F O R F R E M T I D E N S S K O L E I O D E N S E
|
|
- Mogens Mogensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 F O R F R E M T I D E N S S K O L E I O D E N S E
2 VISION FOR FREMTIDENS SKOLE I ODENSE Børn og unge skal have mulighed for at leve det gode liv i fremtidens Danmark. Derfor skal folkeskolerne i Odense have en ny vision, som elever, forældre, lærere, pædagoger, skoleledere og andre faggrupper skal sigte efter, så alle børn og unge bevarer deres nysgerrighed og bliver i stand til at skabe sig en god tilværelse både i skolen og som voksne. I dag får ca. 15 % af de unge ikke en uddannelse efter folkeskolen. Det tal skal vi have nedbragt, så vi får alle godt i gang med livet efter folkeskolen. Den nye vision har som sin ambition, at de yngste fortsat kommer godt i gang med skolen under trygge rammer. Og at de ældste i højere grad end i dag bliver udfordret på deres egne betingelser, så de hele tiden har lyst til at lære og bagefter er parate til at fuldføre en ungdomsuddannelse. Uddannelse er nemlig en vigtig faktor i forhold til et sikkert fodfæste på arbejdsmarkedet, skabelse af identitet og til at bryde den negative sociale arv. Derfor begynder arbejdet frem mod en uddannelse, en plads på arbejdsmarkedet og aktiv deltagelse i samfundslivet allerede i de yngste klasser. Visionen er et offensivt initiativ, som skal gøre folkeskolen i Odense klar til at møde en fremtid, hvor kravene til vores børn og unge ændrer sig hurtigere og hurtigere. I Danmark skal vi leve af vores viden, så vi skal være endnu dygtigere til at kunne forstå andre og omsætte vores indsigt i udvikling af nye produkter, der er efterspørgsel på. At lege er at leve, og derfor skal evnen til at lege, skabe og tænke nyt i høj grad være en del af Fremtidens Skole i vores by. F O R F O L K E S K O L E N I O D E N S E 1. Klar til mere uddannelse efter folkeskolen: Alle elever skal være rustet til mere uddannelse, når de forlader skolen. Det forudsætter, man har haft tilstrækkeligt gode erfaringer med at lære i skolen og er blevet udfordret til det yderste af ens potentiale. Samtidig skal det faglige niveau løftes hos alle, og alle skal træne i at arbejde sammen med andre om at løse opgaver. 2. En del af et fællesskab: Alle børn og unge har godt af at opleve, at deres liv hænger sammen, og at de er med i flere forskellige grupper og stærke fællesskaber, hvor alle er velkomne. Skolen og samfundet omkring skal arbejde sammen om at skabe nogle rammer, der gør det naturligt for børn og unge at bevæge sig mellem store arenaer med mange mennesker, mindre netværk med færre personer og intime fællesskaber. 3. Motiveret hele vejen: Alle elever skal være motiverede for læring gennem hele skoleforløbet, for motivationen er den afgørende drivkraft for deres udvikling og læring. Men det kræver, at eleverne får gode oplevelser med at lære, mens de går i skole, både som nystartede børnehaveklasseelever og når de er blevet teenagere. Derfor vil vi skabe forskellige nye læringsmiljøer, der støtter og udvikler elevernes læring, kreativitet og innovative evner på en vedkommende og levende facon. 4. De voksne går forrest: Alle elever skal møde anerkendende og professionelle voksne i skolen. Lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, skoleledere og andre med tilknytning til eleverne skal arbejde sammen med hver deres styrke og faglighed om at sikre det bedste udgangspunkt for enhver elev. Udvikling og læring sker i et samspil mellem skole, elev og forældre. Det er derfor afgørende, at forældre også tager aktivt medansvar. 