Kompetencevurdering og udvikling af erfarne operationssygeplejersker i Region Hovedstaden

Transkript

1 operationssygeplejersker i Region Hovedstaden Udarbejdet af arbejdsgruppe nedsat af Det Operationsassisterende Udvalg (tidl. Uddannelsesråd) i Region Hovedstaden Godkendt 23. januar 2015

2 Forord 1.0 Formål med klinisk kompetencevurdering Operationssygeplejerskens praksisfelt Værdigrundlag... 6 Omsorg, respekt og etik... 6 Professionel adfærd, samarbejde og ansvarlighed... 6 Kommunikation Kompetencevurdering i praksis... 7 Hvem er kompetencekortene tiltænkt?... 7 Hvordan anvendes kompetencekortene?... 7 Uddannelsesperiode... 8 Hvem er ansvarlig for gennemførelse af kompetencekortene?... 8 Hvordan forbereder operationssygeplejersken sig til kompetencevurderingen?... 8 Hvordan forbereder den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige sig til kompetencevurderingen?... 9 Hvordan foretages kompetencevurderingen i praksis?... 9 Evaluering og dokumentation Oversigt læringsområde A, B, C og D Kompetencekort A, B, C, D Bilag: I) Referencer II) III) Oversigt reviewgruppe Oversigt referencegruppe godkendt af Det Operationsassisterende Udvalg 23 januar

3 Forord: Det Operationsassisterende Udvalg (tidl. Uddannelsesråd) i Region Hovedstaden har den glæde at kunne præsentere klinisk kompetencevurdering og udvikling med dertilhørende kompetencekort A, B, C og D til erfarne operationssygeplejersker (se 4.0 kompetencevurdering i praksis side 6) på Region Hovedstadens operationsafdelinger. Region Hovedstaden udviklede i 2012 et nyt uddannelsesredskab Klinisk kompetenceudvikling for operationssygeplejersker (1). Klinisk kompetenceudvikling for operationssygeplejersker er et fælles regionalt uddannelsesprogram indeholdende 10 kompetencekort til uddannelse af operationssygeplejersker uden forudgående operationserfaring. Kompetencekort og klinisk kompetencevurdering er et redskab udviklet til at sikre en ensrettet struktureret uddannelse og specifik evaluering af. Evalueringen relateres til konkrete læringsområder i fagudøvelsen ud fra specifikke mål og er et udtryk for de basiskompetencer, alle skal erhverve sig. Der har efterfølgende blandt ledere og operationssygeplejersker været stor forespørgsel efter et lignende kompetenceudviklingsprogram til de erfarne operationssygeplejersker i Region Hovedstaden, hvorfor Det Operationsassisterende Udvalg i december 2013 nedsatte en arbejdsgruppe til at udvikle dette. De nyudviklede 4 kompetencekort til erfarne operationssygeplejersker retter sig mod et bredere operationssygeplejefagligt perspektiv og nye faglige kompetencer. Kompetencekortene skal understøtte videreudviklingen af det ønskede niveau for operationssygeplejen i Region Hovedstaden. Arbejdsgruppen har bestået af følgende: Monica Kegel Dalsgaard, Klinisk sygeplejespecialist, Rigshospitalet Lisbeth Balle, Afdelingssygeplejerske, Glostrup Hospital Sidsel Nikolaisen, Klinisk sygeplejespecialist, Frederiksberg og Bispebjerg Hospitaler Arbejdsgruppen har udarbejdet kompetencekortene og i processen sparret med en reviewgruppe bestående af 24 operationssygeplejersker og ledere fra regionens hospitaler (bilag l), samt en referencegruppe bestående af 7 operationssygeplejersker med akademiske kompetencer i forhold til systematisk litteratursøgning og kritisk vurdering af litteratur (bilag ll). Arbejdet er påbegyndt i december 2013, valideret i januar 2015 ved referencegruppe og endeligt godkendt af Det Operationsassisterende Udvalg i Region Hovedstaden d. 23. januar Kompetencevurderingen af de erfarne forventes påbegyndt i september Kompetencevurderingsmaterialet bør læses i sin helhed og henvender sig til operationssygeplejersker, vejledere/uddannelsesansvarlige og ledere. godkendt af Det Operationsassisterende Udvalg 23 januar

4 Henvendelser vedrørende Klinisk kompetencevurdering og udvikling af erfarne operationssygeplejersker rettes til Klinisk sygeplejespecialist Monica Kegel Dalsgaard TAK Vi i arbejdsgruppen vil gerne benytte lejligheden til at rette en stor tak til alle jer, der på forskellig vis har bidraget til udviklingen af "Klinisk kompetencevurdering og udvikling af erfarne. En særlig tak til vores respektive ledelser på henholdsvis Rigshospitalet, Glostrup og Frederiksberg Hospital for at give mulighed for at dette vigtige arbejde kunne blive en realitet. Vi har undervejs drøftet mange tanker for fremtiden og den fortsatte udvikling af operationssygeplejen og, som bliver spændende at arbejde videre med, bl. a. Ekstern evaluering af Kompetencevurdering og udvikling af erfarne operationssygeplejersker samt Klinisk kompetencevurdering for Udvikling af e-learningsprogram til re-certificering af operationssygeplejerskers kompetencer Nationalt uddannelsesråd for operationssygeplejersker Publicering nationalt af Kompetencevurdering og udvikling af erfarne operationssygeplejersker Årlig referencerevidering af klinisk kompetencevurdering Regional vejlederuddannelse Regionale og lokale vejledernetværk Regionale temadage til introduktion og fastholdelse af kompetencekortenes betydning for kvalificeringen af operationssygeplejen Regionale journal clubs godkendt af Det Operationsassisterende Udvalg 23 januar

