1.3 Indsatsprogram og prioriteringer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1.3 Indsatsprogram og prioriteringer"

Transkript

1 1.3 Indsatsprogram og prioriteringer Med udgangspunkt i de i vandplanen fastlagte miljømål (jf. afsnit 1.2) og opgørelse af indsatsbehovet for de enkelte vandområder er kravene til reduktion af påvirkningerne af de forskellige vandområder i første vandplanperiode fastlagt for henholdsvis vandløb, søer, marine områder samt grundvand (se nedenstående tabel 1.3.1a-d). Indsatsbehovet er opgjort som differencen mellem den maksimalt tilladte påvirkning ved og den forventede påvirkning i (baseline ). Den forventede baseline påvirkning i, beregnes som den nuværende påvirkning (2009/2010) korrigeret for effekterne af planlagte og gennemførte tiltag til reduktion af påvirkningen. Ikke alle steder er det, af naturbetingede eller økonomiske/tekniske årsager, muligt at gennemføre en indsats, der i denne første vandplanperiode dækker det fulde indsatsbehov. Den indsats, der gennemføres, betegnes som indsatskravet for planperioden. Hvor det ikke er muligt at opfylde det fulde indsatsbehov, forlænges tidsfristen for opnåelse af miljømålet til efter, jf. undtagelsesbestemmelserne i miljømålslovens 19. I afsnit er de konkret anvendte undtagelser beskrevet. Der er i tabel opstillet et omkostningseffektivt indsatsprogram for1. vandplanperiode som på givne forudsætninger angiver den mest omkostningseffektive kombination af virkemidler. I afsnit 2.5 er der yderligere redegjort for programmets virkemidler, foranstaltninger og økonomi. Indsatsprogrammet er baseret på, at den eksisterende miljølovgivning og tidligere aftaler om handlingsplaner for vandmiljøet i vidt omfang indeholder grundlæggende bestemmelser og foranstaltninger, der har til formål at beskytte og forbedre miljøtilstanden i vandmiljøet. Der er redegjort for disse i bilag 3 Redegørelse om indsatsprogrammets grundlæggende foranstaltninger. (Dokumentet er udarbejdet i henhold til reglerne i 4, stk. 1, nr. 7, i bekendtgørelse om ændring af bilag 2 til miljømålsloven om indholdet af vandplanen og om indholdet af indsatsprogrammet mv.). Indsatsprogrammet i nærværende vandplan fokuserer alene på de supplerende foranstaltninger, der skal gennemføres for at opfylde miljømålene i de konkrete overfladevandområder og grundvandsforekomster. Med det opstillede indsatsprogram for Hovedvandopland Vadehavet opfylder Danmark forpligtigelserne i EU s vandrammedirektiv for hovedvandoplandet. Forud for 2. planperiode (-2021) vurderes om der er behov for yderligere indsatser for at leve op til miljømålslovens mål om god tilstand i alle danske vandløb, søer og kystvande samt grundvandsforekomster. 33

2 Kravene til indsats i 1. vandplanperiode er specifikt opgjort for oplande til 5 kystvandsområder, 40 søer, 2252 km specifikt målsatte vandløb samt 35 grundvandsforekomster. Oplandene og vandområderne fremgår af WebGIS Indsatsprogram for hovedvandoplandet Vadehavet I tabel fremgår den overordnede indsats for 1. vandplanperiode for Hovedvandopland Vadehavet. En grafisk præsentation fremgår af WebGIS. Målet for den samlede kvælstofreduktion i vandplanlægningen blev af den daværende regering i forbindelse med Grøn Vækst besluttet til ca tons. Heraf blev en indsats på ca tons fastlagt i udkast til vandplaner for perioden 2009-, mens ca tons blev udskudt til senere udmøntning efter udredning i et kvælstofudvalg. Med aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 blev det besluttet at halvere det lovpligtige randzoneareal og ændre efterafgrødekravet, svarende til en samlet mindre kvælstofreduktion på ca tons, så vandplanerne herefter fastlægger den konkrete indsats i forhold til ca tons kvælstof. Vurdering af virkemidler til at gennemføre kvælstofreduktionen har indgået som et element i Naturog Landbrugskommissionens arbejde. Det er endvidere besluttet, at det samlede indsatsbehov genberegnes til vandområdeplaner for perioden Det bemærkes, at regeringen med finansloven for 2012 har truffet beslutning om at supplere kvælstofreduktionsindsatsen i første planperiode med yderligere 181 tons gennem udlæg af supplerende storskala statslige vådområder. Da den præcise fordeling af indsatsen først vil blive fastlagt i forbindelse med detailplanlægningen af indsatsen, er indsatsen ikke indarbejdet i nedenstående oversigt over indsatser i første planperiode. De supplerende statslige vådområder vil ikke påvirke den igangværende kommunale vådområdeindsats. Indsatsen for forbedring af de fysiske forhold i vandløb er i vandplanerne fastlagt på et niveau, der er realistisk at iværksættei første afkortede planperiode. Indsatsen er desuden fokuseret på de vandløb, der repræsenterer de største naturværdier. I forbindelse med de kommende planperioder vil der blive tilvejebragt et fagligt grundlag for at prioritere, hvor en yderligere indsats bør foretages. Regeringen vil på den baggrund i næste planperiode træffe beslutning om en yderligere vandløbsindsats. I tabel a-d fremgår indsatsprogrammet for henholdsvis vandløb, søer, kystvande samt grundvandsforekomster i Hovedvandopland Vadehavet. 34

3 De årlige omkostninger ved implementering af miljømålsloven i hovedvandopland Vadehavet beløber sig med de angivne virkemidler, for 1. planperiode til i alt ca. 27 millioner kroner pr. år. Omkostningerne bæres af det offentlige, forsyningsselskaber, borgerne eller de berørte erhverv. Indsatsprogrammet er det mest omkostningseffektive ud fra de givne forudsætninger og mulige brug af virkemidler. I henhold til lov om randzoner (lov nr. 726 af 25. juni 2014) udlægges der randzoner på op til 10 meter fra bredden af åbne vandløb og søer med et overfladeareal på mere end 100 m2, 1) der er klassificeret som offentlige efter 9 i lov om vandløb, 2) der er beskyttet efter 3 i lov om naturbeskyttelse, 3) der er omfattet af kravet om 2-meterbræmmer i 69, stk. 1, i lov om vandløb, eller 4) for hvilke der er fastsat miljømål i a) de statslige vandplaner vedtaget i medfør af miljømålsloven eller b) bekendtgørelser om miljømål udstedt i medfør af lov om vandplanlægning. I randzonen må der ikke foretages gødskning, sprøjtning, dyrkning eller anden jordbearbejdning. Loven er sat i kraft ved en lovbekendtgørelse nr 894 af 15/07/2014 fra fødevareministeren. Krav til kommunernes gennemførelse af indsats overfor den spredte bebyggelse framgår af bilag 2. Den supplerende indsats overfor regnbetingede udløb er fastlagt under hensyntagen til kommunernes generelle ønske om fristforlængelse for at sikre at indsatsen er praktisk realiserbar. Det er på baggrund heraf fastlagt, at den supplerende indsats for de regnbetingede udløb som udgangspunkt gennemføres fra 2014 med en jævn investeringstakt over 5 år, således at ca. 2/5 af det samlede indsatsbehov gennemføres i 1. planperiode. Dette er der taget højde for i tabel samt i tabellerne a-c. For renseanlæg forudsættes det, at hovedparten af indsatserne overfor de små renseanlæg gennemføres i 1. planperiode. Af retningslinje 15, jf. kapitel 1.4 fremgår kriterier for kommunalbestyrelsens prioritering af gennemførelse af spildevandsindsatsen. 35

