Habitatvurdering for vandplan. 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak
|
|
- Christina Lorenzen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Habitatvurdering for vandplan 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak
2 1. INDLEDNING Indsatsen i forhold til Natura 2000-områder Vandplan-indsatserne forbedrer kvaliteten af vandområder i Natura 2000-områderne Vandplan-indsatsen er forudsat i Natura 2000-planerne BESKRIVELSE AF NATURA 2000-OMRÅDERNE I HOVEDVANDOPLANDET Baggrunden for vurderingen VANDPLANENS POTENTIELLE PÅVIRKNING AF NATURA 2000-OMRÅDER Marine områder Ferske vande vandløb og søer Terrestrisk natur VURDERING AF VANDPLANENS GENERELLE RETNINGSLINJER (1-53) Retningslinje 1-5 Myndighedernes administration af miljølovgivningen Retningslinje 6-15: Spildevand Retningslinje 16-37: Vandløb og søer og retningslinje 44-50: Kystvande Retningslinje 38-43: Grundvand Retningslinje 51: Aktivitetszoner Retningslinje 52-53: Miljøfarlige stoffer Sammenfattende vurdering af de generelle retningslinjer DE SUPPLERENDE VIRKEMIDLER OG DERES BETYDNING FOR NATURA OMRÅDERNE Ændret vandløbsvedligeholdelse Vandløbsrestaurering Fjernelse af spærringer Genåbning af rørlagte vandløb Forbedret rensning af spildevand spredt bebyggelse Forbedret rensning af spildevand regnbetingede udløb Forbedret rensning af spildevand - dambrug Fosfor-vådområder SAMMENFATNING BILAG 1. VANDPLANENS INDSATSPROGRAM SUPPLERENDE FORANSTALTNINGER MED ANGIVELSE AF OMFANG, HERUNDER I NATURA 2000-OMRÅDER BILAG 2 OVERSIGT OVER UDPEGNINGSGRUNDLAG I DE BERØRTE NATURA OMRÅDER OG BETYDNINGEN AF REDUKTION AF NÆRINGSSTOFFER HERFOR
3 1. INDLEDNING I hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak indgår 26 Natura 2000-områder. Der skal være sikkerhed for, at gennemførelse af vandplanen ikke kan påvirke arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte, negativt, og at planen ikke hindrer opfyldelse af bevaringsmålsætningen for de enkelte områder, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. I dette notat gennemgås, hvilke konkrete påvirkninger af Natura 2000-områder, der kan komme på tale som følge af vandplanernes retningslinjer og indsatsprogram og hvordan de håndteres, så der sikres overensstemmelse med de bevaringsmålsætninger, der gælder for Natura 2000-områderne. Der gælder en række særlige forhold for vandplanerne og deres evt. indvirkning på Natura 2000-områder, som indledningsvist vil blive gennemgået 1.1 Indsatsen i forhold til Natura 2000-områder Det fremgår eksplicit af vandplanens retningslinje 54, at de indsatser, som vandplanen lægger op til, som kan påvirke Natura 2000-områder væsentligt, og hvor en konsekvensvurdering viser, at skade på udpegningsgrundlaget ikke kan udelukkes, ikke kan gennemføres, hvis der i gennemførelsesfasen kan opstå konflikt i forhold til Natura 2000-interesser. Der er således allerede i planen indbygget en bestemmelse, som skal sikre, at der ikke træffes afgørelser om gennemførelse af planen, som kan påvirke områderne negativt. Det gælder f.eks. i de tilfælde, hvor planen ikke præcist fastlægger, hvordan den planlagte indsats konkret skal gennemføres. Når indsatserne i vandplanen skal gennemføres, vil det kræve godkendelser eller tilladelser, typisk efter vandløbsloven, miljøbeskyttelsesloven, planloven eller naturbeskyttelsesloven. Disse godkendelser og tilladelser kan først gives, når der efter regler i habitatbekendtgørelsens (bkg. 408/2007) 6 9 er foretaget en vurdering af, om indsatsen kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Efter denne procedure er godkendelse af sådanne gennemførelsesprojekter betinget af, at de ikke skader Natura 2000-områder. Der kan således ikke gennemføres en indsats, der kan skade et Natura 2000-område, medmindre betingelserne for en egentlig fravigelse er til stede. Disse betingelser gælder også for gennemførelse af indsatser, der ikke måtte være nærmere geografisk lokaliseret i planen. 1.2 Vandplan-indsatserne forbedrer kvaliteten af vandområder i Natura 2000-områderne Vandplanerne lægger op til dels forbedringer i vandløbskvaliteten ved at ændre de fysiske forhold og tiltag i forhold til punktkilder, dels forbedringer i vandkvaliteten i de marine områder og søer ved at reducere næringsstoftilledningen. Alle indsatser vedr. ændringer i den fysiske vandløbs- og søkvalitet i vandplanerne har til formål at forbedre kontinuitet og kvalitet af vandområderne og vil med det udgangspunkt virke positivt på den langsigtede opnåelse af gunstig bevaringsstatus i 2
4 de Natura 2000-områder, der bliver omfattet af en sådan indsats, forudsat at den konkrete gennemførelse tager de fornødne hensyn til konkrete forekomster af arter og naturtyper. Med planerne lokaliseres kun en meget begrænset del af de planlagte stedbundne indsatser fysisk i eller i umiddelbar tilknytning (< 50 m fra områdegrænsen) til Natura 2000-områder, og som dermed vurderes potentielt at kunne påvirke områderne væsentligt. Indsatsbehovet, for at forbedre de fysiske forhold efter vandplanerne, er kun i begrænset omfang lokaliseret i Natura 2000-områderne. Den samlede reduktion af næringsstofbelastningen i udkast til vandplaner, der i alt udgør tons kvælstof og ca. 190 tons fosfor, har til formål at fortsætte vandmiljøplanernes indsats. Formålet er at nedbringe den eutrofiering, som bl.a. er en trussel mod Natura 2000-områdernes udpegningsgrundlag, jf. Natura 2000-planerne. 80 % af det danske landareal afvander til et kystnært Natura 2000-område, ligesom flere søer ligger i Natura 2000-områder. De konkrete, relevante Natura 2000-områder fremgår af afsnit 2. Vandplanernes reduktionsmål for næringsstoffer vil have positiv betydning for akvatiske naturtyper eller arter i et eller flere Natura 2000-områder. En stor del af indsatsen mod næringsstoffer sker gennem etablering af vådområder, som til forskel fra de øvrige indsatser ikke bliver stedbundne med planerne. Det er nødvendigt at gennemføre en supplerende habitatvurdering i de tilfælde, hvor lokaliseringen af en vådområde-indsats kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. 1.3 Vandplan-indsatsen er forudsat i Natura 2000-planerne For alle akvatiske Natura 2000-områder er forbedring af den grundlæggende vandområdekvalitet en nødvendig indsats i den forvaltning af områderne, som Danmark er forpligtet til efter naturdirektiverne. Der er stort sammenfald mellem de mål for vandområdekvaliteten, som gælder efter vandrammedirektivet (god økologisk tilstand) og gunstig bevaringsstatus for akvatiske arter og naturtyper i Natura områder. Det er derfor eksplicit forudsat i Natura 2000-planerne, at den grundlæggende indsats for vandområde-kvaliteten i 1. planperiode sker gennem vandplan-indsatsen. Reduktion af næringsstof-belastningen er en nødvendig foranstaltning i forvaltningen af Natura 2000-områderne for at undgå yderligere forringelser af vandkvaliteten i fuld overensstemmelse med habitatdirektivets artikel 6, stk. 2. Ændringer i vandløbskvaliteten gennem en aktiv indsats i vandløbene (vandløbsrestaurering m.v.) har karakter af bevaringsforanstaltninger, jf. direktivets artikel 6, stk. 1, og vil derfor ligeledes bidrage til at opfylde bevaringsmålsætningen for området. Uanset at den del af vandplan-indsatsen, der kan påvirke Natura 2000-områder, således helt overvejende har karakter af foranstaltninger, der er nødvendige for de pågældende Natura 2000-områders forvaltning, og hvor en nærmere vurdering af konsekvenserne af i hvert fald dele af indsatsen kunne synes unødvendig, jf. artikel 6, stk. 3, er det dog vigtigt at sikre, at indsatsen udformes og tilrettelægges, så der 3
