HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN Redigeret efter behandling i Økonomiudvalget den 29. oktober 2008

Transkript

1 HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009 Redigeret efter behandling i Økonomiudvalget den 29. oktober 2008

2

3 Indhold HOVEDSTRUKTUR INDLEDNING...4 KOMMUNEN OG OMVERDENEN...6 BYERNE...8 TEKNISK INFRASTRUKTUR...16 DET ÅBNE LAND...18 REDEGØRELSE FOR HOVEDSTRUKTURENS FORUDSÆTNINGER INDLEDNING...23 KOMMUNENS BYER...24 BEFOLKNING OG BOSÆTNING...26 ERHVERV OG ERHVERVSAREAL...31 DETAILHANDEL...33 OFFENTLIG SERVICE...34 NATUR OG MILJØ...41 FREMTIDIGT AREALBEHOV TIL BYVÆKST...44

4 Indledning Med lidt over indbyggere pr. 1. januar 2008 er Viborg i dag blandt landets største kommuner og andenstørste kommune målt i areal. I forbindelse med opgave- og strukturreformen blev kommunerne Bjerringbro, Fjends, Karup, Møldrup, Tjele og Viborg samt en mindre del af Aalestrup Kommune pr. 1. januar 2007 sammenlagt til den nuværende Viborg Kommune. De tidligere syv kommuners kommuneplaner samt Landsplandirektivet (Regionplan 2005 for Viborg Amt) er gældende frem til den endelige vedtagelse af denne nye kommuneplan. Kommuneplan for Viborg Kommune er for det første en revision af de tidligere kommuners kommuneplaner. For det andet har kommunerne også i forhold til kommuneplanlægningen fået en række nye opgaver som følge af opgave- og strukturreformen og ændringer i Planloven. Borgerplaner En række borgerplaner indgår som inspiration for kommuneplanlægningen. Større eller mindre grupper af borgere har i en række af kommunens lokalområder udarbejdet borgerplaner, hvor lokale mål og ønsker er formuleret. Nogle af de beskrevne mål og ønsker skal især opfyldes i kraft af lokalområdets borgere, mens andre kan have betydning for indholdet og prioriteringen i kommuneplanen. Status i efteråret 2008 er, at Viborg Kommune har modtaget knapt 50 borgerplaner. Kommuneplanens indhold Kommuneplanen består overordnet set af tre elementer: Hovedstruktur (dette dokument) På baggrund af hovedstrukturen beskrives den fysiske udmøntning i: Byskitser Rammer og retningslinier. Hovedstrukturen Kommuneplanen fastlægger en hovedstruktur, der tegner de væsentligste træk i kommunens udvikling. Hovedstrukturen angiver de overordnede politiske mål for den fremtidige udvikling og arealanvendelse i kommunen. Herudover indeholder hovedstrukturen en overordnet beskrivelse og vurdering af befolkningsudvikling, erhvervsudvikling, offentlig og privat service, natur og miljø samt nuværende rummelighed og forventet behov for udlæg af nye arealer til boliger og erhverv m.v. Ud over denne indledning er hovedstrukturen for Viborg Kommunes kommuneplan er opdelt i følgende emner: Kommunen og omverdenen herunder landsplanredegørelsen samt de statslige udmeldinger, Viborgs nabokommuner samt internationalisering og herunder EU. Byerne herunder fokus på byernes overordnede rolle og samspil med udgangspunkt i principperne for såkaldte servicenetværk mellem byer og byernes opland. Teknisk infrastruktur herunder de overordnede veje og den kollektive trafik. Det åbne land herunder arealreservationer, beskyttelsesområder og de bynære landskaber. En redegørelse for forudsætninger status og udviklingstendenser af særlig interesse for den fysiske planlægning. Viborg Kommunes plansystem Kommuneplanen indgår som et vigtigt element i kommunens plansystem. Kommuneplanen tager udgangspunkt i visionen samt status, udfordringer og overordnede målsætninger, der er formuleret i kommunens udviklingsstrategi. Det er i udviklingsstrategien, den formelle beslutning om revision af kommuneplanen beskrives. Sammenhængen med øvrig planlægning består blandt andet i, at kommuneplanen ud over vision og udviklingsstrategi hænger tæt 4

5 sammen med sektorpolitikker og tværgående politikker. Eksempelvis kan behovet for strukturændringer på et givent politikområde have konsekvenser, der nødvendigvis må indgå i kommuneplanlægningen. TVÆRGÅENDE POLITIKKER SEKTORPOLITIKKER VISION UDVIKLINGSSTRATEGI KOMMUNEPLAN BUDGETLÆGNING Kommuneplanen skal indeholde planlægning og retningslinier for: Udlægning af arealer til byzoner og sommerhusområder. Beliggenheden af områder til forskellige byformål, fx boligformål, erhvervsformål, beliggenheden af offentlige institutioner, serviceformål, byomdannelsesområder mv. Den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af den centrale del af en by eller bydel og eventuelle aflastningsområder, samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformål og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte områder. Beliggenheden af trafikanlæg. Beliggenheden af tekniske anlæg. Beliggenheden af områder til virksomheder mv., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav. Beliggenheden af VVM-pligtige anlæg. Sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener. Beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre rekreative områder. Varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særlig værdifulde landbrugsområder. Beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Lavbundsområder, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder. Varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, af økologiske forbindelser samt af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser. Sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier. Sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi, herunder større, sammenhængende landskaber. Sikring af geologiske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af af områder med særlig geologisk værdi. Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande. Arealanvendelsen i kystnærhedszonen. Realisering af landsplandirektiver. 5

6 Kommunen og omverdenen Det nationale plansystem Kommuneplanlægningen hænger tæt sammen med såvel landsplanlægningen og den regionale planlægning. Med kommunalreformen er vilkårene for den fysiske planlægning ændret, så det fremover er kommunernes opgave at oversætte en række overordnede visioner og retningslinier til konkret fysisk planlægning via kommuneplanlægning og den underliggende lokalplanlægning. Det er staten, der udstikker de overordnede retningslinier i forhold til kommunens fysiske planlægning. Det sker blandt andet gennem udarbejdelse af landsplanredegørelsen og gennem en særskilt oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen I landsplanredegørelsen lægges blandt andet vægt på, at der i de nye kommuneplaner skal tænkes i større helheder. Det er helheder, der blandt andet omhandler funktionaliteten og livet i den enkelte by, samspillet mellem byerne, dynamikken mellem by og land i kommunen samt beskyttelsen af natur og miljø, der krydser kommunegrænser. Det er ikke mindst i det lys, denne redegørelse har til formål at sætte fokus på status og udviklingstendenser for kommunen. På regionalt plan indgår Region Midtjylland og regionens kommuner i et samarbejde om formulering af en udviklingsstrategi. Samtidig indgår Vækstforums strategi for erhvervsudvikling i den regionale udviklingsstrategi. Den regionale udviklingsstrategi indeholder visioner, målsætninger og anbefalinger i forhold til emner som, natur og miljø, erhverv og turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur, infrastruktur m.v. Kommunens omgivelser og samspillet med andre kommuner I landsplanredegørelsen 2006 tegnes det nye danmarkskort. Landsplanredegørelsen inddeler Danmark i fem typer af områder: Hovedstadsområdet Sjælland Østjylland De mellemstore byregioner Yderområderne. Kilde: Miljøministeriet - Landsplanredegørelse Formålet med denne inddeling er at sammenfatte de geografiske forskelligheder, som den fysiske planlægning står overfor forskellige steder i landet. I landsplansplanredegørelsen 2006 betragtes Viborg Kommune som en del af de mellemstore byregioner. 6

7 Heraf følger, at Viborg Kommune ikke på nuværende tidspunkt landsplanmæssigt betragtes som en del af Østjylland og det østjyske bybånd, der i landsplanredegørelse 2006 strækker sig fra Randers til Kolding (markeret med en hvid ring på kortet nedenfor). Kilde: Miljøministeriet - Landsplanredegørelse Viborg Kommune er dog reelt en af Region Midtjyllands vækstkommuner målt i blandt andet pendling samt vækst i antal arbejdspladser og indbyggere. Samtidig er kommunen allerede en naturlig del af det østjyske bybånd på områder som infrastruktur, uddannelse og erhverv. Det er blandt andet også baggrunden for, at der i forslag til udviklingsstrategi 2008 for Region Midtjylland er tegnet en principskitse for et udvidet østjysk bybånd et bybånd der dækker fra Aalborg i nord til Kolding i syd og fra Viborg i Vest til Århus i øst. Kilde: Region Midtjylland forslag til regional udviklingsplan 2008 (del II - redegørelse). I forbindelse med udarbejdelse af den kommende landsplanredegørelse opfordrer Region Midtjylland staten til at justere grænserne for det østjyske bybånd, således at blandt andet Viborg Kommune også i landsplanmæssig sammenhæng fremover betragtes som en del af bybåndet. I forhold til det østjyske bybånd er det en statslig prioritet, at der igangsættes en langsigtet fysisk planlægning, som etablerer en overordnet bystruktur og samtidig sikrer sammenhængende landskaber mellem byerne. I forhold til Viborg Kommunes nabokommuner og øvrige kommuner i regionen er der også et naturligt samspil og behov for samarbejde. Et eksempel herpå er pendling og dermed kollektiv trafik samt øvrig infrastruktur på tværs af kommunerne. Hertil kommer, at de naturlige oplande til forskellige typer af private og offentlige servicetilbud ikke nødvendigvis følger kommunegrænserne og dermed planlægningsmæssigt også bør ses i et større perspektiv. Samtidig fremhæves i Landsplanredegørelse 2006, at varetagelse af beskyttelseshensynene for det åbne land ikke alene er betinget af kommunens egne prioriteringer og indsatser. Beskyttelsen af naturen og miljøet landskabet, grundvandet samt søer og vandløb forudsætter i langt de fleste tilfælde et tværkommunalt samarbejde. Endelig har kommunalreformen givet byrådet mulighed for at gøre indsigelse mod en nabokommunes kommuneplanforslag, hvis det har væsentlig betydning for kommunens udvikling. Internationalisering og EU Udviklingen i Viborg Kommune er som følge stigende globalisering og internationalisering påvirket og afhængig af andre lande for eksempel via EU-regler og EU-finansierede puljeordninger. I direkte relation til kommuneplanlægningen er EU-lovgivning om vand- og naturplaner samt EU's habitatdirektiv med til at definere rammerne for kommunens fysiske planlægning. Samtidig indgår Viborg Kommune sammen med de øvrige 18 midtjyske kommuner og Region Midtjylland i Central Denmark EU Office Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles. Ud over netværksdannelse og markedsføring af regionen giver EU-kontoret virksomheder og institutioner konkret rådgivning og information om EU-forhold. 7

