GRØNT REGNSKAB LÆS OM... Bæredygtighed, elbiler, grøn guide, energiforbrug, gode sparetips, CO ². - opgørelse og meget mere

Transkript

1 GRØNT REGNSKAB 2011 LÆS OM... Bæredygtighed, elbiler, grøn guide, energiforbrug, gode sparetips, CO ² - opgørelse og meget mere

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord Bæredygtighed Vand og spildevand Natur Klimatilpasning Grøn Guide Bæredygtig transport CO 2 -besparelser CO 2 -opgørelse Vand Nøgletal for vand Affald Nøgletal for affald El Nøgletal for el Varme Nøgletal for varme KONTAKTPERSONER Giv din mening til kende! Hvad kan du som borger, virksomhed eller ansat i Gentofte Kommune bruge det grønne regnskab til, og er der informationer, du savner? Hvis du har ris, ros eller gode ideer til næste års grønne regnskab, kan du kontakte miljømedarbejder Katrine Dybdal Schou på miljoe@gentofte.dk. NYTTIGE LINKS Vedrørende vand Vedrørende el og varme Vedrørende affald Gentofte Kommunes hjemmeside Danmarks Statistik Dansk Vand- og Spildevandsforening Lynettefællesskabet Videncenter for Klimatilpasning Gentofte Kommunes vandforsyningsselskab Energistyrelsen Energitjenesten Boligejernes videncenter HMN Naturgas Statens Byggeforskningsinstitut Centralkommunernes Transmissionssystem I/S (fjernvarme) Genbrugsordning, som Gentofte Kommune støtter Vestforbrændingen Udgivet af Gentofte Kommune Natur og Miljø Bernstoffsvej Charlottenlund Telefon: miljoe@gentofte.dk Udgivelsesår: 2012 Foto: Gentofte Kommune Layout: Operate A/S

3 FORORD Gentofte Kommune vægter hensynet til miljøet højt og ønsker at bidrage til en bæredygtig anvendelse af ressourcerne. Grønt regnskab er først og fremmest en opgørelse over kommunens forbrug af el, vand, varme og CO 2 -udledning i 2011, men Grønt regnskab beskriver desuden nogle af de mange aktiviteter og tiltag, som Gentofte Kommune har gennemført i 2012 for at sænke både kommunens eget og borgernes energiforbrug og udledning af CO 2. Klimaforandringerne giver os udfordringer. Derfor er vi nødt til at være ambitiøse i vore mål og handlinger. Dette års regnskab viser, at vi er på rette vej. I 2011 har vores arbejde for at skabe en mere bæredygtig hverdag i Gentofte været præget af et styrket samarbejde med bl.a. kommunens grundejerforeninger, lokale virksomheder og interesseorganisationer med henblik på at øge borgerinddragelsen i de mange aktiviteter. Hvis vi skal løse de udfordringer, som klimaudfordringerne giver, skal vi løfte i flok. I hele vores indsats for en bæredygtig udvikling er vi naturligvis opmærksomme på at gavne miljøet, men vi er samtidig opmærksomme på, at de valgte løsninger også skal være hensigtsmæssige i et samfundsmæssigt og økonomisk perspektiv. Grønt regnskab viser det store engagement og den ansvarsfuldhed, som både kommune, institutioner og borgere udviser over for vores fælles fremtid. Det viser os, hvor vores handlinger har båret frugt, og hvor vi i fremtiden skal gøre en ekstra indsats for vor egen og vore efterkommeres skyld. Gentofte Rådhus, august 2012 Hans Toft Borgmester FORORD GRØNT REGNSKAB 2011 GENTOFTE KOMMUNE SIDE 3

4 STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE Gentofte Kommune har i 2011 lavet en ny strategi for bæredygtig udvikling for , der med visioner og mål på en lang række områder vil sætte yderligere gang i den bæredygtige udvikling, som vil ske gennem konkrete årlige handleplaner for bæredygtig udvikling. Kommunen ønsker som en del af den nye strategi at øge inddragelsen af borgere, virksomheder og interesseorganisationer i et samarbejde om en mere bæredygtig kommune. De fire områder, der arbejdes med, er: Inddragelse af borgere og erhvervsliv bæredygtig byudvikling miljøbelastning og ressourceforbrug grønne områder, rekreative og naturmæssige værdier. Klimatilpasning var igen i 2011 et varmt emne, efter at sommerens regnvejr havde medført gener for kommunens borgere. Kommunen afholdt derfor et borgermøde, hvor der var mulighed for at få nogle råd om regnvandshåndtering fra eksperter på området. Læs mere på side 7. GRØN INSPIRATIONSDAG I ORDRUPHUS I oktober blev 10 pædagoger fra kommunens institutioner samlet til en sjov og inspirerende dag i miljø- og klimaambassadørernes tegn som et led i kommunens Agenda 21-handleplan Pædagogerne kunne her udveksle erfaringer om miljø- og klimaarbejde og hente inspiration til nye og spændende aktiviteter. Der blev undervist i alt fra regnormefangst til kreativt genbrug af affald og en masse andre sjove udendørs lege. Der er efterfølgende flere af kommunens dagtilbud, der er begyndt at kompostere køkkenaffald. AGENDA 21- HANDLEPLAN har været et aktivt år i arbejdet for en bæredygtig udvikling i Gentofte Kommune med en lang række spændende projekter. I maj blev der således startet et samarbejdsprojekt med ChoosEV om projektet Test en elbil. Projektet har haft stor offentlig interesse, og over 600 borgere har ansøgt om at blive testpiloter på en elbil. Læs mere på side 9. HVIS DU VIL VIDE MERE: Anders Libergren Pedersen, Lanternen, anlp@ gentofte.dk om genbrugsmaterialeordningen Ann Birgitta Wandborg, Børn & Miljø, biw@gentofte.dk om kompostering Lis Nielsen, Højgården, likn@gentofte.dk om miljø i børnehøjde Henrik Skude, BUF, hesk@gentofte.dk om klimaambassadørarbejdet Jakob Müller, Naturvejleder, jakm@gentofte.dk BÆREDYGTIGHED SIDE 4 GENTOFTE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2011

