Høringssvar fra Danmarks Pelagiske Producentorganisation til udkast til bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i

Transkript

1 Udenrigsministeriet Fiskeristyrelsen J.nr / Høringssvar fra Danmarks Pelagiske Producentorganisation til udkast til bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i Nedenfor følger DPPO s bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om regulering af fiskeriet DPPO har en række generelle bemærkninger til Reguleringsbekendtgørelsen, forslag til ændringer og specifikke bemærkninger til de foreslåede ændringer. Generelle bemærkninger Dansk fiskeri er som grundregel delt op i to segmenter IOK og FKA. Arter, fangstmetoder og prissætning er vidt forskellige i de to segmenter, alligevel tager Reguleringsbekendtgørelsen udgangspunkt i de forhold, der gælder i FKA segmentet og i de regler, der gælder for denne type fiskerier. Dette gælder bl.a. i bestemmelser, der fastsætter regler vedr. udlejebegrænsninger mv. jf. 100 hvor opgørelsesgrundlaget tager udgangspunkt i værdiberegninger for FKA. Hidtil er alle kvotebegrænsningsregler for IOK blevet håndhævet på baggrund af mængder og ikke værdi, og der mangler argumentation, hvis dette princip skal brydes. Beregningsmetoden for IOK har været anendt i en årrække. Når man bladrer Bekendtgørelsen igennem, får man det indtryk, at regelsætter for FKA holdes samlet, og at tilsvarende regelsæt for IOK holdes i sammenhæng. I det udsendte forslag ser det ud til, at man sammenblander de to segmenter. Fiskemuligheder efter en del IOK arter svinger meget fra år til år, og i nogle år er der tale om 0- fiskeri. Tilsvarende varierer priserne på IOK -arter betydeligt fra år til år. I år er prisen på sild faldet med ca. 40% i forhold til 2016, tilsvarende er priserne på industriarter som tobis faldet med mere end 50% i forhold til de seneste år. Det er på det grundlag vanskeligt, at tage udgangspunkt i værdien af IOK kvoter i forhold til de mere stabile forhold i FKA segmentet. DPPO finder de væsentligt at holde FKA og IOK adskilt i Reguleringen og at det præciseres i regelsættet, at udlejebegrænsninger mv. for IOK kvoter tager udgangspunkt i mængde og ikke værdi. Ikke forbrugte reservemængder Ikke forbrugte reservemængder af IOK-kvoter uddeles normalt i løbet af efteråret. Det samme gælder ansøgte mængder af år-til-år fleksibilitet fra året før. Det sene og ofte varierende uddelingstidspunkt skaber vanskelige vilkår for planlægning og afvikling af fiskeriet. Resultatet er uudnyttede kvoter. For makrel er der jf. 114 fastsat en skæringsdato (1. september) for disse uddelinger. DPPO ønsker, at der i reguleringsbekendtgørelsen fastsættes en tilsvarende skæringsdato for hhv. uddeling af år-til-år fleksibilitet og for uddeling fra reservefonden mv. for andre arter som sild, brisling og hestemakrel. Forslaget vil lede til bedre planlægning af fiskeriet og en højere grad af kvoteudnyttelse. En mulig skæringsdato for år-til-år fleksibilitet kunne være 1. maj. En mulig skæringsdato for uddelinger fra reservefonde kunne være 1. september jf. reglen for makrel. 1