8 BYERNE Byernes overordnede rolle Viborg Kommune består af 40 byer med over 200 indbyggere, en række mindre landsbyer samt det åbne land. Byerne varierer i størrelse, og byerne indeholder en række forskellige servicefunktioner både offentlige og private. Alle byer kan ikke have alt. Der vil være en naturlig rollefordeling, hvor nogle byer vil have nogle muligheder og andre byer vil have nogle andre. Viborg Byråd sætter gennem kommuneplanlægningen rammerne for den fremtidige udvikling af byer og det åbne land og kan herigennem, så vidt det er muligt, påvirke udviklingen mod det ønskelige. Det er Viborg Byråds målsætning: At en indbyrdes rollefordeling mellem byerne i Viborg Kommune baseres på et bæredygtigt befolkningsgrundlag, der kan opretholde og udvikle en bred vifte af servicefunktioner decentralt. Byerne hænger således sammen i servicenetværk. At alle kommunens byer betragtes som bosætningsbyer med mulighed for at imødekomme efterspørgslen efter byggegrunde og nye boligudstykninger.. At erhvervsområder forsøges koncentreret i et begrænset antal byer, som har grundlag og forudsætninger for større og sammenhængende erhvervsområder under hensyntagen til blandt andet natur, miljø og adgangen til den overordnede infrastruktur. At den fremtidige udbygning og tilpasning af den offentlige service skal tage udgangspunkt i byernes rolle, herunder principper for servicenetværk. At kommuneplanlægningen indenfor planlovens rammer skal sikre muligheder for etablering af privat service, således afstanden til de forskellige serviceydelser ikke er for stor. Med dette udgangspunkt opstiller Viborg Byråd en række overordnede målsætninger i denne kommuneplan. 8

9 Servicenetværk I Udviklingsstrategi 2008 for Viborg Kommune beskrives en kategorisering af kommunens byer. Byerne kan inddeles i følgende kategorier: Hovedby (Lokal) centerby Lokalby Øvrige landsbyer og det åbne land Opdelingen af byerne i forhold til rolle tager udgangspunkt i størrelse, geografi, nuværende service udbud, øvrige udviklingstendenser, samt øvrige forhold Byrådet ønsker at fremme. Et af grundprincipperne i kommuneplanen er, at kommunen med hensyn til offentlig og privat service betragtes som en række netværk af byer og oplande med andre ord en række servicenetværk. Det er netværk af naturligt sammenhængende områder, hvor der samlet set inden for netværket findes et bredt udvalg af service. Servicenetværkene har et befolkningsgrundlag, der er tilstrækkelig stort til at sikre en decentral offentlig og privat service på et fagligt og økonomisk bæredygtigt grundlag. Samtidig har servicenetværkene en størrelse, der muliggør en fortsat udvikling af servicen. Servicenetværkene er større som mindre byer og landområder inden for et geografisk afgrænset område, der har en naturlig arbejdsdeling og samtidig understøtter hinanden eksempelvis med hensyn til et bredt udbud af boformer/boligtyper, forskellige typer af erhverv, indkøbsmuligheder samt offentlige servicetilbud i form af skole, dagtilbud, klubber, ældre- og plejeboliger, kulturtilbud m.v. I praksis vil det sige, at offentlige servicefunktioner og muligheden for etablering af eksempelvis større erhvervsvirksomheder koncentreres om et afgrænset antal byer rundt omkring i kommunen. Dette er allerede i dag i vid udstrækning tilfældet. Kommuneplanens funktion er som udgangspunkt at sætte de overordnede rammer for den fremtidige udvikling af byer og landområder, og der vil være i sagens natur være en lang række forhold som man ikke kan forudsige og heller ikke kan planlægge for. Mange ting sker som følge af private initiativer eller som en konsekvens af andre eksterne forhold. Det er derfor hensigtsmæssigt, at kommuneplanens rammer for udviklingen også har en fleksibilitet. I dag er byernes rolle i høj grad defineret ud fra de roller, som de fik i de seks tidligere kommuner, herunder som følge af blandt andet den udpegning (kommunecenter, lokalcenterby osv.), der er foretaget i de respektive kommuneplaner. I tabellen på næste side vises byerne (og oplande) fordelt på de fire kategorier med en kort beskrivelse af bosætning, erhverv, centerstruktur og offentlig service. Det skal præciseres, at Bjerringbro er centerby med særlig rolle i form af byens størrelse og geografiske placering. Det er hensigten, at den fremtidige overordnede planlægning tager udgangspunkt i denne inddeling, således Byrådets målsætninger om videre udvikling af den decentrale offentlige service i servicenetværkene kan opfyldes. 9

10 Byerne i Viborg Kommune inddelt efter kategori Kategori By* Bosætning Erhverv Detailhandelsstruktur Offentlig service Hovedby - Viborg** Mulighed for etablering af alle boformer og boligtyper Mulighed for etablering af større erhvervsvirksomheder. Bymidte og bydelscentre Bredt udbud af den offentlige service Centerby med særlige forudsætninger - Bjerringbro Mulighed for etablering af alle boformer og boligtyper Mulighed for etablering af større erhvervsvirksomheder. Bymidte Udbud af central og decentral offentlig service Centerby - Stoholm - Karup - Frederiks - Skals - Løgstrup - Ørum - Møldrup - Rødkærsbro - Hammershøj Mulighed for etablering af alle boformer og boligtyper Mulighed for etablering af større erhvervsvirksomheder i den grad infrastrukturen understøtter dette. Bymidter til lokalforsyning Udbud af den decentrale offentlige service Lokalby - Klejtrup - Rødding - Løvel - Mønsted - Sparkær - Vridsted - Sahl - Tange - Bjerregrav - Mammen - Vammen - Vejrumbro - Ulbjerg - Kølvrå Mulighed for at planlægge for efterspørgsel på byggegrunde Mulighed for etablering af lettere erhverv. Lokalcentre Begrænset udbud af offentlig service, derudover sikres udbudet af offentlig service af centerbyerne. Øvrige byer og landsbyer - Skelhøje - Hvam - Sdr. Rind - Sjørup - Grønhøj - Kjeldbjerg - Fly - Knudby-Borup - Kvorning Mulighed for mindre boligudstykning Begrænset mulighed for etablering af erhverv Lokal butiksforsyning Udbudet af offentlig service sikres primært af centerbyerne og lokalbyerne. *) Byer defineres som byområder over 200 indbyggere, jf. side 24. **) Inkl. forstæder (Birgittelyst, Bruunshåb, Hald Ege, Ravnstrup, Rindsholm og Tapdrup) 10

11 Byernes rolle i Viborg Kommune - servicenetværk 11

12 Den overordnede fysiske udvikling Overordnet set skønnes der i planperioden at være et behov for ca. 740 ha til boligformål og ca. 250 ha til erhvervsformål. Jævnfør endvidere redegørelsen for forudsætningerne nedenfor i afsnittet om Fremtidigt arealbehov til byvækst. Med udgangspunkt i, at alle byer skal have muligheden for at udvikle sig, herunder gennem etablering af nye boligområder, så skal der være udlagt areal nok i hver by, der kan imødekomme det konkrete behov. Behovet for arealer til boligformål i de enkelte byer er baseret på boligprogrammet, der hvert år laves i forbindelse med udarbejdelsen af befolkningsprognosen. Boligprogrammet baseres også på de foregående års boligbyggeri, men fremskrivningen suppleres med faktorer som for eksempel: fremtidig økonomisk konjunkturer, kendte boligprojekter og begrænsninger i forhold til den enkelte bys udviklingsmuligheder. Samtidig er der lavet en konkret vurdering af de enkelte byer fysiske udviklingsmuligheder det vil sige en konkret vurdering af egnede arealer m.v., for at vurderer hvilke arealer, der skal indgå i kommuneplanens rammer. Der er taget udgangspunkt i de eksisterende rammer i de gældende kommuneplaner, samt de arealer der er udlagt til byudvikling i Regionplan Behovet for erhvervsarealer bygger på et konkret skøn på baggrund af de foregående års forbrug af erhvervsjord. Det skal præciseres, at der i forhold til erhvervsarealer er tale om en relativ stor rummelighed i Bjerringbro, mens der mangler areal i Viborg, og de nye arealudlæg til erhverv placeres derfor primært i Viborg By Som det fremgår af tabellen nedenfor, er det skønnede behov væsentlig over den restrummelighed, der er i de eksisterende kommuneplaner. På den baggrund er der lavet et forslag til nye arealudlæg i den fremtidige kommuneplan. Der foreslås udlagt yderligere 400 ha til boligformål og yderligere 100 ha til erhvervsformål. Som perspektivområder det vil sige byvækst, der ligger udover planperioden er der udlagt 300 ha til boligformål og 230 ha til erhvervsformål. Kortet på næste side viser, hvilke områder i de enkelte byer, der foreslås udlagt til henholdsvis bolig og erhvervsformål. I kommuneplanens rammedel præsenteres byskitser, der i detaljer viser, hvilke arealer der konkret udlægges. Bolig- og erhvervsarealer Prognose for planperioden Behov ha Restrummelighed, gældende kommuneplaner Forslag til nyt arealudlæg i kp-rammer Udkast til perspektivområder efter planperioden Boliger Erhverv

