Vedr.: Sagsnr.: , høringssvar til bekendtgørelse om regulering af fiskeriet , dateret den 11. oktober 2013

Transkript

1 KYSTFISKERUDVALGET NaturErhvervstyrelsen Center for fiskeri Nyropsgade København V Korrespondancen er fremsendt til fiskeri@naturerhverv.dk Hirtshals, den 11. november 2013 Vedr.: Sagsnr.: , høringssvar til bekendtgørelse om regulering af fiskeriet , dateret den 11. oktober 2013 Hermed fremsendes vedlagt høringssvar fra Kystfiskerudvalget til Reguleringsbekendtgørelsen Det skal bemærkes, at Kystfiskerudvalget har måttet konstatere, at der ikke fra hverken politisk side eller på administrativt niveau har været inviteret til drøftelser eller er blevet bedt om synspunkter gennem den periode hen over sommeren og efteråret, hvor den nye Kystfiskerordning er blevet udformet. Dette til trods for, at Kystfiskerudvalget har forstået, at såvel andre af fiskeriets organisationer som grønne organisationer og andre interessenter har været til sådanne drøftelser. Set i lyset af, at Kystfiskerudvalget i sin tid blev nedsat for at rådgive om kystfiskernes situation i almindelighed og Kystfiskerordningen i særdeleshed, skal Kystfiskerudvalget ikke undlade at give udtryk for, at dette har vakt undren. Ved møde i Kystfiskerudvalget lørdag den 9. november er forslaget til Reguleringsbekendtgørelsen blevet drøftet med det resultat, at et enigt Kystfiskerudvalg 1 hermed som bilag 1 kan fremsende udvalgets Høringssvar. Der er flere principielle og væsentlige forslag til ændringer i det Høringssvar, der hermed foreligger. Derfor skal Kystfiskerudvalget, såfremt det vurderes at være formålstjenligt i forbindelse med udformning af den endelige Kystfiskerordning, tilbyde fuldtalligt eller ved udvalgte repræsentanter at deltage i møde for yderligere uddybning og drøftelse af Høringssvarets enkelte forslag. På vegne af Kystfiskerudvalget Niels Bjerregaard, formand 1 Simon Hammer Pedersen, Faaborg var pga. ferie repræsenteret ved suppleant Torben Peder Petersen, Kerteminde.

2 KYSTFISKERUDVALGET BILAG 1 Kystfiskerudvalgets anbefalinger til Reguleringsbekendtgørelsen Anbefalingerne er opdelt i forslag, der vedrører Kystfiskerordningen og Øvrige forslag, og for overskuelighedens skyld opført i nummereret rækkefølge. Forslag 1 vedr. kystfiskerordningen Anbefaling Aktivitetskrav Et foreslået aktivitetskrav ændres, således at der tildeles ekstra kystfiskerfisk efter fartøjets faktiske fangstmængde i det foregående kalenderår Diskussion Indførelse af et aktivitetskrav er et nyt krav til kystfiskerfartøjer for at få andel i ekstratildelingerne. Nuværende forslag går ud på, at fartøjer kun bliver tildelt ekstra kvoter, hvis fartøjet i det foregående år har landet mindst 50 % af dets årsmængder. Aktivitetskravet i denne udformning, og i øvrigt ligegyldigt hvilken procentdel der vælges, giver årsag til forskellige problemer, herunder: Der bliver en urimelig skarp grænse, f.eks. hvor en aktivitet på 49% opfisket kvote ikke udløser ekstra kystfiskerfisk, medens en aktivitet på 51% opfisket kvote udløser fuld tildeling. Aktivitetskravet opfyldes bedst af de fartøjer, der også fisker på andre fiskerier, f.eks. hummer og industrifiskeri, hvor disses aktivitet alene vil kunne give fuld tildeling af ekstra kystfiskerfisk selv om de pågældende fartøjer overhovedet ikke fisker på kystfiskerarterne torsk, tunge og rødspætte. Kystfiskerudvalget anbefaler et 100 % aktivitetskrav gennem, at ekstra kystfiskerfisk uddeles med baggrund i det enkelte fartøjs faktiske fangst i det foregående år. Dette betyder, at den fisker der f.eks. har en mindre kvote på f.eks kg, men rent faktisk opfisker kg, og derfor har behov for at leje de kg, får flere kystfiskerfisk foræret, hvilket nedsætter hans behov for at leje, medens den fisker, der kun opfisker kg af sin kvote på kg får en nedsat mængde fisk forærende, hvilket er rimeligt, da han ikke selv opfisker mængden. En sådan ordning vil favorisere den mindre bemidlede fisker, typisk den nye, yngre fisker uden økonomisk formående til at kunne investere i kvoter, hvilket netop er én af intentionerne ved Kystfiskerordningen. Kystfiskerudvalget er desuden blevet gjort opmærksom på et specielt Thorupstrandproblev ved det i reguleringsbekendtgørelsen foreslåede aktivitetskrav. Dette problem elimineres ved at anvende et aktivitetskrav som her foreslået.