4 Indsatsprogram - supplerende foranstaltninger Påvirkninger som skal reduceres og tilhørende virkemidler Anvendelse af virkemidler Effekter Reduceret påvirkning af Overfladevande 1) Kvælstof (tons/år) Fosfor (tons/år) Fysisk påvirkning Iltforbrugende stoffer Miljøfarlige forurenende stoffer, herunder pesticider Samlede årlige omkostninger 11 Budgetøkonomi kr./ år 1. Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider landbrug mv. 2) Randzoner - 10 m langs vandløb og søer* Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker Forbud mod pløjning af fodergræsmarker. Ingen jordbearbejdning i efteråret. 603 (heraf 79 fra Vidå) 9 1,4 (heraf 0,3 fra Vidå) Ændring af normsystemet Oversvømmelse af ådale mhp. P-fjernelse 3) * 9,3 ha 0, Etablering af vådområder til N-fjernelse 3) * 0 ha Vandindvinding påvirkning af overfladevande Flytning af kildepladser 4) 0 m 3 0 Kompenserende udpumpning 4) 0 m Fysisk påvirkning af vandløb, søer og marine områder 6) Fjernelse af faunaspærringer 5) * 128 stk Vandløbsrestaurering 5) * 3 km + 4 Genåbning af rørlagte vandløb 5) * 9 km Sørestaurering 0 lokaliteter 0 4. Påvirkninger fra punktkilder 6) Renseanlæg forbedret rensning 5 anlæg 3,8 0, Spredt bebyggelse forbedret spildevands rensning ca.124 ejd. 0,56 0, Regnbetingede udløb bassiner med udløb fra fælles kloak 8) 8 udløb 0,6 0, Industri forbedret rensning/afskæring til renseanlæg 0 anlæg 5. Akvakultur Ferskvandsdambrug 9) 6 stk 0 0,2 + + Indsatsprogram omkostninger i alt / år (heraf fra Vidå) 10 Tabel Indsatsprogram supplerende foranstaltninger for hovedvandopland Vadehavet. For de *mærkede midler er afsat midler til kompensation/erstatning Note 1) Effekten er angivet i forhold til udledningen til overfladevande samlet set, ukorrigeret i forhold til retention/tilbageholdelse i søer m.v. I tabel 1.3.2c er angivet kvælstofeffekten i forhold til kystvande incl. retention/tilbageholdelse i søer m.v. Note 2) Målet for den samlede kvælstofreduktion i vandplanlægningen blev af den daværende regering i forbindelse med Grøn Vækst besluttet til ca tons. Heraf blev en indsats på ca tons fastlagt i udkast til vandplaner for perioden 2009-, mens ca tons blev udskudt til senere udmøntning efter udredning i et kvælstofudvalg. Med aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 blev det besluttet at halvere det lovpligtige randzoneareal og ændre efterafgrødekravet, svarende til en samlet mindre kvælstofreduktion på ca tons, så vandplanerne herefter fastlægger den konkrete indsats i forhold til ca tons kvælstof. Vurdering af virkemidler til at gennemføre kvælstofreduktionen 36

5 har indgået som et element i Natur- og Landbrugskommissionens arbejde. Det er endvidere besluttet, at det samlede indsatsbehov genberegnes til vandområdeplaner for perioden Note 3) Projekterne udvælges af vandoplandsstyregrupperne ud fra deres omkostnings- og arealeffektivitet, dvs. prisen pr. kg kvælstof hhv. kg fosfor, samt kg N pr. hektar. Ådale målrettes reduktion af fosforbelastningen i oplande til søer med indsatsbehov, jf. tabel Vådområdearealet er beregnet ud fra en gennemsnitseffekt for kvælstofreduktionen på 113 kg N/ ha. Der er imidlertid en betydelig variation i effekten, og for de konkrete projekter i de forskellige oplande lægges den aktuelle kvælstofreduktion til grund for det udlagte areal. Note 4) I høringsperioden har en arbejdsgruppe set nærmere på spørgsmålet om vandindvinding i hovedstadsområdet, og en arbejdsgruppe har set nærmere på balancen mellem vandforekomster og vandindvinding til markvanding. Det er på baggrund heraf besluttet, at indsatser over for kvantitativ påvirkning af overfladevand som følge af vandindvinding udskydes begrundet i manglende viden, bortset fra den i tabel angivne indsats, der gennemføres i 1. planperiode. Note 5) På finansloven er der afsat en årlig pulje til vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte strækninger og fjernelse af spærringer. Dette beløb skal dække omkostninger til anlæg/projektering og erstatninger til lodsejerne. Herudover søges der midler fra Fiskerifonden. Indsatsen vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte strækninger og fjernelse af spærringer, vil blive tilpasset og holdes indenfor den afsatte økonomiske ramme. Erstatningsudmålingen vil blive gennemført efter gældende lov og praksis, som anvendes i dag i forbindelse med vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte strækninger og fjernelse af spærringer. Hvis kommunen ikke kan opnå tilsagn om tilskud fra staten til gennemførelse af indsatsen, fordi den vurderes ikke at have den forventede forbedrende effekt for vandløbet, eller fordi de økonomiske omkostninger forbundet med indsatsen vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til dens effekt, er kommunen ikke forpligtet til at gennemføre indsatsen. Hvis kommunen i øvrigt i forbindelse med forberedelse af vandløbsindsatsen forud for ansøgning om tilskud vurderer, at en indsats ikke vil have den forventede forbedrende effekt for vandløbet eller ikke vil være omkostningseffektiv at gennemføre, kan Naturstyrelsen efter en konkret vurdering beslutte, at kommunen ikke er forpligtet til at gennemføre indsatsen. Note 6) På baggrund af den knap 2-årige forsinkelse af vandplanplanarbejdet, der har været konsekvensen af, at Natur- og Miljøklagenævnet i december 2012 kendte de statslige vandplaner for ugyldige og med udgangspunkt i, at en række kommuner under den offentlige høring i 2013 har oplyst, at de vil have vanskeligt ved at nå at gennemføre spildevandsindsatserne inden udgangen af, fastlægges fristen for gennemførelse af spildevandsindsatsen således, at kommunerne skal have gennemført indsatserne senest 2 år efter vedtagelsen af vandplanerne for første planperiode. Kommunerne vil hermed have to år fra vedtagelsen af vandplanerne til at meddele påbud til ejendomme i spredt bebyggelse og gennemføre indsatserne overfor regnbetingede udløb og renseanlæg. Forlængelsen af fristen for gennemførelse af spildevandsindsatsen vil kunne have konsekvenser for n i vandløb i første planperiode. Kommunerne fastsætter tidsfristerne for den konkrete fysiske etablering af den forbedrede rensning af spildevandet fra ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse i overensstemmelse med gældende regler herom. Note 7) Datagrundlaget er fra I de tilfælde hvor punktkildeindsatsen måtte være i gang sat eller gennemført efter 2010 vil indsatsen fortsat fremgå. Indsatsen omfatter alene den supplerende indsats overfor ejendomme i spredt bebyggelse. En række kommuner skal herudover gennemføre de indsatser, der stadig udestår af den såkaldte baselineindsats. Baselineindsatsen følger af loven om spildevandsrensning i det åbne land fra 1997 (Lov nr. 325 af 14. maj 1997). De samlede indsatser overfor ejendomme i spredt bebyggelse fremgår af vandplanens bilag 2. I enkelte kommuner strækker den angivne gennemførelse af indsats ud over 1. planperiode, jf. bilag 2. 37

6 Note 8) Skøn over antal af udløb, hvor der er krav til indsats. Indsatsen skal reducere udledningen af iltforbrugende stoffer til vandløb og i nogle tilfælde opstrøms søer reducere udledningen af fosfor. Indsatsen består i etablering af first-flush bassin, som udgangspunkt på 5 mm. Skønnet er forbundet med store usikkerheder og kan i nogle tilfælde være overestimeret. Imidlertid er det et krav at vandplanen indeholder et overslag over omkostningerne ved de forskellige tiltag. Bassiner for spildevandsoverløb vil desuden medvirke til mindre udledninger af bakterier mm, og derved forbedre badevandsvandskvaliteten omkring udløb. Desuden vil bassiner medvirke til mindre hydraulisk belastning ved udløbene, særligt hvor der er udledning til vandløb. Note 9) Det er ikke muligt generelt at prissætte vandplanens indsatser over for akvakultur (dvs. miljøgodkendelse), idet det afhænger af den konkrete situation. I det omfang forudsætter en revurdering af en eksisterende miljøgodkendelse, som rækker udover, vil ske i 2. planperiode. I det omfang vandplanen forudsætter fjernelse af en fysisk spærring i forbindelse med dambrug, vil den indgå på lige fod med andre spærringer, der er omtalt under note 6. Note 10) Bidraget fra Vidåen fra Hovedopland 4.1 Vidå-Kruså til Lister Dyb, er medtaget da havområdet er en del af kystvandsområde Vadehavet, der behandles samlet i vandplanen for Hovedvandopland 1.10 Vadehavet. Af tabel 1.3.2a-d fremgår indsatsprogrammet for vandløb, søer, kystvande samt grundvandsforekomster i Hovedvandopland Vadehavet. Her fremgår indsatsen for de specifikke vandområder, herunder både den fremskrevne baseline indsats samt den supplerende indsats. Den supplerende indsats for 1. planperiode er beskrevet ved et samlet indsatskrav for 1. planperiode. I tilfælde hvor ikke opnås i 1. planperiode, er der i tabel beskrevet hvilken undtagelse, jf. miljømålslovens 16 og 19, der begrunder udskydelse af eventuel indsats til efterfølgende planperiode. Type af påvirkning Fysisk påvirkning fra: Regulering, rørlægning og dræning Opstemning af vandløb Vandindvinding Ukendt påvirkning Indsats for reduktion af påvirkning af vandløb Baseline, forudsat indsats Fjernelse af faunaspærring 0 lokaliteter Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Indsatsbehov i forhold til fuld Genåbning af rørlagte strækninger midt i vandløbssystemerne - 15 km vandløb Restaurering af åbne vandløb km vandløb Fjernelse af faunaspærringer lokaliteter Anvendelse af virkemidler til forbedring af minimusvandføring: 11 km (note 2) Mangler viden til fastlæggelse af behov - 32 km vandløb Krav til indsats i 1. planperiode (note 5) Genåbning af rørlagte strækninger midt i vandløbssystemerne - 9 km vandløb Restaurering af åbne vandløb - 3 km vandløb Fjernelse af faunaspærringer lokaliteter Anvendelse af virkemidler til forbedring af minimusvandføring: 0 km vandløb Se tabel 1.3.2d Undersøgelser til fastlæggelse af indsatsbehov - 32 km Øvrige forurenende stoffer fra: Renseanlæg Forbedret spil- Forbedret spildevands- Forbedret spildevandsrensning: 38