13 Arealer til byudvikling i Viborg Kommune

14 Detailhandel Placeringen af butiksområder tager udgangspunkt i byernes rolle, herunder de servicenetværk, der opstår omkring den enkelte by. Alle byer skal have mulighed for at udvikle sig også med butikker. Da en bæredygtig detailhandel kræver et stort kundegrundlag og en god infrastruktur, er egentlige butiksområder udlagt i Viborg og Bjerringbro samt i kommunens centerbyer, hvor der er mulighed for et bredt udbud af decentral service. I de øvrige byzonebyer gives der mulighed for en mindre butiksudbygning til lokal forsyning i byernes centrale områder (lokalcentre). I afgrænsede landsbyer kan der placeres mindre butikker til lokal forsyning. Alle butiksområder er trafikalt velbeliggende i tilknytning til det overordnede vejnet og med god tilgængelighed for såvel kørende (privat) trafik som for den kollektive trafik. For butiksområder med mulighed for dagligvarehandel er der desuden lagt vægt på god adgang for fodgængere og cyklister, hvorved disse områder skal placeres centralt i en by eller en bydel. Viborg Viborg er også inden for detailhandel kommunens hovedby. Størstedelen af den eksisterende detailhandel findes i Viborg, og det vurderes, at her er behov for yderligere udviklingsmuligheder, så Viborg by fortsat kan udvikle sig dynamisk og derved styrke detailhandelen i Viborg Kommune. Der gives mulighed for en fortsat udbygning af detailhandelen i Viborg midtby ved en tilpasning af butiksområdets afgrænsning samt en forøgelse af den samlede rummelighed til detailhandel. Da Viborg by har mere end indbyggere kan der derudover planlægges for detailhandel i bydelscentre. Der er i Viborg pt. 7 bydelscentre samt et aflastningscenter ved Holstebrovej. Der gives mulighed for en udvidelse af fire bydelscentre op til i alt 5000 m² detailhandel (ved Rughavevej i Viborgs vestlige bydel, ved Spangsdal i Viborgs østlige bydel, ved Marsk Stigs Vej og ved Koldingvej i Viborgs sydlige bydel) for at sikre en fortsat udbygning af den lokale detailhandel i disse områder. Lovgivningen giver ikke mulighed for, at det eksisterende aflastningscenter ved Holstebrovej kan udvides yderligere i forhold til det samlede butiksareal, der fremgår af Regionplan Der udlægges dog områder til særlig pladskrævende varer i umiddelbar tilknytning hertil. Bjerringbro Bjerringbro er kommunens næststørste by og har den næststørste koncentration af detailhandel. Der gives mulighed for en fortsat udbygning af detailhandelen i midtbyen. Området udvides til at omfatte området ved det tidligere slagteri syd for Adolfsvej. Centerbyer I de øvrige centerbyer fastlægges bymidter, hvor der kan planlægges for detailhandel. Muligheden for yderligere detailhandel er fastsat fra by til by for at sikre, at der er den fornødne mulighed for at opfylde det konkrete behov for detailhandel. For centerbyerne gælder generelt, at butiksområderne ikke indskrænkes i forhold til butiksområder udpeget i Regionplan 2000 og i de tidligere kommuneplaner. Det skal bemærkes, at hvis bymidternes afgrænsning skal ændres, og der planlægges for mere end m² detailhandel i en bymidte, skal bymidtens afgrænsning fastlægges ved statistisk afgrænsning. Det er på baggrund af eksisterende funktioner muligt at afgrænse bymidter statistisk i Viborg, Bjerringbro, Møldrup, Karup, Skals og Frederiks. Særlig pladskrævende varer Der udlægges arealer til særlig pladskrævende varer i suppleringsområder i Viborg, Bjerringbro og i centerbyerne. Disse områder placeres i forbindelse med det overordnede vejnet og oftest decentralt i byerne, da disse funktioner primært henvender sig til biltrafik og oftest ligger sammen med andre erhvervsfunktioner. 14

15 Detailhandelsstruktur i Viborg Kommune 15

16 Teknisk infrastruktur Indledning For at understøtte kommunens vækstbetingelser vil der i de kommende år være et væsentligt behov for planlægning af og investering i infrastruktur. I det følgende sættes især fokus på de overordnede veje og den kollektive trafik, samtidig med at de statslige interesser på infrastrukturområdet berøres kort. Statslige interesser I oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009 er der peget på en række målsætninger i forhold til infrastrukturområdet. Der peges blandt andet på, at der ud over fremkommelighed skal sikres en god trafiksikkerhed samt at der skal sikres arealer til infrastrukturanlæg herunder nødvendige støjkonsekvenszoner. Der skal ved placering og udformning af trafikanlæg i det åbne land tages hensyn til naturen og til de landskabelige værdier og udpegede kulturmiljøer. Samtidig er målet, at den fysiske planlægning er helhedsorienteret og at der gennem en mellemkommunal koordinering og samarbejde mellem stat og kommune sikres en sammenhængende overordnet infrastruktur. Overordnede veje En velfungerende infrastruktur er en forudsætning for god fremkommelighed. Det gælder såvel internt i Viborg Kommune som i forhold til kommunens omgivelser. Stigende trafikmængder i de kommende år vil være med til at sætte den nuværende infrastruktur under stadigt stigende pres. Det gælder ikke mindst kapaciteten af de overordnede veje - herunder rute 26, 13, 12 og 16, der forbinder Viborg Kommune med omverdenen. Viborg Kommune er en naturlig del af det østjyske bybånd. Ikke mindst orienteringen mod Århus giver et væsentligt behov for at forbedre rute 26. Herudover vil der være en række andre behov for blandt andet statslige investeringer. Viborg Kommune peger på følgende nødvendige forbedringer i prioriteret rækkefølge: Rute 26: Der er især behov for, at strækningen mellem Viborg og Århus udbygges til motorvej. Samtidig er der behov for udbygning af rute 26 fra Viborg og videre mod nord/vest. Rute 13: Der er behov for, at rute 13 udbygges til motorvej. Rute 12: Der er behov for, at rute 12 udbygges ikke mindst af hensyn til en omfartsvej omkring Karup og trafikken i forbindelse med lufthavnen i Karup. I forhold til den nationale infrastruktur peger Infrastrukturkommissionen herudover på at foretage en vurdering af perspektiverne for en fast forbindelse over Kattegat samt at gennemføre en analyse af behovet for etablering af en nord-/sydgående motorvejsstrækning i Midtjylland som aflastning af den eksisterende østjyske motorvej. I kommuneplansammenhæng er der ikke mindst behov for at vurdere mulighederne for etablering af en ny motorvejsstrækning i nærhed af den nuværende rute 13. Kollektiv trafik Fremkommelighed og gode rammevilkår for vækst hænger dog også nøje sammen med mulighederne for at benytte den kollektive trafik. Der er i den forbindelse behov for et tæt samarbejde med de øvrige kommuner samt Region Midtjylland for at sikre en optimal busdrift - herunder udbygning og justering af de nuværende ruter. Der er også behov for 16

17 en afklaring af, hvilke ruter der fremover skal være regionale og hvilke der skal være kommunale. For at mindske presset på vejene er det samtidig i Viborg Kommunes interesse at udnytte potentialet for transport med tog mest muligt. Heri ligger blandt, at toget for et stigende antal personer bliver et reelt alternativ til bilen både i forbindelse med pendling på tværs af kommunegrænserne og i forbindelse med transport mellem kommunens byer. En forudsætning herfor er blandt andet, at togene fremover stopper i flere byer langs jernbanen. En fortsættelse af Himmerlandsstien på den nedlagte bane fra Løgstrup til Viborg banegård prioriteres højt, idet Himmerlandsstien bl.a. betjener trafik mellem boligområderne i Viborg og arbejdspladserne i Vestbyen. Der er også behov for på sigt at få ført et stianlæg frem fra Viborg mod de mange arbejdspladser på Danmarks Jordbrugsforskning i Foulum. Tekniske anlæg I forhold til de tekniske anlæg er der behov for en række planlægningsmæssige initiativer herunder udarbejdelse af kommunale handleplaner i forhold til den statslige vandplan og Natura 2000-planer. Samtidig udarbejdes nye planer på varmeforsynings- og affaldsområdet. Planlægningen vedrørende de tekniske anlæg er beskrevet nærmere i hovedstrukturens redegørelsesdel. Endeligt er det af hensyn til forbindelsen med omverdenen vigtigt at udnytte Karup Lufthavns potentiale, så mulighederne for transport med fly styrkes. I forhold byudvikling og den fysiske planlægning er det vigtigt, at mulighederne for at benytte kollektiv trafik vurderes nøje i forbindelse med planlægning af nye bolig- og erhvervsarealer. Det overordnede cykelstinet Der er behov for at udbygge det overordnede stinettet i kommunen, både for turister og for borger, der ønsker at bruge cyklen mellem bolig og arbejdssted. Denne transport form kan sammen med et godt kollektiv trafiktilbud bidrage til at lette presset på de trafikale problemer, der især opleves i Viborg by. Målet er at få etableret et sammenhængende overordnet stinet, så de største stier samles ved banegården i Viborg. Det drejer sig eksempelvis om Himmerlandsstien, Alhedestien og Nørreådalstien. Det er Viborg Byråds målsætning: At kommuneplanlægningen tager udgangspunkt i en bedst mulig udnyttelse af den eksisterende infrastruktur: At der arbejdes for, at følgende projekter vedrørende de overordnede veje gennemføres: o o o o Rute 26 udbygges til motorvej mellem Viborg og Århus Rute 26 udbygges fra Viborg og mod nord/vest Rute 13 udbygges på længere sigt til motorvej. Rute 12 udbygges ikke mindst af hensyn til trafikken i forbindelse med lufthavnen i Karup. At busdriften optimeres i tæt samarbejde med øvrige relevante kommuner samt Region Midtjylland. At der sættes særligt fokus på byudviklingsmuligheder langs jernbanen og det øvrige fremtidige kollektive trafiknet samt at der arbejdes for stoppesteder ved flere byer. At styrke mulighederne for transport med fly ved at udnytte potentialet i Karup Lufthavn bedst muligt. 17

