Supplerende valgfagsliste til BA OL 4. og 6. semester F2018. Valgfag med 5 ects:

Transkript

1 Supplerende valgfagsliste til BA OL 4. og 6. semester F2018 Valgfag med 5 ects: Bachelor i Innovation og Digitalisering Kontaktperson: Maja Sønderby Neve, neve@dps.aau.dk 1. Organisation og ledelse 2: Offentlig forvaltning og e-government Bachelor i politik og administration Kontaktperson: Lene Rævdal, ler@dps.aau.dk 2. Politisk filosofi Bacheloruddannelsen i økonomi Kontaktperson: Tine Nørgaard, oecon-secr@business.aau.dk 3. Adfærdsøkonomi Bacheloruddannelsen i psykologi Kontaktperson: Lis Kragh Lund Jensen, lis@hum.aau.dk 4. Ledelsespsykologi Kommunikation og digitale medier Kontaktperson: Eva Althoff Bengaard, eab@hum.aau.dk OBS-OBS-OBS Bemærkning fra Eva Bengaard vedr. de efterfølgende valgfag: Med det forbehold, at der for valgfagene skal være tilstrækkelig tilslutning for at kurserne gennemføres, så udbåde i Aalborg og København. I skal derfor anføre på skemaet, hvor I ønsker indskrivning det er vigtigt! 5. Kommunikationstræning: Analyse af og feedback i forhold til her-og-nu kommunikationsprocesser (studiefagsmodul) 6. Logik og argumentationsteori (studiefagsmodul) 7. Mundtlig kommunikation: retorik i praksis (valgfagsmodul) 8. Informationspraksis og informationsadfærd (valgfagsmodul) 9. Effekt og evaluering (valgfagsmodul) 10. Organisatorisk læring gennem kommunikation og intervention (valgfrit studiefagsmodul) Organisation og ledelse 2: Offentlig forvaltning og e-government og indhold: ECTS: 5 Omhandler generelt offentlig forvaltning og forvaltningsret og mere specifikt den rolle som e-government og digitalisering spiller i offentlig forvaltning. Herunder også

2 digital infrastruktur og modenhedsmodeller for e-government. Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset afvikles som en række forelæsninger og udgør en del af udgangspunktet for projektarbejdet på dette semester. Der vil derfor være tæt sammenhæng mellem indholdet i dette kursus og de studerende projektarbejde, og en væsentlig del af læringen foregår således også gennem projektarbejdet. Det tilstræbes, at de studerendes erfaringer og udfordringer med at anvende de konkrete metoder og teorier i projektarbejdet inddrages i kurset, og bruges som udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskussion og yderligere læring. Modulet afvikles som en kombination af forelæsninger, hvor teorier og metoder præsenteres, og opgaveløsning. Undervisning baseres på en kombination af lærebøger og videnskabelige artikler således, at de studerende på udvalgte områder får adgang til international forskning, introduceres for klassiske artikler inden for området, samt generelt lærer at læse og anvende videnskabelige artikler inden for dette fag. Som en del af undervisningen inddrages cases især fra offentlige virksomheder, som illustrerer relevante problemstillinger og gerne ved, at praktikere præsenterer en case, de selv har deltaget i, og de overvejelser de har gjort sig i forbindelse med dette. Forudsætning for deltagelse: Modul 1 og 2 eller tilsvarende. Læringsmål: Bidrag til kompetenceprofil, nr. 1: Skal have viden om teori, metoder og praksis inden for IT og digitalisering, herunder specifikt HCI og brugen af IT til at digitalisere offentlige serviceydelser. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 2: Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis relateret til HCI, som fx teorier og metoder til at sikre brugbarhed i løsninger som henvender sig til borgere med meget forskellige forudsætninger for anvendelse af IT. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 4: Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske HCI relaterede problemstillinger, samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller i forbindelse med analyse af behov og forudsætninger blandt brugere af digitale serviceydelser, og udarbejdelse af design af brugergrænseflader der indgår i digitale serviceydelser. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 6: Skal kunne tilrettelægge og gennemføre HCI design og evalueringsforløb som en integreret del af digitaliseringsprojekter. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 7: Skal selvstændigt kunne samarbejde med andre aktører, fx brugere og udviklere, som deltager i HCI relaterede udviklingsaktiviteter. Vurderingskriterier:

