Progressionskursus - Projektteknik - Hold: HUM-B-2016 (1. semester)

Transkript

1 Progressionskursus - Projektteknik - Hold: HUM-B-2016 (1. semester) Om kurset Uddannelse Hjemmeside Kursustype Tilmelding Den Humanistiske Bacheloruddannelse Progressionskursus Studerende på HumBach 1. semester tilmeldes kurset automatisk. Kursus starter Kursus slutter Ved spørgsmål vedrørende tilmelding kontakt: Studiesekretær i huset. Undervisningstidspunkt Formål Se under de enkelte kursusgange Kurset er en del af den samlede basisdel på den Humanistiske Bacheloruddannelse som iflg. 12 i Studieordningen for den Humanistiske Bacheloruddannelse af 2012 har til formål: "...at bidrage til udviklingen af de studerendes viden, færdigheder og kompetencer som beskrevet i 11, samt at medvirke til: - at den studerende opnår faglige forudsætninger for at træffe et kvalificeret valg af fagmoduler i bacheloruddannelsen og minimere studietidsforlængelsen såfremt den studerende ændrer sit valg, og - at den studerende opnår de generelle faglige forudsætninger for videre studier på kandidatuddannelser som bygger på mindst et af de to fag som er valgt i bacheloruddannelsens fagmoduler." Bedømmelseskriterier Det er målet at den studerende i dette kursus erhverver sig følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden: Viden om problemorienteret projektarbejde. Viden om god skik i akademiske og videnskabsetiske anliggender, og kendskab til regler om plagiat. Færdigheder: Færdighed i at give en kritisk vurdering af sammenhængen mellem projektvalg, problemformulering, informations- og litteratursøgning, rapportskrivning og evaluering. Kompetencer: Kompetence i at kunne organisere, styre, samarbejde om, og reflektere kritisk over et problemorienteret projektarbejde. Eksamensform Kurset bedømmes ved aktiv og regelmæssig deltagelse. Ved prøven medvirker intern bedømmer. På dette kursus består det i individuelt at udarbejde et arbejdspapir efter kursusgang 1-7. Arbejdspapirerne danner udgangspunkt for drøftelser i projektgrupperne forud for den efterfølgende kursusgang. Nærmere beskrivelse af opgaverne ses under de enkelte kursusgange. Arbejdspapirerne skal være afleveret senest mandag den 24. oktober 2016 kl Kurset er bestået, hvis alle 7 arbejdspapirer er afleveret korrekt i de respektive fora, og hvis der ikke er lavet blanke afleveringer. Der gives bedømmelsen: Bestået / Ikke bestået. Prøven er normeret til 5 ECTS-point. Såfremt den studerende opnår bedømmelsen udeblevet eller ikke bestået, er den studerende automatisk indstillet til reeksamen. Reeksamensform Reeksamen består i en bunden skriftlig opgave på 10 normalsider à anslag inklusive mellemrum.