5 f.eks. ikke sker skade på ikke-akvatiske arter og naturtyper i strid med bevaringsmålsætningen for netop disse arter eller naturtyper. 2. BESKRIVELSE AF NATURA 2000-OMRÅDERNE I HOVEDVANDOPLANDET 2.1 Baggrunden for vurderingen I hovedvandoplandet ligger flere Natura 2000-områder, som potentielt kan blive påvirket af vandplanen. Påvirkningen kan ske på arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget, der er tilknyttet 1) De marine farvande 2) Vandløbene og de vandløbsnære arealer 3) Søerne med omgivende arealer Vurdering af vandplanens påvirkning af Natura 2000-områder tager udgangspunkt i udpegningsgrundlaget for de enkelte områder. I nedenstående oversigter er fremhævet den del af de respektive områders udpegningsgrundlag, der er relevant i en vurdering. Der er helt overvejende tale om naturtyper og arter, der er knyttet til vand, men også vandløbs- og sønære naturtyper og levesteder for arter kan være relevante, særligt i forhold til vådområdeindsatsen. De relevante Natura 2000-områder i hovedvandoplandet er følgende: Nr. Natura 2000-område 1 Skagens Gren og Skagerrak 2 Råbjerg Mile og Hulsig Hede 3 Jerup Hede, Råbjerg og Tolshave Mose 4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s 5 Uggerby Klitplantage og Uggerby Å s 6 Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å 7 Rubjerg Knud og Lønstrup Klint 8 Åsted Ådal, Bangsbo Ådal og omliggende overdrevsområder 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor 10 Holtemmen, Højsande og Nordmarken 11 Solsbæk 13 Svinkløv Klitplantage og Grønne Strand 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg 17 Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 20 Havet omkring Nordre Rønner 21 Ejstrup Klit, Egvands Bakker og Lien med Underlien 24 Hanstholmreservatet, Nors Sø og Vandet Sø 25 Vangså Hede 26 Ålvand Klithede og Førby Sø 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø 43 Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg 44 Lild Strand og Lild Strandkær 4
6 Nr. Natura 2000-område 214 Tolne Bakker 215 Tislum Møllebæk 217 Nymølle Bæk og Nejsum Hede Oversigter over udpegningsgrundlag i Natura 2000-områder i hovedvandoplandet Nordlige Kattegat og Skagerrak, som er relevant i vurdering af vandplaner følger herunder Skagens Gren og Skagerrak Råbjerg Mile og Hulsig Hede Jerup Hede, Råbjerg og Tolshave Mose Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s udløb Uggerby Klitplantage og Uggerby Å s udløb Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å Rubjerg Knude og Lønstrup Klint Åsted Ådal, Bangsbo Ådal og omliggende overdrevsområder Naturtype Udpegningsgrundlag / Natura område Marsvin (Phocoena phocoena) Havlampret (Petromyzon marinus) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1103 Stavsild (Alosa falla) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand Flodmundinger 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe * Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1170 Rev Boblerev Damflagermus (Myotis dasycneme) 1355 Odder (Lutra lutra) 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) Spættet sæl (Phoca vitulina) Liden Najade (Najas fleilis) 3110 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer) 5
7 Skagens Gren og Skagerrak Råbjerg Mile og Hulsig Hede Jerup Hede, Råbjerg og Tolshave Mose Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s udløb Uggerby Klitplantage og Uggerby Å s udløb Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å Rubjerg Knude og Lønstrup Klint Åsted Ådal, Bangsbo Ådal og omliggende overdrevsområder Naturtype Udpegningsgrundlag / Natura område Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Bræmmer med høje urter langs 6430 vandløb eller skyggende skovbryn 7110 * Aktive højmoser Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld A017 Skarv A034 Skestork 2 A036 Knopsvane A037 Pibesvane A038 Sangsvane Mørkbuget knortegås/lysbuget A046 knortegås 6
8 Skagens Gren og Skagerrak Råbjerg Mile og Hulsig Hede Jerup Hede, Råbjerg og Tolshave Mose Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s udløb Uggerby Klitplantage og Uggerby Å s udløb Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å Rubjerg Knude og Lønstrup Klint Åsted Ådal, Bangsbo Ådal og omliggende overdrevsområder Naturtype Udpegningsgrundlag / Natura område A048 Gravand A050 Pibeand A052 Krikand A054 Spidsand A062 Bjergand 2 A063 Ederfugl 2 A065 Sortand 2 A066 Fløjlsand 2 A067 Hvinand 2 A069 Toppet skallesluger 2 A070 Stor skallesluger 2 A177 Dværgmåge 2 A191 Splitterne 2 A193 Fjordterne 2 A194 Havterne 2 A195 Dværgterne 2 A197 Sortterne A202 Tejst 2 7
9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor Holtemmen, Højsande og Nordmarken Solsbæk Svinkløv Klitplantage og Grønne Strand Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov Havet omkring Nordre Rønner Natur Udpegningsgrundlag / Natura type område Marsvin (Phocoena phocoena) Havlampret (Petromyzon marinus) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1103 Stavsild (Alosa falla) Sandbanker med lavvandet 1110 vedvarende dække af havvand Flodmundinger 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe * Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1170 Rev Boblerev Damflagermus (Myotis dasycneme) 1355 Odder (Lutra lutra) 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) Spættet sæl (Phoca vitulina) Liden Najade (Najas fleilis) Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer) Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 3270 Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter 8
10 Strandenge på Læsø og havet syd herfor Holtemmen, Højsande og Nordmarken Solsbæk Svinkløv Klitplantage og Grønne Strand Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov Havet omkring Nordre Rønner Natur -type 6410 Udpegningsgrundlag / Natura område Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7110 * Aktive højmoser Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser * Elle- og askeskove ved vandløb, 91E0 søer og væld A017 Skarv A034 Skestork 2 A036 Knopsvane A037 Pibesvane A038 Sangsvane A046 Mørkbuget knortegås/lysbuget knortegås A048 Gravand A050 Pibeand A052 Krikand A054 Spidsand A062 Bjergand 2 A063 Ederfugl 2 A065 Sortand 2 A066 Fløjlsand 2 A067 Hvinand 2 A069 Toppet skallesluger 2 A070 Stor skallesluger 2 A177 Dværgmåge 2 9
11 Strandenge på Læsø og havet syd herfor Holtemmen, Højsande og Nordmarken Solsbæk Svinkløv Klitplantage og Grønne Strand Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov Havet omkring Nordre Rønner Natur -type Udpegningsgrundlag / Natura område A191 Splitterne 2 A193 Fjordterne 2 A194 Havterne 2 A195 Dværgterne 2 A197 Sortterne A202 Tejst 2 10
12 Ejstrup Klit, Egvands Bakker og Lien med Underlien Hanstholmreservatet, Nors Sø og Vandet Sø Vangså Hede Ålvand Klithede og Førby Sø Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg Lild Strand og Lild Strandkær Tolne Bakker Tislum Møllebæk Nymølle Bæk og Nejsum Hede Naturtype Udpegningsgrundlag / Natura område Marsvin (Phocoena phocoena) Havlampret (Petromyzon marinus) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1103 Stavsild (Alosa falla) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand Flodmundinger 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe * Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1170 Rev Boblerev Damflagermus (Myotis dasycneme) 1355 Odder (Lutra lutra) 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) Spættet sæl (Phoca vitulina) Liden Najade (Najas fleilis) 3110 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer) Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 11
13 Ejstrup Klit, Egvands Bakker og Lien med Underlien Hanstholmreservatet, Nors Sø og Vandet Sø Vangså Hede Ålvand Klithede og Førby Sø Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg Lild Strand og Lild Strandkær Tolne Bakker Tislum Møllebæk Nymølle Bæk og Nejsum Hede Naturtype Udpegningsgrundlag / Natura område Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Bræmmer med høje urter langs 6430 vandløb eller skyggende skovbryn 7110 * Aktive højmoser Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet 7150 tørv 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld A017 Skarv A034 Skestork 2 A036 Knopsvane A037 Pibesvane A038 Sangsvane A046 A048 Mørkbuget knortegås/lysbuget knortegås Gravand A050 Pibeand A052 Krikand A054 Spidsand A062 Bjergand 2 A063 Ederfugl 2 A065 Sortand 2 A066 Fløjlsand 2 A067 Hvinand 2 12
