Som forældrevalgt bestyrelsesmedlem indgår man i samarbejde med ledelse og personale i institutionen om at sikre sammenhænge og dialog;

Transkript

1 Indhold Overordnede rammer for forældrebestyrelser 4 Forældreindflydelse i selvejende institutioner 5 To modeller 5 Institutionens vedtægt 5 Den enstrengede model - én bestyrelse 6 Institutionsbestyrelsens sammensætning 6 Institutionsbestyrelsens kompetence 6 Lederen 6 Institutionsbestyrelsen 6 Kommunen 6 Den tostrengede bestyrelsesmodel - en institutionsbestyrelse og en forældrebestyrelse 7 Sammensætning af forældrebestyrelsen 7 Sammensætning af institutionsbestyrelsen 7 Forældrebestyrelsen 7 Kommunen 7 Institutionsbestyrelsen 7 Lederen 7 Institutionsbestyrelsens kompetence 8 Forældreindflydelsen i selvejende netværk eller selvejende klynger 9 Hvem kan være forældrevalgt forældrebestyrelses/bestyrelsesmedlem? 9 Udtræden af forældrebestyrelsen 10 Tavshedspligt 10 Principper for det pædagogiske arbejde 10 Arbejdet med pædagogiske læreplaner 11 Inddragelse i arbejdet med pædagogisk læreplan 11 Inddragelse i arbejdet med børnemiljøvurdering 11 Budgetramme 11 Ved ansættelse og afskedigelse af personale 12 Københavns Kommunes organisation og styre 13 Forvaltningerne 13 Selvforvaltning 13 Dialogforum for dagtilbud Paraplyorganisationer 14 Lovgrundlag 14 Oversigt over Københavns Kommunes dagtilbud: 14 Københavns Kommunes tilbud om pasning 14 Kontaktoplysninger til Børne- og Ungdomsforvaltningen herunder de enkelte områder 14 Forældreorganisationer 14 side 2

2 Kære forælder Dét at blive valgt ind i forældrebestyrelsen i sit barns dagtilbud, er en opgave med store muligheder for indflydelse på rammerne for og udviklingen af institutionen. I Københavns Kommune har vi i Børne- og Ungdomsudvalget ønsket at skabe nogle rammer for forældrebestyrelsesarbejdet, der giver størst mulig kompetence og ansvar til forældrene. Det er helt afgørende for at skabe gode dagtilbud, hvor alle børn trives, at forældrene har størst mulig indflydelse på principperne for dagtilbuddenes arbejde. Ansvar og kompetence giver de bedste betingelser for aktive og engagerede forældre og det lægger jeg stor vægt på! Som forældrevalgt bestyrelsesmedlem indgår man i samarbejde med ledelse og personale i institutionen om at sikre sammenhænge og dialog; Sammenhæng mellem barnets liv i institutionen og familiens liv derhjemme og dialog om hvordan institutionen og forældrene kan medvirke til skabe denne sammenhæng. I den nye institutionsstruktur skal der i de kommunale klynger fremover oprettes en forældrebestyrelse på klyngeniveau og et forældreråd i hver enhed. Samarbejdet og dialogen mellem forældrebestyrelse og forældreråd bliver afgørende for udviklingen af klyngen som helhed og den enkelte enheds særpræg. Jeg håber at denne vejledning giver jer et godt overblik og en god start på forældrebestyrelsesarbejdet. Rigtig god arbejdslyst! Med venlig hilsen Børne- og Ungdomsborgmester Anne Vang side 3