5 NYE PLANER FOR VAND OG SPILDEVAND Gentofte Kommune har i 2011 fået både en ny spildevandsplan og en ny vandforsyningsplan. Spildevandsplanen skal sikre, at kommunens vandområder og badevand har høj kvalitet. Samtidig er planen helt central i arbejdet med at sikre kommunen mod konsekvenserne af klimaforandringerne i form af kraftigere nedbør. De store udfordringer på spilde- og regnvandsområdet har også medført, at investeringsniveauet er øget, så der nu er afsat 572 mio. kr. over 8 år til forbedring af spildevandssystemet herunder kloaksystem og privat regnvandshåndtering. Vandforsyningsplanen skal sikre kommunens borgere forsyning af drikkevand af høj kvalitet ved at udnytte ressourcerne på en bæredygtig måde og beskytte grundvandet mod forurening. Her er det også et mål at reducere energiforbruget i forbindelse med oppumpning og udpumpning af drikkevand samt at mindske tabet af vand fra ledningssystemet. GRØNT RÅD I foråret 2011 etablerede Gentofte Kommune et grønt råd med lokale repræsentanter fra grønne organisationer, foreninger og erhvervsliv. Formålet med rådet er, at politikere og embedsmænd kan benytte rådet som sparringspartnere og have dialog med rådet i forbindelse med forvaltning og planlægning på natur- og miljøområdet. Rådet giver foreningerne mulighed for at fremsætte ideer og forslag til forbedring af miljø, natur og friluftsliv i Gentofte Kommune og er et forum for drøftelse af planlægning og idéer inden for disse områder. Det grønne råd har et tæt samarbejde med den grønne guide, som også har plads i rådet. KVALITETSSTYRING Inden den 1. januar 2010 skulle alle kommuner have et fuldt udbygget og certificeret kvalitetsstyringssystem, hvilket Gentofte Kommune levede op til allerede i efteråret 2009, hvor certificeringen af kommunens kvalitetsstyringssystem kom i hus. Det er dermed dokumenteret, at systemet lever op til lovens krav. Både i 2010 og 2011 har Dansk Standard afholdt opfølgningsaudit, som bekræfter at kvalitetsstyringssystemet er implementeret og virker egnet og effektivt i forhold til kommunens opgaver. VAND OG SPILDEVAND GRØNT REGNSKAB 2011 GENTOFTE KOMMUNE SIDE 5

6 NYMOSEN FORBEDRES TIL GAVN FOR NATUREN Styrkelse af naturindholdet og bedre muligheder for leg og sport - det er nogle af de forbedringer, som borgerne kan se frem til i Nymosen som følge af den nye udviklingsplan for området. Nymosen er et af de grønne områder, som Gentofte Kommune har lagt en ekstra indsats i for at gøre det til et endnu mere attraktivt rekreationsområde. Borgerne har fra start kunne sætte deres præg på den nye udviklingsplan, idet Park og Vej afholdt borgermøder undervejs for at imødekomme så mange ønsker fra borgerne som muligt. Resultatet er en udviklingsplan, der fremmer et varieret dyre- og planteliv, og som tillige skaber bedre rammer for organiseret og spontan leg og motion, der kan øge borgernes sundhed. Stierne i mosen blev renoveret allerede i 2011, mens de fleste andre forbedringer sker i løbet af Der er etableret en gangbro øst for søen, der gør det muligt at komme tørskoet gennem området på alle årstider. Derudover plantes nye skovområder som supplement til den eksisterende naturskov, som bevares. I skovområderne vil der blive placeret træstammer, som skal danne ramme om motionsbaner. For yderligere at pleje dyre- og planteliv ryddes den ene af øerne for skovbevoksning, så øen kan udvikle sig til rørskov til gavn for fuglelivet, ligesom der ved indgangene etableres blomsterenge med fritstående træer. VIDSTE DU AT Du bør undgå sprøjtemidler. Det kan synes som et let valg at bruge sprøjtemidler, men de kan ende i dit drikkevand. Læs mere på NATUR SIDE 6 GENTOFTE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2011

