Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej Silkeborg. Naturforvaltning J.nr. NST Ref. damoe Den 4.

Transkript

1 Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej Silkeborg Naturforvaltning J.nr. NST Ref. damoe Den 4. februar 2016 Sendt pr. mail til: teknisk@silkeborg.dk Bemærkning til forslag til Kommuneplantillæg 39, Landsbyen Sejling Naturstyrelsen har ikke indsigelse til planforslaget, men vil tilknytte følgende bemærkning: Bilag IV-artrer Der anføres på s. 20, at Hvis der undersøges for dette og tages hensyn til arterne i bebyggelsesplanerne vil lokalplanen kunne udnyttes uden at det har negativ indvirkning på bilag IV arter. Her vil vi gerne tilføje, at det skal sikres, at beskyttelsesbestemmelserne for bilag IV-arter overholdes, inden planen kan igangsættes. Beskyttelsen af bilag IV-arter består i en levestedsbeskyttelse og en individbeskyttelse. De danske regler herom findes i henholdsvis naturbeskyttelsesloven, jagt- og vildtforvaltningsloven og artsfredningsbekendtgørelsen. Levestedsbeskyttelsen: naturbeskyttelseslovens 29 a, stk. 2 og jagt- og vildtforvaltningslovens 6a, stk. 1 (forbud mod at beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder) Individbeskyttelsen: naturbeskyttelseslovens 29 a, stk. 1 og jagt- og vildtforvaltningslovens 7, stk. 1 (forbud mod forsætlig forstyrrelse) artsfredningsbekendtgørelsens 10, stk. 1, nr. 1 (forbud mod alle former for forsætlig indfangning eller drab) Med venlig hilsen Dana Østergaard Civilingeniør Tlf damoe@nst.dk Naturstyrelsen Haraldsgade 53 [Postnr.] [Postdistrikt] Tlf Fax CVR EAN

2 Jannie Esmann Mikkelsen (14759) Emne: VS: Bemærkning til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan Vedhæftede filer: Signaturbevis.txt Fra: Hanne Klit Johansen Sendt: 13. januar :08 Til: (F0141) Emne: Bemærkning til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan Kære Silkeborg Kommune Erhvervsstyrelsen gør ikke indsigelse mod kommuneplantillæg nr. 39, da ændringen indholdsmæssigt ikke er i strid med de statslige interesser. Vi har dog et par bemærkninger, som I kan overveje, om I vil indarbejde i den endelig plan. Formelt skal området være udlagt som lokalcenter eller bymidte, for at muliggøre planlægning for mere end en enkeltstående butik. Så vidt vi kan se er der ikke udlagt et lokalcenter i Sejling i kommuneplanrammen eller i kommuneplanens retningslinjer. I bør derfor udlægge området som lokalcenter ved at ændre retningslinjerne for detailhandel. I er naturligvis velkomne til at ringe, hvis I har spørgsmål til dette. Med venlig hilsen Hanne Klit Johansen Arkitekt ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Telefon: Direkte: ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Pas på miljøet udskriv kun denne e mail hvis det er nødvendigt. OBS! Det bemærkes, at der i forbindelse med dannelsen af en ny regering ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er sket en ressortomlægning, hvorefter sager vedrørende rammer for et områdes fysiske udvikling, herunder planloven, sommerhusloven (samt campingreglement) og kolonihaveloven, er overført til Erhvervs og Vækstministeriet. Kontakt undertegnede for evt. spørgsmål i denne forbindelse. 1

3 Jannie Esmann Mikkelsen (14759) Fra: Peter Mohr Christensen Sendt: 11. februar :47 Til: (F0141) Emne: Vedr. lokalplanforslag for landsbyen Sejling Silkeborg Kommune 2016 Teknik- og Miljøafdelingen Søvej Silkeborg 11. februar Vedr. lokalplanforslag for landsbyen Sejling. Museum Silkeborg har ingen indsigelser til lokalplanforslaget Undertegnede har foretaget en arkivalsk kontrol af det kommende lokalplanområde og kan oplyse, at der kun er registreret et enkelt fortidsminde i lokalplanområdet (se nedestående plan). Ved sb.nr. 9 blev der under udgravning til et fiske- og plantebassin i en villahave stødte man på en mindre grube med ca. 50 lerkarskår fra flere forskellige kar fra ældre romersk jernalder. Dette er sandsynligvis spor efter landsbyens forhistoriske forgænger. Registrerede fortidsminder i området ved Sejling. Sejling er en gammel landsby og kendes fra et dokument fra 1452, hvor den kaldes Seyling. Landsbyen er dog sandsynligvis væsentlig ældre, idet den romanske kirke er bygget allerede i tallet. Kirken har 1500-tallet fået et tårn. Ligeledes peger stednavneforskningen på en ældre oprindelse. Endelsen -ing dateres traditionelt til jernalderen muligvis tiden før Kristi fødsel. I landsbyens centrale del er der flere stående huse fra før 1900 som for eksempel præstegården fra Da fundamenterne i disse huse sjældent er gravet dybt ned, har flere museer har med held fundet ældre faser, helt tilbage til middelalderen, indeni/under de eksisterende bygninger. I tilfælde af væsentlige ændringer som f.eks. 1

