LØN- STATISTIK Økonomiske kommentarer. Nøgletal.

Transkript

1 2015 LØN- STATISTIK Økonomiske kommentarer. Nøgletal. JANUAR APRIL JULI OKTOBER ISSN

2 6 GODE RÅD TIL LØNFORHANDLING Inden du går til lønforhandling er det vigtigt at forberede sig. Tjek inflationstallene så du sikrer, at I bevarer jeres realløn. Tjek resultater af lokale lønforhandlinger, så du kender niveauet for lokalområdet. Tjek lønstatistikken for resultater inden for dit område. Oplysningerne kan du finde på Metals hjemmeside under TR-delen. Kontakt afdelingen og tjek hvor mange ledige der er inden for jeres område, så du ved, om der er arbejdskraft til rådighed. Tjek sygefravær generelt på DA s hjemmeside så du er forberedt til en diskussion om jeres sygefravær. Som tillidsrepræsentant er det vigtigt hele tiden at følge produktivitetsudviklingen i din virksomhed. Så har du mulighed for at få et argument til lønforhøjelse. Så er du forberedt til de diskussioner, der kan opstå i en forhandlingssituation DANSK METAL Telefon metal@danskmetal.dk danskmetal.dk FORBUNDSSEKRETÆR Keld Bækkelund Hansen Telefon ØKONOM Mikkel Skydsgaard Telefon

3 Landet i alt Udviklingen i de seneste 9 kvartaler Kvartal Årl.stign. Samlet Årlig Egen Arb. I alt løn incl. Antal løn pr. stign. pen- giver incl. pens. pens. medl. time/kr. i % sion pens. i kr./time i % Kvartal ,39 0,9 7,30 14,71 197,10 0, Kvartal ,70 1,0 7,29 14,72 197,42 1, Kvartal ,09 0,9 7,30 14,72 197,80 0, Kvartal ,90 1,1 7,32 14,78 198,68 1, Kvartal ,55 1,2 7,36 14,84 199,39 1, Kvartal ,57 1,0 7,39 14,89 199,46 1, Kvartal ,61 1,4 7,47 15,06 200,67 1, Kvartal ,39 1,4 7,49 15,09 201,48 1, Kvartal ,43 1,0 7,50 15,10 201,53 1,1 Pr. 1. Oktober 2009 udgør pensionsbidraget for DI1/Co overenskomsten 8,0 % for arbejdsgiver og 4,0 for arbejdstager. Årl.stign. Samlet Årlig Egen Arb. I alt løn incl. Antal løn pr. stign. pen- giver incl. pens. medl. time/kr. i % sion pens. pens. i % Landet i alt ,43 1,0 7,50 15,10 201,53 1,1 Heraf udgør akkord ,58 0,5 8,22 16,62 222,19 0,5 Heraf udgør tidløn ,96 1,0 7,48 15,06 201,02 1,1 Det offentlige område i alt ,78 0,4 9,18 18,73 209,51 0,5 Kommune og Region ,47 1,2 9,60 19,90 209,37 1,3 Stat ,17-0,4 8,73 17,50 209,67-0,3 Det private område i alt ,91 1,1 7,29 14,67 200,58 1,1 Billedemedieområdet ,21 0,6 2,45 23,20 244,41 1,2 Industri, Træ og Plast ,38 2,3 7,40 14,70 198,08 2,4 Maskiner og Værktøj ,28 0,3 7,24 14,47 197,75 0,3 Smede og Stålkonstruktioner ,66 1,2 7,26 14,55 198,20 1,2 Strøm, Styring og Proces ,88 1,1 8,00 15,87 215,75 1,1 Transport ,18 1,4 7,36 14,38 202,56 1,4 Ædelsmede ,70 1,9 6,80 13,60 191,30 1,9 Standardtimer Hovedtal i kr. Pr. kvartal 481,00 timer Fortjeneste pr. time 186,43 Pr. måned 160,33 timer Stigning i forhold til sidste kvartal 0,04 Pr. uge 37,00 timer Medlemmets egen pension 7,50 Arbejdsgiverpension 15,10 I alt løn pr. time incl. pension 201,53 Landet i alt Denne lønoversigt, der omfatter Dansk Metals lønninger fra 1. juli 2015 til 30. september 2015, er udarbejdet på grundlag af medlemmers indsendte lønoplysninger fra de 5 geografiske områder. Lønstatistikken udviser en samlet gennemsnitsfortjeneste for akkordløn og timeløn for alle medlemmer i Landet. Timelønnede medlemmer, der arbejder på ren time-, uge- eller månedsløn, bonus samt på akkordafsavnstillæg eller lignende. Derimod er der ikke i gennemsnitsfortjenesterne medregnet overtidog skifteholdstillæg, betaling for søgnehelligdage, feriepenge, Fritvalgs Lønkonto og arbejdsgiverpension. Akkordlønnede er medlemmer, der enten delvis eller altid er beskæftiget ved akkordarbejde. Statistikpligtige og samlet medlemstal for forbundsmedlemmer er defineret i henhold til medlemsoptælling pr. 30. september Side 1

