Bilag 1 - Regulativændringer

Transkript

1 Bilag 1 - Regulativændringer Læsevejledning For at forenkle læsningen af de foreslåede regulativændringer, er kun paragraffens overskrift og de ændrede afsnit taget med, dvs. ikke hele paragraffen fremgår. Se bilag 2 og 3 for de foreslåede regulativer i deres helhed. 1 Regulativ for husholdningsaffald 1.1 WEEE De foreslåede ændringer vedrører: I praksis er alt relevant elektronikaffald omfattet af producentansvarsordningen og falder dermed ind under betegnelsen WEEE (Waste og Electric and Elektronic Equipment). Derfor foreslås alle definitioner og henvisninger til en distinktion imellem begreberne elektronikaffald og WEEE, at udgå. Definitionen i elektronikaffaldsbekendtgørelsen, som der henvises til i affaldsbekendtgørelsen, betragtes således som dækkende. By- og Miljøudvalget besluttede 27. april 2015 at etablere en beholder ordning til småt elektronik for etageejendomme med mere end 20 lejligheder. Forslag til konkret formulering af denne ordning er skrevet ind i regulativforslaget. Kommunalbestyrelsen besluttede den 7. december 2015, efter indstilling fra By- og Miljøområdet, at etablere en boks til farligt affald og småt elektronik for villaer og mindre etageejendomme. Forslag til konkret formulering af denne ordning er skrevet ind i regulativforslaget. I tillæg til de nye ordninger afhentes WEEE fortsat i forbindelse med storskraldsafhentningen. Forslag til kort beskrivelse af denne ordning er også ny. Med indførelsen af en boksordning og en 140 liter beholder til elektronik, er det relevant at henvise til de generelle regler for beholdere, som er beskrevet under paragraffen om papir, hvor der tidligere blev henvist til storskraldsordningen. Det foreslås at betegnelsen WEEE-affald ændres til WEEE. Waste betyder affald, så der er tale om dobbeltkonfekt, når vi skriver WEEE-affald. Ændringen er alene redaktionel. 3 Definitioner Definitioner I øvrigt benyttes følgende definitioner, som er specifikke for Frederiksberg Kommune: 1. Restaffald: Restaffald er dagrenovation eller dagrenovationslignende affald og småt forbrændingsegnet affald, der er blandet sammen. I øvrigt benyttes følgende definitioner, som er specifikke for Frederiksberg Kommune: 2. Elektronikaffald: Affald fra elektriske og elektroniske produkter. 3. Restaffald: Restaffald er dagrenovation eller dagrenovationslignende affald og småt forbrændingsegnet affald, der er blandet sammen Sortering på genbrugspladsen(-erne) Sortering på genbrugspladsen(-erne) 19.1 Hvad er WEEE Hvad er WEEE Elektronikaffald fra husholdninger, som ikke er omfattet af producenternes ansvar, jf. elektronikaffaldsbekendtgørelsen, skal afleveres på en genbrugsplads anvist af kommunen. 1

2 WEEE betegner elektronikaffald, der er omfattet af producentansvaret, mens elektronikaffald betegner alt elektrisk og elektronisk udstyr generelt. Praktisk taget alt elektronikaffald, der almindeligvis forekommer i husholdninger er WEEE Beskrivelse af ordningen Ordningen for WEEE er en indsamlingsordning, der er organiseret som en henteordning. WEEE kan afleveres på følgende måder: Boks til farligt affald og småt elektronik Villaer og rækkehuse har fået udleveret en boks til farligt affald og småt elektronik. Boksen tømmes i forbindelse med storskraldsafhentningen. Mindre ejendomme og institutioner kan få en tilsvarende boks, der tømmes ved bestilling. Beskrivelse af ordningen Ordningen for WEEE-affald er en indsamlingsordning, der er organiseret som en henteordning. Elektronikaffald afleveres i forbindelse med storskraldsindsamlingen, hvorfor der vedrørende nærmere beskrivelse ordningen m.v. henvises til Elektronikaffald skal holdes adskilt fra det øvrige storskrald. 140 liter beholder til småt elektronik Ejendomme med 20 eller flere lejligheder og større institutioner kan få en 140 liter beholder til småt elektronik. Beholderen tømmes hver 4. uge. Storskrald WEEE, herunder elektronik der er for stort til at være i boksen eller beholderen, kan afleveres i forbindelse med indsamling af storskrald jf Beholdere Vedrørende bestemmelser om beholdere henvises til Kapacitet for beholdere Vedrørende bestemmelser om kapacitet for beholdere henvises til Anbringelse af beholdere Villaer og rækkehuse Den udleverede boks sættes ud til tømning i forbindelse med storskraldsindsamlingen. Boksen skal være synlig fra vejen, og så vidt muligt stå indenfor skel. Borgeren skal hurtigst muligt efter tømning, stille boksen tilbage på egen grund, hvor det har været nødvendigt at stille den udenfor. Beholdere Indsamlingen af elektronikaffald sker efter de samme bestemmelser, som gælder for indsamling af storskrald, jf Kapacitet for beholdere Indsamlingen af elektronikaffald sker efter de samme bestemmelser, som gælder for indsamling af storskrald, jf Anbringelse af beholdere Indsamlingen af elektronikaffald sker efter de samme bestemmelser, som gælder for indsamling af storskrald, jf

3 Etageejendomme Afhentningssted for ejendomme institutioner, hvor boksen til farligt affald og skal stilles ud til tømning, skal godkendes af By- og Miljøområdet, før der kan udleveres en boks. I øvrigt henvises til Anvendelse og fyldning af beholdere Vedrørende bestemmelser om anvendelse og fyldning af beholdere henvises til Renholdelse af beholdere Vedrørende bestemmelser om renholdelse af beholdere henvises til Afhentning af WEEE Der gælder de samme bestemmelser for afhentning af WEEE i beholdere, som for afhentning af papir. Bestemmelserne fremgår af Anvendelse og fyldning af beholdere Indsamlingen af elektronikaffald sker efter de samme bestemmelser, som gælder for indsamling af storskrald, jf Renholdelse af beholdere Indsamlingen af elektronikaffald sker efter de samme bestemmelser, som gælder for indsamling af storskrald, jf Afhentning af WEEE Indsamlingen af elektronikaffald sker efter de samme bestemmelser, som gælder for indsamling af storskrald, jf WEEE kan endvidere afleveres i forbindelse med indsamling af storskrald jf Øvrige ordninger Øvrige ordninger Elektronikaffald fra husholdninger, som ikke er omfattet af producenternes ansvar, jf. elektronikaffaldsbekendtgørelsen 3, nr. 2, litra b, skal afleveres på en genbrugsplads anvist af kommunen. 1.2 Farligt affald De foreslåede ændringer vedrører: Der findes ikke længere en liste med de mest almindelige farlige produkter af hjemmesiden. I stedet findes en generel interaktiv sorteringsguide til alle typer affald. Det vurderes ikke at være nødvendigt at henvise til denne guide i regulativet og sætningen foreslås derfor at udgå. By- og Miljøudvalgets besluttede den 27. april 2015, at indfase skabe til farligt affald, hvor beboerne hver især har adgang med ejendommens nøgle. Derfor er det ikke længere viceværten eller en anden udpeget person, der alene forestår indsamlingen, hvorfor dette foreslås skrevet ud af regulativet. Kasser i skabet til farligt affald foreslås flyttet til 18.6 om anbringelse af beholdere. Det er ikke et krav at alt farligt affald lægges i kasserne. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at regulativet påbyder brug af kasserne. Omvendt kan det være problematisk hvis kasserne helt udgår fra regulativet i og med at det da vil være svært at håndhæve, at kasserne er kommunens ejendom som stilles til rådighed for borgerne i lighed med alt andet affaldsmateriel. Man må således ikke tage kasserne ud og benytte dem til noget andet. 3

