Europa-Kommissionens forslag til en flerårig finansiel ramme for

Transkript

1 Europa-Kommissionens forslag til en flerårig finansiel ramme for EUROPA-KOMMISSIONEN 1

2 Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union. Frikaldsnummer (*): (*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald til numre eller tager betaling for sådanne opkald. Denne publikation indeholder grundlæggende oplysninger om forslaget af 29. juni 2011 til den flerårige finansielle ramme Første udgave blev offentliggjort i november Denne ajourførte udgave afspejler de ændringer, Kommissionen fremlagde den 6. juli 2012 (COM2012/388 final). Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europa-serveren ( Katalogoplysninger findes bagest i denne publikation Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2011 ISBN doi:0.2761/75836 Den Europæiske Union, 2011 Kopiering med kildeangivelse er tilladt Printed in Belgium Using environmental print technology

3 Europa-Kommissionens forslag til en flerårig finansiel ramme for Grundlæggende vejledning til den flerårige finansielle ramme Den flerårige finansielle ramme (FFR, tidligere «de finansielle overslag») er ikke EU s budget for syv år. Det er en mekanisme, der skal sikre, at EU s udgifter er forudsigelige og samtidig er underkastet streng budgetdisciplin. I FFR fastsættes maksimumsbeløbene («lofterne») for hvert af de store udgiftsområder i EU-budgettet. Europa-Parlamentet og Rådet, som tilsammen udgør EU s «budgetmyndighed», skal hvert år inden for rammerne af FFR enes om budgettet for det følgende år. Reelt ligger det årlige budget, der vedtages, altid under det samlede loft for FFR. I FFR fastsættes de politiske prioriteringer for de kommende år, og FFR udgør derfor både en politisk og en budgetmæssig ramme («på hvilke områder skal EU investere mere eller mindre fremover?»). Kommissionen vil inden udgangen af 2011 vedtage en række detaljerede forslag til forskellige politikker (samhørighed, landbrug, forskning og innovation, uddannelse m.m.) med henblik på den kommende periode. Den nuværende FFR-periode løber fra 2007 til Sammenligning mellem den flerårige finansielle ramme for og for (i 2011-priser) i 2011-priser Forpligtelsesbevillinger mia. EUR 993,6 146,6 1033,0 i % af BNI 1,12% 1,15% 1,08% Betalingsbevillinger mia. EUR 942,8 138,3 988,0 i % af BNI 1,06% 1,08% 1,03% 3

4 Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde KAPITEL 2 DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME Artikel Formålet med den flerårige finansielle ramme er at sikre en velordnet udvikling i Unionens udgifter inden for rammerne af dens egne indtægter. Den fastlægges for en periode på mindst fem år. Unionens årlige budget overholder den flerårige finansielle ramme. 2. Rådet vedtager efter en særlig lovgivningsprocedure en forordning, der fastlægger den flerårige finansielle ramme. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer. Det Europæiske Råd kan med enstemmighed vedtage en afgørelse, der gør det muligt for Rådet at vedtage den forordning, der er nævnt i første afsnit, med kvalificeret flertal. 3. Den finansielle ramme fastlægger de årlige lofter for bevillinger til forpligtelser for hver enkelt udgiftskategori og det årlige loft for bevillinger til betalinger. Udgiftskategorierne, hvoraf der er et begrænset antal, svarer til Unionens vigtigste aktivitetsområder. Den finansielle ramme omfatter alle andre bestemmelser, der kan medvirke til en problemfri afvikling af den årlige budgetprocedure. 4. Hvis Rådet ved udløbet af den foregående finansielle ramme ikke har vedtaget en forordning om en ny finansiel ramme, forlænges gyldighedsperioden for de lofter og andre bestemmelser, der gælder for den foregående finansielle rammes sidste år, indtil denne retsakt er vedtaget. 5. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen træffer under hele proceduren frem til vedtagelsen af den finansielle ramme de nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette denne vedtagelse.

