Danskfagets litteraturundervisning. Tirsdag d. 13. marts, 2018 Kristine Kabel Lektor, KP

Transkript

1 Danskfagets litteraturundervisning Tirsdag d. 13. marts, 2018 Kristine Kabel Lektor, KP

2 I dag Kort om ph.d.-studiet Hvilke billeder tegner sig af disciplinen - markante mønstre Hvad inviteres eleverne til at skrive - hvad gives elever adgang til og hvad værdsættes

3 (

4 Alan: Hvis man bare siger en person er glad, så kan man skrive, hvis han er virkelig glad, han er lykkelig. Eller hvis han er glad, man kan også være tilfreds Asbjørn: Det er meget sjovt at se, at man tænker så meget forskelligt. Den samme tekst, men alligevel kommer der så mange forskellige svar. Interviewer: Hvorfor var det meget sjovt? Asbjørn: Det var bare underligt at tænke på, at når man læser fuldstændigt de samme ord, så kommer der så meget forskelligt frem. Oswald: Det er fagligt sprog i dansk. I dansk skal man tale og skrive. Det gælder om at udvide sit ordforråd, man skal bruge nogle kloge ord. Ude i fritiden kan man slappe lidt af og tale om normale ting. I: Hvad er kloge ord i dansk? Oswald: Det ved jeg ikke. Det har jeg ikke tænkt over. (Kabel, 2016)

5

6 Relevans L1-fag er også altid literacyfag disciplinary literacies (Shanahan & Shanahan, 2008) underbelyst forskningsfelt national støtte elevers deltagelse og læringsmuligheder i fag støtte elevers selvstændighed og uafhængighed i fag belyse overgange på tværs og på langs i uddannelsessystemet

7 Forskningsspørgsmål 1. Hvad karakteriserer elevers måder at skabe stillingtagen på, når de skriftligt analyserer og fortolker litteratur? 2. Hvordan relaterer ligheder og forskelle i elevers skriftsproglige valg sig til deres refleksioner over litteraturundervisning? 3. Hvordan relaterer de samme valg sig til de mulighedsrum, som elever gennem litteraturundervisning inviteres til at skrive i?

8 Forenklede Fælles Mål Under kompetenceområdet Fortolkning, fx: fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster foretage flertydige fortolkninger og diskutere forskellige fortolkninger af en tekst

9 Feltarbejde [fotos fra klasser] (Klasse Syd) (Klasse Vest) (Klasse Nord)

10 Data [to billeder af elevtekster] G: ( ) - altså vi skriver nok meget nutidssprog, ik. Men jeg prøver også at få lidt af det, man engang brugte. Altså sådan lidt ældre ord, hvad skal man sige, svære ord (...) K: Altså nogle gange ældre ord de beskriver mere end nye ord. G: Ja I: Hvad kan ældre ord være? K: Forarget (griner) I: Forarget. Det er et ældre ord (griner). G: Ja for os kan man godt sige det er (griner).

11 Data i tal Fotos, digitale tekster og fotokopier Fotos, digitale tekster og fotokopier Interviews og samtaler med elever (lydoptagelser) Videooptagelser, feltnoter og udleveret materiale fra lærere (slides, kopier) samt fotokopier af årsplaner 60 elevers noter og anden skriftlighed i novelleforløb fra efteråret 13 ogforåret 14 Baggrund forskningsspørgsmål 1 43 skriftlige responstekster fra Forskningsspørgsmål 1 foråret elever interviewet på Forskningsspørgsmål 2 skolerne i par efteråret 13, 28 elever i samtaler med Kristine i foråret 14 (Klasse Vest ogklasse Syd) 50 lektioner fra efteråret 13 Baggrund forskningsspørgsmål 3 Videooptagelser 39 lektioner fra foråret 14 Forskningsspørgsmål 3 Feltnoter 41 lektioner fra foråret 14 Udleveret materialet fra lærere (slides, kopier) [1]

12 Hvilke billeder tegner sig af disciplinen - markante mønstre

13 [billeder af elevtekster]

14 Tre eksempler

15 Tre eksempler Tal med sidemanden om, hvordan hvert eksempel ville vurderes i danskfaget 1) Vurderer I, at noget er mere værdsat end andet? 2) Hvorfor? (Eksemplerne er i handout)

16 Holdningssprog Holdningssprog (ATTITUDE) følelse bedømmelse vurdering (Martin&White, 2005; Macken-Horarik & Isaac, 2014; Thompson, 2014)

17 Diskussionssprog Holdningssprog (ATTITUDE) følelse bedømmelse vurdering Diskussionssprog (ENGAGEMENT) kontraherende ekspanderende (Martin&White, 2005; Macken-Horarik & Isaac, 2014; Thompson, 2014)

18 Et af tre hovedfund Flere ting i spil i danskfaget i udskolingen: både en knowledge- og en knowerorientering (fx Maton, Martin et al., 2016) og: de højst vurderede elever kombinerer

19 Spørgsmål Er der i udskolingen en uafklarethed i forhold til, om det er en knowledge-orientering eller en knower-orientering der tæller? Hvis det er kombinationen, hvilke måder at bruge sprog på kan elever støttes i at få adgang til, bruge og reflektere over?