7 Spredt bebyggelse (note 1 + 5) Regnbetingede udløb (note 3 + 5) Ferskvandsdambrug 0 Okker påvirkning devandsrensning: - 18 anlæg Forbedret spildevandsrensning - ca ejendomme rensning: - 7 anlæg Forbedret spildevandsrensning - ca. 123 ejendomme 0 Forsinkelsesbassin jf. virkemiddelkat udløb (note 4) Forureningsbegrænsende tiltag - 6 dambrug Fysiske forbedringer mhp. okkerbekæmpelse km - 5 anlæg Forbedret spildevandsrensning - ca. 123 ejendomme Forsinkelsesbassin jf. virkemiddelkat udløb (note 4) Forureningsbegrænsende tiltag - 6 dambrug Fysiske forbedringer mhp. okkerbekæmpelse km Tabel 1.3.2a. Krav til indsats for reduktion af påvirkning af vandløb. I enkelte kommuner jf bilag 2. vil baselineindsatsen overfor for den spredte bebyggelse strække sig ud over 1. planperiode. Tilsvarende kan den supplerende indsats overfor regnbetingede udløb og renseanlæg strække sig over flere planperioder, og det anførte indsatskrav i første planperiode udgør en delmængde af den samlede indsats, jf. teksten før tabel Note 1) I enkelte kommuner strækker den angivne gennemførelse af indsats over for spredt bebyggelse sig ud over 1. planperiode, jf. bilag 2. Note 2) Hvor indvindingspåvirkningen af medianminimum-vandføringen ifølge de udførte beregninger er større end de opstillede kravværdier, er der i tabellen angivet behovet for indsatser for vandindvinding af hensyn til vandløbene. Note 3) Indsatsen skal reducere udledningen af iltforbrugende stoffer til vandløb og består af etablering af first-flush bassiner på overløbsbygværker. Skønnet er forbundet med store usikkerheder og kan i nogle tilfælde være overestimeret. Imidlertid er det et krav, at vandplanen indeholder et overslag over omkostningerne ved de forskellige tiltag. Bassiner vil desuden medvirke til mindre udledninger af bakterier mm og derved forbedre badevandskvaliteten omkring udløb. Desuden vil bassiner medvirke til mindre hydraulisk belastning ved udløbene, særligt hvor der er udledning til vandløb. Note 4) Skøn over antallet af udløb hvor der er behov for indsats. De opgjorte indsatser for de regnbetingede udløb er forbundet med stor usikkerhed. Der må i forbindelse med den kommunale handleplan og revision af kommunernes spildevandsplaner tages stilling til, hvordan regulering af regnbetingede udledninger konkret udmøntes inden for rammen af de statslige indsatsprogrammer. Note 5) I de tilfælde hvor punktkildeindsatsen måtte være igangsat eller gennemført efter 2010 vil indsatsen fortsat fremgå. Indsats for reduktion af påvirkning af søer Vandområde og type af påvirkning som skal reduceres Baseline Forudsat indsats Indsatsbehov ift. fuld Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Krav til indsats i første planperiode 6) Målopfyldelse 39

8 Indsats for reduktion af påvirkning af søer Vandområde og type af påvirkning som skal reduceres Baseline Forudsat indsats Indsatsbehov ift. fuld Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Krav til indsats i første planperiode 6) Målopfyldelse Barn Sø o Spredt bebyggelse 0 kg P/år Ingen indsats Ingen indsats Brøns Mølledam o Renseanlæg Ingen indsats Ingen indsats o Spredt bebyggelse 10 kg P/år Ingen indsats Ingen indsats Bønstrup Sø Delvis 1) o Spredt bebyggelse 8 kg P/år Ingen indsats Ingen indsats o Regnbetingede udløb Ingen indsats Ingen indsats Esberg Sø Ingen indsats Ingen indsats Fidde Sø o Renseanlæg Ingen indsats Ingen indsats o Spredt bebyggelse 154 kg P/år Ingen indsats Ingen indsats o Regnbetingede udløb Ingen indsats Ingen indsats Fåresø o Spredt bebyggelse 0 kg P/år 31 kg P/år 2) 1 kg P/år o Landbrug 0.2 kg P/år 2) Gram Slotsø? 4) o Renseanlæg Ingen indsats Ingen indsats o Spredt bebyggelse 381 kg P/år 2) Ingen indsats Ingen indsats o Regnbetingede udløb 58 kg P/år Ingen indsats Ingen indsats Grindsted Engsø o Dambrug Ingen indsats Ingen indsats o Renseanlæg Ingen indsats Ingen indsats o Spredt bebyggelse 10 kg P/år Ingen indsats Ingen indsats o Regnbetingede udløb Ingen indsats Ingen indsats o Industri Ingen indsats Ingen indsats o Miljøfarlige forurenende stoffer Indsats jfr. Kap Grovsø Grærup Langsø Gåsehullerne? 4) o Spredt bebyggelse Ingen indsats Ingen indsats Hellesø Vest Ingen indsats Ingen indsats Hellesø Øst Ingen indsats Ingen indsats Holm Sø 40

9 Indsats for reduktion af påvirkning af søer Vandområde og type af påvirkning som skal reduceres Baseline Forudsat indsats Indsatsbehov ift. fuld Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Krav til indsats i første planperiode 6) Målopfyldelse 2 kg P/år 3) Ingen indsats Ingen indsats o Miljøfarlige forurenende stoffer Indsats jfr. Kap Jels Midtsø o Regnbetingede udløb o Spredt bebyggelse 85 kg P/år 2) 176 kg P/år 2) Ingen indsats o Landbrug 119 kg P/år 2) Jels Nedersø o Regnbetingede udløb 8 kg P/år 1 kg P/år 3) o Spredt bebyggelse 71 kg P/år 2) 134 kg P/år 2) Ingen indsats o Landbrug 92 kg P/år 2) Jels Oversø o Regnbetingede udløb 2 kg P/år 3) o Spredt bebyggelse 78 kg P/år 43 kg P/år Ingen indsats o Landbrug 4 kg P/år Karlsgårde Sø o Dambrug Ingen indsats Ingen indsats o Renseanlæg 135 kg P/år Ingen indsats Ingen indsats o Spredt bebyggelse 45 kg P/år Ingen indsats Ingen indsats o Regnbetingede udløb Ingen indsats Ingen indsats o Miljøfarlige forurenende stoffer Indsats jfr. Kap Klæggrav i Overenge 7A Klæggrav i Storenge 6A Ingen indsats Ingen indsats Klæggrav i Storenge 6B Kvie Sø o Spredt bebyggelse 0 kg P/år Ingen indsats Ingen indsats o Miljøfarlige forurenende stoffer Indsats jfr. Kap Lakolk Sø o Spredt bebyggelse 1 kg p/år Ingen indsats Ingen indsats Marbæk Sø Vest Delvis 1) o Spredt bebyggelse 0 kg P/år Ingen indsats Ingen indsats Munkesø o Spredt bebyggelse 25 kg P/år Ingen indsats 156 kg P/år o Landbrug 76 kg P/år 41

