F O R F R E M T I D E N S S K O L E I O D E N S E

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "F O R F R E M T I D E N S S K O L E I O D E N S E"

Transkript

1 F O R F R E M T I D E N S S K O L E I O D E N S E

2 VISION FOR FREMTIDENS SKOLE I ODENSE Børn og unge skal have mulighed for at leve det gode liv i fremtidens Danmark. Derfor skal folkeskolerne i Odense have en ny vision, som elever, forældre, lærere, pædagoger, skoleledere og andre faggrupper skal sigte efter, så alle børn og unge bevarer deres nysgerrighed og bliver i stand til at skabe sig en god tilværelse både i skolen og som voksne. I dag får ca. 15 % af de unge ikke en uddannelse efter folkeskolen. Det tal skal vi have nedbragt, så vi får alle godt i gang med livet efter folkeskolen. Den nye vision har som sin ambition, at de yngste fortsat kommer godt i gang med skolen under trygge rammer. Og at de ældste i højere grad end i dag bliver udfordret på deres egne betingelser, så de hele tiden har lyst til at lære og bagefter er parate til at fuldføre en ungdomsuddannelse. Uddannelse er nemlig en vigtig faktor i forhold til et sikkert fodfæste på arbejdsmarkedet, skabelse af identitet og til at bryde den negative sociale arv. Derfor begynder arbejdet frem mod en uddannelse, en plads på arbejdsmarkedet og aktiv deltagelse i samfundslivet allerede i de yngste klasser. Visionen er et offensivt initiativ, som skal gøre folkeskolen i Odense klar til at møde en fremtid, hvor kravene til vores børn og unge ændrer sig hurtigere og hurtigere. I Danmark skal vi leve af vores viden, så vi skal være endnu dygtigere til at kunne forstå andre og omsætte vores indsigt i udvikling af nye produkter, der er efterspørgsel på. At lege er at leve, og derfor skal evnen til at lege, skabe og tænke nyt i høj grad være en del af Fremtidens Skole i vores by. F O R F O L K E S K O L E N I O D E N S E 1. Klar til mere uddannelse efter folkeskolen: Alle elever skal være rustet til mere uddannelse, når de forlader skolen. Det forudsætter, man har haft tilstrækkeligt gode erfaringer med at lære i skolen og er blevet udfordret til det yderste af ens potentiale. Samtidig skal det faglige niveau løftes hos alle, og alle skal træne i at arbejde sammen med andre om at løse opgaver. 2. En del af et fællesskab: Alle børn og unge har godt af at opleve, at deres liv hænger sammen, og at de er med i flere forskellige grupper og stærke fællesskaber, hvor alle er velkomne. Skolen og samfundet omkring skal arbejde sammen om at skabe nogle rammer, der gør det naturligt for børn og unge at bevæge sig mellem store arenaer med mange mennesker, mindre netværk med færre personer og intime fællesskaber. 3. Motiveret hele vejen: Alle elever skal være motiverede for læring gennem hele skoleforløbet, for motivationen er den afgørende drivkraft for deres udvikling og læring. Men det kræver, at eleverne får gode oplevelser med at lære, mens de går i skole, både som nystartede børnehaveklasseelever og når de er blevet teenagere. Derfor vil vi skabe forskellige nye læringsmiljøer, der støtter og udvikler elevernes læring, kreativitet og innovative evner på en vedkommende og levende facon. 4. De voksne går forrest: Alle elever skal møde anerkendende og professionelle voksne i skolen. Lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, skoleledere og andre med tilknytning til eleverne skal arbejde sammen med hver deres styrke og faglighed om at sikre det bedste udgangspunkt for enhver elev. Udvikling og læring sker i et samspil mellem skole, elev og forældre. Det er derfor afgørende, at forældre også tager aktivt medansvar. 2 3 Alle uden undtagelse skal være med på vognen, så vi kan styrke og udvikle det demokratiske fællesskab i Danmark. Vi vil undgå, at kun nogle få trives med de nye krav. Alle er værdifulde og skal opleve succes, uanset om de løser en diktat uden fejl, er skrappe til hjemkundskab, modtager specialundervisning, bor på landet eller i byen. Derfor skal vi møde børnene på deres egne betingelser. De skal inspireres til at tage ansvar for deres eget liv, turde deltage i samfundslivet og være medskabere af fremtidens demokrati. Klassen er helt central i fremtidens folkeskole og udgangspunktet for at kunne udvikle sociale kompetencer. Samtidigt skal der være mulighed for lave holddannelser på tværs af klasser, som imødekommer elevernes forskellige faglige niveau, sociale kompetencer eller forskellige måder at lære på. Forældrene har en vigtig rolle i at sikre trivslen for den enkelte elev og for hele klassen. Derfor skal der være et tæt og aktivt samarbejde mellem forældre og skolen. Skolen skal også fremover skabe engagement hos børn og unge - ikke mindst i de ældste klasser, hvor skoletrætheden ellers risikerer at melde sig. Vi vil skabe miljøer for læring, som kommer alle børn i møde, så de kan udvikle deres egne både faglige, sociale og personlige styrker. Alle børn og unge er forskellige og skal derfor også mødes og udfordres på forskellig vis. For at det skal lykkes, vil vi styrke de faglige miljøer og det tværfaglige samarbejde blandt lærere, pædagoger, skoleledere og andre faggrupper. 3