18 Det åbne land Til det åbne land er knyttet en række forskellige interesser, hvoraf nogle strider mod hinanden. Det er Kommunens opgave at forvalte og planlægge for det åbne land, og det skal fremgår af kommuneplanen, hvordan Kommunen afvejer interesserne i forhold til hinanden. Byrådet har således et væsentligt ansvar for naturens tilstand i kommunen og for levevilkårene for planter og dyr. Det er tillige Byrådets ansvar at sikre arealer til landbruget, at sikre drikkevandet, at passe på værdifulde landskaber, kulturhistoriske, naturmæssige og geologiske værdier samt at sikre mulighederne for friluftsliv. Beskyttelsesinteresser Central for planlægningen i det åbne land er den grønne hovedstruktur, som består af de såkaldte særlige beskyttelsesområder, se kort på næste side. Områderne er udpeget, dels da der her findes værdifuld natur, særlige geologiske, kulturhistoriske eller landskabelige hensyn, og dels da det er områder, hvor Kommunen vil gøre en særlig indsats for at forbedre de biologiske, rekreative eller landskabelige kvaliteter. Udpegningen af særlige beskyttelsesområder er således ikke udtryk for, at her skal være status quo. Tiltag, der forbedrer områdernes naturværdi eller de rekreative muligheder, skal netop fremmes i de udpegede områder. En del af den grønne struktur er de internationale naturbeskyttelsesområder, Natura 2000-områderne. For disse områder gælder særlige regler. Kystlandskaberne har væsentlig herlighedsværdi, og det betyder, at der er store økonomiske interesser i at opføre bolig- og erhvervsbyggeri. Kystlandskaberne har imidlertid også stor almen værdi - for turisme, friluftsliv og rekreation og som naturtype. Det taler for, at kysterne friholdes for byggeri, og at adgangen til dem forbedres. Til beskyttelse af drikkevandet har staten ansvaret for at udpege områder med særlige drikkevandsinteresser. Inden for områderne kan Kommunen med fordel arbejde for at fremme skovrejsning, og på den måde kombinere nye naturområder og rekreative muligheder med grundvandsbeskyttelsen. Ved bygrænserne er det vigtigt at sikre de grønne forbindelser mellem by og det åbne land, både af hensyn til plante- og dyreliv og af hensyn til de rekreative muligheder for byens borgere. Det gælder både eksisterende og fremtidige byområder. Planlægning af nye byområder i kombination med nye grønne områder kan give et samspil, som på en gang styrker byens kvalitet og det grønne netværk. Jordbrugsinteresser Uden for de særlige beskyttelsesområder er de primære jordbrugsområder, se kort på side 20. I de primære jordbrugsområder har jordbrugsinteresserne, det vil sige landbrug, skovbrug og gartneri første prioritet. Forudsætningerne for at bevare et bæredygtigt jordbrug er, at der er størst mulig investeringssikkerhed og fortsat udviklingsmulighed for jordbrugserhvervene. Udviklingen skal dog ikke ske på bekostning af natur- og miljøbeskyttelsesinteresserne. Jordbrugserhvervene kan spille en vigtig rolle for natur- og landskabspleje, for eksempel i naturområder, som er betinget af ekstensiv græsning. Kommunen udpeger skovrejsningsområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket. Det er et statsligt mål, at skovarealer skal øges fra ca. 11 % til % af landets areal i løbet af de næste år. Skovrejsning kan foruden at øge træproduktionen samtidigt fremme friluftsliv, biodiversitet og miljøbeskyttelse. Udpegningen af skovrejsningsområder kan derfor med fordel placeres i områderne med særlige drikkevandsinteresser, nær byerne og i områder, hvor der mangler forbindelse mellem eksisterende naturområder. Friluftsmæssige interesser Landskabet skal rumme gode muligheder for friluftsliv, både for den daglige gå-, cykeleller ridetur, og for idrætsfaciliteter som lystbådehavne, golfbaner, motor- og skydebaner samt anlæg til ferie- og turismeformål. Nogle fritidsanlæg er arealkrævende, andre er støjende og skal derfor placeres, så eventuelle naboer bliver generet mindst muligt og så de ikke er konflikt med de øvrige interesser. I kommuneplanen er derfor reserveret arealer til fritidsanlæg i det åbne land. I kommuneplanen er udpeget et net af rekreative forbindelseslinjer, se kort på side 21. Her kan etableres støttepunkter for friluftslivet i form af for eksempel opholdsarealer, små bade- og bådebroer og primitive overnatningspladser. Kommunen sigter også mod at øge tilgængeligheden til naturområderne og kystlandskaberne og for at øge de bynære rekreative muligheder. 18

19 Kort over beskyttelsesinteresser i Viborg Kommune 19

20 Kort over jordbrugsinteresser i Viborg Kommune 20

21 Kort over fritidsmæssige interesser i Viborg Kommune 21

22 Redegørelse for hovedstrukturens forudsætninger 22

23 Indledning Hovedstrukturens forudsætninger I det foregående er der beskrevet en række overordnede målsætninger i kommuneplanlægningen med særligt fokus på byernes rolle, det åbne land og principperne for inddeling af kommunen i en række servicenetværk. Som bindeled mellem på den ene side de overordnede målsætninger samt principper og på den anden side udformning af kommuneplanens rammer, præsenteres i det følgende en nærmere redegørelse. Redegørelsen tager udgangspunkt i status og udviklingstendenser af særlig interesse for den fysiske planlægning. Ved hjælp af en række faktuelle oplysninger skabes et grundlag for at skitsere udviklingspotentialer og det deraf følgende behov for fremtidige arealer til ikke mindst boliger og erhverv. Beskrivelsen af status og udviklingstendenser er opdelt i følgende emner: Kommunens byer Beskrivelse af nuværende zonestatus m.v. Befolkning og bosætning Befolkningsprognose for årene , nettotilflytning m.v. Erhverv og erhvervsareal Udvikling i antal arbejdspladser, pendling, kompetenceklynger og erhvervsareal til rådighed i forhold til det nuværende plangrundlag Detailhandel Præsentation af status og udviklingstendenser for detailhandlen i Viborg Kommune Offentlig service Oversigt over den nuværende placering af offentlige servicetilbud på børne- og ungeområdet, ældreområdet samt kultur- og fritidsområdet. Infrastruktur Status for infrastrukturen - herunder de overordnede veje og den kollektive trafik Tekniske anlæg De tekniske anlæg omhandler bl.a. spildevand, vandforsyning, varmeforsyning og affaldsområdet. Der peges i afsnittet på en række konkrete planlægningsmæssige opgaver, der skal igangsættes Natur og miljø I dette afsnit gives en status for det åbne land, særlige beskyttelsesområder og natur- og vandplaner. Fremtidigt arealbehov til byvækst På baggrund af boligprogrammet og de seneste års faktiske arealbehov præsenteres der afslutningsvis en vurdering af det fremtidige arealbehov sammenholdt med det allerede udlagte areal. 23

24 Kommunens byer Definition af en by Danmarks Statistik definerer en by således: Et byområde afgrænses som en sammenhængende bebyggelse, der på opgørelsestidspunktet har mindst 200 indbyggere; at bebyggelsen er sammenhængende vil som hovedregel sige, at afstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter, medmindre afbrydelsen skyldes offentlige anlæg, kirkegårde o.l. Definitionen bygger på FN's retningslinier for afgrænsning af byområder. Der er i alt 40 byer i Viborg Kommune, mens der er ca. 60 mindre landsbyer. Byzonebyer 30 byer er i byzone det vil sige byer, hvor de tidligere kommuner har planlagt for egentlig byudvikling ved at udlægge arealer til byudvikling til boliger og erhverv. Landsbyer i landzone 71 landsbyer er i landzone: Heraf er de 48 afgrænsende landsbyer og de 23 landsbyer i landzone. Nogle af byerne, ca. 10 byer, er over 200 indbyggere og officielle byer, mens de øvrige landsbyer har færre end 200 indbyggere. Ved at afgrænse en landsby signalerer Byrådets, at der kan ske en begrænset udvikling inden for byens afgrænsning i form af enkelte nye boliger og mindre lokale erhverv med tilknytning til landbruget, lokalt håndværk eller en lokal butik. Nye bygninger, udstykninger m.m. skal ske under hensyn til de fremherskende fysiske strukturer og kulturhistoriske elementer. De små landsbyer i landzone betragtes planmæssigt som det åbne land. Byrådet planlægger ikke for disse helt små landsbyer ud over de muligheder, der er zonelovgivningen. Et evt. ønske om f.eks. en ny bolig vil her blive behandlet og vurderet som en zonesag. Som udgangspunkt er det ikke foreneligt med zonebestemmelserne at opføre nye boliger m.m. i landzonen. De bevaringsværdige landsbyer Følgende 10 landsbyer er udpeget som kulturhistorisk beskyttelsesværdige landsbyer. Udpegningen er sket i Regionplan 2005 for Viborg Amt (nu landsplandirektiv) 1 : Sundstrup, Hjarbæk, Kvols Fiskerlejer, ladepladser Havredal, Grønhøj Kolonistbyer for kartoffeltyskerne Dollerup Sammenhæng mellem by og industrianlæg. 1 Se retningslinie 3 og 22 Vroue, Bjerring, Tindbæk, Vium Landsbyer med tidstypiske elementer Disse landsbyer er så velbevarede og rummer så tydelige spor, at de indgår som vigtige elementer i sikringen af vor fælles kulturarv. Viborgs forstæder Birgittelyst, Bruunshåb, Hald Ege, Ravnstrup, Rindsholm og Tapdrup betragtes som forstæder til Viborg By. Disse byer har en geografisk nærhed og naturlig sammenhæng med Viborg By, således Viborg By samt forstæder fungerer som en helhed. I det omfang det er relevant opgøres Viborg samt forstæder under et for eksempel i forhold til arealudlæg m.v. 24

25 Kommunens byer vist med nuværende zonestatus 25

26 Antal indbyggere Befolkning og bosætning Den overordnede befolkningsprognose Den 1. januar 2008 var der i alt personer i Viborg Kommune. Kommunen har de sidste fem år oplevet en årlig gennemsnitlig vækst på knap 700 personer. Befolkningsprognosen forudsiger en tilvækst på ca personer, og der forventes således at være en befolkning på knap personer i Viborg Kommune i år Dette svarer til en tilvækst på i alt 7,0 %. Danmarks Statistik forventer, at hele landet vil have en befolkningstilvækst på ca. 3,4 %, og Viborg Kommunes vækst skønnes således at være dobbelt så stor Overordnet befolkningsudvikling Udviklingen inden for Viborg Kommune Befolkningsudviklingen har været forskelligt fordelt. Nogle byer har oplevet en markant befolkningfremgang, mens andre har oplevet stagnation eller en egentlig befolkningstilbagegang. Byer defineres som sammenhængende byområder med mere end 200 indbyggere. Den hidtidige vækst siden 2002 har været størst i Viborg By, Stoholm og i en række byer i umiddelbar nærhed af Viborg By, som for eksempel Hald Ege, Løvel, Rødding og Løgstrup. Som det fremgår af kortet på næste side, så har i alt 11 byer oplevet en tilbagegang i befolkningstallet i perioden Faktiske tal Prognose Det er primært mindre landsbyer, som har oplevet denne tilbagegang. I samme periode har landområderne som helhed ligeledes haft en mindre befolkningstilbagegang. Fælles for byer med en gunstig befolkningsudvikling er udover beliggenheden i forhold til Viborg, at der her er blevet etableret nye og større boligområder efter årtusindskiftet med mange nye boliger til følge. Det forudses i befolkningsprognosen, at tendensen i den hidtidige udvikling fortsætter. Udviklingen i landområderne forventes dog at accelerere en smule, idet der forventes en befolkningstilbagegang på 7,3 % og områderne går således fra en samlet befolkning på omkring personer i dag til knap i år De enkelte byområder stiger med mellem ca. 9 % og ca. 17 %. Den største procentvise stigning skønnes at ske i Bjerringbro, der forventes at vokse med 17,2 % de næste 15 år eller i alt over nye borgere i byen. Viborg by vil have den største nominelle befolkningsfremgang med i alt godt indbyggere, og forudses at have omkring indbyggere i Byer mellem og vil i prognoseperioden stige med samlet 16,7 % eller personer. I alt 14 byer formodes konkret at få et faldende indbyggertal, mens de øvrige byer i kommunen vil have en større eller mindre befolkningsfremgang. 26