5 Overordnede tal i Kommissionens forslag Den flerårige finansielle ramme for (i mio. EUR priser) FORPLIGTELSESBEVILLINGER I ALT Intelligent og inklusiv vækst heraf: økonomisk, social og territorial samhørighed Bæredygtig vækst: naturressourcer heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger Sikkerhed og EU-borgerskab Et globalt Europa Administration heraf: institutionernes administrative udgifter Kompensation FORPLIGTELSESBEVILLINGER I ALT i % af BNI 1,10 % 1,09 % 1,08 % 1,08 % 1,07 % 1,06 % 1,06 % 1,08 % BETALINGSBEVILLINGER I ALT i % af BNI 1,03 % 1,06 % 1,06 % 1,01 % 1,06 % 1,02 % 0,96 % 1,03 % 5

6 Det samlede loft over forpligtelser, Kommissionen har foreslået for perioden , er på 1 033,2 mia. EUR. Dette svarer til sidste års beløb af den nuværende FFR (2013) ganget med 7 (år). Det svarer også til 1,08 % af den forventede BNI i EU (1,12 % i den nuværende FFR). Loftet for betalinger svarer til 1,03 % af BNI (1,06 % for perioden ). Disse tal omfatter ikke en række fleksibilitetsinstrumenter, som traditionelt ikke er omfattet af FFR, fordi de ikke er «programmerbare» (nødhjælpsreserven, Den Europæiske Globaliseringsfond, solidaritetsfonden, fleksibilitetsinstrumentet). Hvis budgetmyndigheden i tilfælde af en nødsituation beslutter at aktivere supplerende midler, opføres de dog på det årlige EU-budget. Derudover finansieres Den Europæiske Udviklingsfond uden for budgettet, fordi finansieringsnøglen er anderledes. I Kommissionens forslag er ITER (den internationale termonukleare forsøgsreaktor) og GMES (den globale miljø- og sikkerhedsovervågning) ikke medtaget i FFR, da det ville skabe usikkerhed i EU-budgettet at medtage sådanne storstilede projekter, der indebærer teknologiske udfordringer og ikke kun vedrører EU-aktører. Udgifterne uden for FFR vil højst kunne beløbe sig til I alt 0,06 % af EU s BNI. Flerårig finansiel ramme % Administration 7 % Det globale Europa 2 % Sikkerhed og EU-borgerskab 48 % Intelligent og inklusiv vækst 37 % Bæredygtig vækst: Naturressourcer 6

7 Nyt på området vækst, jobskabelse og samhørighed Faciliteten «Netforbindelser i Europa» er en helt ny ordning, via hvilken forud fastsatte og prioriterede infrastrukturer på områderne transport, energi og informations og kommunikationsteknologi, som er af tværeuropæisk interesse, skal finansieres. Den vil blive forvaltet centralt af Europa-Kommissionen og finansieret (40 mia. EUR + 10 mia. EUR fra samhørighedspolitikken) via en ny sektion i budgettet. Samfinansieringssatserne fra EU-budgettet vil blive højere, når investeringerne foretages i Europas fattigere regioner. Der foreslås en række innovative finansieringsredskaber for at fremskynde og sikre større investeringer end dem, der ville kunne opnås alene via offentlig finansiering. Det skal bl.a. ske ved hjælp af EU-projektobligationer. Kommissionen foreslår, at Den Europæiske Regionaludviklingsfond, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden lægges ind under en fælles strategisk ramme, som også skal omfatte Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling i Landdistrikter og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond. Kommissionen foreslår, at der indgås partnerskabsaftaler med hver medlemsstat for at sikre en mere resultatorienteret programmering. Disse partnerskabsaftaler kan også indeholde makroøkonomiske betingelser med henblik på at forbedre samordningen af medlemsstaternes økonomiske politikker. Finansieringen på samhørighedsområdet skal fortsat koncentreres om de mindre udviklede regioner og medlemsstater. For at sikre en gnidningsløs overgang fra regioner, der «udfases» af konvergensmålene, og ligestille regioner med samme velstand vil der dog blive oprettet en ny kategori af overgangsregioner (hvis BNP pr. indbygger er på mellem 75 % og 90 % af EU-gennemsnittet). Samhørighedsstøtten vil blive fokuseret på investeringer, der kan bidrage til at nå de kvantificerede mål i Europa 2020-strategien, og være omfattet af særlige konditionalitetsbestemmelser. Der er tale om såvel «ex ante»-betingelser, der skal være opfyldt, før pengene udbetales, og «ex post»-betingelser, der skal opfyldes, for at der frigives yderligere midler, og det sker under forudsætning af, at de forud fastsatte resultater er opnået. Prioriteringerne og betingelserne i forbindelse med finansieringen, herunder et system til overvågning af de fremskridt, der gøres hen imod realiseringen af målene, vil indgå som en del af de partnerskabsaftaler, der skal indgås mellem Kommissionen og hver medlemsstat. 7