3 K O N K R E T I S E R I N G Vision - konkretisering Visionen for fremtidens folkeskole i Odense består af fire søjler: 1. Klar til mere uddannelse efter folkeskolen 2. En del af et fællesskab 3. Motiveret hele vejen 4. De voksne går forrest 1. Klar til mere uddannelse efter folkeskolen Alle elever i Odense skal være rustet til mere uddannelse, når de forlader folkeskolen. Men skolen skal mere end blot at formidle fag, for eleverne skal også blive livsduelige mennesker. Allerede i de første linjer af folkeskoleloven bliver det slået fast, at folkeskolen skal give eleverne kundskaber, der forbereder dem til videre uddannelse, giver dem lyst til at lære mere, og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Skolen skal med andre ord også støtte eleverne i deres personlige udvikling, så børn og unge udvikler sig til alsidige personer, der er i stand til at deltage i et dynamisk samfund, præget af demokratiske idealer. Folkeskolen skal udover faglighed klæde eleven på til at kunne handle selvstændigt og indgå i relationer med andre mennesker. 1) med forældrene. Eleverne skal i takt med deres udvikling have flere valgmuligheder og møde forskellige læringsmiljøer, så de løbende træner deres evner til at træffe selvstændige valg og navigere i forskellige netværk. Ungemiljøerne skal understøtte, at de unge bliver parate til tage en ungdomsuddannelse. Etableringen af ungemiljøer skal ske gennem et udvidet samarbejde mellem skoler, gymnasier, erhvervsskoler, andre ungdomsuddannelser, ungdomsskoler, klubber, foreningsliv og lokalområderne. De ældste elever skal have mulighed for at være i læringsmiljøer, hvori forskellige læringsformer og holddannelse indgår. Der skal være bedre muligheder for at vælge præcis de fag boglige, praktiske eller musiskkreative som de unge er motiveret for og efterspørger. Ungemiljøerne skal udvikle de unges evne til at vælge. Derfor er det afgørende, at de elever, som har svært ved at træffe valg, skal understøttes på andre måder, end de elever, der har meget klare mål med livet. 1.1 Faglighed er mere end årstal og grammatik Når de unge er færdige med folkeskolen, bliver de mødt af krav om høj faglighed både på fremtidige uddannelsesinstitutioner og på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at eleverne allerede i de yngste klasser får lagt grundstenene i kernefag som dansk og matematik, så de senere kan bygge yderligere viden oven på. I folkeskolen skal eleverne tilegne sig viden og faglighed, som han eller hun også kan koble med/sammen og anvende i andre fag. De skal kunne opsøge og behandle relevant viden, sætte det ind i nye sammenhænge og opfinde nyt. De skal med andre ord være kreative. 4 5 Undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov og forudsætninger, og ny teknologi f.eks. IT skal inddrages, så eleven får udnyttet sit personlige potentiale. At skolen i højere grad skal arbejde tværfagligt og med temaer end med specifikke enkeltfag. At der skal være fokus på både teori og praksis og koblingen mellem disse. Ungdomsskolen kan på de ældste årgange hjælpe med denne kobling. At der skal være mulighed for, at flere fagpersoner arbejder sammen om at skabe rammerne for læring for eksempel en lærer og en pædagog, en lærer og flere pædagogiske assistenter, eller ved at to lærere underviser samtidigt en såkaldt tolærerordning. At der på skolen skal være fokus på faglige ressourcepersoner for eksempel AKT-vejledere (adfærd, kontakt og trivsel), naturfagsvejledere og læsevejledere. At lærerne kun underviser i det, de er uddannet til, altså fokuserer på deres linjefag. At skolerne skal være store og have flere spor, hvor eleverne bliver tilbudt flere tilvalgsfag, hvor et bæredygtigt fagligt niveau bliver bevaret, og hvor det er lettere at undervise i hold, som kan imødekomme forskellige faglige niveauer, sociale kompetencer eller forskellige måder at lære på. At undervisningen bygger på flere forskellige arbejdsformer og metoder. Det stiller krav til fleksibiliteten både i skolehverdagen, og til hvordan man indretter skolerne fysisk Målrettede miljøer for børn og unge Der skal være helhed og sammenhæng i børn og unges hverdag. For folkeskolen betyder det, at man med fordel kan arbejde med at skabe målrettede miljøer for henholdsvis børn (0.-6. klasse) og unge (7.-9. klasse). Børnemiljøer skal sikre en god og glidende overgang fra børnehus til skole med tryghed, forudsigelighed, kendte rammer og nære relationer som gennemgående værdier. Overgangen skal ske i et tæt samarbejde OECD, The definition and selection of key competencies, HYPERLINK Evne til at relatere til andre mennesker er beskrevet under punktet Alle elever deltager i mangfoldige fællesskaber 1.3 Eleverne skal kunne handle på egen hånd Eleverne skal kunne erhverve sig faglig viden samt være i stand til at sætte spørgsmålstegn ved forudsætningerne for deres læring og viden. Eleverne skal kunne begå sig i mange forskellige fællesskaber og miljøer. Når de står foran en udfordring, skal de kunne finde frem til flere løsninger og afveje for og imod at vælge den ene frem for den anden. Herefter skal de være i stand til at træffe en selvstændig beslutning, tage ansvar for deres handlinger og eventuelt foretage nye til- eller fravalg.

