Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL

Transkript

1 SPØRGSMÅL TIL Joe BORG Indstillet kommissær, tilknyttet Poul Nielson, kommissær med ansvar for udviklingssamarbejde og humanitær bistand A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL

2 A. GENERELLE SPØRGSMÅL I. Personligt og fagligt 1. Hvilke aspekter af Deres erhvervserfaring er særligt relevante for Deres mulige rolle som kommissionsmedlem? II. Uafhængighed 2. Hvordan vil De beskrive Deres forpligtelse til at være uafhængig i udførelsen af Deres hverv, og hvordan mener De konkret, at dette princip skal føres ud i livet? 3. Hvilken betydning har nationale interesser for Dem? 4. Har De en aktiv position eller funktion i et politisk parti? Er De parat til at opgive denne aktive position eller funktion, hvis De bliver udnævnt til kommissionsmedlem? 5. Har De, eller har De for nylig haft eller været involveret i, forretninger, økonomiske interesser eller andre forpligtelser, der er i modstrid med Deres mulige hverv? Er De parat til at redegøre for alle Deres forpligtelser? III. Den Europæiske Unions fremtid 6. Beskriv Deres vision for den fremtidige europæiske integration. Mener De, at udkastet til forfatning, der er udarbejdet af Konventet om Den Europæiske Unions fremtid, vil gøre det muligt for den udvidede Union at fungere effektivt? 7. Hvad er Deres mening om tidsplanen for vedtagelsen af udkastet til forfatning som fremlagt af Konventet om Den Europæiske Unions fremtid? 8. Hvilken betydning og rolle vil Europa-Kommissionen have i en europæisk Union med 25 medlemsstater? 9. Hvad er Deres holdning til forbedring af gennemsigtigheden af lovgivningsprocessen på europæisk plan, særligt for så vidt angår omfanget af aktindsigt? 10. Kommissionen gjorde i sin seneste overvågningsrapport om tiltrædelseslandene opmærksom på forsinkelser i gennemførelsen af Fællesskabets regelværk på en række områder. Hvad er i den forbindelse Deres holdning til anvendelsen af de beskyttelsesklausuler, der er indbefattet i tiltrædelsestraktaterne? 11. Hvilke foranstaltninger foreslår De, at der træffes for at sikre, at medlemsstaterne i højere grad overholder fællesskabsbestemmelserne, særligt for så vidt angår gennemførelsen af fællesskabslovgivningen i de nationale retsordener? IV. Demokratisk ansvarlighed over for Europa-Parlamentet 12. Hvordan ser De på Deres ansvarlighed over for Europa-Parlamentet?

3 13. Mener De, udelukkende ud fra et politisk synspunkt, at et designeret kommissionsmedlem i tilfælde af et negativt resultat af en høring skal trække sit kandidatur tilbage? 14. Hvor vigtigt mener De, at interinstitutionelt samarbejde (mellem Kommissionen og Parlamentet) er, og hvordan vil De gribe samarbejdet med Parlamentet an? 15. Hvordan forestiller De Dem forbindelserne mellem kommissionsmedlemmet og de relevante parlamentariske udvalg inden for et givent kompetenceområde? Mener De, at den nuværende praksis med udveksling af oplysninger mellem et kommissionsmedlem og de relevante parlamentariske udvalg er tilstrækkelig til at sikre gennemsigtighed? V. Kommissionsmedlemmets rolle og prioriteringsområder i mandatperioden 16. Hvilke prioriteringsområder vil De have i Deres seks måneders mandatperiode? 17. Hvad mener De, at Deres rolle og ansvarsområder er i denne periode, herunder tænkes især på Deres forbindelser med det kommissionsmedlem, som De er tilknyttet? 18. Er De kandidat til, eller vil De være interesseret i at overtage hvervet som kommissionsmedlem i den næste Kommission? Hvis ja, inden for hvilket område? 19. Hvilke konkrete foranstaltninger er nødvendige for at sikre, at integrering af ligestillingsaspektet gennemføres inden for netop Deres politiske område? Har De en politisk strategi, og hvilke økonomiske og menneskelige ressourcer er nødvendige for at gennemføre integrering af ligestillingsaspektet i Deres portefølje?