8 Den Europæiske Socialfond skal fremme strukturelle foranstaltninger med henblik på økonomisk, social og territorial samhørighed via fire hovedinvesterings områder: beskæftigelse, uddannelse, social inklusion og en forbedret offentlig administration. Også gennemførelsen af foranstaltningerne vil blive forenklet for at mindske den administrative byrde på medlemsstaterne. Via Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen vil der fortsat blive ydet støtte til arbejdstagere, der bliver arbejdsløse som følge af større strukturelle forandringer. Herudover vil globaliseringsfondens anvendelsesområde blive udvidet for at afbøde virkningerne for landmændene af de nye handelsaftaler. Nyt på området forskning og innovation De tre vigtigste finansieringsordninger på området forskning og udvikling (programmet for konkurrenceevne og innovation, det 7. rammeprogram og Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi) vil blive samlet under Horizon 2020: en fælles strategisk ramme for at fjerne den manglende sammenhæng og undgå overlapninger. Finansieringsordningerne vil blive standardiseret og forenklet. På samme måde vil der på tværs af alle finansieringsordninger blive fastsat et enkelt sæt regler for deltagelse, revision, støttestrukturer, formidling af resultater og tilbagebetalings ordninger. Hvad angår finansieringen, vil innovative finansielle instrumenter være med til at fremme de private investeringer såsom partnerskaber mellem det offentlige og det private. Nyt på området landbrug og miljø 30 % af de direkte betalinger til landmænd skal gå til grønne tiltag: For at sikre, at den fælles landbrugspolitik hjælper med til, at EU når sine miljømæssige mål og målene på området klimaindsats, vil 30 % af den direkte støtte blive gjort betinget af, at en række regler om god miljøpraksis ud over de gældende krydsoverensstemmelses krav er overholdt. Konvergens, hvad angår betalinger: Omfanget af den direkte støtte pr. hektar vil gradvis blive tilpasset (idet der tages hensyn til de forskelle, der stadig eksisterer i lønniveau og råvareomkostninger) med henblik på en mere ligelig fordeling af de direkte betalinger af europæiske landmænd. I 2020 skal alle medlemsstater med direkte 8

9 betalinger på under 90 % af EU-27-gennemsnittet have udlignet en tredjedel af forskellen mellem deres nuværende niveau og de 90 % af EU-27-gennemsnittet. Denne konvergens vil forholdsmæssigt blive finansieret af medlemsstater, hvis direkte betalinger ligger over EU-gennemsnittet. Loft over størrelsen af de direkte betalinger ved at begrænse den grundlæggende direkte indkomststøtte, som store landbrugsbedrifter kan få, samtidig med at der tages hensyn til større bedrifters stordriftsfordele og den direkte beskæftigelse, disse bedrifter skaber. Forslaget vil gøre det muligt at genbruge besparelser i budgetbevillingen til udvikling af landdistrikter og således bevare dem inden for de nationale finansieringsrammer for de medlemsstater, som midlerne stammer fra. Bevillingerne til udvikling af landdistrikterne vil blive baseret på mere objektive kriterier og i højere grad målrettet mod målene for politikken. Det vil sikre en mere fair behandling af landmænd, der udfører de samme aktiviteter. Nyt på området miljø og klimaindsats De prioriterede miljøpolitiske mål skal «integreres» i alle EU s større finansieringsinstrumenter, bl.a. inden for samhørighed, landbrug, fiskeri og maritime forhold, forskning og innovation, samt i programmerne for ekstern bistand. Målet er at øge andelen af klimarelaterede udgifter med mindst 20 % med bidrag fra forskellige politikområder, efter at der er foretaget en konsekvensanalyse. Denne strategi vil også være med til at undgå, at der iværksættes en lang række forskellige programmer og mindske den administrative byrde. Life+programmet vil blive fortsat og omfatte en større andel af klimaindsatsen. Et delprogram for klimaindsats skal fokusere på pilotprojekter og demonstrations projekter i lille skala. Desuden skal der iværksættes integrerede projekter, f.eks. til fremme af tværnationale tilpasningsstrategier i oversvømmelsestruede områder. Det fremtidige program vil fortsat blive forvaltet centralt, men nogle af opgaverne kan uddelegeres til eksisterende forvaltningsorganer. 9

