Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: December Januar Herning HF og VUC 2-årigt HF Samfundsfag C, Religion C, Historie B Bjarne Frits Pedersen, Christian Christensen Hold 1.u Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Samfundsfag: Intro til samfundsfag. Samfundsfag: Ideologier og partier. Samfundsfag: Det politiske system. Samfundsfag: Indvandring, integration og medborgerskab (NB! Del af tværfagligt forløb). Religion: Introduktion til religion. Religion: Jødedom. Religion: Indvandring, integration og medborgerskab (NB! Del af tværfagligt forløb). Historie: Styreformer. Historie: Ideologiernes kamp.

2 10 Historie: Indvandring, integration og medborgerskab (NB! Del af tværfagligt forløb). 1 Samfundsfag: Intro til samfundsfag. Indhold REIMICK, SOFIE m.fl.: Kultur og samfund. Systime side Samfundsstatistik Side 41. tabel Sider Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer De samfundsfaglige discipliner, sociologi, politik og økonomi. Teori og empiri. Modeller. Fagets metoder. Klasseundervisning og gruppearbejde. 2 Samfundsfag: Ideologier og partier. Indhold BRØNDUM, PETER m.fl.: Luk samfundet op! 1.udg. 5. oplag Side , DALL, CASPER: Jeg kan og vil ikke love fri bar i velfærd Information GJERTSEN, MARCHEN NEEL: Frederiksen mangler bare at fremlægge fremtidens politiske projekt. Jyllands-Posten KESTLER, AMALIE: Hvad er meningen med målingerne? Politiken BÆKSGAARD, ANDERS: Kan DF s vælgere presse partiet over i rød blok. Politiken Samfundsstatistik Tabel 10.4 og 10.5.

3 29 sider Særlige fokuspunkter Formulere, forklare, undersøge og diskutere enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagets kernestof. Redegøre for forskellige politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i aktuel sammenhæng. Formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi. Argumentere for et synpunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning. Gruppearbejde. Informationssøgning på nettet. Elevfremlæggelser på klassen.

4 3 Samfundsfag: Det politiske system. Indhold BRØNDUM, PETER m.fl.: Luk samfundet op! 1.udg. 5 oplag Side , , MALTESEN, BO: Ti stille, når retten er sat. Politiken RASMUSSEN, LARS IGUM: Mediehistorier fører til større forbrug af narko blandt unge. Politiken LIDEGAARD, BO: Debat: Er magten virkelig ond? Og er folket virkelig dumt? Politiken LUND, TORBEN: Debat: Demokrati: Politikens holdning til borgerne er dybt nedladende og arrogant. Politiken WEIWIRURA, JOACHIM S. m.fl.: Postfaktuelt. Du bliver snøret på de sociale medier. Politiken KENNETH THYGESEN m.fl.: Shitstorme er en lækkerbisken for ethvert nyhedsmedie. Jyllands-Posten KHRUSHCHEVA, NINA L. : Folkeafstemninger har det med at gøre tingene værre. Politiken Informationsark/Folketingets_medlemmer/Folketingets_medlemmer_i_tal.ashx Særlige fokuspunkter 42 Sider. Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene. Politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng. Formulere, forklare, undersøge og diskutere enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagets kernestof. Undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitativ og kvantitativ data. Formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi.

5 Argumentere for et synpunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog. Kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter. Væsentligst e arbejdsfor mer Klasseundervisning. Gruppearbejde. Informationssøgning på nettet. Elevfremlæggelser på klassen.

6 4. Samfundsfag: Indvandring, integration og medborgerskab. (Tværfagligt emne) Indhold THORNDAL, MORTEN HANSEN: Ærkedansker perkerdansker. 1.udgave. 3. oplag Side 10-16, , , JACOBSEN, BENNY m.fl.: Liv i Danmark. 1. udgave Side BRØNDUM, PETER m.fl.: Luk samfundet op. 1. udgave. 5. oplag Side THORNDAL, MORTEN HANSEN: Sociologi ABC. 1.udg. 2. oplag Side 97-98, 109. OKKELSE, SIMONE: Ud med selfies - nu tager vi healthies TOPAL, MUSTAFA KEMAL: Mange unge indvandrere ønsker slet ikke at være danske. Information SALOMONSEN, JONAS: Skoleforsker: Derfor klarer indvandrer-drenge sig dårligt i skolen. Videnskab.dk. 5 maj Danske værdier. Regerings ghettoplan. Danmarks statistik. Indvandrere i Danmark 2015.Side 11 tabel 1.1. Side 50 tabel 3.1. Side 66 og 67. Tabel 4.3, 4.4, 4.5, DR 2 Deadline den sider. Formulere, forklare, undersøge og diskutere enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagets kernestof. Særlige fokuspunkter Undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitativ og kvantitativ data. Formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi. Argumentere for et synpunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog. Kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter. Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier

7 Identitetsdannelse og socialisering. Sociale og kulturelle forskelle. Kvantitativ og kvalitativ metode. Væsentligst e arbejdsfor mer Klasseundervisning. Gruppearbejde. Informationssøgning på nettet. Elevfremlæggelser på klassen. Fremlæggelse på baggrund af en synopsis. Tværfagligt emne.