4 B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL Målene for EU's udviklingspolitik 1. Det er et fastslået faktum, at det vigtigste mål for EU's udviklingspoltitik er bekæmpelse af fattigdom. FN's medlemsstater (herunder alle EU-medlemsstaterne) vedtog i 1999, at målet kunne nås via millenummålene for udvikling (MDG). Er De enig i, at bekæmpelse af fattigdom som defineret i MDG udgør den vigtigste målsætning for EU's udviklingspolitik, og at Kommissionen bør prioritere de sektorer, der er tættest forbundne med fattigdomsbekæmpelse som defineret i MDG? Vil De støtte forelæggelse af regulære rapporter - både kvalitativt og kvantitativt - om Kommissionens bidrag til opfyldelsen af MDG? 2. Selv om det er verdens største donor af udviklingsbistand, er EU ikke alene i stand til at sikre opfyldelsen af MDG i Det er nødvendigt, at alle donorer samordner deres indsats. Hvilke foranstaltninger vil De støtte hvad angår den interne organisation i Kommissionen for at forbedre samordningen med de øvrige bilaterale og multilaterale donorer i bestræbelserne på at opfylde MDG? Samordning og kohærens i EU-politikkerne Kohærens 3. Udvalget om Udvikling og Samarbejde har bemærket, at Unionens interne politikker ikke altid fremmer udviklingsmålene. Det ville være nemmere at opfylde MDG-målene og målet om fattigdomsbekæmpelsen, hvis man gjorde noget ved denne mangel på kohærens. Navnlig kan den fælles landbrugspolitik i EU være til skade for landbrugsproduktionen i udviklingslandene. Vil De være indstillet på internt i Kommissionen at kæmpe for at bringe interne politikker på linje med udviklingspolitikken, især hvad angår den fælles landbrugspolitik og handelspolitikken, men også andre politikker som den fælles fiskeripolitik? Samordning af politikker 4. Artikel 177 i EF-traktaten indeholder bestemmelser om komplementaritet mellem politikkerne på området for udviklingsbistand i EU og i medlemsstaterne. Kommissionen har gjort en vis indsats for at forbedre samordningen mellem EU's udviklingssamarbejde og medlemsstaternes indsats og har bebudet en meddelelse om dette spørgsmål. I OECD's udviklingsbistandskomite betragtes donorsamarbejde som en vigtig opgave. Resultaterne med hensyn til donorsamarbejde er imidlertid ikke tilfredsstillende og afhænger i for høj grad af personlig indsats fra lederne på de enkelte områder. Hvorledes ser De på Kommissionens bestræbelser med hensyn til donorsamarbejde i de senere år? Bør Kommissionen gøre mere? Hvad er Deres opfattelse af medlemsstaternes vilje til at samarbejde omkring denne samordningsproces? Reform af Kommissionens eksterne tjenestegrene

5 5. Den nuværende Kommission har fortsat den reform af Kommissionens eksterne tjenester, som nu har nået sin sidste fase. Målet med reformen er at øge anvendelsen af midlerne og effektiviteten i EU-programmer og -projekter i tredjelande. Udvalget om Udvikling og Samarbejde har altid understreget, at EU's aktiviteter på området udviklingsbistand og humanitær hjælp bør forvaltes af en klart defineret, velbemandet og tilstrækkelig selvstændig institutionel tjenestegren i Kommissionen. Hvad er Deres indtryk af bestræbelserne på at reformere Kommissionens eksterne tjenester? Er De enig i udvalgets ønske om bedre definition af, flere ressourcer og mere selvstændighed til denne del af Kommissionen? Vil De støtte den tilgang til udviklingsbistand og humanitær hjælp, at disse to områder bør forvaltes og repræsenteres af en enkelt kommissær, der bør have disse to komplementære, men forskellige, hovedelementer i EU's politik over for udviklingslande som sit porteføljeområde? Den Europæiske Udviklingsfond 6. I øjeblikket er Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) hovedinstrumentet i EUbistanden til udviklingssamarbejdet med AVS-landene. Parlamentet har i mange år ønsket dens udgifter opført på EU-budgettet, men det lægger også stor vægt på at sikre niveauet og kvaliteten af udviklingssamarbejdet med AVS-landene. Med hvilken mekanisme kan den særlige karakter af EUF efter Deres mening bedst sikres, når den optages på EU's almindelige budget? Er De enig i, at AVS-staterne ikke må kunne modtage mindre udviklingshjælp efter en optagelse af EUF på budgettet, end de gjorde før? Hvorledes vil De foreslå, at det nuværende bistandsniveau over for AVS-lande kan opretholdes? De nye medlemsstaters udviklingspolitik 7. Hvilke skridt agter De at tage for at øge det generelt lave kendskab i offentligheden til udviklingspolitikken i de nye medlemsstater? Hvorledes ser De Deres rolle som kommissær fra en af de nye medlemsstater i forvandlingen af (regeringerne i) de nye medlemsstater til aktive spillere i udviklingsbistanden? Hvordan vil De hjælpe med til at modvirke den holdning, især i de nye medlemsstater, at udvikling kun er et element i den nye naboskabspolitik snarere end en verdensomspændende kamp mod fattigdom? 8. Hvad kan vi i udviklingspolitikken lære af de nye medlemsstaters erfaringer i overgangen til demokrati og menneskerettigheder og fra statslige til markedsbaserede økonomier? Sektorpolitikker Fiskeriaftaler 9. Til trods for behovet for samarbejde mellem EU-fiskeripolitikken og udviklingspolitikken har Udvalget om Udvikling og Samarbejde bemærket en tendens til, at fiskeriaftaler med udviklingslande i højere grad baseres på et eksklusivhandelsperspektiv. De seneste nye og fornyede fiskeraftaler tager ikke hensyn til behovet for at give lokalbefolkningen, der lever af kystfiskeri og småfiskeri, og lokalsamfundene i udviklingslandene mulighed for at forbedre deres egen situation. Vil De kæmpe for, at fiskeriaftaler med udviklingslande bliver forhandlet med den primære målsætning at beskytte de vigtigste interesser for lokalbefolkningerne og det lokale

6 fiskeri i udviklingslandene, samtidig med at der tages hensyn til EU-fiskeindustriens og forbrugernes interesser? Sundhed og befolkning 10. Udvalget om Udvikling og Samarbejde har kæmpet for en integreret opfattelse af sundheds- og befolkningsmæssige spørgsmål. Betænkningerne for nylig om hiv/aids, malaria og tuberkulose og om Cairo+10 er gode eksempler på denne integrerede opfattelse. Parlamentet har med enstemmighed anmodet om oprettelse af en post som EU-ambassadør for sundhed, aids-bekæmpelse og befolkningsspørgsmål. Vil De i Kommissionen kæmpe for at få denne post oprettet?