4 Kommunalbestyrelsen besluttede den 7. december 2015, efter indstilling fra By- og Miljøområdet, at tilkaldeordningen for farligt affald udgår og erstattes af boks til farligt affald og småt elektronik. Beskrivelse af ordningen udgår derfor. Som konsekvens af indførelsen af boks til farligt affald og elektronik, hvor man også kan aflevere batterier, er offentligt opstillede beholdere til batterier og muligheden for at placere batterier i en pose på låget af beholderen til papir, blevet afskaffet. Forslag til formulering af de ordninger for batterier som fortsat findes, fremgår af forslaget Hvad er farligt affald Hvad er farligt affald Der forefindes en liste over de mest almindelige stoffer og produkter, der skal indsamles som farligt affald efter nærværende bestemmelser på kommunens hjemmeside Beskrivelse af ordningen Boks til farligt affald og småt elektronik Villaer og rækkehuse har fået udleveret en boks til farligt affald og småt elektronik. Boksen tømmes i forbindelse med storskraldsafhentningen. Mindre ejendomme og institutioner kan få en tilsvarende boks, der tømmes ved bestilling. Beskrivelse af ordningen Viceværten eller den af grundejer udpegede person forestår indsamlingen af farligt affald fra ejendommen eller bebyggelsen og har ansvar for, at affaldet opbevares forsvarligt i et af kommunen udleveret, aflåst opbevaringsskab eller andet aflåst rum. Affaldet må ikke stå frit tilgængeligt. Affaldet skal desuden stå i kasser, som udleveres af kommunen. Tilkaldeordning Husstande kan 2 gange årligt bestille afhentning af farligt affald fra egen adresse hos kommunen. Der kan maksimalt afleveres 25 liter farligt affald pr. gang Anbringelse af beholdere Villaer og rækkehuse Den udleverede boks sættes ud til tømning i forbindelse med storskraldsindsamlingen. Boksen skal være synlig fra vejen, og så vidt muligt stå indenfor skel. Borgeren skal hurtigst muligt efter tømning, stille boksen tilbage på egen grund, hvor det har været nødvendigt at stille den udenfor. Husstande i ejendomme, der har et skab til farligt affald, kan ikke benytte tilkaldeordning til indsamling af farligt affald. Anbringelse af beholdere Placering af skabe til farligt affald skal godkendes af By- og Miljøområdet, før ejendommene kan få opstillet et skab. I øvrigt vedrørende bestemmelser om anbringelse af beholdere henvises til Etageejendomme Placering af skabe til farligt affald skal godkendes af By- og Miljøområdet, før ejendommene kan få opstillet et skab. I skabet findes to kasser, hvori det farlige affald kan placeres. 4

5 Afhentningssted for ejendomme og institutioner, hvor boksen til farligt affald skal stilles ud til tømning, skal godkendes af By- og Miljøområdet, før der kan udleveres en boks. I øvrigt henvises til Afhentning af farligt affald Villaer og rækkehuse Villaer og rækkehuse har fået udleveret en boks til farligt affald og småt elektronik. Boksen tømmes hvis den stilles ud i forbindelse med storskraldsafhentningen. Etageejendomme Mindre ejendomme og institutioner kan få en boks til farligt affald og småt elektronik. Boksen tømmes ved bestilling. Større ejendomme kan få et skab til farligt affald. Når den indsamlede mængde farligt affald maksimalt er 25 liter, kontakter viceværten eller en af grundejer udpeget person kommunen, der sørger for afhentning og transport af affaldet. Afhentning af farligt affald Skab til farligt affald Når den indsamlede mængde farligt affald maksimalt er 25 liter, kontakter viceværten eller den af grundejer udpegede person kommunen, der sørger for afhentning og transport af affaldet. Tilkaldeordningen I forbindelse med tilkaldeordningen, foretager husstanden bestilling inden for de til rådighed værende tider, bestående af intervaller på 2 timer, hvor afhentningen skal foregå. Afhentning sker på hverdage i tidsrummet kl Den af kommunalbestyrelsen valgte transportør afhenter husstandens farlige affald inden for det aftalte tidsrum. Husstanden bringer selv det farlige affald til gadedør, hvor det personligt afleveres til transportøren. Farligt affald må ikke henstilles uden opsyn ved gadedør, i ejendommens opgang m.v Batterier kan afleveres i beholdere til batterier ved standpladser på etageejendomme, i bokse til farligt affald og elektronik i villaer og tilmeldte mindre etageejendomme, i skabe til farligt affald der er opstillet på mange større ejendomme, samt i batteribokse der er opstillet i en række butikker og offentlige institutioner såsom bibliotekerne. Batterier kan afleveres i de af kommunen opsatte bokse ved containere til glas i det offentlige rum, i bokse ved standpladser på ejendomme, i klare plastposer placeret oven på beholdere til papir i villaer, i skabe til farligt affald, samt i batteribokse der er opstillet i en række butikker. 1.3 Bioaffald og madaffald De foreslåede ændringer vedrører: En ny paragraf ( 24) foreslås tilføjet regulativet med henblik på at beskrive ordningen for bioaffald i villaer og rækkehuse, der har kørt som forsøg. Ordningen foreslås regulativfastsat og gjort til en fast ordning fra primo Bestemmelsen i 24.1 om at grene kan afleveres i bundter der lægges ud i skel er med vilje formuleret meget åbent fordi det endnu ikke er aftalt hvorvidt bundterne skal tages med som bioaffald, restaffald eller haveaffald. Endnu en ny paragraf ( 25) foreslås tilføjet med henblik på at beskrive forslag til en helt ny ordning for madaffald i etageejendomme. Ordningen foreslås at træde i kraft pr. 1. marts Indførelse af ordninger for bioaffald og madaffald repræsenterer miljømæssigt set et bedre alternativ til kompostering. Det skyldes bl.a. at det indsamlede affald bioforgasses, dvs. varmen fra 5