27 Befolkningsudviklingen Befolkningsprognose Udover Viborg og Bjerringbro forventes den største stigning i indbyggertallet at være i Stoholm, Skals, Løgstrup, Frederiks og Rødding. I nogle tilfælde skyldes faldet i indbyggertallet, at muligheden for nye boligområder er udtømt, og der vil samtidig ske en vis udtynding i den eksisterende boligmasse. Dette er primært tilfældet i Hald Ege og Bruunshåb. I de øvrige byer, der oplever fald i indbyggertallet, skyldes dette, få nye boliger, fraflytninger og/ eller negativ fødselsoverskud. 27

28 Alderssammensætning Befolkningsprognosen peger på, at overordnet er den store udfordring, at antallet af ældre på 65 år og derover vil stige betragteligt de næste 15 år. Stigningen vil være på op imod 35 %. Denne udvikling og alderssammensætningen i øvrigt er på niveau med landsgennemsnittet. Aldersgennemsnit 2008 I dag er der stor forskel på alderssammensætningen i de enkelte byer internt i Viborg Kommune. Nogle byer kan karakteriseres som unge byer med stort fødselsoverskud og mange børnefamilier, mens andre byer er ældre byer med en høj gennemsnitsalder og få børnefamilier etc. Gennemsnitalderen i Viborg Kommune lå i 2008 på 39,1 år og for hele landet lå den på 39,1 år. Hald Ege er med en gennemsnitsalder på blot 34,0 år byen med den laveste gennemsnitsalder, hvorimod Sjørup med en gennemsnitalder på 48,8 år ligger i top. Dette skyldes dog primært, at der ligger et stort ældrecenter i den relativt lille by. Af byer med over indbyggere har Ørum (44,7 år) og Møldrup (44,3 år) den højeste gennemsnitsalder. Som det fremgår af kortet, så ligger byerne med den højeste gennemsnitsalder med enkelte undtagelser typisk i udkanten af kommunen, mens byerne med den laveste gennemsnitsalder ligger i nærheden af Viborg. 28

29 Flyttemønstre Den samlede nettotilflytning det vil sige antallet af tilflyttere minus antallet af fraflyttere til Viborg Kommune var i perioden på gennemsnitlig 161 personer pr. år. Af den samlede befolkningstilvækst på ca personer de sidste syv år har nettotilflytningen bidraget med knap 40 %. Den øvrige tilvækst er sket som følge af indvandring og især et markant fødselsoverskud. Til- og fraflytningerne sker primært fra Århus, Silkeborg og Skive kommuner. Ser man på selve nettotilflytningen, så er den størst fra Favrskov, Randers og Silkeborg kommuner, mens den største nettofraflytning sker til Århus, København og Aalborg. Det er typisk de unge, der flytter i forbindelse med eksempelvis studiestart. Aldersmæssigt ligger den største flytteaktivitet ikke overraskende fra års alderen til starten af 40 erne. Specifikt er der en nettofraflytning fra kommunen i aldersgruppen år. Dette skyldes som anført ovenfor flytning i forbindelse med studiestart. Der sker en nettofraflytning fra landområderne og mindre landsbyer, mens større byer over 500 indbyggere overordnet har en nettotilflytning. Der er en tendens til, at flytningen mellem land og by ske i tre faser: Der sker en flytning fra land til by i års alderen, mens der ske en mindre flytning fra by til land i den periode, hvor man etablere sig som familie. Endelig sker der en flytning fra land til by omkring 70 års alderen, hvor man eksempelvis flytter til en mindre og mere passende bolig. Helt konkret har 22 byer haft en positiv nettotilflytning, mens 17 byer har haft en nettofraflytning. Det er især i kommunens vestlige og sydlige del samt i udkanten af kommunen, at der er Nettotilflytning sket en nettofraflytning. Nettotilflytningen er størst til Viborg by, som årligt har haft en nettotilflytning på ca. 170 personer, og den øvrige del af kommunen har tilsammen haft en årlig negativ nettotilflytning de sidste 7 år. 29

30 Nye boliger Viborg Kommune har som den øvrige del af Danmark oplevet et højt niveau i byggeriet i de seneste år. Fra 2001 til 2007 blev der således opført godt nye boliger, svarende til lige knap 500 boliger årligt. Boligerne er primært opført i boligområder med nye udstykninger, men der er også opført en del (primært i Viborg By) nye boliger i den eksisterende by som følge af omdannelse af arealer og bygninger, der har tjent andet formål end beboelse. Parcelhuse udgør 44 % af de nye boliger, mens rækkehuse og lejligheder udgør henholdsvis 29 % og 19 %. De resterende boliger er enten kollegieboliger, institutionsboliger eller anden beboelse. Af alle nye boliger i kommunen er knap halvdelen, 49 %, opført i Viborg By. I alt er der de sidste syv år årligt opført gennemsnitlig 240 boliger i Viborg by, heraf var 37 % eller knap 90 boliger parcelhuse. Udover Viborg er der 9 byer i kommunen, hvor der er blevet opført 10 eller flere boliger årligt. Disse 10 byer tegner sig for over 83 % af alle nye boliger i Viborg Kommune de sidste syv år. I Bjerringbro og Stoholm er der årligt blevet opført henholdsvis 34 og 24 nye boliger, mens der i Hald Ege, Løgstrup, Frederiks, Løvel, Rødding, Skals og Klejtrup er opført mellem 10 og 15 boliger hvert år siden Fælles for disse bosætningsbyer er bortset fra Bjerringbro, Stoholm og Klejtrup at de ligger i umiddelbart nærhed af Viborg by. Stoholm har med sin relativt korte afstand i bil og tog til Skive også en funktion som oplandsby hertil. Nye boliger De relativt mange boliger i Klejtrup må udover de naturskønne omgivelser blandt andet tilskrives nærheden til det overordnede motorvejsnet. 30

31 Erhverv og erhvervsareal Indledning Lov om erhvervsfremme beskriver det kommunale spillerum i forhold til at understøtte og fremme erhvervslivet i kommunen. I Viborg Kommune understøttes erhvervslivet via en direkte erhvervsservice og rådgivning af virksomheder via ViborgEgnens Erhvervsråd. en fleksibel og velfungerende offentlig sektor en understøttelse af de lokale uddannelsesinstitutioner som sikrer virksomhederne en kvalificeret arbejdsstyrke. en velfungerende infrastruktur og kollektiv trafik. et attraktivt udbud af erhvervsjord til forskellige erhvervstyper. aktivt samarbejde med strategiske samarbejdspartnere. Den generelle erhvervsudvikling Erhvervslivet i Viborg Kommune har i en årrække befundet sig i en god udvikling. Dette betyder blandt andet, at ledigheden i Viborg Kommune i en årrække har været blandt de laveste i Danmark. Ultimo februar 2008 var ledigheden i Danmark 2,1% mens tallet for Region Midt var 1,7%. I Viborg Kommune var ledigheden kun på 1,5%. Væksten i antallet af arbejdspladser i Viborg Kommune har de seneste år været som følger: Arbejds- Vækst pladser i % Landbrug, gartneri og skovbrug % Fiskeri 33-38% Råstofudvinding 14-12% Føde-, drikke- og tobaksindustri % Tekstil- og læderindustri % Træ-, papir- og grafisk industri % Kemisk industri og plastindustri % Sten-, ler- og glasindustri % Jern- og metalindustri % Møbelindustri og anden industri % Energi- og vandforsyning % Bygge og anlæg % Autohandel, service m.m % Engroshandel % Detailh. og reparationsvirks % Hoteller og restauranter % Transport % Post og tele % Finansiering og forsikring 847-3% Udlejning og ejendomsformidl % Forretningsservice % Offentlig administration % Undervisning % Sundhedsvæsen % Sociale institutioner % Foreninger, kultur og renovation % Uoplyst aktivitet % Kilde: Danmarks Statistik Samlet set er der pr. 1/ arbejdspladser i Viborg Kommune. Den samlede vækst i antallet af arbejdspladser er på arbejdspladser, svarende til 13,6%. Væksten i antallet af arbejdspladser har særligt været inden for de private serviceerhverv, bygge- og anlægssektoren, jern- og metalindustrien samt inden for den offentlige sektor. Pendling Generelt har Viborg Kommune en nettoindpendling. Udviklingen i ind- og udpendlere kan illustreres således: Udpendling Kilde: Danmarks Statistik Indpendling Den markante stigning af indpendlere fra 2006 til 2007 skyldes blandt andet etableringen af Helicopter Wing Karup samt regionens placering af hovedsæde i Viborg By. Sammenlagt har dette betydet etableringen af ca nye arbejdspladser i Viborg Kommune. Indpendlerne kommer hovedsageligt fra kommunerne Favrskov, Silkeborg, Århus Randers og Skive. Udpendlerne pendler hovedsageligt til kommunerne Århus, Skive og Silkeborg. 31