4 Nordjylland Udviklingen i de seneste 9 kvartaler Jul. 13 Okt. 13 Jan. 14 Apr. 14 Jul. 14 Okt. 14 Jan. 14 Apr. 15 Jul. 15 Samlet løn inkl. egenpension kr. /pr. time 175,39 175,74 176,27 176,44 177,47 177,65 179,44 178,71 179,09 Årlig stigning i procent 0,9 1,0 0,7 0,8 1,2 1,1 1,8 1,3 0,9 Juli kvartal 2015 Brancher Årl.stign. Samlet Årlig Egen Arb. I alt løn incl. Antal løn pr. stign. pen- giver incl. pens. medl. time/kr. i % sion pens. pens. i % Nordjylland i alt ,09 0,9 7,28 14,63 193,72 1,0 Heraf udgør akkord ,01 3,9 7,20 17,09 197,10 3,9 Heraf udgør tidløn ,08 0,9 7,28 14,60 193,68 1,0 Det offentlige område i alt ,83 0,6 8,66 17,62 196,45 0,9 Kommune og Region ,44 1,8 9,36 18,82 202,26 1,9 Stat ,75-0,3 8,19 16,81 192,56 0,2 Det private område i alt ,12 1,0 7,11 14,27 193,39 1,0 Billedemedieområdet Industri, Træ og Plast Maskiner og Værktøj Smede og Stålkonstruktioner Strøm, Styring og Proces Transport Ædelsmede 3 149,00 0,0 5,36 10,73 159,73 0, ,65 1,7 7,12 14,24 199,89 1, ,20 1,0 7,17 14,34 193,54 1, ,11 1,0 7,18 14,42 194,54 1, ,16-0,4 6,03 12,06 189,22-0, ,33 0,8 6,95 13,93 189,26 0, ,74 0,0 5,95 11,90 160,64 0,0 Afdelinger Pr. 30/ Med- Samlet I alt Årlig Årlig Sær- lemsløn Egen Arb. løn stign. stign. lig- tal for Stati- Heraf pr. Årlig Årlig pen- giver incl. incl. incl. af- for- stik- Antal på ak- time/ stig. i stign. sion pens. pen pens. pens. taler bunds- pligmedl. kord kr. kr./t i % kr./t kr./t kr./t kr./t i % kr./t. medl. tige Brønderslev ,23 2,83 1,7 7,01 14,01 185,24 3,05 1,7 0, Himmerland ,26 2,99 1,8 6,55 13,10 181,36 3,24 1,8 0, Sæby ,78 0,01 0,0 7,15 14,30 192,08 0,01 0,0 0, Thy-Mors ,62 1,09 0,6 7,08 14,17 191,79 1,26 0,7 0, Vendsyssel ,25 1,13 0,6 7,64 15,27 197,52 1,27 0,6 0, Aalborg ,54 2,00 1,1 7,51 15,22 198,76 2,52 1,3 0, Side 2

5 Midtjylland Udviklingen i de seneste 9 kvartaler Jul. 13 Okt. 13 Jan. 14 Apr. 14 Jul. 14 Okt. 14 Jan. 14 Apr. 15 Jul. 15 Samlet løn inkl. egenpension kr. /pr. time 179,29 179,55 179,93 181,99 182,45 181,54 182,41 184,65 183,70 Årlig stigning i procent 1,0 1,2 1,2 1,7 1,8 1,1 1,4 1,5 0,7 Juli kvartal 2015 Brancher Årl.stign. Samlet Årlig Egen Arb. I alt løn incl. Antal løn pr. stign. pen- giver incl. pens. medl. time/kr. i % sion pens. pens. i % Midtjylland i alt ,70 0,7 7,29 14,59 198,29 0,7 Heraf udgør akkord ,62-2,2 9,14 18,29 246,91-2,2 Heraf udgør tidløn ,89 0,7 7,26 14,52 197,42 0,8 Det offentlige område i alt ,70 0,3 8,55 17,05 202,75 0,2 Kommune og Region ,90 2,4 9,25 18,57 206,47 2,2 Stat ,84-1,5 7,96 15,77 199,61-1,4 Det private område i alt ,54 0,7 7,20 14,40 197,94 0,7 Billedemedieområdet 2 201,32 15,3 3,49 6,99 208,31 10,4 Industri, Træ og Plast ,54 1,8 7,43 14,86 201,40 1,8 Maskiner og Værktøj ,21-0,8 7,26 14,55 198,75-0,8 Smede og Stålkonstruktioner ,07 1,5 7,26 14,53 197,59 1,6 Strøm, Styring og Proces ,68 2,6 7,52 15,02 202,70 2,6 Transport ,06 1,2 6,69 13,37 194,43 1,2 Ædelsmede ,26 0,0 6,81 13,62 183,88 0,0 Afdelinger Pr. 30/ Med- Samlet I alt Årlig Årlig Sær- lemsløn Egen Arb. løn stign. stign. lig- tal for Stati- Heraf pr. Årlig Årlig pen- giver incl. incl. incl. af- for- stik- Antal på ak- time/ stig. i stign. sion pens. pen pens. pens. taler bunds- pligmedl. kord kr. kr./t i % kr./t kr./t kr./t kr./t i % kr./t. medl. tige Bjerringbro Silkeborg ,16 4,37 2,4 7,18 14,36 198,52 4,77 2,5 0, Herning ,12 0,68 0,4 7,26 14,50 197,63 0,77 0,4 0, Horsens ,85 2,15 1,2 7,15 14,31 198,15 2,32 1,2 0, Midt Skive-Viborg ,85 3,16 1,8 7,37 14,74 192,59 3,50 1,9 0, Nordvestjylland ,65 3,77 2,2 7,07 14,20 191,85 4,50 2,4 0, Skanderborg-Odder ,33 1,55 0,9 7,19 14,39 196,71 1,92 1,0 0, Skjern-Ringkøbing ,34-7,45-4,0 7,17 14,32 192,66-8,03-4,0 0, Østjylland ,20 2,01 1,1 7,47 14,95 203,15 2,13 1,1 0, Side 3