6 komposteringsprocessen udnyttes til energi, hvilket ikke sker ved hjemmekompostering. Omvendt foreslås muligheden for at hjemmekompostere fastholdt som en frivillig ordning, idet det kan være hensigtsmæssigt for nogle at bruge kompost til jordforbedring på egen grund. Derfor foreslås at muligheden for at hjemmekompostere kun fremgår under paragrafferne for haveaffald og bioaffald. Således foreslås det at bortfalde under paragraffen for restaffald. Som konsekvens af ordninger for bioaffald og madaffald forventes, at behovet for kapacitet til restaffald vil falde. Endvidere forventes det, at behovet for hyppige tømninger af restaffald vil falde i og med at store dele af det forrådnelige affald vil flytte over i de to nye ordninger. Det foreslås at regulativet omformuleres med henblik på at give mulighed for 14 dages tømning af restaffald i stedet for den nuværende ugentlige tømning. Som konsekvens af ordningen for bioaffald for villaer og rækkehuse, er der ikke længere en separat ordning for haveaffald for borgere i villaer og rækkehuse. Derfor foreslås at ordningen alene skal gælde for borgere i etageejendomme samt virksomheder og institutioner. I forbindelse med forsøget med bioaffald er det blevet besluttet ikke længere at indkøbe kompostbeholdere til udlevering. Dette skyldes bl.a. at det vurderes, at behandlingen af affaldet efter indsamling (bioforgasning) er miljømæssigt mere fordelagtig end kompostering jf. også punkt fire under 3.1. Derfor foreslås henvisninger til kompostbeholder at udgå fra regulativet Bioaffald 24.1 Hvad er bioaffald Bioaffald er Frederiksberg Kommunes betegnelse for sammenblandet madaffald og grønt haveaffald. Madaffald er madrester, skræller, ben, skrog, skaller og lignende. Grønt haveaffald er blade, græs, blomster, ukrudt, nedfaldsfrugt og lignende. Grene på under 1 meter på den længste led er restaffald. Grene kan afleveres i bundter på maksimalt 120 x 50 cm. Bundterne stilles ud til afhentning i skel. Grene, stammer og stød der er for store til at kunne bundtes eller passe ned i beholderen til restaffald skal afleveres som storskrald eller på genbrugspladsen. Beholderens låg skal kunne lukkes helt. Affald fra rengøring af gade-, vej-, pladsareal og lignende i tilknytning til husstanden er restaffald. Sne og is må ikke anbringes i beholderne til affald. Jord, sten og store mængder haveaffald skal afleveres på genbrugsstationen Hvem gælder ordningen for Alle borgere og grundejere i villaer og rækkehuse. 6

7 24.3 Beskrivelse af ordningen Ordningen træder i kraft per 1. januar Ordningen for bioaffald er en indsamlingsordning, der er organiseret som en henteordning. Kommunen udleverer opsamlingsmateriel og poser til sortering af bioaffald indenfor i husstanden. Husstanden skal emballere den del af bioaffaldet der er madaffald i de udleverede poser. Bioaffald bringes af borgeren eller grundejeren til de til formålet opstillede særlige beholdere til bioaffald. Beholdere til bioaffald må kun benyttes til bioaffald. Borgeren og grundejeren er ansvarlig for, at borgeren og grundejerens affald ikke opbevares på en måde, så der opstår uhygiejniske forhold eller sker forurening af luft, vand eller jord. Det er ikke tilladt at oplagre affald Beholdere Det påhviler borgeren og grundejeren at anskaffe/modtage og benytte de af kommunalbestyrelsen anviste beholdere til bioaffald. Vedrørende beholdere i øvrigt henvises til Kapacitet for beholdere Som udgangspunkt tildeles hver husstand i villaer og rækkehuse en beholder til bioaffald med en kapacitet på 240 liter. Beholderen tømmes hver anden uge i sommerhalvåret og hver fjerde uge i vinterhalvåret. Vedrørende kapacitet for beholdere i øvrigt henvises til Anbringelse af beholdere Vedrørende anbringelse af beholdere henvises til Anvendelse og fyldning af beholdere Vedrørende anvendelse og fyldning af beholdere henvises til

8 24.8 Renholdelse af beholdere Vedrørende bestemmelser om renholdelse af beholdere henvises til Afhentning af bioaffald Der gælder de samme bestemmelser for afhentning af bioaffald, som for afhentning af papir. Bestemmelserne fremgår af Øvrige ordninger Husstande med have kan uden forudgående tilladelse kompostere eget vegetabilsk husholdningsaffald samt haveaffald på ejendommen. Fælleskompostering fra flere husstande kræver By- og Miljøområdets tilladelse. Mod særskilt betaling kan borgere og grundejere i villaer og rækkehuse når som helst bestille containere til stort haveaffald. Grundejeren kan under normale omstændigheder forlange, at afhentningen finder sted senest 3 uger efter bestillingen. Den del af bioaffaldet der er grønt haveaffald kan afleveres på genbrugspladser i I/S Amager Ressourcecenters ejerkommuner. Afleveringen skal ske i overensstemmelse med de til enhver tid gældende modtageregler for genbrugspladsen Madaffald 25.1 Hvad er madaffald Madaffald er madrester, skræller, ben, skrog, skaller og lignende Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle borgere der bor i etageejendomme i kommunen samt kommunens institutioner Beskrivelse af ordningen Ordningen for madaffald træder i kraft 1. marts

9 Ordningen for madaffald er en indsamlingsordning, der er organiseret som en henteordning. Kommunen udleverer opsamlingsmateriel og poser til sortering af madaffald indenfor i husstanden. Husstanden skal emballere madaffaldet i de udleverede poser. Madaffald bringes af husstanden til de til formålet opstillede særlige beholdere til madaffald. Beholdere til madaffald må kun benyttes til madaffald. Borgeren og grundejeren er ansvarlig for, at borgeren og grundejerens affald ikke opbevares på en måde, så der opstår uhygiejniske forhold eller sker forurening af luft, vand eller jord. Det er ikke tilladt at oplagre affald Beholdere Det påhviler borgeren og grundejeren at anskaffe/modtage og benytte de af kommunalbestyrelsen anviste beholdere til madaffald. Vedrørende beholdere i øvrigt henvises til Kapacitet for beholdere By- og Miljøområdet fastsætter ud fra en vurdering af adgangsforhold, pladsforhold og affaldsmængde m.v. beholdertype og - kapacitet i hver enkelt ejendom. Beholderne tømmes som udgangspunkt hver anden uge i ejendomme med op til 7 lejligheder. I ejendomme med 8 eller flere lejligheder tømmes madaffald som udgangspunkt ugentligt. Vedrørende kapacitet for beholdere i øvrigt henvises til Anbringelse af beholdere Vedrørende anbringelse af beholdere henvises til Anvendelse og fyldning af beholdere Vedrørende anvendelse og fyldning af beholdere henvises til