10 Nyt på området retlige anliggender, sundhed og sikkerhed Det finansielle civilbeskyttelsesinstrument vil blive fornyet, så det kommer til at omfatte de forskellige aspekter af katastrofehåndtering, især en mere sammen hængende og integreret reaktion på krisesituationer, øget beredskab til at imødegå katastrofer og innovative foranstaltninger til at mindske risikoen for katastrofer. På området indre anliggender vil antallet af fonde blive reduceret til to: en migrations- og asylfond og en fond for intern sikkerhed. Begge fonde vil få en ekstern dimension, der skal sikre kontinuiteten i finansieringen, der skal starte i EU og fortsætte i tredjelande. Kommissionen har desuden planlagt at gå væk fra den årlige programmering og over mod en resultatorienteret, flerårig programmering, hvorved den administrative byrde for alle involverede mindskes. De forskellige eksisterende programmer på området retlige anliggender vil blive samlet i et program for retlige anliggender og et program for rettigheder og EU-borgerskab for derved at forenkle finansieringsordningerne og skabe større sammenhæng og ensartethed på tværs af alle de finansierede aktiviteter. Det nye program «Sundhed til gavn for væksten» skal rettes mod foranstaltninger med en klar EU-merværdi i overensstemmelse med Europa 2020-målene. Hovedformålet er i samarbejde med medlemsstaterne at beskytte borgerne mod sundhedstrusler på tværs af grænserne, øge sundhedsvæsenets bæredygtighed og forbedre befolk ningens sundhedstilstand og samtidig tilskynde til innovation i sundhedssektoren. 10

11 Nyt på verdensscenen Et enkelt integreret førtiltrædelsesinstrument skal på udenrigspolitisk plan afspejle strukturfondene, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Programmerne i industrialiserede og nye vækstlande skal erstattes af et nyt partnerskabsinstrument for at støtte det offentlige diplomati, fælles strategier og fremme handel og konvergens på lovgivningsområdet. Der skal oprettes et tværafrikansk instrument til støtte for gennemførelsen af en fælles afrikansk-europæisk strategi, hvor der fokuseres på tværregionale og tværkontinentale aktiviteter. Nyt på området EU-administrationen Kommissionen har foreslået større ændringer af den nuværende tjenestemandsvedtægt. Disse ændringer har navnlig til formål at mindske størrelsen af personalet i EU-institutionerne med 5 % og tvinge institutionerne, organerne og agenturerne til at opnå yderligere effektivitetsgevinster og besparelser, samtidig med at EU sikres et personale af højeste kvalitet. Denne personalenedskæring skal kompenseres ved en forlængelse af arbejdstiden med 2,5 timer om ugen uden lønkompensation. Så sent som for syv år siden foretog Europa-Kommissionen en omgribende reform af sin administration. Den omfattede lavere lønninger til nyansatte, indførelse af kontraktansatte som en kategori med lavere lønninger, højere pensionsalder, lavere pensionsrettigheder og højere pensionsbidrag. Reformen har allerede sparet EUskatteborgerne 3 mia. EUR og forventes at give yderligere 5 mia. EUR i besparelser inden