32 Når virksomheder efterspørger højtuddannet arbejdskraft, er potentielle medarbejdere oftest bosiddende i de større universitetsbyer. Sammenholdes dette med undersøgelsesresultater, der påviser, at pendlere har en tolerancetærskel på ca. 45. minutters transport pr. vej kan man konstatere, at de fleste af kommunens virksomheder kan rekruttere højtuddannet arbejdskraft fra Århus og Ålborg. Vækstpotentialer Undersøgelser påviser, at en lokal tilstedeværelse af en såkaldt kompetenceklynge er en af de største faktorer i forhold til at genere vækst. En kompetenceklynge kan både være en gruppe af virksomheder, der kan understøtte hinanden eller en egentlig forarbejdningskæde altså fra råstofudvinding til en færdigproduceret vare. En klynge er ofte kendetegnet ved at have en høj grad af specialiseret viden. I Viborg Kommune har blandet andet Region Midt, Vestdansk investeringsfremme og eksterne konsulenthuse identificeret en række potentielle og eksisterende kompetenceklynger: Fødevareklynge med udspring i Det Danske Jordbrugsvidenskabelige Fakultet i Foulum. Jern og metalklynge omkring Grundfos A/S i Bjerringbro. Luftfarts- og sikkerhedsklynge omkring både den civile og militære del af Flyvestation Karup. IT-klynge omkring Animationsværkstedet i Viborg. Vindmølleindustri omkring Vestas, Vestas Assembly og MITA Teknik i henholdsvis Randers, Viborg og Rødkærsbro. Sundhedsklynge omkring Viborg Sygehus. Erhvervsrummelighed I Viborg Kommune er der med det nuværende plangrundlag følgende erhvervsjord til rådighed: Opgjort i hektar BY Erhvervsjord muligt på sigt Erhvervsjord til rådighed nu Viborg 34,5 29,9 Bjerringbro 80,4 17,4 Stoholm 0,0 2,4 Karup 16,2 29,1 Skals 7,0 3,8 Frederiks 18,3 1,8 Rødkærsbro 29,9 1,2 Løgstrup 11,8 3,2 Ørum 0,0 7,6 Møldrup 0,0 9,0 Hammershøj 5,1 0,3 Klejtrup 0,0 1,3 Sparkær 0,0 1,0 Mønsted 7,2 11,8 Løvel 2,8 2,2 Vridsted 0,0 2,0 Vammen 0,0 0,3 Ulbjerg 0,0 1,7 Ravnstrup 1,1 1,1 Vejrumbro 0,0 0,4 Bjerregrav 0,0 0,3 Sahl 0,0 0,8 Mammen 1,6 0,0 Tange 0,0 3,9 Baseret på det hidtidige forbrug af erhvervsjord er det overvejende i Viborg By, at der på sigt mangles mere areal til erhvervsformål formentlig ha om året. Overordnet skønnes der at være et behov for ca. 250 ha til erhvervsjord, hvor af 100 ha ligger udover hvad der i dag findes i de gældende kommuneplaner. 32

33 Detailhandel Indledning De 454 detailhandelsbutikker, som medio 2008 findes i Viborg Kommune omsatte i 2007 for ca. 4,6 mia. kr. Dagligvarer udgjorde knap halvdelen af dette beløb og udvalgsvarer godt halvdelen. Af de 4,6 mia. kr. forbrugte Viborg Kommunes egne borgere for ca. 4,3 mia. kr., mens besøgende ud fra forbrugte for ca. 300 mio. kr. Handelsbalance Forholdet mellem omsætning og forbrug i Viborg Kommune den såkaldte handelsbalance er 106 pct., hvilket betyder at besøgende forbrugere detailhandler for mere i butikkerne i Viborg kommune, end forbrugerne fra Viborg Kommune detailhandler i andre kommuner. På udvalgsvareområdet er butikkerne koncentreret i langt overvejende grad i Viborg Midtby, den vestlige del af Viborg by samt i mindre grad i Bjerringbro. Arealmæssigt er detailhandlen koncentreret i den vestlige del af Viborg og i Viborg Midtby samt i noget mindre grad Bjerringbro og den nordvestlige del af Viborg. Afgrænset bymidte Bymidter, hvor der planlægges for over m² detailhandel, skal afgrænses ved Detailhandel i Viborg Kommune % 90% 80% 70% 60% hjælp af en statistik metode 2. Det er på baggrund af eksisterende funktioner muligt at afgrænse bymidter statistisk i Viborg, Bjerringbro, Møldrup, Karup, Skals og Frederiks (jævnfør endvidere den udarbejdede detailhandelsanalyse for Viborg Kommune) pct. af dagligvarehandlen og 86 pct. af udvalgsvarehandlen foretages i den tidligere Viborg Kommune. For den tidligere Bjerringbro Kommune er tallene hhv. 16 pct. og 10 pct. I den øvrige del af kommunen omsættes 24 pct. af dagligvarerne og 4 pct. af udvalgsvarerne. Geografi Bedømt på antallet af butikker er dagligvarehandlen koncentreret i Viborg Midtby, i den nordvestlige del af Viborg by samt i Bjerringbro, om end der findes en vis spredning af dagligvarebutikker i kommunen. 50% 40% 30% 20% 10% 0% Butikker (antal) Omsætning (mio. kr.) Areal (m2) Viborg Midtby Øvrige Viborg Bjerringbro Øvrige områder 2 Beskrevet i bekendtgørelse 1093, 28. september

34 Offentlig service Børn og unge Skoleområdet er ved starten af den nye Viborg Kommune karakteriseret ved en meget stor forskellighed i størrelse, antal spor, ledelsesstrukturer og fysiske rammer. Der er vedtaget en ny skolestruktur, der trådte i kraft pr. 1. august Denne skolestruktur består helt overordnet af fødeskoler omfattende årgang, skoler med overbygning omfattende klassetrin og ét centralt 10. klasses tilbud. Pr. 1. august er der endvidere en skolefritidsordning til hver skole. som private foreninger efter folkeoplysningsloven. Pr. 1. august 2008 trådte en ny struktur i kraft, der indebærer, at der sker en sammenlægning af fritids- og ungdomsklubberne i Viborg by og Hald Ege i to områdeklubber. Institutioner på børne- og ungeområdet i Viborg Kommune Fritidsklubområdet udbygges med nye fritidsklubber i tilknytning til skolefritidsordningerne i Stoholm, Sparkær, Vridsted, Møn sted, Hammershøj, Klejtrup (Brattingborg) og Løvel (afdeling). Disse nye klubber udvides gradvist fra 4. til 6. klasse i perioden 2008 til Dagtilbudene på almenområdet består i dag af henholdsvis af 71 daginstitutioner og 477 dagplejere, som samlet tilbyder børn i 0-6-årsalderen dagpasning. Pr. 1. januar 2009 træder en ny struktur i kraft på området, som indebærer, at kommunen opdeles i 9 områder med områdeledelse inklusiv dagplejen. I Ulbjerg, Klejtrup og Sparkær oprettes USFO i tilknytning til de pågældende skoler. Der sker endvidere en sammenlægning af institutioner, hvor udgangspunktet er, at daginstitutioner som minimum skal have, hvad der svarer til børnehavebørn. Klubområdet i Viborg Kommune omfatter i dag 30 kommunale institutionstilbud herunder 11 fritidsklubber, 9 fritids- og ungdomsklubber og 10 ungdomsklubber. Desuden giver Kommunen tilskud til fem fritidsklubber og otte ungdomsklubber, der er oprettet 34

35 Ældre Der er samlet set 668 ældreboliger og 620 plejeboliger i Viborg Kommune. Som det fremgår af kortet er boligerne jævnt fordelt i hele kommunen. Plejeboliger, herunder demenspladser, er således også geografisk spredt, og kun i sjældne tilfælde skal den ældre flytte mere end km for at få en passende bolig. hvis Viborg Kommune skal have samme niveau af boliger pr. ældre som landsgennemsnittet. Der er behov for yderligere 226 ældreboliger frem mod Geografisk vurderes behovet at være relativt størst i Viborg By både når det gælder ældre- og plejeboliger Spørgsmålet er dog, hvorvidt en ældrebolig i nuværende form, kan leve op til det, som de ældre i fremtiden vil efterspørge. I Viborg by er der 302 plejeboliger og 345 ældreboliger, mens der i kommunens næststørste by Bjerringbro er 99 plejeboliger samt 69 ældreboliger. Ældre- og plejeboliger i Viborg Kommune Samlet er der plejeboliger i 10 byer, mens der er ældreboliger i 17 byer i kommunen. Som det fremgår af befolkningsprognosen, så vil der de kommende år ske en kraftig vækst i antallet af ældre på 65 år og derover, hvilket naturligt også medfører et stigende behov for boliger til ældre. Der er primo 2008 blevet lavet en strukturanalyse på ældreområdet i Viborg Kommune. Rapportens primære resultater er (forudsat at efterspørgslen på boligtyper er den samme som i dag): Der er behov for minimum yderligere 105 plejeboliger i 2022, og den demografiske udvikling viser, at behovet fortsat vil være stigende efter Behovet vil være yderligere 300 plejeboliger (inkl. de 105 plejeboliger), 35

36 Kultur og fritid Kulturtilbudene i Viborg kommune har en decentral struktur i forhold til de tilbud alle borgere benytter sig af i hverdagen - idrætsanlæg, forsamlingshuse og biblioteker. Kultur- og fritidstilbud der orienterer sig mod et stort publikum er primært centreret i Viborg by med de store idrætsanlæg til elitesporten og kulturhuse til teater, musik, kongresser og udstillinger. Oplevelsescentre og museumsvirksomhed er placeret rundt om i kommunen. Biblioteker Den nuværende biblioteksstruktur omfatter, foruden Hovedbiblioteket i Viborg, 8 lokalbiblioteker samt bogbusbetjening af en lang række mindre lokalsamfund. I forbindelse med strukturomlægningen på biblioteksområdet, er der i en række lokalbiblioteker sket en udvidelse af service og åbningstid. Musikskole Den kommunale Viborg Musikskole har hovedundervisningssted i Viborg, samt decentral undervisning på pt. 12 folkeskoler i oplandet. Den konservatorieforberedende undervisning (MGK) tilbydes i et samarbejde med Skive og Thisted musikskoler. Museer På museumsområdet er der, foruden museerne i Viborg og El-museet i Tange et antal mindre lokalmuseer og oplevelsescentre der typisk er knyttet til det historiske lokalområde. Udstillingsstedet Pakhuset i Viborg supplerer de etablerede museer som udstillingsvindue for amatører og semiprofessionelle. Forsamlingshuse Der er 64 forsamlingshuse (kortet nedenfor viser kun forsamlingshuse i byer over 200 indbyggere) i Viborg kommune spredt i hele oplandet, der danner rammen om den brede folkelige kultur, som samlingsted for lokalsamfundets borgere til hverdag og fest. Langt de fleste forsamlingshuse er selvejende, der med kommunale tilskud til vedligeholdelse og drift, indgår i netværk om drift og udvikling af decentrale kulturtilbud. Kulturtilbud i byerne i Viborg Kommune Børnekulturen Børnekulturen har sin særlige plads i Viborg kommune, forankret i KulturPrinsen, centerfor udvikling af børnekultur, samt egnsteatret Carte Blanche, Værkstedsscenen, billed-, drama- og håndarbejdsskolen for børn. Idræt I Viborg Kommune er et stort antal idrætsanlæg. Der er ca. 140 boldbaneanlæg fordelt på de fleste byer og der er ca. 40 idrætshaller og svømmehaller i kommunen. Alle byer over 800 indbyggere har mindst een idrætshal. 36