14 Ejstrup Klit, Egvands Bakker og Lien med Underlien Hanstholmreservatet, Nors Sø og Vandet Sø Vangså Hede Ålvand Klithede og Førby Sø Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg Lild Strand og Lild Strandkær Tolne Bakker Tislum Møllebæk Nymølle Bæk og Nejsum Hede Naturtype Udpegningsgrundlag / Natura område A069 Toppet skallesluger 2 A070 Stor skallesluger 2 A177 Dværgmåge 2 A191 Splitterne 2 A193 Fjordterne 2 A194 Havterne 2 A195 Dværgterne 2 A197 Sortterne A202 Tejst 2 1 Der kan være en mulig påvirkning uden kendt årsagssammenhæng 2 Det kan ikke udelukkes at lavere næringsstofudledning kan have positiv betydning for fiskeædende havpattedyr, en række marine vandfugle og nogle marine naturtyper, fiskeædende havpattedyr samt visse naturtyper. * angiver at arten eller naturtypen er prioriteret, og at der i de pågældende medlemslande er et særligt ansvar for at bevare disse. Der kan læses mere om Natura 2000-områderne her: Planerne/001_125/ eller Planerne/126_246/) Kort over Natura 2000-områder og naturtyper ses her og Effekten af den foreslåede indsats kan i et vist omfang vurderes, hvor den konkrete lokalitet for en indsats fastlægges med planen, eller hvor der angives et geografisk område. Dette vil ske i de efterfølgende afsnit i det omfang, det er muligt. 3. VANDPLANENS POTENTIELLE PÅVIRKNING AF NATURA 2000-OMRÅDER I dette kapitel identificeres de potentielle påvirkninger, som vandplanen vil kunne have for de udpegede Natura 2000-områder for de 3 hovedgrupper af naturtyper og levesteder: marine områder, søer og vandløb samt terrestrisk natur. 13
15 Efterfølgende vurderes i afsnit 4 de generelle retningslinjer og i afsnit 5 de forskellige indsatser, der er relevante i dette opland i forhold til Natura 2000-områder, for deres evt. virkning på områderne. 3.1 Marine områder Påvirkningen af de marine områder sker primært i form af reduktion af tilførsel af næringsstoffer fra oplandet, især kvælstof. Ingen af indsatserne vil kunne påvirke områderne fysisk. De nedstrøms beliggende Natura 2000-områder er alle i større eller mindre grad belastet af tilførsel af for store mængder kvælstof. Det fremgår af såvel de gældende Natura 2000-planer og udkast til vandplaner med tilhørende basisanalyser. Reduktionen 1. planperiode på i alt ca. 0,74 tons kvælstof og 0,85 tons fosfor i dette hovedvandopland i form af fosfor-vådområder og spildevands-indsats vil bidrage til en positiv på en stor del af udpegningsgrundlaget i de marine Natura 2000 områder og således bidrage til at opfylde bevaringsmålsætningen for Natura områderne. Det fremgår af bilag 2, hvilke arter og naturtyper i de berørte Natura 2000-områder, der kan blive påvirket af næringsstofreduktionen. Reduktionen med næringsstoffer vurderes at være til gavn for såvel de marine naturtyper, f.eks. åbne lavvandede bugter og vige og stenrev som de arter, der er knyttet til marine områder, herunder marsvin, sæler og vandfugle på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-områderne. 3.2 Ferske vande vandløb og søer Størstedelen af de foreslåede vandløbsindsatser har ingen betydning for Natura områder i oplandet, da de ligger udenfor områderne, jf. bilag 1, hvoraf fremgår i hvilket omfang, der gennemføres en indsats inde i Natura 2000-områderne. Vandløbsindsatsen ændret vedligeholdelse, vandløbsrestaurering, fjernelse af spærringer, genåbning af rørlagte vandløb samt indsatsen overfor den spredte bebyggelse og regnbetingede udløb vil alle i sig selv have positiv betydning for vandløbenes kontinuitet og kvalitet og være til fordel for såvel vandløbsnaturtypen vandløb med vandplanter og vandløb med tidvis blottet mudder samt vandløbslevende arter på udpegningsgrundlaget som flodlampret. Eventuelle midlertidige, kortvarige påvirkninger af vandløbskvaliteten i anlægsfasen i forbindelse med gennemførelsen vurderes således erfaringsmæssigt i overensstemmelse med praksis ikke at indebære en skade på bevaringsmålsætningen, da påvirkningen af udpegningsgrundlaget vil være ubetydelig. I forhold til søerne foreslås en reduktion af fosfor-tilledningen i oplandet til søer, der ligger i Natura 2000-områder. Reduktionen af fosfor i 1. planperiode i dette hovedvandopland i form af fosfor-vådområder og spildevands-indsats vil bidrage til en positiv på udpegningsgrundlaget i de nedstrøms liggende Natura 2000 områder 14
16 og således bidrage til at opfylde bevaringsmålsætningen for Natura 2000-områder. Det fremgår af bilag 2, hvilke arter og naturtyper i de berørte Natura 2000-områder, der kan blive påvirket af næringsstofreduktionen. 3.3 Terrestrisk natur Vandplan-indsatsen, der kan påvirke terrestrisk natur sker helt overvejende i tæt tilknytning til vandløbene. Langs vandløbene i Natura 2000-området forekommer en række naturtyper og levesteder for arter, som potentielt kan blive påvirket væsentligt af de fysiske anlæg m.v., der måtte være nødvendige for at gennemføre vandløbsrestaurering, etablering af vådområder, spildevandsanlæg m.v., eller oversvømmet som følge af ændret vandløbsvedligeholdelse, etablering af fosfor-vådområder m.v. 4. VURDERING AF VANDPLANENS GENERELLE RETNINGSLINJER (1-53) I det følgende vurderes de generelle retningslinjers betydning for Natura områderne. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at retningslinje 54 direkte henviser til hensynet til Natura 2000-områder: 54) Gennemførelse af indsatsen efter vandplanerne koordineres med bevaringsmålsætningen for Natura 2000-områder, jf. Natura 2000-planen, således at: a. vandplanindsatser, der kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, kan kun gennemføres, hvis der tilvejebringes sikkerhed for, at gennemførelsen uden rimelig tvivl og på bedste faglige grundlag ikke vil skade bevaringsmålsætningen for et Natura 2000-område, eller hvis der foreligger en helt særlig situation, hvor habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, kan finde anvendelse. b. projekter til gennemførelse af vandplanindsatser, der kan påvirke Natura områder væsentligt, skal vurderes for deres eventuelle konsekvenser for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget efter proceduren i bekendtgørelse 408 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter." Denne retningslinje bidrager i sig selv til at sikre, at evt. udmøntning af såvel de generelle retningslinjer som de konkrete indsatser sker indenfor rammerne af forpligtelserne efter EU s naturdirektiver. I det følgende gennemgås retningslinjerne med henblik at vurdere på det foreliggende grundlag, om administration på grundlag af retningslinjerne i sig selv kan påvirke Natura 2000-områder væsentligt eller om der kan være behov for supplerende vurderinger i udmøntning af retningslinjerne. 4.1 Retningslinje 1-5 Myndighedernes administration af miljølovgivningen Disse retningslinjer lægger generelle rammer for administration af lovgivning, bl.a. at der ikke må ske merudledning til vandmiljøet. Retningslinjerne har således til formål at bidrage til at forebygge yderligere miljøbelastning af vandmiljøet, herunder Natura 2000-områder. 15
17 Sammenholdt med retningslinje 54 kan de aktiviteter, der måtte blive omfattet af retningslinje 1-5, ikke skade Natura 2000-områder. Afgørelser, der falder ind under retningslinjerne, vil efter proceduren i bekendtgørelse 408/2007 skulle omfattes af en vurdering af, om de kan påvirke Natura områder og om der skal gennemføres en supplerende vurdering. 4.2 Retningslinje 6-15: Spildevand Retningslinjerne indeholder en række detaljerede tekniske anvisninger til brug for myndighedernes administration og gennemførelse af vandplanens indsatsprogram vedr. spildevandsudledninger. De har alle til formål at understøtte målsætningerne om en bedre vandkvalitet, herunder i Natura 2000-områderne. Bedre spildevandshåndtering vil således være til fordel for de alle akvatiske Natura 2000-områder i oplandet nedstrøms de punktkilder, der håndteres. Det er imidlertid ikke muligt på det foreliggende grundlag at identificere, hvordan udmøntningen af retningslinjerne konkret vil ske i forhold til de konkrete vandområder. I de situationer, hvor retningslinjerne kan få konkret betydning for gennemførelse af indsatsen, f.eks. ved håndtering af spildevand fra spredtliggende ejendomme, vil der skulle træffes konkret afgørelse efter bl.a. miljøbeskyttelsesloven. Der kan, hvor det måtte være relevant, blive behov for at foretage en supplerende vurdering af evt. påvirkning af Natura 2000-områderne, jf. bestemmelserne i bkg. 408/ Retningslinje 16-37: Vandløb og søer og retningslinje 44-50: Kystvande Retningslinjerne har helt overvejende karakter af anbefalinger af, hvordan vandløbsmyndigheden skal forholde sig i relation til vandløbsrestaurering, vandløbsvedligeholdelse og de vandløbsnære arealer. I forhold til søerne angives tilsvarende retningslinjer for, hvordan myndighederne skal forholde sig i administrationen af miljølovgivning i relation til søer. For kystvandene angives ligeledes retningslinjer, der danner rammen for administration af miljølovgivningen. Der er retningslinjer for administration af ansøgninger om tilladelser til skaldyr-fiskeri og opdræt samt klapning. Formålet er tillige at sikre overensstemmelse med planens øvrige formål om at forbedre de naturog miljømæssige forhold. Retningslinjerne understøtter alle gennemførelse af vandplanernes målsætninger og vil forbedre miljøkvaliteten i vandløb, søer og havet. En gennemgang af de konkrete indsatser, som er planlagt i dette opland, viser, at indsatserne som udgangspunkt ikke vil skade Natura 2000-området. Der vil dog være tilfælde, hvor den konkrete indsats ikke fastlægges geografisk i vandplanen, og hvor det i gennemførelsen kan blive nødvendigt med en supplerende vurdering. 16
