Drøsselbjerg Kirke Menighedsrådet v/karen Dinesen Mullerup Strandvej 15 Mullerup 4200 Slagelse. Sagsnr

Transkript

1 Drøsselbjerg Kirke Menighedsrådet v/karen Dinesen Mullerup Strandvej 15 Mullerup 4200 Slagelse FORSKNINGS- & FORMIDLINGSAFDELINGEN Danmarks Middelalder og Renæssance FREDERIKSHOLMS KANAL KØBENHAVN K TLF FAX fogfafd@natmus.dk DATO 17. januar 2011 J.nr. 580/2010 Sagsnr BLA/ajh DIREKTE TLF DIREKTE FAX birgitte.larsen@natmus.dk DRØSSELBJERG KIRKE Løve Herred, Kalundborg Kommune, Region Sjælland Besigtigelse og besigtigelsesrapport vedrørende historisk inventar Undertegnende har besigtiget Drøsselbjerg Kirkes historiske inventar d. 21. april Nedenstående besigtigelsesrapport beskriver inventarets bevaringstilstand og konserveringsbehov. Tilstede ved besigtigelsen var kirkeværge Karen Dinesen. Hensigten med besigtigelsen var at vurdere altertavlens bevaringstilstand, idet der var faldet 3 profildele af den. Ved besigtigelsen viste det sig, at kirkens historiske inventar generelt har et påtrængende behov for snarlig konserveringsbehandling, og derfor er besigtigelsen udvidet til også at omfatte kirkens øvrige inventar. Nedenstående besigtigelsesrapport gennemgår således bevaringstilstanden af kirkens ældre bemalede træinventar: Kirkens alterbordsforside og alterbordsplade dateret mellem 1550 og 1575, altertavlen er fra 1625, maleri signeret N. Chr. Hansen fra 1916, midtskab til Andreastavle dateret til sidste halvdel af 1400 rne, korbuekrucifiks med sidefigurer fra begyndelsen af 1500-tallet, prædikestol fra 1588, stolestader fra 1575, Skriftestol fra begyndelsen af 1600 rne, pengeblok, dørfløj fra 1589 samt mindetavle over faldne krigere af Drøsselbjerg sogn o Det skal bemærkes, at Drøsselbjerg Kirke gennemgik en omfattende ombygning i 1855, og igen en omfattende restaurering i 1950 erne. Der er ikke udført egentlig konservering og restaurering af kirkerum og inventar siden. Det anbefales på det kraftigste, at kirken anmoder om supplerende besigtigelser af Nationalmuseets konsulent i kalkmalerier og stenkonservering med henblik på at få vurderet bevaringstilstanden af kirkens kalkmalerier, den bemalede gotiske døbefont af gotlansk kalksten, desuden indvendige og udvendige gravminder og glaserede gulvfliser fra mellem 1250 og 1300, som opbevares i den gamle skriftestol. Det anbefales desuden på det kraftigste, at kirken anmoder om supplerende besigtigelse vedrørende kirkerummets indeklima for at få vurderet, om der er mulighed for at forbedre kirkens rumklima, så Side 1 af 12

2 fremtidige fugtskader og borebilleangreb i træværket kan undgås, uden der af den grund kommer udtørringsskader i træværk eller udtørringsrelaterede skader på kalkmalerierne. Det skal erindres, at enhver iværksættelse af konservering og restaurering af historisk kirkeinventar, der er ældre end 100 år, kræver stiftsøvrighedens godkendelse. Med venlig hilsen Birgitte Larsen Restaureringstekniker. Konserveringsfaglig kirkekonsulent Side 2 af 12

3 BESIGTIGELSESRAPPORT For beskrivelser af Drøsselbjerg kirkes historiske inventar henvises der til Nationalmuseet, Danmarks Kirker, Holbæk Amt s Alterbordsforside og alterbordsplade Alterbordsforsiden er udført i fyrretræ. Den er opbygget af en fyrretræsramme, hvori der ligger en fyld - ning. Alterbordsforsiden har en tilhørende bordplade, der ligeledes er udført i fyrretræ. Både alterbordsforside og bordplade har en staffering med tempera malet på en tynd kridtgrund. Stafferingen består af rammeværkets grå og gule marmorering/ådring, samt fyldingens midterfremstilling af den velsignende Kristus med verdenskuglen, flankeret af en mand og en kvinde. Alterbordsforsiden har fornyelser i det nederste rammestykke, og både forside og bordplade er blevet ændret i 1950 erne, hvor forsiden blev gjort 15,5 cm højere, og bordpladens bagerste bræt blev fornyet. Disse ændringer blev foretaget i forbindelse med den sidste restaurering af kirkerummet. Altertavlen hviler på alterbordpladen. Bevaringstilstand af alterbordsforside og alterbordsplade I alterbordsforsidens træværk ses der flyvehuller efter borebiller Alterbordspladen har især på bagkanten et mere omfattende angreb. Der er begge steder tale om aktive borebilleangreb. Farvelaget har omfattende afskalninger, og der er få