, afmelding af undervisning og eksamen, syge-/reeksamen og meget mere på din uddannelsesside i KUnet. ToRS fælles ruspjece

5 myucph myucph er den officielle app til studerende op KU. Her finder du vigtige informationer, der er rare at have med i lommen gennem studietiden. App en indeholder pt: Flere spørgsmål Har du flere spørgsmål til eksamen, selvbetjeningen og andet du ikke finder svar på i KUnet, så er du altid velkommen at kontakte din studievejleder på ToRS. Se åbningstiderne på din uddannelsesside i KUnet. Studiestartsprøve I efterårssemesteret 2017 er der studiestartsprøve for førsteårsstuderende på alle ToRS bacheloruddannelser. Dine beskeder fra Canvas Dine studiebeskeder fra KUnet Dit personlige skema Telefonbog med KUs medarbejdere, fx din vejleder Information fra bibliotekerne, bl.a. åbningstider Læs mere om app en på Læs mere om de specifikke krav til studiestartsprøven og andre aktivitetskrav på din uddannelsesside: KUnet (log ind) Gå til din uddannelses hjemmeside (under Mine enheder ) Gå til uddannelsens forløb > aktivitetskrav > studiestartsprøven ToRS fælles ruspjece

6 IT-platforme Som beskrevet ovenfor, skal du som studerende være bekendt med en række IT-platforme, som anvendes til vigtig kommunikation. Det er her at Københavns Universitet, fakultetet (Humaniora), instituttet (ToRS) og dit fag kan nå dig via mail, studiebeskeder og lignende. Det er derfor meget vigtigt, at du som studerende sørger for jævnligt at orientere dig på disse sider, da al information vil blive sendt ud herigennem. KUnet ( er intranet for alle studerende. Ved optagelse modtager du anvisninger på, hvordan du logger ind på KUnet. Denne side bliver meget central for dig i løbet af din studietid. Canvas (adgang via KUnet) er intranet for den undervisning, som du deltager i. Her finder du f.eks. materiale til din undervisning, beskeder fra undervisere osv. Vejledning til KUnet kan findes på Din uddannelsesside (adgang vi KUnet: Find Enheder i øverste højre hjørne) er en samlende side for al generel information om dit studie. Hold også øje med opslagstavlen på forsiden af din uddannelsesside. Her bliver nye opslag sendt til instituttet om praktik, studiejobs, seminarer, sommerskoler, foredrag og meget andet lagt ud ca. en gang om ugen. Hjemmesiden er en oversigt over al undervisning, der udbydes på KU s institutter og fakulteter. Her kan du søge dine fag frem og se både kursusbeskrivelser og skema m.m., når dette er fastlagt. Har du alligevel problemer, kan du henvende dig til ITservicedesk på telefon eller mail: Tlf.: , mail: it-service@adm.ku.dk. Derudover kan du få hjælp til både internet, print og kopi ved at henvende dig hos den store reception i forhallen på KUA2 eller hos IT Help Desk, som bor lige ovenpå receptionen. De har åbent alle hverdage mellem kl Generelle spørgsmål eller kommentarer til KUnet kan rettes til kommunikation@adm.ku.dk. ToRS har også en side på Facebook, der hedder ToRS Studievejledning. Her kan du finde vigtige meddelelser, reklamer for arrangementer og informationer fra vejledning og administration på instituttet. Find, del & like os! ToRS fælles ruspjece