2 3 Alle uden undtagelse skal være med på vognen, så vi kan styrke og udvikle det demokratiske fællesskab i Danmark. Vi vil undgå, at kun nogle få trives med de nye krav. Alle er værdifulde og skal opleve succes, uanset om de løser en diktat uden fejl, er skrappe til hjemkundskab, modtager specialundervisning, bor på landet eller i byen. Derfor skal vi møde børnene på deres egne betingelser. De skal inspireres til at tage ansvar for deres eget liv, turde deltage i samfundslivet og være medskabere af fremtidens demokrati. Klassen er helt central i fremtidens folkeskole og udgangspunktet for at kunne udvikle sociale kompetencer. Samtidigt skal der være mulighed for lave holddannelser på tværs af klasser, som imødekommer elevernes forskellige faglige niveau, sociale kompetencer eller forskellige måder at lære på. Forældrene har en vigtig rolle i at sikre trivslen for den enkelte elev og for hele klassen. Derfor skal der være et tæt og aktivt samarbejde mellem forældre og skolen. Skolen skal også fremover skabe engagement hos børn og unge - ikke mindst i de ældste klasser, hvor skoletrætheden ellers risikerer at melde sig. Vi vil skabe miljøer for læring, som kommer alle børn i møde, så de kan udvikle deres egne både faglige, sociale og personlige styrker. Alle børn og unge er forskellige og skal derfor også mødes og udfordres på forskellig vis. For at det skal lykkes, vil vi styrke de faglige miljøer og det tværfaglige samarbejde blandt lærere, pædagoger, skoleledere og andre faggrupper. 3
3 K O N K R E T I S E R I N G Vision - konkretisering Visionen for fremtidens folkeskole i Odense består af fire søjler: 1. Klar til mere uddannelse efter folkeskolen 2. En del af et fællesskab 3. Motiveret hele vejen 4. De voksne går forrest 1. Klar til mere uddannelse efter folkeskolen Alle elever i Odense skal være rustet til mere uddannelse, når de forlader folkeskolen. Men skolen skal mere end blot at formidle fag, for eleverne skal også blive livsduelige mennesker. Allerede i de første linjer af folkeskoleloven bliver det slået fast, at folkeskolen skal give eleverne kundskaber, der forbereder dem til videre uddannelse, giver dem lyst til at lære mere, og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Skolen skal med andre ord også støtte eleverne i deres personlige udvikling, så børn og unge udvikler sig til alsidige personer, der er i stand til at deltage i et dynamisk samfund, præget af demokratiske idealer. Folkeskolen skal udover faglighed klæde eleven på til at kunne handle selvstændigt og indgå i relationer med andre mennesker. 1) med forældrene. Eleverne skal i takt med deres udvikling have flere valgmuligheder og møde forskellige læringsmiljøer, så de løbende træner deres evner til at træffe selvstændige valg og navigere i forskellige netværk. Ungemiljøerne skal understøtte, at de unge bliver parate til tage en ungdomsuddannelse. Etableringen af ungemiljøer skal ske gennem et udvidet samarbejde mellem skoler, gymnasier, erhvervsskoler, andre ungdomsuddannelser, ungdomsskoler, klubber, foreningsliv og lokalområderne. De ældste elever skal have mulighed for at være i læringsmiljøer, hvori forskellige læringsformer og holddannelse indgår. Der skal være bedre muligheder for at vælge præcis de fag boglige, praktiske eller musiskkreative som de unge er motiveret for og efterspørger. Ungemiljøerne skal udvikle de unges evne til at vælge. Derfor er det afgørende, at de elever, som har svært ved at træffe valg, skal understøttes på andre måder, end de elever, der har meget klare mål med livet. 1.1 Faglighed er mere end årstal og grammatik Når de unge er færdige med folkeskolen, bliver de mødt af krav om høj faglighed både på fremtidige uddannelsesinstitutioner og på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at eleverne allerede i de yngste klasser får lagt grundstenene i kernefag som dansk og matematik, så de senere kan bygge yderligere viden oven på. I folkeskolen skal eleverne tilegne sig viden og faglighed, som han eller hun også kan koble med/sammen og anvende i andre fag. De skal kunne opsøge og behandle relevant viden, sætte det ind i nye sammenhænge og opfinde nyt. De skal med andre ord være kreative. 