ODENSES BØRN OG UNGE PÅ DANNELSESREJSE. Politisk strategi for arbejdet med dannelse i Børn- og Ungeforvaltningen

Transkript

1 ODENSES BØRN OG UNGE PÅ DANNELSESREJSE Politisk strategi for arbejdet med dannelse i Børn- og Ungeforvaltningen

2 INDHOLD Forord. 3 Hvorfor en strategi for dannelse?... 4 Ambition og målsætninger for dannelsesarbejdet Vedholdenhed 8 Nysgerrighed Mod Medmenneskelighed Realisering af dannelsesstrategien. 14 HVAD ER DANNELSE? Dannelse er et komplekst begreb. Når vi arbejder med dannelse i Børn- og Ungeforvaltningen, har vi fokus på børn og unges sociale og personlige kompetencer, og hvordan vi som fagprofessionelle kan understøtte dannelsen af hele mennesker. Vi sætter fokus på fire grundlæggende karaktertræk, der understøtter børnenes læring, udvikling og trivsel i bred forstand. Nemlig: Vedholdenhed, nysgerrighed, mod og medmenneskelighed. 2

3 FORORD Børn, der vokser op i dag, skal være fagligt dygtige, men de skal kunne så meget mere for at kunne begå sig i verden og få et godt liv. De skal vokse op med mod og nysgerrighed, tro på sig selv og evnen til at holde fast, når det bliver svært. De skal lære sig selv at kende på godt og ondt. Og de skal kunne sige til og fra, når det er nødvendigt. Alt sammen evner, der er afgørende for at kunne leve et fuldt og helt liv med glæder og sorger. Det er her, dannelse kommer ind i billedet et arbejde, der begynder, når børnene er helt små. Selvfølgelig skal børn og unge lære at læse, skrive og regne, men det er også afgørende, at de vokser op med udsyn og omtanke for andre. Det er i dannelsesarbejdet, vi åbner børn og unges øjne for, at verden er større end dem selv. Det er her, vi lærer dem, at det er en fælles opgave at passe på hinanden og den verden, de er en del af, så de vokser op og bliver gode kammerater, forældre, naboer og samfundsborgere. Vore børn og unge skal mere end at klare sig godt. De skal opleve glæden ved livet. Når vi taler om at skabe vækst i Odense og i Danmark, er det også i dannelsesarbejdet, at det egentlige vækstpotentiale ligger. Vi ved dybest set ikke, hvad vore børn og unge skal kunne fagligt for at kunne bestride fremtidens jobs. Spørger vi erhvervslivet, efterspørger de i lige så høj grad menneskeligt og socialt kompetente unge, som fagligt dygtige unge. De næste generationer kommer til at skulle skabe deres egne jobs og genopfinde det, de kan, i nye former igen og igen. Det er det, vi skal gøre dem klar til. Tænk på Klods Hans eller Pippi Langstrømpe. De er gode rollemodeller for vore børn og unge. De har modet til at gøre ting, de ikke har gjort før, og de er sikre på, at de nok skal klare de udfordringer, de møder. Den tro, de har på sig selv, gør dem i stand til at se muligheder og få gode ideer. Kunne vi overføre noget af det mod og den skabertrang til vore børn og unge, så er vi også som samfund ret godt rustet. Vi skal værne om og styrke børn og unges nysgerrighed. Vi skal lære dem at samarbejde og give 3 dem evnen til at forfølge en ide og begynde forfra. Og vi skal lære dem at begå sig i den meget komplekse verden, de er en del af om det så er i klasseværelset, den digitale verden eller på den anden side af jorden. Det er gennem dannelse, at vi får skabt fundamentet for en generation af modige, tolerante og empatiske unge. En generation med livsmod, tro på sig selv, tillid til andre og evne til at skabe sammen med andre. På vegne af Børn- og Ungeudvalget Susanne Crawley Larsen Børn- og ungerådmand