6 Syddanmark Udviklingen i de seneste 9 kvartaler Jul. 13 Okt. 13 Jan. 14 Apr. 14 Jul. 14 Okt. 14 Jan. 14 Apr. 15 Jul. 15 Samlet løn inkl. egenpension kr. /pr. time 175,77 175,89 176,15 176,49 177,06 177,53 178,02 178,29 178,53 Årlig stigning i procent 0,9 0,8 0,6 0,5 0,7 0,9 1,1 1,0 0,8 Juli kvartal 2015 Brancher Årl.stign. Samlet Årlig Egen Arb. I alt løn incl. Antal løn pr. stign. pen- giver incl. pens. medl. time/kr. i % sion pens. pens. i % Syddanmark i alt ,53 0,8 7,10 14,37 192,90 0,9 Heraf udgør akkord ,50-0,5 7,22 14,44 194,94-0,5 Heraf udgør tidløn ,48 0,9 7,10 14,36 192,84 0,9 Det offentlige område i alt ,02 0,5 7,76 18,07 195,10 0,4 Kommune og Region ,46 0,6 7,69 18,78 196,24 0,5 Stat ,65 0,0 7,99 15,83 191,48 0,0 Det private område i alt ,63 0,9 7,06 14,13 192,76 0,9 Billedemedieområdet ,15-0,1 10,96 21,92 250,07-0,1 Industri, Træ og Plast ,15 0,0 7,92 15,22 189,38 0,7 Maskiner og Værktøj ,81 1,1 7,04 14,09 190,90 1,1 Smede og Stålkonstruktioner ,13 0,7 7,10 14,23 194,35 0,7 Strøm, Styring og Proces ,78 2,4 6,95 13,95 196,74 2,5 Transport ,61 1,0 6,80 13,60 189,21 1,0 Ædelsmede 1 166,00 0,0 0,00 0,00 166,00 0,0 Afdelinger Pr. 30/ Med- Samlet I alt Årlig Årlig Sær- lemsløn Egen Arb. løn stign. stign. lig- tal for Stati- Heraf pr. Årlig Årlig pen- giver incl. incl. incl. af- for- stik- Antal på ak- time/ stig. i stign. sion pens. pen pens. pens. taler bunds- pligmedl. kord kr. kr./t i % kr./t kr./t kr./t kr./t i % kr./t. medl. tige Kolding-Vejen-Vojens ,08 1,14 0,6 7,21 14,62 197,70 1,47 0,8 0, Lillebælt ,35 3,77 2,1 7,29 14,81 199,16 4,36 2,2 0, Odense ,80 0,36 0,2 7,21 14,40 191,20 0,39 0,2 0, Sydfyn ,88 1,47 0,8 7,19 14,36 190,24 1,60 0,8 0, Sønderborg ,77 1,49 0,9 6,45 13,63 180,40 1,62 0,9 0, Sønderjylland ,63 3,63 2,2 6,61 13,80 186,43 3,95 2,2 0, Vejle-Grindsted ,11 0,06 0,0 7,12 14,25 195,36 0,07 0,0 0, Vest ,65 0,81 0,4 7,34 14,67 200,31 0,80 0,4 0, Side 4

7 Hovedstaden Udviklingen i de seneste 9 kvartaler Jul. 13 Okt. 13 Jan. 14 Apr. 14 Jul. 14 Okt. 14 Jan. 14 Apr. 15 Jul. 15 Samlet løn inkl. egenpension kr. /pr. time 201,53 201,99 202,49 202,55 202,80 203,20 206,13 206,59 207,29 Årlig stigning i procent 0,9 0,8 1,1 0,9 0,6 0,6 1,8 2,0 2,2 Juli kvartal 2015 Brancher Hovedstaden i alt Heraf udgør akkord Heraf udgør tidløn Det offentlige område i alt Kommune og Region Stat Det private område i alt Billedemedieområdet Industri, Træ og Plast Maskiner og Værktøj Smede og Stålkonstruktioner Strøm, Styring og Proces Transport Ædelsmede Årl. stign. Samlet Årlig Egen Arb. I alt løn incl. Antal løn pr. stign. pen- giver incl. pens. medl. time/kr. i % sion pens. pens. i % ,29 2,2 8,62 17,57 224,85 2, ,02 0,0 8,24 16,48 222,50 0, ,30 2,2 8,62 17,57 224,87 2, ,58 0,7 10,73 21,51 227,09 0, ,35 1,7 11,31 22,71 227,06 2, ,64-0,1 10,23 20,47 227,11-0, ,75 2,6 8,05 16,49 224,25 2, ,81 0,7 0,59 23,88 244,69 1, ,64 6,4 7,59 15,17 204,81 6, ,30 2,3 7,73 15,30 214,60 2, ,73 3,5 7,75 15,53 217,26 3, ,64 1,9 8,71 17,18 229,82 1, ,38 1,4 8,87 16,47 228,85 1, ,83 2,6 7,36 14,73 209,56 2,7 Afdelinger Pr. 30/ Med- Samlet I alt Årlig Årlig Sær- lemsløn Egen Arb. løn stign. stign. lig- tal for Stati- Heraf pr. Årlig Årlig pen- giver incl. incl. incl. af- for- stik- Antal på ak- time/ stig. i stign. sion pens. pen pens. pens. taler bunds- pligmedl. kord kr. kr./t i % kr./t kr./t kr./t kr./t i % kr./t. medl. tige Bornholm ,75 2,49 1,4 7,34 14,76 189,51 2,66 1,4 0, Hovedstaden Industri & Byg ,79 2,40 1,2 7,92 15,68 220,47 2,66 1,2 0, Offentlige Sekretariat ,41 1,09 0,5 10,88 21,77 229,17 1,22 0,5 0, Teknologi & Kommunikation ,37 2,50 1,2 6,58 18,50 232,86 2,79 1,2 0, Transport ,23 0,54 0,3 7,46 14,91 216,14 0,64 0,3 0, Kbh. Afd. 16 Luftfart ,84 3,78 1,5 12,43 20,41 268,25 4,19 1,6 0, Nordsjælland ,87 19,17 10,2 9,24 18,19 226,06 23,21 11,4 0, Side 5