4 5 Undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov og forudsætninger, og ny teknologi f.eks. IT skal inddrages, så eleven får udnyttet sit personlige potentiale. At skolen i højere grad skal arbejde tværfagligt og med temaer end med specifikke enkeltfag. At der skal være fokus på både teori og praksis og koblingen mellem disse. Ungdomsskolen kan på de ældste årgange hjælpe med denne kobling. At der skal være mulighed for, at flere fagpersoner arbejder sammen om at skabe rammerne for læring for eksempel en lærer og en pædagog, en lærer og flere pædagogiske assistenter, eller ved at to lærere underviser samtidigt en såkaldt tolærerordning. At der på skolen skal være fokus på faglige ressourcepersoner for eksempel AKT-vejledere (adfærd, kontakt og trivsel), naturfagsvejledere og læsevejledere. At lærerne kun underviser i det, de er uddannet til, altså fokuserer på deres linjefag. At skolerne skal være store og have flere spor, hvor eleverne bliver tilbudt flere tilvalgsfag, hvor et bæredygtigt fagligt niveau bliver bevaret, og hvor det er lettere at undervise i hold, som kan imødekomme forskellige faglige niveauer, sociale kompetencer eller forskellige måder at lære på. At undervisningen bygger på flere forskellige arbejdsformer og metoder. Det stiller krav til fleksibiliteten både i skolehverdagen, og til hvordan man indretter skolerne fysisk Målrettede miljøer for børn og unge Der skal være helhed og sammenhæng i børn og unges hverdag. For folkeskolen betyder det, at man med fordel kan arbejde med at skabe målrettede miljøer for henholdsvis børn (0.-6. klasse) og unge (7.-9. klasse). Børnemiljøer skal sikre en god og glidende overgang fra børnehus til skole med tryghed, forudsigelighed, kendte rammer og nære relationer som gennemgående værdier. Overgangen skal ske i et tæt samarbejde OECD, The definition and selection of key competencies, HYPERLINK Evne til at relatere til andre mennesker er beskrevet under punktet Alle elever deltager i mangfoldige fællesskaber 1.3 Eleverne skal kunne handle på egen hånd Eleverne skal kunne erhverve sig faglig viden samt være i stand til at sætte spørgsmålstegn ved forudsætningerne for deres læring og viden. Eleverne skal kunne begå sig i mange forskellige fællesskaber og miljøer. Når de står foran en udfordring, skal de kunne finde frem til flere løsninger og afveje for og imod at vælge den ene frem for den anden. Herefter skal de være i stand til at træffe en selvstændig beslutning, tage ansvar for deres handlinger og eventuelt foretage nye til- eller fravalg.
4 At eleverne skal have mere at skulle have sagt, så de bliver trænet i at blive inddraget og have indflydelse. At lærere, pædagoger og ledere skal være opmærksomme på at give klare signaler om, hvornår eleverne har indflydelse på valg, og hvornår de ikke har. At elever og lærere får mulighed for at påvirke og selv skabe spændende læringsmiljøer. 2. En del af et fællesskab Fællesskab er i fokus i visionen for Fremtidens Skole. Det handler om, at eleverne skal indgå i mangfoldige fællesskaber og udvikle sociale kompetencer, altså være i stand til at samarbejde og også finde ud af, hvordan de kan håndtere situationer, hvor de ikke er enige med klassekammeraterne. Det er vigtigt at kunne indgå i fællesskaber, når eleven senere i livet skal begå sig på en ungdomsuddannelse eller arbejdsplads sammen med mange forskellige mennesker. Elever skal kunne relatere sig til andre, arbejde sammen med andre og have evnen til at håndtere og løse uoverensstemmelser og konflikter. Klassen er helt central i fremtidens folkeskole og udgangspunktet for at kunne udvikle sociale kompetencer. For at eleven udvikler de nødvendige kompetencer, skal han eller hun gradvist gennem skoleforløbet blive udfordret ved at deltage i stadig flere og mere komplekse, sociale fællesskaber. Klassen skal derfor ikke være det eneste fællesskab, eleverne arbejder i. De skal også have mulighed for at arbejde sammen i grupper på tværs af f.eks. årgange. Uanset hvilken arbejdsform eleverne befinder sig i, er det vigtigt at huske, at regler og værdier