2 73, stk.4 Skæringsdatoen for overførsel af uopfiskede mængder bør ændres til 1. september det pågældende år jf. ovenstående. Ny 100, stk.4-7. Indførelsen af en den nye foreslåede regel om 75% begrænsning, vil være en meget indgribende begrænsning i den råderet over kvoteandele som har været gældende i mere end 10 år. Det fremgår ikke af forslaget til revideret bekendtgørelse, hvilke konsekvenser og sanktioner der evt. vil være ved overtrædelse af den nye begrænsning i retten til at overfører årsmængder til andre fartøjer. Det er muligt, at reglen forudsættes administreret således, at fiskeripuljerne skal hindre overtrædelse af reglen. I Aftale af 16. nov om indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri er under pkt. 7 anført at sanktionen, skal være modregning i udlejers kvote det efterfølgende år. Gennemførelsen af reglen vil uanset administration og sanktion for flere fartøjsejere medfører betydelige økonomiske tab. Indledningsvis skal bemærkes, at man ved reglens evt. indførelse som minimum må give de berørte fartøjsejere en opsigelse/frist på 8 år til at afvikle porteføljer af kvoteandele placeret på kvotefartøjer, svarende til fremgangsmåden ved den nu politisk aftalte ændring af reglerne ved stramning af kryds-regel og nye regler om bestemmende indflydelse, (Pkt. 2 i Aftale af 16. nov om indsats mod kvotekoncentration). De gældende regler for råden over kvoteandele, har hidtil fuldt ud tilladt, at der blev etableret samarbejder og foretaget betydelige investeringer baseret på, at man for fartøjer i samme fiskeripulje frit kunne overføre/udleje årsmængder til andre fartøjer. Dette har været accepteret og fuldt ud tilladt uanset, at man ved sådanne arrangementer har kunnet overfører årsmængder til fartøjer, hvorved disse fartøjer har kunnet fiske kvoter hvert år som oversteg kvotekoncentrationsloftet for fartøjer. Dette kan også beskrives ved, at der reelt ikke har været noget kvotekoncentrationsloft på fartøjsniveau. Loftet på fartøjsniveau har således alene haft betydning for hvor meget kvote der har måttet været placeret på fartøjet, men ikke haft betydning for om der har kunnet lejes yderligere kvote ind til fartøjet. Dette vil så fortsat være gældende for situationer, hvor der overføres årsmængder fra et fartøj til et andet, hvor der er identisk ejerkreds på de to fartøjer. Investere to brødre eksempelvis med 50 % ejerskab for hver i et stort fartøj, som skal fiske torsk i Nordsøen, så må der maksimalt være placeret 5 % torsk på dette fartøj. Brødrene må dog på personniveau eje hver 5 % torskekvote i Nordsøen, samlet 10 %. De kan derfor erhverve et kvotefartøj og på dette placere yderligere op til 5 % torskekvote som de frit kan overflytte/ udleje til deres hovedfartøj. Med den nye begrænsning i adgangen til at overfører maksimalt 75 % af årsmængden, hvor der ikke er fuld identitet mellem ejerkredsen på de to fartøjer, vil man ramme en lang række fartøjsejere som har investeret og arrangeret sig med helt samme formål som de to brødre i 2

3 eksemplet ovenfor. Det forhold, at der ikke er fuld identitet for ejerkredsen på fartøjer, mellem hvilke der overføres betydelige årsmængder, kan ikke tages som udtryk for at der herved disponeres spekulativt eller at der er investeret i kvoter med henblik på opnåelse af indtægter uden aktiv deltagelse i fiskeriet. Som udgangspunkt må der antages at være tale om helt sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, hvorved en række fiskere har investeret og udnyttet de givne muligheder for at optimere fiskeriet og udnyttelsen af kvotegrundlaget. Helt i overensstemmelse med intentionerne bag lovgivningen. Der kan være tilfælde, hvor man har arrangeret sig med et kvotefartøj som ikke driver fiskeri, alene med henblik på at der ikke må placeres mere kvote på hovedfartøjet på grund af kvoteloftet på fartøjs-niveau. Som beskrevet har dette i nu snart mere end 10 år været fuldt ud lovligt og en hel almindelig og accepteret fremgangsmåde. I andre tilfælde (nok de fleste), kan man have placeret kvote på et kvotefartøj uden at dette har sammenhæng med at hovedfartøjet, som skal fiske kvoterne placeret på kvotefartøjet, er i nærheden af at overskride et kvoteloft. Som konkret eksempel, kan nævnes at et partrederi (flere personer ejer et fartøj sammen personligt eje) opkøber et fartøj med kvoter som ejes af et selskab. Ved at lade kvoterne forblive i selskabet, kan man overtage udskudt skat, hvilket har stor betydning for finansiering af et køb. Dette betyder jo så også, at hvis kvoterne flyttes over på hovedfartøjet, så handles de ud af selskabet, hvilket udløser betaling af den udskudte skat. Hele investeringen er altså baseret på at alle kvoterne forbliver på et passivt kvotefartøj ejet af selskabet, idet alle kvoterne overføres/udlejes til hovedfartøjet. Er der selv mindre, velbegrundede og sædvanlige forskelle i ejerkredsen mellem ultimative personlige ejere af selskab og partrederi, rammes man af den nye regel om 75 % loft for udleje. Forskelle i ejerkreds for kvotefartøj og hovedfartøj, kan være begrundet i generationsskifter, forskellige formueforhold eller blot forskellige syn i ejerkredsen på investeringer i yderligere kvoter. Som konkret eksempel på et rederi som vil blive ramt markant og med betydelige økonomiske konsekvenser, skal her redegøres for nærmere forhold for fartøjet S 144 Themis, OZEL som er et pelagisk fartøj med fiskeri efter sild/ makrel og industriarterne tobis og brisling. Frem til 2015 var fartøjet ejet alene af selskabet Themis Fiskeri A/S, men i 2015 gennemførtes et delvist generationsskifte, hvorved 3 yngre fiskere gennem hver deres respektive nyetablerede selskaber købte hver 10 % af fartøjet S 144 Themis. Fartøjet har herefter været ejet af et partrederi mellem 4 selskaber, hvor Themis Fiskeri A/S altså ejer 70 %. Over en årrække har Themis Fiskeri foretaget betydelige opkøb af kvoter med henblik på at skabe grundlag for investering i et nyt større og mere tidssvarende fiskefartøj. En del af strategien har været at fokusere på opkøb af brislingekvoter i Østersøen. Dette har ført til, at man har købt sig op til koncentrationsloftet på 15 % for brisling i Østersøen. Der er dog investeret i yderligere 5,45 % brislingekvote som er placeret på kvotefartøjet RS 2 Lukas-Silas, OU Der er den forskel i ejerkredsen mellem hovedfartøj og kvotefartøj, at de 3 unge fiskere som har købt part i S 144 Themis i 2015, ikke er medejere på kvotefartøjet RS 2 Lukas-Silas. Dette har bl.a. 3