2 Opgaven bedømmes bestået/ikke bestået Reeksamenstidspunkt Opgaveformuleringen bliver udleveret fredag den 10. februar 2017 kl i Digital eksamen. Opgaven skal være afleveret senest fredag den 17. februar 2017 kl i Digital eksamen Undervisningsevalueringsform Undervisningsmaterialer Spørgeskema og samtale i plenum. Se de enkelte kursusgange. Undervisningsansvarlig Niels Møller Nielsen ( nmn@ruc.dk ) Kursussekretær Anne Munk ( annemk@ruc.dk ) Caroline Mathilde Qvarfot ( cmq@ruc.dk ) kursusgange Problemorienteret projektarbejde Tidspunkt 05/ kl. 10:15-12:00 Problemorienteret projektarbejde er den primære akademiske arbejdsmåde på Roskilde Universitet og udgør halvdelen af et semesters arbejde. Projektarbejdet handler om at besvare en problemformulering, som tager udgangspunkt i et problem, og at gøre det på en akademisk kvalificeret måde. Problemer er spørgsmål, der dukker op, når vi undrer os over noget i verden omkring os. I humaniora er det spørgsmål, som handler om menneskers liv, handlinger, tanker og tro, der har vores opmærksomhed. Problemformuleringen styrer valg af teorier, empiri og analysemetoder i projektarbejdet. Derfor er det vigtigt at kunne omsætte et problem til en præcis problemformulering. Problemer er ofte komplekse og kalder på flerfaglige tilgange til forståelse og behandling af problemet. På humaniora på RUC arbejder vi med og tænker vores genstandsfelt i forhold til fire dimensioner: historie og kultur, tekst og tegn, subjektivitet og læring, filosofi og videnskabsteori. Vi ser og besvarer vores problemformuleringer igennem de fagligheder, som de fire dimensioner repræsenterer. Du ved, hvad et problem er. Du kan benytte denne viden til at indgå i projektdannelsesprocesser. Du kan reflektere over, hvilke dimensioner der kunne være relevante at inddrage til besvarelse af en problemformulering. Kaare Pedersen: Problemorienteret projektarbejde, i Poul Bitsch Olsen og Kaare Pedersen: Problemorienteret projektarbejde, 4. udgave 2015: Kaare Pedersen: Problemstilling og problemformulering, i Poul Bitsch Olsen og Kaare Pedersen: Problemorienteret projektarbejde, 4. udgave 2015: Projektrapporten som akademisk genre Tidspunkt 12/ kl. 10:15-12:00 Projektrapporten er en akademisk form, som det problemorienterede projektarbejde afrapporteres i. Der er visse faglige forventninger og krav til, hvad en projektrapport skal indeholde og en hvis logisk rækkefølge, de enkelte elementer skal komme i for at være en akademisk tekst, men der er ikke tale om nogen fast eller rigid form, der skal følges slavisk. Der vil

3 være elementer og dele som er redegørende, analyserende og diskuterende uden at være skarpt adskilte i selvstændige afsnit. En akademisk tekst bedømmes først og fremmest på sin klarhed i tanke, på sine argumenter og belæg og på sin forankring i en løbende akademisk diskussion gennem henvisninger til andre (andres) tekster. I en akademisk tekst skelner man således skarpt mellem egne og andres udsagn for ikke at gøre sig skyldig i plagiat. Det vil sige ordret gengivelse af andres tekster, uden at man gør opmærksom på det. Projektrapporten afspejler sjældent eller aldrig den rækkefølge projektarbejdet er forløbet i, men er en strukturering af projektarbejdets resultater i en tekstlig genre. Kravene og forventningerne til projektrapporten har derimod indflydelse på, hvordan projektarbejdet udføres. Du ved hvilke elementer, der skal være i en projektrapport. Du ved, hvad plagiat er. Du kan anvende denne viden i planlægningen og udførelsen af projektarbejdet. Du kan reflektere over, hvad der gør en tekst akademisk. Poul Bitsch Olsen: Projektdesign i problemorienteret projektarbejde, i Poul Bitsch Olsen og Kaare Pedersen: Problemorienteret projektarbejde, 4. udgave 2015: Kaare Pedersen: Projektrapporten opbygning og indhold, i Poul Bitsch Olsen og Kaare Pedersen: Problemorienteret projektarbejde, 4. udgave 2015: Kaare Pedersen: Projektrapporten layout og videnskabeligt håndværk, i Poul Bitsch Olsen og Kaare Pedersen: Problemorienteret projektarbejde, 