Miljøberetning år 2004

Transkript

1 Miljøberetning år 2004 Indholdsfortegnelse Side Indledning Del 1 Miljøberetning for Miljøsamarbejdet Indledning 3 Miljøsamarbejdets formål 3 Miljøsamarbejdets organisation 3 Udført arbejde i år Temagrupper Arbejdsgrupper. 4 Status for tilsyn i de 4 kommuner. 5 Indsatsen i år Miljøsamarbejdets organisation Evaluering 6 Del 2 Miljøberetning for Gladsaxe Kommune 8 1. Arbejdsindsats Meddelelse af godkendelser Tilsyn og opfølgende arbejde, herunder vejledning.. 9 a.1) Tilsyn med i-mærkede liste... 9 a.2) Tilsyn med øvrige liste 9 a.3) Reaktioner overfor liste 10 b.1) Tilsyn med anmelde.10 b.2) Reaktioner overfor anmelde 10 c.1) Tilsyn med omfattet af autoværkstedsbekendtgørelsen 10 c.2) Reaktioner overfor autoværksteder.. 11 c.3) Tilsyn med renserier. 11 d.1) Tilsyn med andre.11 d.2) Reaktioner overfor andre 11 e) Tilsyn med andet.. 11 f) Miljøgebyr Kortlægning og planlægning Plan for Sammenfattende bemærkninger 17 Bilag 1 Oplysningsskema om Gladsaxe Kommunes miljøindsats Årets tema 1: Overholdelse af bekendtgørelse om etablering og drift af renserier.

2 Miljøberetning år 2004 Gladsaxe Kommune Indledning Denne beretning har som formål, at dokumentere hvordan kommunen opfylder sin forpligtelse til at foretage tilsyn med m.v. I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 788 af 21. november 1986 om tilsynsberetning skal samtlige kommuner i Danmark hvert år udarbejde en beretning om tilsynsindsatsen på miljøbeskyttelsesområdet. Beretningen skal indeholde tilsynsmyndighedens vurdering af og tilkendegivelser om miljøtilsynet. De områder, Miljøstyrelsen ønsker belyst, er kommunens miljøindsats m.h.t. administration af og tilsyn efter følgende lovgivning: Miljøbeskyttelsesloven Jordforureningsloven Vandforsyningsloven Lov om kemiske stoffer og produkter Oplysningerne skal indberettes elektronisk til Miljøstyrelsen. Beretningen er opdelt i tilsyn med eksklusive landbrug og pelsdyrfarme og tilsyn med landbrug og pelsdyrfarme. Gladsaxe Kommune har ikke registreret nogen landbrug eller pelsdyrfarme, hvorfor beretningen kun omhandler tilsyn med. Gladsaxe Kommune har et formaliseret samarbejde på miljøområdet med Gentofte, Lyngby- Taarbæk og Søllerød Kommune. Dette samarbejde er beskrevet i beretningens del 1. Gladsaxe Kommunes egen indsats er beskrevet i del 2. Skema vedrørende Gladsaxe Kommunes miljøindsats 2004 findes som bilag 1. Årets tema 1 for 2004 er Overholdelse af bekendtgørelse om etablering og drift af renserier. Skema for dette tilsynstema er vedlagt som bilag 2. Som tema 2 er Tilsyn med gyllebeholdere. Da Gladsaxe Kommune ikke har registreret nogle landbrug og dermed heller ingen gyllebeholdere er dette skema ikke vedlagt. Organisation Organisatorisk varetages miljømyndighedsopgaverne af miljøafdelingen. Visse opgaver omkring affaldsbortskaffelse og vandforsyning varetages af henholdsvis affalds- og genanvendelseskontoret og vand- og afløbskontoret under forsyningsafdelingen.