3 Velkommen til forældrebestyrelsen eller institutionsbestyrelsen i dit barns dag- eller fritidsinstitution. Med denne vejledning kan du skabe dig et overblik over dine muligheder for at præge dit barns hverdag i selvejende institution i Københavns Kommune. Formålet med denne vejledning er at formidle rammerne for forældrebestyrelsesarbejdet i selvejende institutioner i Københavns Kommune og give nyvalgte medlemmer og nye institutionsledere/-personale et overblik over bestyrelsesarbejdet. Vejledningen er revideret med indførelsen af ny institutionsstruktur i januar For det selvejende område er der ikke nogle grundlæggende ændringer i strukturen for forældreindflydelsen. Alt efter hvilken samarbejdsform den selvejende institution indgår i, kan man lade sig inspirere af, hvordan forældreindflydelsen er tilrettelagt i de kommunale klynger. Se mere om dette i afsnittet om Forældreindflydelsen i selvejende netværk eller selvejende klynger på side 9. Vejledningen indeholder oplysninger om forældre- og institutionsbestyrelsers kompetence og handlemuligheder. Vejledningen giver også oplysninger om Københavns Kommunes organisatoriske opbygning. Vejledningen henvender sig til: Medlemmer af forældrebestyrelser og institutionsbestyrelser Institutionsledere og pædagogisk personale Overordnede rammer for forældrebestyrelser Den lovmæssige hjemmel for forældrebestyrelser og institutionsbestyrelser er dels baseret på dagtilbudsloven, Lov nr. 501 af 06/06/2007 om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge: For dagtilbud gælder For fritidshjem gælder Herudover reguleres forældrebestyrelsesarbejdet af forvaltningsloven, retssikkerhedsloven og offentlighedsloven Ved alle selvejende dagtilbud og fritidshjem skal der vælges en forældrebestyrelse med et flertal af forældre. Forældrebestyrelsen i dagtilbud og fritidshjem skal arbejde inden for de lovgivningsmæssigt fastsatte rammer i Dagtilbudsloven. Derudover skal arbejdet foregå inden for de rammer og mål, som kommunen har opstillet for sine dagtilbud og fritidshjem. I Københavns Kommune gælder: Pædagogisk Perspektivplan som gælder for 0-5 års dagtilbud Målsætninger for fritidshjem og KKFO Målsætninger for klubber Københavns Kommunes Børne- og Unge politik Københavns Kommunes Inklusions- og integrationspolitik. Københavns Kommunes læsepolitik side 4

4 Forældreindflydelse i selvejende institutioner Dagtilbudslovens bestemmelser om forældreindflydelse i selvejende dagtilbud og fritidshjem er rammebestemmelser, idet den nærmere tilrettelæggelse af forældreindflydelsen fremgår af den enkelte selvejende institutions vedtægt. Forældrene er sikret indflydelse ved, at der i de selvejende dagtilbud og fritidshjem stilles krav om, at der skal være et flertal af valgte forældre. Forældrene skal som minimum have samme indflydelse, som forældrene i de kommunale institutioner er sikret i dagtilbudsloven. Selvejende klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud er ikke omfattet af forpligtelsen til at etablere forældrebestyrelser, da disse tilbud retter sig mod større børn og unge, som i højere grad selv skal kunne sætte præg på indholdet i tilbuddene. Den enkelte selvejende bestyrelse kan dog vælge at etablere forældrebestyrelser. Der er fastsat 2 modeller for tilrettelæggelsen af forældreindflydelsen, som sikre forældrene indflydelse med respekt for de frivillige organisationers særlige livsholdning og idégrundlag. To modeller Ved etablering af en institutionsbestyrelse med flertal af valgte forældre (den enstrengede model) Ved etablering af en særskilt forældrebestyrelse ved siden af institutionsbestyrelsen (den to-strengede model). Institutionens vedtægt Den selvejende institution har en vedtægt, hvor rammerne for forældrebestyrelsen og institutionsbestyrelsens arbejde er beskrevet. Den enkelte bestyrelse vælger selv, hvilke model for forældreindflydelse den ønsker. Det fremgår af institutionens vedtægt, om der er valgt den enstrengede eller tostrengede model. side 5

