Et mere ambitiøst EU-budget frem mod 2020?

Transkript

1 11. maj 2012 Et mere ambitiøst EU-budget frem mod 2020? Peder Lundquist

2 Den flerårige finansielle ramme og Traktaten Den flerårige finansielle ramme blev traktatfæstet med Lissabon traktaten (art. 312) Fastlægger de overordnede rammer for EU s budget for en periode på mindst fem år (typisk syv år). Udgiftskategorierne, hvoraf der er et begrænset antal, skal svare til Unionens vigtigste aktivitetsområder. Kræver enstemmighed i Det Europæiske Råd og godkendelse af Europa- Parlamentet. Budgettets finansiering fastlagt i traktatens artikel 311: Kræver enstemmighed i Rådet, høring af Europa-Parlamentet og godkendelse i nationale parlamenter. 2

3 Processen: Centrale og decentrale forhandlingsspor DER juni 2012 Centrale MFF-forhandlinger (Aftale i DER efterfulgt af aftale ml. Rådet og EP) MFF-aftale (Fastlægger de økonomiske rammer for EU s politikker) Decentrale forhandlinger om sektorretsakter (Ca. 60 underliggende retsakter - fælles beslutningstagning Råd/EP) Tid Samlet lovgivningspakke 3

4 Hårde forhandlinger Nettobetalere vs. Nettomodtagere Traditionalister vs. Modernister For og imod rabatter Nye indtægter? 4

5 Overblik over forhandlingssituationen Modernisering Kommissionen, Europa- Parlamentet og få lande Primært nordvesteuropæiske lande (typisk også lande med stor fokus på rabatter på indtægtssiden) Budgetekspansiv Budgetrestriktiv Primært østeuropæiske lande Primært store centralog sydeuropæiske lande Traditionelle politikker 5

6 Udfordringer som budgettet skal bidrage til at håndtere Finanspolitisk konsolidering Konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse Den grønne dagsorden 6

7 Fremme af konkurrenceevne og vækst I: Fordelingen af udgifter på udgiftskategorier Mia. euro 2011-priser Kommissionens Forskel til MFF (forpligtelser) forslag Samlet udgiftsniveau (ekskl. EUF) Kategori 1: Intelligent og inkluderende vækst, herunder Vækstpolitikker (forskning, innovation mv.) Samhørighedspolitikker Infrastrukturfacilitet (tidligere TEN) Kategori 2: Bæredygtig vækst (naturressourcer), herunder Søjle I (markedsordninger og direkte støtte) Søjle II (landdistriktspolitikken) Kategori 3: Sikkerhed og borgerskab 19 6 Kategori 4: Det globale Europa Kategori 5: Administration 63 6 Udgiftsposter uden for den flerårige ramme (ekskl. EUF)

8 Fremme af konkurrenceevne og vækst II: Øget kvalitet i anvendelsen af budgetmidlerne Får vi nok værdi for de ressourcer der allokeres via EU s budget? Øget kvalitet i budgetanvendelsen et helt centralt tema i forhandlingerne. Allokeringer fra EU s budget skal understøtte de nødvendige strukturreformer i modtagerlandene. Særlig fokus på de projekt-tunge udgiftsområder (samhørighedspolitikken, landdistriktspolitikken, forsknings- og innovationspolitikken). Behov for en øget performance-kultur med fokus på output og outcome indikatorer. Simplificering med reducerede administrative byrder (tunge og bureaukratiske ansøgningsprocedurer). 8

9 Fremme af den grønne dagsorden Øgede ressourcer til klima- og miljøprogrammet (Life+) Mainstreaming af klimahensynet i relevante udgiftskategorier og programmer Særlig fokus på greening af landbrugspolitikken. Konkrete modaliteter vil skulle specificeres i forhandlingerne om de underliggende sektorretsakter. 9

10 Fordelingen af EU s indtægter på finansieringskilder ,20% EU budget revenue (in % of EU GNI) Other revenue & surplus 1,00% 0,80% GNI-based own resource VAT-based own resource Traditional own resources (custom duties & sugar levies) Financial contributions Other revenue & surplus GNI-based own resource 0,60% VAT-based own resource 0,40% 0,20% Financial contributions Traditional own resources (custom duties & sugar levies) 0,00%

11 Forslag til revidering af indtægtssiden Kommissionen foreslår en ny momsindtægt og en finansiel transaktionsskat som indtægtskilde til EU s budget. Kommissionens forslag indebærer en betydelig reduktion i den samlede rabatvolumen (knap en halvering). En række lande betegner forslagene om nye indtægter og reducerede rabatter som uacceptable. Udfordring ift at sikre en rimelig finansieringsbyrdefordeling (brutto og netto). 11

12 Hvorfor dansk bidragskorrektion? Danske skatteydere betaler ca. 4 kroner hver gang borgere i lande omkring os betaler ca. 3 kroner til EU s budget. Kommissionens forslag indebære et betydeligt fald i den samlede rabatmængde, og er således et godt udgangspunkt, da det bringer Danmark tæt på at få reduceret sit bidrag med en milliard kroner. Forslaget er dog urealistisk. Krav om dansk korrektion på 1 mia. kr. årligt ved uændret rabatsystem. 12

13 Samhørighedspolitikken væsentligste elementer BNP-loftet ( capping ) reduceres fra knap 4 pct. til 2,5 pct. Ny gruppe af mellemindkomstregioner ( transitionsregioner ) Der afsættes i forslaget: 163 mia. euro til de fattigste regioner (under 75 pct. af EU s gnst. BNP) 39 mia. euro til mellemindkomstregioner (mellem 75 og 90 pct. af EU s gnst. BNP) 53 mia. euro til de mest velstående regioner (over 90 pct. af EU s gnst. BNP) 69 mia. euro til de fattigste medlemsstater (under 90 pct. af EU s gnst. BNI) 13 mia. euro til territorialt samarbejde og perifere (fx De Kanariske Øer) og tyndt befolkede områder (fx nordlige Finland) Vigtigt tema i forhandlingerne: Effekten af strukturfondsmidler og konditionaliter. 13

14 Landbrugspolitikken væsentligste elementer Grundlæggende samme struktur som tidligere, men programmer for ca. 10 mia. euro flyttes ud af landbrugsbudgetkategorien, herunder oprettes en ny landbrugskrisereserve placeret uden for MFF i forslaget. Omfordeling af den direkte støtte (medlemsstater med et støtteniveau (direkte betalinger), der ligger under 90 pct. af EU-gennemsnittet, skal have forøget deres hektarstøttesats med en tredjedel af forskellen mellem deres nuværende niveau og 90 pct. af EU-gennemsnittet). Obligatorisk overførsel af midler fra direkte støtte til landdistriktsstøtte ( modulation ) erstattes af fleksibilitet mellem søjlerne. Capping af støtten til de største brug. Greening som forudsætning for støtte til alle landmænd. 14

15 Andre politikområder væsentligste elementer Ny infrastrukturfacilitet (erstatter de tidligere TEN-programmer). Forsknings- og innovationsprogrammerne samles i et strategisk rammeprogram (Horisont 2020). Store programmer (ITER, GMES) placeres uden for MFF. Hovedlinjerne uændret for så vidt angår resten af budgettet. 15