3 Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets læringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Prøveform: Mundtlig, intern. - Modul 1 og 2 kan findes i dette link: Modul 6: Politisk filosofi ECTS:5 et er at give de studerende en grundlæggende viden og indsigt i centrale temaer inden for politisk filosofi Indhold Grundliggende behandling af udvalgte problemstillinger inden for politisk filosofi. Der fokuseres dels på centrale positioner og traditioner, dels disses betydning for at kunne forstå og analysere aktuelle politiske emner og temaer. Undervisnings- og arbejdsformer Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser. Forudsætninger for deltagelse Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Læringsmål Det er målet, at de studerende opnår viden og indsigt i politisk filosofi, herunder: - Viden om centrale begreber og positioner inden for politisk filosofi og hvordan disse begreber anvendes og fortolkes af centrale politiske filosoffer - Viden om centrale udviklingstendenser inden for den politiske filosofis hovedretninger - Viden om sammenhængen mellem positioner inden for den politiske filosofi og deres historiske kontekst - Færdigheder i at analysere og sammenligne centrale begreber, politiske ideer, filosofiske positioner og argumenter med henblik på ligheder og forskelle samt styrker og svagheder - Færdigheder i at kunne anvende centrale argumenter og begreber inden for

4 politisk filosofi i analysen af konkrete samfundsmæssige problemstillinger - Kompetence til at reflektere over og vurdere aktuelle politisk-ideologiske og politologiske problemstillinger i lyset af den politiske filosofis hovedretninger og begreber Vurderingskriterier For karakteren 12: Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Prøveform Skriftlig, individuel prøve med intern censor. Modul 12: Organisation og offentlig forvaltning et er at give de studerende en grundlæggende empirisk og teoretisk viden om offentlige organisationers kendetegn, funktionsmåde og samspil med omverdenen. ETCS: 5 Indhold Grundlæggende behandling af udvalgte problemstillinger inden for organisation og offentlig forvaltning. Centralt står 1) teoretiske tilgange til studiet af offentlige organisationer og forvaltning 2) organisationers strukturer, kultur, processer, udvikling for forandring 3) den offentlige forvaltnings særlige kendetegn og 4) organisationers samspil med omgivelser. Undervisning- og arbejdsformer Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser. Forudsætning for deltagelse Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Læringsmål Det er målet, at de studerende efter deltagelse i forelæsninger og øvelser har en grundliggende indsigt i og viden om organisation og offentlig forvaltning, herunder:

5 - Viden om hvordan den danske offentlige sektor er bygget op og organiseret samt særlige kendetegn - Viden om aktuelle organisatoriske, ledelsesmæssige og forvaltningsmæssige problemstillinger - Viden om hvorledes den offentlige forvaltning kan analyseres ved hjælp af teorier om organisationers strukturer, processer, kultur og forandring samt ved hjælp af politologiske teorier om offentlig forvaltning og ledelse - Viden om organisationers samspil med omgivelser, herunder hvorledes europæisering og internationalisering har betydning for den offentlige forvaltnings struktur- og funktionsmåde - Færdigheder i at anvende og diskutere teoretiske perspektiver i relation til aktuelle organisatoriske og forvaltningsmæssige problemstillinger - Færdigheder i at analysere organisatoriske og forvaltningsmæssige problemer i forhold til både interne og eksterne, nationale såvel som europæiske og internationale sammenhænge og relationer - Færdigheder i at forstå og problematisere behov for modernisering og omstrukturering - Færdigheder i at anvende forskellige kilder til at indkredse og opnå en dybdegående forståelse af et fænomen - Kompetencer til at foretage selvstændige analyser af aktuelle organisatoriske og forvaltningsmæssige problemstillinger - Kompetencer til at håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i udvikling af den offentlige sektor - Kompetencer til at foretage vurderinger af det komplekse samspil mellem organisationer og deres omverden Vurderingskriterier For karakteren 12: Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Prøveform Skriftlig, individuel prøve med intern censur. Adfærdsøkonomi 5 ECTS Kursets formål og indhold: Formålet med kurset er at give den studerende en grundlæggende indføring i adfærdsøkonomi (behavioural economics). Der lægges i kurset vægt på at beskrive, hvordan adfærdsøkonomi modificerer