7 GENTOFTE ARBEJDER MED KLIMAET Gentofte Kommune arbejder effektivt med at tilpasse kommunen til de forventede klimaændringer. Stigende temperaturer, højere havvandstand samt mere ekstremt vejr med kraftig nedbør og storme, som på forskellige måder vil lægge pres på kysten, spildevandssystemet, infrastruktur, ejendomme og grønne områder. Borgerne skal sikres bedst muligt, både nu og i fremtiden. Risikoen for skader som følge af klimaændringerne kan mindskes, og alvoren af skaderne er blandt andet afhængig af, hvilke forebyggende valg vi træffer i dag. Det overordnede mål for Gentofte Kommune er at beskytte og udvikle kommunen gennem en langsigtet planlægning, hvor klimatilpasning er en helt integreret del. I 2010 udarbejdede kommunen en klimaplan og en klimatilpasningsstrategi, der skal give et overblik over kommunens indsats for at tilpasse sig til klimaændringerne. Der er tale om foranstaltninger, der ofte er usynlige, men meget kostbare, og som vil veje tungt i fremtidige kommunale budgetter. En del af planen for at håndtere de kommende klimaud- fordringer er, at borgerne fremover bidrager til at løse problemerne ved håndtere mest muligt vand på egen grund, så det offentlige spildevandssystem ikke overbelastes. Dette understøtter kommunen bl.a. gennem tilbagebetaling af tilslutningsbidraget på ca kr., når en bolig frakobler sit regnvand fra spildevandssystemet. BORGERMØDE OM REGNVAND Den 7. november 2011 afholdt kommunen et borgermøde på rådhuset som handlede om, hvad kommune og borgere sammen kan gøre for at undgå oversvømmelser, når det regner voldsomt. Mere end 400 borgere valgte at lægge vejen forbi for at høre oplæg fra blandt andet Nordvand, Orbicon, Forsikringsoplysningen og Haveselskabet. Læs om klimatilpasningsstrategien og klimaplan her: KLIMATILPASNING GRØNT REGNSKAB 2011 GENTOFTE KOMMUNE SIDE 7

8 GRØN GUIDE I 2011 var Den Grønne Karavane igen på farten med sit særlige koncept for miljøundervisning. Efter en rigtig god start på Tjørnegårdsskolen i Gentofte gik turen videre til skoler i Gladsaxe, Allerød og Furesø Kommune. Det er fire grønne guider, der samarbejder om at drive Den Grønne Karavane. I 2011 blev planteværkstedet fornyet med aktiviteter som fremstilling af en lukket biosfære samt formering af planter vha. stiklinger. Miljøjagten, hvor eleverne undersøger skolens miljø, blevet også ændret radikalt. Igen i 2011 oplevede vi glade elever, der arbejdede konstruktivt og engageret med konceptet og nogle skoler, der efterfølgende har valgt at arbejde videre med skolens miljøforhold. LÆRINGSFORLØB HOS GENTOFTE BØRNEVENNER Der var stor interesse for det læringsforløb om natur, miljø og klima, som Grøn Guide i 2011 tilbød daginstitutioner. Forløbet blev gennemført med økonomisk støtte fra Friluftsrådet og i tæt samarbejde med Gentofte Børnevenner og omfattede fem temaer: Havens dyre- og planteliv, vand og vandets kredsløb, energi og klima, friluftsliv samt affald og kredsløb. De 15 annoncerede temadage, der alle fandt sted i Gentofte Børnevenners villahave på Smakkegårdsvej, blev hurtigt afsat, og nogle ekstra besøgsdage blev endda udbudt. MOSTPRESNING I BØRNEHØJDE Som en del af Den Grønne Karavane var det igen i 2011 muligt at se nærmere på æbler og mostfremstilling i Bernstorff Slotshave på Naturens Dag. Et samarbejde mellem Bernstorff Slotshave og Grøn Guide betød, at der kunne opstilles fire bemandede mostpressere ved væksthuset i Avlsgården. Her var der hjælp og vejledning til fremstillingen fra Slotshavens gartnere og fra Grøn Guide. GRØN GUIDE SIDE 8 GENTOFTE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2011

9 KOMMUNENS BORGERE TESTER ELBILER I maj måned blev projektet Test en elbil skudt i gang, da de første ti Gentofte-familier modtog nøglerne til de elbiler, de skulle teste i tre måneder. Det var med stor spænding og høje forventninger, at familierne satte sig til rette i de spritnye elbiler, som holdt parkeret foran rådhuset. Under forsøget sendes der automatisk data til en computer om familiernes kørsel, og testpersonerne og deres familier skal besvare et spørgeskema om deres oplevelser og erfaringer. Gentofte Kommune deltager i Test en elbil, da et af målene i kommunens klimaplan er at fremme bæredygtig transport i Gentofte Kommune samt nedsætte kommunens CO 2 -udledning. Test en elbil er et landsdækkende projekt startet af firmaet Clever (tidligere ChoosEV) og vil forløbe over 2 år i Gentofte Kommune. CYKELKAMPAGNER Beredskab Gentofte har fundet cyklen frem til det daglige arbejde. Cyklen benyttes til at foretage brandsyn og besigtigelser i forbindelse med byggesager på kommunens institutioner, skoler og virksomheder i den solrige del af året på en klimavenlig måde. Derudover benyttes cyklen også til kampagner og i forbindelse med forebyggende begivenheder i kommunen. Kommunen arbejder også med miljø- og klimavenlig transport gennem de årlige cykelkampagner på skoler, institutioner og blandt kommunens medarbejdere. I maj måned kørte kampagnen Vi cykler til arbejde sideløbende med kommunens egen børnekampagne vi cykler til skole og institution. BÆREDYGTIG TRANSPORT GRØNT REGNSKAB 2011 GENTOFTE KOMMUNE SIDE 9