5 1.0 Formål Formålet med klinisk kompetencevurdering og udvikling er at få et styringsredskab til planlægning af uddannelse af operationssygeplejersker, således at uddannelsen bliver konkretiseret, systematiseret, ensartet og dokumenteret på samme niveau, uanset hvor i Region Hovedstaden uddannelsen foregår. Kompetencekortene A, B, C og D giver operationssygeplejersken mulighed for at arbejde ud fra et bredere operationssygeplejefagligt perspektiv og erhverve sig nye faglige kompetencer. Formålet er at kvalificere den erfarne operationssygeplejerske til selvstændigt og i teams at varetage specialiserede funktioner og udviklingsorienterede opgaver af høj kompleksitet. Kompetencekortene skal understøtte videreudviklingen af det ønskede niveau for operationssygeplejen i Region Hovedstaden. 2.0 Operationssygeplejerskens praksisfelt Operationssygepleje er karakteriseret ved en høj grad af kompleksitet, hvor varetagelsen af sygeplejen forudsætter en høj faglig specialviden kombineret med specifikke praktiske kompetencer erhvervet udover generalistniveau. Operationssygeplejersken yder pleje og omsorg til patienter fra mange forskellige kirurgiske specialer, til mennesker i alle aldersgrupper, med forskellig kulturel baggrund, med forskellige behov og problemstillinger og i forskellige stadier af sundhed og sygdom. Arbejdet som operationssygeplejerske indebærer foruden planlagte også mange akutte, kritiske og komplekse situationer og patientforløb. Operationssygeplejersker indgår i et tæt professionelt teamsamarbejde med specialiserede kirurger, specialuddannede anæstesilæger og -sygeplejersker. Operationssygeplejersker indtager en aktiv rolle og bidrager til en professionel fremdrift i samarbejdet i operationsteamet. Operationsområdet er et high-risk område med særlig fokus på patientsikkerhed, komplikationsprofylakse og dokumentation. Dette fordrer et konstruktivt tværfagligt samarbejde, hvor faglighed, specialkundskaber herunder håndtering af højteknologisk specialudstyr, kommunikation og overblik har stor betydning for kontinuiteten og den samlede kvalitet af det præ-, per- og postoperative forløb. Operationssygeplejersken udgør en central rolle i den organisatoriske og koordinerende drift omkring den kirurgiske behandling og medvirker til at sikre den bedst mulige behandling for patienten. godkendt af Det Operationsassisterende Udvalg 23 januar

6 3.0 Værdigrundlag Følgende værdier ligger til grund for og skal komme til udtryk i operationssygeplejerskens kompetencer. Omsorg, respekt og etik: Omsorgen for patienten er central. Operationssygeplejersken skal handle med omhu og samvittighedsfuldhed ud fra en overordnet målsætning om at bevare patientens integritet og imødekomme den enkeltes behov for pleje før, under og efter det operative indgreb. Udgangspunktet er, at hver enkelt patient er unik med forskellig baggrund, normer, religion, ønsker og behov. Patienten skal behandles som en selvstændig person og ikke som en del af en stor patientgruppe. Respekten for det enkelte menneskes individualitet betyder, at patienten betragtes som en ligeværdig ressourceperson i et samarbejde. Operationssygeplejersken anerkender og tager udgangspunkt i den del af patientens livssituation, der er vigtig i det aktuelle forløb, hvilket giver patienten tillid til, at sygeplejen udøves på et højt professionelt niveau (2, 3). Professionel adfærd, samarbejde og ansvarlighed: Operationssygeplejersken skal handle respektfuldt og i overensstemmelse med sit faglige, etiske og juridiske ansvar. Operationssygeplejersken skal være fagligt velfunderet og skal derfor kontinuerligt være opsøgende og holde sig fagligt ajour (4, 5). Operationssygeplejersken er en central aktør i samarbejdet på operationsafdelingen og skal med bevidstheden om eget kompetenceniveau fungere som et vigtigt element i et effektivt, sikkert og fleksibelt teamsamarbejde. Kommunikation: Kommunikation er grundstenen i alle menneskelige relationer og samarbejder, hvad enten den er verbal eller non-verbal. Kommunikationen med patienten skal være forståelig, empatisk og medvirke til, at patientens integritet bevares. Operationssygeplejersken skal skabe nærvær, tillid og tryghed i kontakten med patienten og dennes pårørende. Kommunikation handler om viden, respekt, tillid og forståelse i samarbejdet med mono- og tværfaglige samarbejdspartnere tilpasset den enkelte kontekst (6). godkendt af Det Operationsassisterende Udvalg 23 januar

7 4.0 Kompetencevurdering i praksis For overskuelighedens skyld gøres der i dette afsnit brug af betegnelsen operationssygeplejersken, om operationssygeplejersken der skal kompetencevurderes, mens den sygeplejerske, der er ansvarlig for uddannelsesforløbet (planlægning, vejledning og evaluering) betegnes klinisk vejleder/uddannelsesansvarlig. Hvem er kompetencekortene tiltænkt? Nyansatte operationssygeplejersker med 2 års tidligere operationserfaring. Erfarne operationssygeplejersker med 2 års ansættelse i nuværende afdeling. Ovenstående punkter skal altid kombineres med en individuel vurdering af den enkelte operationssygeplejerskes kompetencer. Hvordan anvendes kompetencekortene? Kompetencekortene A, B, C og D angiver hvilke kompetencer, der skal erhverves inden for det pågældende læringsområde. Kompetencekortene er styringsredskaber i en uddannelsesperiode, hvor operationssygeplejersken skal sammenholde teori og praksis og diskutere den udførte operationssygepleje. Kompetencekortene er inddelt i niveauer: Færdigheder: Viden: Kompetencer: Praktiske færdigheder, nyerhvervede eller eksisterende, der bruges for at kunne varetage konkrete arbejdsopgaver Teori, der skal tilegnes indenfor de fire læringsområder Evnen til diskussion og refleksion inden for læringsområdet Kort A: Færdigheder, viden og kompetencer Kort B, C og D: Viden og kompetencer godkendt af Det Operationsassisterende Udvalg 23 januar