7 Råd, organer og fora for studerende Pitstop 1 den første studieproces samtale i studieprogrammet på ToRS! I løbet af introugen vil du møde din faglige studievejleder, som i løbet af din studietid kan hjælpe dig med alle dine spørgsmål. På dit første eller andet semester, indkaldes du til en studieprocessamtale på ToRS af vejlederen. Vi kalder vores studieproces samtaler for de 5 pitstop på ToRS, fordi de giver en lille pause, hvor du bliver tanket op og får ny viden og inspiration til dit videre studieforløb. Pitstop 1 foregår i grupper og du inviteres direkte pr. mail eller af studievejlederen i forbindelse med din undervisning. Samtalerne bliver så vidt muligt placeret i nærheden af din undervisning, så du er ude på instituttet den pågældende dag. Vel mødt! De 4 øvrige pitstop foregår dels på din BA-uddannelse og senere på KA-uddannelsen. Det er meget vigtigt for dig og dit studie, at du deltager aktivt i disse samtaler. Hilsen Studievejledere og undervisere på ToRS Fagråd Alle studerende er medlemmer af deres fags fagråd. Fagrådet tager sager op, som er specifikke for det enkelte fag, såsom studieordningsændringer og faglige arrangementer (f.eks. bogcafe eller studenteroplæg). De forskellige fagråd er studenterstyrede og bliver ofte brugt som rådgivende organer til Studienævnet. Alle er velkomne til møderne, som typisk afholdes en gang om måneden med kaffe og kage til de fremmødte. Spørg dine tutorer, hvilke Facebook-grupper der er relevante på dit fag og hold øje med grupperne for nærmere info om tid og sted. ToRS Fælles Fagråd Alle studerende er ligeså medlemmer af instituttets fælles fagråd. Det fælles fagråd tager sig bl.a. af studiemiljø og andre sager som er fælles for alle studerende på instituttet. Derudover rådgiver det fælles fagråd både Institutrådet og Studienævnet og vælger ToRS-repræsentanten til HUM-rådet. Fællesfagrådet er studenterstyret og dets møder er åbne for alle interesserede. Hold øje med Facebook for nærmere tidspunkt og sted og meld dig ind i Facebook-grupperne: ToRS Fagråd og ToRS Fælles Forum. Studienævn (SN) ToRS SN bestemmer over uddannelserne og deres indhold. Her vedtages studieordningerne, som er de enkelte fags grundlov. Det er desuden SN, der giver dispensationer og meritter. SN består af 50 % studerende og 50 % undervisere, der alle vælges ved KUvalg, som finder sted hvert år i november (underviserne sidder for 3 år og studerende for 1 år). De studerende stilles typisk op af deres fagråd eller fælles- ToRS fælles ruspjece

8 fagrådet. Se mere på ToRS hjemmeside: ku.dk/ominstituttet/studienaevn Institutrådet Institutrådet har til opgave at rådgive institutlederen omkring instituttets strategi for ansættelse, budget osv. Rådet består af repræsentanter fra studerende og ansatte, som alle vælges ved KU-valget i november. De studerende stilles typisk op af deres fagråd eller fællesfagrådet. Se mere på ToRS hjemmeside: www. tors.ku.dk/ominstituttet/udvalg/institutraad HUMrådet Alle studerende på Det Humanistiske Fakultet er medlemmer af HUMrådet. Det kan ses som en samling af alle de lokale fagråd og fællesfagråd. HUMrådet beskæftiger sig med studiemiljø på fakultetet og afholder forskellige arrangementer for alle studerende på Humaniora. Forpersonerne fra dette råd er de studerendes direkte kontakt til Dekanen (Humanioras øverste leder). Se mere på Studenterrådets hjemmeside: Akademisk Råd (AR) AR er et rådgivende organ for Dekanen. AR rådgiver om fakultetets strategi, økonomi osv. Desuden tildeler AR ph.d.- og doktorgrader. AR består af en tredjedel studerende og to tredjedele undervisere. Alle medlemmer er valgt ved KU-valget i november. De studerende stilles typisk op af HUMrådet. Se mere på Humanioras hjemmeside: Studenterrådet (SR) Alle studerende på Københavns Universitet (KU) er medlemmer af SR. SR er den samlede organisation for alle fagråd, fællesfagråd og fakultetsråd. SR tager sig af studiemiljø på tværs af KU og diskuterer de overordnede uddannelsesregler med rektoratet. HUMrådet opstiller hvert år fire fakultetsrepræsentanter til SRs bestyrelse på SRs generalforsamling i oktober. Se Studenterrådets hjemmeside her: ToRS fælles ruspjece