10 BØRNEHUSET LANTERNEN PRODUCERER DERES EGEN STRØM Børnehuset Lanternen er en af de institutioner i Gentofte Kommune, der arbejder med klima i dagligdagen. Børnehuset har stort fokus på at inddrage børnene i god klimamæssig adfærd ved fx affaldssortering, kompostering og kreativt værksted med genbrugsmaterialer. Institutionen har også mindsket sygefraværet blandt både personale og børn ved at etablere censorstyrede vandarmaturer samt sæbe- og papirdispensere på toiletterne. Derudover er der også lavet tekniske energimæssige tiltag, der bl.a. gør, at institutionen er selvforsynende med strøm. 96 solcellepaneler på samlet 154 m 2 er monteret på den sydvendte del af institutionens tag. Solcellerne producerer ca kwh/år, hvilket hen over året er nok til at dække institutionens årlige elforbrug. Når solcellerne producerer mere strøm, end der bliver brugt, sendes den overskydende produktion ud på el-nettet, og når produktionen ikke kan følge med forbruget, suppleres der med strøm fra el-nettet. Ud over solcellerne er der også monteret 4,7 m 2 solfangere på taget til opvarmning af det varme brugsvand, institutionens gaskedel er udskiftet til en ny kondenserende og mere effektiv gaskedel, der er skiftet pumper, og størstedelen af belysningen er udskiftet til LED lyskilder. Alt dette har betydet, at institutionen har reduceret sin CO 2 -udledning med ca. 11 tons pr. år, hvilket svarer til ca. 56 %. Institutionens årlige budget til el og varme er reduceret med kr. ex moms, hvilket svarer til ca. 66 % af forbruget. CO 2 -BESPARELSER SIDE 10 GENTOFTE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2011

11 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 CO2-OPGØRELSE FOR GENTOFTE KOMMUNE I maj 2009 underskrev Gentofte Kommune en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening, og kommunen forpligtede sig dermed til at reducere udledningen af CO 2 fra kommunens egen drift med 2 % om året frem til Af CO 2 -opgørelsen for 2011 fremgår det, at kommunen har reduceret sin CO 2 -udledning med 3,8 % fra 2010 til 2011, hvilket svarer til at kommunen udledte ca. 559 ton mindre CO 2. Over 80 % af kommunens CO 2 -udledningen stammer fra kommunens bygninger, og derfor har kommunen udarbejdet Energihandlingsplan , der fastlægger, hvordan der arbejdes med reduktion af energiforbruget i bygningerne, og hvordan energiforsyningerne omlægges til mindre CO 2 -udledende energikilder som fx fjernvarme eller vedvarende energiforsyning. Energihandlingsplanens mål er en årlig CO 2 -reduktion på 2 % i kommunens ejendomme. CO 2 -udledningen fra de kommunale bygninger er reduceret med 5,5 % fra 2010 til Inden for næsten alle områder er udledningen reduceret, og især i skoler og administrationsbygninger har der været reduktioner. På skoleområdet er der et generelt fald i CO 2 -udledningen, hvor kun et par bygninger er uændret i CO 2 - udledningen og resten har reduceret. Det skyldes både energimæssige tiltag i bygningerne og en mere energirigtig adfærd på skolerne. På administrationsområdet er det hovedsageligt Gentofte Rådhus, der har reduceret både el- og varmeforbrug, og her er der i 2011 bl.a. udskiftet pumper, optimeret ventilationsanlæg og installeret spændingsregulator, der reducerer elforbruget, samt efterisoleret og monteret forsatsruder, der reducerer varmeforbruget. OMRÅDE/DELOMRÅDE 2010 [ton CO ² ] CO 2 udledning i alt i Kommunale Bygninger 2011 [ton CO ² ] Ændring [ton CO ² ] Ændring [%] ,5 Administrationsbygninger ,9 Skoler ,5 Daginstitutioner ,9 Fritids- og ungdomsklubber ,5 Ældrepleje ,2 Specialinstitutioner ,4 Kulturinstitutioner ,1 Andre kommunale bygninger ,0 CO 2 udledning i alt til transport ,1 Plejepersonalekørsel ,0 Teknisk forvaltnings kørsel og forbrug ,0 Anden kørsel ,0 Vejbelysning ,4 Idrætsanlæg ,7 Tekniske anlæg ,4 I alt (hele kommunen) Ændring i procent (%) ,2 - -3,8 150 FIGUR 1 Kommunens 120 CO 2-udledning [kg CO 2 pr. borger] Kommunale bygninger Transport Vejbelysning Idrætsanlæg Tekniske anlæg Inden for transport, vejbelysning og tekniske anlæg er udledningen reduceret, mens der inden for idrætsanlæg er en stigning, der hovedsagligt skyldes flere besøgende i Kildeskovshallen og derfor også et større forbrug. Derudover er der også bygget en ny tennishal samt en ny ishal. CO 2 -OPGØRELSE GRØNT REGNSKAB 2011 GENTOFTE KOMMUNE SIDE 11