10 Indsats for reduktion af påvirkning af søer Vandområde og type af påvirkning som skal reduceres Baseline Forudsat indsats Indsatsbehov ift. fuld Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Krav til indsats i første planperiode 6) Målopfyldelse Nørre Tvismark Sø o Spredt bebyggelse Ingen indsats Ingen indsats Nørrekær/Tanesø o Spredt bebyggelse 0 kg P/år Ingen indsats 11 kg P/år o Landbrug Ingen indsats Nørresø Ingen indsats Ingen indsats o Miljøfarlige forurenende stoffer Indsats jfr. Kap Rygbjerg Sø 5) o Spredt bebyggelse 0 kg P/år Ukendt 5) Ingen indsats o Landbrug Ingen indsats Selager Sø Sjapmose o Spredt bebyggelse Ingen indsats Ingen indsats Sneum Digesø 5) o Landbrug Ukendt 5) Ingen indsats Sortesø Ingen indsats Ingen indsats Sø i Nustrup tage Ingen indsats Ingen indsats Sø i Stensbæk tage o Spredt bebyggelse Ingen indsats Ingen indsats Sø ved Klåbygård (16A) Ingen indsats Ingen indsats Søgård Sø Delvis 1) o Spredt bebyggelse 48 kg P/år Ingen indsats Ingen indsats o Regnbetingede udløb Ingen indsats Ingen indsats o Miljøfarlige forurenende stoffer Indsats jfr. Kap Søvigsund Sø o Spredt bebyggelse 200 kg P/år Ingen indsats Ingen indsats o Regnbetingede udløb Ingen indsats Ingen indsats Vedsted Sø 5) o Spredt bebyggelse 0 kg P/år Ukendt 5) Ingen indsats o Landbrug Ingen indsats 42

11 Indsats for reduktion af påvirkning af søer Vandområde og type af påvirkning som skal reduceres Baseline Forudsat indsats Indsatsbehov ift. fuld Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Krav til indsats i første planperiode 6) Målopfyldelse o Miljøfarlige forurenende stoffer Indsats jfr. Kap Ål Præstesø o Spredt bebyggelse 0 kg P/år o Regnbetingede udløb 1 kg P/år 2) Ingen indsats o Landbrug Ingen indsats 104 søer i Natura områder Ingen indsats Ingen indsats? 4) Tabel 1.3.2b. Krav til indsats for reduktion af påvirkning af søer. I enkelte kommuner kan den angivne gennemførelse af indsats over for spredt bebyggelse strække sig ud over 1. planperiode, jf. bilag 2. Tilsvarende kan den supplerende indsats overfor regnbetingede udløb og renseanlæg strække sig over flere planperioder, og det anførte indsatskrav i første planperiode udgør en delmængde af den samlede indsats, jf. teksten før tabel Derfor vil der kunne forekomme søer, hvor dette får betydning for n i planperioden. Note 1) Der gennemføres/er gennemført indsats overfor den eksterne belastning, men på grund af intern belastning i søen er det uvist hvor stor en grad af der opnås inden udgangen af. Note 2) I indsatsbehov og -krav indgår effekten af indsatsen i opstrøms liggende søer. Note 3) Synergi fra indsatskrav overfor vandløb. Note 4) Målopfyldelse kan ikke vurderes, da nuværende tilstand er ukendt. Note 5) Belastningsberegning er usikker. Der er derfor ikke opgjort noget indsatsbehov. Note 6) I de tilfælde hvor punktkildeindsatsen måtte være igangsat eller gennemført efter 2010 vil indsatsen fortsat fremgå. 43

12 Indsats for reduktion af påvirkning af kystvande Vandområde og type af påvirkning som skal reduceres Sum af Grådyb, Knude Dyb, Juvre Dyb, Lister Dyb og Vesterhavet 1 sømil Næringsstofbelastning Baseline Forudsat kvælstofindsats N: tons N/år N: 158 tons/år (heraf 19,7 tons/år fra Vidå) (note 2) Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Krav til indsats i første planperiode (note 1) N:614 tons/år (note 3) (heraf 76 tons/år fra Vidå) (note 2) Miljøfarlige forurenende stoffer Indsats j.fr. kapitel Vesterhavet 12 sømil Miljøfarlige forurenende stoffer Vadehavet og Vesterhavet Andre påvirkninger Indsats j.fr. kapitel Der fastsættes årligt en minimumsdybdegrænse for skaldyrsfiskeri med bundslæbende redskaber, der sikrer, at der kan ske en øget udbredelse af ålegræssets dybdegrænse. Minimumsdybdegrænsen øges i takt med ålegræssets udbredelse med henblik på at sikre, at fiskeriet ikke hindrer opfyldelsen af den målsatte dybdegrænse. Mulighederne for at sikre opfyldelsen af god økologisk tilstand vil i et samarbejde mellem Miljøministeriet og Fødevareministeriet blive undersøgt gennem: fortsat fiskeri med mere miljøskånsomme fiskerimetoder fiskeri af skaldyr i begrænsede, præcist definerede vandområder ud fra en konkret vurdering opbygning af en muslingeproduktion ved opdræt på liner i vandområder med gode strømforhold. På baggrund af undersøgelserne tages stilling til mulighederne for et fortsat skaldyrsfiskeri Tabel 1.3.2c. Krav til indsats for reduktion af påvirkning af kystvande Note 1 Indsatsen er svarende til ca tons kvælstof på landsplan fordelt til de enkelte vandområder med udgangspunkt i det opgjorte kvælstofindsatsbehov og tilhørende usikkerhedsvurderinger. Dertil kommer synergieffekter af indsatserne, der skønnes at være på ca tons, hvilket medfører, at den samlede kvælstofeffekt i vandplaner for første planperiode er ca tons. Note 2 Bidraget fra Vidåen fra Hovedopland 4.1 Vidå-Kruså til Lister Dyb, er medtaget da havområdet er en del af kystvandsområde Vadehavet, der behandles samlet i vandplanen for Hovedvandopland 1.10 Vadehavet. Note 3 Omfatter alene generel indsats j.fr. virkemiddelbeskrivelsen kapitel

13 Type af påvirkning som skal reduceres Kvantitativ påvirkning af grundvandsforekomsters vandbalance som følge af vindindvinding Grundvandsforekomsters kvantitative påvirkning af vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper som følge af vandindvinding Kvantitativ påvirkning fra saltvandsindtrængning Generel kemisk påvirkning af grundvandsforekomster Kemisk påvirkning af beskyttede drikkevandsforekomster Kemiske påvirkning af vandløb, søer, kystvand og terrestriske naturtyper Indsats for reduktion af påvirkning af grundvandsforekomster Grundvandsforekomst Ingen Id. Nr. Alle terrænnære og regionale grundvandsforekomster i hovedvandoplandet Ingen DK DK DK DK DK DK DK DK DK DK DK DK DK Alle drikkevandsforekomster i hovedvandoplandet Alle grundvandsforekomster i hovedvandoplandet Baseline Forudsat indsats Der er ikke igangsat tiltag som ændrer baseline fra nuværende tilstand Der er ikke igangsat tiltag, som ændrer baseline fra nuværende tilstand Der er ikke igangsat tiltag som ændrer baselinge fra nuværende tilstand Der er ikke generelt igangsat tiltag som ændrer baseline fra nuværende tilstand, men en række steder findes vedtagne amtslige og kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, hvor der er igangsat lokale tiltag Vedtagne amtslige og kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, hvor der er igangsat lokale tiltag Der er ikke igangsat tiltag, som ændrer baseline fra nuværende tilstand Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Indsatsbehov ift. fuld Krav til indsats i første planperiode Intet. Ingen Der er ikke opgjort indsatsbehov over for grundvandsforekomsters kvantitative påvirkning af vandløb. Der mangler viden om grundvandsforekomsters kvantitative påvirkning af søer, kystvande og terrestriske naturtyper. Tilvejebringe viden om grundvandets kvantitative påvirkning af vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper Intet Ingen Ingen indsats Der kan være lokale behov ved indvinding i sårbare områder Ukendt Ingen indsats. Varetages af generel lovgivning samt i lokale områder af kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Ingen indsats. Varetages af generel lovgivning samt i lokale områder af kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse 1 Tilvejebringe viden om grundvandets kemiske påvirkning af vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper Tabel 1.3.2d. Krav til indsats for reduktion af påvirkning af grundvandsforekomster. Ukendt 2 2 Ukendt Målopfyldelse Note 1: Se afsnit om beskyttede drikkevandsforekomster. Note 2: Der er en forsinket effekt af foranstaltninger i vedtagne indsatsplaner pga. langsom grundvandsdannelse, jf og de sidste kommunale indsatsplaner færdiggøres først i