steder små opskalninger i farverne. Stafferingen har et lidt slidt og skrammet udtryk. På alterbordsforsidens øverste rammestykke er der et lyst, afslidt område i den heraldisk højre side, der hvor præsten har lænet sig ind imod alter-bordet. Konservering og restaurering af alterbordsforside og alterbordsplade Der bør udføres konservering i form af fastlægning af løs farve på alterbordsforside og alterbordsplade. Restaureringen af stafferingen bør bestå af en yderst begrænset retouchering, der kun strækker sig til, at de visuelt generende områder dæmpes, og der ikke foretages en opmaling af malerierne. Konservering og restaurering af farvelagene må derfor kun udføres af faguddannet farvekonservator med stor erfaring og æstetisk forståelse for, hvorledes der kan gennemføres en nænsom restaurering. Konserveringsarbejdet bør for træværkets vedkommende bestå af en bekæmpelse af borebilleangrebet ved frysedesinfektion. Bagsiderne af alterbordsforside og alterbordsplade bør før genopsætning i kirken behandles med et godkendt bekæmpelsesmiddel til borebiller det kunne f.eks. være Gori Aquaperm Trærestaurering. Bekæmpelsesmidlet må ikke indeholde bor. For at kunne udføre ovenstående behandling skal alterbordsforsiden og alterbordspladen afmonteres fra det murede alterbord og bringes på konserveringsværksted. Idet det ikke er muligt at nedtage alterbordsforsiden og alterbord uden samtidig at nedtage af altertavlen, (da altertavlen hviler direkte ned på alterbordspladen) bør nedtagning af alterbordsforside og bordplade foretages samtidig med, at altertavlen (se denne) bliver nedtaget og bragt til behandling på konserveringsværksted. Nedtagning og genopsætning af alterbordspanel og alterbordsplade bør kun forestås af et værksted, der har tilknyttet veluddannede og erfarne farve- og snedkerkonservatorer, som er vant til i fællesskab at koordinere, planlægge og håndtere nedtagning, konservering, restaurering og genopsætning af historisk kirkeinventar. Side 3 af 12

4 Altertavle fra 1625 Altertavlen er udført i egetræ med sekundære nåletræsforstærkninger på bagsiden. Altertavlens opbygning svarer til en typisk bemalet og udskåret senrenæssancealtertavle. Der er samtidige malerier i posta - ment, storstykke, og topstykke. Malerierne flankeres af glatte søjler med udskårne prydbælter, og der er desuden symmetrisk og sikkert udskåret snitværk i postament, gesimser, sidevinger og topstykke. Bevaringstilstand af altertavle fra 1625 Altertavlens topstykke faldt i 2002 ned på alterbordet på grund af nedbrydning af den lim, der holdt det på plads. Ved faldet blev topstykket brækket i mindre stykker. Efterfølgende blev topstykkets dele limet sammen, og det blev genopsat af Nationalmuseets Bevaringsafdeling. På samme tidspunkt blev der i den forbindelse desuden konstateret et mindre borebilleangreb i alter - tavlens sekundære revler. Kirken blev i Nationalmuseets besigtigelsesrapport af 17. september 2002, j. nr. 1335/2002 anmodet om selv at foranstalte en bekæmpelse af angrebene. Som det vil fremgå af nedenstående, blev der tilsyneladende ikke behandlet imod borebiller i altertavlen, og borebilleangrebet er nu kraftigt forværret, og har spredt sig til alterbordets plade. Ved den nuværende besigtigelse havde tre mindre snitværksdele fra storfeltet løsnet sig og var faldet ned. Altertavlens staffering blev besigtiget fra gulvet, og den synes at være stabil. Overfladen er dog let støvet. Altertavlens træværk var på besigtigelsesdagen angrebet af borebiller, og der ses nu et ret omfattende antal flyvehuller på bagsiden. De aktive borebilleangreb er fordelt både i egetræet og især i den sekun - dære støttekonstruktion af nåletræ. Det kunne desuden konstateres, at de jernskruer, der sidder på altertavlens bagside og er med til at holde konstruktionen sammen, er rustne. Konservering og restaurering af altertavle fra 1625 For at udføre en effektiv borebillebekæmpelse af det angrebne træværk, er det nødvendigt at nedtage altertavlen og bringe den til frysedesinfektion på konserveringsværksted. Snedkerkonservator bør desuden udskifte alle nåletræsrevler, som nu udgør en del af støttekonstruktionen på altertavlens bagside. Nåletræsrevlerne bør udskiftes med lægter af egetræ af tilsvarende dimensioner. Hele altertavlens bag - side, herunder områderne under nåletræsrevlerne, skal før genopstilling i kirken behandles med et middel godkendt til bekæmpelse af borebiller det kunne f. eks være Gori Aquaperm Trærestaurering. Bekæmpelsesmidlet må ikke indeholde bor. Borebillebekæmpelsen af altertavlen bør udføres af konservatorværksted, der har særlig erfaring i behandling af stafferet historisk træinventar med insektangreb. Snedkerkonservator skal nøje gennemgå altertavlen for løse snitværksdele og løst listeværk. Alle løse dele bør igen limes fast. Bagsidens nuværende rustne jernskruer bør udskiftes med tilsvarende skruer i rustfrit stål. På konserveringsværksted bør altertavlen afstøves og overfladerenses af farvekonservator. Såfremt konservator ved nærmere undersøgelse konstaterer, at behandlingskrævende tiltag, herunder evt. fastlægning af løs farve, er nødvendige, bør disse foretages. Skønner konservator, at der af visuelle grunde bør udføres en retouchering af manglende farve, bør en sådan udføres i begrænset omfang og yderst nænsomt. Behandlingen af altertavlen bør desuden koordineres med behandlingen af alterbordet og alterbordsfor - siden, så behandling af altertavlen udføres samtidig hermed. Side 4 af 12

5 Nedtagning og genopsætning af altertavlen bør kun forestås af et værksted, der har tilknyttet veluddannede og erfarne farve- og snedkerkonservatorer, som er vant til i fællesskab at koordinere, planlægge og håndtere nedtagning, konservering, restaurering og genopsætning af historisk kirkeinventar. Nyere altermaleri, 1916 Lærredsmaleri med forgyldt ramme udført af N. Chr. Hansen 1916 forestillende Jesus i templet. Ophængt på nordkapellets vestvæg. 106 x 93 cm. Fjernet fra altertavlens midtfelt i Maleriets farvelag er krakeleret og løstsiddende. Overfladen er tilsmudset. Malerikonservator kan stabilisere løs farve og rense og fernisere maleriet, hvorved det vil komme til at fremstå mere delikat i udtrykket. Idet N. Chr. Hansens maleri forestillende Jesus i templet er mindre end 100 år kan menighedsrådet få udført behandlingen uden stiftsgodkendelse. Museet anbefaler, at man benytter faguddannet malerikonservator, såfremt maleriet skal istandsættes. Midtskab fra sidealtertavle, sidste halvdel af 1400 tallet, med Andreasfremstilling Skabet er placeret i den tilmurede vinduesniche på nordkapellets østvæg. Andreasfiguren er udskåret i egetræ, med nuværende staffering fra dengang udført efter ældre farvespor. Hængslerne i heraldisk højre side er bevaret. Mål på skab: 113 x 55 x 23 cm. Andreas danner med de opadstrakte arme og de spredte ben en krydsform, og han er påsat et kryds - formet korstræ, som igen er monteret på skabets bagklædning. Figur med korstræ står på en hylde med profileret forkant. Skabets grønblå bagklædning er samlet af lodrette brædder. Den blågrønne baggrund afsluttes forneden af en slags tekstilimitation, som består af et snoet reb med mørke frynser foran en skiftevis rød og gulgrøn baggrund. I det lille rum under figuren er bagklædningen malet rød og dekoreret med et mørkt skabelonmønster, ligesom skabets indvendige sider er rødmalede og dekorerede. Sidernes forkanter er fint profileret og stafferet med en udvendigt rødmalet platte, en blåmale t hulkehl i midten, og en indvendig forgyldt staf. Skabets hjørner er samlet på gehring. Andreas s kappe er stort og kraftigt skåret med grove stive foldekast. Han har kraftigt skåret næse, mund og øjne, krøllet langt hår og skæg og store bare arme, hænder og bare fødder. Kappen har en forgyldning på kridtgrund med indvendig blågrøn farve. Glorien er ligeledes en kridtgrundsforgyldning med en cirkulær optegning, der er dekoreret med runde regelmæssigt punslede mærker. Bevaringstilstand af midtskab fra sidealtertavle, sidste halvdel af 1400 tallet, med Andreasfremstilling Figurens træværk har lodrette udtørringsrevner i overkrop og i kappen, langs med revnerne er farvelaget løst, og det har mange afskalninger. Skaderne i figurens farvelag breder sig desuden ud på større partier især i figurens overkrop, hvor kridtgrund med hudfarve er yderst ustabil henover brystkassens venstre side. Bagklædningen har flere udtørringsrevner imellem samlingerne af de lodrette brædder, og der er afskal - let et stort parti og flere mindre partier i glorien, hvor der desuden er alvorlige og meget ustabile opskal - Side 5 af 12