18 De konkrete indsatser efter vandplanen, som beskrives i retningslinjerne for vandløb, vil i alle tilfælde være omfattet af krav om konkrete afgørelser efter vandløbsloven, naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven, havmiljøloven og evt. andre love, der alle vil være omfattet af kravet om konsekvensvurderinger m.v., jf. bkg. 408/2007. Det kan ikke udelukkes, at der i den forbindelse kan opstå behov for supplerende vurderinger i forhold til Natura 2000-interesserne. 4.4 Retningslinje 38-43: Grundvand Retningslinjerne har primært fokus på drikkevand, men rummer dog også generelle anvisninger i forhold til tilladelser til grundvandsindvinding, der måtte have betydning for vandløb, søer eller terrestriske naturtyper. Retningslinjerne, der kan have betydning herfor, vil bidrage til opnåelse af miljømålene for vandløb og søer, og dermed også bidrage til at forbedre tilstanden i Natura 2000-områder, hvor det måtte være relevant. Retningslinjen ligger i sit indhold på linje med retningslinjerne for vandløb og søer, der har til formål at understøtte arbejdet frem mod målet om bedre vandkvalitet og der henvises til konklusionerne under dette afsnit. Dertil kommer, at retningslinje 38 c henviser eksplicit til, at der skal tages hensyn til Natura 2000-områder ved administration af vandforsyningsloven, især i forhold til grundvandsfødte naturtyper. Retningslinjerne vurderes ikke at kunne skade Natura 2000-områder. Evt. ansøgninger om tilladelser til indvinding af grundvand vil under alle omstændigheder skulle vurderes for deres evt. virkning på Natura 2000-områder, jf. bkg. 408/ Retningslinje 51: Aktivitetszoner Retningslinjen om aktivitetszoner tager eksplicit højde for hensynet til Natura områder. Det kan supplerende konkluderes, at etablering af havne, tilladelser til oprensning m.v., f.eks. efter kystbeskyttelsesloven, på linje med miljølovgivningen er omfattet af lovkrav om at vurdere evt. konsekvenser for Natura 2000-områder. I den forbindelse vil behovet for evt. supplerende vurderinger af hensyn til Natura forpligtelserne blive identificeret. Retningslinjen vil således ikke skade Natura 2000-områderne. 4.6 Retningslinje 52-53: Miljøfarlige stoffer Retningslinjerne præciserer, at evt. udledninger af miljøfarlige stoffer skal vurderes i overensstemmelse med gældende regler. Sådanne udledninger er tilsvarende underlagt kravene i bkg. 408/2007, der sikrer overholdelse af hensynet til Natura 2000-områder. 4.7 Sammenfattende vurdering af de generelle retningslinjer 1-54 Vandplanens generelle retningslinjer har alle til formål at understøtte gennemførelse af vandplanens indsatsprogram og sikre, at myndighedernes administration er i overensstemmelse med vandplanerne. Gennemførelsen og administrationen, herunder evt. tilvejebringelse af supplerende vurderinger, kan kun ske i overensstemmelse med 17
19 hensynet til Natura 2000-områder, hvilket eksplicit er fastlagt i en selvstændig retningslinje ( 54), som er i overensstemmelse med habitatdirektivets regler. De generelle retningslinjer vurderes således ikke at kunne skade Natura 2000-områder. 5. DE SUPPLERENDE VIRKEMIDLER OG DERES BETYDNING FOR NATURA 2000-OMRÅDERNE I gennemgangen nedenfor vurderes mere detaljeret de enkelte virkemidler, der er relevante i dette hovedvandopland, og deres betydning i forhold til de konkrete Natura 2000-områder i oplandet. For virkemidler, som er stedbundne i planen (typisk vandløbsindsatser), er det nærmere undersøgt, om der er et sammenfald mellem indsatsen og konkrete beskyttelsesinteresser i Natura 2000-områder for derved at afgøre, om en væsentlig påvirkning af den pågældende indsats kan afvises. Som grundlag herfor vurderes det i forhold til de vandløbsrelaterede naturtyper og levesteder, at det er tilstrækkeligt at afdække, om indsatsen fysisk kan påvirke arealer, som er kortlagt som habitatnaturtyper. Vurderingen er foretaget ved at undersøge, om den konkrete lokalitet for indsatsen falder sammen med arealer, hvor der kortlagt habitatnatur, der kan blive påvirket. Oversigten over lokaliteter med planlagt vandplanindsats og Natura 2000 områder fremgår af webgis udkast-2. For virkemidler, hvor der ikke med planen er taget konkret stilling til, hvor i oplandet, virkemidlet konkret skal lokaliseres, eller hvor der er flere mulige alternative måder at gennemføre indsatsen på, er det ikke muligt nærmere at vurdere den konkrete påvirkning, der netop vil være afhængig af lokalisering og løsningsmodel. Det vurderes imidlertid, at der altid i de pågældende situationer vil kunne findes gennemførelsesmetoder, der ikke kan skade Natura 2000-områder. Det er nødvendigt at gennemføre en supplerende habitatvurdering i de tilfælde, hvor lokaliseringen af en vådområde-indsats kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. 5.1 Ændret vandløbsvedligeholdelse Virkemidlet ændret vandløbsvedligeholdelse har til formål at genskabe den naturlige dynamik i vandløbet og vil som sådan ubetinget være til gavn for vandløbsnaturtyper og arter i Natura 2000-områder. Virkemidlet anvendes ligeledes i vandløb, hvor der vurderes at være påvirkning af okker i en grad så målsætningen ikke kan opfyldes, også her vil indsatsen ubetinget være til gavn for vandløbsnaturtyper og arter i Natura 2000-områder. Ændret vandløbsvedligeholdelse kan imidlertid potentielt medføre øget grødevækst og evt. opstuvninger i vandløbet på og opstrøms strækningen med ændret vedligeholdelse. Dette kan medføre oversvømmelse af vandløbsnære arealer, herunder arealer med habitatnaturtyper (eksempelvis rigkær), hvis den ændrede vedligeholdelse gennemføres i eller umiddelbart nedstrøms Natura 2000-området. 18
20 Der lægges kun i begrænset omfang op til at ændre vandløbsvedligeholdelsen i Natura 2000-områder i oplandet. Ud af i alt 343 km, hvor der planlægges ændret vedligeholdelse, ligger i alt ca. 29 km i Natura 2000-områder, jf. nedenstående tabel. For langt størstedelen, i alt ca. 310 km vandløb, med planlagt ændret vedligeholdelse gælder, at de alle ligger opstrøms Natura 2000-områder og en påvirkning af de vandløbsnære arealer i Natura 2000-områder kan derfor i disse tilfælde afvises. For de resterende 3-4 km beliggende nedstrøms Natura 2000-område vurderes der ikke at være påvirkning af kortlagt habitatnatur. Følgende Natura 2000-områder i oplandet berøres af vandløbsindsatsen ændret vedligeholdelse: Natura 2000 område Samlet påvirkning 1 Skagens Gren og Skagerrak < 0,1 km ændret vedligeholdelse (fysiske forbedringer) 2 Råbjerg Mile og Hulsig Hede <0,2 km ændret vedligeholdelse (okkerrensning) 3 Jerup Hede, Råbjerg og Tolshave Ca. 6,3 km ændret Mose vedligeholdelse(fysiske forbedringer) 4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s udløb 5 Uggerby Klitplantage og Uggerby Å's udløb 6 Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord < 0,1 km ændret vedligeholdelse(fysiske forbedringer) Ca. 2,5 km ændret vedligeholdelse(fysiske forbedringer) Ca. 3 km ændret vedligeholdelse(fysiske forbedringer) Ca. 3,5 km ændret vedligeholdelse (fysiske forbedringer) 17 Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov Ca. 0,3 km ændret vedligeholdelse (okkerrensning) Ca. 1,8 km ændret vedligeholdelse(fysiske forbedringer) Ca. 2,4 km ændret vedligeholdelse (okkerrensning) 21 Ejstrup klit og Egvands Bakker Ca. 0,8 km ændret vedligeholdelse(fysiske forbedringer) 24 Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø Ca. 3,5 km ændret vedligeholdelse(fysiske forbedringer) Ca. 2,8 km ændret vedligeholdelse (okkerrensning) 19