3 Del 1 Miljøberetning år 2004 Miljøsamarbejdet mellem Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Søllerød Kommuner

4 Indledning Samarbejdet mellem Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Søllerød Kommuner blev indledt i 2000, og er under stadig udvikling. Samarbejdet bygger på en skriftlig samarbejdsaftale underskrevet af borgmestrene i de fire kommuner. Denne beretning evaluerer samarbejdet i Beretningen forelægges de enkelte kommuners politiske udvalg efter de respektive aftaler herom. Miljøsamarbejdets formål Ifølge samarbejdsaftalen har miljøsamarbejdet til formål: at sikre et opgavegrundlag, en ressourcetildeling og en faglig bredde, der er så stor, at alle samarbejdets kommuner med sikkerhed kan leve op til de til enhver tid gældende lovkrav og aftaler, senest aftale mellem miljø- og energiministeren og KL fra februar 1997, at kvalitetssikre, harmonisere og dokumentere miljøarbejdet i alle samarbejdets kommuner efter anerkendte principper og med en norm svarende til mindst Miljøstyrelsens aktuelt gældende vejledninger, at sikre en rationel udførelse af miljøarbejdet både med hensyn til ressourceindsats og håndhævelse af miljølovgivningen, at tage initiativ til og medvirke ved evaluering af miljøarbejdet i samarbejdets kommuner. Samarbejdet udøves som et praktisk arbejde på forvaltningsniveau. Den enkelte kommunalbestyrelses ansvar og kompetencer i forhold til lovgivningens bestemmelser fastholdes uændret i kommunen. Der sker ikke overdragelse af myndighedskompetence kommunerne imellem. Miljøsamarbejdets organisation Miljøsamarbejdet ledes af en styregruppe, der består af de daglige ledere af miljøenheden i de 4 kommuner. Styregruppen træffer alle beslutninger i enstemmighed. Gladsaxe Kommune har haft formandskabet i styregruppen i Styregruppen holder møde en gang om måneden. Der har været afholdt 9 styregruppemøder i Det praktiske arbejde er organiseret i 3 faglige temaer. Temaerne sikrer videndeling mellem medarbejderne i miljøsamarbejdet gennem afholdelse af regelmæssige møder. Temaerne holder møde én gang i kvartalet.

5 De 3 temaer er: Virksomheder Jord- og grundvandsforurening Agenda 21 Under temagrupperne nedsættes arbejdsgrupper til løsning af konkrete arbejdsopgaver. Både temagrupper og arbejdsgrupper laver en årlig skriftlig afrapportering. Udført arbejde i år 2004 I 2004 har der udover styregruppemøder og temagruppemøder været afholdt møder i arbejdsgrupper (grupper med en afgrænset opgave) samt i ad hoc grupper (grupper der forbereder et emne til næste møde). Der har, som led i erfaringsudvekslingen været afholdt kurser og inviteret udefrakommende eksperter til møderne. Der er afholdt et 1-dags stormøde for samtlige miljømedarbejdere i de 4 kommuner med henblik på at sikre fælles viden om miljøsamarbejdets formål og indhold samt fremme kvaliteten af miljøarbejdet. Temagrupper Virksomhedstemaet Temaet har blandt andet beskæftiget sig med ny lovgivning, støjmåling og OML-beregninger. Der er 25 tilmeldte. Jord- og grundvandsforurening Temaet har blandt andet lavet temadag om påbudsmuligheder ved jordforureninger og holdt møde med konsulent om vurdering af forureningsrapporter. Agenda 21 Der er gennemført temamøder med ansatte på kommunale plejehjem om miljøstyring og grønne indkøb. Arbejdsgrupper I 2004 er antallet af arbejdsgrupper reduceret som følge af etableringen af temaerne. Følgende arbejdsgrupper har været aktive: Benzingruppen Der er afholdt et seminar om påbud til bl.a. benzinstationer med advokat Mads Kobberø. Der har været afholdt et minikursus i nivellering af boringer (dvs. måling af grundvandsspejl i forhold til DNN) samt prøvetagning. Benzinstationsrapporten er næsten færdigbearbejdet. Påbudsgruppen Skabelon for udarbejdelse af påbud til benzinstationer er næsten færdig. Spildevand Vejledningen om olieudskillere er færdig. Der er udarbejdet en pjece. Gruppen har arbejdet med et paradigme for udledningstilladelser ved afværgeforanstaltninger. Gruppen har dermed færdiggjort sit arbejde og nedlægges som arbejdsgruppe Efteruddannelse Gruppen vurderer løbende det fælles uddannelsesbehov og har arrangeret det årlige stormøde for alle miljømedarbejderne.