6 klassisk økonomisk teori, gennem adfærdsbeskrivelser der afviger fra antagelserne i den klassiske model, og hvilke konsekvenser dette har for politikudvikling. Kurset tilrettelægges som en forelæsningsrække efterfulgt af en skriftlig opgave. Kompetenceprofil og kompetencemål Den studerende opnår: En evne til at redegøre for, hvordan adfærdsøkonomi afviger fra og supplerer antagelserne i klassisk økonomisk teori. En indsigt i hvordan dette kan forklare faktisk observerbar adfærd. En indsigt i hvilke konsekvenser de supplerende antagelser har for formulering af økonomisk politik på udvalgte områder. Læringsmål Efter kurset forventes det at den studerende kan: Redegøre for hvordan adfærdsantagelserne i adfærdsøkonomi systematisk afviger fra standardantagelserne i økonomisk teori. Redegøre for hvordan adfærdsøkonomi kan beskrive faktisk adfærd hos forbrugere og virksomheder. Demonstrere viden om hvordan indsigten fra adfærdsøkonomisk teori kan anvendes til politikformulering. opfyldelse/evalueringskriterier: Modul 19: Valgfag - Adfærdsøkonomi evalueres ved en intern skriftlig ugeopgave. Der gives karakteren bestået/ikke-bestået. Karakteren: Bestået, gives for den præstation, der demonstrerer en tilfredsstillende opfyldelse af modulets læringsmål.

7 Ledelsespsykologi Modulets placering: 6. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. 5 ECTS Modulet omfatter en introduktion til de psykologiske aspekter ved ledelse og lederskab. Ma l Den studerende skal gennem modulet opna : Viden om, forsta else af samt evne til refleksion over centrale ledelsespsykologiske teorier og forskningsresultater, ledelsesproblemstillinger i moderne organisationer, metodologiske forhold vedr. ledelsespsykologi og ledelsesproblemstillinger, begrebslige forhold vedr. ledelsespsykologi og ledelsesproblemstillinger, videnskabsteoretiske forhold vedr. ledelsespsykologi og ledelsesproblemstillinger samt videnskabshistoriske forhold vedr. ledelsespsykologi og ledelsesproblemstillinger. Færdigheder i at identificere, redegøre for, analysere samt kritisk forholde sig til teorier og forskningsresul- tater ledelse og lederskab, kritisk at evaluere ledelsesproblemstillinger i moderne organisationer, at identificere, redegøre for, analysere samt kritisk forholde sig til metodologiske, begrebsli- ge, videnskabsteoretiske og videnskabshistoriske forhold vedr. ledelsespsykologi og ledel- sesproblemstillinger samt at formidle indsigt vedr. ledelsespsykologi i en faglig sammenhæng. Kompetence til at applicere den ovenfor anførte viden, forsta else og refleksionsevne samt de ovenfor anførte færdigheder pa en relevant problemstilling. Modulet tilrettelægges som et kursus, der kan have form af en forelæsningsrække. Modulet afsluttes pa 6. semester med: Prøve 26 En intern individuel skriftlig prøve i Ledelsespsykologi (Psychology of Leadership). Prøven har form af en hjemmeopgave med en af den studerende valgt og af den

8 kursusansvar- lige lærer godkendt problemstilling i relation til pensum. Pensumramme: 500 standardsider obligatorisk litteratur. Sidetal: 3-5 sider. Bedømmelsesform: Der gives bedømmelsen besta et/ikke besta et. Besvarelsen bedømmes af eksaminator. Afløsning: Prøven kan afløses ved tilfredsstillende aktiv deltagelse i kurset, hvilket indebærer 75 % tilstedeværelse samt indløsning af samtlige opgaver, som stilles i løbet af kurset. Prøvens omfang: 5 ECTS-point. Prøven skal dokumentere, at modulets ma l er indfriede. OBS-OBS-OBS Bemærkning fra Eva Bengaard vedr. de efterfølgende valgfag: Med det forbehold, at der for valgfagene skal være tilstrækkelig tilslutning for at kurserne gennemføres, så udbåde i Aalborg og København. I skal derfor anføre på skemaet, hvor I ønsker indskrivning det er vigtigt! Kommunikationstræning: Analyse af og feedback i forhold til her-og-nu kommunikationsprocesser (studiefagsmodul) Modulets placering: 2. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Modulet omfatter træning i analyse af her-og-nu kommunikationsprocesser og i deltagerafstemt feedback til en målgruppe I tilknytning til modulet afholdes undervisningsaktiviteter inden for følgende områder: kommunikationstræning analyse af og feedback i forhold til her-og-nu kommunikationsprocesser. Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om og forståelse af: samspillet mellem verbalsproglige (ord), parasproglige (lyd) og kropssproglige (gestik og mimik) udtryksformer samt deres manifeste og latente betydningslag i kommunikationen. deltagerafstemt feed-back. Færdigheder i: at analysere kommunikation i her-og-nu situationer at designe og tilrettelægge kommunikationsprocesser at give konstruktiv deltagerafstemt feedback. Kompetencer til: at anvende teoretisk viden og praktiske færdigheder om samtaleanalyse og feedback på specifikke kommunikationssituationer at agere kritisk og konstruktivt i relation til identificering, udvikling og realisering af interpersonelle kommunikationsprocesser

