EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Rocco Buttiglione (Retfærdighed, frihed og sikkerhed)

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Rocco Buttiglione (Retfærdighed, frihed og sikkerhed) Del A Generelle spørgsmål I. Personlige og faglige forhold 1. Hvilke aspekter af Deres personlige kvalifikationer og faglige erfaring føler De var af særlig relevans for Deres udnævnelse og fremtidige rolle som kommissær? Jeg har studeret retsvidenskab ved universiteterne i Torino og Rom under så velrenommerede navne som Norberto Bobbio og Giuliano Vassali. Jeg afsluttede mine studier med anmærkningen summa cum laude og underviste efterfølgende i politisk filosofi. I Italien er dette studie- og forskningsområde tæt knyttet til retsfilosofi og statsvidenskab. Den vigtigste erfaring for mit kommende job har imidlertid været min aktivitet som fuldt medlem af Europa-Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. Posten som minister for europæiske anliggender i den italienske regering har også givet mig stor erfaring. Som minister for europæiske anliggender nedsatte jeg et udvalg om retfærdighed og frihed. Udvalget var sammensat af mange velkendte eksperter fra den italienske juridiske og akademiske verden. Det udarbejdede et lovforslag vedrørende den europæiske arrestordre. Justitsministeren fremlagde ikke forslaget for parlamentet, men det var ikke desto mindre et vigtigt bidrag til diskussionen om dette emne, og mange af de ændringer til teksten, der nu er til drøftelse i parlamentet, kan spores tilbage til udvalgets arbejde. Jeg vil gerne tilføje, at jeg har været en af de ivrigste deltagere i den italienske debat om indvandringsspørgsmål. II. Uafhængighed

2 2. Hvordan vil De beskrive Deres pligt til at udføre Deres hverv i uafhængighed, og hvordan vil De helt konkret gennemføre dette princip i praksis? Et kommissionsmedlem må hverken søge eller modtage instruktioner fra regeringen i hans/hendes hjemland eller fra noget andet organ (traktatens artikel 213, stk. 2). Han skal kun føle sig ansvarlig for forvaltningen af det europæiske folks almene bedste og basere sig på de værdier, der er fastslået i det europæiske menneskerettighedscharter. Vi kan endnu ikke sige, at kommissionsmedlemmerne har et retligt ansvar over for forfatningen, da denne endnu ikke er ratificeret af medlemsstaterne og derfor ikke er bindende. Jeg vil imidlertid stærkt anbefale, at denne kommission og dens medlemmer, hver gang det er muligt, fortolker det nuværende retsgrundlag for deres aktivitetsområde i lyset af forfatningen og i så høj grad som muligt foregriber anvendelsen af forfatningens bestemmelser. Et kommissionsmedlem må ikke have personlige interesser af nogen art, der kan forhindre ham i ihærdigt, opmærksomt og respektfuldt at tage højde for alle legitime interesser ved definitionen af den europæiske almindelige interesse. 3. Kan De give Europa-Parlamentet nærmere oplysninger om Deres nylige eller nuværende erhvervsmæssige, økonomiske og politiske interesser og positioner og andre former for forpligtelser, som måtte være i uoverensstemmelse med Deres fremtidige opgaver? Jeg har ingen forretningsmæssige, finansielle eller andre besiddelser eller forpligtelser, der kan give anledning til interessekonflikter i forhold til mit kommende hverv. Min families opsparing (dvs. min og min kones) er enten kontant eller placeret i italienske obligationer (italienske statsobligationer). Jeg har indgivet min afskedsbegæring som minister for europæiske anliggender i den nuværende italienske regering, og min efterfølger vil snarest muligt overtage min plads, og under alle omstændigheder senest, inden jeg udnævnes officielt til medlem af Kommissionen. Det samme gælder min post som formand for UDC, mit politiske parti. Jeg er fuldt ud bekendt med reglerne på dette område og med