6 Status for tilsyn i de 4 kommuner I aftale mellem KL og miljø- og energiministeren fra 1997 er fastsat minimumskrav til tilsynsfrekvenser for forskellige virksomhedstyper, men det gode tilsyn fordrer højere frekvenser. For så vidt angår den traditionelle måling af aktiviteterne på miljøtilsynsområdet via fastsættelse af mål for antallet af tilsyn har styregruppen besluttet en mere kvalitetsrelateret prioritering af indsatsen. Aftalen mellem Miljøministeriet og KL om minimumsmål for antallet af tilsyn skal naturligvis overholdes, men det er styregruppens opfattelse, at indsatsen i højere grad bør målrettes de, der set fra et lokalt synspunkt har væsentlig miljømæssig interesse. I nedenstående skemaer er anført de 4 kommuners resultater. Gentofte Kommune Virksomhedstype Antal Antal besøgte * Procent-andel besøgte Minimumskra v i aftale mellem KL og ministeren* Listevirksomhed Anmeldevirksomhed Branchevirksomhed Dyrehold Gladsaxe Kommune Virksomhedstype Antal Antal besøgte * Procent-andel besøgte Minimumskra v i aftale mellem KL og ministeren* Listevirksomhed Anmeldevirksomhed Branchevirksomhed Dyrehold Lyngby-Taarbæk Kommune Virksomhedstype Antal virksomhede r Antal besøgte * Procent-andel besøgte Minimumskr av i aftale mellem KL og ministeren* Listevirksomhed Anmeldevirksomhe d Branchevirksomhe d

7 Dyrehold *) For liste i 2004, for anmelde- og branche i 2003 og 2004 og for dyrehold i 2002, 2003 og Søllerød Kommune Virksomhedstype Antal Antal besøgte * Procent-andel besøgte Minimumskra v i aftale mellem KL og ministeren* Listevirksomhed Anmeldevirksomhed Branchevirksomhed Dyrehold *) For liste i 2004, for anmelde- og branche i 2003 og 2004 og for dyrehold i 2002, 2003 og Indsatsen i år 2005 Miljøsamarbejdets organisation Samarbejdet vil fortsat være ledet af en styregruppe, og Gladsaxe Kommune har formandskabet i Temaorganiseringen fastholdes med de tre etablerede temaer. Konkrete arbejdsopgaver skal fortsat udføres af dertil nedsatte arbejdsgrupper. Oprettelse og nedlæggelse af arbejdsgrupper kan ske på initiativ af temagrupperne eller styregruppen, men kun med sidstnævntes accept. En arbejdsgruppeopgave skal være veldefineret og med en kort tidshorisont. Som indsatsområder i 2005 er der peget på følgende områder: Nye regler for regulering af Den nye olietanksbekendtgørelse Forebyggelse af jordforurening fra VOC-bekendtgørelsen Tilsyn med benzinstationer (påbud om undersøgelser og oprensning) Miljøstyring på kommunale institutioner Strategiske overvejelser med henblik på forberedelse til kommunalreformen. Evaluering Miljøsamarbejdet lever fortsat op til formålet med dets etablering. Alle fire kommuner har ført et aktivt og opsøgende tilsyn og med god margin opfyldt de centralt fastsatte krav til tilsynsfrekvenser. I det daglige arbejde, trækkes der på den erfaring og ekspertise der er samlet i projektgrupperne og det netværk, der er opbygget.

8 Det tværgående samarbejde giver i sig selv en harmonisering af miljøarbejdet, der yderligere styrkes af de fælles retningsliner, der er udarbejdet. Fælles retningslinier og procedurer, der er gennemarbejdet inden iværksættelse af tilsyn, er en umiddelbar kvalitetssikring, der dokumenteres gennem en ensartet afrapportering af tilsynene. Det samlede antal medarbejdere sikrer en faglig styrke i Miljøsamarbejdet, den enkelte kommune ikke kan mønstre. Det udnyttes løbende i det daglige arbejde og betyder, at know how i de fleste tilfælde er inden for umiddelbar rækkevidde. Det betyder, at større projekter kan løses mere tilfredsstillende, og det faglige niveau kan styrkes. Miljøsamarbejdet står over for store udfordringer i forbindelse med strukturreformen. Overflytning af arbejdsopgaver og kommunesammenlægninger kan få stor betydning for samarbejdets udvikling.