6 ninger i forgyldningen. Baggrundsfarverne er ligeledes opskallet og ustabil omkring de lodrette ud - tørringsrevner i midten. Skabets profilerede forkanter er stærkt afslidte i hjørnernes træværk og både farver og forgyldning har ustabile opskalninger og afskalninger. Alle bemalede overflader er kraftigt tilsmudsede. Skabet hænger for tæt op imod muren inde i vinduesnichen, og der er ikke tilstrækkelig luftcirkulation bagved altertavlen. Bagsiden af bagklædningen kan derfor være biologisk nedbrudt af råd og insektangreb, uden det kan ses forfra. Samlet set er både midtsskab og figur i en kritisk ustabil tilstand både med hensyn til skaderne i træværket og i særdeleshed med hensyn til skaderne i farvelag og forgyldning. Konserveringsmæssig og restaureringsmæssig behandling af midtskab fra sidealtertavle, sidste halvdel af 1400-tallet, med Andreasfremstilling Andreastavlens midtskab bør i den allernærmeste fremtid bringes til konserveringsværksted og her gennemgå snedker- og farvemæssig konservering og restaurering. Snedkerkonservator og farvekonservator skal arbejde sammen om nedtagningen af altertavlen, og herunder sikre at den løse farve sidder tilstrækkeligt godt til, at skabet kan tåle håndtering og transport til konserveringsværksted. Endvidere skal man ved nedtagningen være forberedt på eventuelle forholdsregler på grund af mulige aktive insekt- og råd angreb af træværkets bagside ud mod nichen. Viser der sig behandlingskrævende aktive insektangreb i træværkets bagside efter nedtagningen, skal Andreastavlen behandles ved frysedesinfektion imod disse, i forbindelse med at den bringes på konserveringsværksted. Den farvemæssige behandling af altertavlen bør bestå af en f astlægning af alle ustabile farvelag og forgyldning, desuden skal den tilsmudsede overflade endvidere renses. Herefter bør konservator udføre en farveundersøgelse af Andreastavlens figur og skab for at afklare, om der skulle være rester af middelalderlig bemaling under den nuværende godt 100 år gamle staffering. Viser der sig kun få ældre farvespor, bør farvekonservator - efter den snedkermæssige stabilisering af altertavlen er udført (se nedenfor), foretage en nænsom retouchering af skaderne i farvelaget. Retoucheringen bør være begrænset og kun strække sig til, at de visuelt generende områder dæmpes, så at der ikke foretages en egentlig nystaffering af farvemanglerne. Viser farveundersøgelsen, at der er større områder af Andreastavlen, der har middelalderlig bemaling tilbage, eller viser undersøgelsen, at der er skadelige spændinger imellem de historiske farvelag, bør kirken få foretaget en fornyet konserveringsfaglig og antikvarisk vurdering med henblik på afdækning af farvelag. En eventuel afdækning vil kræve en ny godkendelse af et projekt herfor og fremsendt ad tjenstlig vej til Stiftet. Ønsker menighedsrådet at bevare den nuværende synlige staffering, og er dette ud fra et bevaringsmæssigt hensyn muligt, bør denne retoucheres, som ovenfor anvist. Den snedkermæssige konserveringsbehandling af altertavlen bør bestå af en udfyldning og stabilisering af udtørringsrevner i figur og skab. I forbindelse med behandlingen af træværket skal snedkerkonservator gennemgå konstruktionens styrke, og om nødvendigt stabilisere dårlige samlinger. Snedkerkonservator skal under konserveringsbehandlingen sikre, at der ikke sker yderligere skader på farvelag og træværk ved unødig adskillelse af konstruktionerne. Konservator skal derfor sikre en god og stabil stabiliseri ng af træværket med minimal adskillelse af træværkets samlinger. Snedkerkonservator skal desuden i samarbejde med Side 6 af 12