4 HVORFOR EN STRATEGI FOR DANNELSE? Medarbejderne i Børn- og Ungeforvaltningen arbejder allerede med dannelse i deres arbejde med børn og unge. Når vi som Børn- og Ungeudvalg er optaget af at få dannelse højere op på dagsordenen, er det i en erkendelse af, at de personlige og sociale kompetencer i en årrække har stået i skyggen af de faglige kompetencer. Vi ønsker at skabe rammerne for, at vores børn og unge vokser op som hele mennesker, der både kan mestre livet og det fremtidige arbejdsmarked. Det er deres tro på sig selv, nysgerrighed og omsorg for det fælles, der får afgørende betydning for deres muligheder for at skabe et godt liv for sig selv og bidrage til samfundets og byens vækst og udvikling. Det er i mødet med omverdenen, at mennesker skabes. Derfor foregår dannelsesarbejdet både i hjemmet, dagplejen, vuggestuen, børnehaven, i skolen og i fritidslivet, og derfor skal en del af børnenes dannelsesrejse også være en rejse ind i den mangfoldige verden, de er en del af. Her skal børnene f.eks. gennem leg og læring få erfaring med teknologi, robotter og innovative arbejdsformer. De skal møde naturens muligheder og skønhed, og de skal have oplevelser i kulturelle fællesskaber. Det er blandt andet i de møder, at vi pirrer deres nysgerrighed og sår de første frø, der senere gør børnene i stand til at være dem, der tager del i og skaber det næste. Børn og unge i Odense skal fortsat vokse op og blive fagligt dygtige, og med dannelsesstrategien sætter vi et særskilt fokus på dannelsesarbejdet på hele 0-18 års området. Uddannelse og dannelse skal gå hånd i hånd i Odense. Dannelsesstrategien tager afsæt i lovgivningen på både folkeskole og dagtilbudsområdet samt værdisættet i Børn- og Ungepolitikken og Inklusionsstrategien. Børn og unge skal opleve og forstå deres betydning for fællesskab. De skal udfordres og klædes på til at tackle den komplekse verden, de lever i. De skal vokse op med respekt for hinandens forskelligheder og det, de hver især bidrager med til vores by og demokrati. Dannelsesarbejdet har desuden en tæt og naturlig kobling til Digitaliseringsstrategien og Uddannelsespolitikken hvor byen er gået sammen om at formulere konkrete ambitioner for, hvordan vi som samlet by blandt andet også har fokus på at ruste vores børn og unge til at mestre livet på godt og ondt. 4 DANNELSE & FOLKESKOLEN 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. DANNELSE & DAGTILBUD 7. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.

5 DANNELSE & SERVICELOVEN 19. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. 46. Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. DANNELSESARBEJDET GAVNER ALLE BØRN OG UNGE I forsommeren 2015 deltog 104 elever fra hhv. 9. klasser og 10. klasser i læringsprojektet Basecamp. Formålet var at styrke deres faglige kompetencer i dansk og matematik op mod de afsluttende prøver. En af Børn- og Ungeforvaltningens vigtigste erfaringer fra Basecamp var, at det langt fra kun var det faglige, der udfordrede de unge. De havde store personlige og sociale udfordringer med i bagagen, og de havde mistet troen på, at de kunne blive til noget eller nogen. Dannelsesarbejdet kommer også til at styrke disse unges muligheder i livet. 5

6 AMBITION OG MÅLSÆTNINGER FOR DANNELSESARBEJDET Der er mere på spil end blot børn og unges faglige viden, når det handler om at få et godt liv. Forskellige karaktertræk har betydning for, hvordan børn og unge nu og som voksne løser faglige udfordringer og indgår i forpligtende fællesskaber. Det gælder både, hvordan de klarer sig gennem uddannelsessystemet, får fodfæste på arbejdsmarkedet, tager aktivt del i den verden, de er en del af, får styr på sig selv og skaber et godt liv for sig selv og deres familie. Derfor er det interessant at tale om dannelse. Derfor har vi som voksne omkring børn og unge en særlig opgave. Derfor ønsker vi i Odense, at dannelse er tydeligere i det pædagogiske arbejde. Med dannelsesstrategien ønsker Børn- og Ungeudvalget at bidrage til vækstdagsordenen i Odense ved at understøtte udviklingen af de karaktertræk hos vores børn og unge, der ruster dem til den fremtid, de går i møde. Vi skal blive klogere på og dygtigere til at vide, hvad der skal til for, at de kommer til at 6