8 Uddannelsesperiode: Kort A: 2-3 måneder Kort B: 2-3 måneder Kort C: 2-3 måneder Kort D: 3 måneder Uddannelsesperioden kan således variere fra 9-12 måneder. Hvem er ansvarlig for gennemførelse af kompetencekortene? Afdelings-/afsnitsledelsen udarbejder i samarbejde med den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige en overordnet strategi for uddannelse af operationssygeplejersker i afdelingen/afsnittet. Afdelings-/afsnitsledelsen beskriver ønskede vejlederkompetencer, f.eks at vejlederen har specifik faglig viden inden for et område, er teoretisk velfunderet inden for et område, har pædagogiske og kommunikative kompetencer. Før opstart af kompetencevurderingen skal hver afdeling afklare og opnå enighed om, hvilket niveau de enkelte kompetencekort repræsenterer, hvilket vil kræve faglige diskussioner af hver enkelt kompetencekort før de tages i brug. Det anbefales, at hver afdeling opretter et elektronisk link/mappe eller lignende med kompetencekort og referencer. Den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige er ansvarlig for planlægning og afholdelse af kompetencevurderingen. Den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige vurderer i samråd med operationssygeplejersken, hvornår det ønskede niveau er nået, så kompetencekortet kan tages. Hvordan forbereder operationssygeplejersken sig til kompetencevurderingen? Operationssygeplejersken forventes at være engageret, opsøgende og initiativrig. Det er en forudsætning at operationssygeplejersken læser referencerne for at have et teoretisk grundlag til at opøve kompetencer i at koble teori og klinisk praksis sammen godkendt af Det Operationsassisterende Udvalg 23 januar

9 Operationssygeplejersken samarbejder med den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige om planlægning af klinisk arbejde i forhold til kompetencekortenes læringsområde Hvordan forbereder den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige sig til kompetencevurderingen? Den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige skal i begyndelsen af uddannelsesforløbet lægge individuelle planer for: Hvornår kompetencerne forventes gennemført ud fra den enkelte operationssygeplejerskes kvalifikationer Planlægning af undervisning Vejledning Udvælgelse af fokusområde i samarbejde med operationssygeplejersken Den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige vurderer og planlægger i samråd med operationssygeplejersken, hvornår det ønskede niveau er nået, og kompetencekortet kan tages. Hvordan foretages kompetencevurderingen i praksis? Kompetencekort A: Når operationssygeplejersken vurderes at have erhvervet de fornødne kompetencer, vælges et operationsforløb. Den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige foretager en struktureret observation af operationssygeplejerskens færdigheder i den konkrete kliniske situation. Efterfølgende diskuterer operationssygeplejersken og den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige i 45 minutter praksis og reflekterer over spørgsmålene i kompetencekortet. I vurderingen af færdigheder, viden og kompetencer lægges vægt på operationssygeplejerskens evne til at diskutere, reflektere, argumentere for og perspektivere. Kompetencekort B og kompetencekort C: Når operationssygeplejersken vurderes at have erhvervet de fornødne kompetencer, afholdes med udgangspunkt i det valgte sygeplejefaglige fokusområde godkendt af Det Operationsassisterende Udvalg 23 januar

10 enten en formidlingsseance (minimum 30 minutter) for hele personalegruppen, hvor vejleder/uddannelsesansvarlig deltager. Umiddelbart efter afholdes evaluering med vejleder/uddannelsesansvarlig. I vurderingen af viden og kompetencer lægges vægt på operationssygeplejerskens evne til at diskutere, reflektere, argumentere for og perspektivere eller en evalueringssamtale (45 minutter) med vejleder/uddannelsesansvarlig. I vurderingen af viden og kompetencer lægges vægt på operationssygeplejerskens evne til at diskutere, reflektere, argumentere for og perspektivere Kompetencekort D: Når operationssygeplejersken vurderes at have erhvervet de fornødne kompetencer, afholdes med udgangspunkt i det valgte sygeplejefaglige fokusområde en formidlingsseance (minimum 30 minutter) for hele personalegruppen, hvor vejleder/uddannelsesansvarlig deltager. Umiddelbart efter afholdes evaluering med vejleder/uddannelsesansvarlig. I vurderingen af viden og kompetencer lægges vægt på operationssygeplejerskens evne til at diskutere, reflektere, argumentere for og perspektivere. Evaluering og dokumentation: Evalueres kompetenceniveau som værende tilfredsstillende, dokumenteres dette på kompetencekortet. Hvis ikke, gives feed-back på de områder, der skal forbedres og der lægges en ny plan for at opnå et tilfredsstillende niveau. Herefter foretages der en ny kompetencevurdering. godkendt af Det Operationsassisterende Udvalg 23 januar

11 5.0 Oversigt læringsområde A, B, C og D Læringsområde Mål Uddannelsesperiode Operationssygeplejerskens praksisfelt Teamsamarbejde i operationsforløb Patientsikkerhed Kvalitetsudvikling/evidens i operationssygeplejen At operationssygeplejersken kan kombinere erfaring, viden og teori og på den baggrund vurdere og træffe kvalificerede valg i forbindelse med det perioperative forløb. At operationssygeplejersken har de grundlæggende kompetencer til at medvirke til et sikkert operationsforløb At operationssygeplejersken med afsæt i teoretisk og praktisk viden kan diskutere, vurdere og planlægge det enkelte operationsforløb/operationsprogram ud fra tilstedeværende kompetencer og ressourcer for at sikre den kirurgiske fremdrift At operationssygeplejersken kan teoretisere og reflektere over patientsikkerhed og kvalitet samt relatere dette til klinisk praksis og den enkelte patient At operationssygeplejersken kan teoretisere og reflektere over udvikling af operationssygeplejen samt relatere dette til klinisk praksis og den enkelte patient. 2-3 måneder 2-3 måneder 2-3 måneder 3 måneder godkendt af Det Operationsassisterende Udvalg 23 januar