7 farvekonservator foretage en nænsom stabilisering af det afslidte træ i skabets profilerede hjørner, så behandlingen af træværkets brudkanter tilpasses behandlingen af de tilsvarende brud i farvelaget. Genophængningen af Andreastavlen skal udføres med en forbedret og gennemtænkt montering, så mikroklimaet omkring skabet optimeres, ud fra en veldokumenteret viden herom. Konserveringsmæssig behandling af træværk og farvelag skal ske i tæt samarbejde imellem snedkerkonservator og farvekonservator, der arbejder under samme tag, så Andreastavlen ikke under arbejdets udførelse skal transporteres imellem flere værksteder. Det er endvidere påkrævet, at Andreastavlen om nødvendigt kan frysebehandles imod borebilleangreb umiddelbart efter nedtagningen, og at denne be - handling også kan udføres på den aktuelle konserveringsinstitution, så unødig transport af den skrøbe - lige tavle også herved undgås. Nedtagning og genopsætning af Andreastavlen bør kun forestås af et værksted, der har tilknyttet veluddannede og erfarne farve- og snedkerkonservatorer, som er vant til i fællesskab at koordinere, planlægge og håndtere nedtagning, konservering, restaurering og genopsætning af historisk kirkeinventar. Endvidere skal konservatorværkstedet dokumentere særlig erfaring med snedker- og farvemæssig konservering af middelalderinventar. Korbuekrucifiks med sidefigurer. Ca Krucifiksgruppen, der er placeret på søndre sideskibs østvæg, er udført i egetræ, som i dag har sparsomme rester af middelalderstaffering. Kristusfiguren hænger på muren på et samtidigt korstræ. Figuren måler 130 cm. Maria mod nord og Johannes mod syd er placeret på murede konsoller og måler hhv. 87 og 83 cm. Kristusfiguren menes at være udgået fra samme værksted som det i Store Fuglede Kirke (Ars hrd.), mens Maria og Johannes har paralleller til arbejder i Lyderslev, Fakse og Magleby kirker. Bevaringstilstand af korbuekrucifiks med sidefigurer. Ca Figurgruppens træværk er stabilt, dog er der i Johannesfigurens fodstykke et ældre åbent brud som følge af svækkelse af træet efter et (nu uddødt) borebilleangreb. De sparsomme farverester virker stabile. Overfladen er noget tilstøvet. Konserveringsmæssig behandling af korbuekrucifiks med sidefigurer. Ca Figurgruppens træværk bør gennemgås af snedkerkonservator bl.a. med henblik på stabilisering af den mindre skade i Johannes fodstykke. Farvekonservator bør gennemgå farveresterne og fastlægge evt. opskalninger. Overfladen bør afstøves. Arbejdet bør udføres i kirken uden nedtagning af figurerne. Konserveringsmæssig behandling af krucifiksgruppen bør kun forestås af et værksted, der har tilknyttet veluddannede og erfarne farve- og snedkerkonservatorer, som er vant til i fællesskab at koordinere og planlægge konservering og restaurering af historisk kirkeinventar. Endvidere skal konservatorværkstedet dokumentere særlig erfaring med snedker- og farvemæssig konservering af middelalderinventar. Prædikestol fra 1588, med 4 fyldningsmalerier fra omkring 1620 Prædikestolen er udført i egetræ og nåletræ. Stolen bæres af en ottekantet egetræsstolpe, som foroven har et fint udskåret palmetblad med årstallet 1588 herunder og initialerne N og C herover. Side 7 af 12

8 Prædikestolens opgangspanel og trappe er af fyr. Trappen er nyere fra 1950 erne. Prædikestolens kurv har over postamentfelterne 4 fyldingspaneler adskilt af pilastre. Herover en frise med skriftfelter og en profileret dækplade, som danner en knækket form. Kurvens bund, opgangspanel og trappe er af nåletræ, resten er af egetræ. Bevaringstilstand af prædikestol fra 1588, med 4 fyldningsmalerier fra omkring 1620 Prædikestolens træværk har aktive borebilleangreb i bund og profillister. Insekternes regelmæssigt afrundede flyvehuller er af varierende størrelse, hvilket kan tyde på, at angrebet består af både alminde - lig borebille og af egens borebille, som er større. Der lå på besigtigelsesdagen døde insekter på profil - listen, og angrebet må anses for at være ganske omfattende. Profillisten i prædikestolens postament har et ituslået hjørne, som på uprofessionel vis er søgt repareret. Der mangler enkelte profillister. Farvelaget er nogenlunde stabilt, dog med mærker efter slid. Endvidere er farvelaget, især i det sydligste fyldingsmaleri forestillende Johannes, udpint og bleget pga. lys fra vinduerne. Konservering og restaurering af prædikestol fra 1588, med 4 fyldningsmalerier fra omkring 1620 Prædikestolen bør nedtages og bringes på konserveringsværksted med henblik på en gennemgribende behandling af borebilleangrebet. Angrebet bør behandles ved frysedesinfektion, og efterfølgende bør træværkets angrebne partier behandles forebyggende med et godkendt middel til bekæmpelse af insekt - angreb i træværk, det kunne f. eks være Gori Aquaperm Trærestaurering. Bekæmpelsesmidlet må ikke indeholde bor. Borebillebekæmpelsen af