4 At eleverne skal have mere at skulle have sagt, så de bliver trænet i at blive inddraget og have indflydelse. At lærere, pædagoger og ledere skal være opmærksomme på at give klare signaler om, hvornår eleverne har indflydelse på valg, og hvornår de ikke har. At elever og lærere får mulighed for at påvirke og selv skabe spændende læringsmiljøer. 2. En del af et fællesskab Fællesskab er i fokus i visionen for Fremtidens Skole. Det handler om, at eleverne skal indgå i mangfoldige fællesskaber og udvikle sociale kompetencer, altså være i stand til at samarbejde og også finde ud af, hvordan de kan håndtere situationer, hvor de ikke er enige med klassekammeraterne. Det er vigtigt at kunne indgå i fællesskaber, når eleven senere i livet skal begå sig på en ungdomsuddannelse eller arbejdsplads sammen med mange forskellige mennesker. Elever skal kunne relatere sig til andre, arbejde sammen med andre og have evnen til at håndtere og løse uoverensstemmelser og konflikter. Klassen er helt central i fremtidens folkeskole og udgangspunktet for at kunne udvikle sociale kompetencer. For at eleven udvikler de nødvendige kompetencer, skal han eller hun gradvist gennem skoleforløbet blive udfordret ved at deltage i stadig flere og mere komplekse, sociale fællesskaber. Klassen skal derfor ikke være det eneste fællesskab, eleverne arbejder i. De skal også have mulighed for at arbejde sammen i grupper på tværs af f.eks. årgange. Uanset hvilken arbejdsform eleverne befinder sig i, er det vigtigt at huske, at regler og værdier ofte er nødvendige for at kunne fungere trygt og effektivt. Der er forskel på den indre motivation, hvor læringen finder sted, fordi det er sjovt og spændende, og den ydre motivation, hvor læringen finder sted for at opnå for eksempel anerkendelse eller højere karakterer. Indre motivation er langt det mest effektive, men det optimale er en kombination af indre motivation og ydre motivation. Undersøgelser viser, at de yngste elever er meget motiverede for at gå i skole og modtage læring, men at nogle elever mister lysten og motivationen i løbet af deres skolegang. For at bevare gejsten og motivationen skal eleverne også i teenage-årene kunne være glade og af og til juble over deres egen indsats, når de går i skole. Meget tyder på, at man kan øge trivslen og motivationen hos de ældste elever ved at strukturere skoledagen anderledes og bygge alternative læringsmiljøer op for eksempel ved at samle elever fra de ældste klasser i ungemiljøer, mens eleverne i de yngste klasser bliver en del af et børnemiljø. Undersøgelser viser, at hvis eleverne har mulighed for at kunne vælge fag til og fra, gør det dem mere motiverede for at gå i skole generelt. Derfor er det vigtigt, at der i udviklingen af ungemiljøer for elever fra klasse bliver flere muligheder for at foretage til og fravalg i forhold til f.eks. fag. Det er også væsentligt, at elever træner evnen til at træffe valg i de trygge omgivelser, som skolen tilbyder. Evnen til at kunne træffe valg er en vigtig evne at have med sig i voksentilværelsen. I børnemiljøerne vil man fortsat kunne opleve en tryg skolegang, som allerede begynder inden 0. klasse, fordi børnemiljøerne skal samarbejde endnu tættere med dagtilbuddene. Ved at dele op i børne- og ungemiljøer får medarbejderne mulighed for at arbejde fokuseret med en aldersgruppe. Denne specialisering vil kunne have en positiv effekt på eleverne. At skolerne fortsat skal udvikle spændende læringsmiljøer, der fastholder elevernes lyst til at lære. At de ældste elever skal føle sig motiveret ved at få mere indflydelse på deres skolehverdag, så de for eksempel får mere at skulle have sagt, når de skal vælge undervisningsmetoder og indhold. At der skal arbejdes med at etablere ungemiljøer i skolerne enten ved at udvide samarbejdet mellem de forskellige distriktsskoler eller ved at oprette deciderede ungeskoler. At elevernes sundhed og trivsel skal have større opmærksomhed for eksempel ved at indføre mere fysisk bevægelse og sund kost. 6 En generel forudsætning for gode fællesskaber er, at den enkelte oplever sig set, hørt og taget alvorligt, samt at den enkelte oplever at have positiv betydning for fællesskabet. At de yngste elever skal opleve bedre sammenhænge og overgange i deres liv for eksempel ved, at samarbejdet mellem skole og børnehave bliver stærkere. At der skal skabes ungdomsmiljøer i skolerne for eksempel ved at samle udskolingen på bestemte skoler eller samarbejde på tværs af skolerne i distrikterne om udskolingen. At skolerne skal arbejde mere systematisk med at tilbyde og undervise i hold, som kan tage udgangspunkt i både faglige, sociale og læringsmæssige hensyn. At arbejdet med at udvikle sociale kompetencer skal være en fast og integreret del af undervisningen. At alle skal samarbejde om at skabe sammenhæng og en fælles tænkning i skolelivet, i klubberne, i fritidslivet og i resten af det omgivende samfund som for eksempel på virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne. At der skal gøres mere for at få de ældste elever i udskolingen til at deltage i så mange tilbud som muligt for eksempel ungdomsskolens almene undervisning, ungdomsklubberne og foreningstilbud. Her lærer de unge at aflæse nye sociale koder og at takle overgange til nye sammenhænge Motiveret hele vejen Trivsel, sundhed og motivation skal der til, for at eleverne er parate til at lære. Hvis eleverne trives og er sunde, er der større sandsynlighed for, at de er motiverede for at lære.