7 mestre at leve i et samfund, hvor foranderlighed og forandring er et grundvilkår. AMBITIONEN Alle børn og unge er i stand til at erobre deres verden med tro på sig selv, mod på fremtiden og lyst og evne til at skabe sammen med andre. Med dannelsesarbejdet ønsker vi at: Alle børn og unge bliver parate til en fremtid, hvor de faglige, personlige og sociale kompetencer bliver afgørende for at kunne klare sig. Alle unge evner at gennemføre en uddannelse og få fodfæste på arbejdsmarkedet. Alle børn og unge indgår i positive fællesskaber. Mindske betydningen af barnets sociale baggrund. Derfor skal børn og unge i Odense møde voksne, der guider og rådgiver dem, så de bliver i stand til: at kende og udsætte egne behov og blive ved, når tingene bliver svære at forblive nysgerrige og får lyst til at skabe at tro på sig selv og får mod til at forfølge egne drømme at tage ansvar for sig selv, fællesskabet og den verden, de er en del af. DE FIRE KARAKTERTRÆK Karakterdannelse er væsentligt for, at børn og unge lærer at stå på egne ben, udholde og mestre udfordringer, for at de selv og sammen med andre kan opdage og udforske nye løsninger, og for at de kan deltage aktivt i fællesskaber, etablere holdbare relationer og kan forholde sig kritisk og refleksivt til situationer. Derfor har vi valgt fire karaktertræk som særligt vigtige i arbejdet med børn og unges dannelse: Vedholdenhed, nysgerrighed, mod og medmenneskelighed. De fire karaktertræk udvikles i samspil mellem børn, unge, forældre, professionelle og de mange, der har indvirkning på børn og unges hverdag og dermed også deres dannelse. Dannelsesarbejdet foregår i dagtilbud, skole, i vores arbejde med forebyggelse og sundhed og i forhold til arbejdet med udsatte familier, hvor det også kan være ved at støtte forældrene i at arbejde med barnets dannelse. Dannelsesarbejdet foregår altså i høj grad i dialog og samspil med de mange, der præger barnet. Det handler derfor også om, at vi som professionelle skal være dygtige til at sætte ord på, hvordan og hvornår vi arbejder med børn og unges personlige og sociale udvikling. 7

8 VEDHOLDENHED Noget af det vigtigste, vi som forældre og professionelle voksne kan give børn og unge med i bagagen, er evnen til at kende og udsætte egne behov og blive ved, selvom tingene er svære, eller der er noget, de hellere vil. Derfor skal vi blandt andet sørge for, at børn og unge møder udfordringer. Børnene skal kende deres styrker og svagheder og få erfaring med at kunne overkomme udfordringer. Eksempel 1: Fredag eftermiddag er hård for de fleste. Når man er børnehavebarn, kan benene være rigtig trætte, og det er ikke ualmindeligt, at vi som voksne tager barnet på armen. Det er nemmere og hurtigere for alle. Lærer vi i stedet for barnet at gå selv, lærer barnet, at det kan selv. Det giver barnet en erfaring med sig, til næste gang noget er hårdt. Eksempel 2: I en af byens 2. klasser har lærere og pædagog sammen med forældrene sat fokus på elevernes evne til at koncentrere sig og vedblive i fordybelse i opgaven. En af drengene har rigtig svært ved det i 8 dansktimerne, fordi han synes, han skriver grimt. Han græder, skælder ud og vil ikke. Forældrene og dansklæreren arbejder sammen om at motivere og støtte ham, så han får redskaber til at styre vreden, mens han træner at blive i skriveopgaven. Drengens vredesudbrud mindskes hurtigt og forsvinder helt med tiden. Eksempel 3: En sundhedsplejerske bliver kontaktet af et forældrepar, der har svært ved at få deres barn til at falde i søvn. Forældrene er usikre på, hvad de skal gøre. Den usikkerhed mærker barnet og bliver uroligt og græder meget ved sovetid. Forældrene er frustrerede og føler sig som dårlige forældre. Sundhedsplejersken støtter forældrene til at holde fast og signalere ro i puttesituationen. Stille og roligt mærker forældrene, at det, de gør, virker for barnet. Det er med til at skabe trygge rammer for barnet, og barnet bliver dermed trygt og får tillid til sig selv og omverdenen.

9 VEDHOLDENHED - Relaterede begreber: Robusthed selvdisciplin koncentration udholdenhed ihærdighed anstrengelse viljestyrke tålmodighed tillid til egne handlemuligheder 9