4 sammenhæng med de meget betydelige summer der allerede er investeret, herunder igangværende investering i nybygget større fiskefartøj. Anvendelsen af et kvotefartøj er her altså sket for at sikre bedre kvotegrundlag end kvoteloftet på 15 % for brisling i Østersøen, men har så endvidere haft den funktion, at det har lettet muligheden for generationsskifte, idet nye yngre medejere ikke har skullet købe sig ind i rettighederne på kvotefartøjet. Investeringen i kvoter af brisling i Østersøen er sket som led i investering i nyt fiskefartøj som nu er under bygning hos Karstensens skibsværft i Skagen for levering i februar Investering i et sådant fartøj på 63 meter mod nuværende Themis på 48 meter udgør en investering på mere end 200 mio. kr. Kontrakten for denne investering er indgået år tilbage og før vedtagelse af Vækstpakken fra december 2016, hvori indførelsen af loft for udleje af kvoter på 75 % nævnes første gang. Det sidste opkøb af kvoteandele for brisling i Østersøen er sket i foråret 2015 til en pris på dkr. pr. promille. Seneste markedspris / vurdering lyder på kr. per promille. Værdien af østersøbrisling i form af 54,54 promille placeret alene på kvotefartøjet Lukas-Silas udgør således mio. dkr. Gennemføres med virkning 1. januar 2018 en ny regulering, hvorved man ikke som planlagt kan overføre alle årsmængder af Østersø brisling fra RS 2 Lukas-Silas til S 144 Themis, rammes man umiddelbart økonomisk ved at man ikke fuldt ud kan fiske på de tilkøbte rettigheder. Man kan blive tvunget til i stedet at sælge rettighederne, hvilket formentlig kun vil kunne ske med betydeligt tab efter fremkomsten af Aftale af 16. nov om indsats mod kvotekoncentration. Et frasalg af kvoter vil imidlertid også ramme hele grundlaget for den betydelige investering i nyt fartøj. Konsekvenserne heraf er endnu uoverskuelige og fartøjsejerne, herunder de yngre fiskere som har købt sig ind i 2015, er endnu chokerede over dette indgreb som nu altså oplyses at skulle træde i kraft allerede pr. 1. januar Afslutningsvis skal særligt anføres, at de juridiske overvejelser og hensyn, som har ført til at fartøjsejere som rammes af stramning af krydsregel og nye regler om bestemmende indflydelse, gives en frist på minimum 8 år for at afvikle negative konsekvenser af stramningerne, også må være gældende på helt sammen vis om ikke i endnu højere grad for de fartøjsejere som rammes af stramninger i form af begrænsning i retten til at overføre årsmængder mellem fartøjer. Gennemførelsen af en ny regel, som fastslår, at et fartøj uden varsel og medvirkning fra d. 1. januar 2018 maksimalt kan udleje 75 % af det samlede årsmængder til andre fartøjer, vil utvivlsomt betydelige økonomiske konsekvenser for enkelte fartøjsejere. 100, stk. 4 Skæringsdatoen den 6. januar flugter ikke med skæringsdato for bl.a kvotebytter mv. Datoen bør fastsættes senere. 100, stk 5 Beregningsmetoden i 90. stk. 3 angår kun FKA rettigheder. Betyder det, at reglen om 75% begrænsning kun angår FKA? 100, stk 6 4