5 Den enstrengede model - én bestyrelse Institutionsbestyrelsens sammensætning I bestyrelsen skal der være et flertal af valgte forældre. Forældrene skal vælges af og blandt forældre til børn i institutionen. Derudover kan der være repræsentanter for lokalområde, foreningsudpegede eller andre medlemmer fra interesseorganisationer i bestyrelsen. Der er ikke nogen ret eller pligt for medarbejderne til at være medlem af institutionsbestyrelsen. På samme måde som i kommunale institutioner er det imidlertid vigtigt, at medarbejderrepræsentanterne involveres i udarbejdelsen af blandt andet de principper, der har betydning for det pædagogiske arbejde i institutionen. Spørgsmålet om, hvem der skal være medlem i institutionsbestyrelsen, bestyrelsens sammensætning, stemmeret og afholdelse af valg fremgår af den selvejende bestyrelses vedtægt. Institutionsbestyrelsens kompetence I de selvejende dagtilbud og fritidshjem med enstrenget bestyrelsesmodel har institutionsbestyrelsen den fulde kompetence til at træffe beslutninger inden for kommunens overordnede mål og rammer for dagtilbud og fritidshjem. Det gælder for eksempel også arbejdsgiveransvar og økonomisk ansvar. Forældrene i den enstrengede bestyrelsesmodel har således en videre kompetence end forældrene i kommunale institutioner og i selvejende institutioner med den tostrengede model, hvor forældrebestyrelsen ikke har arbejdsgiveransvar og økonomisk ansvar. I den enstrengede model har den selvejende institutionsbestyrelse følgende kompetence: Den overordnede ledelse og arbejdsgiverkompetence Økonomisk ansvar Fastsætter formål og idégrundlag Indgår aftale og udarbejder vedtægter Råder over ejendom og formue Der kan dog i den enkelte selvejende institutions vedtægter være fastsat særlige bestemmelser om, at der skal være kvalificeret flertal og/eller krav om enstemmighed, når institutionsbestyrelsen træffer beslutninger. Det er typisk ved vidtrækkende beslutninger, som vedrører eksempelvis vedtægtsændringer, ejendom og formuen. Der kan dog ikke stilles krav om kvalificeret flertal og enstemmighed ved beslutninger, der vedrører principper for daginstitutionens arbejde og principper for anvendelse af en budgetramme. Disse områder hører under forældrebestyrelsens minimumskompetence, og kan ikke fratages forældreflertallet gennem vedtægterne. Lederen Har den daglige, pædagogiske og administrative ledelse Træffer enkeltbeslutninger Udmønter budgettet Institutionsbestyrelsen Har den overordnede ledelse og arbejdsgiverkompetence Har økonomisk ansvar Fastsætter formål og idégrundlag Indgår aftale og udarbejder vedtægter Råder over ejendom og formue Kommunen Har overordnet ansvar Fastsætter mål og rammer Indgår driftsoverenskomst Godkender vedtægter Fører tilsyn Beslutter visitation Fastsætter forældrebetaling side 6

6 Den tostrengede bestyrelsesmodel - en institutionsbestyrelse og en forældrebestyrelse I de selvejende dagtilbud og fritidshjem med den tostrengede model er der to bestyrelser, henholdsvis institutionsbestyrelsen og forældrebestyrelsen. Det fremgår af institutionens vedtægt, at der er valgt den tostrengede model. Spørgsmålet om, hvem der skal være medlem i institutionsbestyrelsen/forældrebestyrelsen, bestyrelsernes sammensætning, stemmeret og afholdelse af valg fremgår også af vedtægten. Sammensætning af forældrebestyrelsen Forældrebestyrelsen skal bestå af et flertal af institutionens forældre og med repræsentanter for medarbejderne. Der kan også være repræsentanter fra institutionsbestyrelsen, men der kan ikke ændres ved kravet om, at der skal være et flertal af forældre. Sammensætning af institutionsbestyrelsen Der stilles ikke krav til sammensætningen af institutionsbestyrelsen, når den tostrengede model vælges. Kommunen Har overordnet ansvar Fastsætter mål og rammer Indgår driftsoverenskomst Godkender vedtægter Fører tilsyn Beslutter visitation Fastsætter forældrebetaling Institutionsbestyrelsen Har den overordnede ledelse Har økonomisk ansvar Fastsætter formål og idégrundlag inden for Kommunens overordnede mål og rammer Udarbejder vedtægter Har arbejdsgiverkompetence Råder over ejendom og formue Forældrebestyrelsen Handler inden for Kommunens mål og rammer og institutionens formål og idégrundlag Fastsætter principper for institutionens virksomhed Fastsætter principper for anvendelse af budgetramme Indstiller til ansættelse af fast personale Indstiller til og deltager i ansættelse af leder Lederen Træffer enkeltbeslutninger Har den daglige pædagogiske og administrative ledelse Udmønter budgettet Forældrebestyrelsens kompetence side 7