12 REGNVANDSOPSAMLING I GENTOFTE TENNIS KLUB Regnvandet fra tagene på tennishallerne i Gentofte Tennis Klub bliver opsamlet i store tanke, der er nedgravet ved siden af tennisbanerne. Herfra bruges vandet til vanding af de udendørs tennisbaner. Ved at bruge regnvand i stedet for rent drikkevand spares der ca. 450 m 3 vandværksvand om året. Derudover håndteres størstedelen af regnvandet på egen grund. Regnvandet fra tennishallernes tag er ikke længere koblet til kloaknettet, men løber i stedet ned i regnvandstankene. Regner det mere, end tankene har plads til, er der overløb til en faskine. Det betyder, at det overskydende regnvand opbevares og langsomt nedsives under jorden. Området er hårdt belastet under de store regnskyl, og tiltaget er derfor med til at aflaste kloakkerne og hindre, at der kommer oversvømmelser og vand i kældrene. SPAR PÅ VANDET Tag brusebad i stedet for karbad Sæt en vandsparer på hanerne Luk for vandet, mens du børster tænder eller barberer dig Luk for bruseren, mens du sæber dig ind Sæt en kande vand i køleskabet i stedet for at lade vandhanen løbe hver gang Drik frisk vand fra hanen i stedet for vand fra flaske. VAND SIDE 12 GENTOFTE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2011

13 NØGLETAL FOR VAND KOMMUNENS FORBRUG 0,7 0,6 0,5 FIGUR 1 Kommunens ejendomme i alt samlet [m³/m²] Vandforbruget i kommunens ejendomme er samlet set reduceret med 2,2 % fra 2010 til På ældreområdet er madlavningen centraliseret og udliciteret, og køkkenerne bruger derfor ikke lige så meget vand som før. I andre kommunale bygninger er det boligerne, der har reduceret i vandforbruget, og i nogle af specialinstitutionerne skyldes faldet en mindre brug af bygningen. HVOR BRUGES VANDET? Ikke overraskende er det idrætsanlæggene, som har det største vandforbrug målt i m 3 pr. m 2. Det er faciliteter, som benyttes rigtig flittigt af kommunens borgere. Også i daginstitutioner og ældreplejen bruges der en del vand, både til hygiejnemæssige formål samt køkkenfaciliteter. I kategorierne andre kommunale bygninger og specialinstitutioner består arealet primært af boliger. Boliger har typisk et større vandforbrug pr. m 2 end fx skoler og kulturinstitutioner, hvilket er grunden til det lidt højere forbrug på disse områder. 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, FIGUR 2 Vandforbrug fordelt på kommunes afdelinger [m³/m²] i 2011 Administrationsbygninger Andre kommunale bygninger Daginstitutioner Fritids- og ungdomsklubber Idrætsanlæg Kulturinstitutioner Skoler Specialinstitutioner Tekniske anlæg Ældrepleje HUSHOLDNINGERNES VANDFORBRUG Vandforbruget hos kommunens borgere faldt yderligere fra 2010 til 2011 og ligger på 112 liter pr. person pr. døgn, se figur 3. Faldet kan både skyldes en ændret adfærd og større fokus på vandforbrug hos borgerne. Det faldende vandforbrug kan også tilskrives de mange vandbesparende installationer i husholdningerne FIGUR 3 Husholdningernes vandforbrug [liter/døgn/person] NØGLETAL FOR VAND GRØNT REGNSKAB 2011 GENTOFTE KOMMUNE SIDE 13

14 GENBRUG ER GODT FOR MILJØET Når affaldet lægges til genbrug, spares der samtidig energi og CO 2. Det gavner miljøet, at affaldet genbruges, idet der bruges langt færre ressourcer på at genbruge end ved at producere nyt. En stor del af affaldet til genbrug bliver til nye produkter. Den øvrige del bliver anvendt til at producere varme og strøm. Mere end 75 % af affaldet kan genbruges, hvis det sorteres korrekt. Gentofte Kommune lægger vægt på miljørigtige affaldsordninger, hvor så meget affald som muligt bliver sorteret og afleveret til genbrug. Samtidig skal det være let for borgerne at komme af med affaldet. GENBRUG ER OGSÅ GODT FOR ØKONOMIEN Kommunen betaler for det affald, der afleveres til forbrænding, mens der tjenes penge på det affald, der køres til genbrug. Denne besparelse kommer i sidste ende alle brugere til gode. Genbrug af det indsamlede affald på genbrugsstationen og de opstillede genbrugskuber rundt om i kommunen har i 2011 skabt en værdi på ca. 6,1 mio. kr. Dertil kommer genbrugsværdien fra storskraldordningen, der udgør ca. 1,9 mio. kr. BORGERMØDE OM FORSLAG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM I november 2011 blev der holdt borgermøde i Rådhushallen om et forslag til et nyt affaldssystem i Gentofte Kommune pr. 1. april Et nyt affaldssystem i Gentofte Kommune får direkte indvirkning på borgerens hverdag og på vores fælles miljø. Mange mødte op til en aften i affaldets tegn, hvor der var mulighed for at stille spørgsmål og kommentere på de nye ideer på affaldsområdet. Derudover blev der givet gode råd om hjemmekompostering, fordele ved genanvendelse mm. Ikke mindst kunne borgerne møde en skraldemand og se tømning af en to-kammer affaldsbeholder til indsamling af papir og glas med skraldebilen, som også er delt i to kamre. FAKTA Du kan på se små videoklip der viser, hvorfor affald er en vigtig ressource. F.eks. hvorfor det er en god idé at aflevere dine sodavandsdåser af aluminium til genbrug AFFALD SIDE 14 GENTOFTE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2011