formandens politik om at sikre fuld åbenhed for institutionerne og troværdighed for de personer, der har et politisk mandat. Jeg kan helhjertet tilslutte mig denne praksis. Jeg vil naturligvis forberede den erklæring, som alle kommissærer skal aflægge. III. Den Europæiske Unions fremtid 4. Det er klart, at Kommissionen og dens medlemmer, indtil forfatningstraktaten er fuldt ud ratificeret, er bundet af de eksisterende traktater. Hvilke foranstaltninger kan Kommissionen, nu hvor forfatningstraktaten er vedtaget, efter Deres opfattelse træffe allerede nu uden at afvente, at traktaten formelt ratificeres? 2

3 Kommissionen er selvfølgelig i sin virksomhed bundet af det gældende retsgrundlag. Dette grundlag er de eksisterende traktater. Det vil sige, at vi skal overholde Nice-reglerne. Vi er helt klar over, at forfatningen først vil træde i kraft, når medlemsstaterne har ratificeret den. Kommissionen skal imidlertid, når som helst det er muligt, fortolke de eksisterende regler i lyset af forfatningen. De eksisterende traktater giver i nogle tilfælde mulighed for i et vist omfang at foregribe forfatningens nye mål, samtidig med at de gældende bestemmelser overholdes fuldt ud, og Kommissionen bør foreslå Rådet og Europa-Parlamentet at gøre dette. Kommissionen kan også frit beslutte at følge forfatningens regler, når det involverer dens eget ansvar og ikke berører Rådets eller Europa-Parlaments rettigheder. Det gælder f.eks. mere specifikke opgaver som at informere Europa-Parlamentet, Europa-Parlamentets kontrolfunktion og muligheden for en bedre dialog med de nationale parlamenter. Sidst men ikke mindst kan Kommissionen indlede de forberedelser, der er nødvendige for i så høj grad som muligt at forkorte overgangsperioden til det nye retsgrundlag, som udgøres af en ratificeret forfatningstraktat. 5. Lissabon-strategien er en tiårig strategi, som skal gøre EU til verdens mest dynamiske og konkurrencedygtige økonomi i Lissabon-strategien indeholder tre søjler for bæredygtig udvikling: økonomien, sociale anliggender og miljøet falder sammen med udløbet af Deres embedsperiode. Hvad vil De som medlem af Kommissionen gøre, for at der kan ske fremskridt med hensyn til gennemførelsen af Lissabon-målene, og hvor skal hovedvægten efter Deres opfattelse lægges? Globaliseringen af verdensøkonomien har givet usædvanlige muligheder for klodens fattige lande, navnlig landene på vej mod økonomisk udvikling. Nogle af disse lande (Kina, Indien osv.) har udnyttet denne mulighed. De har startet en modernisering og øger nu deres andel af verdensmarkedet i de produktionssektorer, hvor billig arbejdskraft spiller en stor rolle. Det udfordrer vores økonomier. Vi skal flytte millioner af jobs fra disse sektorer til nye sektorer baseret på innovative teknologier, videnskabelig forskning og højt kvalificeret arbejdskraft. Kommissionen skal diskutere dette og indtage en fast holdning. Uden at det berører drøftelserne i Kommissionen, mener jeg, vi skal investere i skoler, erhvervsuddannelse, universiteter, videnskabelig forskning og teknologisk innovation. Det har første prioritet. Vi skal også fuldt ud udnytte det indre markeds muligheder. Vi har det største indre marked i verden. Det betyder, at vi kan skabe de mest interessante kombinationer af produktionsfaktorer, hvis vi blot kan mindske gnidningerne på det indre marked og arbejde for en egentlig enhed. Vi må frigøre kvinders og ældre menneskers kreative potentiale og opfordre dem til at deltage på arbejdsmarkedet og i iværksættervirksomhed. Det kræver en ny socialpolitik, der ændrer nogle af de eksisterende former for social beskyttelse uden derved at sænke det samlede niveau, men ved at gøre dem mere effektive og bedre tilpasset produktionssystemets behov. 3