4. udgave 2015: Lars Geer Hammershøj: At forholde sig akademisk. Om opgaveskrivning på lange videregående uddannelser. Arbejdspapir maj Teksten vil være tilgængelig på kursets intranetside (kræver ruc-login). Guide to the Harvard Style of Referencing, 5th. edition, Anglia Ruskin University Teksten vil være tilgængelig på kursets intranetside (kræver ruc-login). Teksten skal ikke læses i sin helhed, men du skal orientere dig i den, for at danne dig et indtryk af, hvorfor og hvordan man laver referencer og litteraturlister i en akademisk tekst. Teori, Empiri, Metoder, Videnskabsteori Tidspunkt 19/ kl. 10:15-12:00 Teori, empiri, metoder og videnskabsteori er elementer, som indgår i ethvert akademiske arbejde, og som i det gode akademiske arbejde er velbegrundet i forhold til dets problemstilling. Metode er overordnet set alt det, man gør for at besvare sin problemformulering, men ofte bliver metode kun tænkt i forhold til at bearbejde empiri. Empirien er det, man analyserer på, hvilket godt kan være meget teoretiske tekster. Teori kan have flere funktioner. Teori kan anvendes til at skabe kontekst om problemstillingen, kvalificere empiriindsamling og analyse, og bidrage til at forklare de empiriske resultater. Teori behøver ikke at være tung og abstrakt, men kan hjælpe til med at generalisere det eksemplariske. Videnskabsteori får mange til at gå i baglås, fordi de tænker, at det nok er meget svært, men det handler blot om at vide og reflektere over, hvad akademisk viden er, og hvordan man skaber og sikrer akademisk viden. Videnskabsteori er videnskab om viden og kan både have historisk, filosofisk, sociologisk og kommunikativ karakter. Videnskabsteori kan være overordnet og generel eller være relateret til specifikke fag. Der vil imidlertid altid være indlejret en forestilling om viden i en hvilken som helst vidensproducerende tekst, men det er ikke altid denne forestilling bliver ekspliciteret. Den kan godt eksistere som tavs viden. Du kender forskel på begreberne teori, empiri, metode og videnskabsteori. Du kan anvende denne viden i planlægningen og udførelsen af projektarbejdet. Du kan reflektere over de enkelte elementers betydning for projektarbejdet. Poul Bitsch Olsen: Teoretisk arbejde, i Poul Bitsch Olsen og Kaare Pedersen: Problemorienteret projektarbejde, 4. udgave 2015: Poul Bitsch Olsen: Videnskabsteori i det problemorienterede projektarbejde, i Poul Bitsch Olsen og Kaare Pedersen: Problemorienteret projektarbejde, 4. udgave 2015: Poul Bitsch Olsen: Metode, i Poul Bitsch Olsen og Kaare Pedersen: Problemorienteret projektarbejde, 4. udgave 2015: Birger Steen Nielsen: Det eksemplariske princip, i Kirsten Weber, Birger Steen Nielsen og Henning Salling Olesen (red.): Modet til fremtiden. Inspirationen fra Oskar Negt, 1997: Teksten vil være tilgængelig på kursets intranetside (kræver ruc-login).

4 søgning og Informationskundskab Tidspunkt 26/ kl. 10:15-12:00 Ekstern underviser Medarbejder fra Roskilde Universitetsbibliotek søgning og informationskundskab er væsentlige kompetencer i det problemorienterede projektarbejde. Informationsteknologien kan godt være lidt af en sovepude, da mange tænker at viden, det kan man bare slå op på nettet. Det vil sige, at google sig til det. Skal man imidlertid arbejde akademisk og systematisk, så kræver det dels indsigt i, hvor man søger, og hvordan man søger mest hensigtsmæssigt i forhold til ens specifikke behov og i det hele taget at kunne indkredse disse behov så præcist som muligt. Med google har mange nok den forestilling, at så er der støvsuget i bund, men det er langt fra tilfældet. Da en akademisk tekst også bliver bedømt på, om den anvender og forholder sig til den relevante forskning på feltet, bliver litteratursøgning nøglen til at få greb om hvem og hvad i forhold til feltet. Du har viden om grundlæggende informationsvidenskabelige begreber. Du har anvende denne viden til at opstille søgestrategier og søge relevant litteratur til dit projekt. Du kan reflektere over udviklingen på det felt, dit projekt skriver sig ind i. Charlotte Wien og Christian Elmelund-Præstekær: Introduktion til informationssøgning om navigation i informationsuniverset, 3. udgave 2015: Teksten vil være tilgængelig på kursets intranetside (kræver ruc-login). Akademisk skrivning 1 Tidspunkt 03/ kl. 10:15-12:00 Caroline Mathilde Qvarfot ( cmq@ruc.dk ) Som akademikere og forskere i humanistiske problemstillinger gør vi det så at sige med ord og skrift. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvordan man formulerer sig og formidler sin viden og resultater. Alle som starter på en universitetsuddannelse har en forestilling om et særligt fagsprog, som adskiller sig fra hverdagssproget. Nogen forestiller sig, at jo flere lange sætninger, jo flere fremmedord og svære sætningskonstruktioner, de anvender, jo mere videnskabeligt bliver det, men det er en misforståelse, som desværre ofte er svær at rydde af vejen. Den gode akademiske tekst er kendetegnet ved klarhed i tanken, ved præcis og konsistent argumentation og gyldige belæg. Sort tale er udtryk for det modsatte. Det kræver imidlertid sprogbevidsthed samt øvelse, øvelse og øvelse at blive en god forfatter, men det lønner sig i længden. Kursusgangen former sig som et skriveværksted, hvor I arbejder med egne tekster. Du har kendskab til de almindelige sproglige problemstillinger, som knytter sig til akademiske tekster. Du kan benytte denne viden til at omskrive egne og andres tekster til en mere klar og stringent faglig tekst. Du kan reflektere over det sprogliges betydning i akademiske tekster. Olga Dysthe, Frøydis Hertzberg og Torlaug Løkensgard Hoel: Skriv for at lære faglig skrivning i de videregående uddannelser, 2001: Teksten vil være tilgængelig på kursets intranetside (kræver ruc-login). Kaare Pedersen: Skriveproces og skriveblokeringer, i Poul Bitsch Olsen og Kaare Pedersen: Problemorienteret projektarbejde, 4. udgave 2015: Akademisk skrivning 2 Tidspunkt 10/ kl. 10:15-12:00

5 Videnskabelige tekster har visse fælles træk på tværs af hovedområder og fag, som er med til at identificere dem som videnskabelige tekster generelt. Videnskabelige tekster skrives imidlertid i forskellige genrer med hver deres specifikke genretræk, som er fag-, formåls- og/eller målgruppebestemte. På den ene side doktorafhandlingen, som er det meriterende hovedværk for forskeren, på den anden side den populærvidenskabelige artikel i et magasin og derimellem en bred vifte fra fagfællebedømte artikler i videnskabelige tidsskrifter til blogindlæg i diverse faglige fora på nettet, hvor det er mere tilladt at mene noget og være personlig end i de forskningsfremlæggende tekster, hvor der ofte er en forventning om, at forskersubjektet skal holde sig tilbage i teksten og lade sagen være i fokus, hvilket gør teksten mere upersonlig. Forskersubjektets tilstedeværelse i teksten er imidlertid ikke blot en diskussion om genrer og fremstillingsformer, men også om videnskabsteoretiske positioner og litterære konsekvenser af sådanne. Hvis man tænker, at viden er uafhængig af det erkendende subjekt, så er dets tilstedeværelse i teksten ikke relevant. Hvis man derimod tænker viden som sociale konstruktioner, så er tilstedeværelsen af det erkendende subjekt, noget man må arbejde med i sine tekster. Du har kendskab til forskellige videnskabelige genrer. Du kan anvende denne viden til at skelne videnskabelige tekster fra andre typer tekster. Du kan reflektere over betydningen af forskersubjektets tilstedeværelse i teksten. Camilla Forsberg: Att skriva sakligt, i Camilla Forsberg: Lär dina studenter att skriva, 2014: Teksten vil være tilgængelig på kursets intranetside (kræver ruc-login). Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen: Klart og videnskabeligt sprog, i Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen: Den gode opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser, 4. udgave 2012: Teksten vil være tilgængelig på kursets intranetside (kræver ruc-login). Projektstyring, samarbejde og konflikthåndtering Tidspunkt 17/ kl. 10:15-12:00 Det kræver sit team at arbejde i deltagerstyret projektarbejde sammen med nye mennesker i 5 måneder og samtidig have kontrol over projektarbejdet, dets opgaver og forskellige faser/delmål. Især når man er vant til en lærerstyret undervisning og uddannelse med Lectio, der fortæller, hvad man skal gøre til hvornår og hvor lang tid, man skal bruge på opgaven. På Roskilde Universitet er i selvstyrende både som gruppe og som individuelle studerende. Det giver jer nogle kompetencer, som er meget efterspurgte på arbejdsmarkedet, men det er også meget udfordrende i hverdagen. Imidlertid findes der nogle forholdsvis simple redskaber til at strukturer sin hverdag for sig selv og projektgruppen, ligesom der findes gode metoder til, hvordan man håndterer (uundgåelige) konflikter i gruppen. I den gode gruppe- og samarbejdsproces er det vigtigt, at der bliver taget hånd om problemerne, før de udarter sig til uløselige konflikter med skilsmisse som eneste udvej. Det kræver, at der bliver skabt rum for regelmæssig evaluering af samarbejdsrelationer og samarbejdsaftaler, ligesom det kræver, at man er bevidst om sine egne og andres roller i gruppen. Det kunne man samlet betegne som projektarbejdets etik. Du har viden om elementære samarbejdsværktøjer og konfliktløsningsmodeller. Du kan anvende denne viden til at sætte ord på udfordringer i gruppen og komme med løsningsforslag, som fremmer projektarbejdet. Du kan reflektere over læringspotentialet i projektstyring og konflikthåndtering. Arno Kaae: Gruppeproces og problemer, i Poul Bitsch Olsen og Kaare Pedersen: Problemorienteret projektarbejde, 4. udgave 2015: Poul Bitsch Olsen og Kaare Pedersen: At bruge sin vejleder, i Poul Bitsch Olsen og Kaare Pedersen: Problemorienteret projektarbejde, 4. udgave 2015: Anita Mac og Sabine Madsen: Metoder til rationel styring af projekter, i Anita Mac og Peter Hagedorn-Rasmussen (red.): Projektarbejdets kompleksitet. Viden, Værktøjer og Læring, 2013: Teksten vil være tilgængelig på kursets intranetside (kræver ruc-login).

6 Akademisk fremlæggelse og feedback Tidspunkt 24/ kl. 10:15-12:00 Mundtlighed er ligesom skriftlighed en central kompetence i det akademiske arbejde, hvad enten det er som studerende eller som færdiguddannet på jobbet. På HUMBACH har vi hvert semester to projektseminarer, hvor grupperne fremlægger deres projekter for hinanden og for vejlederne med henblik på kritisk konstruktiv feedback, ligesom vi har den mundtlige gruppeprøve, hvor gruppen og dens medlemmer skal fremlægge og diskutere projektrelevante problemstillinger med to fagfolk (eksaminator og censor). Her gør ligesom ved skriftlighed klarhed i tanke, argumenter og belæg sig gældende som gyldig og foretrukken kommunikationsform. Det kræver struktur og disciplin, når gruppen skal agere som en samlet enhed. Retorikken er videnskaben om den overbevisende tale, som kan hjælpe til med at få budskaberne frem på en situationsbevidst og modtagerorienteret måde. Du har kendskab til retoriske virkemidler og disponering. Du kan anvende denne viden til at fremføre et fagligt indlæg. Du kan forholde dig til andres feedback på en faglig, reflekteret måde. Anne Sofie Paludan: Feedback et spørgsmål om anerkendelse, i Anita Mac og Peter Hagedorn-Rasmussen (red.): Projektarbejdets kompleksitet. Viden, Værktøjer og Læring, 2013: Teksten vil være tilgængelig på kursets intranetside (kræver ruc-login). Leif Becker Jensen: Videnskabelig argumentation byggeklodserne i fremlæggelsen, i Leif Becker Jensen: Fra patos til logos. Videnskabsretorik for begyndere, 2004: Teksten vil være tilgængelig på kursets intranetside (kræver ruc-login). Jonas Gabrielsen og Tanja Juul Christiansen: Disposition: Kunsten at strukturere sin tale, i Jonas Gabrielsen og Tanja Juul Christiansen: Talens magt. Indføring i mundtlig retorik, 2 udgave, 2010: Teksten vil være tilgængelig på kursets intranetside (kræver ruc-login). STADS stamdata Bachelor Belastning : 5 ECTS Aktivitetskode : U24820 Prøveform : mundtlig Bedømmelse : Bestået/ikke bestå Censur : Intern censur