ofte er nødvendige for at kunne fungere trygt og effektivt. Der er forskel på den indre motivation, hvor læringen finder sted, fordi det er sjovt og spændende, og den ydre motivation, hvor læringen finder sted for at opnå for eksempel anerkendelse eller højere karakterer. Indre motivation er langt det mest effektive, men det optimale er en kombination af indre motivation og ydre motivation. Undersøgelser viser, at de yngste elever er meget motiverede for at gå i skole og modtage læring, men at nogle elever mister lysten og motivationen i løbet af deres skolegang. For at bevare gejsten og motivationen skal eleverne også i teenage-årene kunne være glade og af og til juble over deres egen indsats, når de går i skole. Meget tyder på, at man kan øge trivslen og motivationen hos de ældste elever ved at strukturere skoledagen anderledes og bygge alternative læringsmiljøer op for eksempel ved at samle elever fra de ældste klasser i ungemiljøer, mens eleverne i de yngste klasser bliver en del af et børnemiljø. Undersøgelser viser, at hvis eleverne har mulighed for at kunne vælge fag til og fra, gør det dem mere motiverede for at gå i skole generelt. Derfor er det vigtigt, at der i udviklingen af ungemiljøer for elever fra klasse bliver flere muligheder for at foretage til og fravalg i forhold til f.eks. fag. Det er også væsentligt, at elever træner evnen til at træffe valg i de trygge omgivelser, som skolen tilbyder. Evnen til at kunne træffe valg er en vigtig evne at have med sig i voksentilværelsen. I børnemiljøerne vil man fortsat kunne opleve en tryg skolegang, som allerede begynder inden 0. klasse, fordi børnemiljøerne skal samarbejde endnu tættere med dagtilbuddene. Ved at dele op i børne- og ungemiljøer får medarbejderne mulighed for at arbejde fokuseret med en aldersgruppe. Denne specialisering vil kunne have en positiv effekt på eleverne. At skolerne fortsat skal udvikle spændende læringsmiljøer, der fastholder elevernes lyst til at lære. At de ældste elever skal føle sig motiveret ved at få mere indflydelse på deres skolehverdag, så de for eksempel får mere at skulle have sagt, når de skal vælge undervisningsmetoder og indhold. At der skal arbejdes med at etablere ungemiljøer i skolerne enten ved at udvide samarbejdet mellem de forskellige distriktsskoler eller ved at oprette deciderede ungeskoler. At elevernes sundhed og trivsel skal have større opmærksomhed for eksempel ved at indføre mere fysisk bevægelse og sund kost. 6 En generel forudsætning for gode fællesskaber er, at den enkelte oplever sig set, hørt og taget alvorligt, samt at den enkelte oplever at have positiv betydning for fællesskabet. At de yngste elever skal opleve bedre sammenhænge og overgange i deres liv for eksempel ved, at samarbejdet mellem skole og børnehave bliver stærkere. At der skal skabes ungdomsmiljøer i skolerne for eksempel ved at samle udskolingen på bestemte skoler eller samarbejde på tværs af skolerne i distrikterne om udskolingen. At skolerne skal arbejde mere systematisk med at tilbyde og undervise i hold, som kan tage udgangspunkt i både faglige, sociale og læringsmæssige hensyn. At arbejdet med at udvikle sociale kompetencer skal være en fast og integreret del af undervisningen. At alle skal samarbejde om at skabe sammenhæng og en fælles tænkning i skolelivet, i klubberne, i fritidslivet og i resten af det omgivende samfund som for eksempel på virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne. At der skal gøres mere for at få de ældste elever i udskolingen til at deltage i så mange tilbud som muligt for eksempel ungdomsskolens almene undervisning, ungdomsklubberne og foreningstilbud. Her lærer de unge at aflæse nye sociale koder og at takle overgange til nye sammenhænge Motiveret hele vejen Trivsel, sundhed og motivation skal der til, for at eleverne er parate til at lære. Hvis eleverne trives og er sunde, er der større sandsynlighed for, at de er motiverede for at lære.