7 I den tostrengede model skal forældrebestyrelsen som minimum have den samme kompetence, som forældrebestyrelser i de kommunale dagtilbud og fritidshjem har efter Dagtilbudsloven. For selvejende dagtilbud og fritidshjem med en tostrenget bestyrelsesmodel har forældrebestyrelsen derfor følgende minimumskompetencer: Principperne for dagtilbuds/fritidshjems pædagogiske arbejde Inddragelse i arbejdet med den pædagogiske læreplan Inddragelse i arbejdet med børnemiljøvurdering Principperne for anvendelsen af en budgetramme Indstillingsret ved ansættelse af leder og personale Ret til deltagelse i samtaler ved lederansættelser Forældrebestyrelsen kan være tillagt yderligere kompetencer, hvilket vil fremgå af den enkelte selvejende institutions vedtægter. Der kan læses nærmere om de enkelte kompetenceområder herunder principperne i afsnittene om forældrebestyrelser i kommunale institutioner, se side 9. Institutionsbestyrelsens kompetence Institutionsbestyrelsen i den tostrengede model har de samme beføjelser som bestyrelsen efter den enstrengede model, alene begrænset af den kompetence, som ligger hos forældrebestyrelsen. Institutionsbestyrelsen har således kompetencen i forhold til institutionens formål og idégrundlag, som forældrebestyrelsen skal fastlægge principperne inden for rammerne af. Institutionsbestyrelsens kompetence er beskrevet i afsnittet om selvejende bestyrelsers kompetencer og opgaver, se side 6. Institutionsbestyrelsens kompetence er dog begrænset af den kompetence, der er tillagt forældrebestyrelsen. side 8

8 Forældreindflydelsen i selvejende netværk eller selvejende klynger På det selvejende område er der tre modeller for organisering, og som en konsekvens heraf; to måder at tilrettelægge forældreindflydelsen på: Fælles for alle tre modeller Model A Den selvejende klynge/fusion Model B Forpligtende netværk med netværksaftale Model C Netværk med partnerskabskontrakt mellem institutionerne En enhed med en driftsoverenskomst Fælles bestyrelse Flere selvstændige enheder, der indgår en forpligtende netværksaftale Bestyrelse pr. enhed Flere selvstændige enheder, der indgår en partnerskabsaftale Bestyrelse pr. enhed Der etableres en fællesbestyrelse med repræsentanter fra de enkelte institutioners bestyrelse, som varetager bestyrelsens kompetencer i forhold til de fælles driftsopgaver. Forældreindflydelsen på det selvejende område kan tilrettelægges på to måder som det er beskrevet i ovenstående: 1. Etablering af en institutionsbestyrelse med flertal af valgte forældre (den enstrengede model) 2. Etablering af en særskilt forældrebestyrelse ved siden af institutionsbestyrelsen (den tostrengede model) Det skal fremgå af institutionernes vedtægt, om der er valgt en enstrenget eller en tostrenget model. Hvor model A er gældende anbefaler Børne- og Ungdomsforvaltningen, at de selvejende klynger lader sig inspirere af modellen for forældreindflydelsen i de kommunale klynger (se vejledningen om forældreindflydelse i kommunale klynger) og etablerer forældreråd i de enkelte enheder for at sikre forældrenes indflydelse. Som det også er tilfældet i dag, skal institutionerne på det selvejende område til enhver tid kunne dokumentere, at forældreindflydelsen er sikret. Hvem kan være forældrevalgt forældrebestyrelses/ bestyrelsesmedlem? Ved forældre forstås de personer, der på tidspunktet for valget til bestyrelsen har del i forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i daginstitutionen, eller den forælder, hvor barnet opholder sig mest, men som ikke nødvendigvis har del i forældremyndigheden. Kommunalbestyrelsen kan dog også tillægge personer, der har den faktiske omsorg for barnet, valgret og valgbarhed. Herved forstås for eksempel: Personer, som har et barn boende hos sig i døgnpleje efter bestemmelserne i serviceloven. Personer, der har indgået ægteskab eller registreret partnerskab med indehaveren af forældremyndigheden over et barn, og som tilhører samme husstand som forældremyndighedsindehaveren og barnet(det er herved en forudsætning, at forældremyndigheden ikke er delt mellem forældrene). Ugifte samlevende, der tilhører samme husstand som forældremyndighedsindehaveren, og hvor den ene part i husstanden har forældremyndigheden over barnet 1. 1 Afsnit i vejledningen til dagtilbudsloven side 9