10 25.8 Renholdelse af beholdere Vedrørende bestemmelser om renholdelse af beholdere henvises til Afhentning af madaffald Der gælder de samme bestemmelser for afhentning af madaffald, som for afhentning af papir. Bestemmelserne fremgår af Øvrige ordninger (tom) Restaffald 9.3 Beskrivelse af ordningen Beskrivelse af ordningen Ordningen for dagrenovation er en indsamlingsordning, der er organiseret som en henteordning. Borgeren og grundejeren er ansvarlig for, at borgeren og grundejerens affald ikke opbevares på en måde, så der opstår uhygiejniske forhold eller sker forurening af luft, vand eller jord. Det er ikke tilladt at oplagre affald. Ordningen for dagrenovation er en indsamlingsordning, der er organiseret som en henteordning. Husstanden kan kompostere den vegetabilske del af restaffaldet på den matrikel, hvor husholdningen er beliggende. Der kan etableres fælleskompostering af vegetabilsk affald fra flere husstande, idet fælleskomposteringen forinden skal godkendes med hensyn til de til enhver tid gældende miljøbestemmelser. Husstande, der komposterer, er ikke forpligtet til at benytte de kommunale indsamlingsordninger, for så vidt angår den del af affaldet, der komposteres. Borgeren og grundejeren er ansvarlig for, at borgeren og grundejerens affald ikke opbevares på en måde, så der opstår uhygiejniske forhold eller sker forurening af luft, vand eller jord. Det er ikke tilladt at oplagre affald. 9.9 Afhentning af dagrenovation By- og Miljøområdet fastsætter tømningshyppighed under hensyn til de hygiejniske forhold, kapacitetskrav, pladsforhold på ejendommen og rationel ruteplanlægning. Afhentning af dagrenovation Beholdere tømmes normalt mindst 1 gang pr. uge. By- og Miljøområdet kan dog, under hensyn til de hygiejniske forhold, fastsætte anden tømningshyppighed. Ved fastsættelse af tømningshyppighed tages udgangspunkt i kapacitetskrav, 10

11 pladsforhold på ejendommen og rationel ruteplanlægning Haveaffald 23.2 Hvem gælder ordningen for Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle borgere der bor i etageejendomme i kommunen Beskrivelse af ordningen Ordningen gælder for alle borgere og grundejere i kommunen. Beskrivelse af ordningen Ordningen for haveaffald er en indsamlingsordning, der er organiseret som en henteordning. Ejeren af ejendommen eller dennes repræsentant kan når som helst bestille afhentning af haveaffald i containere hos kommunen mod særskilt betaling for indsamling. Fælleskompostering af vegetabilsk husholdningsaffald og haveaffald fra flere husstande kræver By- og Miljøområdets tilladelse Beholdere Der udleveres beholdere til haveaffald ved henvendelse til kommunen. Deltagelse i ordningen er frivillig. I øvrigt gælder bestemmelser om beholdere jf Anbringelse af beholdere Haveaffaldet skal stilles frem til afhentning på standpladsen for restaffald. Ved afhentning fra standplads på ejendommens areal skal der være fri adgang til beholderne på de tider, der er fastsat for afhentningen af affaldet. Ordningen for haveaffald er en indsamlingsordning, der er organiseret som en henteordning. Ejeren af ejendommen eller dennes repræsentant samt grundejeren eller borgeren i villaer og rækkehuse, kan når som helst bestille afhentning af haveaffald i containere hos kommunen mod særskilt betaling for indsamling. Husstande med have kan uden forudgående tilladelse kompostere eget vegetabilsk husholdningsaffald samt haveaffald på ejendommen. Fælleskompostering fra flere husstande kræver By- og Miljøområdets tilladelse. Beholdere Alle villaer og rækkehuse har fået udleveret en beholder til haveaffald. For etageejendomme udleveres beholdere ved henvendelse til kommunen. Deltagelse i ordningen er frivillig. Der udleveres kun beholder til kompostering af eget vegetabilsk husholdningsaffald af kommunen under forudsætning af at ejendommen anvender kompost på egen grund. I øvrigt gælder bestemmelser om beholdere jf Haveaffaldet skal stilles frem til afhentning enten på standplads eller foran ejendommen eller villaen/rækkehuset. Ved afhentning fra standplads på ejendommens areal skal der være fri adgang til beholderne på de tider, der er fastsat for afhentningen af affaldet. Hvis beholderne er stillet frem til tømning foran parcellen, er det grundejers ansvar, at 11

12 I øvrigt gælder bestemmelser om anbringelse af beholdere jf Anvendelse og fyldning af beholdere Haveaffald der ikke kan være i beholderen til haveaffald, kan samles i bundter eller i særlige papirsække beregnet til haveaffald. Der må kun anvendes beholdere udleveret af kommunen, mens papirsække anskaffes af grundejeren Afhentning af haveaffald Indsamling af haveaffald fra etageejendomme med fælles haveanlæg sker ved bestilling til kommunen. Haveaffald afhentes kun i perioden 15. marts 15. december. Transportøren informerer By- og Miljøområdet om baggrunden for, at fremsat affald eventuelt ikke er fjernet. flytte beholderne tilbage på grunden, når de er tømt. I øvrigt gælder bestemmelser om anbringelse af beholdere jf Anvendelse og fyldning af beholdere Husstanden/grundejeren samler haveaffald, der ikke hjemmekomposteres, i bundter eller i særlige papirsække eller beholdere beregnet til haveaffald. Der må kun anvendes beholdere udleveret af kommunen, mens papirsække anskaffes af grundejeren. Afhentning af haveaffald Villaer og rækkehuse Haveaffald skal stilles frem på fortovet foran hver parcel, så vidt muligt i skel, på den fastlagte indsamlingsdag inden kl Haveaffald må tidligst sættes frem aftenen før indsamlingsdagen. By- og Miljøområdet informerer husstanden/grundejeren om datoer for de faste afhentninger. Villaer må maksimalt stille 5 m3 haveaffald ud pr. afhentning. Etageejendomme Indsamling af haveaffald fra etageejendomme med fælles haveanlæg sker ved bestilling til kommunen. Haveaffald afhentes kun i perioden 15. marts 15. december. Etageejendomme Indsamling af haveaffald fra etageejendomme med fælles haveanlæg sker ved bestilling til kommunen. Haveaffald afhentes kun i perioden 15. marts 15. december. Generelt Transportøren informerer By- og Miljøområdet om baggrunden for, at fremsat affald eventuelt ikke er fjernet. 1.4 Storskrald De foreslåede ændringer vedrører: Regulativfastsættelse af muligheden for at aflevere stort plast til genanvendelse som en del af storskraldsindsamlingen. Hidtil er stort plast blevet hentet som stort brændbart. I praksis foregår 12