9 Københavns Universitets Bestyrelse (bestyrelsen Bestyrelsen er universitets øverste myndighed. Den består af seks eksterne medlemmer, to repræsentanter fra det videnskabelige personale, en repræsentant fra det teknisk-administrative personale og to studenterrepræsentanter. Bestyrelsen lægger de overordnede budgetter og strategier for universitetet og ansætter rektor, som leder den daglige drift af universitetet. SR opstiller hvert år en studerende til bestyrelsen, som vælges til valget i november, og sidder for to år (altså med et års overlap til den anden studenterrepræsentant). Se mere på bestyrelsens hjemmeside: Ud over disse nævnte instanser er der mange meget forskellige råd og udvalg man kan sidde i efter interesse. Repræsentanterne til de resterende råd og udvalg vælges typisk i en af de ovennævnte grupper. Snak med de forskellige grupper for at høre hvor man har repræsentanter. De mange råd og organer kan være svære at overskue. Heldigvis kan du læse mere på dette link: www. velkommen.ku.dk/organisation Nedenstående illustration kan desuden hjælpe med et hurtigt overblik, indtil du er helt inde i strukturen: Institut (ToRS) De studerendes egne råd Fagrådet (både fagenes egne og det fælles) Universitetets organer Studienævnet Institutrådet Fakultet (Humaniora) HUMrådet Akademisk Råd (AR) Universitet (KU) Studenterrådet Bestyrelsen Men hvordan kommer jeg med i alle disse spændende grupper? I de studerendes egne organisationer er du automatisk medlem du skal bare møde op! Du kan melde dig ind i rådenes Facebook-grupper eller kontakte et af medlemmerne på mail (se links ovenfor), hvis du vil høre hvornår møderne foregår og modtage indkaldelser. I de mindre fagråd, f.eks. dem der kun dækker de enkelte afdelinger (ØSØ, MØS, osv.), er det oftest sådan, at du selv kan indkalde til et møde, hvis der er noget, du gerne vil drøfte. Universitetets organer kan man blive valgt ind i. Du har mulighed for at stemme og stille op til univalget, der foregår hvert år i november. Hvis du er i tvivl om, hvem du vil stemme på, er der udførlige beskrivelser af kandidaterne i f.eks. Uniavisen og bladet Humanist. HUSK AT STEMME! Hvis du selv vil stille op, kan du finde en vejledning på KUnet, når det nærmer sig. Det er altid spændende at høre de studerende, når der diskuteres de ting, som betyder noget på Universitetet. Det er oftest yderst relevant i forhold til den større samfundsmæssige diskurs og der er altid mange studerende, der er berørte af beslutningerne taget i de forskellige råd. Det kan kun anbefales at deltage i disse råd og organer, da det giver god organisatorisk erfaring og forståelse, hvilket kan være til stor nytte fremover. ToRS fælles ruspjece

10 Studiecafe På ToRS har vi en studiecafe, BARstionen, hvor det i at hverdagene er muligt spise sin frokost, nyde en kop kaffe, spille et spil bordfodbold og hænge ud med sine medstuderende i afslappende omgivelser. Da ToRS består af flere afdelinger deles baren af både Asienstudier, Eskimologi, Indianske Sprog og Kulturer, Mellemøststudier (MØS), Religionsvidenskab og Østog Sydøsteuropastudier (ØSØ). Hver fredag holder BARstionen åbent, hvor der er mulighed for at drikke en kold forfriskning (drinks, sodavand, øl m.v.) og oplagt lejlighed til at hygge med medstuderende sig og undervisere på tværs af de mange forskellige fag. Vil du være med til at danne rammerne om en fed studiebar i fremtiden, kan du melde dig ind i barudvalget ved generalforsamlingen eller være aktivt medlem gennem Facebook-gruppen: BARstionens Aktive Venner. Info om det præcise tidspunkt og sted for den næste generalforsamling gives i introugen. Husk baren er drevet af frivillige og jo flere frivillige, jo lettere bliver denne sjove opgave. Vi ses i BARstionen! Udlandsophold på 3. eller 4. semester På ToRS studeres et væld af forskellige sprog og kulturer. Derfor tager mange studerende på udlandsophold i løbet af deres uddannelse. For enkelte af vores uddannelser forventes det, at de studerende tager til udlandet på det 3. eller 4. semester (dvs. 2. år). Dette gælder for studerende på Arabisk, Japanstudier, Kinastudier og Koreastudier. Hvis du studerer på et af de 4 nævnte fag, vil du høre meget mere om udlandsopholdet fra dine tutorer og undervisere, når semestret går i gang. Der vil desuden blive arrangeret i møde i september for dig og dine medstuderende, hvor I får mere praktisk information om tiden op til og under opholdet. Du kan desuden kontakte den internationale studievejleder på ToRS, hvis du har spørgsmål vedr. udlandsophold og de mange muligheder, som universitetslivet byder på. tors-international@hum.ku.dk Få informationer direkte fra ToRS studievejledning på FB-siden: ToRS studievejledning. ToRS fælles ruspjece