5 4. De voksne går forrest For at støtte hver enkelt elev bedst muligt i hans eller hendes helt personlige udvikling skal de mange professionelle voksne på og omkring skolen arbejde tættere sammen. Og det samarbejde, som lærere, pædagoger, socialrådgivere, pædagogmedhjælpere, sundhedsplejersker, uddannelsesvejledere og psykologer allerede har, skal de intensivere. Da udvikling og læring sker i et samspil mellem skole, elever og forældre, er det afgørende, at forældrene tager et aktivt medansvar. Forældre og professionelle voksne indgår i et ligeværdigt samarbejde med respekt for parternes forskellige roller og kompetencer. Omdrejningspunktet er den enkelte elevs muligheder for at udvikle sig både individuelt og som en del af et fællesskab. Derfor har forældrene et medansvar for klassens trivsel. Lærerne spiller en afgørende rolle i skolen, hvor de både sørger for, at den faglige undervisning er af høj kvalitet, og at der er tilpas ro og en tryg atmosfære i klasserummet. Samtidig sørger de med deres evne til at skabe relationer til eleverne for, at alle kan komme til orde og blive set. Men for at bevare skarpheden er det nødvendigt, at alle professionelle voksne på en skole får tilbud og reel mulighed for at deltage i efter- og videreuddannelse, uanset om de er lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere eller ledere. En kompetent skoleledelse er en grundlæggende forudsætning for, at fremtidens skole kan lykkes, og derfor skal ledelsen på de enkelte skoler have både ansvaret, redskaberne og det nødvendige råderum til at udøve ledelse lokalt. At skolen skal tage udgangspunkt i den konkrete elev eller elevgruppe og i den konkrete problemstilling, inden der bliver sat fagfolk med den rigtige baggrund og personlighed på opgaven. At skolen skal øge mulighederne for kollegial faglig sparring i hverdagen. At faggrupperne skal udvide deres faglige samarbejde på tværs, så de professionelle voksne til fordel for eleverne kan byde ind med hver deres faglighed. At lærerne og andre fagfolk bevarer eller får mulighed for at genskabe deres autoritet. At fremtidens skole er en heldagsskole for elever, lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere og andre professionelle i skolen. At der gennem hele skoleforløbet fortsat skal være fokus på samarbejde og dialog mellem skole og forældre. At skole og forældre løbende stemmer deres forventninger til hinanden af. Vedtaget af Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune December 2010