21 Natura 2000 område Samlet påvirkning 25 Vangså Hede Ca. 0,7 km ændret vedligeholdelse (okkerrensning) 26 Ålvand Klithede og Førby Sø Ca. 0,7 km ændret vedligeholdelse (okkerrensning) Sammenstilling af kortlagt habitatnatur og ovennævnte vandløbsstrækninger viser at der kun i mindre grad er vandløbsstrækninger med påtænkt ændret vedligeholdelse som løber gennem kortlagt habitatnatur. Disse strækninger fremgår af det følgende. I Natura 2000-område 3 Jerup Hede, Råbjerg og Tolshave Mose vil ændret vedligeholdelse foregå på vandløbsstrækninger, hvor der er kortlagt habitatnaturtypen tidvis våd eng og våd hede. I Natura 2000-område 5 Uggerby Klitplantage og Uggerby Å's udløb vil ændret vedligeholdelse foregå på en vandløbsstrækning, hvor der er kortlagt habitatnaturtypen rigkær, elle- og askeskov og næringsrig sø. I Natura 2000-område 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord vil ændret vedligeholdelse foregå på vandløbsstrækninger, hvor der er kortlagt habitatnaturtypen strandeng, næringsrig sø og elle- og askeskov. I Natura 2000-område 17 Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov vil ændret vedligeholdelse foregå på vandløbsstrækninger, hvor der er kortlagt habitatnaturtypen skovbevokset tørvemose, elle- og askeskov og tidvis våd eng. I de øvrige Natura 2000-områder, hvor der skal ske ændret vandløbsvedligeholdelse er der ikke kortlagte naturtyper i nærheden. Indsatsen vil således understøtte bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-områderne. Den præcise fastlæggelse af den ændrede vedligeholdelse er ikke defineret i vandplanen, så der kræves i forbindelse med gennemførelsen en supplerende vurdering, jf. retningslinje 54 i vandplanen 5.2 Vandløbsrestaurering I hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak gennemføres restaurering i ca. 112 km vandløb, heraf ligger i alt ca. 10 km i Natura 2000-områder, jf. nedenstående tabel. For langt størstedelen med planlagt vandløbsrestaurering gælder, at de ligger opstrøms Natura 2000-områder og en påvirkning af de vandløbsnære arealer i Natura 2000-områder kan derfor i disse tilfælde afvises. Følgende Natura 2000-områder i oplandet berøres af vandløbsindsatsen vandløbsrestaurering: 20
22 Natura 2000 område Samlet påvirkning 3 Jerup Hede, Råbjerg og Tolshave Ca. 1,7 km Mose vandløbsrestaurering 4 Hirsholmene, havet vest herfor og < 0,1 km vandløbsrestaurering Ellinge Å s udløb 17 Lille Vildmose, Tofte Skov og Ca. 3,4 km Høstemark Skov vandløbsrestaurering 21 Ejstrup klit og Egvands Bakker Ca. 3,2 km vandløbsrestaurering 24 Hanstholm Reservatet, Nors Sø Ca. 1,3 km og Vandet Sø vandløbsrestaurering Vandløbsrestaureringen har til formål at forbedre den fysiske vandløbskvalitet og vandløbsnaturtypen og de vandløbslevende arter på udpegningsgrundlaget vil have gavn af restaureringen og der vil ikke ske skade på vandløbsnaturtyper og levesteder. I Natura 2000-område 3 Jerup Hede, Råbjerg og Tolshave Mose vil vandløbsrestaurering foregå på vandløbsstrækninger, hvor der er kortlagt habitatnaturtypen tidvis våd eng og hængesæk. I Natura 2000-område 4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s udløb vil vandløbsrestaurering foregå på en vandløbsstrækning, hvor der er kortlagt habitatnaturtypen strandeng. I Natura 2000-område 17 Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov vil vandløbsrestaurering foregå på vandløbsstrækninger, hvor der er kortlagt habitatnaturtyperne nedbrudt højmose, højmose, tidvis våd eng samt elle- og askeskov. Ca. 150 m vandløbsstrækningen er beliggende umiddelbart nedstrøms Natura 2000-området, hvor der er kortlagt højmose og nedbrudt højmose. I Natura 2000-område 21 Ejstrup klit og Egvands Bakker vil vandløbsrestaurering foregå på vandløbsstrækninger, hvor der er kortlagt habitatnaturtyperne rigkær. Der er ikke kortlagte naturtyper i nærheden af strækninger med planlagt vandløbsrestaurering i Natura 2000-område 24, Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø. Restaureringen vil foregå på strækninger, hvor der er kortlagt terrestriske naturtyper på udpegningsgrundlaget langs vandløbet. Den præcise udformning af restaureringen er ikke fastlagt med vandplanen, så der kræves i forbindelse med gennemførelsen en supplerende vurdering, hvis det ikke kan udelukkes, at restaureringen kan påvirke Natura 2000-området væsentligt, jf. retningslinje 54 i vandplanen. 5.3 Fjernelse af spærringer I oplandet til Nordlige Kattegat og Skagerrak påtænkes fjernet 305 spærringer, heraf 10 i Natura 2000-områder. 21
23 Natura 2000 område Samlet påvirkning 5 Uggerby Klitplantage og Uggerby Fjernelse af 3 spærringer Å's udløb 8 Åsted Ådal Fjernelse af 5 spærringer 215 Tislum Møllebæk Fjernelse af 1 spærring 217 Nymølle Bæk og Nejsum Hede Fjernelse af 1 spærring Fjernelse af spærringer vil forbedre vandløbskvaliteten og dermed bidrage til, at der opnås gunstig bevaringsstatus i de pågældende vandløb for vandløbsarter og - naturtyper. Fjernelse af spærringerne i form af f.eks. omløbsstryg kan udover de positive virkninger på selve vandløbet - potentielt påvirke de umiddelbare omgivelser ved at inddrage areal, da eksempelvis omløbsstryg typisk vil skulle slynges og lægges udenom opstemningen o.lign. I Natura 2000-område 5 Uggerby Klitplantage og Uggerby Å's udløb vil fjernelse af 3 spærringer foregå på vandløbsstrækninger, hvor der opstrøms er kortlagt habitatnaturtypen næringsrige søer. I Natura 2000-område 8 Åsted Ådal vil fjernelse af 3 spærringer foregå på vandløbsstrækninger, hvor der er kortlagt habitatnaturtyperne elle- og askeskov og rigkær. I Natura 2000-område 217 Nymølle Bæk og Nejsum Hede vil fjernelse af 1 spærring foregå på vandløbsstrækning, hvor der er kortlagt habitatnaturtypen elle- og askeskov. Der er ikke kortlagte naturtyper i nærheden af området med planlagt fjernelse af spærring i Natura 2000-område 215, Tislum Møllebæk. 7 af de pågældende 10 spærringer ligger således i tilknytning til naturtyper, der kan blive påvirket negativt af sådanne anlægsarbejder. De endelig projekter for fjernelser af spærringerne er ikke defineret i vandplanen. I forbindelse med den præcise projektering kræves en supplerende vurdering, jf. retningslinje 54 i vandplanen. 5.4 Genåbning af rørlagte vandløb Vandplanen lægger op til, at der skal genåbnes ca. 21 km rørlagt vandløb i oplandet til Nordlige Kattegat og Skagerrak. Genåbning af vandløb vil bidrage til at genskabe vandløbets kontinuitet og bidrage til, at der kan opnås gunstig bevaringsstatus i de pågældende vandløb for vandløbsnaturtyper og -arter. Kun to Natura 2000-områder ( 8. Åsted Ådal og 13. Svinkløv Klitplantage og Grønne Strand) vil potentielt kunne blive påvirket af indsatsen, da der i begge områder lægges op til genåbning af under 1 km rørlagt vandløb i områderne. 22
24 I Natura 2000-område 8 Åsted Ådal er den påtænkte vandløbsstrækning, der skal genåbnes, beliggende i kortlagt habitatnaturtype elle og askeskov og i umiddelbar nærhed af rigkær. I Natura 2000-område 13 er der ikke kortlagte naturtyper i nærheden af strækninger, der påtænkes genåbnet. Indvirkningen på Natura 2000-områderne vil blive undersøgt ved den kommunale myndighedsbehandling af det konkrete projekt. Det sikres derved, at genåbningen ikke får en negativ virkning på områdets integritet. Indsatsen vil således understøtte bevaringsmålsætningen for Natura 2000-området. 