8 Sjælland Udviklingen i de seneste 9 kvartaler Jul. 13 Okt. 13 Jan. 14 Apr. 14 Jul. 14 Okt. 14 Jan. 14 Apr. 15 Jul. 15 Samlet løn inkl. egenpension kr. /pr. time 181,46 182,19 182,20 182,45 183,35 184,65 185,07 185,36 185,95 Årlig stigning i procent 1,2 1,8 1,4 1,2 1,0 1,4 1,6 1,6 1,4 Juli kvartal 2015 Brancher Årl.stign. Samlet Årlig Egen Arb. I alt løn incl. Antal løn pr. stign. pen- giver incl. pens. medl. time/kr. i % sion pens. pens. i % Sjælland i alt ,95 1,4 7,32 14,61 200,56 1,4 Heraf udgør akkord ,03 1,1 8,56 17,12 231,14 1,1 Heraf udgør tidløn ,56 1,3 7,22 14,40 197,95 1,3 Det offentlige område i alt ,47 1,4 7,80 15,45 199,92 1,3 Kommune og Region ,18 0,2 8,97 17,68 196,86 0,2 Stat ,00 2,9 5,92 11,85 204,85 3,1 Det private område i alt ,16 1,4 7,26 14,49 200,65 1,4 Billedemedieområdet 1 228,32 0,0 0,00 0,00 228,32 0,0 Industri, Træ og Plast ,40-0,9 6,10 12,19 164,60-0,9 Maskiner og Værktøj ,42 1,3 7,19 14,38 197,80 1,4 Smede og Stålkonstruktioner ,07 1,3 7,49 14,95 204,02 1,2 Strøm, Styring og Proces ,20 1,6 6,49 12,86 195,05 1,6 Transport ,11 2,0 6,87 13,75 196,85 2,1 Ædelsmede 0 0,00 0, ,00 Afdelinger Pr. 30/ Med- Samlet I alt Årlig Årlig Sær- lemsløn Egen Arb. løn stign. stign. lig- tal for Stati- Heraf pr. Årlig Årlig pen- giver incl. incl. incl. af- for- stik- Antal på ak- time/ stig. i stign. sion pens. pen pens. pens. taler bunds- pligmedl. kord kr. kr./t i % kr./t kr./t kr./t kr./t i % kr./t. medl. tige Midt-Vestsjælland ,26 1,56 0,8 7,39 14,73 208,00 1,67 0,8 0, Nordvest Sjælland ,45 0,69 0,4 7,01 14,02 197,48 0,77 0,4 0, Roskilde ,96 1,99 1,0 7,95 15,87 211,83 2,15 1,0 0, Storstrøm ,75 0,63 0,4 6,19 12,39 181,14 0,66 0,4 0, Sydøst ,69 2,37 1,4 7,15 14,26 187,95 2,69 1,5 0, Side 6

9 Faggruppetotaler fordelt på det offentlige og private område Kvartal Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Total Total Løn Medl. kr./t Medl. Løn kr./t Medl. Løn kr./t Medl. Løn kr./t Medl. Løn kr./t Medl. Løn kr./t Det offentlige område , , , , , ,78 Automatik-Mekaniker/Fagteknike , , ,71 Automekaniker , , , , , ,72 Av-Assistent 3 165, ,59 Beslagsmed 1 248, ,60 Beslagsmed / Grovpladesmed 4 161, ,39 Bygnings-og Landbrugssmed 5 188, , , ,11 Bådebygger 9 182, ,59 Datafagtekniker/Mekaniker 5 183, , , ,56 Diplomingeniør U.N.A , , ,52 Elektriker 1 217, , ,35 Elektromekaniker/Fagtekniker , , , , ,34 Elektronikfagtekniker/Mekanike , , , , , ,96 Elektroniktekniker 2 185, , , ,66 Elevatormontør 1 180, ,25 Entreprenørmaskinmekanike 7 176, , ,15 Flymekaniker , ,25 Gastekniker , , ,41 Industrimekaniker 4 192, ,72 Industritekniker-Maskin 1 151, , , , , ,16 Industritekniker-Plast/Mekanik , ,83 Instrumentmager 6 163, ,24 It-Supporter , , , , , ,19 Karrosseripladesmed 5 178, ,00 Kedel og Maskinpasser , , , , ,59 Kedelsmed 2 187, ,73 Klejnsmed , , , , , ,56 Landbrugsmaskinmekaniker / Lan 1 173, , ,85 Lastvognsmekaniker 4 183, , , ,35 Lydtekniker , ,00 Maskinarbejder , , , , , ,21 Maskinmester 1 196, ,00 Maskintekniker 1 236, , , ,39 Maskintekniker, Driftsteknik 6 172, , ,25 Medietekniker 2 164, ,57 Mediocotekniker , , , , ,02 Montør 5 173, , ,56 Radio/Tv-Mekaniker 1 166, ,00 Radiotekniker 6 205, ,81 Radio-Tv-Fagtekniker/Mekaniker 1 177, ,88 Reparatør - Maskin , , , , , ,50 Rustfast Klejnsmed 6 179, ,54 Rørsmed , , , , ,19 Servicetekniker 6 232, , , ,59 Smed - Plade- og Konstruktion , ,46 Smed / Bygningssmed / Reparatø , , , , , ,36 Smed-Bygning og Landbrug 1 175, , ,80 Smed-Vvs/Rør 6 183, , ,26 Teater- og Udstillings- og Eve , ,00 Teknisk Assistent , , ,69 Traktormekaniker 5 197, ,54 Ventilationssmed - Montag 4 177, ,04 Vvs-Energiteknik 1 161, ,86 Værkstedsfunktionær 8 178, , , , , ,97 Værktøjsmager - Snit 2 152, ,04 Det private område , , , , , ,91 Aluminiumsmed , , ,82 Autoelektrofagtekniker/Mekanik 2 189, , , , , ,00 Automatik-Mekaniker/Fagteknike 9 156, , , , , ,78 Automekaniker , , , , , ,46 Beslagsmed / Grovpladesmed 1 200, , , , ,69 Bestiksølvsmed 2 179, ,80 Bilprøveassistenter Stk-M 2 187, , ,37 Bilprøvere 5 201, , , , , ,18 Blikkenslager 2 170, , ,33 Bygnings-og Landbrugssmed , , , , ,86 Bådebygger , , ,90 Cnc-Drejer , , ,75 Cykelmekaniker 1 162, , , , ,83 Datafagtekniker/Mekaniker 5 168, , , , ,30 Elektriker 9 183, ,59 Elektromekaniker/Fagtekniker , , , , ,92 Side 7