12 6.0 Kompetencekort A, B, C og D Kompetencekort A Mål: Operationssygeplejerskens praksisfelt At operationssygeplejersken kan kombinere erfaring, viden og teori og på den baggrund vurdere og træffe kvalificerede valg i forbindelse med det perioperative forløb At operationssygeplejersken har de grundlæggende kompetencer til at medvirke til et sikkert operationsforløb Uddannelsesperiode: 2-3 måneder (se 4.0 Kompetencevurdering i praksis) Forudsætninger: 2 års erfaring som operationssygeplejerske Læringsmetode: Selvstudie, instruktion/undervisning og vejledning Evalueringsmetode: Struktureret observation og vurdering af refleksion over praksis Færdigheder: Tilfredsstillende Identificerer operationspatienters behov og ud fra dette planlægger individuel sygepleje før, under og efter det kirurgiske indgreb Gør brug af patientens ressourcer og inddrager eventuelle pårørende Prioriterer og koordinerer handlinger ud fra det specifikke operationsforløb Vejleder og sikrer handlinger i henhold til hygiejniske vejledninger Indhenter relevante oplysninger om patienter, planlægger og gennemfører operationsforløb under hensyntagen til kvalitet og patientsikkerhed godkendt af Det Operationsassisterende Udvalg 23 januar

13 Dokumenterer relevante sygeplejefaglige tiltag og informationer til videre postoperativ observation Samarbejder med teamet om at lejre og forflytte operationspatienten samt vurderer den specifikke patients risiko for lejringsskader Samarbejder med teamet om observation og identifikation af lejringsskader Håndterer og forsender biologisk materiale under hensyntagen til patientsikkerhed og arbejdsmiljø Assisterer sterilt og prioriterer i forhold til den kirurgiske fremdrift Viden: Tilfredsstillende Forklarer dokumentationens betydning for den sygeplejerelevante kvalitet i patientforløbet Forklarer forskellige former til afbrydelse af smitteveje Forklarer generelle og specifikke regler for trafik og adfærd på en operationsgang/stue incl isolationsregimer Beskriver og diskuterer operationspatienter og pårørendes generelle reaktioner/ overvejelser/bekymringer i forbindelse med operation Forklarer begrebet kvalitetsudvikling Forklarer hvad forskellen er på en klinisk retningslinje og en vip Redegører for overvejelser om teamsamarbejde Redegører for sikker kirurgi Beskriver vekselvirkningen mellem tekniske og ikke-tekniske færdigheder i den sterile operationsassisterende funktion Kompetencer: Tilfredsstillende Reflekterer over operationssygeplejerskers rolle i forbindelse med operationspatienters/pårørendes generelle reaktionsmønster i forbindelse med operation Reflekterer over mulige etiske dilemmaer i mødet med patienten godkendt af Det Operationsassisterende Udvalg 23 januar

14 Overvejer hvilke specifikke faktorer i adfærd, der kan have betydning for, hvordan der undgås en postoperativ infektion Sammenligner og diskuterer arbejdsrutiner i situationer, som kan indebære smittefare Reflekterer/overvejer operationssygeplejerskens rolle i forhold til patientsikkerhed og videregivelse af relevante observationer Diskuterer kommunikationens betydning for teamsamarbejdet Reflekterer over din rolle som operationssygeplejerske i et tværfagligt team Diskuterer teamets samarbejde omkring patientforløb på operationsgangen Overvejer hvordan et organisatorisk perspektiv kan påvirke det tværfaglige samarbejde Reflekterer/overvejer hvordan retningslinjer/vejledninger kan bruges som operationssygeplejerske Reflekterer over den sterile operationsassisterende funktion, ansvarsområde og rolle i den kirurgiske fremdrift Referencer: Bøger: Dåvøy og Eide Haslebo, G. 2011, Operasjonssykepleie, Gyldendal Akademisk, 1. udgave, 3 oplag, Kari Martinsen kapitel 2, Operasjonssykerpleieren og den sårbare pasienten, s , s , s , Relationer i organisationer- en verden til forskel, Dansk psykologisk forlag, 1. udgave, Kap. 7 Hjortsø, M. (red.) 2012, "Den moderne patient", I: Sygeplejebogen 1, Gads Forlag, 4. udgave, 1 oplag 2012, s Mainz J et.al. Pearce, W. B. 2011, Kvalitetsudvikling i praksis, Munksgaard, 1. udgave, 2. oplag, side , Kommunikation og skabelse af sociale verdener, Dansk psykologisk forlag, 1. udgave, 2. oplag, Kap. 1 og 8 Rørvik, A. K m.fl (red.) 2010, Operationssygepleje, Nyt nordisk forlag, 1. udgave, kapitel 2 & 14 godkendt af Det Operationsassisterende Udvalg 23 januar