9 Der kan højst gives valgret til to personer pr. barn, men der kan kun sidde én repræsentant pr. barn i forældrebestyrelsen. Ingen kan stemme ved fuldmagt. Forældre, der er ansat i klyngen, har stemmeret vedrørende valg af forældrerepræsentanter til forældrebestyrelsen, men kan ikke vælges som forældrerepræsentanter. Udtræden af forældrebestyrelsen Der er ikke tale om et borgerligt ombud - det er frivilligt for forældre og fastansat personale at stille op til forældrebestyrelsen/bestyrelsen. Medlemmer kan når som helst trække sig ud af bestyrelsen igen. Bestyrelsesrepræsentanterne udtræder af bestyrelsen, når valgperioden er afsluttet, medmindre genvalg har fundet sted. Forældrerepræsentanter skal udtræde af bestyrelsen, når barnet udmeldes af institutionen. En medarbejderrepræsentant udtræder af bestyrelsen fra det tidspunkt hvor den pågældende medarbejder har afleveret eller modtaget sin opsigelse. Tavshedspligt Forvaltningsloven 2 pålægger en person, der virker inden for den offentlige forvaltning tavshedspligt. Tavshedspligten gælder, når der er tale om oplysninger, som efter loven er betegnet som fortrolige, eller hvis det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysningerne for at varetage hensyn til offentlige eller private interesser. De selvejende dagtilbud og fritidshjem er også omfattet af Forvaltningsloven 3. Både nuværende og tidligere medlemmer af forældrebestyrelser/bestyrelser er omfattet af reglerne om tavshedspligt. Tavshedspligten gælder også efter udtræden af bestyrelsen. Nedenfor kan du læse mere om udvalgte af forældrebestyrelsens/institutionsbestyrelsens opgaver. Principper for det pædagogiske arbejde Forældrebestyrelsen/institutionsbestyrelsen skal fastsætte principper for dagtilbuddets og fritidshjemmets pædagogiske arbejde. Forældrebestyrelsen skal diskutere, hvilke pædagogiske principper der skal gælde for institutionen, og hvordan der tages hensyn til dem i budgettet. På baggrund af de fastsatte principper formulerer dagtilbuddet/fritidshjemmet nogle mål for institutionens virke i det kommende år. Det betyder, at forældrebestyrelsen kan formulere et ønske om, i hvilken retning dagtilbuddet/ fritidshjemmet skal bevæge sig. Forældrebestyrelsen skal fastsætte principper for institutionens pædagogiske arbejde. Forældrebestyrelsen skal diskutere, hvilke pædagogiske principper der gælder for institutionen, og hvordan der tages hensyn til dem i budgettet. På baggrund af de fastsatte principper formulerer institutionen nogle mål for institutionens virke i det kommende år. Det betyder, at forældrebestyrelsen kan formulere et ønske om, i hvilken retning institutionen skal bevæge sig. Principperne er 4-årige. Eksempler på de områder, forældrebestyrelsen i institutionen skal fastlægge principper for: Det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet/fritidshjemmet, herunder principper for arbejdet med de pædagogiske læreplaner 0-5 år. Samarbejdet mellem institution og samtlige forældre Dialogen mellem forældrebestyrelsen og forældregruppen som helhed Samarbejdet med andre bestyrelser Normer for forplejning, inventar m.v. Forældrenes egen medvirken i dagtilbuddet/fritidshjemmets hverdag Personalets sammensætning i Forvaltningsloven 3 3. jf. 43 i Retssikkerhedsloven side 10