37 Samlet Ser man på det samlede billede af de forskellige typer af servicetilbud 3, der eksisterer i den enkelte by, så tegner der sig et forskelligartet billede. kommuner, der har været foretaget i de kommuneplaner, der er blevet udarbejdet. Det er i høj grad i de byer, der har fået betegnelse kommunecentre, at hovedparten af den kommunale service findes. Denne organiseringen af den offentlig service videreføres i vid udstrækning i de tidligere beskrevne servicenetværk. Byerne Viborg og Bjerringbro har stort set alle typer af private og offentlige servicetilbud. Antal af forskellige typer af servicetilbud i byerne i Viborg Kommune Herefter kommer Stoholm, Karup, Skals, Møldrup, Ørum Rødkærsbro, som i vidt omfang er dækket ind af de forskellige servicetilbud. Cirka halvdelen af alle byer i kommunen har kommunale skoler og fritidsklubber. En lignende andel har kommunale eller selvejende idrætshaller. 70 % af byerne har en eller flere daginstitutioner. Ligeledes er der 70 % af byerne, der rummer privat service i form af en eller flere dagligvareforretninger. Udbudet af servicetilbud hænger ikke overraskende sammen med den enkelte bys størrelse. Alle byer over 800 indbyggere på nær Bruunshåb har således minimum seks forskellige servicetilbud. Placeringen af den offentlige service er endvidere karakteriseret ved, at den tager udgangspunkt i den opdeling af de tidligere 3 Her er private servicetilbud i form af dagligvarehandel, lægepraksis og apoteker medtaget i opgørelsen af de samlede servicetilbud. Og hver by kan således have mellem 0 og 12 typer af servicetilbud. 37

38 Infrastruktur Overordnede veje Årsdøgntrafik opgjort i køretøjer pr. gennemsnitsdøgn på baggrund af trafiktællinger for Årsdøgntrafikken på de overordnede veje i kommunen stiger markant. På kortet vises årsdøgntrafikken i 2007 for blandt andet de overordnede veje, der går gennem Viborg Kommune. Ikke mindst på rute 13 omkring Viborg By er der en væsentlig årsdøgntrafik med omkring eller over køretøjer på et gennemsnitsdøgn. Der er ligeledes årsdøgstrafik af væsentligt omfang på rute 26 fra Viborg mod Århus og nord/vest mod Skive. En fortsat stigning i trafikmængden i de kommende år vil alt andet lige medføre øget trængsel og stigende fremkommelighedsproblemer. For at begrænse trængslen og fremkommelighedsproblemerne vil der de kommende år være behov for øge kapaciteten på en række af de overordnede veje. Samtidig vil der være behov for øget fokus på at udnytte mulighederne i den kollektive trafik herunder en optimering af tog- og busdriften. Kilde: november

39 Kollektiv trafik Den kollektive trafik i Viborg Kommune afvikles for busdriftens vedkommende af Midttrafik, mens togdriften varetages af DSB og Arriva. Tog: Togdriften afvikles via banelinien Struer- Langå og indbefatter af- og påstigning i stationsbyerne: Stoholm, Viborg, Rødkærsbro og Bjerringbro. Omfanget af afgange er således: Gns. dagl. afgange på hverdag Togdrift Afgange i weekend Viborg Bjerringbro Stoholm Rødkærsbro Kilde: DSB køreplan Når Viborg Station har færre afgange end Bjerringbro og Rødkærsbro, skyldes det, at Viborg Station er endestation for en række afgange mellem Viborg og Langå. Effekten heraf smitter også af på Stoholm, der ligeledes har et relativt mindre antal afgange. Bus: Med hensyn til busdriften er der følgende status mht. antal ruter og afgange: BY Indbyg Antal ruter Busdrift Hver dagsafg. Afgange i alt i weekend Viborg Bjerringbro Stoholm Karup Frederiks Skals Rødkærsbro Løgstrup Ørum Møldrup Hald Ege Hammershøj Bruunshåb Kølvrå Klejtrup Rødding Sparkær Løvel Mønsted Birgittelyst Vridsted Vammen Ulbjerg Tapdrup Bjerregrav Vejrumbro Ravnstrup Sahl Mammen Tange I alt Kilde: Midttrafik (2008) I tabellen indgår dog ikke de egentlige bybusser, som anvendes i Viborg og Bjerringbro. Skolebusser, der udelukkende anvendes til kørsel med skolebørn, indgår heller ikke i tabellen. Antallet af daglige afgange skal betragtes som et gennemsnit, da der sker reguleringer i forhold til skoleferie, julefrokostsæson mv. Fly: Fra Karup Lufthavn flyves dagligt op mod 11 dobbeltture til København. Det årlige passagertal på denne rute er cirka afgående passagerer og et tilsvarende antal der fra København ankommer til Karup Lufthavn. 39

40 Tekniske anlæg Spildevand Der er udarbejdet en samlet spildevandsplan for Viborg Kommune. Spildevandsplanen er en sammenskrivning af de tidligere kommuners spildevandsplaner. Danmark har med Miljømålsloven implementeret EU s Vandrammedirektiv, Habitatdirektiv og Fuglebeskyttelsesdirektivet i dansk lovgivning. Målene i Vandrammedirektivet skal være opfyldt i Loven fastslår, at der inden udgangen af 2009 skal foreligge en vandplan som skal sikre en god økologisk tilstand i grundvand, vandløb, søer og fjorde, og Natura 2000 planer, der skal bevare og genoprette vore internationale naturområder. Vandplanen og natura-planerne udarbejdes af staten, og skal inden udgangen af 2010 følges op af kommunale handleplaner, der fastlægger den konkrete indsats. De konkrete tiltag, der skal gennemføres får betydning for spildevandsområdet, hvorfor spildevandsplanen må forudses revideret som følge af den kommunale handleplan. Vand Der er endnu ikke udarbejdet en samlet plan for vandforsyningsområdet for Viborg Kommune, men fra de tidligere kommuner ligger der planer. Der er i den vedtagne investeringsplan for påregnet påbegyndt udarbejdelse af en ny vandforsyningsplan i 2009 og Som nævnt under spildevand vil også vandforsyningsområdet blive underlagt de statslige vandplan og natura-planer. De konkrete tiltag, der skal gennemføres inden for vandforsyningsområdet kendes derfor ikke endnu, men som ovenfor nævnt skal der foreligge konkrete handleplaner ved udgangen af Varme Der er endnu ikke udarbejdet en samlet plan for varmeforsyningsområdet for Viborg Kommune, men fra de tidligere kommuner ligger der planer. Der er i den vedtagne investeringsplan for påregnet påbegyndt udarbejdelse af en ny varmeforsyningsplan i 2009 og Den kollektive varmeforsyning er under pres, idet lavenergihuse er fritaget for tilslutningspligt, og med de kraftigt stigende varmepriser vælger flere og flere, når de skal bygge nyt, at opføre husene som lavenergihuse. Affald Der er ikke udarbejdet ny affaldsplan for Viborg Kommune, idet den statslige lovgivning på området er blevet forsinket, bl.a. på grund af, at EU s rammedirektiv som ligger til grund for affaldsplanlægningen, endnu ikke er færdig. Senest er der meldt ud at en ny affaldsplan først skal være gennemført inden udgangen af Der er udarbejdet en overordnet tidsplan med opstart i august 2008, hvor der lægges op til at en ny affaldsplan kan politisk godkendes i oktober Planlægning vedr. tekniske anlæg Spildevand Handlingsplan for konkrete indsatser i forhold til statens vandplan og natura-planer udarbejdes i 2010 Spildevandsplanen forudses at skulle revideres i forbindelse med ovennævnte handlingsplan Vand Udarbejdelse af ny samlet vandforsyningsplan i 2009 og 2010 Handlingsplan for konkrete indsatser i forhold til statens vandplan og natura-planer udarbejdes i 2010 Varme Udarbejdelse af ny samlet varmeforsyningsplan i 2009 og 2010 Affald Udarbejdelse af ny affaldsplan opstartes i Forventes vedtaget i slutningen af