4 udgravning til kælder, støbning/sænkning af gulv eller nedrivning og nybygning bør museet høres/kontaktes inden anlægsarbejdet begyndes. Forud for byggemodning til industri i Hårup øst for Silkeborg har museet foretaget forundersøgelser og efterfølgende udgravninger i og omkring den gamle Hårup Landsby. Dette har resulteret i flere gårde fra middelalderen og frem til i dag. Dette har bidraget til både den lokale og den nationale viden om landsbyernes udviklingshistorie. Der foreligger stor sandsynlighed for, at de berørte arealer i Sejling gemmer på lignende arkæologiske levn. Original 1kortet og de høje målebordsblade (se herunder) viser bebyggelsessituationen henholdsvis omkring år 1800 og tilbage i tid samt sidste halvdel af 1800-tallet. Som det fremgår af de to kort er der bevaret meget lidt af bebyggelsen fra før år 1800, mens det ser bedre ud for 1800-tallets bebyggelse. Det er dog ikke ensbetydende med, at sporene fra før år 1800 er helt forsvundet. Således har museet forud for byggemodning til industri i Hårup øst for Silkeborg foretaget forundersøgelser og efterfølgende udgravninger i og omkring den gamle Hårup Landsby. Udgravningerne afdækkede flere faser af gårdene i landsbyen strækkende sig fra middelalderen og frem til i dag. Dette har bidraget til både den lokale og den nationale viden om landsbyernes udviklingshistorie. Der foreligger stor sandsynlighed for, at de berørte arealer i Sejling gemmer på lignende arkæologiske levn. Original 1 kort over Sejling. Kortet er tegnet i 1805 og viser dermed 1700-tallets bebyggelsessituation i landsbyen. 2

5 Målebordsblade over Sejling. Kortene er tegnet i perioden og viser dermed 1800-tallets bebyggelsessituation i landsbyen. Høje Delområde I Området er præget af moderne udstykninger, og det må formodes, at der kun på ikke bebyggede arealer vil være mulighed for bevarede fortidsminder. Delområde II De centrale dele af dette område indeholder den gamle/oprindelige del af landsbyen, og her vil der være mulighed bevarede fortidsminder under og omkring de eksisterende bygninger. Delområde III På området ligger en eksisterende virksomhed, og det må forventes at eventuelle anlæg under bygningerne vil være ødelagte. Det kan dog ikke afvises, at der er bevaret fortidsminder under de ikke bebyggede områder. Nærheden til kirken gør dette område interessant. Blandt andet vil man her kunne støde på gruber til klokkestøbning, spor efter kirkelader til opbevaring af bøndernes tiende samt selvfølgelig spor efter tidligere faser af landsbyen. Delområde IV Dette område indeholder den gamle/oprindelige del af landsbyen, og her vil der være mulighed bevarede fortidsminder under og omkring de eksisterende bygninger. Delområde V Dette område indeholder den gamle/oprindelige del af landsbyen, og her vil der være mulighed bevarede fortidsminder under de eksisterende bygninger. Delområde VI På området ligger en eksisterende virksomhed, og det må forventes at eventuelle anlæg under bygningerne vil være ødelagte. Det kan dog ikke afvises, at der er bevaret fortidsminder under de ikke bebyggede områder. Delområde VII Dette område indeholder den gamle/oprindelige del af landsbyen, og her vil der være mulighed bevarede fortidsminder under og omkring de eksisterende bygninger. Delområde VIII Området anvendes/kan anvendes til grønt fælles areal, og er kun i ringe grad bebygget. Der vil derfor være mulighed bevarede fortidsminder på arealet. Ved udstykning og tilladelser til nedrivning/nybygninger (Delområde II, III, IV, V, VI, VII og VIII) bør der foretages forundersøgelser inden anlægsarbejdet går i gang. 3

