ENTREPRISERET AB-REVISIONEN NYE STANDARDVILKÅR I BYGGERIET

Transkript

1 Nye standardvilkår i byggeriet - AB 18 Udvalget bag revisionen af AB, ABT og ABR har 2. februar 2018 præsenteret sit udkast til de nye AB- og ABRbetingelser. De nye aftalevilkår indeholder på en række områder helt nye regler, men eksisterende regler udbygges også i betydeligt omfang. Her kan du blive opdateret på de vigtigste ændringer i AB 18. Det er i dag lidt over 25 år siden, at AB 92 blev udarbejdet. I mellemtiden er der løbet meget vand i åen, og på en række områder afspejler AB 92 således ikke længere den faktiske virkelighed i byggebranchen. AB 92 er sat under pres af bl.a. byggebranchens teknologiske udvikling samt nye produktions og samarbejdsformer. Derudover må det erkendes, at entreprenørvirksomheder i større grad end tidligere besidder særlig sagkundskab om produktion, materialer og udførelsesteknikker, hvorfor det kan være velbegrundet at overlade større eller mindre dele af projekteringen til entreprenøren, uden at der dog er tale om totalentreprise. Der har derfor i lang tid været behov for en revision af AB. AB-udvalgets udkast til AB 18 fremstår væsentligt mere tidssvarende. Som det fremgår nedenfor, indeholder AB 18 bl.a. helt nye regler om entreprenørprojektering, forcering og alternativ konfliktløsning. AB 18 udbygger dog også i betydeligt omfang mange af de eksisterende regler i AB 92. Det vurderes på den baggrund, at AB 18 vil tjene som et bedre grundlag for styring af byggeprocessen samt løsning af tvister end AB 92. Det bemærkes dog, at mange af de nye regler og udbygninger blot er en kodificering af gældende ret, som den kommer til udtryk gennem domstols og voldgiftspraksis. I praksis vil en del af de nye regler således ikke blive oplevet som noget nyt. Det er dog velbegrundet at få gældende ret kodificeret, da det skaber klarhed om, hvilke regler der er gældende. Herved kan også internationale aktører gennemskue hvilke regler, der gælder i dansk entrepriseret. I det følgende kan du læse mere om, hvilke regler AB 18 indeholder, samt hvilken indvirkning disse regler forventes at have på samarbejdet mellem byggeriets parter. Bemærkningerne er opstillet således, at de følger systematikken i AB 18. Entrepriseaftalen Som noget nyt er der indarbejdet en bestemmelse om aftaledokumenternes rangorden. Princippet er på ingen måde nyt, da stort set alle entrepriseaftaler i dag indeholder en sådan bestemmelse. I AB 18 er der dog lagt op til en logisk og afbalanceret rangfølge, hvor rækkefølgen er prioriteret således, at det nyeste aftale- og kontraktmateriale har forrang. Underentreprise og direkte krav Som i AB 92 kan entreprenøren fortsat antage underentreprenører, og bygherren kan fortsat bestemme, at anvendelsen af underentreprenører kræver bygherrens godkendelse. AB 18 udbygger dog reglerne herom, idet det bl.a. er præciseret, at godkendelse kun kan nægtes, hvis det er rimeligt begrundet i den udpegede underentreprenørs forhold, herunder dennes kvalifikationer, økonomiske forhold eller manglende dokumentation for, at der er indgået en underentrepriseaftale, og for at underentreprenøren har anerkendt, at bygherren kan gøre et direkte mangelkrav gældende mod underentreprenøren. Som noget nyt kan bygherren efter AB 18 efter skriftligt påkrav forlange, at en underentreprenør eller en leverandør fratages henholdsvis udførelse af arbejde og levering af materialer, såfremt denne væsentligt har tilsidesat gældende regler eller aftalte vilkår om samfundsansvar, herunder regler om sikkerhed og arbejdsmiljø. Efter samme betingelser kan bygherren tillige bortvise enkeltpersoner fra byggepladsen. AB 92 indeholder i 5, stk. 5, en bestemmelse om, at hvis det må anses for godtgjort, at et krav vedrørende mangler ikke eller kun med stor vanskelighed kan gennemføres mod entreprenøren, er bygherren berettiget til at gøre kravet gældende direkte mod entreprenørens underentreprenører og leverandører, der skal have tiltrådt dette. Anvender bygherren denne mulighed, er bygherren bundet af