prædikestolen bør udføres af konservatorværksted, der har særlig erfaring i behandling af stafferet historisk kirkeinventar med insektangreb. Snedkerkonservator skal gennemgå prædikestolen for løse snitværksdele og løst listeværk. Alle løse dele bør igen limes fast. Skaderne i træværket på postamentets hjørne bør kompletteres ved en rekon - struktion af det manglende træ. Kompletteringen skal udføres sådan, at der ikke gøres indgreb i det originale træ. På konserveringsværksted bør prædikestolen overfladerenses af farvekonservator, hvorefter der bør udføres en farvemæssig regenerering af den lysskadede overflade evt. i form af en mætning af farven. Afslutningsvis bør skader i farvelaget nænsomt retoucheres til et niveau, så stafferingen kommer til at fremstår som en visuel helhed. Kirken bør få opsat et lyst gardin i sydvinduet ved prædikestolen, så nye lysskader i fremtiden forebyg - ges. Gardinerne skal anvendes permanent, dog ikke ved kirkelige handlinger. Forud for opsætning af gardin skal det sikres, at der ikke er kalkmalerier, der hvor der skal gøres indgreb i murværket. Undersøgelsen skal foretages af Nationalmuseets Kalkningstjeneste, og anmodning herom kan stiles til: kirkekonsulenter@natmus.dk. Alternativt kan der overvejes opsætning af UV-filter på vinduesglassene. Nedtagning og genopsætning af prædikestolen bør kun forestås af et værksted, der har tilknyttet veluddannede og erfarne farve- og snedkerkonservatorer, som er vant til i fællesskab at koordinere, planlægge og håndtere nedtagning, konservering, restaurering og genopsætning af historisk kirkeinventar. Stolestader - nyere fra 1950 erne og ældre fra 1575 Kirkens stolestader i malet nåletræ er for et større antal nyere og udført i 1950 erne. Man har ved fremstillingen af disse benyttet kirkens gamle stolestader fra 1575 og 1576, som forlæg. De ældste stole - Side 8 af 12

9 stader er ligeledes udført i fyrretræ. De har forskellige fladsnitdekorationer i renæssance, indskåret datering, samt skårne initialer. Gavlene har desuden en partiel og sparsom staffering i bunden af skæringerne. Renæssancestolene er ombygget, og stolesæderne er i forbindelse med ombygningen blevet fornyet. I kirken forefindes desuden dele af ældre stolegavle. Bevaringstilstand af stolestader - nyere fra 1950 erne og ældre fra 1575 Træværkets samlinger er gennemgående i god stand. Stafferingen virker stabil. I stolestadernes træværk er der spredte, men aktive borebilleangreb. Konserveringsmæssig behandling af stolestader - nyere fra 1950 erne og ældre fra 1575 Alt kirkens stoleværk bør behandles imod borebilleangrebet. Stolestader fra o. 1575: Kirkens ældre stolestader bør bringes til konserveringsværksted, og her bør borebilleangrebet bekæmpes ved frysedesinfektion. Herefter bør stolestadernes træværk gennemgås for småskader, og træværkets overflade bør renses. Før genopstilling i kirken skal de partier af træværket, som har været angrebet, behandles forebyggende med et godkendt middel til behandling af borebiller, som er på vandbasis det kunne f. eks. være Gori Aquaperm Trærestaurering. Konserveringsmæssig behandling af stolestaderne bør kun forestås af et værksted, der har tilknyttet veluddannede snedkerkonservatorer, som kan dokumentere særlig erfaring med borebillebekæmpelse og med snedker - og farvemæssig konservering af historisk inventar. Nyere stolestader fra 1950 erne: De af stolestaderne, som er nyere, kan kirken selv vælge at behandle, dog bør behandlingen først udføres efter vejledning af den konservator, som skal bekæmpe borebillean - grebet i de ældre stolestader. Det er afgørende, at konservator koordinerer behandlingen af de nye og de gamle stolestader, så der opnås et ensartet resultat, og så der ikke opstår misfarvede overflader. Til behandlingen anbefales det, at man benytter et godkendt middel til behandling af borebiller, og at midlet er på vandbasis det kunne f. eks. være Gori Aquaperm Trærestaurering. Midlet bør kun påføres på de områder, der er angrebet af borebiller, så mængden af påført behandlingsmiddel begrænses mest muligt. Kirken bør benytte en dygtig og omhyggelig maler eller snedker til opgaven. Det er afgørende, at vedkommende er indstillet på et samarbejde med konservator. Skriftestol fra 1600 rnes begyndelse Skriftestolen