11 Øst- og Sydøsteuropastudier Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Københavns Universitet, 2017

12 Kamtjatka-halvøen Russisk Hvis du læser det her, så har du uden tvivl stillet dig selv følgende spørgsmål hvad er Rusland egentlig for en størrelse? Måske kender du allerede svaret til et vist omfang, måske er du her præcis for at få svar på dette spørgsmål, men vid endelig, at mange før dig og mange efter dig vil forsøge sig med samme problemstilling. Det er dog i mellemtiden blevet din tid til at udforske den østeuropæiske titan. Du vil dog selvfølgelig også dykke ned i Ruslands spændende historie og kultur, som er enormt mangfoldig og ikke kan begrænses til et enkelt kursus, hvilket er grunden til, at man som russiskstuderende får rig mulighed for at fordybe sig med ens personlige interesser inden for området, om det så er den folkekære litteratur, den intense historie eller endda noget lidt mere moderne. Så om du er til Dostojevskij, Putin eller Gagarin, så har vi absolut en plads til lige præcis dig! Studiets essens og det vigtigste værktøj for en kommende ruslandsekspert er selvfølgelig sproget, en enormt rig og varieret, men udfordrende disciplin, som vil både frustrere, inspirere og fascinere dig undervejs i din uddannelse. Ruspjece for Øst- og Sydøsteuropastudier

13 Den røde tråd i Øst- og Sydøsteuropastudier Forbindelsen mellem de fire fag Russisk, Polsk, Balkanstudier og Grækenlandsstudier er ikke bare geografisk. Det græsksprogede område har den ældste skriftsprogstradition på over 3000 år og er en vigtig del af grundlaget for alle europæiske skriftsprog. Det ældste slaviske skriftsprog blev skabt af brødrene Kyrillos og Methodios, som var byzantinske gejstlige i Thessaloniki, midt i 800-tallet til brug for byzantinernes kristne mission i de slavisktalende områder. I løbet af få årtier etablerede de to brødre ikke blot en skriftsprogsstandard for slavisk men også et fuldt system af genrer efter byzantinsk, dvs. græsk tradition. Desuden oversatte de Bibelen og megen byzantinsk litteratur både gejstlig og verdslig. Det skriftsprog, de skabte, var baseret på de slaviske dialekter, der dengang blev talt i landområderne omkring Thessaloniki, dvs. en form for oldbulgarsk. Det er dette sprog vi i de senere stiliserede varianter kalder kirkeslavisk. Frem til det 11. århundrede var forskellene mellem de slaviske dialekter minimale, så det nye skriftsprog kunne uden problemer overføres til andre slaviske lande sammen med missionen herunder til Rusland, som officielt antog kristendommen i 988. Kirkeslavisk har gennem århundrederne haft så stor indflydelse på russisk, at dette Ruspjece for Øst- og Sydøsteuropastudier

14 sprog i dag kan siges at rumme to sproglag det oprindelige (old)russisk og kirkeslavisk. alfabet. Dog er brugen af det latinske alfabet ret udbredt i Serbien ved siden af det kyrilliske. De lande, der fik kristendommen fra Byzans, er dem, der i dag er ortodokse. Udover Grækenland er det bl.a. Serbien og Rusland. Polen og Kroatien fik kristendommen fra Rom og tilhører derfor den romersk-katolske kulturkreds. Det historisk-kulturelle samspil mellem de nært beslægtede slaviske sprogområder var dog så stærk, at kirkeslavisk som det ældste slaviske skriftsprog overalt har haft en indflydelse på udviklingen af standardsprogene ikke mindst i Kroatien. At vores område er opdelt i to kulturkredse, den vestlige romersk-katolske og den østlige ortodokse, afspejler sig klarest i alfabetet. De katolske lande anvender det latinske alfabet, mens de slaviske ortodokse lande anvender det kyrilliske De kyrilliske bogstaver er for ca. tre fjerdedeles vedkommende grafiske varianter af græske bogstaver. Blandt de resterende bogstaver er nogle tilsyneladende skabt til det kyrilliske alfabet, mens andre stammer fra hebræisk. Et enkelt bogstav Ж kommer fra det glagolitiske alfabet, som er slavernes ældste og meget kunstfærdigt udformede alfabet, som dog hurtigt blev udkonkurreret af det kyrilliske. Nogle af de ældste slaviske håndskrifter som fx Codex Zographensis er skrevet med glagolitisk skrift. Forbindelsen mellem Grækenland og de forskellige slaviske lande er således af meget gammel dato. Dette præger både historien og nutiden. Det vil I få meget mere at høre om på de forskellige kurser. Jens Nørgaard-Sørensen Ruspjece for Øst- og Sydøsteuropastudier