eventuelle ansvarsfraskrivelser og - begrænsninger, der følger af kontraktforholdene både mellem bygherren og entreprenøren samt mellem entreprenøren og dennes underentreprenører/leverandører. I medfør af retspraksis og dansk rets almindelige regler om erstatning uden for kontrakt har bygherrer i praksis haft mulighed for at rejse et direkte krav hvilende på retsbrudssynspunkter direkte over for en underentreprenør/leverandør, uden at bygherren har været bundet af underliggende kontraktvilkår, herunder ansvarsfraskrivelser og begrænsninger. Dette er bl.a. kendt fra Bobledæk-afgørelsen - TBB Denne retsstilling har AB-udvalget fundet det rigtigt udtrykkeligt at markere sin stillingtagen til. Det er sket ved en bestemmelse om, at bygherren positivt frafalder et sådant krav, medmindre det direkte krav skyldes et forsætligt eller groft uagtsomt forhold hos underentre-

2 prenøren/leverandøren. Sikkerhedsstillelse Reglerne om entreprenørens sikkerhedsstillelse foreslås justeret på enkelte punkter. Således foreslås nedskrivning efter 1 år ikke længere at tage udgangspunkt i entreprisesummen svarende til summen i kontrakten, men derimod reguleret til 10 % af den egentlige omkostning (inklusive ekstraarbejder og fradrag), i det omfang at bygherren anmoder herom. Endvidere foreslås det nu indarbejdet, at der ved udskudte arbejder først sker nedskrivning af garantien, efter at de er afleveret. Udgangspunktet efter de nuværende regler er, at der kun er én aflevering, medmindre andet er aftalt. Udskudt delaflevering er således ikke håndteret med de nuværende regler. Videre foreslås, at alle tvister vedrørende garantier m.v. skal behandles efter AB s tvisteløsningssystem, og det er garantibestillerens ansvar, at dette sikres. Dette har været en udfordring, idet den tvangsmæssige inddragelse af garantibeløb har været henført til de almindelige domstole, hvor garanten har fremført formelle indsigelser. Videre åbnes der for, at der ved en sagkyndig beslutning kan træffes afgørelse om, hvorvidt en garanti skal nedskrives. Efter de nuværende regler kan eneste middel i sådanne situationer være at fremme en sædvanlig voldgifts -sag med et anerkendelsessøgsmål. Endelig foreslås præklusionsregler indarbejdet, således at der i tilfælde af entreprenørens ophævelse af entrepriseaftalen skal ske fremme af en retlig proces omkring ophævelsens berettigelse inden tre måneder, idet garantien i modsat fald nedskrives. Tidsplaner og byggemøder Som det fremgår af AB-udvalgets overordnede overvejelser, viser undersøgelser og erfaringer, at effektiv planlægning af arbejdernes udførelse er afgørende for at kunne aflevere et mangelfrit byggeri til tiden og til den forventede pris. AB-udvalget har således i de nye AB 18 udbygget parternes forpligtelser i relation til arbejds- og detailtidsplaner. Der er fastsat regler for, hvordan parterne skal forholde sig, når flere entreprenører arbejder på samme opgave. Det påhviler i dette tilfælde bygherren at udarbejde en samlet arbejdsplan (detailtidsplan) inden arbejdernes påbegyndelse. Endvidere er der fastsat regler for den løbende opdatering af tidsplaner, hvor parterne løbende skal tage stilling til, om arbejds- og tidsplanerne forventes at kunne overholdes. Rent praktisk vil denne stillingtagen (bl.a.) skulle ske på byggemøder. De nye AB 18 forholder sig således i modsætning til AB 92 udtrykkeligt til, hvilke forhold parterne skal gennemgå på byggemøder. Det drejer sig f.eks. om forlangte ændringer i arbejderne, ændringer i arbejds- og tidsplaner samt spilddage. Det må bemærkes, at parternes forpligtelser til at inddrage arbejdsmiljøreglerne i planlægningsfasen nu udtrykkeligt fremgår af teksten i standardvilkårene. Digitale bygningsmodeller AB-udvalget har med AB 18 søgt at bringe standardvilkårene ajour med den udvikling, der gennem de senere år er sket inden for digitale byggeprocesser. Hvis parterne har bestemt, at der ved et bygge- og anlægsarbejde skal anvendes digitale bygningsmodeller, er det således nu et krav, at parterne forholder sig til, hvad de