5 4. De voksne går forrest For at støtte hver enkelt elev bedst muligt i hans eller hendes helt personlige udvikling skal de mange professionelle voksne på og omkring skolen arbejde tættere sammen. Og det samarbejde, som lærere, pædagoger, socialrådgivere, pædagogmedhjælpere, sundhedsplejersker, uddannelsesvejledere og psykologer allerede har, skal de intensivere. Da udvikling og læring sker i et samspil mellem skole, elever og forældre, er det afgørende, at forældrene tager et aktivt medansvar. Forældre og professionelle voksne indgår i et ligeværdigt samarbejde med respekt for parternes forskellige roller og kompetencer. Omdrejningspunktet er den enkelte elevs muligheder for at udvikle sig både individuelt og som en del af et fællesskab. Derfor har forældrene et medansvar for klassens trivsel. Lærerne spiller en afgørende rolle i skolen, hvor de både sørger for, at den faglige undervisning er af høj kvalitet, og at der er tilpas ro og en tryg atmosfære i klasserummet. Samtidig sørger de med deres evne til at skabe relationer til eleverne for, at alle kan komme til orde og blive set. Men for at bevare skarpheden er det nødvendigt, at alle professionelle voksne på en skole får tilbud og reel mulighed for at deltage i efter- og videreuddannelse, uanset om de er lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere eller ledere. En kompetent skoleledelse er en grundlæggende forudsætning for, at fremtidens skole kan lykkes, og derfor skal ledelsen på de enkelte skoler have både ansvaret, redskaberne og det nødvendige råderum til at udøve ledelse lokalt. At skolen skal tage udgangspunkt i den konkrete elev eller elevgruppe og i den konkrete problemstilling, inden der bliver sat fagfolk med den rigtige baggrund og personlighed på opgaven. At skolen skal øge mulighederne for kollegial faglig sparring i hverdagen. At faggrupperne skal udvide deres faglige samarbejde på tværs, så de professionelle voksne til fordel for eleverne kan byde ind med hver deres faglighed. At lærerne og andre fagfolk bevarer eller får mulighed for at genskabe deres autoritet. At fremtidens skole er en heldagsskole for elever, lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere og andre professionelle i skolen. At der gennem hele skoleforløbet fortsat skal være fokus på samarbejde og dialog mellem skole og forældre. At skole og forældre løbende stemmer deres forventninger til hinanden af. Vedtaget af Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune December 2010
2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereVores mission og vision i. altid i bevægelse-
Vores mission og vision i altid i bevægelse- 1 MISSION OG VISION Missionen er Landsbyordningens overordnede opgave. Visionen er udtryk for den retning, som Landsbyordningen ønsker at udvikle sig hen imod.
Læs mereDebat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?
Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereStrategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereLæring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune
Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange
Læs mereSkolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole
Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereRanders Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid
Randers Kommune Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Forord: Den politiske styregruppe for fremtidens skolevæsen har udvalgt og godkendt de bærende principper eller grundlaget
Læs mereVelkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereDet er sejt at være dygtig en sammenhængende børne- og ungepolitik
UDKAST Det er sejt at være dygtig en sammenhængende børne- og ungepolitik For perioden 2019-2022 Godkendt af Byrådet den xx Forord I Fredensborg Kommune mener vi, at alle børn skal have mulighed for at
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereHanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Læs mereSTATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs mereBØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET
2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereDagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008
Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal
Læs mereKorsvejens Skoles Vision
Korsvejens Skoles Vision Det er Korsvejens skole ønsker at tænke som en samlet institution anerkende og respekterer medarbejderes opgaver og kompetencer ligeværdigt alle skolens børn udvikler deres faglige,
Læs mereDen sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin
Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereVi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017
Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereBØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber
BØRNE- & UNGEPOLITIK Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber vi venskaber er udarbejdet i samarbejde med børn og unge, forældre, medarbejdere, foreninger, erhvervslivet
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør
BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereVærdisæt for Tingbjerg Skole
Værdisæt for Tingbjerg Skole Skolens vision Skolen hvor hvert barn gennem læring og trivsel udvikler sig i et trygt og mangfoldigt fællesskab. Her danner barnet de bedst mulige forudsætninger for sin fremtid