10 Det er lederen, der har ansvaret for den daglige pædagogiske ledelse og drift af dagtilbuddet/fritidshjemmet, og sikrer, at der arbejdes i den retning, principperne angiver. Lederen har således ansvaret for, at forholdene i dagtilbuddet/fritidshjemmet er forsvarlige. Arbejdet med pædagogiske læreplaner Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for læring for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen 3 år og indtil barnets skolestart inden for følgende temaer: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier For dagtilbud gælder, at læreplanen skal udarbejdes på grundlag af Pædagogisk Perspektivplan. Personalet skal hvert andet år foretage en evaluering af de foregående års arbejde, herunder den pædagogiske læreplan og de valgte fokuspunkter. Derudover skal de fastsætte mål for nye fokuspunkter for de kommende to år. Inddragelse i arbejdet med pædagogisk læreplan For dagtilbud gælder at, det er lederens ansvar at inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. Det er lederen og personalet der har kompetencen til at beslutte, hvilke metoder der anvendes, når det pædagogiske arbejde evalueres og forældrene inddrages i arbejdet. Inddragelse i arbejdet med børnemiljøvurdering I dagtilbudsloven er der krav om, at sætte fokus på børnemiljøet i institutionerne. For 0-5 års dagtilbud er der krav om at der arbejdes med børnemiljøperspektivet i den pædagogiske læreplan. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan hvordan arbejdet med et godt børnemiljø bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv. For 6-9 års dagtilbud skal der udarbejdes en børnemiljøvurdering for hvert dagtilbud med børn i 6-9 års alderen. En børnemiljøvurdering er en skriftlig kortlægning af den enkelte enheds fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Børnemiljøvurderingen skal beskrive eventuelle børnemiljøproblemer og indeholde en handleplan. Vurderingen skal foretages hvert andet år. Lederen skal inddrage forældrebestyrelsen i arbejdet med børnemiljøvurderingen. Inddragelsen kan være gennem dialog, interview eller spørgeskema. Det er op til lederen at bestemme, hvilke metoder der anvendes, når børnenes miljø skal vurderes, og forældrene inddrages. Københavns Kommune har udarbejdet materiale, som kan anvendes til at foretage børnemiljøvurderingen. Budgetramme Institutionsbestyrelsen har det overordnede ansvar for økonomien og overholdelse af institutionens budget. Bestyrelsens medlemmer er ansvarlige for institutionens dispositioner i overensstemmelse med dansk rets almindelige ansvarsregler. Bestyrelsen har sædvanligvis delegeret ansvaret for de daglige økonomiske dispositioner til lederen. side 11

11 Hvis institutionen har en to-strenget model skal forældrebestyrelsen som minimum fastsætte principper for anvendelse af budgetrammen. Institutionslederen skal orientere forældrebestyrelsen om de forskellige muligheder for at sammensætte budgettet. Lederen står for at udmønte budgettet og sørge for, at der er overensstemmelse med kommunens retningslinjer og lovgivningens rammer. Ved ansættelse og afskedigelse af personale Institutionsbestyrelsen har arbejdsgiverkompetence og har derfor det overordnede ansvar for ansættelse og afskedigelse af institutionens personale. I praksis vil kompetencen til at ansætte personale typisk være delegeret til institutionslederen. Ansættelse og afskedigelse af leder forestås af bestyrelsen, men skal godkendes af Københavns Kommune. Hvis institutionen både har en institutionsbestyrelse og en forældrebestyrelse skal forældrebestyrelsen have indstillingsret ved ansættelse af personale og leder samt ret til at deltage i samtaler ved lederansættelser. side 12