3 - 2 - Såfremt egenkvoten ikke længere er betingelsen for at opnå ekstratildeling af kystfiskerfisk er der en risiko for, at kvoterne i en vis udstrækning afhændes. Det vil således være op til den enkelte aktive fisker, hvorvidt han vil have en økonomisk sikkerhed ved at eje kvoter, eller acceptere den omkostningsmæssige usikkerhed, der er ved at skulle på lejemarkedet for at sikre tilstrækkelige rettigheder til at udøve sit fiskeri. Det bør dog ikke nødvendigvis være et mål i sig selv at bevare ejerskab til kvote-mængderne i det mindre fiskeri. Det er derimod et erkendt mål at bevare fiskeriindsatsen for at styrke aktiviteten i de små havne og lokalsamfund, hvilket netop fremmes ved at tilskynde alle til at igangsætte og udøve en aktiv fiskeriindsats, uanset den enkeltes økonomiske mulighed for at tilkøbe egenkvoter. En indførelse af det foreslåede aktivitetskrav kunne hensigtsmæssigt følges af andre ændringer for at gøre kystfiskerordningen mere smidig såsom, at Ind- og udtræden af Kystfiskerordningen gøres muligt gennem binding i ét-årige perioder ved at fjerne tidsbegrænsningen på 3 år som tidligere, eller 5 år som foreslået (se forslag 6). Krav om kun at udleje kvoter til andre i Kystfiskerordningen kan fjernes. Forslaget om et sådant aktivitetskrav er i øvrigt allerede fremsat af Kystfiskerudvalget i rapporten: Evaluering af Kystfiskerordningen, September 2012.

4 - 3 - Forslag 2 vedr. kystfiskerordningen Anbefaling Længdekrav Længdekravet på 17 meter fastholdes Diskussion Kystfiskerudvalget hilser det velkomment, at længdekravet fastholdes på 17 meter, hvilket er væsentligt for at sikre, at alle mindre fartøjer i de enkelte havne kan indgå i Kystfiskerordningen og derved på bedst mulig måde medvirke til at opretholde aktiviteten i de mindre havne og kystfiskersamfund. Det er omtalt i det til Reguleringsbekendtgørelsen medfølgende orienterende brev fra NaturErhvervstyrelsen at alle fartøjer tilmeldt ordningen vil få tillæg i 2014, men det fremstår ikke klart, om der er tale om tillæg uden begrænsninger for alle, eller om fartøjernes tildeling også i 2014 er omfattet af begrænsninger såsom evt. differentieret tillæg mellem anvendelse af skånsomme og ikkeskånsomme redskaber indførelse af maksimum og bagatelgrænser