15 Sørensen, EE 2011, Bag masker og lukkede døre, En etnografisk undersøgelse operationsassisterende funktioner i dansk hospitalsvæsen Artikler: AORN Kelvered, M. m. fl. Leinonen, T. m. fl. Mitchell, L. m. fl. Sørensen, E. E. m. fl. 2009, "Recommended practice for positioning the patient in the perioperative period", AORN Perioperative Standards and Recommended Practices, , "Operating theatre nurses experience of patient-related intraoperative nursing care", Scandinavian Journal of Caring Sciences; 2012; 26; , "The quality of perioperative care: development of a tool for the perceptions of patients", Journal of Advanced Nursing; 2001; 35(2), , "non-technical skills of the operating theatre scrub nurse: literature review" Journal of Advanced Nursing; 2008; 63(1), , "Perioperative nursing in public university hospitals: an ethnography", BMC Nursing; 2014, 13:45 Winfree, J. m.fl. 2005, "Intraoperative positioning nerve injuries", Surgical Neurology 63 (2005) 5-18 VIP: Regionale vejledninger omhandlende: Infektion og hygiejne: Perioperativ infektionsprofylakse - forberedelse af patient og hygiejniske forholdsregler for personale Håndhygiejne og brug af handsker Genbrug af medicinsk engangsudstyr Medicoteknisk apparatur og udstyr rengøring og desinfektion Isolationsregimer ved Methicillin resistente Staphylococcus aureus (MRSA) Isolation ved ESBL og andre multiresistente bakterier Isolation ved viral og bakteriel gastroenteritis godkendt af Det Operationsassisterende Udvalg 23 januar

16 Dokumentation og patientsikkerhed: Identifikation af patienter Sikkerhed ved invasive og kirurgiske procedure herunder operation Utilsigtede hændelser (UTH) og nærhændelser, identifikation, rapportering, sagsbehandling, analyse og læring af. Skriv ned og læs op sikker mundtlig kommunikation biologisk materiale, mærkning af Lokale vejledninger og instrukser Nationale kliniske retningslinjer : Nonfarmakologisk forebyggelse af perioperativ utilsigtet hypotermi. Anvendelse af graduerede kompressionsstrømper præ- og peroperativt hos udvalgte voksne patientgrupper. Afvask af meatusområdet, valg af transuretrale, permanente katetertyper (kateter à demeure/kad) og ballonvæske hos voksne (>18 år) indlagte eller ambulante patienter E-learning: Håndhygiejne, Perioperativ hygiejne, Internet: Dansk Sygeplejeråd. Dokumentation af sygepleje en statusrapport, Konferenceudgave september 2012 Supplerende referencer: Bøger: Scheel, M 1994, Interaktionel sygeplejepraksis, Munksgaard Bogklubber, København, 2. udgave, 5. oplag godkendt af Det Operationsassisterende Udvalg 23 januar

17 Artikler: Bay-Nielsen, M. Lipp, A, Edwards P Mitchell, M Scott, E. m. fl. Tanner, J. m. fl. 1995, Risikofaktorer for kirurgisk sårinfektio, Et litteraturstudi, Statens Seruminstitut 1995; ISBN ,Disposable surgical face masks for preventing surgical wound infection in clean surgery,cochrane database of Systematic Reviews, The Cochrane Library 2008, issue , "Patient anxiety and modern elective surgery: a literature review", Journal of Clinical Nursing, 2003; 12: , "Effects of warming therapy on pressure ulcers a randomized trial", AORN Journal May 2001, vol 73 no , "Double gloving to reduce surgical cross-infection", Cochrane Database of Systematic Reviews 2006, Issue 3. Art. No.: CD DOI: / CD pub2. Review content assessedas up-to-date: 28 July Nationale infektionshygiejniske retningslinjer: %20dansk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/NIR/131219%20NIR%20Hndhygiejne%20kl1218.as hx %20dansk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/NIR/NIR%20Isolation%204%20udgave%202011%2 0web.ashx %20dansk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/NIR/NIR_desinfektion_version_3.ashx iejniske%20retningslinjer.aspx %20dansk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/RogA/Risikofaktorer%20for%20kirurgisk%20srinfe ktion.ashx godkendt af Det Operationsassisterende Udvalg 23 januar

18 Kompetencekortet vurderes tilfredsstillende gennemført: Dato klinisk vejleder/udd.ansvarlig operationssygeplejerske godkendt af Det Operationsassisterende Udvalg 23 januar

19 Kompetencekort B Mål: Uddannelsesperiode: Teamsamarbejde i operationsforløb/program (mono- og tværfagligt) At operationssygeplejersken med afsæt i teoretisk og praktisk viden kan diskutere, vurdere og planlægge det enkelte operationsforløb/operationsprogram ud fra tilstedeværende kompetencer og ressourcer for at sikre den kirurgiske fremdrift 2-3 måneder Forudsætninger: 10 basis kompetencekort/kompetencekort A 2 års erfaring som operationssygeplejerske Læringsmetode: Selvstudie, instruktion/undervisning og vejledning 1-2 dage med en samarbejdende faggruppe Sammen med vejleder udvælge et fokusområde, som kompetencekortet tages ud fra Evalueringsmetode: Vurdering af teoretisering og refleksion over klinisk praksis. Der er følgende muligheder for evalueringsmetode: - Afholdes som formidlingsseance for personalegruppen, hvor vejleder deltager. Umiddelbart efter afholdes evaluering med vejleder eller - Afholdes med vejleder godkendt af Det Operationsassisterende Udvalg 23 januar

20 Viden: Tilfredsstillende Forklarer de professionelles ansvar og interaktion Forklarer hvordan teamsamarbejdet kan påvirke patientens oplevelse på operationsstuen Forklarer hvordan patienten kan inddrages i forløbet på operationsstuen Forklarer hvordan det enkelte operationsteams planlægning/koordinering får betydning for afviklingen af det samlede program i afdelingen Forklarer valgte teorier om kommunikation/feedback ud fra fokusområdet Kompetencer: Tilfredsstillende Diskuterer kommunikationens betydning i den sundhedsfaglige kontekst og teamsamarbejdet Overvejer hvilken betydning teamets sammensætning har for den kirurgiske fremdrift Diskuterer hvorfor operationssygeplejerskens funktion skal anskues i forhold til det øvrige operationsteams funktioner Overvejer hvilke roller de enkelte i teamet har overfor patienten Diskuterer hvordan patienten inddrages og sikres en individuel pleje på operationsgangen Diskuter tværfaglige nyansatte og eksterne samarbejdspartneres rolle i teamsamarbejdet Sammenholder udfordringer i afviklingen af operationsprogram (den enkelte operationsstue/afdelingens operationsprogram) Overvejer hvordan situationer, hvor teamet er uenige, håndteres Overvejer kommunikations og dokumentationens betydning i at sikre patientsikreovergange præ- og postoperativt Reflekterer over teamets samarbejde omkring patientforløbet Diskuterer hvordan samarbejdet i teamet kan bidrage til en kirurgisk fremdrift godkendt af Det Operationsassisterende Udvalg 23 januar