digitale modeller skal anvendes til, herunder om de digitale modeller må anvendes til kollisionstests, mængdeberegning m.v. Det følger af AB 18, at den, der stiller en digital bygningsmodel til rådighed, er ansvarlig for fejl i modellen, eget input samt for fejl i den digitale model, men ikke for fejl ved brug af modellen, i andres input, eller i den standard software, som bruges til udarbejdelse af modellen. Der er forsat et betydeligt spillerum for, at parterne i hvert enkelt tilfælde tilpasser aftalen til den digitale udvikling, som må forventes på området. Entreprenørprojektering og kvalitetssikring Udviklingen inden for byggeri har medført et stigende behov for valg af forskellige aftaleformer. AB 92 og ABT 93 regulerer imidlertid alene de traditionelle under-, hoved- og totalentrepriseforhold. I en moderne byggeproces er det almindeligt, at entreprenøren bidrager med projektering, undertiden i forsættelse af projektoptimering og projektudvikling. Som følge heraf har ABudvalget fundet det påkrævet, at de nye AB 18-regler indeholder bestemmelser om entreprenørprojektering. AB-udvalget har foreslået, at entreprenøren alene skal projektere, såfremt dette er aftalt med bygherren, eller hvis entreprenørens arbejde i aftalen er beskrevet ved angivelse af funktionskrav. Endvidere skal udbudsmaterialet indeholde oplysninger om, hvorvidt entreprenøren skal udføre projektering og i givet fald i hvilket omfang. Vedrørende entreprenørprojektering er det bl.a. bestemt, at bygherren skal udpege en projekteringsleder, der repræsenterer bygherren over for entreprenøren med hensyn til projekteringens tilrettelæggelse og udførelse. Det påhviler i den sammenhæng entreprenøren at oplyse om projektets forbindelse med det øvrige projekt i de i aftalen fastlagte grænseflader, men ansvaret for koordinering af det samlede projekt, herunder fastlæggelse af grænseflader, påhviler projektlederen (bygherren). Entreprenøren er forpligtet til at rette skriftlig henvendelse til bygherren med beskrivelse af metoder og materialer, der ikke er gennemprøvede, herunder om eventuelle risici forbundet derved. Indholdet af udtrykket gennemprøvede er uklart. Entreprenøren skal færdigmelde sit projekt til bygherrens godkendelse, og bygherren er forpligtet til at meddele, om bygherren er enig i, at projektet er leveret, og om bygherren kan godkende det som grundlag for entreprenørens videre arbejde. På dette tidspunkt skal bygherren ligeledes angive, hvis der er mangler ved projektet, som entreprenøren er forpligtet til at afhjælpe inden for en af bygherren fastsat frist. Er der efter bygherrens opfattelse fortsat mangler derefter (eller efter færdigmelding), skal bygherren inden 10 arbejdsdage meddele, hvilke mangler der stadig påberåbes, hvorefter bygherren har ret til at lade manglerne udbedre for entreprenørens regning eller få et afslag i entreprisesummen. AB-udvalget har endvidere fundet det påkrævet, at de nye regler indeholder særlige krav til projektgennemgang generelt, kvalitetssikring og tilsyn med henblik på at mindske omfanget af mangler. De foreslåede regler bestemmer bl.a., at bygherren sammen med rådgivere (og rådgivernes underrådgivere) og entreprenører (og underentreprenører og leverandører) skal gennemgå projektet med henblik på at opnå en fælles forståelse deraf og få påpeget og afklaret uhensigtsmæssigheder, uklarheder og utilstrækkeligheder i projektet. Herunder skal parterne udpege de arbejder, der skal føres tilsyn med. Entreprenørens fremsættelse af projektforslag indebærer i den sammenhæng ikke, at entreprenøren er ansvarlig for forslaget, medmindre entreprenøren selv udfører projekteringen. Gennemgangen skal