13 indsamlingen ved, at skraldebilen der tømmer plast fra beholdere også medtager stort hård plast, der er sat ud til storskrald. For at sikre at der afsættes plads til storskrald i ejendommene foreslås at det formuleres i regulativet, at der som udgangspunkt bør afsættes 0,5 m2 pr. boligenhed. Pladsen kan naturligvis benyttes til andre formål på tidspunkter, hvor der ikke står storskrald. Der foreslås en blød formulering, idet pladsforholdene på nogle ejendomme muligvis ikke tillader afsættelse af tilstrækkelig plads. Med henblik på at lette læsningen af regulativet foreslås formuleringen PVC-affald erstattet med PVC på linje med Glas, Papir etc., hvor materialet også benævnes uden tilføjelsen affald. Ændringen er alene redaktionel Hvad er storskrald Hvad er storskrald I ordningen for storskrald indsamles: 1. Stort brændbart: kasserede indbogenstande såsom møbler, større grene og stammer, og andet, der ikke indeholder let fordærveligt affald og er for stort til at kunne passe ned i ejendommens beholdere til restaffald, samt ikke større end at det kan håndteres af to mand. 2. Stort jern og metal: alle former for genanvendelige kasserede indbogenstande af jern og metal der naturligt forekommer i en husholdning, der ikke kan anbringes i de opstillede beholdere til metal, for eksempel cykler, metalmøbler, barnevognsstel m.v. 3. Stort plast: alle former for genanvendelige kasserede indbogenstande af plast der naturligt forekommer i en husholdning, der ikke kan anbringes i de opstillede beholdere til plast, for eksempel møbler af plast. 4. WEEE, jf. definition i PVC, jf. definition i PVC skal sorteres og behandles efter regler fastsat i Imprægneret træ, jf. definition i Imprægneret træ skal sorteres og behandles efter regler fastsat i Pap (kun for villaer), jf. definition i Pap skal sorteres og behandles efter regler fastsat i Affald fra bygge- og anlægsarbejder, herunder renovering og nedrivning, der udføres af den enkelte husstand uden bistand fra håndværksvirksomhed, er storskrald for så vidt angår affald, der kan kategoriseres under én af fraktionerne, der er listet ovenfor. Byggeaffaldet skal altså kunne karakteriseres som stort brændbart, stort jern og metal, stort plast, WEEE, PVC eller imprægneret træ for at det medtages som storskrald. Uanset størrelse eller mængde betragtes følgende typer affald ikke som storskrald: I ordningen for storskrald indsamles: 1. Stort brændbart: kasserede indbogenstande såsom møbler, større grene og stammer, og andet, der ikke indeholder let fordærveligt affald og er for stort til at kunne passe ned i ejendommens beholdere til restaffald, samt ikke større end at det kan håndteres af to mand. 2. Stort jern og metal: alle former for genanvendelige kasserede indbogenstande af jern og metal der naturligt forekommer i en husholdning, der ikke kan anbringes i de opstillede beholdere til metal, for eksempel cykler, metalmøbler, barnevognsstel m.v. 3. Elektronikaffald, jf. definition i PVC-affald, jf. definition i PVC-affald skal sorteres og behandles efter regler fastsat i Imprægneret træ, jf. definition i Imprægneret træ skal sorteres og behandles efter regler fastsat i Pap (kun for villaer), jf. definition i Pap skal sorteres og behandles efter regler fastsat i Affald fra bygge- og anlægsarbejder, herunder renovering og nedrivning, der udføres af den enkelte husstand uden bistand fra håndværksvirksomhed, er storskrald for så vidt angår affald, der kan kategoriseres under én af fraktionerne, der er listet ovenfor. Byggeaffaldet skal altså kunne karakteriseres som stort brændbart, stort jern og metal, elektronikaffald, PVC eller imprægneret træ for at det medtages som storskrald. Uanset størrelse eller mængde betragtes følgende typer affald ikke som storskrald: Forrådneligt og/eller ildelugtende affald Farligt affald jf

14 Forrådneligt og/eller ildelugtende affald, Farligt affald jf. 18 Papir-, pap- (for etageejendomme), glas- småt plast- småt metal- og haveaffald, for hvilket affald der er etableret særskilte indsamlingsordninger Etageejendomme Indsamling af storskrald fra etageejendomme sker ved bestilling til kommunen. Hver enkelt ejendom kan bestille afhentning af storskrald maksimalt 12 gange årligt. Dog kan ejendomme med over 50 husstande bestille afhentning oftere efter en konkret vurdering af behovet foretaget af By- og Miljøområdet. Storskraldet, jf skal sorteres i de enkelte fraktioner og anbringes løst, i bundter eller i klare plastsække. Papir-, pap- (for etageejendomme), glas- plastmetal- og haveaffald, for hvilket affald der er etableret særskilte indsamlingsordninger. Etageejendomme Indsamling af storskrald fra etageejendomme sker ved bestilling til kommunen. Hver enkelt ejendom kan bestille afhentning af storskrald maksimalt 12 gange årligt. Dog kan ejendomme med over 50 husstande bestille afhentning oftere efter en konkret vurdering af behovet foretaget af By- og Miljøområdet. Storskraldet, jf skal sorteres i de enkelte fraktioner og anbringes løst, i bundter eller i klare plastsække. Som udgangspunkt skal der ved nybyggeri og renovering afsættes 0,5 m2 per husstand til placering af storskrald. 1.5 Plast, metal og glas De foreslåede ændringer vedrører: Der sker en løbende udvikling i forhold til hvor rent affaldet skal være før anlæggene kan modtage det til genanvendelse. Den seneste generelle melding fra Miljøstyrelsen er, at metal og plast skal være tomt, men ikke nødvendigvis helt rent. Glas kan godt afleveres selvom det ikke er helt tomt. Derfor foreslås afsnit omkring renhedskrav at udgå for alle tre ordninger. Fra den 1. juli 2017 indsamles blød plast i ordningen der tidligere alene omfattede hård plast jævnfør By- og Miljøudvalgets beslutning den 6. marts Forslag til formulering af denne udvidelse af ordningen er medtaget, da regulativet forventeligt træder i kraft 1. september Reglerne for plastaffald der har indeholdt farligt affald foreslås skrevet ind i regulativet. Det foreslås at der henvises til storskraldsordningen i forhold til PVC frem for blot at stå, at PVC ikke er omfattet af ordningen for genanvendeligt plast Hvad er glasemballageaffald Hvad er glasemballageaffald Kapsler, propper, låg, etiketter m.v. behøver ikke frasorteres. Glas skal være tømt og evt. skyllet. Kapsler, propper, låg, etiketter m.v. behøver ikke frasorteres Hvad er genanvendeligt metalemballageaffald Hvad er genanvendeligt metalemballageaffald Metal må ikke indeholde rester af levnedsmidler eller andet, der kan medføre uhygiejniske forhold. Metal, der indeholder rester, der kan medføre uhygiejniske forhold, 14