er udført i eg og nåletræ. Den er stærkt ombygget, men med ældre gitterværk foroven. Skriftestolen er placeret i forbindelse med orglet i nordre sideskibs sydvestlige hjørne. Skriftestolen har en yderst sparsom staffering i sort og orangegult. Bevaringstilstand af skriftestol fra 1600 rnes begyndelse Skriftestolen er i stabil bevaringstilstand med hensyn til den snedkermæssige konstruktion og staffe - ringen. Træværket har, for så vidt det gælder dele af nåletræ, et aktivt borebilleangreb, og der er toppe af friskt boremel på stolens dæk. Konserveringsmæssig behandling af skriftestol fra 1600 rnes begyndelse Skriftestolens træværk bør behandles imod borebiller. Behandlingen kan udføres af konservator i kirken. Til behandlingen anbefales det, at man benytter et godkendt middel til behandling af borebiller, og at Side 9 af 12

10 midlet er på vandbasis det kunne f. eks. være Gori Aquaperm Trærestaurering. Midlet bør kun påføres på de områder, der er angrebet af borebiller, så mængden af påført behandlingsmiddel begrænses mest muligt. Borebillebekæmpelsen bør udføres af konservatorværksted, der har særlig erfaring i behandling af stafferet historisk kirkeinventar mod insektangreb. Pengeblok begyndelsen af 1900 Pengeblokken er iflg. Danmarks Kirker fornyet omkring år Træværket og metallet er i stabil til - stand, bortset fra et borebilleangreb i soklen. Pengeblokkens træværk bør behandles imod borebiller. Behandlingen kan udføres af konservator i kirken. Til behandlingen anbefales det, at man benytter et godkendt middel til behandling af borebiller, og at midlet er på vandbasis det kunne f.eks. være Gori Aquaperm Trærestaurering. Midlet bør kun påføres på de områder, der er angrebet af borebiller, så mængden af påført behandlingsmiddel begrænses mest muligt. Borebillebekæmpelsen bør udføres af konservatorværksted, der har særlig erfaring i behandling af historisk kirkeinventar imod insektangreb. Dørfløj fra 1489 Dørfløj udført i egetræ med jernsøm og samtidig dørring. Udskårne minuskler, roset mm. foroven. Døren er opbygget af 4 lodretstillede planker sammenholdt af gangjern. Herpå er påsømmet rillede egeplanker, som danner en kraftig gitterkonstruktion, der foroven afsluttes af to vandrette planker. Døren er afrundet foroven. Den oprindelige placering kendes ikke, og døren er nu opstillet i kirkens våbenhus. Bevaringstilstand af dørfløj fra 1489 Dørens træværk er fastgjort med søm, og der er omfattende korrosionsskader af jernet og af det tilstødende træværk. Træværkets overflade er slidt og åben og modtagelig for støv og fugt. Træoverfladen omkring jerndelene er desuden misfarvet i cirkulære partier. Træværket har omfattende aktive borebilleangreb. Borebilleangrebene medvirker til at svække træet yderligere i forhold til den aldersbetingede svækkelse, som træet har. Både træets og metallets overflade er skæmmet af den igangværende nedbrydning. Bevaringstilstanden af den gamle dør er for både træværkets og jernets vedkommende kritisk. Konserveringsmæssig behandling af dørfløj Døren bør snarest muligt bringes på konserveringsværksted. Her bør borebilleangrebet omgående bekæmpes ved frysedesinfektion. Den efterfølgende konserveringsmæssige behandling bør udføres i form af et tæt samarbejde imellem kulturhistorisk konservator med speciale i metalkonservering og faguddannet snedkerkonservator med stor erfaring i at konservere historisk kirkeinventar samt erfaring i at konservere kulturhistoriske genstande, der består af flere materialer end træ. Behandlingen af dørfløjen skal udføres sådan, at nedbrydningen af metallet bremses, uden at dette medfører skade på træværket. Dvs. at metaldele, der er under nedbrydning, ikke må fjernes fra træværket med henblik på behandling, såfremt dette på nogen måde kan skade trædelene. Endvidere må de pro- Side 10 af 12