3 udmøntes i en redegørelse, der skal udarbejdes af bygherren. Såfremt projektgennemgangen har givet anledning til, at enten bygherren eller entreprenøren har et krav om ændringer i aftalen med hensyn til pris, tid og sikkerhed, så skal der snarest muligt gives meddelelse til den anden part med beskrivelse heraf. Reglerne om kvalitetssikring indebærer bl.a., at bygherren under arbejdets gang kan indkalde entreprenøren til en tilsynsgennemgang af nærmere bestemte arbejder eller materialer, der er udpeget efter aftale ved projektgennemgangen. Hvis entreprenøren skal udføre projektering, skal denne foretage kvalitetssikring, herunder eventuel granskning af sit projekt. Bygherreanvisninger og ændringsarbejder De nye AB-bestemmelser indeholder en selvstændig regel om, at bygherren kan give entreprenøren anvisninger om arbejdets udførelse. Sådanne anvisninger skal dog ikke forveksles med ændringer i arbejdet, idet det kun er sidstnævnte, som berettiger entreprenøren til ekstrabetaling og tidsfristforlængelse mv. I praksis giver denne problemstilling ofte anledning til konflikter. Derfor indeholder de nye AB-bestemmelser regler om, at bygherren og entreprenøren har en pligt til at meddele, om denne anser et nærmere bestemt arbejde for et ændringsarbejde, hvis modparten anmoder herom. Hvis det er entreprenøren, der fremsætter denne anmodning, vil han ikke være forpligtet til at igangsætte arbejdet, før bygherren skriftligt har meddelt, om han anser arbejdet for et ekstraarbejde eller ej. Hvis entreprenøren fremsætter et krav om ekstrabetaling eller tidsfristforlængelse som følge af ekstraarbejder, vil bygherren endvidere være forpligtet til at give svar på, om kravet accepteres, og hvis ikke, skal bygherren begrunde dette. Entreprenøren skal dog fremsætte kravet om ekstrabetaling inden rimelig tid efter, at de er udført. Efter de nye regler er bygherren endvidere forpligtet til at registrere sådanne forhold og krav løbende i forbindelse med byggemøder og bygherremøder. I praksis har omfanget til specifikation af entreprenørens fremsendte krav ofte givet anledning til tvist mellem parterne. Nu er det præciseret, at regningen skal opgøres med specifikation af arbejdsløn, materialer og materiel. Risikoens overgang Som noget nyt er der indarbejdet en bestemmelse om, at risikoens overgang ikke følger afleveringstidspunktet, såfremt der er tale om arbejder i lokaliteter, der er i brug under udførelsen. I de tilfælde bærer entreprenøren alene risikoen for skade forårsaget af anden entreprenør. Derudover er det præciseret, at risikoens overgang for levering af løsøre til bygherren eller entreprenøren uden nogen form for montage, forarbejdning, tilvirkning eller anden arbejdsydelse på pladsen sker, når løsøret er kommet i bygherrens eller entreprenørens besiddelse. Bygherrens tilsyn Som det også var tilfældet for AB 92, indeholder AB 18 regler om bygherrens tilsyn, som nu skal ses i sammenhæng med bestemmelserne om kvalitetssikring, førgennemgang og afhjælpningsgennemgang. Med de nye standardvilkår er bygherrens tilsyn bemyndiget til indgå aftaler om ændringer i arbejdet samt om ændringer i aftalen med hensyn til tid, pris og sikkerhed inden for en beløbsmæssig grænse på kr pr. ændring. Samme bemyndigelse var ikke reguleret i AB 92 og vurderes at være en væsentlig nyskabelse. Betaling AB-udvalget har indarbejdet regler om regulering af entreprisesummen i tilfælde af statslige indgreb og ekstraordinære prisstigninger samt indarbejdet en 12 måneders fastpris periode med efterfølgende indeksering. Det skal bemærkes, at reguleringen skal finde sted i forbindelse med betalingen for den del af arbejdet, der berøres af reguleringen. Det kan blive vanskeligt, hvis indekset ikke er offentliggjort. Den månedlige a conto-betaling er ændret til, at entreprenøren nu to gange hver måned har ret til betaling. Der er i AB 18 indarbejdet en bestemmelse om, at bygherren har ret til at tilbageholde et rimeligt beløb til sikkerhed for afhjælpning af de mangler, der er påtalt ved afleveringen. Dette beløb skal udbetales til entreprenøren snarest muligt efter, at manglerne er afhjulpet. Det medfører næppe i praksis nogen ændring i forhold til i dag. Tidsfristforlængelse og forsinkelse De årsager, der berettigede entreprenøren til tidsfristforlængelse i AB 92, er stort set ordret gentaget i AB 18. Således opnår entrepre-