21 Referencer: Bøger: Eide T og Hilde E Jensen Becker, L Petersen, H Sørensen, EE 2007, Kommunikation i praksis relationer, samspil og etik i socialfagligt arbejde, kapitel 1 Hvad er god kommunikation?, udgave, KLIM, s , Godt ord igen, Om samtalens forudsætninger, Månen har den farve som måner skal ha`!, s , Teknisk Forlag A/S, Kbh. 2008, Det kommunikerende hospital, kapitel 2: 23-42, Et troværdigt omdømme starter indefra, kapitel 3: 45-65, Forventningsstyring nøglen til god hospitalskommunikation, kapitel 4: 71-91, 1. Oplag, Børsens Forlag, 1. udgave 2011, Bag masker og lukkede døre, En etnografisk undersøgelse operationsassisterende funktioner i dansk sundhedsvæsen Artikler: Bundgaard, K m.fl: Dansk Sygeplejeråd Leonard, M m.fl: Spanager, L m.fl: Weller, J m.fl: 2013, The best way possible! A fieldwork study outlining expectations and needs for nursing of patients in endoscopy facilities for short-term stay, Scandinavian Journal of Caring Sciences, s , Dokumentation af sygepleje en statusrapport Dansk sygeplejeselskab og dansk sygeplejeråd, s , The human factor: The critical importance og effective teamwork and communication providing safe care, Qual. Safe Health Care, 2004;13 (suppl.): i85-i , Kirurger har også brug for ikke tekniske færdigheder, Ugeskrift for læger, 173/6: , Teamwork: hard facts, soft skills, Australasian An esthesia, s Weldon, S. M m.fl: 2013, Communication in the operating theatre, British Journal of Surgery, 100: godkendt af Det Operationsassisterende Udvalg 23 januar

22 Internet: Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, hentet 9. december Bekendtgørelse af Sundhedsloven, hentet 9. december 2014 VIP: Regionale vejledninger: Patient id Sikkerhed ved invasive og kirurgiske procedurer herunder operation Sikker kirurgi Tjekliste Skriv ned læs op sikker mundtlig kommunikation Lokale vejledninger og instrukser Supplerende referencer: Bøger: Dåvøy og Eide (red.) 2011, Operationssykepleie, Kari Martinsen, kapitel 2, Operasjonssykepleieren og den sårbare pasienten, Gyldendal Akademisk, 1. udgave, 3. oplag, s Hermansen, M. m. fl. Illeris, K Rørvik, A. K m.fl: 2009, "Kommunikation og samarbejde - i professionelle relationer", Akademisk Forlag, 2. udgave, 9 oplag 2006, Læring, Roskilde Universitetsforlag, 2. udgave, side 35-44, side , Operationssygepleje - Assistancefunktionen, Nyt Nordisk Forlag, 1. udgave, kapitel 14: side godkendt af Det Operationsassisterende Udvalg 23 januar

23 Artikler: Bundgaard, K. m.fl: Nissen, Dorthe What to know and how to get to know? A fieldwork study outlining understanding of knowing the patient in facilities of short-term stay, Journal of Advanced Nursing, s , At holde liv i den gode stemning narrative ideer og praksis i arbejdet med organisationer, Forlag Erhvervspsykologi, vol. 5, nr. 3 Kompetencekortet vurderes tilfredsstillende gennemført: Dato klinisk vejleder/udd.ansvarlig operationssygeplejerske godkendt af Det Operationsassisterende Udvalg 23 januar

24 Kompetencekort C Patientsikkerhed Mål: At operationssygeplejersken kan teoretisere og reflektere over patientsikkerhed og kvalitet samt relatere dette til klinisk praksis og den enkelte patient Uddannelsesperiode: 2-3 måneder Forudsætninger: 10 basis kompetencekort/kompetencekort A 2 års erfaring som operationssygeplejerske Læringsmetode: Selvstudie, instruktion/undervisning og vejledning Sammen med vejleder udvælge et fokusområde, som kompetencekortet tages ud fra Evalueringsmetode: Vurdering af teoretisering og refleksion over klinisk praksis. Der er følgende muligheder for evalueringsmetode: - Afholdes som formidlingsseance for personalegruppen, hvor vejleder deltager. Umiddelbart efter afholdes evaluering med vejleder eller - Afholdes med vejleder godkendt af Det Operationsassisterende Udvalg 23 januar

25 Viden: Tilfredsstillende Forklarer patientsikkerhedens betydning ud fra et patientperspektiv Sammenholder teamets fælles rolle i forhold til patientsikkerhed Beskriver operationssygeplejerskens juridiske ansvar set i forhold til patientsikkerhed Beskriver hvilke rettigheder patienten har i forhold til sit operationsforløb Forklarer hvordan utilsigtede hændelser (UTH) anvendes Forklarer hvad evidens er Beskriver hvordan evidens kommer i spil i forhold til f.eks. kliniske retningslinjer og vip Forklarer hvad forskellen er på en klinisk retningslinje og en vip Kompetencer: Tilfredsstillende Diskuterer og reflekterer over sammenhængen mellem patientsikkerhed og kvalitet Reflekterer over hvorfor det er vigtigt at alle faggrupper arbejder efter ens retningslinjer Reflekterer/overvejer hvordan operationssygeplejen forbliver individuel og ikke standardiseret Overvejer juridiske dilemmaer i forbindelse med operation Overvejer hvordan retningslinjer/vejledninger bruges i hverdagen som operationssygeplejerske Diskuterer dokumentationens betydning for patientsikkerhed og kvalitetsudvikling godkendt af Det Operationsassisterende Udvalg 23 januar