10 Faggruppetotaler fordelt på det offentlige og private område Kvartal Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Total Total Løn Medl. kr./t Medl. Løn kr./t Medl. Løn kr./t Medl. Løn kr./t Medl. Løn kr./t Medl. Løn kr./t Elektronikfagtekniker/Mekanike , , , , , ,22 Elektroniktekniker 2 159, , , , ,06 Elevatormontør , , , ,89 Entreprenørmaskinmekanike , , , , , ,28 Film-og Tv Produktionstekniker , ,04 Finmekaniker , , , ,93 Flymekaniker , , , , ,96 Gastekniker 1 237, , , ,66 Grovsmed 4 193, ,60 Guld/Sølvarbejder , , ,15 Guldsmed , , , ,03 Gørtler 4 169, ,75 Håndformer 1 147, , , , ,57 Industri Rørsmed 8 180, , , , ,88 Industrimekaniker , ,50 Industritekniker-Maskin , , , , , ,97 Industritekniker-Plast/Mekanik 1 187, , , ,54 Industritekniker-Produkti , , , , ,55 Industritekniker-Produktion/Me , , , , ,09 It-Supporter 1 173, ,25 Jern- og Metalsliber , , ,19 Karosseribygger / Karetmager 1 188, , , ,02 Karrosseripladesmed , , , , , ,93 Kedel og Maskinpasser 7 201, , , , , ,08 Kedelsmed 1 175, , , ,06 Klejnsmed , , , , , ,56 Kontormaskinmek/Elektroni , , , ,71 Kontorservicefagtekniker/Maski 3 184, , , , ,99 Kvalitetstekniker 2 186, ,67 Kølemontør , , , , , ,63 Landbrugsmaskinmekaniker / Lan , , , , , ,78 Lastvognsmekaniker , , , , , ,92 Låsesmed 2 173, , , ,84 Maskinarbejder , , , , , ,70 Maskintekniker 3 190, , , ,68 Maskintekniker, Driftsteknik 7 174, , ,50 Metalstøber 4 153, ,48 Metaltrykker 5 158, ,00 Modelsnedker 7 158, ,80 Montør , , , , , ,68 Motorcykelmekaniker 3 180, ,88 Måleinstrumentmekaniker , ,85 Måletekniker , , ,97 Naturgasmontør 1 175, ,75 Oliefyrsmontør 7 185, , ,53 Opstiller V/Prod.Maskiner 2 179, , , , , ,35 Ortopædimekaniker 2 183, ,52 Pladesmed / Tyndpladesmed / Ko , , , , , ,96 Plast Aptering Bådebygg , ,59 Procesteknolog , ,67 Produktionsteknolog , ,43 Radio/Tv-Mekaniker 3 149, , , , ,70 Radio-Tv-Fagtekniker/Mekaniker , , , ,82 Rejsemontør , , , , ,66 Reparatør - Maskin , , , , , ,38 Rigger , ,35 Rustfast Klejnsmed , , , , , ,40 Rørsmed , , , , , ,50 Sejlmager 4 159, ,50 Servicetekniker , , , , ,17 Skibsbygger , , ,03 Skibsbygningsarbejder , ,65 Skibsmekaniker 2 166, ,00 Skibsmontør , , , ,20 Skibstømrer 9 157, , , , ,37 Skruestiksarbejder 3 160, , ,88 Smed - Plade- og Konstruktion , , , , , ,07 Smed / Bygningssmed / Reparatø , , , , , ,19 Smed-Bygning og Landbrug , , , , , ,49 Smed-Industrirør , , ,91 Smed-Plade og Konstruktio , , , , , ,41 Smed-Rustfast 2 171, , , , ,18 Smed-Vvs/Rør , , , , , ,20 Side 8