5 Der henvises til 91. stk. 3, men den pågældende eksisterer ikke i udkastet til bekendtgørelsen. 126, stk. 2 Det var oprindeligt hensigten med generationsskifteordningen at understøtte den fortsatte udviklingen af sildefiskeriet til konsum og at bane vejen for næste generation af fartøjsejere i den mest kapitaltunge del af danske fiskeri. DPPO vurderer, at det er nødvendigt at opdatere det nuværende regelsæt, således at det flugter med de oprindelige intentioner. Et væsentligt element i den forbindelse er at sikre, at de fartøjer, som tildeles generationsskiftesild, er i stand til at fiske, køle og opbevare sild ombord på en sådan måde, at de kan omsættes på markedet for konsumsild som præciseret i 128, stk.2.2. Derfor foreslår DPPO, at der i 126 indsættes et vilkår om, at fartøjer, som tildeles generationsskiftesild, skal være udstyret med RSW- eller CSW- tanke og køleanlæg. 131, stk. 3 Formuleringerne i 131 betyder, at forvaltningen hindrer udvikling og generationsskifte samt bevirker, at fiskeriet ikke kan udføres på den mest skånsomme måde i forhold til miljø og klima. Problemet er, at muligheden for at overføre årsmængden ophører, hvis ejerkredsen i det afgivende fartøj er ændret efter Det kan betyde, at ejerkredse fastfryses for fortsat at kunne benytte muligheden, hvilket ikke understøtter intentionerne om at forbedre vilkårene for generationsskifte i fiskeriet. Derudover hindrer forvaltningen, at silden fiskes, hvor fiskeriet er mest effektivt og lønsomt. Kvoten i Limfjorden fastsættes på baggrund af bestandsvurderingen for Nordsøen og er en andel herfra, baseret på historiske fangster. Der er derfor ikke biologiske argumenter for at fastlåse fiskeriet i Limfjorden. DPPO opfordrer derfor til, at stk. 3 bør udgå, så også fartøjer med ændringer i ejerkredsen siden 2011 har frihed til at overføre sild fra Limfjorden til Nordsøen, når det er hensigtsmæssigt. 134 stk. 2 I 2015 oplevede fiskerisektoren en uhensigtsmæssig forvaltning af tobisfiskeriet. Den olympiske tilgang til fiskeriet og til fordelingen af kvoter i tobisunderområder førte til en suboptimal udnyttelse af tobisressourcen, lavt udbytte i forarbejdningsindustrien og lave afregningspriser til fiskerne. Ydermere og meget væsentligt, medførte reguleringen en reel underminering af IOK-systemet og værdien af erhvervet tobiskvote. DPPO finder det nødvendigt, at man i Reguleringsbekendtgørelsen garderer sig imod fremtidigt olympisk tobisfiskeri og værner om værdierne i IOK-systemet. Det fremgik tidligere udtrykkeligt af Reguleringsbekendtgørelsen for fiskeriet for de enkelte år, at såfremt tobiskvoten blev opdelt på flere farvande, så skulle det enkelte fartøjs IOK give ret til andele af kvoten i hvert farvand, se senest bekendtgørelsen nr af 15. dec , stk.2. for regulering af fiskeriet i Formuleringen er dog blevet ændret for 2011 og følgende år. Her fremgår, at såfremt tobiskvoten bliver opdelt på flere forvaltningsområder, så fastlægges der inden d. 1. april vilkår for fartøjernes deltagelse i fiskeriet i de enkelte områder. DPPO foreslår, at man i Reguleringsbekendtgørelsen for 2018 og fremefter genindsætter 5

6 bestemmelserne fra bekendtgørelse nr af 15. dec , stk.2, så IOK-systemet afspejles konsekvent i reguleringen. Kapitel 9 Overførelse af FKA Det fremgår af forslaget til Reguleringsbekendtgørelsen at fartøjsejere har to muligheder for at afhænde FKA kvoter. Enten maksimalt 25% af kvoteværdien eller 100% inkl. fartøj. Det fremgår af Aftale af 16. nov om indsats mod kvotekoncentration, at man ønsker, at personer med, der ejer mere end 1% af den samlede IOK skal afhænde FKA rettigheder i deres ejerskab over en periode på 8 år. De foreslåede regler gør det ikke muligt for at afhænde FKA-kvoter på almindelige markedsvilkår og vanskeliggør afviklingen af FKA-porteføljer i overensstemmelse med aftalen af 16. november Reglerne bør tilpasses således, at FKA rettigheder frit kan afvikles uden 25% begrænsning. /Esben Sverdrup-Jensen, DPPO