15 NØGLETAL FOR AFFALD I GENTOFTE KOMMUNE MÆNGDEN AF AFFALD I 2011 Gentofte Kommune vægter hensynet til miljøet og klimaet højt. Kommunen ønsker samtidig at medvirke til en bæredygtig anvendelse af ressourcerne. Derfor prioriterer kommunen også genbrug og genanvendelse af affaldet i vores bestræbelser på at nedsætte kommunens samlede udledning af CO 2. Den indsamlede affaldsmængde var i 2011 på tons dvs tons mere end i 2010 (se figur 1). Affaldsmængden i 2011 er dog stadig ca. 5 % mindre i forhold til mængden i Affaldet kommer fra dagrenovation, storskrald, haveaffald, glas, papir, samt affald afleveret på genbrugsstationen. Fordelingen kan ses på figur 2. AFFALDSUDVIKLINGEN SIDEN 1996 Figur 3 viser udviklingen i affaldsmængderne i de kommunale ordninger. Dagrenovation, haveaffald og storskrald afhenter vi hos borgerne. Glas og papir indsamles i de opstillede genbrugskuber rundt om i kommunen. Affald på Genbrugsstationen stammer hovedsageligt fra borgere og mindre erhvervsdrivende FIGUR 1 Samlet affaldsmængde [tons] FIGUR 2 Fordeling af affald i 2011 Genbrugsstationen: 53 % Dagrenovation: 24 % Haveaffald: 11 % Glaskuber: 2 % Papirkuber: 2 % Storskrald: 9 % I 1999 blev storskralds- og haveaffaldsordningen indført, og dette har sat sit præg på mængden af dagrenovation, der efterfølgende faldt med 2000 tons. Derudover ses et moderat fald i mængden af dagrenovation i 2008 og 2009, som nu er fladet ud i 2010 og 2011 (se figur 3). Faldet i affaldsmængderne fra 2007 til 2009 må tilskrives den generelle økonomiske afmatning i samfundet FIGUR 3 Affaldsmængde [tons] Genbrugsstation Dagrenovation Haveaffald Glas fra genbrugskuber Papir fra genbrugskuber Storskrald VIDSTE DU AT Genbrugsstationen i gennemsnit modtager ca. 15 tons affald hver eneste time i åbningstiden NØGLETAL FOR AFFALD GRØNT REGNSKAB 2011 GENTOFTE KOMMUNE SIDE 15

16 GENTOFTE RÅDHUS OG BRANDSTATION SÆNKER SPÆNDINGEN OG SPARER PÅ ELEKTRICITETEN Spændingen i elforsyningen fra DONG skal være 230 V ± 10 %, dvs V, og ofte ligger spændingen i den høje ende af skalaen. Ved at sænke spændingen, så den i stedet ligger i den lave ende af skalaen, kan elforbruget reduceres. På Gentofte Rådhus og Brandstationen er der i november 2011 etableret spændingsregulerende udstyr på elstikkene, og spændingen er sænket fra ca. 233 V til ca. 217 V. Dette har medført en besparelse på ca kwh om året eller ca. 5 % af bygningernes elforbrug. Det giver en økonomisk besparelse på ca kr. ex moms om året og en reduktion af CO 2 på ca. 25 tons. Lyskildens kvalitet afhænger af dens lysudbytte, farvegengivelse og farvetemperatur Lysudbytte; hvor meget lys man får i forhold til strømforbruget. Måles i lumen per Watt (lm/w). Dette kan ofte aflæses direkte på pærens æske. Farvegengivelse: Ra-værdien angiver, hvor godt farver gengives af en pære i forhold til, hvordan farverne gengives i dagslys. Dette måles på en skala fra 0-100, hvor 100 er bedst og svarer til gengivelse i dagslys. I de fleste tilfælde er en farvegengivelse på 80 eller derover tilstrækkeligt. Farvetemperaturen; lysets nuance, målt i Kelvin (K). Glødepærer er kendt for et behageligt, varmt hvidt lys med rød/gullige nuancer. For at opnå tilsvarende skal lyskilden have en farvetemperatur på ca K. Omkring 3000 K opfattes lyset mere neutral hvid, og omkring 4000 K bliver lyset koldt hvid. EL SIDE 16 GENTOFTE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2011