4 Som italiener føler jeg behov for at understrege betydningen af miljøet. Miljøbeskyttelse skal ikke blot betragtes som en begrænsning for økonomisk effektivitet. Vores natur og kulturelle miljø er først og fremmest et aktiv for vores økonomiers konkurrenceevne (tag f.eks. turismens betydning) og en del af den livskvalitet, som vores økonomiske udvikling skal tage sigte på. Jeg må også understrege, at indvandrernes rolle kan blive særdeles vigtig for opnåelsen af visse aspekter af Lissabon-strategien. Midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien vil give os en god mulighed for at tilpasse vores indsats. Vi skal gøre det bedre, og vi kan gøre det bedre. 6. Hvordan vil De forbedre Kommissionens image udadtil? For det første skal vi forbedre vores beslutningstagning gennem en bedre koordinering og teamwork i Kommissionen. Svar på forespørgsler fra borgerne ligger meget ofte ikke inden for et enkelt ansvarsområde. Det kræver et tæt samarbejde mellem forskellige ansvarsområder. Jo mere vi opsplitter og opdeler disse aktiviteter, jo vanskeligere bliver det at se en klar forbindelse mellem det, vi gør, og det borgerne beder os om. Forespørgsler fra offentligheden er politiske: vores svar kan ikke være rent tekniske. Når vi giver tekniske svar på politiske spørgsmål, giver vi indtryk af, at Kommissionen blot er en bureaukratisk instans. Det er også nødvendigt med en bedre koordinering med Rådet og medlemsstaterne. De nationale regeringer og parlamenter skal være medspillere i den europæiske beslutningsproces, og de skal derfor føle sig ansvarlige overfor den nationale offentlige opinion. Hver kommissær skal forsvare hele Kommissionens politik, når det er nødvendigt og navnlig over for den offentlige opinion i hjemlandet. Vi skal forklare merværdien ved den europæiske dimension i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og understrege, hvad der kan gennemføres effektivt på europæisk niveau, og hvad der ikke kan, eller ikke kan gennemføres lige så effektivt på nationalt niveau. Kommissionen kan imidlertid kun spille en politisk nøglerolle, hvis den samarbejder med Europa- Parlamentet. Dette emne vil jeg uddybe yderligere i svarene på de følgende spørgsmål. IV. Demokratisk ansvarlighed over for Europa-Parlamentet 7. Hvordan ser De på Deres demokratiske ansvarlighed over for Europa- Parlamentet? Kommissionen har grundlæggende til opgave gennem sine forslag at nå en politisk syntese af europæisk almeninteresse. Råmaterialet til denne syntese leveres af medlemsstaterne via Rådet og civilsamfundet. Det er Europa-Parlamentet, som giver Kommissionen en bemyndigelse og demokratisk legitimitet til at tale på vegne af en europæisk almeninteresse. Europa-Parlamentet vælges direkte af befolkningen og har sin egen direkte, demokratiske legitimitet. At samarbejde med Parlamentet, at være ansvarlig over for Parlamentet giver Kommissionen demokratisk legitimitet og sætter den i stand til at udøve sin funktion med fuld bemyndigelse. Dette samarbejde indebærer en direkte og regelmæssig dialog mellem kommissæren og hans/hendes tilsvarende udvalg, direkte adgang og kommunikationsled mellem kommissæren og udvalget, kommissærens kontakt med individuelle parlamentsmedlemmer, en vilje til at inddrage Parlamentets synspunkter osv. Alt dette fremgår klart af rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen og blev ivrigt understreget af José Manuel Barroso i dennes tale til Parlamentet, hvor han opfordrede til at indgå et partnerskab med Parlamentet. 4