11 dukter, der anvendes til konservering af metaldelene, ikke nedbryde eller misfarve træværket. Der må ikke fjernes eller udskiftes metaldele på døren. Trædelenes befæstigelser til bagsiden bør gennemgås, og løse dele, der sidder ustabilt, bør sikres. Sikring af de løse dele skal udføres sådan, at der ikke bores nye huller i hverken træværk eller metal. Træværkets og metallets overflader skal overfladerenses, og der skal lægges en tynd neutral beskyttend e overfladebehandling på hele døren. Træoverfladen må ikke ændre farve derved. Det skal være muligt at fjerne overfladebehandlingen igen, uden dette vil være til skade for metal og træværk. Før genopstilling i kirken skal de partier af træværket, som har været angrebet, behandles forebyggende med et godkendt middel til behandling af borebiller. Midlet bør være på vandbasis det kunne f. eks. være Gori Aquaperm Trærestaurering. Konservator skal før behandling sikre sig, at behandlings-midlet ikke ændrer træoverfladens farve, og derved kommer til at give skjolder eller pletter. Mindetavle over faldne fra Treårskrigen. O. 1850, våbenhus Mindetavlen er opbygget af lodrette fyrretræsbrædder, der foroven danner en flad bue. Rammeværket består af fint rillede profiler med bemalet bladværk, og på den øvre vandrette ramme er der en udsmykning med bl.a. geværer. Selve tavlepladen er sortmalet med gul tekst. På grund af de omfattende borebilleangreb i kirkens øvrige historiske inventar bør mindetavlen nedtages og bringes på konserveringsværksted med henblik på behandling imod eventuelle borebilleangreb på træværkets bagsider. Behandlingen bør bestå af en frysedesinfektion af tavlen, hvorefter mindetavlens bagside bør behandles forebyggende imod insektangreb med et godkendt middel til behandling af borebiller. Midlet bør være på vandbasis det kunne f. eks. være Gori Aquaperm Trærestaurering. I forbindelse med behandlingen af mindetavlen bør snedkerkonservator gennemgå og sikre træværkets samlinger, og farvekonservator bør fastlægge evt. løs farve og herefter udføre en rensning og retouchering af overfladen, som om nødvendigt afslutningsvis påføres en mat beskyttende fernis. Kalkmalerier og genstande af sten (gravsten af kalksten og bemalet døbefont i frådsten) i kirken Kirkens kalkmalerier bærer præg af i hvert fald smuds- og fugtskader (Andreaskapellets vestmur). Umiddelbart kan der konstateres revner og rustskader i stenepitafium i Andreaskapel og på gravsten i våbenhus over jomfruerne Karen og Martha Westergaard. Endvidere har den store gotiske døbefont af frådsten en opskallet og yderst ustabil bemalet dekoration. Kalkmalerier, gravsten og døbefont bør derfor besigtiges af Nationalmuseets kirkekonsulenter i konser - vering af kalkmalerier og sten med henblik på, at der fastlægges fagligt velfunderede retningslinier for konservering heraf. Kirkens rumklima Ved besigtigelsen blev det oplyst, at kirkens rumtemperatur styres af en føler, og at denne er sat så lav, at kirken i praksis er uopvarmet udenfor tidspunkter for kirkelige handlinger. Dette bekræftes også af, at kirkens relative luftfugtighed er så høj, at der er gode livsvilkår for træødelæggende insekter i kirke - rummet, og at metaller korroderer. Samtidig kan der faktisk iagttages udtørringsskader, som bl.a. bevirker, at der altså løbende falder snitværk af altertavlen, og at der er alvorlige opskalningsskader i Side 11 af 12

12 eksempelvis farvelagene på den middelalderlige Andreastavle. Endvidere er der indsivende fugt gennem muren i Andreaskapellet. Alle disse skader må være opstået på grund af for store udsving i kirkerummets relative luftfugtighed. Når man ikke kender graden af udsving i kirkerummets temperatur og luftfugtighed over et længere tidsforløb (1 år), er det ikke muligt at sige, hvordan man kan forbedre kirkens rumklima på en måde, så det både er til fordel for kalkmalerier og historisk inventar, Kirkens menighedsråd anbefales derfor at indhente rådgivningsmæssig hjælp fra Kirkeministeriets Klimakonsulent, så man kan få afklaret, hvilke opvarmningsmæssige tiltag der kunne være hensigtsmæssige for reelt at forbedre kirkens rumklima. Endvidere vil det være meget uhensigtsmæssigt, at man iværksætter en omfattende og meget nødvendig konserveringsbehandling af kirkens inventar mm., uden at man samtidig hermed forbedrer kirkens indeklima dette så nyrestaurerede genstande ikke sættes tilbage i det samme rumklima, som på nuværende tidspunkt er til skade for både historisk inventar og kalkmalerier. Kirken skal være opmærksom på, at der skal betales for klimakonsulentydelser. Kontaktoplysningerne til klimakonsulenten er: Poul Klenz Larsen, Varme-energi- og klimakonsulent Tlf poul.klenz.larsen@privat.dk. Side 12 af 12