5.5 Forbedret rensning af spildevand spredt bebyggelse Der er i vandplanen for Nordlige Kattegat og Skagerrak en supplerende indsats overfor ca. 284 ejendomme af hensyn til vandløb, hvor hele indsatsen skal ske i 1. planperiode. Ejendommene ligger indenfor nærmere definerede arealer i oplande til en række vandløb. Der vil blive gjort en indsats for at reducere påvirkningen af vandløbene fra spildevandsudledning fra disse enkeltejendomme (herunder iltforbrugende stoffer), hvilket vil forbedre vandkvaliteten i vandløbene samt reducere næringsstoftilførslen til nedstrøms beliggende søer og marine områder. Indsatsen vil således bidrage til forbedret vandkvalitet i Natura 2000-områderne 5 Uggerby Klitplantage og Uggerby Å s udløb og 6 Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å og hvad angår kvælstof - de nedstrøms marine Natura 2000-områder. Indsatsen medfører en reduktion i kvælstof-belastningen på i alt 0,63 tons kvælstof til Natura 2000-områderne 1 Skagens Gren og Skagerrak, 4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s udløb og 14 Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Indsatsen vurderes helt overvejende at være uden betydning for de vandløbsnære naturtyper og sø naturtyper, om end der i helt særlige tilfælde evt. potentielt kan ske en fysisk påvirkning som følge af den kloakering, der skal gennemføres, f.eks. ved anlæg af nye ledninger. I sådanne tilfælde kan der være behov for supplerende vurdering. Ingen af de udpegede oplande til forbedret spildevandsrensning for spredt bebyggelse er beliggende i kortlagt habitatnatur og gennemførelse af indsatsen vil alene bidrage til bedre vandkvalitet i de nedstrøms vandområder. 5.6 Forbedret rensning af spildevand regnbetingede udløb I Nordlige Kattegat og Skagerrak s opland er 10 overløb, hvor der skal ske en indsats primært for at reducere tilledning af iltforbrugende stoffer til gavn for vandkvaliteten i Liver og Uggerby Å. I vandplanen er det fastsat, at ca. 40 % af indsatsen skal gennemføres i 1. planperiode, dette svarer til ca. 4 overløb. Kommunerne fastlægger indsatsen og fordelingen over de 2 planperioder i deres spildevandsplaner. 23
25 Alle de udpegede regnbetingede udløb ligger i Hjørring by, hvor der ikke er kortlagte naturtyper eller levesteder for arter langs åen. Reduktion af udledningen af iltforbrugende stoffer fra de regnbetingede udløb vil utvetydigt gavne vandløbsnaturtyper og - arter på udpegningsgrundlaget for eventuel nedstrømsbeliggende habitatnatur. Indsatsen overfor regnbetingede udløb medfører en reduktion i kvælstof-belastningen på i alt 0,11 tons kvælstof i 1. planperiode med positiv virkning på Natura områderne 1 Skagens Gren og Skagerrak, 4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s udløb og 14 Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. 5.7 Forbedret rensning af spildevand - dambrug Vandplanen for Nordlige Kattegat og Skagerrak lægger op til indsats overfor Skærum dambrug. Spildevandsindsatsen overfor dambruget vil bidrage til at reducere næringsstofudledningen og dermed bidrage til en positiv i det marine nedstrøms beliggende Natura 2000-område 4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s udløb. Det fremgår af bilag 2, hvilke arter og naturtyper i de berørte Natura områder, der kan blive påvirket positivt af næringsstofreduktionen. Indsatsen overfor dambruget forventes også at have en positiv virkning på arter og naturtyper i de nedstrømsliggende vandløb. Det sker i kraft af reduktionen i belastning med iltforbrugende stoffer fra dambrugene. De planlagte indsatser mod spildevandspåvirkning fra dambrug af hensyn til vandløb vil også have positiv betydning for søer, der ligger nedstrøms dambruget, da indsatsen også vil begrænse fosfor-tilledningen. 5.8 Fosfor-vådområder. Der påtænkes etableret fosfor-vådområder i oplandet til Dronninglund Møllesø. Etablering af fosfor-vådområder vil forbedre kvaliteten af vandet i søen. Der er ikke nogen Natura 2000-områder i oplandet til Dronninglund Møllesø. Fosfor-vådområdet vil dog medvirke til at forbedre vandkvaliteten i nedstrømsliggende marine Natura 2000-område 14 Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. 6. SAMMENFATNING Sammenfattende vurderes det på baggrund af ovenstående faglige vurdering, at de planlagte, stedbundne indsatser, der potentielt vil kunne påvirke Natura områderne væsentligt, enten direkte understøtter bevaringsmålsætningen for Natura 2000-områderne ved at bidrage til at forbedre vandområde-kvaliteten til gavn for arter eller naturtyper i Natura 2000-områderne, eller er uden betydning for arter og naturtyper i Natura 2000-områderne, f.eks. hvor de ligger udenfor områderne. Vandplanens krav til indsats for regnbetingede udløb, spildevandsrensning i den spredte bebyggelse, dambrug og krav om etablering af fosfor-vådområder giver ikke anledning til konflikter i forhold til kortlagte terrestriske naturtyper i Natura 2000 områder. 24
26 Der er for vandløbsvirkemidlerne: ændret vandløbsvedligeholdelse, fjernelse af spærringer, vandløbsrestaurering og genåbning af rørlagte vandløb situationer, hvor naturtyper potentielt kan blive påvirket. Med vandplanen besluttes ikke metode til at gennemføre disse indsatser, men den eventuelle potentielle påvirkning vurderes helt at kunne elimineres i gennemførelsesfasen. Vandplanens retningslinje 54 sammenholdt med de gældende habitatregler sikrer, at der ikke vil kunne træffes afgørelser om gennemførelse, der kan komme i uoverensstemmelse med habitatreglerne. Vandplanens indsatsmål for reduktion af næringsstof-tilledningen til marine Natura 2000-områder og for fosfor til søer i Natura 2000-områder er med undtagelse af spildevandsindsatsen ikke stedbundet i oplandet. Det vurderes dog, at gennemførelse af reduktionsmålet i sig selv og i forbindelse med andre planer og projekter, uden rimelig tvivl og på baggrund af bedste videnskabelige viden, vil bidrage positivt til bevaringsmålsætningen for de pågældende vandområder. Der er ingen tvivl om, at fosfor-vådområder i forbindelse med den konkrete gennemførelse kan lokaliseres, så de alene virker positivt med næringsstofreduktion og ikke skader terrestriske naturtyper i Natura 2000-områder, bl.a. ved at prioritere placeringer udenfor områderne. Vandplanens retningslinje 54 sammenholdt med de gældende habitatregler vil sikre, at udmøntning af indsatsen lokaliseres på en måde, så der ikke kan ske skade på naturtyper eller levesteder i Natura 2000-områder. 25
27 BILAG 1. VANDPLANENS INDSATSPROGRAM SUPPLERENDE FORANSTALTNINGER MED ANGIVELSE AF OMFANG, HERUNDER I NATURA 2000-OMRÅDER Indsatsprogram - supplerende foranstaltninger for 1. planperiode Hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak Påvirkninger som skal reduceres og tilhørende virkemidler 1. Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider landbrug mv. Anvendelse af virkemidler Heraf i Natura mråder Effekter Reduceret påvirkning af overfladevand Oversvømmelse af ådale mhp. P-fjernelse 3,1 ha, - 1 0,06 Etablering af vådområder til N-fjernelse 0-1 Kvælstof (tons/år) Fosfor (tons/år) Yderligere brug af efterafgrøder eller godkendte alternativer, jf. Fødevareministeriets BEK 845/ Vandindvinding påvirkning af overfladevande 0-1 Flytning af kildepladser 0 0 Kompenserende udpumpning Fysisk påvirkning af vandløb, søer og marine områder Ændret vandløbsvedligeholdelse 343 km 29 Fjernelse af faunaspærringer Vandløbsrestaurering 112 km Ca. 10 Genåbning af rørlagte vandløb 21 km < 1 Sørestaurering Påvirkninger fra punktkilder Renseanlæg forbedret rensning 0 anlæg 0 Spredt bebyggelse forbedret spildevands rensning Ca. 284 ejd.? 2 0,63 0,3 Regnbetingede udløb bassiner med udløb fra fælles kloak 4 udløb ,11 0,29 Industri forbedret rensning/afskæring til renseanlæg 0 anlæg 0 5. Akvakultur Ferskvandsdambrug 1 stk. 0 0,2 1 Den præcise lokalisering af indsatsen er ikke besluttet med vandplanen. 2 Det præcise antal er ikke opgjort med vandplanen. 3 I vandplanen er det fastsat, at ca. 40 % af indsatsen skal gennemføres i 1. planperiode. Det er denne indsats, der fremgår af tabellen. 4 Antal for den samlede indsats i 1. og 2. planperiode. 26
Habitatvurdering for vandplan. 1.9 Horsens Fjord
Habitatvurdering for vandplan 1.9 Horsens Fjord 1. INDLEDNING... 2 1.1 Indsatsen i forhold til Natura 2000-områder... 2 1.2 Vandplan-indsatserne forbedrer kvaliteten af vandområder i Natura 2000-områderne...
Læs mereHabitatvurdering for vandplan. 1.4 Nissum Fjord
Habitatvurdering for vandplan 1.4 Nissum Fjord 1. INDLEDNING... 2 1.1 Indsatsen i forhold til Natura 2000-områder... 2 1.2 Vandplan-indsatserne forbedrer kvaliteten af vandområder i Natura 2000-områderne...
Læs mereHabitatvurdering for vandplan Odense Fjord
Habitatvurdering for vandplan 1.13 Odense Fjord 1. INDLEDNING... 2 1.1 Indsatsen i forhold til Natura 2000-områder... 2 1.2 Vandplan-indsatserne forbedrer kvaliteten af vandområder i Natura 2000-områderne...