26 Referencer: Bøger: Mainz, J. m. fl. Willmann, A. m.fl. 2011, Kvalitetsudvikling i praksis, Munksgaard, 1. udgave, 2. oplag, side , side , Evidensbaseret sygepleje- en bro mellem forskning og den kliniske virksomhed, Gads forlag, 2. udgave, 3. oplag, 21-27, 35-48, Artikler: Bjørn B, m.fl. Beckett, A. Healey, A. N. m. fl. Siemsen I M. m. fl. Weldon, m. fl. 2009, Rapportering af utilsigtede hændelser, Ugeskrift for læger, 171(20): , Are we doing enough to prevent injury caused by positioning for surgery?, J Periop pract. 2006, Measuring intra-operative interference from distraction and interruption observed in the operating theatre; Taylor & Francis: , Factors that impact on the safety of patient handovers: An interview study, Scandinavian Journal of Public Health; 40: , Communication in the operating theatre, British Journal of Surgery Society; 100: VIP: Regionale vejledninger omhandlende: Identifikation af patient Sikkerhed ved invasive indgreb og kirurgiske procedurer herunder operation Utilsigtede hændelser (UTH) og nærhændelser, identifikation, rapportering, sagsbehandling, analyse og formidling af Omsorg for patient, pårørende og personale, når en utilsigtet hændelse medfører patientskade Regional vejledning, Skriv ned og læs op sikker mundtlig kommunikation Regional vejledning, biologisk materiale, mærkning af godkendt af Det Operationsassisterende Udvalg 23 januar

27 Lokale vejledninger og instrukser Supplerende referencer: Bøger: Krøll, V (red.): Illeris, K 2011, Kliniske retningslinjer, hvordan og hvorfor, Munksgaard Danmark, 1. udgave, 1. oplag 2006, Læring, Roskilde Universitetsforlag, 2. udgave, side 35-44, side Artikler: AORN artikel 2001, Recommendeded Pratices for positioning the patient in the Perioperative Pratice setting, s Internet: Region Hovedstaden, 2007, Medarbejderens vurdering af patientsikkerhedskulturen- Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på hospitalerne og psykiatrivirksomheden i region Hovedstaden Sundhedsstyrelsens lov om identifikation af patient Sundhedsstyrelsen, 2000, Vejledning om kontrolforanstaltninger ved anvendelse af servietter, tamponer, duge, instrumenter mv. i forbindelse med operationer KORA rapport af Helle Sofie Wentzer At skabe sikkrehed, effektivitet og tryghed på operationsstuer operationsassisterende arbejde på hospitaler, sammenfatning af publikation fra KORA PIXI /MAXI udgave kan hentes på KORAs hjemmeside Dansk Sygeplejeråd og Dansk Sygeplejeselskab (DASYS), 2012, Dokumentation af sygepleje en statusrapport, Konferenceudgave (WHO sikker kirurgi Tjekliste) godkendt af Det Operationsassisterende Udvalg 23 januar

28 Kompetencekortet vurderes tilfredsstillende gennemført: Dato klinisk vejleder/udd.ansvarlig operationssygeplejerske godkendt af Det Operationsassisterende Udvalg 23 januar

29 Kompetencekort D Mål: Kvalitetsudvikling/evidens i operationssygeplejen At operationssygeplejersken kan teoretisere og reflektere over udvikling af operationssygeplejen samt relatere og anvende dette til klinisk praksis og den enkelte patient. Uddannelsesperiode: 3 måneder Forudsætninger: 10 basis kompetencekort/kompetencekort A 2 års erfaring som operationssygeplejerske Læringsmetode: Selvstudie, instruktion/undervisning og vejledning Introduktion til og vejledning i brug af databaser og litteratursøgning Sammen med vejleder udvælge et sygeplejefagligt fokusområde, som kompetencekortet tages ud fra Evalueringsmetode: Vurdering af teoretisering og refleksion over klinisk praksis - Afholde formidlingsseance for personalegruppen, hvor vejleder deltager. Umiddelbart efter afholdes evaluering med vejleder godkendt af Det Operationsassisterende Udvalg 23 januar

30 Viden: Tilfredsstillende Forklarer hvad evidens er Formulerer hvad forskellen er på en klinisk retningslinje og en vip Forklarer hvordan evidens anvendes i kliniske retningslinjer og vip Redegører for hvilke databaser der er egnet til litteratursøgning indenfor sygepleje Sammenligner kvantitativ og kvalitativ forskning og udleder forskellen Forklarer projektplan og implementeringsstrategi for det planlagte sygeplejefaglige fokusområde Kompetencer: Tilfredsstillende Sammenligner og diskuterer forskellen mellem evidensbaseret praksis og best practice Diskuterer begrebet evidensbaseret sygepleje og klinisk beslutningstagning Reflekterer/overvejer udvælgelse af litteratur fra de forskellige databaser Sammenligner og diskuterer valg af metode til projektet Overvejer vigtigheden af projektplanlægning inkl. tid og ressource perspektiv Diskuterer udfordringer ved at implementere ny viden Argumenterer for, hvilken betydning det har at arbejde evidensbaseret Overvejer hvordan en evidensbaseret kultur kan udvikle afdelingen godkendt af Det Operationsassisterende Udvalg 23 januar