15 er ikke omfattet af bestemmelserne og skal afleveres som restaffald Hvad er genanvendeligt plastemballageaffald Ved plast forstås alle former for genanvendelig plast, der naturligt forekommer i en husholdning. Ved plast forstås alle former for kasserede dunke, flasker, bægre, låg, plastikposer, plastfolie, cellofan og alle former for kasserede emner, som udelukkende består af genanvendelig plast. For dette affald gælder, at det ikke må være mere end 1 meter på længste led. Tom emballage af plast, der har indeholdt stoffer eller materialer med faremærket Lokalirriterende, er plast. Tom emballage af plast, der er markeret med alle øvrige faremærker ud over Lokalirriterende, er restaffald. PVC er ikke omfattet af ordningen for genanvendeligt plast og skal afleveres i forbindelse med storskraldsordningen jf. 16 og 22. Hvad er genanvendeligt plastemballageaffald Ved hård plast forstås alle former for genanvendelig hård plast, der naturligt forekommer i en husholdning. Ved hård plast, forstås alle former for kasserede dunke, flasker, bægre, låg og alle former for kasserede emner, som udelukkende består af genanvendelig hård plast. For dette affald gælder, at det ikke må være mere end 1 meter på længste led. Plast må ikke indeholde rester af levnedsmidler eller andet, der kan medføre uhygiejniske forhold. Hård plast, der indeholder rester, der kan medføre uhygiejniske forhold, er ikke omfattet af bestemmelserne og skal anbringes i de opstillede beholdere til restaffald. Hård plast, der har indeholdt stoffer eller materialer, der ved bortskaffelse vil være farligt affald, skal håndteres som farligt affald. Genanvendelige kasserede folier, plastposer, cellofan og lignende er blødt emballageaffald og skal afleveres på genbrugspladser i I/S Amager Ressourcecenters ejerkommuner. PVC er ikke omfattet af ordningen for genanvendeligt plastemballageaffald / hård plast. 1.6 Renholdelse af beholdere De foreslåede ændringer vedrører: Som konsekvens af gentagne forespørgsler på vask af beholdere til genanvendeligt affald er dette blevet muliggjort. Grundejeren kan vælge at renholde beholderne på anden vis der er alene tale om en udvidet service mod betaling. Denne mulighed foreslås skrevet ind i regulativet. Renholdelse af boks til farligt affald og småt elektronik skal grundejeren selv varetage, hvilket ligeledes foreslås formuleret Renholdelse af beholdere påhviler grundejeren. Renholdelse af beholdere Grundejere kan rekvirere vask af beholdere mod særskilt påhviler grundejeren. betaling. I tilfælde af, at der ikke sker tilstrækkelig renholdelse af beholdere og dette skaber risiko for sundhedsmæssig fare, 15

16 kan kommunen gennemføre vask af beholderne på grundejers regning Vedrørende bestemmelser om renholdelse af beholdere henvises til Renholdelse af boks til farligt affald og elektronik påhviler grundejeren. I øvrigt renholder Kommunen beholdermateriellet, medmindre andet er bestemt. Renholdelse af beholdere påhviler grundejeren. Kommunen renholder beholdermateriellet, medmindre andet er bestemt. 1.7 Låsesystem De foreslåede ændringer vedrører: Ejendommene / grundejeren kan vælge en hvilken som helst leverandør af låsesystemer. På den baggrund foreslås at sætningerne omkring systemleverandør udgår fra regulativet. 9.6 Anbringelse af beholdere Anbringelse af beholdere Kommunen etablerer procedurer til at sikre, at hovednøglerne til brug for den fælles nøgleordning ikke misbruges. Kommunen administrerer den fælles nøgleordning. Kommunen skal sikre, at alle grundejere, som ønsker at tilslutte sig den fælles nøgleordning, bliver kontaktet af systemleverandør. Kommunen etablerer procedurer til at sikre, at hovednøglerne til brug for den fælles nøgleordning ikke misbruges. 1.8 Juletræer De foreslåede ændringer vedrører: Det foreslås at håndteringen af juletræer ikke fremgår af regulativet. Hvert år fastlægges en procedure for afhentningen, som meddeles på kommunens hjemmeside. Proceduren tilpasses løbende ud fra erfaringerne år for år, og det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at den detaljerede håndtering fremgår af regulativet. 9.1 Hvad er dagrenovation Hvad er dagrenovation Juletræer, som i januar måned er fremsat ved siden af beholdere til restaffald, indsamles som restaffald. Juletræer kan ligeledes afleveres som haveaffald eller på genbrugsplads. 16

17 23.1 Hvad er haveaffald Hvad er haveaffald Juletræer kan indsamles som haveaffald eller som restaffald. Se i øvrigt Redaktionelle ændringer De foreslåede ændringer vedrører: Det kan muligvis forvirre, at der står, at husstanden skal bringe sit affald til beholderen, der er en henteordning. Derfor foreslås bringes erstattet af afleveres. Med henblik på at lette læsningen af regulativet foreslås formuleringen PVC-affald erstattet med PVC på linje med Glas, Papir etc., hvor materialet benævnes uden tilføjelsen affald. Ændringen er alene redaktionel Ordningen for papir er en indsamlingsordning, der er organiseret som en henteordning og undtagelsesvist som en bringeordning. Ordningen for papir er en indsamlingsordning, der er organiseret som en henteordning og undtagelsesvist som en bringeordning. Papir afleveres af husstanden i de til formålet opstillede, særlige beholdere til papir. Beholdere til papir må kun anvendes til papir. Papir bringes af husstanden til de til formålet opstillede, særlige beholdere til papir. Beholdere til papir må kun anvendes til papir Beskrivelse af ordningen Ordningen for PVC er en indsamlingsordning, der er organiseret som en henteordning. PVC skal sorteres fra det øvrige affald og må ikke anbringes i beholderen til restaffald. PVC skal sorteres i PVC til genanvendelse og PVC til deponering, jf PVC afleveres i forbindelse med storskraldsindsamlingen, hvorfor der vedrørende nærmere beskrivelse af ordningen henvises til PVC skal holdes adskilt fra det øvrige storskrald. Beskrivelse af ordningen Ordningen for PVC-affald er en indsamlingsordning, der er organiseret som en henteordning. PVC-affald skal sorteres fra det øvrige affald og må ikke anbringes i beholderen til restaffald. PVC-affald skal sorteres i PVC-affald til genanvendelse og PVC-affald til deponering, jf PVC-affald afleveres i forbindelse med storskraldsindsamlingen, hvorfor der vedrørende nærmere beskrivelse af ordningen henvises til PVC-affald skal holdes adskilt fra det øvrige storskrald Øvrige ordninger Øvrige ordninger 17