11 Faggruppetotaler fordelt på det offentlige og private område Kvartal Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Total Total Løn Medl. kr./t Medl. Løn kr./t Medl. Løn kr./t Medl. Løn kr./t Medl. Løn kr./t Medl. Løn kr./t Svejser , , , , ,21 Teknisk Assistent 4 196, ,00 Traktormekaniker , , ,55 Træskibstømrer 5 169, ,90 Tv-Tekniker 1 174, ,64 Ventilationssmed 7 196, , , ,70 Ventilationssmed - Montag 1 198, , , , , ,06 Ventilationssmed - Værkst 8 151, , ,71 Vindmølletekniker , , ,00 Vvs-Energiteknik , , , , , ,30 Vvs-Tekniker 4 177, , , , ,21 Vvv- Rørsmed , , , , , ,82 Værkstedsfunktionær 9 177, ,02 Værktøjskonstruktion 2 187, ,11 Værktøjsmager , , , , , ,41 Værktøjsmager - Snit , , , , , ,76 Våbenmekaniker 1 188, ,00 Landet i alt , , , , , ,43 Side 9

12 Økonomisk Kommentar Vækst i 2015 Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,2 pct. i 2. kvartal 2015 sammenholdt med 1. kvartal Ser vi på det forgangne år, fremkommer fra 2. kvartal 2014 en vækst i BNP på 1,8 pct. Det er hovedsageligt den største komponent, privatforbruget, som har bidraget positivt til væksten i BNP gennem det seneste år. I sidste kvartal led erhvervslivets investeringer et fald efter en ellers lang periode med fremgang. Men fra 1. kvartal 2015 til 2. kvartal 2015 er investeringerne steget med 0,7 pct. Det offentlige forbrugs bidrag til væksten har sammen med eksporten trukket den positive vækst siden krisen. Det offentlige forbrug stod dog i stampe det meste af 2014, men er i første halvår af 2015 steget med 1,4 pct. sammenholdt med samme periode i Eksporten har fortsat sin fremgang og er i første halvår af 2015 steget med 1,2 pct., når der sammenlignes med samme periode sidste år. Den samlede beskæftigelse er fra 1. kvartal 2015 til 2. kvartal 2015 steget med hele fuldtidspersoner, når der tages højde for sæsonkorrektion. Siden 2. kvartal 2013, hvor beskæftigelsen nåede bunden er beskæftigelsen steget med knap fuldtidspersoner Figur 1 - beskæftigelsen i den private sektor og industrien Forbedring af industriens produktion gennem hele 2014 Industriens produktion er som regel en god indikator for, hvordan det står til i dansk økonomi. Industriens produktionsindeks var generelt stigende i 2014 og lå samlet set på et markant højere niveau end i I 2015 er fremgangen fortsat og produktionsindekset har ligget på et endnu højere niveau end i Industriens omsætning har i 2015 også ligget på et gennemsnitligt højere niveau end i I august 2015 var industriens omsætning 1,2 pct. højere end i august I august 2015 var det primært omsætningen på eksportmarkedet, som var med til at drive denne udvikling. og industribeskæftigelsen stiger Beskæftigelsestallene fra Danmarks Statistik viser, at beskæftigelsen i industrien har været stigende siden begyndelsen af 2013, jf. figur 1. I 2. kvartal 2015 ligger industriens beskæftigelse cirka personer højere end da den nåede bunden i 1. kvartal Dansk Metals egen ledighedsstatistik viser, at ledigheden blandt Metals medlemmer generelt har været faldende. Det understreger, at industrien igen har behov for at ansætte faglærte Når økonomer siger vækst i økonomien, mener de i virkeligheden vækst i bruttonationalproduktet. Bruttonationalproduktet forkortes BNP og er et udtryk for den samlede årlige eller kvartalsvise produktion af såvel varer som tjenesteydelser i Danmark. Danmarks Statistik offentliggør hvert kvartal udviklingen i BNP Kilde: Danmarks Statistik Industri Privat sektor (højre akse) Side 10

13 Flaskehalsproblemer skal tages i opløbet En rundspørge blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter i industrien bekræfter, hvad en tilsvarende undersøgelse fra 2014 viste: Ledig kvalificeret arbejdskraft hænger ikke på træerne. 37,3 pct. af tillidsrepræsentanterne oplever således, at den virksomhed, hvor de er ansat, har svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft, jf. figur 2. Det er især i Midt- og Nordjylland, hvor hhv. 40 og 39 pct. melder om udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Især de faglærte medarbejdere er i høj kurs. Hele 86 pct. af de tillidsrepræsentanter, der oplever problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft, svarer, at det er svært at finde faglærte medarbejdere. Det er et lille fald i forhold til 2014, hvor 90 pct. angav samme svar. De klare regionale forskelle på efterspurgte faggrupper kan bl.a. forklares med henvisning til, hvilke brancher, der er dominerende i de forskellige regioner. 50 pct. af de nordjyske tillidsrepræsentanter, der oplever problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft, angiver fx, at de arbejder inden for jern- og metalvareindustrien eller med produktion af maskiner. Det store antal nordjyske virksomheder, der arbejder inden for den maritime sektor kan derfor være med til at forklare den store nordjyske efterspørgsel efter smede og svejsere. Industriens arbejdskraftreserve ligger gemt i andre brancher Løsningen på industriens mangel på kvalificeret arbejdskraft er i høj grad at uddanne flere faglærte, men der ligger også et stort potentiale i at hente tidligere industriansatte tilbage til branchen. En analyse, som AE-Rådet har udarbejdet for Dansk Metal, viser, at der i 2014 var knap personer, som var beskæftiget i industrien i perioden , men som arbejdede i en anden branche i Der er altså en stor reserve af personer med en metaluddannelse gemt i andre brancher, som kunne arbejde i industrien og dermed modvirke nogle af de potentielle flaskehalse, vi ser konturerne af allerede nu. Grundet manglende kvalifikationer kan mange af disse personer imidlertid ikke tage et af de job, der i dag udbydes af industrivirksomheder. Det er derfor nødvendigt, at virksomhederne bliver bedre til at inddrage opkvalificering i deres rekrutteringsarbejde, fx ved at starte med at sende en ny medarbejder på AMU-kursus. Det er afgørende, at der ikke opstår flaskehalse på industriområdet. Der er masser folk med den påkrævede uddannelse og erfaring fra industrien gemt i andre brancher, som er en oplagt rekrutteringsmulighed. Side 11