6 På baggrund af det ovennævnte vurderes det, at det er meget sandsynligt, at det kommende lokalplanområde rummer yderligere, skjulte fortidsminder, der vil kunne kræves undersøgt i henhold til Museumslovens 27. Museum Silkeborg anbefaler derfor, at museet foretager prøvegravninger på lokalplanområdet inden eventuelle anlægsarbejderne starter, således at det kan afklares, om der findes forhistoriske eller middelalderlige anlægsspor, der kræver nærmere undersøgelse. En sådan prøvegravning er frivillig, men vil kunne sikre at Museumsloven ikke overtrædes. Samtidig sikrer den mod at påbegyndte anlægsarbejder skal standses, hvis der fremkommer skjulte fortidsminder, med forsinkelse og fordyrelse af byggerierne til følge. Skulle der evt. være spørgsmål, står Museum Silkeborg naturligvis til rådighed. Med venlig hilsen Peter Mohr Christensen Museumsinspektør Mob pmc@silkeborgmuseum.dk MUSEUM SILKEBORG HOVEDGÅRDEN Hovedgårdsvej 7 DK8600 Silkeborg Tel

7 2. marts 2016 Til Silkeborg Byråd Søvej Silkeborg Høringssvar angående Lokalplan for landsbyen Sejling Bevaringsforeningens bestyrelse har ofte opfordret til bevarende lokalplaner for lokalsamfundene i Silkeborg kommune, så vi er naturligvis begejstrede for en bevarende lokalplan for Sejling, hvor nyt byggeri afpasses til de bevaringsværdige bygninger og helheder i landsbyen. Det ville være rigtig godt om arbejdet med bevarende lokalplaner fortsætter andre steder, så landsbyerne bevarer deres identitet samtidig med at der sker udvikling. Det kan tilflyttere og turister lide! Det er godt at se, at der er beskyttende bestemmelser for Sejling præstegård fra 1856, der er vurderet til save 3. Vi er spændt på, hvad der sker ved Sejlinggård på Sejlingvej 13D. Ifølge byggesagslisten for dec. er der den 3.dec. givet tilladelse til at nedrive bygning BBR nr.4, Sejlingvej 13D. Det er jo efter stormen Gorm, men den 16.dec. bliver der givet tilladelse til nedrivning af Sejlingvej 13 D uden at komme nærmere ind på hvilke bygninger. Der er i lokalplanen gode bestemmelser for bevaring af gårdanlægget, hvor vi synes det kunne være spændende med boliger i driftsbygningerne med bevaring af kampestenssoklen og den karakteristiske gavl. Det vil være uheldigt, hvis der bliver revet ned uden at der sker noget. Er der nogen sikkerhed for, at der vil blive opført nye bygninger, som foreslået i lokalplanen? Til slut en opfordring til at give tilskud til at renovere bygninger oprindeligt og med oprindelige materialer. Sejlingvej 13D blev vurderet højt i kommuneatlasset fra 2000, men ejere har ikke vedligeholdt bygningerne, og det er hvad der kan ske, hvis ejerne af de bevaringsværdige bygninger ikke får lidt støtte. Med Venlig Hilsen Else Marie Lindblom Formand for Bevaringsforeningen For Silkeborg Kommune Elsemarie.lindblom@gmail.dk Tlf Else Marie Lindblom formand Grauballe Gudenåvej 16 st Silkeborg Tlf: Vagn Brostrup Jensen næstformand Teglværksvej Gjern Tlf: Jytte Thorndahl kasserer Johannes Jensensvej 19, Toustrup 8641 Sorring Tlf: Poul Færk Magnussen sekretær Drewsensvej 70, Silkeborg Tlf: Aksel Lindballe best.medlem Johannes Jensensvej 19, Toustrup 8641 Sorring Tlf:

8 Sejling den 21. februar Kommentar til lokalplan Sejling. Som ejer af Lemmingvej 6, matr. nr. 4f har vi følgende kommentarer til den lokalplan der er fremlagt i høring. Kommentarer er drøftet med Jannie E. Mikkelsen, Silkeborg Kommune den 11. februar 2016, og vi er enige i de punkter der en anført i mødenotat af 11. februar 2016 med tilhørende skitse. I forhold til forslaget har vi således følgende kommentarer, der også fremgår af nævnte mødenotat: Vi ønsker bestemmelsen om, at område IV skal udstykkes efter en fælles plan ændret, således at ejendommene Lemmingvej 4 og Lemmingvej 6 kan udstykkes, hver for sig. Vi kan acceptere, at den nordlige del af ejendommen også kaldet Toften kan udstykkes og at der jf. skitse til mødenotat udpeges grønt areal, der ikke kan bebygges. Det skal afklares om placering af kloakledninger på Toften vil have noget betydning for lokalplan. Som påvist ved mødet den 11.februar 2016 vil der i vinterhalvåret være så meget vand i vandhullet, at der ikke kan etableres sti mellem vandhul og dige. Der er derfor foreslået at sti forløbet ændres, således at stien ved passagen af vandhullet løber på østsiden af diget. De 2 bygninger, der mangler på kortbilag skal tilføjes. Med venlig hilsen Astrid og Peter Bernth.

9 Tegnestue ApS Lyngbygade 8 DK-8600 Silkeborg Tlf.: (+45) info@salomonsson.dk

10

11