20 Hvad inviteres eleverne til at skrive - hvad gives elever adgang til og hvad værdsættes

21 Mulighedsrum? Hvordan inviteres eleverne til at skrive tekster? Fx hvad italesættes som vigtigt? Fx hvad lægger den konkrete opgave op til? Hvilke sproglige ressourcer synliggøres i litteraturundervisningen? Fx hvad arbejder elever med i aktiviteter undervejs? Fx hvad ekspliciteres i eksempeltekster? Fx hvad ekspliciteres i respons?

22 Mulighedsrum? Hvordan inviteres eleverne til at skrive tekster? Fx hvad italesættes som vigtigt? Fx hvad lægger den konkrete opgave op til? Hvilke sproglige ressourcer synliggøres i litteraturundervisningen? Fx hvad arbejder elever med i aktiviteter undervejs? Fx hvad ekspliciteres i eksempeltekster? Fx hvad ekspliciteres i respons?

23 Klasse Nord Hvordan inviteres eleverne til at skrive tekster? Gruppeopgave: Skrive manuskript til litteratursamtale a la Smagsdommerne

24 Klasse Nord Hvad italesættes som vigtigt? I skal jo ikke sidde med synsninger om et eller andet, det er jo ikke jeres synsninger, I skal præsentere. Det som vi jo har fokus på ( ) det er jo udvælgelsen fra NovelleFixeren.

25 Klasse Nord Hvilke sproglige ressourcer synliggøres? Litterære analysebegreber:

26 Klasse Nord Hvilke sproglige ressourcer synliggøres? Refleksionsåbnere :

27 Klasse Vest Hvordan inviteres eleverne til at skrive tekster?

28 [slide med læringsmål/tavle fra lærer]

29 Klasse Vest Hvad italesættes som vigtigt? Man kan argumentere personligt. Jeg synes, jeg mener eller jeg føler. Nogle kalder dette for meneri, fordi der mangler en seriøs begrundelse for, hvorfor man mener sådan. Det er derfor vigtigt at alle ens meninger efterfølges af et fordi, dvs. en begrundelse. Lad vær med at komme med et eller andet synspunkt.

30 [foto fra klasselokale af væg med analysebegreber]

31 (Kabel, 2016)

32 (Kabel, 2016; 2017)

33 Lærer: ( ) Hvad ville I vælge (henvendt til to elever) Kamilla P: En blanding mellem neutral og mest lukket. For er det mest lukket så virker man selvsikker, og man ved, hvad man snakker om, men neutral, der kan man også få lov til, andre kan få lov til at give argumenter. Lærer: Ja. Og hvorfor ville I vælge det? Kamilla P: For så kan man få andres meninger også at vide, og så kan man ( ) Abukar: Øhm, ja, men hvis man helt absolut, så kan man heller ikke, så er der ikke mulighed for at argumentere for, at det der som man er helt sikker mens det andet er at ( ) det der med mest åben, så kan det åbne for debat, at man snakker om det, argumenterer for sin Lærer: ( ) I må også godt tænke sådan en tanke som, ville man gøre det, hvad ville man vælge, når man sidder i en gruppe og snakker, og så skal I prøve at forstille jer, at I en dag sidder til en afgangsprøve, eller til nogle der skal sidde og eksaminere jer i danskfaget. Vil man så vælge noget andet. ( ) Kamilla P: Altså hvis man er i grupper, så ville jeg nok vælge mest åben, så man også kan få lov til at høre de andre. Abukar: Også med eksaminator, så mest det der med, altså absolut, så man er sikker i det man siger, og ikke giver huller, ja Kamilla P: Og man ikke virker usikker. ( ) Lærer: Okay. Er det vigtigt at være åben for andre mulige forklaringer, når vi snakker fiktion? Elev: Ja, hvis du vil lære noget. Lærer: Hvis du vil lære noget. Kunne der være andre argumenter for at man er åben for andre mulige forklaringer når vi snakker fiktion Elev: For det anderledes Elev: Hvis du vil høre andres synspunkter (Kabel, 2016; Kabel, 2017)

34 Danskfagets implicitte, fagspecifikke sprog Noget er mindre synligt i undervisningen, men tilsyneladende værdsat. Hvad er mindre synligt: måder at bruge litterære analysebegreber på, hvis de ikke skal følges som en art procedure måder at begrunde analytiske valg på måder at henvise til den litterære tekst på hvordan forskellige fortolkninger i den enkelte elevtekst kan diskuteres.

35 Didaktiske potentialer Greater awareness about the linguistic expectations of schooling has the potential to bring about new ways of thinking about what is valued at school (Schleppegrel, 2004, p. 164)

36 Et politisk, demokratisk niveau Verdensborgeren (Nussbaum, 1997) Deltagelse i diskussion er grundlæggende demokratisk dannende, og kunsten kan med sin ubestemmelighed bidrage til denne fortolkningsdissens. (Rancière, 1999)

37 Spørgsmål? Læs mere: (