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereBørne- og skolepolitikkens indsatshus
Børne- og skolepolitikkens indsatshus De 4 indsatsområder Indsatsområderne tager afsæt i større udfordringer, der bedst løses i samarbejde mellem flere parter, eller som har særlig faglig eller politisk
Læs mereHERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK
HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2018-2022 INDLEDNING Formålet med Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik er at sætte ramme og retning for udviklingen af livsduelige børn og unge. Alle skal have
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs merePædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense
Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense side 1 af 9 Indhold Indledning...2 Ansættelsesudvalg...2 Tidsplan...2 Nordfyns Kommune...3 Ledelsesstruktur...5
Læs mereTranegårdskolens vision og værdigrundlag
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereOpdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018
Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en
Læs merePædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense
Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense side 1 af 9 Indhold Indledning...2 Ansættelsesudvalg...2 Tidsplan...2 Nordfyns Kommune...3 Ledelsesstruktur...5
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereBorgermøde Rådhushallen 20. september 2010
Borgermøde Rådhushallen 20. september 2010 1 Skolernes kapacitet Skoleområdet får tildelt midler pr. elev, uanset om der er mange eller få i klasselokalet Hvis vi bevarer det samme høje antal klasser som
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereHøringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereUdkast til Ungestrategi Bilag
Udkast til Ungestrategi Bilag 1 16.12.2014 INDLEDNING Gladsaxe skal være et attraktivt sted at bo og leve for unge. De unge er forskellige og har individuelle behov og ønsker, der afhænger af deres personlighed,
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereNy Nordisk Skole - Bare et mindset? Espergærde Skole
Ny Nordisk Skole - Bare et mindset? Målene for Ny Nordisk Skole: 1. Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereIndholdsfortegnelse. Forslag til ændringer på baggrund af høringsproces. Høringsudkast. 1. Dagtilbud er rammen om børns læring fra de er helt små
Sammenhængende børnepolitik En stærk næste generation i Lolland Kommune Revideret på baggrund af høringsproces, maj 019 Indholdsfortegnelse Høringsudkast Forslag til ændringer på baggrund af høringsproces
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
06.01.2017 HØRINGSFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2017 2020 1 FORORD Det er med stor glæde, at jeg på vegne af Børne- og Skoleudvalget kan præsentere en ny sammenhængende børne- og ungepolitik, der skal
Læs mereKandidat til skolebestyrelsesvalget ved Sjørring Skole 2010
Anni Lukassen Mellemvej 6, 7700 Thisted Magnus 2. klasse, Johanne 4. klasse og Lasse 6. klasse. Forældreråd i 4. og i 6. klasse. Tidligere været i forældrebestyrelsen. Skolen er børnenes arbejdsplads,
Læs mereSkolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse
Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereSkolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION
Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen
Læs mereFremtidens skole: Alle elever skal udfordres
Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.
Læs mereMål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv
Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereLÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereEn sammenhængende BØRNE- OG UNGEPOLITIK
En sammenhængende BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2017 2020 2 Fællesskaber IND- HOLD 3 Forord 4 Børnene er fremtiden 5 9 Læring og dannelse Det mangfoldige, forpligtende forældresamarbejde 10 Børnenes og de unges
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereStrategi for Løgstør Skole
Strategi for Løgstør Skole 1.0 Forord Vi ønsker med denne strategi at tydeliggøre vores visioner for Løgstør Skole. Visionerne skal ses i tæt kobling med skolens værdigrundlag og skolens kommunikationsstrategi.
Læs mereAfdelingsleder Sletten Skole. Job- og Kravprofil
Afdelingsleder Sletten Skole Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 3 Nordfyns Kommune... 3 Ledelsesopgaven... 5 Lederprofil... 6 Ansættelsesvilkår... 6 1 Sletten
Læs mereSkolepolitik for Samsø Kommune
Skolepolitik for Samsø Kommune Indholdsfortegnelse Forord Indledning Værdigrundlag Seks skolepolitiske temaer Opfølgning på resultater Forord Enhver skolepolitik bærer præg af den tid, hvori den er skrevet.
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereGRUNDLAG. for det fritids- og ungdomspædagogiske arbejde. Grundlaget indeholder konkrete mål, midler og metoder for det fritidsog ungdomspædagogiske
Grundlaget indeholder konkrete mål, midler og metoder for det fritidsog ungdomspædagogiske arbejde i Fredericia kommune 2017 GRUNDLAG for det fritids- og ungdomspædagogiske arbejde www.fredericia.dk 2
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mere