14 Økonomiske Nøgletal Lønudvikling Hvordan har lønudviklingen i Danmark set ud igennem de sidste årtier? Lønnen er i Danmark steget pænt over en årrække, hvilket betyder, at vi i Danmark i perioden hvert år oplevede en stigning i reallønnen. Det kan ses af tabel 1. Tabel 1 Den årlige udvikling i inflation, løn og realløn År Forbrugerpriser Industriens timeløn Realløn ,1 10,4 0, ,9 6,5-0, ,3 4,3-2, ,7 4,6-0, ,7 5,1 1, ,0 5,0 1, ,6 9,1 4, ,8 4,6-0, ,7 4,8 2, ,4 2,4 0, ,1 3,3 1, ,3 2,5 1, ,0 2,4 0, ,1 4,4 2, ,1 4,1 2, ,2 4,0 1, ,9 3,0 1, ,5 4,2 1, ,9 3,8 0, ,4 4,5 2, ,4 4,2 1, ,1 4,4 2, ,2 3,4 2, ,8 2,7 0, ,9 3,0 1, ,7 4,1 2, ,4 4,2 0, ,3 2,6 1, ,3 2,6 0, ,8 2,2-0, ,4 1,4-1, ,8 1,6 0, ,6 1,9 1,3 Kilde: Danmarks Statistik samt DA lønstatistik. I 2011 og 2012 faldt reallønnen, eftersom stigningen i forbrugerpriserne overgik lønstigningerne bød således på første reallønsstigning i tre år. Dette er blandt andet en konsekvens af en meget lav inflation. Dette har ligeledes gjort sig gældende i Tabel 2 viser forskellige landes gennemsnitlige årlige nominelle lønfremgang i industrien i perioden Tabel 2 - Årlig ændring i industriens timeløn i udvalgte lande Pct. Pct. Pct. Lande * Danmark 1,6 1,8 1,6 Finland 2,6 1,2 1,3 Tyskland** 2,4 2,8 2,4 Norge 3,6 2,6 2,1 Sverige 2,0 2,3 2,2 USA 1,9 2,2 2,4 Udlandet 2,2 2,3 2,1 Anm.: *1. halvår ** Grundet manglede data er 2015 kun indeholdt 1. kvartal 2015 for Tyskland. Kilde: DA International Lønstatistik, 2. kvt Danmark har i 2013, 2014 og i 2. kvartal af 2015 generelt oplevet lavere lønstigninger end de lande, vi normalt sammenligner os med. Det er især højere lønstigninger i Sverige, Tyskland og Norge, der er med til at trække op i udlandets lønstigninger. I 2. kvartal 2015 oplevede industrien i Danmark for 16. kvartal i træk en lavere lønfremgang end i udlandet samlet set. Den nominelle lønudvikling er stigningen eller faldet i den løn som man får udbetalt. Hvis man fratrækker, hvor meget priserne generelt er steget i samfundet, så får man reallønnen. Har man en stigning i reallønnen, så betyder det, at lønnen er steget mere end priserne på de varer man køber for sin løn. Dermed kan man købe flere varer for sin løn år for år. Stigning i forbrugerpriserne giver et gennemsnit for, hvor meget priserne er steget på samtlige varer i samfundet. Det gælder både ting som biler eller 1 liter mælk. Udviklingen i forbrugerpriserne kaldes også forbrugerprisindekset. Dansk Arbejdsgiverforening, DA, udgiver hvert kvartal statistisk for lønudviklingen i Danmark og andre udvalgte lande. Den samlede lønudvikling i udlandet er baseret på en sammenvejet beregning for disse lande. Side 12

15 Arbejdsomkostninger er et udtryk for arbejdsgiverens samlede omkostninger ved at have en medarbejder ansat. Den generelt positive lønfremgang de seneste mange år har samlet set betydet, at arbejdsomkostningerne pr. time er højere i Danmark end i mange øvrige lande, hvilket ses i figur 1. I 2014 overgik de svenske, belgiske og norske arbejdsomkostninger dog de danske. Når der tales om, at lønnen er højere i Danmark end i udlandet, skal man dog være opmærksom på, at det er vanskeligt at sammenligne lønninger direkte. Det skyldes, at der er færre "ekstraomkostninger" ved arbejdskraft i Danmark end i andre lande, hvor der kan være store sociale udgifter forbundet med at hyre arbejdskraft. Figur 2 viser, at de sociale bidrag udgør 11 pct. af de samlede arbejdsomkostninger i industrien i Danmark, hvor de udgør 30 pct. i Sverige. Produktivitet Hvordan ser det ud, hvis produktiviteten holdes op mod lønnen i Danmark? En høj produktivitet er meget positiv for økonomien. Det skyldes, at virksomheder gerne vil lægge arbejdspladser, hvor de kan få produceret mest for pengene. Sammenlignet med andre lande har vi i Danmark et højt produktivitetsniveau i fremstillingsvirksomhederne, hvilket illustreres i figur 3. Relativt er produktiviteten i Danmark fx tilsvarende højere end lønnen er lavere i Tyskland. Det betyder faktisk, at den danske industrimedarbejder er relativt billigere. Arbejdsomkostningerne dækker over såvel løn og pension som udgifter til eksempelvis sygeforsikringer. Disse udgifter afholdes i Danmark i langt højere grad af den offentlige sektor end i de øvrige sammenligningslande. Side 13