41 Natur og miljø Viborg er en grøn kommune, med megen værdifuld natur og enestående landskaber med mange kulturhistoriske levn og mange markante aftryk af den geologiske udvikling.. Naturen med dens muligheder for rekreation og friluftsliv er et afgørende aktiv for kommunens ønske om at være attraktiv for nye borgere og virksomheder. En forudsætning er også tilstedeværelsen af velbeliggende boligområder, adgang til naturen og landskaberne og fraværet af skadelig forurening. Efter planloven skal kommuneplanen blandt andet indeholde planlægning og retningslinier for emnerne: kystlandskaberne, støj, tekniske anlæg herunder vindmøller, rekreative områder, jordbrugsmæssige interesser, skovrejsning, lavbundsarealer, natur og økologiske forbindelser, kulturhistorie, geologiske og landskabelige interesser. Der er flere planer m.v., som kommuneplanen ikke må stride imod, f.eks. statens vand- og naturplaner samt Regionsrådets råstofplan. Før kommunalreformen forvaltede amterne det åbne land. Viborg Amt udarbejdede Regionplan 2005, hvor der er udpeget områder med særlige interesser og tilhørende retningslinier. Det er nu Byrådets opgave at indarbejde regionplanen i den nye kommuneplan. Regionplan 2005 gælder nu som landsplandirektiv og administreres af staten. Det er målet, at landsplandirektivet i sin helhed bliver ophævet med vedtagelsen af den nye kommuneplan. Det åbne land En stor del af kommunens areal er beskyttet natur. Mange områder er pålagt bygge- og beskyttelseslinier, af hensyn til de kulturhistoriske, naturmæssige eller landskabelige værdier. Andre områder er beskyttet i henhold til EU-direktiver og andre internationale konventioner de såkaldte Natura områder. For disse områder gælder særligt restriktive bestemmelser. Regionplanen fastlægger en overordnet grøn struktur ved udlæg af de særlige beskyttelsesområder, som rummer områder af naturmæssig, geologisk, kulturhistorisk eller landskabelig interesse. Områderne er udtryk for, at der her skal være et grønt netværk for at fremme levevilkårene for plante- og dyrelivet, for at forbedre miljøtilstanden og for at forbedre befolkningens rekreative muligheder. I de særlige beskyttelsesområder er således både eksisterende og potentielle naturområder. I områderne administrerer kommunen mere restriktivt i forhold til at give tilladelse til f.eks. byggeri og anlæg. Både Staten, Kommunen og private aktører skaber ny natur og plejer den eksisterende. Kommunens indsats består bl.a. i at forbedre den biologiske tilstand i vandløbene og at foretage naturpleje i fredede områder. Kommunen sikrer desuden gennem naturformidling, anlæg af stier og andre anlæg borgernes adgang til naturen. Uanset den lovgivnings- og planlægningsmæssige beskyttelse og den aktive indsats er naturen og landskaberne under pres. Målene for den ønskede naturtilstand er mange steder ikke opfyldt, og der forsvinder stadig plante- og dyrearter fra vores natur. Landskaberne er kraftigt påvirket af byggerier og andre anlæg. Byerne breder sig, og strukturudviklingen i landbruget betyder større og større bygninger og markfelter. Muligheden for at bevæge sig rundt i landskabet er blevet forringet da et stort antal markveje er forsvundet. Langt over halvdelen af de små vandhuller er forsvundet i løbet af forrige århundrede. Naturen bliver stadig mere fragmenteret, således at udveksling mellem plante- og dyrebestande besværliggøres eller forhindres. Nogle naturområder forurenes af luftbåren ammoniak, andre af næringsstoffer fra primært landbrug. Mange gravhøje og diger er blevet fjernet eller overpløjet, og der forsvinder stadigt kulturminder. En stor del af indsatsen på naturområdet vil i de kommende år tage udgangspunkt i vandog naturplanerne. Staten udarbejder inden udgangen af 2009 dels vandplaner, som skal sikre en god økologisk tilstand for grundvand, vandløb, søer og fjorde, dels Natura 2000-planer, som skal bevare og genoprette de internationale naturområder. Planerne skal beskrive områderne, deres tilstand og hvad der skal gøres for at bevare eller forbedre tilstanden. Byrådet skal følge op på de statslige planer og vedtage handleplaner for vandforekomsterne og Natura 2000-områderne i Viborg Kommune inden december Handleplanerne vil betyde naturpleje- og genopretningsprojekter og behov for aftaler med lodsejere for at sikre bestemte driftsformer på arealerne i de beskyttede områder. For at sikre et sammenhængende naturnetværk, vil der være et stort behov for at skabe ny natur også uden for Natura områderne. 41

42 Ved denne første kommuneplan for den nye Viborg Kommune er de bynære landskaber et særligt fokusområde. Det er de, fordi det typisk er ved byranden, hvor land møder by, at presset på arealressourcen er størst. Der er derfor store udfordringer i at afveje de berørte interesser. Miljø Al menneskelig aktivitet påvirker omgivelserne. Vi har behov for at producere både fødevarer og andre produkter. Vi har behov for at transportere både os selv og de varer vi producerer. Vi har behov for varme og lys. Herved udsætter vi omgivelserne for luftforurening, spildevand, lugt, støj og lyspåvirkninger. En stor del af den forurening vi og naturen udsættes for, kommer fra lokale kilder, en anden del stammer fra kilder, der kan ligge flere tusinde kilometer væk. Miljølovgivningen sætter rammer og grænser for både den udledning, der kan accepteres fra virksomhederne, og for den påvirkning vi skal tåle som borgere. I forbindelse med sin administration af lovgivningen, har især kommunen ansvaret for at sikre rene og sunde omgivelser for borgerne. Kommunen sætter via udstedelse af miljøgodkendelser rammer for virksomhedernes påvirkning af omgivelserne. Gennem godkendelser af husdyrbrug sker det samme for landbrugsbedrifter. Kommuneplanlægningen og administrationen af landzonebestemmelserne har bl.a. til opgave at sikre, at boliger, virksomheder og trafikanlæg placeres således i forhold til hinanden, at miljøkonflikter minimeres. Herved sikres et sundt miljø omkring vore boliger, samtidig med at virksomhederne sikres mulighed for at kunne producere ud fra de fastsatte rammer. Planlægningen skal samtidig sikre, at nye aktiviteter ikke truer vores drikkevand. På miljøområdet er udviklingen på mange måder positiv. Industriens udledning af skadelige stoffer er blevet reduceret som følge af fastsættelse af grænseværdier og anvendelse af bedst tilgængelig teknologi. Planlægningen har sikret en hensigtsmæssig placering af boliger i forhold til erhverv og rensningen af byernes spildevand er blevet stærkt forbedret. Borgerne er blevet sikret rent drikkevand og de mange ældre jordforureninger er blevet kortlagt. Der er dog stadig væsentlige udfordringer. På globalt plan er der særlig fokus på udledning af drivhusgasser, hvor ikke mindst den stærkt stigende trafik betyder meget. Trafikken er også en medvirkende faktor til den øgede støj der omgiver os. Der er gennem årene foretaget mange tiltag for at mindske landbrugets påvirkning af omgivelserne. Både den tørre natur og vandmiljøet er dog stadig udsat for en stor næringsstofbelastning fra erhvervet. Der findes store forekomster af godt grundvand i Viborgegnens undergrund. Men udviklingen tegner ikke positivt. Det øverste og nye grundvand er mange steder påvirket af pesticider og, og det truer de grundvandsmagasiner der leverer vores drikkevand. 42

43 43

44 Fremtidigt arealbehov til byvækst Nuværende rummelighed Ind til den nye samlede kommuneplan for Viborg Kommune har forelagt, så har de syv kommuneplaner, som de tidligere kommuner vedtog inden kommunesammenlægningen, sammen med landsplandirektivet (Regionplan 2005 for Viborg Amt) udgjort plangrundlaget. På denne baggrund kan rummeligheden altså muligheden for nye boliger gøres op. Der er i alt udlagt 315 ha til boliger i de gældende kommuneplaner, heraf er 180 ha lokalplanlagt. Dertil kommer, at der i Regionplan 2005 for Viborg Amt, det nugældende landsplandirektiv, er reserveret i alt ca. 660 ha til byvækstområder. Disse områder kan efter en konkret vurdering ligeledes anvendes til fremtidig byudvikling. Metode til fremskrivning af behov En fremskrivning af det fremtidige arealforbrug til boliger vil altid bero på et kvalificeret skøn. En nøgtern og simpel måde er at fremskrive de sidste 7 års boligbyggeri ( ) frem til år Det vil sige, at det årlige gennemsnitlige arealforbrug fastholdes i de kommende år. Til brug for befolkningsprognosen udarbejdes der et boligprogram for de næste 15 år. Boligprogrammet baseres også på de foregående års boligbyggeri, men fremskrivningen suppleres med faktorer som for eksempel: fremtidig økonomisk konjunkturer, kendte boligprojekter og begrænsninger i forhold til den enkelte bys udviklingsmuligheder. Det er således et mere raffineret bud på en fremskrivning. De to kort på næste side viser de to fremskrivningsmetoders bud på, hvorvidt der udlagt tilstrækkeligt areal til boligforhold i de eksisterende kommuneplaner og/eller i Regionplan Således viser kortene behovet for yderligere arealer til boligforhold i forhold til det aktuelle eksisterende plangrundlag. Viborg by inkl. forstæder opgøres her samlet, det vil sige at udover Viborg by medtages også Birgittelyst, Bruunshåb, Hald Ege, Ravnstrup, Rindsholm og Tapdrup. Behovet frem mod 2021 Det fremgår af kortene, at der overordnet set er 3-4 byer, hvor det nuværende plangrundlag på sigt er utilstrækkelig i forhold til det fremskrevne arealbehov. Det drejer sig om Viborg inkl. forstæder, Klejtrup, Løvel og Kølvrå. I Viborg inkl. forstæder vil der skønsmæssigt være en rest rummelighed i den eksisterende kommuneplan på ca. 7-8 år og lidt over 10 år hvis også regionplanens byudviklingsarealer inddrages (forudsat en begrænset anvendelse til erhvervsarealer). Anvendelsen af byvækstarealerne i Viborg By er dog begrænset af en arealreservation til rute 26 og at 35 ha ved Søndersøvej måske ikke kan anvendes til boligformål. I Hald Ege og Bruunshåb er der dog kun en lille rummelighed tilbage, og der vil således kun være plads til få nye boliger med det eksisterende plangrundlag (anno 2008). Også i Klejtrup er rummeligheden begrænset, og der vil om blot få år ikke være areal til nye boliger, hvis der ikke sker en yderligere planlægning. Endvidere er samme problemstilling gældende i Løvel, hvor fremskrivningen forudser, at areal til boligformål vil være opbrugt om 7-8 år. Der er ikke udlagt mere boligareal i Kølvrå. Den geografiske nærhed og sammenhæng med Karup muliggør dog, at eventuelle behov eksempelvis vil kunne dækkes af en relativt stor rummelighed i Karup. I kommunens øvrige byer vil det fremtidige arealbehov til boliger kunne dækkes af de arealer de allerede er udlagt i de eksisterende kommuneplaner. Der skal dog i nogle tilfælde suppleres med arealer der er udlagt til byudvikling i Regionplan Konkret har 9-10 byer allerede tilstrækkeligt med areal til boligformål i de aktuelle kommuneplaner frem til år 2021, mens byer har brug for, at også arealer, der er udlagt til byudvikling i regionplaner, inddrages, for at kunne dække det fremskrevne behov. 44

45 Arealbehov i forhold til aktuelt plangrundlag frem til år 2021 baseret på de sidste 7 års forbrug Arealbehov i forhold til aktuelt plangrundlag frem til år 2021 baseret på boligprogrammet 45