15 Studierelevante fora Der findes en del relevante fora for vores studium, og heraf vil vi gerne fremhæve dem, som vi mener kan være mest brugbare for jer. BARstionen Fredagsbar for hele ToRS (Institut for Tværkulturelle & Regionale Studier, dvs. religionsstudier, mellemøstlige og asiatiske studier, eskimologi, indiansk + ØSØ). Åben hver fredag kl og arrangerer derudover 2 gange hvert semester større temafester i festsalen. GLOBAL Et frivilligt drevet koncertsted med fokus på world music og østeuropæisk musik af forskellig art beliggende i hjertet af Nørrebro. RUSSISK CENTER FOR VIDENSKAB OG KULTUR Centeret i København til fremmelse af russisk kultur og sprog i Danmark for at profilere det moderne Rusland og øge kendskabet til landets værdier, kompetencer og indenrigs- og udenrigspolitik. De arrangerer jævnligt udstillinger, teater, forestillinger, filmfestivaller, emneaftener, koncerter m.m. MAGASINET røst Et internetmagasin om Østeuropa, der har til formål at nuancere billedet af en række lande, der fortjener at blive set i et nyt lys. De leverer daglige nyhedsopdateringer, indsigt og anmeldelser. SILBA En tværgående politisk NGO, som arbejder med demokratiske politiske organisationer på tværs af hele Østeuropa. Sender ofte studerende ud i regionerne for at undersøge, om de forskellige landes valgprocesser foregår på lovlig vis. ØSØ FÆLLES FORUM / /?fref=ts Det fælles facebook-forum for vores studier, som bruges til alt fra det helt lokale (fester, fagråd, filmklub m.m.) til studierelevante emner af mere bred karakter (nyheder, info om jobs, udlandsophold o.l.)

16 Hvad er et områdestudium? Som studerende på Øst- og Sydøsteuropastudier vil det hurtigt gå op for dig, at du er blevet en del af en mangfoldig akademisk skare. Vi er en broget flok i ordets allermest positive forstand! Her arbejdes der med teoretisk sprogvidenskab og praktisk sprogtilegnelse side om side med udenrigspolitiske udredninger eller indgående kulturteoretiske analyser. Som et janus hoved skuer vi ustandseligt i flere retninger og det er netop det, der karakteriserer et områdestudium. Vi har ikke ét fagspecifikt hovedværk eller én akademisk skoledannelse at navigere efter og dette giver os friheden til at tilrane os The Greatest Hits fra alle de andre, hvad enten det drejer sig om historie, lingvistik, statskundskab, litteraturvidenskab, sociologi, kunsthistorie (fortsæt selv listen!). Overvældende, ikke sandt? Det siger sig selv, at ingen kan gabe over alle disse discipliner i deres fulde udstrækning og det vil heller ikke du blive udsat for! Til gengæld vil du skulle vænne dig til en arbejdsmetode, hvor visse ting berøres perifert, mens andre kræver stor fordybelse. På den måde opnår du nogle grundlæggende færdigheder og en basisviden, der vil inspirere dig til mere specifik fordybelse senere i forløbet - men det tager vi til den tid! Som en helt central og uomgængelig grundpille finder man dog sproget, da dette på et områdestudium udgør en nøgle til indsigt i alle de andre akademiske forgreninger. Af samme grund vil du modtage intensiv sprogundervisning, der både sætter dig i stand til at gennemskue og beskrive grammatikken og anvende sproget i praksis. Med andre ord: du er hverken velsignet eller begrænset af at skulle definere dig selv og dit studieliv med ét entydigt prædikat! Og netop dette betragter vi som en af vores vigtigste styrker og den væsentligste kilde til vores dynamiske forsknings- og studiemiljø, hvor man i løbet af uddannelsen gennem f.eks. valgfag og tilvalgskurser har mulighed for at skabe sin egen særlige professionelle profil. Ruspjece for Øst- og Sydøsteuropastudier