18 PVC, der ikke indsamles som storskrald, skal afleveres på genbrugspladser i I/S Amager Ressourcecenters ejerkommuner i overensstemmelse med genbrugspladsernes til enhver tid gældende ordensreglement. PVC-affald, der ikke indsamles som storskrald, skal afleveres på genbrugspladser i I/S Amager Ressourcecenters ejerkommuner i overensstemmelse med genbrugspladsernes til enhver tid gældende ordensreglement. 2 Regulativ for erhvervsaffald 2.1 Madaffald De foreslåede ændringer vedrører: Affaldsbekendtgørelsen giver ikke mulighed for, at kommunen kan tilbyde erhverv at deltage i den planlagte ordning for madaffald i etageejendomme. Derfor foreslås, at listen over ordninger som erhverv kan deltage i, gøres endelig ( herunder erstattes af nemlig ) Hvad er de kommunale ordninger for Hvad er de kommunale ordninger for genanvendeligt affald genanvendeligt affald De kommunale indsamlingsordninger for genanvendeligt affald, der til enhver tid fremgår af Regulativ for husholdningsaffald, nemlig indsamlingsordningerne for papir, pap, glas, metal, plast, batterier, farligt affald og storskrald til genbrug og genanvendelse. De kommunale indsamlingsordninger for genanvendeligt affald, der til enhver tid fremgår af Regulativ for husholdningsaffald, herunder indsamlingsordningerne for papir, pap, glas, metal, plast, batterier, farligt affald og storskrald til genbrug og genanvendelse. 2.2 Farligt affald De foreslåede ændringer vedrører: Forpligtelsen til at følge ADR reglerne gælder ikke, hvor der transporteres mængder under 200 kg. Derfor foreslås tilføjet og specificeret, at farligt affald skal mærkes så det tydeligt fremgår hvilket affald der er tale om, at affaldet fortrinsvis skal afleveres i originalemballage, samt at disse regler gælder uanset mængden af farligt affald. Forpligtelsen til at registrere oplysninger om farligt affald og opbevare disse fremgår direkte af affaldsbekendtgørelsen. Det er derfor ikke nødvendigt at de bliver gentaget i regulativet. Det foreslås at de specifikke anvisninger omkring transport af farligt affald erstattes med en generel henvisning til de internationale ADR regler, der gælder for transport af farligt affald i hele EU. ADR står for Agreement concerning the International Carriage of Dangerous Goods by Road. Det foreslås at den generelle anvisning af farligt affald til SMOKA flyttes op så det står sammen med oplysningen om, at ordningen er en anvisningsordning. Det foreslås at ordlyden ændres fra må kun modtages af SMOKA til anvises til SMOKA. Ændringen har til formål at lette læsningen af regulativet. Ændringen er alene redaktionel. Pligten til at anmelde farligt affald til By- og Miljøområdet foreslås flyttet op til starten af paragraffen, så det står før alle de detaljerede regler omkring håndtering af affaldet. Ændringen har til formål at lette læsningen af regulativet. Ændringen er alene redaktionel. 18

19 12.3 Beskrivelse af ordningen Beskrivelse af ordningen Emballeret ikke-genanvendeligt farligt affald anvises til I/S Storkøbenhavns Modtagestation for Olie- og Kemikalieaffald (SMOKA). Virksomheder, der frembringer farligt affald, bortset fra eksplosivt affald, skal anmelde dette til By- og Miljøområdet. Ved anmeldelsen skal der oplyses om affaldstype (EAK-kode), affaldets oprindelse, mængde, emballering, sammensætning og egenskaber. Ved væsentlige ændringer i mængde, sammensætning eller egenskaber af anmeldelsespligtigt farligt affald påhviler det affaldsproducenten straks at give Byog Miljøområdet underretning herom. Affaldsproducenten skal opsamle ikkegenanvendeligt farligt affald i materiel, der er mærket således at det tydeligt fremgår hvilken affaldsfraktion, der er tale om. Så vidt muligt benyttes originale emballager. Disse bestemmelser gælder uanset mængden af farligt affald. Ved afhentning af affald er affaldsproducenten ansvarlig for at gældende ADR regler for transport af farligt gods overholdes. Ordningen omfatter ikke håndtering af klinisk risikoaffald, CFC samt restprodukter fra røggasrensning på kraftværker baserede på fossile brændsler. Ordningen omfatter tilsvarende ikke håndtering af Nikkel- Cadmium batterier og blyakkumulatorer. Virksomheder, der frembringer farligt affald, bortset fra eksplosivt affald, skal anmelde dette til By- og Miljøområdet. Ved anmeldelsen skal der oplyses om affaldstype (EAK-kode), affaldets oprindelse, mængde, emballering, sammensætning og egenskaber. Ved væsentlige ændringer i mængde, sammensætning eller egenskaber af anmeldelsespligtigt farligt affald påhviler det affaldsproducenten straks at give Byog Miljøområdet underretning herom. Affaldsproducenter, der frembringer farligt affald, skal føre register over mængde og art af farligt affald (EAK-kode) og dets håndtering. Registerets oplysninger og dokumentation for oplysningerne opbevares i 5 år. Affaldsproducenten skal opsamle ikkegenanvendeligt farligt affald i materiel, der er mærket således at det tydeligt fremgår hvilken affaldsfraktion, der er tale om. Ved afhentning af farligt affald, er affaldsproducenten forpligtet til at oplyse affaldets EAK- kode til transportøren. Ved afhentning af farligt affald er affaldsproducenten forpligtiget til at udfylde og underskrive en deklaration for farligt affald og aflevere denne samt modtageanlæggets kopi af deklarationen til transportøren. Affaldsproducenten skal opbevare kopi af deklarationen i 5 år. Ved transport af farligt affald, er affaldsproducenten forpligtet til at bidrage med skriftlige oplysninger ved udfærdigelse af transportdokumentet. Emballeret ikke-genanvendeligt farligt affald må kun modtages af I/S Storkøbenhavns 19