16 Produktivitet måles som den værdi, der skabes i en branche eller et land pr. beskæftiget eller pr. arbejdstime. Dermed får man et mål for, hvor effektiv produktionen er. Produktivitetsudviklingen i Danmark har generelt været høj sammenlignet med andre lande de seneste år, jf. tabel 3. I perioden fra 3. kvartal 2008 til 2. kvartal 2015 er mandeproduktiviteten i industrien steget med hele 31,7 pct. Flere af de europæiske lande har siden, krisen ramte, oplevet flotte stigninger i produktiviteten i industrien. Danmark har dog haft den højeste produktivitetsstigning i industrien. Det kan til dels forklares med, at Danmark har været særligt hårdt ramt af krisen, og genopretningen har været mere markant, samt øget automatisering. Den danske produktivitetsstigning i industrien er imidlertid fortsat siden 3. kvartal Dette er derimod ikke tilfældet for flere af vores nære samhandelspartnere. Tabel 3 Mandeproduktivitet i industrien, 3. kvartal kvartal 2015 og 3. kvartal kvartal 2015 Ændring i pct EU15 9,6 6,0 Danmark 31,7 13,8 Tyskland 5,6 5,0 Holland 10,8 7,3 Finland 27,7-8,4 Sverige -7,9 3,9 Storbritanni- 13,3 1,4 Norge 5,8 8,4 Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Kilde: Dansk Metal pba. Eurostat. Siden 2010 er dansk økonomi kun vokset en anelse, hvorfor en øget efterspørgsel i samfundet ikke er en forklaring på væksten. Det betyder, at Danmark, som det eneste land, har oplevet pæn vækst i industriens produktivitet i en tid, hvor den økonomiske aktivitet har bevæget sig i sneglefart. Produktiviteten ligger således nu på et meget højt niveau. Det kan ikke mindst tilskrives de seneste års øget fokus på automatisering af produktionsprocesserne, og de stadig større krav det stiller medarbejdernes fleksibilitet. Medarbejderne skal således ofte kunne betjene mange maskiner og dække mange processer. Det har gjort arbejdsgangene smidigere til gavn for produktiviteten. De danske industrivirksomheder har derfor gode kort på hånden, når det kommer til at vinde ordrer i udlandet. Eksport Er Danmark med så høje lønninger i stand til at producere konkurrencedygtige varer? Danske virksomheder konkurrerer først og fremmest på specialisering i produktion af højteknologiske varer og serviceydelser. Danske produkter er af høj kvalitet, og leveringen foregår til aftalt tid. Derfor er udlandet villig til at betale en merpris for danske produkter. Sådanne produkter kaldes upmarket produkter, og de sælges dyrere end tilsvarende produkter fra andre lande. Side 14

17 Indeks januar 2008 = 100 Der tales ofte i medierne om Danmarks (løn)- konkurrenceevne, der er et mål for, hvor attraktiv Danmarks varer er på verdensmarkedet. Lønkonkurrenceevnen består af tre elementer; 1. Lønudviklingen, altså hvad koster det at ansætte en dansk medarbejder, der skal producere eller foretage en service. 2. Produktivitetsudviklingen, der måler hvor meget danske arbejdere producerer. Hvis en dansk arbejder kan producere dobbelt så meget som en italiensk arbejder, så er han dobbelt så produktiv. 3. Valutakursudviklingen, der ved at variere landene imellem kan gøre danske varer en smule billigere eller dyrere for udlændinge. Danmark er med i front, når det kommer til at sælge upmarket produkter. I 2013 udgjorde upmarket produkter 46 pct. af dansk vareeksport, og den andel har været nogenlunde stabil igennem flere år. Blandt de 15 gamle EU-lande er det blot Irland, Luxembourg og Storbritannien, der har højere andele, jf. figur 4. Det er i høj grad eksport af maskiner, medicinalprodukter og metalprodukter, som er medvirkende til, at Danmark er langt fremme på højkvalitetsområdet. I 2013 eksporterede maskinindustrien samlet set for 84,0 mia. kr., og deraf udgjorde upmarket produkter 55,7 pct. svarende til 46,8 mia. kr. Metalindustrien er også med i front, når det kommer til at afsætte kvalitetsprodukter. Det er ikke mindst tårne, gittermaster og plader af jern og stål, der bliver afsat til særligt høje priser i udlandet. Vi har ydermere haft en markant højere vækst i industrieksporten end Sverige og Finland, som er nogle af de lande, vi normalt sammenligner os med. Industriens eksportomsætning er faktisk vokset relativt mere end den tyske siden 2008, jf. figur 5. Danmark er kort sagt i stand til at producere varer, som er konkurrencedygtige på verdensmarkedet. Et produkt defineres som upmarket, såfremt prisen på produktet er mindst 15 pct. højere, end hvad tilsvarende produkter har af gennemsnitspris i EU15- landene. Tilsvarende er et produkt, hvis pris er mindst 15 pct. lavere end EU-15 gennemsnittet kategoriseret som downmarket. Herimellem kaldes varerne for middlemarket. En af årsagerne til, at maskinindustrien klarer sig relativt godt i upmarket eksporten, er, at den har specialiseret sig i at producere kvalitetsinput til den øvrige del af industrien. Det er i høj grad inden for produktion af maskiner og dele til vindmølle-, fødevare- og transportindustrien, at maskinindustrien har specialiseret sig Figur 5 - Industriens eksportomsætning Kilde: Eurostat. EU15 Danmark Tyskland Finland Sverige Side 15

18