10 NYSGERRIGHED - Relaterede begreber: Åbenhed læringslyst videbegær problemløsningsevne kreativitet motivation forundring NYSGERRIGHED Alle børn fødes med nysgerrighed og åbenhed for verden. Det skal vi blive bedre til at dyrke og udvikle ved at skabe rammer, hvor børn og unge oplever, at de kan være både undersøgende og folde deres kreativitet ud. Her skal de også lære, at det er okay at lave fejl og komme videre. Det vil betyde en sjovere hverdag for det enkelte barn, samtidig får vi lagt kimen til det innovative og skabende. Eksempel 1: Når børnehavebørnene leger med robotter, er det ikke bare for sjov. De får stimuleret deres nysgerrighed og udviklet deres evner til at undersøge og eksperimentere. Det samme gælder skoleeleverne, når de får besøg af eller besøger de lokale virksomheder og får lov til at udforske den verden. Med teknologien i hånden styrker vi deres motivation, åbenhed og lyst til at lære. elevernes samarbejdsevne, deres evne til at løse udfordringer og tænke kreativt, samtidig med at de får konkrete erfaringer med innovative arbejdsformer. Nogle af eleverne oplever, at deres løsning har så stort potentiale, at der arbejdes videre med den, og på den måde bliver deres arbejde en del af noget større. Eksempel 3: En 9. klasse tager som en del af deres skolegang på en international linje til Italien. Her indkvarteres de hos deres italienske skolekammerater og tager del i familiens liv, skoledagen og når også at opleve nogle af de kulturelle mesterværker, Italien huser. De lærer at undre sig og at stille spørgsmål, samtidig med at de bliver klogere på andres levemåde. Eksempel 2: Vores by Vores løsninger er en årlig konkurrence for eleverne i 8. klasse. Her skal de give deres bud på fire forskellige udfordringer, der alle relaterer sig til Odenses transformation. Konkurrencen styrker 10

11 MOD - Relaterede begreber: Selvregulering selvstændighed ansvarlighed integritet refleksion MOD I en hverdag og verden med høje krav skal vores børn og unge lære sig selv at kende på godt og ondt. Det skaber fundamentet og troen på, at de kan og er gode nok. Det er herfra modet udspringer. Modet til at stille sig op foran andre, til at kaste sig ud i nye ting og til at sige til og fra er vigtigt for, at vi som mennesker trives, og for at vi kan navigere i en kompleks verden med mange og forskelligrettede krav. Eksempel 1: Trivslen halter i en 4. klasse, hvor konfliktniveauet er højt. Flere elever er derfor kede af at skulle i skole om morgenen, fordi de frygter at komme i konflikt med en eller flere fra klassen. Klassens team sætter gang i et trivselsforløb, hvor klassen bl.a. taler om værdier og god adfærd i klassen og på de sociale medier. Eleverne spiller også forskellige fiktive situationer for hinanden, hvor de øver sig i at sige fra og i at forsvare hinanden. Efter forløbet har klassen fået en større forståelse for hinanden, og lærerne oplever, at de fleste konflikter tages i opløbet, fordi flere elever har modet til at sige fra. Eksempel 2: I familiehusene er det ikke kun børnene, der arbejdes med. En mor har svært ved at overskue at få børnene ud ad døren om morgenen. Det giver konflikter og dårlige morgener. En familiebehandler hjælper hende til at strukturere morgenen og holde fast i strukturen. Efter en kortere periode cykler både mor og børn af sted i god tid hver morgen. Morens oplevelse af succes betyder, at hun får større sikkerhed og tro på, at hun kan som mor. Samtidig får børnene et billede af en mor, som holder fast, tager ansvar og viser vejen. Eksempel 3: Den årlige temauge på en af vores skoler slutter altid af med, at eleverne skal vise frem, hvad de har lært og lavet i ugens løb. Et af holdene skal slutte ugen af med en modeopvisning. Allerede først på ugen er der en af pigerne, som forsøger at slippe for at skulle på podiet. Hun er bange for, at kammeraterne vil grine ad hende, fortæller hun læreren. Læreren tager initiativ til, at de som en del af undervisningen taler om at stille sig op foran andre. Flere fortæller, de godt kan være lidt nervøse, men at det går over. Det hjælper at tale om det. De får også lavet en aftale om, at den pågældende pige går på podiet sammen med en af de andre. Bagefter er hun både stolt og glad. 11

12 MEDMENNESKELIGHED - Relaterede begreber: Empati anerkendelse tolerance samhørighed omsorg respekt ligeværd medborgerskab demokrati 12