Læs mereHabitatvurdering for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord
Habitatvurdering for vandplan 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 1. INDLEDNING... 2 1.1 Indsatsen i forhold til Natura 2000-områder... 2 1.2 Vandplan-indsatserne forbedrer kvaliteten af vandområder i Natura
Læs mereBILAG 1A OVERSIGT OVER UDPEGNINGSGRUNDLAG I DE BERØRTE NATURA OMRÅDER OG POTENTIEL BETYDNING AF ÆNDREDE GØDSKNINGSNORMER
BILAG 1A OVERSIGT OVER UDPEGIGSGRUDLAG I DE BERØRTE ATURA 2000- OMRÅDER OG POTETIEL BETYDIG A ÆDREDE GØDSKIGSORMER af øget næringsstoftilførsel på atura 2000-r ( ), herunder habitat-( ) og fuglebeskyttelsesr
Læs mereForslag til Natura 2000-plan 2009-2015
Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster
Læs mere6. ejeren af broen bærer alle følger med hensyn til broen i tilfælde, hvor vandløbet senere skal uddybes, reguleres eller på anden måde ændres.
Varde Kommune Teknik og Miljø Att: Henrik Nonnegård Teknik og Miljø Bytoften 2, 6800 Varde 79947400 Afgørelse om etablering af flydebro i Varde Å Varde Kommune, Teknik og Miljø har d. 4. januar 2018 med
Læs mereGrundvand og terrestriske økosystemer
Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld
Læs mereVandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Læs mereGrundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder
NOTAT Miljøstyrelsen J.nr. MST-1249-00105 Ref. Anich/klsch Den 3. marts 2017 Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder Problemstilling Miljøstyrelsen har
Læs mereTEKNIK OG MILJØ. Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk. Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande
TEKNIK OG MILJØ Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Dato: 18. april 2013 Udtalelse om arealer beliggende i
Læs mereBilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler
Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 1095 Havlampret Vurderet Ugunstig Genopretning af gunstig status Spærringer i vandløb Genskabelse af naturlig dynamik
Læs mereVurdering af påvirkning af nærliggende Natura 2000-områder ved udpegning af Glim Graveområde, Lejre Kommune
Vurdering af påvirkning af nærliggende Natura 2000-områder ved udpegning af Glim Graveområde, Lejre Kommune Habitatbekendtgørelsen, bkg. nr. 408 af 1/5-2007 6-9 stiller krav om at myndigheden skal foretage
Læs mereTabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne
Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabel 1: Vandplanernes indsatsbehov og program for kystvande Samlet indsatsbehov* Reduktion i N-udledning til overfladevand
Læs mereAfgørelse om ikke-vvm-pligt for etablering af cykelstier langs Gjessøvej
Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt med mail til: Brita.skovlyst@silkeborg.dk 1. september 2017 Afgørelse om ikke-vvm-pligt for etablering af cykelstier langs Gjessøvej
Læs mereTilladelse til regulering af grøfttilløb til Sejling Bæk.
Jørgen Brendstrup Nisset Sønderhede 3 8632 Lemming 9. september 2016 Tilladelse til regulering af grøfttilløb til Sejling Bæk. Silkeborg Kommune meddeler i medfør af vandløbsloven 1 og bekendtgørelse om
Læs mereTilladelse til regulering af grøfttilløb til Sandemandsbækken.
Ejendomsselskabet Lysbroengen P/S Papirfabrikken 34, 8600 Silkeborg 24. august 2016 Tilladelse til regulering af grøfttilløb til Sandemandsbækken. Silkeborg Kommune meddeler i medfør af vandløbsloven 1
Læs mereVirkemidler i forslag til vandområdeplaner
Virkemidler i forslag til Kontorchef Peter Kaarup Plantekongres 15. januar 2015 Forslag til i høring Vandområdeplaner for perioden 2015 2021 er sendt i høring Høringsperioden er 22. december 2014 23. juni
Læs mereRettelsesblad til Natura 2000-planer, hvor beregning af naturtypernes tilstand er justeret
NOTAT Rettelsesblad Natura 2000-plan nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg J.nr. NST-422-573 Ref. Naturstyrelsen Aalborg Dato 13. feb. 2012 Rettelsesblad til Natura 2000-planer, hvor beregning
Læs mereBilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler
Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 1095 Havlampret Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Sandvandring Miljøvenlig vandløbspleje Mulige
Læs mereBilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler
Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 134 1014 Skæv vindelsnegl Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler til truslen: Naturpleje Tilgroning
Læs mereTrusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?
FOKUS-OMRÅDER Høring af Vand- og Naturplaner Det er aftalt i Grønt Råd, at der afholdes møder vedr. høringen af Statens Vand- og Naturplaner med det formål, at lokale interesseorganisationer og Kommunen
Læs mereSAGSANSVARLIG Peter Jannerup
NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i
Læs mereNatura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H31
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kås Hoved Natura 2000-område nr. 31 Habitatområde H31 Kolofon Natura 2000-handleplan 2016-2021. Kaas Hoved Natura 2000- områder nr. 31, Habitatområde H31. Titel: Natura
Læs mereTilladelse til regulering af tilløb til Skægkær Bæk.
Silkeborg Forsyning Tietgensvej 3 8600 Silkeborg Att.: Ole Antonsen oan@silkeborgforsyning.dk 31. august 2016 Tilladelse til regulering af tilløb til Skægkær Bæk. Silkeborg Kommune meddeler i medfør af
Læs mereVandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Læs mereViborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk
Teknik & Miljø Natur og Vand Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk Vandløb: Det private vandløb Skravad Bæk Dato:
Læs mereHvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?
Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt
Læs mereForslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede
Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)
Læs mereMøde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015
Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde
Læs mereNr Marine Habitatområder Kode Udpegningsgrundlag Ændring. Mudder- og sandflader blottet ved ebbe
4 Hirsholmene, havet vest herfor og 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) Ellinge Å s udløb Ny 9 Strandenge på Læsø og havet syd 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) herfor 10 Holtemmen, Højsande og Nordmarken
Læs mereStatus for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode
Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Blåt Fremdriftsforum August 2014 Sara Westengaard Guldagger, Naturstyrelsen, Vandplaner og Havmiljø Forslag til vandplaner for første
Læs mereHabitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen
Silkeborg Kommune Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen RESUMÉ AF FULD KONSEKVENSVURDERING Rekvirent Silkeborg Kommune Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereNatura 2000-handleplan Ringgive Kommuneplantage. Natura 2000-område nr Habitatområde H237
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Ringgive Kommuneplantage Natura 2000-område nr. 237 Habitatområde H237 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Ringgive Kommuneplantage Udgiver: Vejle Kommune År: 2016 Forsidefoto:
Læs mereTilladelse til rørlægning af privat vandløb ved Sønderkærvej 5, 6990 Ulfborg
Side 1/8 BO RAMSKOV LISBJERG Enghaven 5 6990 Ulfborg Dato: 25-08-2016 Sagsnr.: 06.02.03-P19-11-16 Henv. til: Mads Nedergaard Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7822 Afdeling tlf.:9611 7557 teknik.miljoe@holstebro.dk
Læs mereImplementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg
Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,
Læs mereBillund kommune. Jorden Rundt Grindsted. Att. Mette Hammershøj. Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
1 - TM-Landbrug-Høringssvar til anden kommune vedr. mi Billund kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Mette Hammershøj 2. januar 2017 Side 1 af 7 J. nr.: 09.17.00-P19-73-16 Vurdering af udbringningsarealer
Læs mere5. BILAG. Bilag. 5.1 Generelle bilag og kortbilag
U N D E R S Ø G E L S E P R O J E K T E T Nationalpark Thy S T Y R E G R U P P E N S R A P P O R T T I L M I L J Ø M I N I S T E R E N 1. J U L I 2 0 0 5 B I L A G 1 5. BILAG 5.1 Generelle bilag og kortbilag
Læs mereNatura 2000-handleplan Øvre Grejs Ådal. Natura 2000-område nr. 81. Habitatområde H70
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Øvre Grejs Ådal Natura 2000-område nr. 81 Habitatområde H70 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Øvre Grejs Ådal Udgiver: Vejle Kommune År: 2016 Forsidefoto: Peter Ruhlmann
Læs mereNatura 2000-planlægning ( )
Natura 2000-planlægning (2016-21) Møde med Fugleværnsfonden 23. april 2014 Almindelig ryle - Værnengene 1. Velkomst Dagsorden 2. Natura 2000 lidt om baggrunden 3. Hvad sker der lige nu og hvad kommer der
Læs mereStatus for Vandplanerne
Status for Vandplanerne Kontorchef Peter Kaarup Wilhjelmkonference 14. november 2014 De vedtagne planer for 1. planperiode til 2015 Miljøministeren offentliggjorde vandplanerne for første planperiode (VP1)
Læs mereBekendtgørelse om indsatsprogrammer
Miljøudvalget 2014-15 (1. samling) MIU Alm.del - Bilag 98 Offentligt NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00035 Ref. maric/bho/spe Den 17. december 2014 Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer
Læs mereImplementering af Vandrammedirektivet
Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,
Læs mereVandområdeplaner for anden planperiode
Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereNatura 2000-handleplan Nipgård Sø. Natura 2000-område nr. 36. Habitatområde H36
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nipgård Sø Natura 2000-område nr. 36 Habitatområde H36 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-21 for Nipgård Sø Udgiver: Silkeborg Kommune År: 2017 Forsidefoto: Nipgård Sø.