9 Modulet afsluttes på 2. semester med: Prøve 6 En intern mundtlig prøve i Kommunikationstræning: Analyse af og feedback i forhold til kommunikationsprocesser (Oral Communication: Analysis and Feedback in Relation to Communication Processes) Prøven har form af en bunden opgave og foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. På baggrund af den givne opgave skal den studerende dokumentere færdighed i analyse af kommunikation i her-og-nu situationer, viden om vilkårene for sådanne analyser og evne til at kunne give feed-back og dermed være i stand til at omsætte teoretisk viden om kommunikationsanalyse i praksis. Der gives en forberedelsestid på 30 min. Alle hjælpemidler må anvendes. Prøvetiden er normeret til 30 min. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Prøven kan afløses ved tilfredsstillende, aktiv deltagelse i modulet, dvs. 80% tilstedeværelse samt indløsning af samtlige de opgaver, som stilles i løbet af modulet. De studieelementer der ligger til grund for prøven har en vægt på 5 ECTS-point Logik og argumentationsteori (studiefagsmodul) Modulets placering: 4. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Formålet med kurset er at bibringe den studerende en grundlæggende og bred forståelse for, dels argumentationens centrale rolle i kommunikation og erkendelse, dels argumentationens særlige natur, herunder specielt de logiske træk ved argumentation. Kurset introducerer til den logiske og konceptuelle analyse af naturligsproglig kommunikation og argumentation med henblik på at afgøre om konkrete argumenter er gyldige. Der afholdes undervisningsaktiviteter inden for logik og argumentationsteori. Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om og forståelse af: Argumentation som kommunikationsform, herunder argumentationens logiske karakter og forskellige metoder til at analysere argumentation. Færdigheder i: At anvende logiske metoder og teorier til at analysere konkret argumentation med henblik på, dels at forstå og fortolke argumentationen, dels at afgøre argumentationens gyldighed; Kompetencer til: At håndtere komplekse argumentationer. Modulet afsluttes på 4. semester med: Prøve 13 En intern skriftlig prøve i Logik og argumentationsteori (Logics and Argumentation Theory). Prøven har form af en bunden 3-dages hjemmeopgave, hvor den studerende på baggrund af modulet besvarer det eller de udleverede spørgsmål inden for fagområdet. Opgavebesvarelsen må højst være på 8 sider og udarbejdes individuelt. Bedømmelsesform: Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Besvarelsen bedømmes af eksaminator; besvarelser, som eksaminator vurderer til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Eksamenspræstationen skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point