14 1.3.2 Anvendte undtagelser Indsatsprogrammet jf. tabel forventes i første planperiode (inden udgangen af ) at medføre fuld i vandmiljøet i hovedvandoplandet med følgende undtagelser, jf miljømålslovens 16 og 19: Undtagelser i relation til vandløb Anvendte undtagelser for vandløb ses af tabel Fuldstændig indfrielse af miljømålet i alle målsatte vandløb i vandplanerne inden 22. december er vurderet at ville være forbundet med meget betydelige omkostninger. Det vurderes, at nyttevirkningen ved i alle tilfælde at opnå miljømålet indenfor fristen i første planperiode ikke står mål med de dermed forbundne omkostninger. Der er derfor foretaget en prioritering af hvilke vandløb, indsatsen skal fokuseres på i første planperiode og hvilke vandløb, hvor gennemførelsen af indsatsen vil ligge ud over den afsatte ramme, og som derfor først vil blive prioriteret i en kommende planperiode. Prioriteringen er generelt foretaget ud fra en overordnet vurdering af naturværdierne i vandløbene. Der er desuden anvendt fristudskydelse, hvor der er størst usikkerhed om en indsats nødvendighed, effekt eller eventuelle konsekvenser. For visse kommuner beskrevet i bilag 2 indebærer prioriteringen desuden, at dele af indsatsen for forbedret spildevandsrensning i spredt bebyggelse vil række ud over planperioden, ligesom der for den øvrige spildevandsindsats også er tale om, at indsatsen rækker ud over planperioden. Derfor vil der kunne forekomme vandløbsstrækninger, hvor dette får betydning for n i planperioden. 46

15 Vandløb (km) Problemstilling Undtagelse Begrundelse for anvendelse af undtagelse 35 km Vandløb hvor der mangler viden om indsatsbehov. 42 km I vandløb, hvor hovedårsagen til manglende skyldes udledning af spildevand fra spredt bebyggelse, afventes effekten af en forbedret spildevandsrensning før det vurderes, hvorvidt der også er brug for at forbedre de fysiske forhold for at kunne opfylde miljømålene. 45 km I vandløb, hvor hovedårsagen til manglende skyldes udledning af spildevand fra spredt bebyggelse, afventes effekten af en forbedret spildevandsrensning før det vurderes, hvorvidt der også er brug for at foretage en vandløbsrestaurering for at kunne opfylde miljømålene 16 km For visse kunstige og stærkt modificerede vandløb, der har en tilstand, der nødvendiggør en indsats overfor de fysiske forhold, forlænges fristen for at opfylde miljømålet begrundet i manglende viden om den nødvendige indsats for at opnå. Eventuel indsats for at sikre kontinuiteten i denne type vandløb forudsættes som udgangspunkt dog fortsat gennemført i 1. planperiode. 474 km Tidsfristforlængelse pga. uforholdsmæssige store omkostninger. Udskydelse af tidsfrist for Udskydelse af tidsfrist for Udskydelse af tidsfrist for Udskydelse af tidsfrist for Udskydelse af tidsfrist for Tekniske årsager Der foreligger ingen eller utilstrækkelige oplysninger om årsagen til problemet, og der kan følgelig ikke peges på en løsningsmodel. Tekniske årsager Der foreligger ingen eller utilstrækkelige oplysninger om årsagen til problemet, og der kan følgelig ikke peges på en løsningsmodel. Tekniske årsager Der foreligger ingen eller utilstrækkelige oplysninger om årsagen til problemet, og der kan følgelig ikke peges på en løsningsmodel. Tekniske årsager Der foreligger ingen eller utilstrækkelige oplysninger om årsagen til problemet, og der kan følgelig ikke peges på en løsningsmodel Uforholdsmæssigt store omkostninger Der vil være uforholdsmæssige store omkostninger forbundet med en færdiggø- 47

16 Vandløb (km) Problemstilling Undtagelse Begrundelse for anvendelse af undtagelse relse inden for tidsplanen. 63 spærringer Indsats til forbedring af kontinuiteten udskudt Udskydelse af tidsfrist for Uforholdsmæssigt store omkostninger Der vil være uforholdsmæssige store omkostninger forbundet med en færdiggørelse inden for tidsplanen. Tabel Undtagelser for vandløb i henhold til miljømålslovens 16 og 19. Mht. sikring af kontinuiteten i vandløbene er der foretaget en prioritering af indsatsen. Undtagelsesbestemmelserne anvendes i denne planperiode ved 63 spærringer, hvor hovedårsagen er, at der vil være uforholdsmæssigt store omkostninger forbundet med en indsats i indeværende planperiode. Indsatsen mht. sikring af kontinuiteten er prioriteret således, at de fleste spærringer beliggende i vandløb med størst naturpotentiale fjernes i 1. planperiode, mens fjernelse af de øvrige spærringer udskydes til næste planperiode. Endelig er undtagelsesbestemmelser anvendt ved 4 spærringer, hvor det er vurderet, at den kulturhistoriske værdi af lokaliteterne er stor, og det vil kræve større anlægsarbejder med betydelig indvirkning på de kulturhistoriske værdier, at sikre passage på lokaliteterne ved Ribe Ydermølle, Ribe Midtmølle, Ribe Frisluse, samt ved det nedlagte elværk ved Karlgårde sø, hvor et mindre vandløb (Nørrebæk)har sit udløb i søen. Undtagelser i relation til søer I hovedvandoplandet til Vadehavet er der konkret anvendt undtagelsesbestemmelser for søer, hvor de anvendte virkemidler ikke kan reducere den eksterne belastning, hvor der forekommer en intern belastning, men hvor vidensgrundlaget er for usikkert til at vurdere en evt. restaurering, hvor påvirkninger og/eller tilstand er utilstrækkeligt belyst, hvor der naturbetinget tilføres store mængder næringsstoffer (som følge af en naturlig fuglebestand), hvor effekten af allerede foretagne restaureringsindgreb afventes, hvor der mangler virkemidler over for den eksterne fosforbelastning samt hvor der vil være uforholdsvist store omkostninger forbundet med at opnå i denne planperiode. I alle tilfælde er der tale om en udsættelse af tidsfristen for. Undtagelserne for søer ses af tabel

17 Fuldstændig indfrielse af miljømålet i alle målsatte søer i vandplanerne inden 22. december er vurderet at ville være forbundet med meget betydelige omkostninger. Det vurderes, at nyttevirkningen ved i alle tilfælde at opnå miljømålet indenfor fristen i første planperiode ikke står mål med de dermed forbundne omkostninger. Der er derfor foretaget en prioritering af hvilke søer, indsatsen skal fokuseres på i første planperiode og hvilke søer, hvor gennemførelsen af indsatsen vil ligge ud over den afsatte ramme, og som derfor først vil blive prioriteret i en kommende planperiode. Det drejer sig særligt om søer, hvor der er potentiale for etablering af fosforvådområder i oplandet, men på grund af tekniske mindstemål for sådanne, er det ikke med den nuværende viden muligt at etablere et effektivt vådområde. Reduktionsbehovet i disse søer er så lille (< 50 kg P), at det ikke vil være teknisk/økonomisk hensigtsmæssigt, at anlægge en fosfor-ådal. Tidsfristen for udskydes derfor i disse tilfælde med henblik på at finde en omkostningseffektiv løsning. For visse kommuner beskrevet i bilag 2 vil dele af indsatsen for forbedret spildevandsrensning fra spredt bebyggelse række ud over planperioden, ligesom der for den øvrige spildevandsindsats også er tale om at indsatsen rækker ud over planperioden. Derfor vil der kunne forekomme søer, hvor dette får betydning for n i planperioden. 49