8 5 Religion: Introduktion til religion Indhold Esben Andreasen m.fl.: Religion og kultur, Systime, 2009: s ; 19-22, 22-23; Enuma Elish. Fra Bendt Alster/Christian Lindtner (red.): GADs religionshistoriske tekster, G.E.C. GAD, 1998: s , Mos., kap. 1. Den karismatiske leder. Jannie Le Moigne, Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer 15 sider Ninian Smarts 7 dimensioner Myte kosmogoni, eskatologi Kaos og kosmos Ritual og ritualstruktur overgangsritualer Kommunikation med det guddommelige: bøn, ofring, divination og mystik Tekstanalyse i religionsfaget Den karismatiske leder Klasseundervisning Pararbejde Gruppearbejde Diskussion og debat 6 Religion: Jødedom Indhold Esben Andreasen m.fl.: Religion og kultur, Systime, 2009: ; ; ; ; ; ; Mosebog, kap. 12, 1-9: Abrams udvandring til Kana an 1. Mosebog, kap. 17: Omskærelsen 2. Mosebog, kap. 3: Herren åbenbarer sig for Moses i den brændende tornebusk 2, Mosebog, kap. 20: De ti bud 1 Kongebog 6-8 (uddrag)

9 Salmernes Bog 99: Herren troner på Zion. Børge Salomonsen: Messias og hans rige. Tekster til Jødedommen, Om en ny dansk forening, P. Bejder og K. Holt: Fra huguenotter til afghanere, Kosher de jødiske spiselove, Moses Maimonides: Regler for aflivning af dyr. P Boile Nielsen: Jødisk eksistens, Ultraortodokse jøder forulemper kvinder og børn i Jerusalem, Politiken, Dokumentar: Mig og Jøderiet, Ulrik Gutkin, 2009 Film: Exodus: Gods & Kings, 2014 Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer 60 sider Jødedommens baggrund og udvikling Skrifter og lære Torah og Talmud Troens grundbegreber: Skabelse, udvælgelse og pagtstanken Jerusalems betydning Jødedommens syn på Gud og mennesket Messiasforestillingen Jødiske kulturer i diasporaen, ashkenaziske og sefardiske jøder Zionisme Jødiske retninger i dag: ortodokse, konservative og reformjøder Jødisk praksis og ritualer med særlig fokus på omskærelsen som overgangsritual Kosher - spiseregler Klasseundervisning Pararbejde Gruppearbejde Skriveøvelser Virtuelle medier Diskussion og debat 7 Religion: Indvandring, integration og medborgerskab (NB! Del af tværfagligt forløb).

10 Indhold Esben Andreasen m.fl.: Religion og kultur, Systime, 2009: s ; ; Jens Forman: Muslimernes Religion, Systime, 2009: s. 35; 42-43; Hanne Følner og Bente Lund: Fundamentalisme i kristendom og islam, Systime, 2012: 11-14; 22-23; ; , Profetens himmelrejse. Koranuddrag: 11:114; 3:92 og 2:274 Foran Kabaen Sherin Khankan: Kravet om at bære tørklæder og kvinders rettigheder Rudolf Peters: Jihad-former (i Jens Forman: Muslimernes Religion, s ) Osama bin-ladens krigserklæring (i Jens Forman: Muslimernes Religion, s ) Den bogstavtro muslim kan ikke adskille sig selv fra shariaen, Berlingske, 2007 Carolina Kamil: Lones søn døde for islamisk stat: Det kunne være gået så meget anderledes, Berlingske, Morten Andersen: Hizb ut-tahrir er en sekt, Kristeligt Dagblad, Jonas Moestrup: Hizb ut-tahrir: Dansk lovgivning er irrelevant sharia er vigtigst. TV2 Nyheder, 2016 Dokumentar: Faces of Islam Pilgrimsrejsen til Mekka, BBC, Dokumentar: Min bror er islamist, DR3, Dokumentar: Victors hellige krig, TV2, Særlige fokuspunkter 95 sider Introduktion til islam Muhammed islams grundlæggelse og tidlige historie Koranen og Hadith De 5 søjler samt centrale trosartikler belyst ved Koran-uddrag Sunni og Shia

11 Islams udbredelse Jihad Den store, den lille, og den globale Sharia Fire grundpositioner: fundamentalisme, traditionalisme, sekularisme og modernisme Tørklæde-debatten Islam fortsat med fokus på fundamentalisme og fundamentalistiske muslimers syn på demokratiet. Sekularisering Fundamentalisme i Danmark Nyfundamentalisme Hizb ut-tahrir med særlig fokus på deres forhold til det danske demokrati Islamisk Stat Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Pararbejde Gruppearbejde Skriveøvelser Virtuelle medier Diskussion og debat 8 Indhold Historie: Styreformer Ulrik Grubb, Knud Helles, Bente Thomsen: Overblik verdenshistorie i korte træk, Gyldendal 2005: s ; 48; ; ; ; Erik Klippings håndfæstning (uddrag), Jacques-Benigne Bossuet: Om det guddommelige monarki Denis Diderot: En brev om kritik af religionen Agnes Gads dagbog, 1864: Dybbøls fald, Dokumentar:

12 TV: 1864 (afsnit 2, uddrag): Monrad taler i Rigsdagen Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer 40 sider Kildekritik, historisk metode og informationssøgning Mennesket som historieskabt og historieskabende Antikken med fokus på Athen og demokratiet Middelalderen Enevælden Oplysningstiden Den franske revolution Nationalisme Imperialisme Klasseundervisning Pararbejde Gruppearbejde Skriveøvelser Virtuelle medier Diskussion og debat 9 Historie: Ideologiernes kamp 21; 21-23; 27-31; 31-32; Indhold Lars Andersen m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal 2010: s. 11; 15-19; Præsident Wilsons 14 punkter Adolf Hitler: Om racepolitik og livsrum Amerikansk kongreshøring om kommunister i Hollywood. Lars Andersen m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal 2010, s Præsident Eisenhower: Om Dominoteorien, 1953.

13 Ulbrichts 10 bud, juli 1958, Vesttysk historiebog (1971) om bygningen af muren Østtysk historiebog (1971) om bygningen af muren Robert McNamara: Tonkinbugt-resolutionen i tilbageblik. Dokumentar: Amerikanerne kommer, DR2, Film: De andres liv Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer 65 sider 2. Verdenskrigs afslutning Bipolaritet Marshall-hjælpen Trumandoktrinen og oprettelsen af NATO Frygten for atombomben Berlinmuren Konflikter under Den Kolde Krig: Korea, Cuba og Vietnam med særlig fokus på Vietnam-krigen. Frygten for kommunismen Danmark under Den Kolde Krig Østblokkens sammenbrud Den Kolde Krig i forhold til i dag. Klasseundervisning Pararbejde Gruppearbejde Skriveøvelser Virtuelle medier Diskussion og debat 10 Historie: Indvandring, integration og medborgerskab (NB! Del af tværfagligt forløb).

14 Indhold Peter Bejder og Kim Boye Holt: Fra huguenotter til afghanere, Systime, 2003: s ; 29-30; 40-41; 44-46; 73-74; 77-79; 85-88; ; ; ; ; ; ; Carl-Johan Bryld: Danmark fra oldtid til nutid, Munksgaard, 1997: s ; ; ; ; ; ; ; ; ; Benny Andersen. Skabssvenskere (tekst 3) Om huguenotter i Fredericia (tekst 5) Artikel i Tyendebladet om roepolakker, 1908 (tekst 17) Om de russiske jøder (tekst 20) K. K. Steincke: Om jødespørgsmålet, 1938 (tekst 24) Om den politiske situation i Ungarn (tekst 30) Fremmedarbejderen en konkurrent (tekst 32) Velkommen Mustafa, Arbejdsgiveren, 1970 (tekst 33) Per Madsen om indvandrerne i Ishøj (tekst 39) Dronning Margrethes nytårstale, 1984 (tekst 44) Om landsforrædere (tekst 46) Forskelligheden er en styrke (tekst 47) Flere med udenlandsk baggrund (tekst 50)

15 Om indvandringen og nationalsocialismen (tekst 52) * Ovenstående tekster er fra: Peter Bejder og Kim Boye Holt: Fra huguenotter til afghanere Grundloven, 1849 (uddrag) Johanne Meyer: Kvindens politiske valgret og valgbarhed, Jens Engberg: Kilder til historien om Danmark: Estrup-styrets begyndelse. Det Radikale Venstres partiprogram 1905: Poul Henningsen om kulturstrid og nazismen i Lars Andersen et m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal Tim Knudsen: Blev Danmark et demokrati i 1849? Berlingske, Dokumentar: Indvandringens historie fra Film: En kongelig affære Særlige fokuspunkter 160 sider Danmarks tilblivelse Sukkerroearbejdere fra Polen Jødisk indvandring til Danmark i 1900-tallet Oktoberrevolutionen 1. Verdenskrig og mellemkrigstiden i Danmark Hitlers magtovertagelse og syn på jøderne Jødiske flygtninge under 2. Verdenskrig Ungarske flygtninge, 1956 Indvandring til Danmark i 1960 erne og 1970 erne Danmark som indvandrerland 1980 erne og 1990 erne på flugt fra krige og

16 konflikter Tamilsagen Borgerkrigen i Eks-Jugoslavien Bosniske flygtninge Flygtninge i dag Syrien Væsentligste arbejdsformer Grundloven års krigen og 1864 Den store forfatningskamp Parlamentarisme Arbejderbevægelsen Firepartisystemet Grundloven 1915 og kvinders valgret Påskekrisen 1920 Kommunisme i Danmark Fascismens og nazismens fremtog Efterkrigstiden Danmarks medlemskab af EF Danmarks deltagelse i Afghanistan og Irak Klasseundervisning Pararbejde Gruppearbejde Diskussion og debat Forløb afsluttet med synopsis samt præsentation på klassen.