17 NØGLETAL FOR EL KOMMUNENS EGNE EJENDOMME I 2011 har der været stort fokus på elbesparende tiltag i de kommunale bygninger, hvilket også har resulteret i en reduktion af elforbruget i forhold til De kommunale ejendomme havde i 2010 et gennemsnitligt elforbrug på 48 kwh/m 2, hvor forbruget i 2011 var faldet til 45,4 kwh/m 2. Se figur 1. FIGUR 1 Elforbrug i kommunens ejendomme i alt [kwh/m²] Reduktionen i elforbruget er størst på skole- og ældreområdet samt for administrationsbygninger. Fx er opvarmningsformen i ældreklubben Charlotteklubben konverteret fra el til fjernvarme, og Tranehaven har fået skiftet størstedelen af belysningen til mere energieffektiv belysning. På skoleområdet har der været et generelt fald i elforbruget. Det skyldes både tekniske tiltag som udskiftning af pumper og optimering af ventilation, men også fokus på adfærd i undervisningen og igennem et klimaambassadørprojekt. I administrationsbygningerne er det hovedsageligt Gentofte Rådhus, der bidrager til reduktionen i elforbruget. Her er der i 2011 bl.a. udskiftet pumper, optimeret på ventilationsanlæg og installeret spændingsregulator, der reducerer elforbruget FIGUR 2 Elforbrug fordelt på afdelinger [kwh/m²] i 2011 Administrationsbygninger Andre kommunale bygninger Daginstitutioner Fritids- og ungdomsklubber Idrætsanlæg Kulturinstitutioner Skoler Specialinstitutioner Tekniske anlæg Ældrepleje Også i de kommende år vil der være stor fokus på elbesparelser i de kommunale ejendomme, da el både er dyrere og udleder mere CO 2 end fx naturgas og fjernvarme HVOR BRUGES STRØMMEN Idrætsanlæg, svømmehaller og biblioteker er faciliteter, som bruges af mange borgere og mange timer om ugen. Det er derfor også nogle af de steder, der har et højt elforbrug i forhold til arealet. Også på ældreområdet er der et højt elforbrug, da det er bygninger, der er i brug hver dag, hele året. Administrative bygninger bruger en del strøm til ventilation, computere, servere og belysning og har derfor ligeledes et højt elforbrug. Se figur 2. Bortskaffelse af lyskilder Udbrændte LED- og sparepærer skal altid afleveres på opsamlingssteder til elektronisk affald, fx genbrugsstationer, da det meste af indholdet kan genbruges. Herudover indeholder sparepærer og kompaktlysstofrør kviksølv, der er miljøskadeligt, og de må under ingen omstændigheder smides ud med dagrenovationen. Hvis pærer med kviksølv ødelægges, skal lokalet straks udluftes, og der tørres herefter op efter pæren med en våd klud. Undlad at bruge støvsuger eller kost til at fjerne affaldet. Lyskildetyper Halogenpærer har et lavt lysudbytte på ca lm/w og en kort levetid, hvilket gør dem dyre i drift. Til gengæld har de en rigtig god farvegengivelse på Ra = 99 og en farvetemperatur på ca K. Sparepærer/ kompaktlysstofrør findes i mange varierende størrelser og kvaliteter. Oftest har sparepærer en farvegengivelse på Ra = 80-85, og en farvetemperatur på 2700 K. Pærerne har et lysudbytte på ca lm/w og en lang levetid, hvilket gør dem økonomisk fordelagtige. Bemærk: Særlige bortskaffelsesregler. LED-lys kræver ved indkøb særligt opmærksomhed på kvaliteten, der ofte er meget varierende og i nogle tilfælde ikke er oplyst på indpakningen. De findes med et meget lavt energiforbrug, men det er vigtigt at være opmærksom på lysudbyttet, som kan variere meget. Nogle er lige så ineffektive som halogenpærer, og andre er lige så effektive som sparepærer. Lysdioder med gode kvaliteter er som regel dyre i indkøb, men dette opvejes af det meget lave energiforbrug og deres levetid, som er langt bedre end andre lyskilders. NØGLETAL FOR EL GRØNT REGNSKAB 2011 GENTOFTE KOMMUNE SIDE 17