5 - 4 - Forslag 3 vedr. kystfiskerordningen Anbefaling Kvoter på forskellige farvande kan fravælges Fartøjsejerne kan vælge kun at tilmelde de kvoter, de ønsker tillæg for Diskussion Det er ved henvendelse til NaturErhvervstyrelsen blevet præciseret, at der kun kan tilmeldes hele kvoter for et bestemt farvand, og altså ikke en delmængde af en kvote på et farvand. Kystfiskerudvalget kan bifalde forslaget, men i øvrigt påpege, at såfremt Kystfiskerudvalgets forslag til aktivitetskrav (forslag 1 samt følgeforslaget om at give fri mulighed for at udleje kvoter, også til fartøjer udenfor Kystfiskerordningen) indføres, kan dette forslag bortfalde, da det ikke vil have nogen mening.

6 - 5 - Forslag 4 vedr. kystfiskerordningen Anbefaling Fiske-mængde og -art Ny art, rødspætte til Kystfiskerordningen forøges med en kvote på Nordsøen. Alle de til Kystfiskerordningen afsatte mængder uddeles til fartøjerne i Kystfiskerordningen Diskussion Det hilses velkomment at forslaget, der allerede er fremsat af Kystfiskerudvalget i rapporten: Evaluering af Kystfiskerordningen, September 2012 har fundet anvendelse, om end i begrænset omfang i form af ekstratilførsel af blot én enkelt art: Rødspætte. Det skal dog anbefales, at også rødspætte i Nordsøen tildeles Kystfiskerordningen, hvilket skulle være muligt, da Fiskefonden hvorfra rødspætte på de andre farvande hentes, også rummer mulighed for at tildele rødspætte i Nordsøen. Angående de mængder af torsk, tunge og rødspætte, der tilføres Kystfiskerordningen, har det hidtil været således (som det også fremgår af reguleringsbekendtgørelsen for de enkelte år), at mængderne helt og fuldt fordeles mellem de til ordningen tilmeldte fartøjer. Beskrivelsen i 61 i herværende Reguleringsbekendtgørelse udviser ingen ændring i dette forhold, men det fremgår af udtalelse af udviklingsdirektør Karsten Biering Nielsen, NaturErhvervstyrelsen i Fiskeri Tidende den 9. november, at Det kan også være, at fisken (den overskydede ved evt. max. grænser) lægges ud til hele FKA-segmentet. Det er Kystfiskerudvalgets krav, at alle de fisk, der ifølge Reguleringsbekendtgørelsen tildeles Kystfiskerordningen, også tildeles fartøjerne i Kystfiskerordningen, også hvis nye krav såsom f.eks. max. grænser for tildeling til det enkelte fartøj betyder, at der bliver fisk som skal genfordeles.

7 - 6 - Forslag 5 vedr. kystfiskerordningen Anbefaling Fangstrejselængde Det fremlagte forslag på minimum 80 % af fangstrejserne skal være på maksimum 48 timer accepteres, såfremt visse fiskerier på arter ikke omfattet af Kystfiskerordningen udelades af kalkulationen. Diskussion Kystfiskerudvalget hilser det velkomment, at der foreslås en væsentlig forøgelse af rejselængden i forhold til nuværende ordning, om end den ikke når helt op på tidligere tiders 3 døgn. De foreslåede 48 timer kan fortsat give problemer ved visse fiskerier, der periodevis drives af kystfiskere, f. eks industrifiskeri og laks ved Bornholm. Det foreslås derfor, at reglerne for fangstrejselængde kun omfatter fartøjets fangstrejser efter de arter, som er omfattet af Kystfiskerordningen, eller at der specifikt undtages de to nævnte fiskerier, så fartøjer som periodevis driver industrifiskeri og laksefiskeri ikke skal medtage disse fiskerier i beregningen.