18 Sø Problemstilling Undtagelser Begrundelse for anvendelse af undtagelse Bønstrup Sø, Fåresø, Jels Midtsø, Jels Nedersø, Jels Oversø, Marbæk Sø Vest, Munkesø, Nørrekær/Tanesø, Rygbjerg Sø, Sjapmose, Søgård Sø Intern belastning. Der forekommer intern belastning med fosfor som skyldes, at tidligere tilførte næringsstoffer frigives fra søens bund. I visse tilfælde kan intern belastning afhjælpes ved en sørestaurering, men søen opfylder ikke de kriterier, der i denne vandplanperiode er opstillet for at gennemføre en sådan på en teknisk og økonomisk forsvarlig måde. Udskydelse af tidsfrist for Naturlige årsager De naturlige forhold muliggør ikke en rettidig forbedring af vandforekomstens tilstand. Klæggrav i Overenge 7A, Klæggrav i Storenge 6A, Klæggrav i Storenge 6B, Sneum Digesø Jels Midtsø, Jels Nedersø Klæggrav i Overenge 7A, Klæggrav i Storenge 6A, Klæggrav i Storenge 6B, Knoldsø, Nørre Tvismark Sø, Rygbjerg Sø, Selager Sø, Sjapmose, Sneum Digesø, Sø i Stensbæk tage Fåresø, Jels Midtsø, Jels Nedersø, Jels Oversø, Munkesø, Nørrekær/Tanesø Belastning fra en bestand af naturligt forekommende fugle. Søerne vurderes at være belastede med næringsstoffer fra naturligt forekommende fugle, der forhindrer søerne i at opnå god økologisk tilstand. Omfanget af fuglenes fortsatte påvirkning er usikker, og der er utilstrækkelig faglig viden til at fastsætte et mindre strengt miljømål. Dårlig vandkvalitet som følge af intern belastning i opstrøms beliggende søer. Afventer forbedring af vandkvaliteten i opstrøms beliggende søer. Søer, hvor der mangler viden om indsatsbehov. Søen opfylder ikke miljømålet i baseline, men datagrundlaget er utilstrækkeligt til at vurdere det nødvendige indsatsbehov for at nå. Manglende virkemidler overfor ekstern belastning. De foreliggende omkostningseffektive virkemidler til at nedbringe den eksterne belastning er ikke tilstrækkelig til at opnå i søen. Datagrundlaget er utilstrækkeligt og yderligere tekniske virkemidler skal identificeres med henblik på Udskydelse af tidsfrist for Udskydelse af tidsfrist for Udskydelse af tidsfrist for Udskydelse af tidsfrist for Tekniske årsager Der foreligger ingen eller utilstrækkelige oplysninger om årsagen til problemet, og der kan følgelig ikke peges på en løsningsmodel. Naturlige årsager De naturlige forhold muliggør ikke en rettidig forbedring af vandforekomstens tilstand. Tekniske årsager Der foreligger ingen eller utilstrækkelige oplysninger om årsagen til problemet, og der kan følgelig ikke peges på en løsningsmodel. Tekniske årsager Der foreligger ingen eller utilstrækkelige oplysninger om årsagen til problemet, og der kan følgelig ikke peges på en løsningsmodel. 50

19 Sø Problemstilling Undtagelser Begrundelse for anvendelse af undtagelse at finde løsninger til at reducere fosfortilførslen yderligere. Tidsfristen for udskydes derfor til næste planperiode. Bønstrup Sø, Vedsted Sø Effektvurdering af allerede foretagne indgreb mangler. Der har været udført forskellige tiltag for at forbedre søernes tilstand, men søerne er endnu ikke i balance efter indgrebene. Datagrundlaget for at vurdere omfanget af intern belastning og effekten fra tidligere restaurering er for spinkelt til at vurdere om yderligere restaurering er nødvendig. Udskydelse af tidsfrist for Tabel Undtagelser for søer i henhold til miljømålslovens 16 og 19. Tekniske årsager Der foreligger ingen eller utilstrækkelige oplysninger om årsagen til problemet, og der kan følgelig ikke peges på en løsningsmodel. Undtagelser i relation til kystvande Vandplanerne for for første planperiode fastlægger den konkrete indsats i forhold til ca tons kvælstof. Det er besluttet, at det samlede indsatsbehov genberegnes til vandområdeplaner for perioden Det udskudte indsatsbehov over for kvælstof er således endnu ikke fastlagt. I hovedvandopland Vadehavet gennemføres i første planperiode en kvælstofindsats til kystvandene Vadehavet og Vesterhavet på 696 tons og heraf er de 76 tons fra indsats i Vidå-oplandet, jf. tabel 1.3.2c. Undtagelser i relation til grundvand Anvendte undtagelsesbestemmelser for grundvandsforekomster ses af tabel Kvantitativ tilstand: Undtagelsesbestemmelserne anvendes for grundvandets kvantitative påvirkning af søer, kystvande og terrestriske naturtyper på grund af utilstrækkelig kendskab til den hydrauliske kontakt mellem grundvand og overfladevand samt manglende beregningsmetoder til præcist at kunne redegøre for påvirkningerne. I alle tilfælde er der tale om en udskyldelse af tidsfristen for. Kemisk tilstand: Der iværksættes ingen indsats i denne planperiode i relation til grundvandets eventuelle kemiske påvirkning af vandløb, søer, kyst- 51

20 vande eller terrestriske naturtyper. Der foreligger ikke et tilstrækkeligt vidensgrundlag til at kunne vurdere eller beskrive kontakten mellem grundvand og overfladevand, - ligesom der ikke findes beregningsmetoder, der med tilstrækkelig sikkerhed kan redegøre for en eventuel påvirkning. Med henvisning til miljømålslovens 19 udsættes således tidsfristen for n. I Hovedvandopland Vadehavet er det øvre grundvand ofte mellem 5-50 år gammelt, mens det dybtliggende grundvand typisk er betydeligt ældre. På grund af det lange tidsrum fra grundvandet dannes til det når ned i grundvandsforekomsterne, vil der være en tidsforsinkelse fra en gennemført indsats, til virkningen kan observeres i grundvandet. Resultater af eventuelle tiltag til forbedring af den kemiske tilstand i grundvandet er derfor først målbare efter en årrække. Forekomst Id. Nr. Alle terrænnære og regionale grundvandsforekomster i hovedvandoplandet DK DK DK DK DK DK DK DK DK DK DK DK DK Alle beskyttede forekomster Alle terrænnære og regionale grundvandsforekomster Problemstilling Terrænnære og regionale grundvandsforekomsters kvantitative påvirkning af vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper som følge af vandindvinding Generel kemisk påvirkning af grundvandsforekomster Kemisk påvirkning af beskyttede drikkevandsforekomster Terrænnære og regionale grundvandsforekomsters kemiske påvirkning af vandløb, søer, kystvand og terrestriske naturtyper Undtagelse Begrundelse for anvendelse af undtagelse Udskydelse af Tekniske årsager tidsfrist for Der foreligger ingen eller utilstrækkelige oplysninger om årsagen evt. til problemer, og der kan følgelig ikke peges på en løsningsmodel Udskydelse af tidsfrist for Udskydelse af tidsfrist for Udskydelse af tidsfrist for Naturlige årsager De naturlige forhold muliggør ikke en rettidig forbedring af vandforekomsternes tilstand Naturlige årsager De naturlige forhold muliggør ikke en rettidig forbedring af vandforekomsternes tilstand Tekniske årsager Der foreligger ingen eller utilstrækkelige oplysninger om årsagen til evt. problemer, og der kan følgelig ikke peges på en løsningsmodel Tabel Undtagelser i relation til grundvand i henhold til miljømålslovens

Præsentation af en vandplan

Præsentation af en vandplan Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015

Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 1 Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 Vandplan 2010-2015 Lillebælt/Fyn Hovedvandopland 1.12 Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 Vanddistrikt Jylland og Fyn 2

Læs mere

Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015

Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015 Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015 Kolofon Udarbejdet af: Fredensborg Kommune Plan og Miljø Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 72 56 50 00 E-mail: fredensborg@fredensborg.dk Web: www.fredensborg.dk Rapportens

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kort: Hedensted Kommune. Forsidefoto: Rohden Å s udløb i Vejle Fjord. Jan Nielsen, Vejle Amt.