5 a. Er De ud fra et rent politisk standpunkt af den opfattelse, at et indstillet medlem af Kommissionen, såfremt en høring resulterer i en negativ konklusion, bør trække sit kandidatur tilbage? I samme ånd mener jeg, at en kommissær fuldt ud bør acceptere princippet i rammeaftalen, ifølge hvilket formanden for Kommissionen kan anmode et medlem af Kommissionen om at træde tilbage, hvis Parlamentet udtrykker mistillid til ham/hende. b. I hvilket omfang finder De, at De er ansvarlig for Deres tjenestegrenes besvarelser af spørgsmål fra Udvalget for Andragender eller andre kompetente udvalg? I hvilket omfang anser De Dem for at være ansvarlig over for Parlamentet, hvis De anmodes om at begrunde eller forklare nogle af Kommissionens tidligere handlinger eller undladelser? Ifølge adfærdskodeksen for kommissærer er hver enkelt kommissær ansvarlig over for kollegiet for hans/hendes aktiviteter og hans/hendes direktorat. På den anden side er generaldirektøren ansvarlig over for kommissæren og kollegiet for en korrekt gennemførelse af de retningslinjer, kollegiet og kommissæren afstikker. Det er et generelt politisk princip, at tjenestegrenene skal samarbejde fuldt ud, hvad angår anmodninger fra udvalget med kompetence på det specifikke område eller Udvalget for Andragender. Hver kommissær skal sikre en vis institutionel kontinuitet ved overgangen fra den gamle Kommission til den nye og naturligvis samtidig have ret til at foreslå politikændringer, hvis han/hun finder det nødvendigt. Hvis behovet skulle opstå, vil jeg straks iværksætte de nødvendige interne revisioner og undersøgelsesprocedurer for fuldt ud at afdække, hvad der har fundet sted, få sandheden frem og fastlægge ansvaret. På dette grundlag vil jeg straks underrette formanden, Kommissionen og Europa-Parlamentet for at træffe de nødvendige foranstaltninger. c. Hvad forstår De ved politisk ansvarlighed over for Parlamentet for Deres generaldirektorat(er)s arbejde? Hvad agter De at gøre for at sikre, at Deres generaldirektorat(er) ledes godt? Et medlem af Kommissionen skal tage det fulde politiske ansvar for handlinger på hans/hendes ansvarsområde, som det fremgår af nævnte rammeaftale om forbindelserne mellem Europa- Parlamentet og Kommissionen. Kommissæren fastsætter sammen med kollegiet de politiske retningslinjer. Generaldirektøren er ansvarlig for gennemførelsen af disse og ansvarlig for denne gennemførelse over for kommissæren og Kommissionen. Han har også pligt til at holde kommissæren fuldt underrettet om forvaltningen af tjenestegrenene, som det fremgår af adfærdskodeksen for kommissærer, i overensstemmelse med kompetencefordelingen ifølge personalevedtægten, finansforordningen, procedurereglerne og de regler, der er fastlagt som en del af den administrative og finansielle reform af Kommissionen. Udover kommissærens politiske ansvar for aktiviteterne i hans/hendes generaldirektorat, er der tre tilfælde, hvor hans/hendes individuelle ansvar kan gøres gældende: hvis han/hun overtræder kollegiets regler hvis han/hun personligt optræder upassende hvis han/hun ikke har den nødvendige kompetence til at udøve sine funktioner. 5

6 Gennem personlig overvågning, korrekte institutionelle relationer, loyalitet, tillid og åbenhed i forholdet mellem kommissær og tjenestegrenene sikrer man den bedste ledelse af generaldirektoratet. I den henseende har jeg til hensigt ofte (mindst én gang om ugen) at mødes med generaldirektøren og den øverste ledelse i de tjenestegrene, der hører til mit ansvarsområde. 8. Hvor vigtig mener De, gennemførelsen af det interinstitutionelle samarbejde (mellem Kommissionen og Parlamentet) er, specielt samarbejdet med de relevante EP-udvalg inden for Deres ansvarsområde? Hvad betyder for Dem i denne nye sammenhæng gennemskuelighed i den interinstitutionelle lovgivningsprocedure mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og i de interinstitutionelle forbindelser generelt? a) Betydningen af det interinstitutionelle samarbejde Det interinstitutionelle samarbejde mellem Kommissionen og Parlamentet har stor politisk betydning for, at Kommissionen fuldt ud kan spille sin rolle, som jeg allerede har nævnt. Det er derfor min hensigt i fuldt omfang at anvende reglerne i de eksisterende