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Randers Kommune Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Forord: Den politiske styregruppe for fremtidens skolevæsen har udvalgt og godkendt de bærende principper eller grundlaget

Læs mere

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK 06.01.2017 HØRINGSFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2017 2020 1 FORORD Det er med stor glæde, at jeg på vegne af Børne- og Skoleudvalget kan præsentere en ny sammenhængende børne- og ungepolitik, der skal

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Borgermøde Rådhushallen 20. september 2010

Borgermøde Rådhushallen 20. september 2010 Borgermøde Rådhushallen 20. september 2010 1 Skolernes kapacitet Skoleområdet får tildelt midler pr. elev, uanset om der er mange eller få i klasselokalet Hvis vi bevarer det samme høje antal klasser som

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Skolepolitik for Samsø Kommune

Skolepolitik for Samsø Kommune Skolepolitik for Samsø Kommune Indholdsfortegnelse Forord Indledning Værdigrundlag Seks skolepolitiske temaer Opfølgning på resultater Forord Enhver skolepolitik bærer præg af den tid, hvori den er skrevet.

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Provstegårdskolen. Forårs SFO for dit barn. Det Sammenhængende Børne og Ungeliv

Provstegårdskolen. Forårs SFO for dit barn. Det Sammenhængende Børne og Ungeliv Provstegårdskolen Forårs SFO for dit barn Det Sammenhængende Børne og Ungeliv Forårs SFO for dit barn I Odense Kommune arbejdes der hen imod Et sammenhængende børne- og ungeliv. Det sammenhængende børne-

Læs mere

Center for Skole Skolepolitik

Center for Skole Skolepolitik Center for Skole 2014 Skolepolitik 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede

Læs mere

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Mere fælles velfærd 3 planer til styrkelse af arbejdet med børn og unge

Mere fælles velfærd 3 planer til styrkelse af arbejdet med børn og unge Mere fælles velfærd 3 planer til styrkelse af arbejdet med børn og unge 1. Indledning Med budgetforliget for Budget 2017 udtrykker forligspartierne ønske om at hæve skatten med ét procentpoint. Pengene

Læs mere

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere

Læs mere

Forårs SFO for dit barn

Forårs SFO for dit barn Tingløkkeskolen Forårs SFO for dit barn Det Sammenhængende Børne og Ungeliv Forårs SFO for dit barn I Odense Kommune arbejdes der hen imod Et sammenhængende børne- og ungeliv. Det sammenhængende børne-

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Kandidat til skolebestyrelsesvalget ved Sjørring Skole 2010

Kandidat til skolebestyrelsesvalget ved Sjørring Skole 2010 Anni Lukassen Mellemvej 6, 7700 Thisted Magnus 2. klasse, Johanne 4. klasse og Lasse 6. klasse. Forældreråd i 4. og i 6. klasse. Tidligere været i forældrebestyrelsen. Skolen er børnenes arbejdsplads,

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Børne-og Ungeudvalget har slut maj og start juni afholdt dialogmøder med skolebestyrelserne i Midt, Nord og Syd om Greves fremtidige skolestruktur.

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Vores Skole i et globalt perspektiv

Vores Skole i et globalt perspektiv Vores Skole i et globalt perspektiv Et politisk udspil Indledning Danmark oplever i disse år en række grundlæggende forandringer forårsaget af en øget globalisering og nye teknologiske landvindinger. Disse

Læs mere

Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg

Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg Lær af de private institutioner, så de kommunale bliver et tilvalg f.eks. ved at kigge på: Færre lukkedage Bedre normering (er de

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen Børneog Ungepolitik KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk Indhold Forord 3 Indledning 4 Trivsel i hverdagen 5 Parat til fremtiden 6 Respekt for fællesskabet 7

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune

Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune 2010-2014 UDKAST 01-12-2010 Greve Kommune Forord Børn og unge skal have det godt i Greve Kommune. De skal være glade for at være sig selv, og de skal kunne indgå

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

FleXklassen - indhold

FleXklassen - indhold FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen

Læs mere