13 MEDMENNESKELIGHED Vores fællesskab bygger på en grundlæggende respekt for hinanden og hinandens forskelligheder. På en forståelse af, at vi er afhængige af hinanden, og at vi har et ansvar over for hinanden. Skal vi styrke fællesskabsfølelsen i vores by, skal vi blandt andet lære at tage hensyn, være gode kammerater og have tålmodighed med hinanden og vi skal ville hinanden og de gode fællesskaber. Eksempel 1: Det er allerede, når barnet er helt lille, at det gør sig sine første erfaringer med, at der er andre end en selv at tage hensyn til. Spisesituationen i dagplejen, vuggestuen eller børnehaven er et eksempel på, hvordan børn lærer at vente på tur, vise hensyn og aflæse hinandens ansigtsudtryk. Ligesom de lærer at række fadet videre, så deres kammerater også får mad. Eksempel 2: Ungdomsskolens årlige demokratidag giver børn og unge indblik i, hvordan de kan få indflydelse på det samfund, de lever i. Her får de blandt andet mulighed for at debattere vigtige politiske emner, som ruster dem til aktivt medborgerskab. Eksempel 3: I en 2. klasse er eleverne i gang med et trivselsforløb. En af aktiviteterne handler om at være hemmelige venner for hinanden. Man må altså ikke fortælle, hvem man er hemmelig ven for, men skal i løbet af den uge, aktiviteten varer være ekstra opmærksom på sin ven. Det kan være at give et kompliment, hjælpe med at rydde op eller på anden vis vise omsorg. 13

14 REALISERING AF DANNELSESSTRATEGIEN -- Vi følger arbejdet tæt Realisering af dannelsesstrategien sker i praksis ved udarbejdelse af handleplaner på afdelingsniveau i andet halvår af Med afsæt heri arbejder den enkelte institution/skole/arbejdsplads med fokus på de fire karaktertræk. Dannelsesarbejdet følges i kvalitetssamtalerne og læringsmiljøvurderingerne på hhv. skoler og børneinstitutioner, desuden bliver fortællinger fra praksis væsentlige i forhold til at følge arbejdet og dele erfaringerne. Arbejdet med at skabe sammenhæng og kontinuitet lokalt - fra f.eks. daginstitution til skole - varetages af børne- og ungeledergrupperne. Et konsulentteam vil følge arbejdet ved årlige besøg. VI ER SAMMEN OM OPGAVEN Dannelsesopgaven er en fælles opgave, der styrkes i dialog. Derfor rummer realiseringen også forskellige fora for dialog: En årlig konference 2 årlige møder for forældre 2 årlige inspirationsmøder for medarbejdere DET FÅR BØRNENE UD AF DET Arbejdet med dannelse forventes at bidrage til: At flere børn og unge trives At børn og unge bliver fagligt dygtigere At flere børn er uddannelsesparate i 8. klasse At flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse Vi følger udviklingen i kvalitetssystemet Sammen om kvalitet og i eksisterende afrapporter og undersøgelser. DANNELSESTRATEGIEN OG ODENSE-MÅLENE Realiseringen af dannelsesstrategien vil bidrage til fire ud af de otte Odense-mål. Børn lærer mere og er mere kompetente Børn og unges trivsel og tro på sig selv er afgørende for deres engagement, motivation og evne til at tilegne sig ny viden. Dannelsesstrategien og realiseringen af denne skal bidrage til, at flere børn og unge, fra de er helt små, vokser op med stærke 14 personlige og sociale kompetencer som fundamentet for at blive fagligt dygtige. Flere kommer i uddannelse og job Odense har en målsætning om, at flere kommer i uddannelse og job. Dannelsesstrategien og realiseringen af denne skal bidrage til, at flere unge opnår de nødvendige personlige kompetencer til at kunne fortsætte, selvom tingene bliver svære. Det forventes derved, at frafaldet fra ungdomsuddannelserne mindskes, og at flere unge får en uddannelse og senere også får fodfæste på arbejdsmarkedet. Flere borgere er sunde og trives Stærke personlige og sociale kompetencer har afgørende betydning for den enkeltes trivsel. Det at kende sig selv og kunne sige til og fra har stor indflydelse på den unges mentale sundhed og dermed også den unges samlede sundhed og trivsel. På samme måde er nysgerrighed og mod personlige kompetencer, der er med til at skabe større muligheder og dermed også glæde for den enkelte.

15 Det forventes derfor, at arbejdet med dannelse vil styrke børn og unges sundhed og trivsel, ligesom det vil skabe fundamentet for et voksenliv med sundhed og trivsel. Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber Børn- og Ungeforvaltningen har i de senere år haft et særligt fokus på at styrke børnenes muligheder for at deltage i fællesskaber. Dannelsesstrategien og realiseringen af denne forventes at understøtte det arbejde. Når det enkelte barn eller den enkelte unge ved, hvad han eller hun har at bidrage med, styrkes forudsætningerne for at tage aktivt del i fællesskabet. 15

16 16