4 prenøren også i AB 18 ret til tidsfristforlængelse, hvor bygherren kræver ændringer i arbejdet, når bygherrens forhold i øvrigt forsinker arbejdets udførelse, når arbejdet udsættes for force majeure-lignende forhold, og når arbejdets udførelse forsinkes af offentlige påbud eller forbud. Ligeledes er det fortsat udgangspunktet, at entreprenøren risikerer at ifalde et erstatningsansvar, såfremt forsinkelsen ikke samtidig berettiger entreprenøren til tidsfristforlængelse. Såfremt parterne vedtager en dagbod, indeholder AB 18 flere betingelser, der skal iagttages for at kunne gøre et dagbodskrav gældende over for entreprenøren. Betingelserne der tager afsæt i de betingelser, som kendes fra voldgiftspraksis betyder bl.a., at det er et udtrykkeligt krav, at fristen og dagboden klart fremgår af aftalen, at der løbende er foretaget notering af overskridelsen af fristen, og at bygherren i rimelig tid efter at være blevet bekendt med fristoverskridelsen har meddelt entreprenøren, at han vil kræve dagbod m.v. AB 18 indeholder ligeledes en ny bestemmelse, i henhold til hvilken dagbod på mellemterminer alene kan kræves, hvor den pågældende frist er fastsat for at sikre færdiggørelse af en aktivitet, der er afgørende for byggeprocessen eller andre væsentlige forhold. Den pågældende mellemtermin skal med andre ord være placeret på den kritiske vej. Bestemmelsen svarer til de principper, som er fastsat i voldgiftspraksis. Der er endvidere indarbejdet en række nye bestemmelser, der præciserer parternes forpligtelser i tilfælde af forsinkelse. Konsekvenserne er dog ikke nærmere uddybet. Det kan i hvert fald udledes, at der ikke er indarbejdet præklusive frister, som fører til bortfald af rettigheder. Det er præciseret, at hvis bygherren indser, at der vil indtræde forsinkelse, så skal han inden rimelig tid give skriftlig meddelelse til entreprenøren herom. Entreprenøren kan kræve erstatning eller godtgørelse og i visse tilfælde intet - umiddelbart som hidtil efter AB 92. Forcering AB-bestemmelsernes helt nye regel om forcering bestemmer, at entreprenøren har ret til betaling for forcering, hvis forceringen er aftalt med bygherren. Den bestemmer dog tillige, at entreprenøren også har ret til betaling for forceringen, hvis bygherren med urette gør gældende, at entreprenøren er i ansvarspådragende forsinkelse, og entreprenøren udfører forceringen for at sikre sig herimod. Entreprenøren skal dog i denne henseende være opmærksom på, at kravet om betaling for forcering skal varsles skriftligt over for bygherren, ellers risikerer entreprenøren at fortabe sit krav. Hvis der opstår forsinkelser under byggeriet, og bygherren på et forkert eller tvivlsomt grundlag gør gældende, at forsinkelserne kan henføres til entreprenøren, kan entreprenøren altså med relativ ro iværksætte forcering og varsle krav om betaling. Viser det sig efterfølgende, at bygherren tog fejl, vil entreprenøren have gode muligheder for at få medhold i sit krav om betaling. Hvis det derimod viser sig, at bygherren havde ret, kan entreprenøren ved forceringen have undgået et eventuelt erstatnings- eller dagbodskrav. For entreprenøren er dette en væsentlig forbedring i forhold til gældende voldgiftspraksis, hvor det var mere tvivlsomt, om entreprenøren kunne få medhold i et sådan krav. Aflevering AB-udvalget har lagt stor vægt på, at eventuelle mangler i størst muligt omfang skal afdækkes og afhjælpes under byggeriet. En nyskabelse i AB 18 er således forpligtelsen til at gennemføre en førgennemgang. Ved førgennemgangen som bygherren skal indkalde til registreres forhold, der forudsættes udbedret inden afleveringsforretningen, idet det antageligvis vil være både lettere og billigere at foretage afhjælpning, mens de respektive folk fortsat er på pladsen. Bestemmelsen må i øvrigt skulle ses i sammenhæng med øvrige regler i AB 18 vedrørende kvalitetssikring og afhjælpningsgennemgang. Derudover er der indarbejdet bestemmelser om en afhjælpningsgennemgang, hvor bygherren skal udfærdige en afhjælpningsprotokol med bygherrens stillingtagen til, om manglerne er afhjulpet, tillige