Indholdsfortegnelse. Kort: Hedensted Kommune. Forsidefoto: Rohden Å s udløb i Vejle Fjord. Jan Nielsen, Vejle Amt. Hedensted Kommune Forslag til Vandhandleplan 2009-2015 2. udgave 2015 1 Indholdsfortegnelse Forord...3 1. Indledning...4 2. Handleplanens mål...6 3. Det samlede indsatsprogram for Hedensted Kommune...7

Læs mere

Holbæk Kommunes Vandhandleplan

Holbæk Kommunes Vandhandleplan Holbæk Kommunes Vandhandleplan 2012 2015 (PDF print af Holbæk Kommunes Vandhandleplan 2012 2015 ) Teknik og Miljø, Holbæk Kommune, oktober 2012 Forord Offentlighedsfase De statslige vandplaner Statens

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Vandhandleplan 2010-2015

Vandhandleplan 2010-2015 Vandhandleplan 2010-2015 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold 2 2. Resumé af den statslige vandplan 4 3. Prioritering og tidsplan for indsatser 5 4. Forord 6 5. Baggrund 9 6. Vandløb 14 7. Søer 20 8.

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

1.3 Indsatsprogram og prioriteringer

1.3 Indsatsprogram og prioriteringer 1.3 Indsatsprogram og prioriteringer Med udgangspunkt i de i vandplanen fastlagte miljømål (jf. afsnit 1.2) og opgørelse af indsatsbehovet for de enkelte vandområder er kravene til reduktion af påvirkningerne

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune.

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune Juni 2012 Kolofon Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Offentliggjort

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune. Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerak samt 1.2 Limfjorden

Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune. Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerak samt 1.2 Limfjorden Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerak samt 1.2 Limfjorden Den 27. marts 2015 1 Indholdsfortegnelse 1 Vandplanernes indhold... 3 2 Forord...

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune

Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune BILAG TIL VANDHANDLEPLAN FOR FREDERIKSBERG KOMMUNE 2014-2016 Dato 2014-11-14 Udarbejdet April-maj 2012 og november 2014 Udarbejdet af Frederiksberg

Læs mere

NATUR OG MILJØ Aarhus Kommune. Forslag til. Vandhandleplan 2013 2015

NATUR OG MILJØ Aarhus Kommune. Forslag til. Vandhandleplan 2013 2015 NATUR OG MILJØ Aarhus Kommune Forslag til Vandhandleplan 2013 2015 Maj 2012 2 2 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold... 3 2. Forord... 4 2.1 Offentlighedsfase og aktiviteter... 6 3. Baggrund... 7 3.1

Læs mere

UDGAVE til behandling i Klima og Miljøudvalg & Byrådet. April 2015 FORSLAG

UDGAVE til behandling i Klima og Miljøudvalg & Byrådet. April 2015 FORSLAG UDGAVE til behandling i Klima og Miljøudvalg & Byrådet April 2015 FORSLAG Roskilde Kommune, VANDHANDLEPLAN planperiode 2009 2015 Indhold Forord... Side 3 1. Statsligt indsatsprogram for Roskilde Kommune...

Læs mere

Vandområdeplaner for anden planperiode

Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang

Læs mere

Bilag 2: Randers Kommunes høringssvar til vandplanerne

Bilag 2: Randers Kommunes høringssvar til vandplanerne Bilag 2: Randers Kommunes høringssvar til vandplanerne 1. Indledende bemærkninger Dette er Randers kommunes generelle og overordnede bemærkninger til vandplanerne. Forvaltningen vil desuden indberette

Læs mere

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Lasse Baaner lb@foi.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Vandrammedirektivets vandområdeplaner Formål: Give overblik over

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner

Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner Januar 2015 Indholdsfortegnelse Planens indhold...3 Resumé af de statslige vandplaner...4

Læs mere

Høringssvar til Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt

Høringssvar til Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Sagsbehandler: Nicolai R. Christensen Telefon: 43 57 77 55 Email: nrc@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: 201000464 Dato: 11. marts 2010 Høringssvar

Læs mere

Vandhandleplan. Syddjurs Kommune

Vandhandleplan. Syddjurs Kommune Vandhandleplan Syddjurs Kommune Januar 2015 Vandhandleplan 2015 for Syddjurs Kommune Grundlag, Vandplan 2009-2015 for: Randers Fjord - Hovedvandopland 1.5 Djursland Hovedopland 1.6 Aarhus Bugt Hovedvandopland

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Arbejdsplan ift. Fødevare- og landbrugspakken

Arbejdsplan ift. Fødevare- og landbrugspakken Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 625 Offentligt Den 15. april 2016. Arbejdsplan ift. Fødevare- og landbrugspakken Nr Initiativ 1. BÆREDYGTIGT GRUNDLAG 1.1 Indsatsbehov

Læs mere

INTERN MEDDELELSE. Vandplanerne kan ifølge Miljømålsloven ikke påklages, kun kommunernes handleplaner kan påklages.

INTERN MEDDELELSE. Vandplanerne kan ifølge Miljømålsloven ikke påklages, kun kommunernes handleplaner kan påklages. SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION INTERN MEDDELELSE Emne: Høringssvar Vandplan 6. april 2011 Til: Dato: 1. marts Sagsbeh.: RJe Sagsnr.: Administrative overordnede kommentarer: Det er problematisk,

Læs mere

Holstebro Kommunes Vandhandleplan 2015. Limfjorden, Hovedvandopland 1.2 Nissum Fjord, Hovedvandopland 1.4 Ringkøbing Fjord, Hovedvandopland 1.

Holstebro Kommunes Vandhandleplan 2015. Limfjorden, Hovedvandopland 1.2 Nissum Fjord, Hovedvandopland 1.4 Ringkøbing Fjord, Hovedvandopland 1. Holstebro Kommunes Vandhandleplan 2015 Limfjorden, Hovedvandopland 1.2 Nissum Fjord, Hovedvandopland 1.4 Ringkøbing Fjord, Hovedvandopland 1.8 Kolofon Titel: Holstebro Kommunes Vandhandleplan 2015 Limfjorden,

Læs mere

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Miljø- og Fødevareministeriet Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Bo Skovmark og Thomas Rützou Naturstyrelsen Punktkilder Renseanlæg (938) Regnbetingede udledninger (ca. 19.000)

Læs mere

Notat. Ivan Hrubenja. Skema over modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan 2010-2015

Notat. Ivan Hrubenja. Skema over modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan 2010-2015 Notat Emne Forslag til besvarelse af modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan 2010-2015 Sagsnr 2012-21791 Dokumentnr 2012-97949 Dato 01-11-2012 Administrativ enhed Center for

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Blåt Fremdriftsforum August 2014 Sara Westengaard Guldagger, Naturstyrelsen, Vandplaner og Havmiljø Forslag til vandplaner for første

Læs mere

Første generation vandplaner

Første generation vandplaner Første generation vandplaner Endelig vedtaget og offentliggjort den 30. oktober 2014 Gælder for perioden 2010-2015 Kommunerne har 6 måneder til at lave nyt (revideret) forslag til handleplan. Der er 8

Læs mere

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Høring, oktober 2010

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Høring, oktober 2010 Forslag til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til vandplan. Hovedvandopland 3.1 Bornholm Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven, miljømål, virkemidler,

Læs mere

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt

Læs mere

Vandindvinding i fremtiden

Vandindvinding i fremtiden Vandindvinding i fremtiden Hvordan vil KE agere forhold til vandplanerne Udpumpning af grundvand til Sølvbækken ved Gummersmarke kildeplads Vandindvinding i fremtiden Hvad jeg kommer omkring de næste 15

Læs mere

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Høringssvar til statens vandområdeplaner Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2.

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2. rebro : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte områder

Læs mere

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.7 - Aarhus Bugt Vandområderne Knebel Vig, Kalø Vig, Begtrup Vig og Århus Bugt Naturstyrelsen har sendt vandområdeplaner i høring frem til

Læs mere

Bilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet

Bilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet Bilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet i Grøn Vækst Bilag 11 Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer version 5.0 Notat om baseline 2015 uddybning af retningslinjer

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Klikvejledning vandplaner April 2015

Klikvejledning vandplaner April 2015 Klikvejledning vandplaner April 2015 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-03-2011 Dato: 17-02-2011 Sag nr.: KB 36 Sagsbehandler: Lars Kyhnau Hansen Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde

Læs mere

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af NOTAT Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer mv. Hermed fremsender KL s sekretariat høringssvar. Der tages forbehold for en politisk behandling

Læs mere

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Grundvand og statslige vandområdeplaner Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde

Læs mere

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. ejendomme i det åbne land

Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. ejendomme i det åbne land Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 8. september 2015 Journal nr. 15/3845 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. ejendomme i det åbne land - Ejendomme udpeget til indsats om forbedret rensning i

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021

Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021 Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 15. april 2016 Sagsid 16/4286 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021 Omhandlende: - Hermelintoften - et kommende boligområde på matrikel 7af og 90f V. Vedsted By, V.