12 Nyt på området finansiering af EU-budgettet Der foreslås en reform af ordningen for egne indtægter, der tager udgangspunkt i fjernelsen af de nuværende momsbaserede egne indtægter og skabelsen af to nye kilder til egne indtægter, som er baseret på henholdsvis en del af indtægterne fra en afgift på finansielle transaktioner (FT-afgiften) og de nationale momsindtægter. Formålet hermed er ikke at øge EU s samlede budget, men at bidrage til de nationale budgetkonsolideringsbestræbelser ved at mindske de direkte bidrag fra medlemsstaternes budgetter. De foreslåede ændringer vil også forenkle de eksisterende bidrag til budgettet og øge forbindelsen mellem EU s politikker og finansieringen af EU. Den 28. september 2011 blev der fremsat forslag til et direktiv om en EU-afgift på finansielle transaktioner. Afgiften vil finde anvendelse på de 27 medlemsstaters områder, men vil ikke berøre transaktioner, der involverer private husholdninger eller små og mellemstore virksomheder såsom pantsikrede lån, banklån til små og mellemstore virksomheder og forsikringsaftaler. Valutatransaktioner og virksomheders eller offentlige organers kapitaltilførsler vil heller ikke blive pålagt en afgift. Der findes allerede en sådan afgift i 10 medlemsstater, men det er mere hensigtsmæssigt med en indsats på EU-plan for at undgå forvridninger på og mindske opsplitningen af det indre marked. De foreløbige skøn tyder på, at afhængigt af markedernes reaktioner vil indtægterne kunne blive på 57 mia. EUR om året i hele EU. En del af disse indtægter kan anvendes som egne indtægter på EU-budgettet, hvorved medlemsstaternes bidrag til EUbudgettet og derved byrden på de nationale offentlige finanser mindskes. De nye momsbaserede egne indtægter vil skabe en reel forbindelse mellem de nationale momssystemer og EU s momssystem og sikre en større harmonisering af de nationale momssystemer. Det vil tilvejebringe betydelige og stabile indtægter til EU med begrænsede omkostninger til administration og overholdelse til følge for de nationale administrationer og virksomhederne. Når det gælder egne indtægter, træffer Rådet afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet. Denne afgørelse skal ratificeres af alle medlemsstater i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser. 12

13 EU s budgetindtægter (% af BNI i EU) 1,20 % 1,00 % 0,80 % 0,60 % 0,40 % 0,20 % 0,00 % Andre indtægter og overskud BNI-baserede egne indtægter Momsbaserede egne indtægter Traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgift) Finansielle bidrag 13

14 Nyt på området mekanismer for finansielle korrektioner Der er også planlagt en forenkling af mekanismerne for finansielle korrektioner ved at erstatte det nuværende komplicerede system med et enklere system med faste reduktioner af medlemsstaternes BNI-baserede bidrag. Den foreslåede reform er baseret på principperne fra Det Europæiske Råds møde i Fontainebleau i 1984, hvor det blev fastslået, at «enhver stat, der i forhold til sin relative velstand bærer en for tung budgetbyrde, til sin tid vil kunne opnå en justering». Faste beløb tilpasset den relative velstand I mio. EUR i løbende priser Årligt fast beløb Bruttobeløb Tyskland Nederlandene Sverige 350 Det Forenede Kongerige I alt

15 Vejen fremad Når Kommissionen har fremsat alle forslag til retsakter vedrørende EU s politikker, vil Europa-Parlamentet og Rådet, der tilsammen udgør lovgivningsmyndigheden, forhandle, ændre og vedtage disse forslag. For at reformerne og de nye programmer kan gennemføres i tide, skal FFR vedtages inden udgangen af Køreplan 2011: Kommissionen offentliggjorde sit forslag den : Vedtagelse ved fælles beslutningstagning af de nye retsgrundlag 2012: Aftale mellem Europa-Parlamentet og Rådet om den næste FFR 15

16 Yderligere oplysninger om Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme : KV DA-N Yderligere oplysninger om EU s finansielle programmering og budget: Feedback på denne publikation sendes til: budget@ec.europa.eu doi: /21011