med entreprenørens eventuelle bemærkninger. Mangler Flere af reglerne vedrørende mangler er uændrede. Det er dog præciseret som må betragtes som værende udtryk for praksis i dag at hvis materialet ikke er egnet til det formål, det er anvendt til, foreligger der dog ikke en mangel, a) når entreprenøren i tilfælde af frit materialevalg godtgør, at materialet efter byggetidens viden blev anset som egnet, eller b) når bygherren har krævet anvendelse af bestemt eller tilsvarende materiale, og entreprenøren har anvendt det foreskrevne materiale. Der er indarbejdet en ny regel, der begrænser entreprenørens erstatningsansvar for skader, der er forårsaget af en defekt ved et produkt, der indgår i bygge- og anlægsarbejdet (produktansvar). Ansvaret er begrænset til dækningen ifølge den tegnede produktansvarsforsikring. Mangelansvarets udstrækning er som hidtil 5 år, men med den ekstra udbygning, at hvis entreprenøren har afhjulpet mangler, som bygherren har reklameret over, løber der en ny frist for fremsættelse af krav som følge af manglerne, således at fristen løber fra afslutningen af udbedringen, men dog ikke længere end til 3 år efter udløbet af den oprindelige 5-års frist. Omvendt forkortes de 5 år, hvis bygherrens krav mod entreprenøren som følge af mangler angår løsøregenstande og inventar, som ikke er særligt tilpasset eller fast monteret. I de tilfælde er fristen kun 2 år, hvilket svarer til købelovens regler. Tvisteløsning Reglerne om tvisteløsning indeholder navnlig to væsentlige forslag til ændringer. Den første er, at der tilføjes et nyt tvisteløsningsinstrument, som benævnes hurtig afgørelse. Ordningen synes dels inspireret af reglerne om sagkyndig beslutning om sikkerhedsstillelse, dels af det system for hurtig, enkel og bindende tvisteløsning med mulighed for anke, der også kendes i andre lande. Ordningen har tillige inspiration i opmandsløninger, som de seneste år i højere og højere grad er set anvendt. Ordningen foreslås anvendt ved tvister om ændringer, herunder konsekvenser for tid og pris, og tvister om prisregulering, tilbagehold og modregning samt andre tvister om relativt mindre værdier. Der er mulighed for besigtigelse, men ikke for syn og skøn. En hurtig afgørelse er bindende, medmindre den indbringes for voldgift inden otte uger. Et andet punkt, hvor der foreslås væsentlige ændringer, er indførelsen af en løsningstrappe. Den indebærer bl.a., at parterne først skal søge tvisten løst ved forhandling på to niveauer, projektledere og ledelsesrepræsentanter. Parterne er forpligtede til at deltage i denne forbindelse. Adgangen til voldgift er spærret i fire uger efter en resultatløs forhandling. I mellemtiden kan hver af parterne gå til mægling, mediation eller hurtig afgørelse. Det bemærkes i den forbindelse, at mægling og mediation nu er indarbejdet direkte i AB 18. Mægling og mediation indebærer en pligt for parterne til at møde op til og deltage i et kort

5 forløb med henblik på en forligsmæssig løsning under bistand af en tredjemand, mægleren eller mediatoren. Vil du vide mere? Hvis du vil vide mere om AB 18, kan du finde udkastet til betingelserne på: hoeringsportalen.dk/hearing/details/61501 På samme side kan du finde udkast til ABR 18, notat vedrørende AB-udvalgets overordnede overvejelser, notat vedrørende ABudvalgets arbejde samt paragrafnøgler. Advokat Vivi Klink Larsen afholder konference om AB 18 og ABT 18 i samarbejde med Estate Media den 17. maj Du kan tilmelde dig på: conference.php?id=149 Advokat Christian B. Prophet-Rannow afholder kursus om AB 18 i samarbejde med JUC den 31. maj Du kan tilmelde dig på: prophet-rannow.aspx Skau Reipurth & Partnere rådgiver på specialistniveau om alle emner inden for entrepriseretten og beskæftiger p.t. tretten jurister i entrepriseretsafdelingen. Eventuelle spørgsmål til ovenstående kan rettes til advokat Christian B. Prophet-Rannow (cpr@skaureipurth.com), advokat Peter Dianati (pdi@skaureipurth.com), advokat Jeppe Reipurth (jre@skaureipurth.com) eller advokat Vivi Klink Larsen (vkl@skaureipurth.com).