17 Hvad er propædeutik? Medmindre man har dokumenterede sprogfærdigheder svarende til gymnasiets A-niveau, følger man det såkaldte propædeutiske kursus det første år af sin bacheloruddannelse. Kurset henvender sig primært til alle, der intet kan eller kun kan en smule af det studerede sprog i forvejen og formålet med kurset er, at de studerende bliver i stand til at læse, skrive, tale og forstå det studerede sprog på et basalt niveau samtidig med, at man i naturlig forlængelse af dette introduceres for sprog som en akademisk disciplin: Fælles for alle, der begynder at læse polsk, russisk, græsk eller balkanstudier, er en for de fleste ny måde at anskue sprog på. Vi skal vænne os til, at et bogstavtegn ikke er ensbetydende med en bestemt lyd, men derimod at bogstaverne blot angiver retningslinjer for, hvordan vi skal udtale lyd i forskellige kontekster. Vi skal vænne os til at udtale fremmedartede lyde og lære nye ord og former af disse ord og de sammenhænge, hvori de indgår. Således bliver vi i stand til at kommunikere på sproget. Vi skal vænne os til, at tingene har navne vi skal sætte os ind i et omfattende terminologisæt, der gør os i stand til at tale om sproget. Vi skal vænne os til at anskue sproget som et system, der kan beskrives og vi skal tilegne os en måde at beskrive dette sprogsystem på. Vi skal vænne os til at se det studerede sprog i relation til vores eget modersmål, hvilket gør os i stand til at foretage abstraktioner og udlede regler og undtagelser og se kontraster mellem sprogene. Vi skal anskue sproget som en kommunikationsform, der kan læres, så vi kan begå os i de områder hvor det studerede sprog tales. Det må derfor desuden bemærkes at kurset i propædeutik er et glimrende tilbud også for dem, der har praktiske sprogfærdigheder i forvejen. At være i stand til at tale et sprog adskiller sig nemlig på mange måder fra de akademiske sprogdiscipliner, hvor man ikke alene beskæftiger sig med sprogbeherskelse men også med sprogets dybere strukturer for at blive i stand til at anskue det videnskabeligt, hvilket bliver nødvendigt senere på uddannelserne i forbindelse med f.eks. tekstanalyse og oversættelse. Da man på kurset i propædeutik bl.a. skal opnå en praktisk færdighed i det studerede sprog, er der ikke tale om forelæsninger men om holdundervisning med aktiv inddragelse af deltagerne. Kurset løber over to semestre, og propædeutik A (1. semester) bestås ved aktiv undervisningsdeltagelse, dvs. deltagelse i min. 75% af timerne samt aflevering af skriftlige opgaver. Propædeutik B (2. semester) bestås ved en mundtlig eksamen på universitetet, der bedømmes efter 7-trinsskalaen. Eksaminanden har 30 minutters forberedelse og trækker dels en kendt tekst fra pensum, dels en kort ukendt tekst. Under eksaminationen (30) minutter skal den ukendte tekst oversættes til dansk, mens den kendte tekst skal læses op og danne udgangspunkt for en enkel samtale på det studerede sprog.