12 Københavns Kommunes organisation og styre Københavns Kommunes styre består af et økonomiudvalg og seks udvalg, der arbejder med hver deres fagområde. Hvert af udvalgene har en borgmester som formand. Formanden for Økonomiudvalget er overborgmesteren. Borgerrepræsentationen er Københavns øverste politiske myndighed og udstikker rammerne for udvalgenes opgaver. Forvaltningerne Københavns Kommune har syv forvaltninger. Hver forvaltning løser opgaver for et af de syv udvalg. Den københavnske styreform kaldes et mellemformstyre med delt administrativ ledelse. Denne styreform blev indført som erstatning for det gamle magistratsstyre den 1. januar Børne- og Ungdomsforvaltningen er organiseret på følgende måde: Børne- og Ungdomsudvalget Borgmestersekretariat Center for Ledelse & HR Direktion Service- og Videnscenter Politisk Strategisk Sekretariat Økonomi og Planlægning Ledelsesinformation og Implementering Du kan læse mere om organiseringen af Børne- og Ungdomsforvaltningen her: Selvforvaltning Københavns Kommune har indført selvforvaltning på området for dagtilbud, fritidshjem og klub. Selvforvaltningsmodellen betyder, at det enkelte dagtilbud, fritidshjem og klub kan udvikle sig mere i den retning, som lederen, personale og forældre ønsker. Med selvforvaltningen får de enkelte dagtilbud, fritidshjem og klubber handlemuligheder og frihedsgrader. Det betyder eksempelvis at det enkelte dagtilbud, fritidshjem og klub kan prioritere fordeling af ressourcer mellem løn og den øvrige drift, så budgettet tilpasses de lokale forhold i dagtilbuddet, fritidshjem og klubber. Desuden overfører den enkelte institution automatisk eventuelt overskud/underskud til det efterfølgende år. Børne- og Ungdomsudvalget sætter stadig de overordnede rammer og mål for dagtilbud, fritidshjem og klubber, men den enkelte institution har selvforvaltning og metodefrihed inden for disse rammer. Værdigrundlaget i Københavns Kommune bygger på fire værdier: Tillid, dialog, respekt og ligeværd. I tråd med dette lægges der et stort arbejde i have en dialog med forældrebestyrelserne i kommunen. Dialogforum for dagtilbud 0-18 For at sikre dialogen mellem forældrerepræsentanterne på dagtilbudsområdet og politikkerne er der etableret Dialogforum for dagtilbud Dialogforum 0-18 mødes en gang årligt og deltagerne er bestyrelsesformænd fra klyngerne og en valgt forældrerepræsentant fra netværkene, samt alle medlemmer af Børne- og Ungdomsudvalget. Derudover inviteres Københavns Forældreorganisation til at deltage. side 13

13 Hvis der er behov for lokale netværk mellem forældrebestyrelserne, skal der tages initiativ til dette i det enkelte område. Paraplyorganisationer En del af de selvejende dagtilbud og fritidshjem i Københavns Kommune er tilknyttet en paraplyorganisation. Den historiske baggrund er, at forskellige organisationer varetog arbejdet med at passe børn, længe før det blev en kommunal opgave. Paraplyorganisationen står i praksis for eksempelvis regnskab og revision. Paraplyorganisationen orienterer selv om deres eget formål, regler og vedtægter. I dag har alle selvejende dagtilbud i Københavns Kommune en driftsoverenskomst med kommunen. De forældrebestyrelser, der er etableret i en selvejende institution, som hører under en paraplyorganisation, kan være underlagt yderligere regler i organisationsregi, som afgør bestyrelsens arbejde. Bestyrelsen skal som minimum følge de regler, der er vedtaget lovgivningsmæssigt. Lovgrundlag Dagtilbudslov Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud Offentlighedsloven Forvaltningsloven Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Oversigt over Københavns Kommunes dagtilbud: Københavns Kommunes tilbud om pasning Kontaktoplysninger til Børne- og Ungdomsforvaltningen herunder de enkelte områder Yderligere oplysninger kan fås i den enkelte områdeforvaltning og på Københavns Kommunes hjemmeside Forældreorganisationer Københavns Forældreorganisation (KFO) afholder løbende kurser for medlemmer af forældrebestyrelser. Se mere på KFO s hjemmeside: Forældrenes Landsorganisation (FOLA) har udarbejdet en håndbog i bestyrelsesarbejde, som man kan rekvireres på FOLA s hjemmeside: side 14