20 Modtagestation for Olie- og Kemikalieaffald. 2.3 Klinisk risikoaffald De foreslåede ændringer vedrører: Definitionen på klinisk risikoaffald 13.1 foreslås forenklet, således at der ikke fremgår detaljerede eksempler, ej heller eksempler på hvad risikoaffald ikke er. Det foreslås at den generelle anvisning af klinisk risikoaffald til Amager Ressourcecenter flyttes op så det står sammen med oplysningen om, at ordningen er en anvisningsordning. Det foreslås at ordlyden ændres fra må kun modtages af Amager Ressourcecenter til anvises til Amager Ressourcecenter. Ændringen har til formål at lette læsningen af regulativet. Ændringen er alene redaktionel. Henvisning til affaldsbekendtgørelsens bilag 2 og 4 foreslås skrevet ud af regulativet, da de fremgår af affaldsbekendtgørelsen. Forslaget ændrer således ikke ved gældende regler, men er alene redaktionelt. I forhold til anmeldepligt og generel håndtering af risikoaffald foreslås henvist til 12.3 om farligt affald, da der gælder de samme regler i og med at klinisk risikoaffald er en underkategori af ikkegenanvendeligt farligt affald. Forslaget er alene redaktionelt. Bestemmelsen om at kommunale virksomheder kan indgå i kommunens ordning med apotekerne jf. regulativ for husholdningsaffald foreslås flyttet fra 13.3 til 13.2, da det vedrører hvem ordningerne gælder for. Ændringen er redaktionel Hvad er klinisk risikoaffald Hvad er klinisk risikoaffald Ved klinisk risikoaffald forstås affald der kan, eller må antages at kunne indeholde bakterier, virus og lignende, der kan forårsage sygdomme hos mennesker og dyr, herunder: Skærende og stikkende genstande, som har været brugt i patientpleje eller behandling, herunder behandling af dyr. Alt affald fra patienter med mindre kendskab til sygdommens smittemåde kan frikende affaldet for at falde under denne gruppe. Smitteførende affald i øvrigt, som indeholder eller kan indeholde mikroorganismer fra diagnostik og behandling af patienter og fra forsøgsdyr. Alle genkendelige vævs- og legemsdele samt andet affald, hvor ugenkendelighed efter behandling skønnes hensigtsmæssig af æstetiske grunde, eller hvor den stikkende/væskeholdige karakter af vævet udgør en potentiel risiko ved bortskaffelse. Ved klinisk risikoaffald forstås: 1) Skærende og stikkende genstande, som har været brugt i patientpleje eller behandling, herunder behandling af dyr som f.eks.: kanyler, knive, guidewires, sakse, pincetter, suturnåle, dråbekamre og andet, der kan penetrere hud reagensglas, skår og lignende, der indeholder blod, pus eller vævsvæskerester laboratorieglasvarer (hæmoglobinkuvetter, hårrør, pipetter, glasskår) forurenet med blod, pus og vævsvæsker 2) Alt affald fra patienter, som er isolerede, med mindre kendskab til sygdommens smittemåde, som f.eks.: affald fra patienter med kolera affald fra patienter med miltbrand 3) Smitteførende affald i øvrigt, som indeholder eller kan indeholde mikroorganismer fra diagnostik og behandling af patienter og fra forsøgsdyr, som f.eks.: 20

21 petriskåle og lignende, som indeholder levende bakterie-, virus- eller svampekulturer drænflasker og lignende med blod, pus eller vævsvæsker, som ikke kan udtømmes til bortskaffelse, og som ikke er effektivt inaktiveret meget vådt engangsmateriale, hvor væden udgøres af vævsarter, pus eller blod fra patienter som f.eks. forbindinger, afdækninger, operationsservietter, bleer og hygiejnebind alle vævsdele fra forsøgsdyr, som indeholder humanpatogene mikroorganismer rester af ikke-dræbt vaccine visse typer vævsaffald, som på grund af stikkende (f.eks. knoglesplinter) eller væskeholdig/dryppende karakter (f.eks. moderkager) kan udgøre en risiko 4) Ved vævsaffald (biologisk eller patalogisk affald) forstås: Alle genkendelige vævs- og legemsdele samt andet affald, hvor ugenkendelighed efter behandling skønnes hensigtsmæssig af æstetiske grunde, eller hvor den stikkende/væskeholdige karakter af vævet udgør en potentiel risiko ved bortskaffelse som f.eks.: moderkager vævsprøver, herunder vævsprøver i formalin amputerede legemsdele. Radioaktivt affald håndteres efter Sundhedsstyrelsens regler herom. Andet farligt affald end klinisk risikoaffald og vævsaffald som defineret i 13.1 er omfattet af de særlige bestemmelser for farligt affald, hvortil der henvises. Det gælder f.eks.: laboratorieaffald kviksølvrester medicinrester fotografiske kemikalier cytostatikarester Eksempelvis kviksølvrester skal således sorteres og afleveres separat fra klinisk risikoaffald. Klinisk risikoaffald, som er behandlet med dokumenteret inaktivering af patogene mikroorganismer i et sådant omfang, at affaldet ikke længere er smitteførende, og 21

22 13.2 Hvem gælder ordningen for Kommunale virksomheder og virksomheder med driftsoverenskomst fra sundhedssektoren kan, såfremt de deltager i kommunens ordning for genanvendeligt affald mv., aflevere klinisk risikoaffald på apoteker beliggende i kommunen jf. regulativ for husholdningsaffald Beskrivelse af ordningen Klinisk risikoaffald og vævsaffald anvises til I/S Amager Ressourcecenter. I/S Amager Ressourcecenter kan, efter aftale med By- og Miljøområdet, omdirigere klinisk risikoaffald og vævsaffald til andre behandlingsanlæg til specialbehandling. Affaldsproducenter, der frembringer klinisk risikoaffald eller vævsaffald, skal registrere og anmelde dette til By- og Miljøområdet efter de samme regler som der gælder for ikke-genanvendeligt farligt affald jf Afhentningen skal tilrettelægges med en hyppighed, så der ikke opstår uhygiejniske forhold, dog skal afhentning ske mindst én gang årligt. Opstår der tvivl om afhentningshyppigheden, fastsættes denne af By- og Miljøområdet. Håndtering, herunder emballering, transport og aftaleindgåelse i øvrigt vedrørende klinisk risikoaffald skal ske ifølge samme retningslinjer som gælder for ikke-genanvendeligt farligt affald generelt jf Emballeringen i transportemballage (yderemballage) skal ske i overensstemmelse med I/S Amager Ressourcecenters modtageregler og anvisninger i øvrigt. som samtidig er deformeret, så det ikke længere er stikkende/skærende, betragtes efter inaktivering og deformering ikke længere som farligt affald og kan bortskaffes som restaffald. Hvem gælder ordningen for Beskrivelse af ordningen Klinisk risikoaffald er markeret som farligt affald i bilag 2 i affaldsbekendtgørelsen, når affaldet opfylder kriterierne i bilag 4 i samme bekendtgørelse. Affaldsproducenter, der frembringer klinisk risikoaffald eller vævsaffald, skal anmelde dette til By- og Miljøområdet. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om affaldets art (EAK-kode), oprindelse, affaldets mængde, emballering, sammensætning, egenskaber og anvendt transportør. Ved væsentlige ændringer i affaldets mængde, sammensætning eller egenskaber skal affaldsproducenten straks underrette By- og Miljøområdet herom via en fornyet anmeldelse. Affaldsproducenter, der frembringer klinisk risikoaffald eller vævsaffald, skal føre register over mængde og art af farligt affald (EAK-kode) og affaldets håndtering. Registrets oplysninger og dokumentation for oplysningerne skal opbevares i 5 år. Efter anmodning fra By- og Miljøområdet skal virksomheden afgive alle oplysninger og dokumentationer i registret. Klinisk risikoaffald skal afleveres efter behov, dog mindst 1 gang årligt. Kommunale virksomheder og virksomheder med driftsoverenskomst fra sundhedssektoren kan, såfremt de deltager i kommunens ordning for genanvendeligt affald mv., aflevere klinisk 22