18 Og hvad med historiefagene? Ligesom man skal studere det sprog, der tales inden for det studerede område, er det også essentielt at kende områdets historie og kultur. Derfor vil du på første semester desuden følge et kursus i hhv. Ruslands historie, kultur og litteratur (uanset om du er propædeut eller ej). Der er selvsagt tale om en meget bred og komprimeret mængde stof samlet på ét kursus, og det betyder, at undervisningen og lærebøgerne ofte er begrænset til at behandle de lange linjer, så de studerende først og fremmest opnår et overblik, der kan danne grundlag for videre studier senere på uddannelsen. Der er ikke formel mødepligt til undervisningen i historie, men betydningen af aktiv undervisningsdeltagelse kan ikke overvurderes. Undervisningen er nemlig ikke blot en mundtlig formidling af pensum; i timerne lærer du f.eks. at fremdrage de vigtigste pointer og skelne mellem væsentligt og mindre væsentligt, ligesom vigtige begivenheder og personer bliver sat ind i en større historisk ramme og kulturelt perspektiv, der ofte kan være vanskeligt at begribe og overskue ved kun at læse pensum. Ligesom med propædeutikken er undervisningen i historie bygget op omkring aktiv deltagelse, og det betyder at der er rig mulighed for at få svar på uopklarede spørgsmål eller diskutere det der kan anskues fra flere vinkler. Ruspjece for Øst- og Sydøsteuropastudier

19 Allerede på 2. semester skal du i faget Øst- og Sydøsteuropas Generelle Historie og Kultur bygge videre på den viden, du har opnået på 1. semesters områdespecifikke historiekursus. Formålet med kurset er at udstyre alle med en basisviden om hele vores område samtidig med, at de studerende lærer at sætte deres eget studerede områdes historie, samtidshistorie og kultur ind i en bredere ramme. Undervisningen varetages af en række skiftende undervisere fra flere områder. Emnerne på kurset vil således blive defineret ud fra de forskellige underviseres specifikke fag- og ekspertiseområder, og det betyder, at Øst- Og Sydøsteuropas Generelle Historie Og Kultur ikke udelukkende er et kronologisk opbygget historiefag men også et kursus i forskellige hovedtemaer, der trækker tråde på tværs af tid og geografi. Det kan f. eks. handle om nationalstaternes opståen og eksistensgrundlag, de forskellige sprogs historie og indbyrdes påvirkninger, kommunismens forbrydelser eller Øst- og Sydøsteuropas aktuelle forhold til Vesten og EU. Øst- og Sydøsteuropas Generelle Historie og kultur er et spændende og udfordrende kursus, der er med til at cementere det faglige og sociale fællesskab på vores afdeling, og erfaringen viser, at bølgerne godt kan gå højt, når man anskuer og diskuterer historien og kulturen fra vores ofte meget forskellige udgangspunkter! Både det områdespecifikke historiekursus og Øst- og Sydøsteuropas Generelle Historie og Kultur bestås ved deltagelse i en mundtlig eksamen, hvor eksamensspørgsmålet har karakter af et overordnet emne eller spørgsmål, som det følgeligt er op til eksaminanden at disponere og præsentere med udgangspunkt i pensum. Der gives 30 minutters forberedelsestid og 30 minutters eksamination, og eksamen bedømmes med 7-trinsskalaen. I begyndelsen af uddannelsen ligger teksternes indhold på de forskellige sprog- og historiekurser langt fra hinanden, men efterhånden som du kommer videre på studiet, vil de sproglige og de historiske/kulturelle/samfundsvidenskabelige dele af uddannelsen blive kædet mere og mere sammen, så du hen imod slutningen af din bacheloruddannelse både på dansk og det studerede sprog kan læse tekster om og redegøre for samfundshistoriske, identitetshistoriske, kultur- og litteraturhistoriske emner. Jeres tutorer! Ruspjece for Øst- og Sydøsteuropastudier

20 Nyttige internetadresser Studiestartshjemmeside Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Ny på Humaniora ToRS instituthjemmeside Det humanistiske fakultetsbibliotek Københavns Universitet - Vejledning Balkan uddannelsesside Polsk uddannelsesside Russisk uddannelsesside Grækenlandsstudier uddannelsesside SU Studenterrådet Handicappede Studerende & Kandidater (HSK) arrangementer/2010/studiestart/studieliv-ku/support-til-studerende-med-handicap/ Københavns Universitets Internationale Kontor Studenterhuset Kontakt studievejleder for Øst- og Sydøsteuropa: Thomas Rasmussen Karen Blixens vej 4 Bygning 10, 3. sal, lokale Tlf oesteur.studvejl@hum.ku.dk Se for studievejledningens åbningstider.