Læs mereVandområdedistrikt Jylland og Fyn Km vandløb med indsatser indenfor eller i umiddelbar tilknytning til Natura 2000-områder
Bilag 2 Vandområdedistrikt Jylland og Fyn med indsatser indenfor eller i umiddelbar tilknytning til Natura 2000-områder Natura2000-nummer og -navn 003 - Jerup Hede, Råbjerg og Tolshave Mose I alt 12,2
Læs merePræsentation af en vandplan
Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh
Læs mereNotat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune
Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner Rudersdal Kommune 2011 2015 Udarbejdet af Natur og Miljø, februar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING...3 2.0 SØER...3 2.1
Læs mereBilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet
Bilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet i Grøn Vækst Bilag 11 Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer version 5.0 Notat om baseline 2015 uddybning af retningslinjer
Læs mereVand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne. Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen
Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen Vand- og Natura 2000-planlægning Stat -kommuner -regioner Statens Vandplaner (4 vanddistrikter,
Læs mereFORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE
FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.
Læs mereNatura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest
Læs mere2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221.
1 2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Risum Enge Selde Vig Udkast til høring Natura 2000-område nr. 221 Habitatområde H 221 2 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Risum Enge Selde Vig Natura
Læs mereNatura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD
Læs mereVandhandleplan 1. Forslag til godkendelse
Punkt 6. Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse 2014-188502 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til vandhandleplan for Aalborg Kommune. Lene Krabbe Dahl var fraværende.
Læs mereTilladelse til regulering af Voel Bæk.
Silkeborg Kommune Teknik- og Miljø Vej og trafik Søvej 3 8600 Silkeborg Att: Brita Skovlyst 3. marts 2017 Tilladelse til regulering af Voel Bæk. Silkeborg Kommune meddeler i medfør af vandløbsloven 1 og
Læs mere2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221
2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Risum Enge Selde Vig Natura 2000-område nr. 221 Habitatområde H 221 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Risum Enge Selde Vig Natura 2000-område nr.
Læs mereNatura 2000-handleplan. 2. planperiode. Nissum Fjord. Natura 2000-område nr. 65. Habitatområde H58 Fuglebeskyttelsesområde F38
Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Nissum Fjord Natura 2000-område nr. 65 Habitatområde H58 Fuglebeskyttelsesområde F38 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007
Læs mereNatura 2000-handleplan Gurre Sø. Natura 2000-område nr Habitatområde H115
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Gurre Sø Natura 2000-område nr. 131 Habitatområde H115 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Gurre Sø, Natura 2000-område nr. 131, Habitatområde nr. H115 Udgiver:
Læs mereHjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø
Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Natura 2000-område nr. 41 Habitatområde H41 Fuglebeskyttelsesområde F29 Kolofon
Læs mereForslag til Natura 2000-handleplan
Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs
Læs mereRingkøbing Fjord og Nymindestrømmen
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Natura 2000-område nr. 69 Habitatområde H62 Fuglebeskyttelsesområde F43 Titel: Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Udgiver: Varde Kommune
Læs mere1.3 Indsatsprogram og prioriteringer
1.3 Indsatsprogram og prioriteringer Med udgangspunkt i de i vandplanen fastlagte miljømål (jf. afsnit 1.2) og opgørelse af indsatsbehovet for de enkelte vandområder er kravene til reduktion af påvirkningerne
Læs mereVandområdeplan for Betydning for Rebild Kommune
Vandområdeplan for 2016-2021 Betydning for Rebild Kommune Den 27. juni 2016 offentliggjorde SVANA vandområdeplanerne for anden planperiode 2015-2021 med tilhørende bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer
Læs mereVand- og Natura2000 planer
Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mereSPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3
SPA 1 Ulvedybet og Nibe Bredning Skestork Y F1 Blå kærhøg Tn F2 Hedehøg Y F1 Fiskeørn Tn F2 Hjejle T F2, F4 Splitterne Y F3 Dværgterne Y F3 Pibeand T F4 Krikand T F4 Hvinand T F4 Toppet skallesluger T
Læs mereSpildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition
Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.
Læs mere7. Miljøvurdering af væsentlige miljøpåvirkninger
7. Miljøvurdering af væsentlige miljøpåvirkninger Natura 2000 områder Natura 2000 områderne er udpeget i medfør af EU s habitatdirektiv og omfatter habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. Kommunen
Læs mereBILAG til: Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52. Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne
BILAG til: Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Oversigt 2 Råbjerg Mile og Hulsig Hede... 7 3 Jerup Hede,
Læs mereTILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2013
TILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2013 FOR GENERELLE OMRÅDE HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen og fastlægger nogle
Læs mereNatura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017
Læs mereForeløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet
20. maj 2010 Foreløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet EU s habitatdirektiv udpeger en række
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereDispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til tilstandsændringer i forbindelse med vådområdeprojekt
Center Natur og Miljø Rebild Kommune Team Vandløb Att. Ivan Holm Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 01.05.00-P20-15681-11 Ref.: Karen Elizabeth Clausager
Læs mereBilag 1: Ansøgning om tilladelse til revlefodring ved Løkken, Lønstrup og Nørlev i 2018
Bilag 1: Ansøgning om tilladelse til revlefodring ved Løkken, Lønstrup og Nørlev i 2018 Løkken Den kroniske erosion er i størrelsesordenen 2-3 m/år/m kyst i det bølgedominerede aktive profil fra 8-10 m
Læs mereNatura 2000-handleplan Nørrebæk ved Tvilho. Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nørrebæk ved Tvilho Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nørrebæk ved Tvilho Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76
Læs mereForslag til. Natura 2000-handleplan Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Natura 2000-område nr. 69
Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Natura 2000-område nr. 69 Habitatområde H62 Fuglebeskyttelsesområde F43 Titel: Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Udgiver:
Læs mereVandløbsrestaurering Sejerslev bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )
Vandløbsrestaurering Sejerslev bæk Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021) 0 Baggrund Den udpegede indsats, AAL-508, åbning af rørlægning i Sejerslev Bæk, er omfattet af Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021).
Læs mereNatura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129
Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige
Læs mereTilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2.
Ærø Kommune Statene 1 5970 Ærøskøbing Att.: Susanne Chemnitz Frederiksen Det åbne land J.nr. NST-4132-492-00078 Ref. tinsa Den 24. september 2015 Sendt pr. e-mail til: scf@aeroekommune.dk Dispensation
Læs mereNatura 2000-planproces ( ) Indledende dialog med foreninger og organisationer
Natura 2000-planproces (2016-21) Indledende dialog med foreninger og organisationer Aalborg den 5. marts 2014 Dagsorden 1. Velkomst og indledning 2. Direktivforpligtelser 3. Præsentation af basisanalyserne
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 188 Dueodde Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten
Læs mereÅr: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse
Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,
Læs mereNaturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift
Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015
Læs mereNatura 2000-handleplan Egtved Ådal. Natura 2000-område nr Habitatområde H238
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Egtved Ådal Natura 2000-område nr. 238 Habitatområde H238 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Egtved Ådal Udgiver: Vejle Kommune År: 2016 Forsidefoto: Peter Ruhlmann
Læs mereGrundvand og terrestriske økosystemer
Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs GD (2006) Grundvand er en værdifuld naturressource, der som sådan bør beskyttes mod forringelse og kemisk forurening. Dette er navnlig vigtigt i forbindelse
Læs mereNOTAT. Væsentlighedsvurdering i forhold til habitatreglerne for kommuneplantillæg 6, Bjæverskov Vest
NOTAT Teknik- og Miljøforvaltningen Miljø Væsentlighedsvurdering i forhold til habitatreglerne for kommuneplantillæg 6, Bjæverskov Vest I forbindelse med høring af udkast til ovennævnte kommuneplantillæg
Læs mereHøring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune
Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt
Læs mereNatura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest
Læs mereNaturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift
Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 77 Uldum Kær, Tørring Kær
Læs mereDato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.
Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand
Læs mereHar Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?
Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Lasse Baaner lb@foi.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Vandrammedirektivets vandområdeplaner Formål: Give overblik over
Læs mereNatura 2000-handleplan
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Sølsted Mose Natura 2000-område nr. 100 Habitatområde H89 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Sølsted Mose Udgiver: Tønder Kommune År: 2017 Forsidefoto: Dyndsmerling,
Læs merePlanlovstilladelse til etablering af en ny sø ved Ormstrupvej 9, 7500 Holstebro
Side 1/7 Anders Hedegaard Gransgårdvej 19 7620Lemvig Dato: 22-11-2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-76-16 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.: 9611 7557 teknik.miljoe@holstebro.dk
Læs mereBilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler
Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 171 og Klinteskov kalkgrund 1016 Sumpvindelsnegl Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Tilgroning med
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mere