31 Referencer: Bøger: Glasdam, S (red.): 2011, Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område indblik i videnskabelige metoder, Nyt nordisk forlag Arnold Busck, 1. udgave, side Jørgensen, T (red) m.fl.: 2011 Klinisk forskningsmetode en grundbog, Munksgaard Danmark, 3. udgave, s Krøll, V (red.): Willman, A m.fl.: 2011, Kliniske retningslinjer, hvordan og hvorfor, Munksgaard Danmark, 1. udgave, 1. oplag, side , Evidensbaseret sygepleje en bro mellem forskning og den kliniske virksomhed, Gads forlag, 2. udgave, 3. oplag, side og side Illeris, K 2006, "Læring", Roskilde Universitetsforlag, 2. udgave, s , s Artikler: Buus, N m.fl.: Buus, N m.fl.: Nielsen, Lea D. m.fl.: Francke, A m.fl.: Malone, J m.fl.: 2008, Litteratursøgning i praksis-begreber, strategier og modeller, Sygeplejersken, 10/ , Valg af data til videnskabelige undersøgelser, Sygeplejersken 22/ , Barrierer for anvendelse af forskning blandt kliniske sygeplejersker, Sygeplejersken 5/ , Factors influencing the implementation of clinical guidelines for health care professionals: A systematic meta-review, BMC Medical Informatics and Decision Making, 8:38 doi: / , An exploration of the factors that influence the implementation of evidence into practice, Journal of Clinical Nursing, 13, godkendt af Det Operationsassisterende Udvalg 23 januar

32 Internet: Sykepleiernes Samarbeid i Norden (SSN) side 5-8 Sundhedsstyrelsen: Implementering af Nationale Kliniske Retningslinjer- Håndbog med hjælpeværktøjer Lokale projektbeskrivelser Supplerende referencer: Bøger: Glasdam, S (red.): Habicht, A: Hørdam B, m.fl.: Illeris, K 2011, Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område indblik i videnskabelige metoder, Nyt nordisk forlag Arnold Busck, 1. udgave 2011, Vurdér selv evidens, Munksgaard Danmark 2008, Klinisk sygeplejeforskning, udvikling & implementering. København: GAD s forlag, side 11-17, 28-29, , "Læring", Roskilde Universitetsforlag, 2. udgave Kotter, J. P. 1999, "I spidsen for forandringer", Peter Asschenfeldts nye Forlag a/s 1. udgave, 2. oplag Krøll, V (red.): 2011, Kliniske retningslinjer, hvordan og hvorfor, Munksgaard Danmark, 1. udgave, 1. oplag Lund, H, m.fl: 2014, Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning, Munksgaard, 1. udgave, 1. oplag Rogers, E: 2003, The innovation-decision process, Free press, 5th edition, side Willman, A m.fl.: 2007, Evidensbaseret sygepleje en bro mellem forskning og den kliniske virksomhed, Gads forlag, 2. udgave, 3. oplag godkendt af Det Operationsassisterende Udvalg 23 januar

33 Artikler: Bagh, J: 2014, En klinisk retningslinje er ikke en kogebog, Sygeplejersken, 1/2014 Nyland, AH m.fl.: 2007, Evidensbaseret praksis i praksis, Sygeplejersken 9/2007 Vurdering af litteratur (checklister): Habicht, A: 2011, Vurdér selv evidens, Munksgaard Danmark, s. 85 Malterud, K 2001, Lancet, Qualitative research: standards, challenges, and guidelines, Lancet Aug 11;358(9280): Kompetencekortet vurderes tilfredsstillende gennemført: Dato klinisk vejleder/udd.ansvarlig operationssygeplejerske godkendt af Det Operationsassisterende Udvalg 23 januar

34 7.0 Bilag: l. Referencer: 1. CEKORTENE%20KOMPETENCEKORTET%20kompetencekort%20 2. Dåvøy og Eide, 2011, Operasjonssykepleie, Gyldendal Akademisk, 1. udgave, 3. oplag Kari Martinsen kapitel 2, Operasjonssykerpleieren og den sårbare pasienten 3. Willman, A m.fl, 2007, Evidensbaseret sygepleje en bro mellem forskning og den kliniske virksomhed, Gads forlag, 2. udgave, 3. oplag Eide T og Hilde E, 2007, Kommunikation i praksis relationer, samspil og etik i socialfagligt arbejde, kapitel 1 Hvad er god kommunikation? ll. Reviewgruppe: Anette Lewkovitz, Gentofte Hospital Anne Kirkegaard, Glostrup Hospital Anne Mette Dich, Bornholms Hospital Birgit Ploug, Hillerød Hospital Britt-Marie Hørsted Thyregod, Rigshospitalet Charlotte Lisbeth Steffensen, Frederiksberg Hospital Christina Als, Rigshospitalet Elisabeth Holbæk, Rigshospitalet Eva Nouard, Hvidovre Hospital Hanne-Louise Janischefska, Hvidovre Hospital Hanne Føns, Hillerød Hospital Irene Bruun Mikkelsen, Rigshospitalet Karin Holmegaard Sørensen, Rigshospitalet Lisbeth Larsen, Hvidovre Hospital Lisette Nielsen, Rigshospitalet Lotte Grann, Rigshospitalet Louise Splittorp, Hillerød Hospital Mia Abildgaard, Frederiksberg Hospital godkendt af Det Operationsassisterende Udvalg 23 januar

35 Mia Shibata, Bispebjerg Hospital Nina Jørner, Gentofte Hospital Pernille Glavind, Glostrup Hospital Pia Mohr Christensen, Herlev Hospital Rikke Valentin Larsen, Frederiksberg Hospital Susanne Skovsø Petersen, Hvidovre Hospital lll. Referencegruppe: Elisabeth Holbæk, Rigshospitalet Lisbeth Balle, Glostrup Luise Sand, Rigshospitalet Monica Kegel Dalsgaard, Rigshospitalet Pia Mohr Christensen, Herlev Hospital Sidsel Lim Nikolaisen, Frederiksberg Hospital Susanne Skovsø Petersen, Hvidovre Hospital godkendt af Det Operationsassisterende Udvalg 23 januar