18 VARMT VAND FRA SOLEN Gentofte Ejendomme arbejder løbende på at reducere udledningen af CO 2 fra kommunens ejendomme ved blandt andet at reducere energiforbruget til opvarmning af bygningerne og ved at sikre en CO 2 -venlig opvarmningsform. Foruden at klimaskærme og tekniske installationer efterisoleres, så energispildet reduceres, bliver varmeforsyningen i de kommunale bygninger løbende udskiftet til opvarmningsformer, der udleder et minimum af CO 2. FJERNVARMEKONVERTERINGER I DE KOM- MUNALE EJENDOMME Varmeforsyningen i de kommunalt ejede institutioner bliver løbende konverteret til fjernvarme i takt med at Gentofte Fjernvarme udvider deres fjernvarmenet i kommunen. Således fik fire af kommunens ejendomme ny varmeforsyning i Gentofte Kirkegård, Hellerup Kajakklub samt storforbrugerne Hovedbiblioteket og Palladium-komplekset i Hellerup Havn fik alle konverteret deres varmeforsyning fra naturgas til fjernvarme i Tilsammen har dette skift i varmeforsyning resulteret i en beregnet årlig CO 2 -reduktion på godt 100 ton. Med konverteringen til fjernvarme på Hovedbiblioteket og Palladium-komplekset er næsten alle kommunens større ejendomme forsynet med fjernvarme. Fjernvarmekonvertering af kommunens større ejendomme er en vigtig del i arbejdet for at reducere og opretholde en lav CO 2 -udledning fra de kommunale ejendomme. SOLFANGERANLÆG PÅ B1903 I efteråret 2011 blev der på Lyngbyvej 270 etableret et solfangeranlæg til produktion af varmt brugsvand for B1903 s medlemmer. Bygningen, der er tegnet af Eske Kristensen i 1953, er bevaringsværdig i kategori 4, hvilket betyder, at der skulle tages hensyn til selve solfangernes udformning og placering på tagfladen. Den arkitektoniske idé er at tilpasse solfangerne til bygningens horisontale udtryk, som forstærkes af konteksten til boldbanerne og Lyngbyvejen. Solfangeranlægget kan forventeligt dække 70 % af energien til opvarmning af det varme brugsvand hos B1903, svarende til en årlig CO 2 -reduktion på mere end 4 ton. VARME SIDE 18 GENTOFTE KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2011

19 NØGLETAL FOR VARME KOMMUNENS FORBRUG Varmeforbruget i kommunens ejendomme er stort set uændret fra 2010 til I fritids- og ungdomsklubberne er varmeforbruget generelt steget, mens forbruget i fx administrationsbygninger og kulturinstitutioner er faldet. Inden for idrætsanlæg er varmeforbruget steget, hvilket hovedsageligt skyldes Kildeskovshallens stigning i antal besøgende, mens fx B1903 har reduceret varmeforbruget med næsten 20 %, hvilket bl.a. skyldes etablering af solfangere på taget til produktion af varmt brugsvand. Se figur 1. 0,16 0,14 0,12 0,10 0,08 0,06 0,04 0,02 0, FIGUR 1 Totale varmeforbrug gennemsnit [MWh/m²] graddagekorrigeret* HVOR BRUGES VARMEN? De største forbrugere af varme er specialinstitutionerne samt ældreplejen, som begge hovedsageligt er boligenheder for folk med specielle behov. Derudover bruges der også en del varme til idrætsanlæggene, hvor det især er Kildeskovshallens svømmehalsafdeling, der har et stort behov for opvarmning og varmt brugsvand. Andre kommunale bygninger samt skoler og administrationsbygninger er de ejendomme, der har det laveste varmeforbrug pr. m 2. Se figur 2. 0,20 0,18 0,16 0,14 0,12 0,10 0,08 0,06 0,04 0,02 FIGUR 2 Varmeforbrug fordelt på afdelinger i 2011 [MWh/m²] graddagekorrigeret* Administrationsbygninger Andre kommunale bygninger Daginstitutioner Fritids- og ungdomsklubber Idrætsanlæg Kulturinstitutioner Skoler Specialinstitutioner Tekniske anlæg Ældrepleje VARMEFORSYNING TIL BORGERNE Borgerne i Gentofte Kommune modtager varme fra naturgas, fjernvarme, olie, jordvarme og el. Fjernvarme dækker 46 % af kommunens varmebehov, hvilket er en stigning på 6 % siden Naturgas anvendes primært i kommunens parcelhuse, mens fjernvarme anvendes i institutioner og etageejendomme. I 2010 blev der vedtaget en plan for udbygning af fjernvarme, således at en væsentlig større del af kommunen fremover forsynes med fjernvarme. Udvidelsen af fjernvarmenettet i kommunen har i 2011 resulteret i besparelser på kwh hos kommunens borgere, til trods for at forbruget af fjernvarme er steget, se figur 3. Besparelsen skyldes, at fjernvarme er en mere effektiv opvarmningsform end el, naturgas og olie, som fjernvarmen erstatter. Kommunen opnår dermed en varmebesparelse ved at konvertere kunder til fjernvarme, sænke fremløbstemperaturen i overgangsperioden og anvende nye rør med ekstra god isoleringsevne. Besparelsen svarer til det årlige varmeforbrug i 135 standardhuse *Graddage er et mål for hvor koldt det har været. Dvs. ved at korrigere for det, kan energiforbruget til opvarmningen sammenlignes. FIGUR 3 Fjernvarmeforbrug [GJ] graddagekorrigeret* VISTE DU AT Fjernvarme er distribution af energi ved hjælp af varmt vand, der kan opvarmes på flere forskellige måder. Typisk kommer varmen fra anlæg til produktion af både elektricitet og varme (kraftvarme) eller kedelanlæg, der anvender brændsler som affald, biomasse (træ, halm el. lign.), naturgas, olie og kul. NØGLETAL FOR VARME GRØNT REGNSKAB 2011 GENTOFTE KOMMUNE SIDE 19

20