10 Mundtlig kommunikation: retorik i praksis (valgfagsmodul) Modulets placering: 4. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Modulet Mundtlig kommunikation: Retorik i praksis omfatter den mundtlige kommunikation som central for menneskelig interaktion og samliv, og 2) at opøve den studerendes evne til at planlægge og praktisere hensigtsmæssig, mundtlig kommunikation. Gennem modulet tilegner den studerende sig teoretisk og praktisk viden om de særegne træk ved mundtlige kommunikationsgenrer og de hensyn, der skal tages i planlægningen af mundtlige henvendelser. I tilknytning til modulet afholdes undervisningsaktiviteter inden for følgende områder: Retorik mundtlig kommunikation. Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om og forståelse af: kommunikation med fokus på retorik og menneskelig interaktion mundtlige kommunikationsgenrer og planlægningen heraf. Færdigheder i: at identificere, beskrive og demonstrere indsigt i individets kommunikation ud fra en retorisk synsvinkel at anvende relevant teori og metode i forhold til planlægning af mundtlige fremstilling og de hensyn, der skal tages i planlægning af en mundtlig henvendelse. Kompetencer til: at planlægge mundtlige henvendelser med afsæt i teoretisk og praktisk viden om retorik og mundtlige kommunikationsgenrer. Modulet afsluttes på 4. semester med: Prøve 14 En intern mundtlig prøve i Mundtlig kommunikation: Retorik i praksis (Speech and Oral Communication: Rhetorics in practice). Prøven har form af en fri opgave. Den studerende skal fremlægge/fremstille en sag efter eget valg, herunder også eget valg i henseende til genre, over for et publikum og via denne mundtlige fremstilling godtgøre, at han/hun er fortrolig med formforhold på det retoriske område. Emnet (sagen) aftales på forhånd med eksaminator. Fremlæggelsen/fremstillingen må højst vare 15 min. Bedømmelsesform: Bestået/Ikke bestået. Afløsning: Prøven kan afløses ved tilfredsstillende aktiv deltagelse i kursusundervisningen, hvilket indebærer indløsning af samtlige opgaver, som stilles i løbet af kurset. Eksamenspræstationen skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS Informationspraksis og informationsadfærd (valgfagsmodul) Modulets omfang: 5 ECTS Placering: Kommunikation og Digitale Medier, 4. semester Sprog: Dansk og engelsk Fokus for modulet er informationspraksis og -adfærd: at udforske de mange forskellige måder hvorpå mennesker lagrer, organiserer, genfinder, deler og bruger information. Gennem modulet opnår de studerende forståelse for de vigtigste koncepter og teorier indenfor informationspraksis og -adfærd.

11 Der udbydes undervisning indenfor følgende områder: Teorier, koncepter og modeller indenfor informationspraksis- og adfærd Informationssøgning som informationsadfærd IKT-systemer i informationspraksis og -adfærd Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om og forståelse af: hvordan mennesker lagrer, organiserer, genfinder, deler og bruger eller ignorer og undgår information IKT-systemer som indgår i informationspraksis og -adfærd Færdigheder i: at analysere informationspraksis og -adfærd i forskellige domæner og IKT-systemer at analysere hvordan mennesker organiserer deres personlige informationer og filer designe IKT-systemer til fremme af god informationspraksis og -adfærd Kompetencer til: at reflektere over hvordan informationspraksis og -adfærd i forskellige domæner påvirker designet af IKT-systemer at bruge forskellige forskningsmetoder til at udføre en undersøgelse af konkrete informationspraksis og -adfærd i forskellige domæner Prøve 16 En intern skriftlig prøve i Informationspraksis og informationsadfærd (Information Practice and Information Behavior). Prøven har form af en bunden 3-dages hjemmeopgave, hvor den studerende på baggrund af modulet besvarer det eller de udleverede spørgsmål og opgaver inden for modulets fagområde. Den skriftlige del af opgavebesvarelsen må højst være på 8 sider og udarbejdes individuelt. Bedømmelsesform: Bestået/ikkebestået. Hjemmeopgaven skal demonstrere, at den studerende opfylder de faglige mål beskrevet ovenfor. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af bedømmelsen bestået blive lagt vægt på, at den studerende indløser modulets mål på tilstrækkelig vis. Opgaven bedømmes alene af eksaminator. Ved opgaver eksaminator bedømmer til ikke-bestået bedømmes opgaven tillige af intern censor. Afløsning: Prøven kan afløses ved tilfredsstillende aktiv deltagelse i modulet, hvilket indebærer indløsning af samtlige opgaver og øvelser, som stilles i løbet af kurset. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS. Effekt og evaluering (valgfagsmodul) Modulets omfang: 5 ETCS Modulet omhandler effekt og evaluering af kommunikationsplanlægning og strategisk kommunikation herunder effektmåling, evalueringsmetoder samt forskellige former for modtagerforståelse og avanceret receptionsanalyse. Desuden behandles aktuelle etiske problemstillinger i offentlig, organisatorisk og kommerciel kommunikation. I relation til modulet afholdes der undervisningsaktiviteter inden for følgende områder: Effektmåling og effektvurdering modtagerundersøgelse receptionsanalyse etik og jura i offentlig kommunikation og markedsføring. Den studerende skal gennem modulet opnå:

12 Viden om og forståelse af: metoder i evaluering og effektvurdering af strategisk kommunikation kommunikations- og effektmål for kommunikation persuasive indsatsers effekt og evaluering avancerede metoder til modtagerundersøgelser og receptionsanalyse både som led i præ- og post undersøgelser etik og jura i offentlig kommunikation og markedsføring. Færdigheder i: at vælge relevante evalueringsmetode til aktuelle opgaver at foretage evaluering og effektmåling som led i kommunikationsplanlægning og strategisk kommunikation. Kompetencer til: at kunne vurdere kommunikationsplanlægning og dens effekt ud fra forskellige kvalitative og kvantitative metoder at fungere konsultativt i forhold til vurdering, evaluering og effekt af kommunikationsplanlægning og strategisk kommunikation. Modulet afsluttes på 6. semester med: Prøve 32 En intern skriftlig prøve i Effekt og evaluering (Efficacy and Evaluation) Prøven har form af en bunden 3-dages hjemmeopgave, hvor den studerende på baggrund af modulet besvarer det eller de udleverede spørgsmål inden for fagområdet. Opgavebesvarelsen må højst være på 8 sider og udarbejdes individuelt. Bedømmelsesform: Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Besvarelsen bedømmes af eksaminator; besvarelser, som eksaminator vurderer til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Afløsning: Prøven kan afløses ved tilfredsstillende aktiv deltagelse i kursusundervisningen, hvilket indebærer indløsning af samtlige opgaver, som stilles i løbet af modulet. Eksamenspræstationen skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point Organisatorisk læring gennem kommunikation og intervention (valgfrit studiefagsmodul) Valgmulighed 1 af 2 Modulets placering: 6. semester Modulets omfang: 5 ECTS point Modulet fokuserer på organisatorisk læring, kommunikation og intervention. De studerende introduceres til teorier, analysebegreber og interventionsmetoder i relation til organisatorisk læring og trænes i at anvende disse i praksis. Formålet med modulet er, at den studerende opnår teoretisk-analytisk viden og empirisk indsigt i organisatorisk læring, kommunikation og interventionsmetoder samt træning i at planlægge og gennemføre organisatoriske lærings-, kommunikations- og udviklingsprocesser. I tilknytning til modulet afholdes kurser og aktiviteter inden for områderne: Organisatorisk læring læringsteorier koblet på udvikling i organisationer og institutioner Kommunikationsteori og -analyse som afsæt for organisatorisk læring og intervention Interventionsmetoder i teori og praksis i relation til organisatorisk læring i organisationer. Den studerende skal gennem modulet opnå:

13 Viden om og forståelse af: organisatorisk læring og hvordan denne læring understøttes via kommunikativ intervention organisationskommunikation i lyset af intervention kommunikationsteori og -analyse interventionsmetoder i relation til udvikling af kontekstafhængig organisatorisk læring og kommunikative processer sammenhængen mellem læring, kommunikation, intervention og organisation. Færdigheder i: at analysere konkrete udviklingsforløb i organisationer med henblik på læring at analysere de kommunikative aspekter af arbejdet med at praktisere læringsprocesser i organisationer at reflektere over valg/anvendelse af interventionsformer, lærings- og kommunikationsteori/- analyse til at planlægge og gennemføre lærings- og udviklingsprocesser i organisationer. Kompetencer til: at analysere, planlægge, gennemføre og evaluere lærings- og udviklingsforløb i organisationer at udvælge interventionsmetoder i relation til en given kontekst at interagere professionelt med rekvirenten i forbindelse med gennemførelse af organisatoriske lærings- og udviklingsforløb. Modulet afsluttes på 6. semester med: Prøve 30 En intern skriftlig prøve i Organisatorisk læring, kommunikation og intervention (The Learning Organization: Communication and Intervention). Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Opgaven bedømmes af censor og eksaminator. Prøven har form af en bunden 3-dages hjemmeopgave, hvor den studerende på baggrund af modulet besvarer det eller de udleverede spørgsmål inden for fagområdet. Opgavebesvarelsen må højst være på 8 sider og udarbejdes individuelt. Eksamenspræstationen skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med få eller uvæsentlige mangler.