bestemmelser (rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen; aftale mellem de to institutioner om procedurerne for gennemførelse af Rådets afgørelse 1999/468/EF om komitologi; interinstitutionel aftale om bedre lovgivning). b) Samarbejde med parlamentsudvalgene For mig er det et privilegium at få mulighed for at samarbejde med Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. Jeg har været medlem af dette udvalg, og jeg sætter pris på dets integritet og effektivitet, og jeg har haft mulighed for at blive bekendt med mange af de personer, der nu er de ældste medlemmer. Høringen vil håber jeg blive en lejlighed til at styrke disse bånd og etablere et personligt forhold til de nye medlemmer baseret på gensidig tillid og respekt. En direkte forbindelse mellem kommissæren og udvalget både som organ og med de forskellige medlemmer, hyppig deltagelse i udvalgets møder, hurtig og klar information, evne til at lytte til meninger og forbedringer foreslået af medlemmer af Parlamentet er alt sammen en forudsætning for et frugtbart samarbejde. c) Åbenhed Alt dette betyder fuld åbenhed som nævnt i ovennævnte forordninger og interinstitutionelle aftaler (hvortil forordning 1049/2001 skal tilføjes og betydningen af rammeaftalens bilag III understreges). Kommissærer skal på et hvilket som helst tidspunkt være rede til at give Parlamentet alle nødvendige oplysninger for at forbedre lovgivningen, gøre interaktionen med borgerne mere effektiv og styrke den gensidige tillid mellem Kommission og Parlament. V. Ligestilling 9. Hvilke konkrete foranstaltninger anser De for nødvendige for at sikre, at integreringen af ligestillingsaspektet gennemføres inden for Deres ansvarsområde? Har De en politisk strategi, og hvilke finansielle og 6

7 menneskelige ressourcer er efter Deres opfattelse nødvendige for at gennemføre integreringen af kønsaspektet på Deres område? Kommissionens generelle foranstaltninger bør klart tage sigte på at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder. Det gælder navnlig på mit kompetenceområde. Jeg vil gerne minde medlemmerne om, at på området retfærdighed, frihed og sikkerhed overvåger og evaluerer en arbejdsgruppe vedrørende ligestilling det årlige ligestillingsprogram i lyset af chartret om grundlæggende rettigheder. Ligestillingsaspektet inddrages eller er endda centralt på flere politikområder: forebyggelse af vold mod børn, unge og kvinder (Daphne II). Efter 2008 bør denne indsats ikke opgives men tværtimod styrkes bekæmpelse af menneskehandel asyl- og integrationspolitikker Den Europæiske Flygtningefonds aktiviteter kvinders deltagelse i det demokratiske liv. Den interne personalepolitik på området retfærdighed, frihed og sikkerhed viser en klar vilje til at sikre ligestilling. Således er ca. 55 % af personalet kvinder. Denne indikator falder imidlertid drastisk på direktørniveau. Kun 25 % af direktørerne er kvinder. Det kan skyldes, at det først er i de senere år, at et tilstrækkeligt antal kvinder er gået ind i denne karriere, og derfor har kun få endnu kunnet nå en seniorpost. Det skal imidlertid undersøges yderligere, om andre faktorer hindrer en korrekt og fuld anvendelse af kvinders talenter på seniorposter i vores tjenestegrene. Vi skal sikre en bedre forståelse af de hindringer, der stadig gør det vanskeligt at nå fuld ligestilling, både i Kommissionens politiske virke og i dens interne organisation. Gruppen af kommissionsmedlemmer for ligestilling mellem mænd og kvinder og Kommissionens interne arbejdsgruppe har til opgave at overvåge den nuværende situation og fremsætte forslag. Den nye personalevedtægt og den fjerde handlingsplan for ligestilling i Europa-Kommissionen opstiller mål og fastsætter regler for yderligere at fremme udviklingen af en arbejdskultur, der respekterer mænds og kvinders bidrag og anerkender kønsforskelle. 7