Læs mere

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,

Læs mere

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter: Natur Kommunerne har en forpligtigelse og væsentlig rolle i at sikre og udvikle den danske natur og ligeledes sikre og forbedre mulighederne for friluftslivet. Det sker gennem administration af en bred

Læs mere

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2. Ll. Vejle Å: Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte

Læs mere

Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø

Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Allerød Kommune Natur og Miljø Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Åbningstider Mandag til onsdag

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

Tillæg 3 til Spildevandsplan 2013-2017 Krav til spildevandsrensning i det åbne land indenfor områder udpeget i vandplanen

Tillæg 3 til Spildevandsplan 2013-2017 Krav til spildevandsrensning i det åbne land indenfor områder udpeget i vandplanen Tønder Kommune Udkast til: Tillæg 3 til Spildevandsplan 2013-2017 Krav til spildevandsrensning i det åbne land indenfor områder udpeget i vandplanen August 2014 Udarbejdet til: Tønder Kommune Kongevej

Læs mere

Vandhandleplan Halsnæs Kommune 2010-2015

Vandhandleplan Halsnæs Kommune 2010-2015 Vandhandleplan Halsnæs Kommune 2010-2015 Indhold Forord... 4 Høring Der er ikke direkte indsatskrav til søer, kystvande og grundvand, se beskrivelser under de enkelte temaer.... 5 Krav til kommunale vandhandleplaner...

Læs mere

Vandområdeplanerne er informationsredskaber uden bindende elementer. Bindende mål findes i tilhørende bekendtgørelser.

Vandområdeplanerne er informationsredskaber uden bindende elementer. Bindende mål findes i tilhørende bekendtgørelser. Side 1 af 7 Notat Vandområdeplanerne overordnet gennemgang og vurdering Vandområdeplanerne for perioden 2015-2021 blev offentliggjort den 27. juni. Forud for offentliggørelsen var gået en offentlig høring

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

3 - Overfladevand og grundvand

3 - Overfladevand og grundvand 3 - Overfladevand og grundvand Byrådet ønsker, at overflade- og grundvand skal beskyttes mod påvirkning af menneskelig aktivitet. Dette gælder både mængde og kvalitet. Byrådet ønsker, at vandkvaliteten

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabel 1: Vandplanernes indsatsbehov og program for kystvande Samlet indsatsbehov* Reduktion i N-udledning til overfladevand

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus - Lokale 049 Fraværende: 06.00.05-P16-2-14

Læs mere

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006

Læs mere

Miljøfarlige forurenende stoffer i vandplanerne

Miljøfarlige forurenende stoffer i vandplanerne Miljøfarlige forurenende stoffer i vandplanerne Arbejdspapir fra Miljøministeriets arbejdsgruppe om Forbedring af vidensgrundlaget for vandplanernes indsats relateret til miljøfarlige forurenende stoffer

Læs mere

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle., GEUS Vandrammedirektivet og Bæredygtig vandforvaltning Integrering af vandforvaltningsmæssige opgaver Miljømålsintegrering Integrering af alle vandressourcer

Læs mere

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab? FOKUS-OMRÅDER Høring af Vand- og Naturplaner Det er aftalt i Grønt Råd, at der afholdes møder vedr. høringen af Statens Vand- og Naturplaner med det formål, at lokale interesseorganisationer og Kommunen

Læs mere

Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden

Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. Mail: nst@nst.dk UDKAST Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden 2015-2021 Natur og Grønne områder Enghavevej

Læs mere

VANDHANDLEPLAN 2010-2015

VANDHANDLEPLAN 2010-2015 VANDHANDLEPLAN 2010-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Vandhandleplanens indhold... 3 2. Resumé af den statslige vandplan for hovedvandopland nr. 2.3 Øresund.... 4 3. Forord... 5 4. Baggrund... 8 5. Spildevand...

Læs mere

Implementering af vandplanerne

Implementering af vandplanerne Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Vandplaner og vandindvinding

Vandplaner og vandindvinding Vandplaner og vandindvinding 26. Januar 2011 Jens Rasmussen Københavns Energi, Vand og Afløb Vandplaner hvad er det? Vandplanerne udspringer af Vandrammedirektivet (EU), som er implementeret i dansk lov

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-12-2015 - Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-12-2015 - Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-12-2015 - Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt København den 22. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast

Læs mere

Med økonomiaftalen for 2013 har regeringen og KL indgået en samlet aftale for finansieringen af den kommunale indsats i medfør af vandplaner, Natura

Med økonomiaftalen for 2013 har regeringen og KL indgået en samlet aftale for finansieringen af den kommunale indsats i medfør af vandplaner, Natura N O TAT Økonomiaftale for 2013 vedr. vandplaner, Natura 2000-planer og Grøn Vækst samlelov Med økonomiaftalen for 2013 har regeringen og KL indgået en samlet aftale for finansieringen af den kommunale

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Høringssvar til forslag til vandplan

Høringssvar til forslag til vandplan Naturstyrelsen Naturstyrelsen, Roskilde Høringssvar til forslag til vandplan Generelt Side 1/7 Virkemidler Med de foreslåede virkemidler for opnåelse af god økologisk tilstand i søer og vandløb i 2015

Læs mere

Status for vandplanerne naturplaner

Status for vandplanerne naturplaner Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Vandråd temamøde den 7. september 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne -

Læs mere

Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering BEK nr 1785 af 16/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 019-00522 Senere ændringer til

Læs mere

Status for vandplanerne naturplaner

Status for vandplanerne naturplaner Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Rørcenterdagene 8. juni 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne - Vandhandleplaner

Læs mere

Næste generation af vand og naturplaner

Næste generation af vand og naturplaner Næste generation af vand og naturplaner H.C. Østerby Borgmester, Holstebro Kommune Medlem af KL udvalg for Teknik og Miljø 1 Hvor er vi lige nu? Vandplaner Ugyldige pga. manglende høring (8 dage). Vi venter

Læs mere

Aftale om vand- og naturindsatsen mellem regeringen og KL

Aftale om vand- og naturindsatsen mellem regeringen og KL Aftale om vand- og naturindsatsen mellem regeringen og KL Ved direktør Torben Kjærgaard, KL Konference om vand- og naturplanerne den 14. januar 2010 Disposition Aftalen om Grøn Vækst Styringsmodel for

Læs mere

UDKAST TIL. Tillæg til. Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015. Forlængelse 2016

UDKAST TIL. Tillæg til. Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015. Forlængelse 2016 UDKAST TIL Tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Forlængelse 2016 1 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed, Sprøjtemiddelstrategi

Læs mere

Lov om Miljømål - Amterne Status

Lov om Miljømål - Amterne Status Lov om Miljømål - Amterne Status Jørgen Jørgensen Viborg Amt Dataindsamling Parametervalg Prøvetagning Laboratorie analyse Kortlægning af hvilken information der kan tilvejebringes ved monitering Datahåndtering

Læs mere

Spildevandsplan 2012-2019. Tillæg nr. 8. Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land

Spildevandsplan 2012-2019. Tillæg nr. 8. Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land Spildevandsplan 2012-2019 Tillæg nr. 8 By- og Udviklingsforvaltningen Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land Sagsnr. 14/2022 April 2016 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune

Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner Rudersdal Kommune 2011 2015 Udarbejdet af Natur og Miljø, februar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING...3 2.0 SØER...3 2.1

Læs mere

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1) (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet

Læs mere

Vandhandleplanen bliver sendt i offentlig høring fra den 20. april 2015 til den 15. juni 2015.

Vandhandleplanen bliver sendt i offentlig høring fra den 20. april 2015 til den 15. juni 2015. Egedal Kommune - forslag til vandhandleplan 2010-2015 1 Kolofon Titel: Egedal Kommune forslag til vandhandleplan 2010-2015. Udgiver: Egedal Kommune. Udgivelsesår: 2015 Copyright: Gengivelse tilladt med

Læs mere

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00035 Ref. maric/bho/spe Den 18. december 2014 Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer Bilag 5 Grundlæggende foranstaltninger Indsatsprogrammernes grundlæggende

Læs mere

Svar Jeg vil besvare spørgsmålene samlet.

Svar Jeg vil besvare spørgsmålene samlet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 490 Offentligt Miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmålene BK og BL, stillet af Torben Hansen (S) Spørgsmål BK: Er det ministerens opfattelse,

Læs mere