8 - 7 - Forslag 6 vedr. kystfiskerordningen Anbefaling Bindingsperiodens længde Det anbefales at Kystfiskerordningen etableres med ét-årige perioder Diskussion Den tidligere 3 års ordning har vist sig ikke at fungere, da der er forsvundet ganske mange fartøjer hver gang vinduet åbnede for salg. Dette forhold vil ikke vedvarende og holdbart blive ændret selv om perioden forlænges til 5 år. Desuden kan et 5-årigt bindingskrav have en ganske negativ indvirkning på interessen for at tilmelde sig en ny ordning. Mange i det mindre fiskeri har en meget kort horisont for deres erhvervsbetragtninger. Hvis man føler, man ikke kan overskue, hvor man befinder sig om 5 år, vil man ikke turde tilmelde sig en Kystfiskerordning med en så lang binding. Hvis det derimod med de endelige betingelser for en ny kystfiskerordning sammen med øvrige goder hentet fra Arbejdsgruppens katalog, og kun gældende for dem, der er medlem af Kystskerordningen, gøres meget mere attraktivt at være med i ordningen, så vil den suge fiskere til sig. Og skulle en enkelt ønske pensionering ville fartøjet blive afhændet til en anden, der straks tilmelder sig ordningen! Med andre ord, hvis der skabes attraktive vilkår, behøver der ikke være en bindingsperiode, og der kunne af praktiske grunde arbejdes med 1-årige tilmeldinger. Det skal også nævnes, at såfremt forslag 1 gennemføres, er der ikke længere behov for en bindingsperiode.

9 - 8 - Forslag 7 vedr. kystfiskerordningen Anbefaling Opdeling i redskabstyper Opdelingen i redskabstyper frafaldes. Alternativ 1: Fiskerier foretaget med skånsomme redskaber giver større tildeling upåagtet at samme fartøj til tider fisker med ikke-skånsomme redskaber, Alternativ 2: Fiskerier hvor hele fiskeriet efter kystfiskerfisk (torsk, tunge og rødspætte) foretages med skånsomme redskaber giver større tildeling upåagtet at samme fartøj til tider fisker med ikke-skånsomme redskaber på andre fiskerier. Diskussion Forslaget om en opdeling i skånsomme og mindre skånsomme redskaber følger vel tidens trend og må ses som en interessant mulighed. Imidlertid er den yderst problematisk specielt for de fartøjer, der driver kystfiskeri. Implementering af en sådan redskabsopdeling, specielt på den måde, hvorpå den foreslås implementeret, vidner om mangel på forståelse hos beslutningstagerne for den type fiskeri, der kendetegner kystfiskeriet. Kystfiskeri, dvs. fiskeri kystnært fra mindre fartøjer er kendetegnet ved, at der ved anvendelse af samme fiskefartøj ses en stor variation hen over året i de fiskearter, der fanges og de fiskerimetoder, der benyttes. Der kan være tale om (og gives eksempler på), at et garnfartøj supplerer garnfiskeriet ved i nogle få sæsonbetingede uger at anvende bundslæbende redskaber ved muslinge/østers fiskeri. at et garnfartøj fisker rødspætter kystnært f.eks. ved Vestkysten, men i perioder med mange krabber må gå længere ud, hvor det lille fartøj kun kan opholde sig i få timer pga. risiko for vejrskifte, og derfor kun kan hente en dagsfangst ved anvendelse af trawl. et fartøj, der gerne fisker skånsomt efter kystfiskerfisk, men sikrer årsindtægten gennem periodevis at drive hummerfiskeri. et fartøj, der gerne fisker skånsomt efter kystfiskerfisk, men sikrer årsindtægten gennem periodevis at drive mindre industrifiskeri. Osv. osv. osv. Med henvisning til den meget anstrængte økonomi i dagens kystfiskeri er det ganske enkelt ikke muligt for disse fartøjer at droppe nogle af deres fiskerier, da de alle er en forudsætning for, at årsindkomsten kan optjenes. Og det er heller ikke muligt umiddelbart at omlægge disse mindre skånsomme fiskerier hen i retning af mere skånsomhed. Det sidste ville dog være tilfældet, såfremt mere skånsomme fiskemetoder, der samtidig kunne give samme rentable fiskeri (dvs. samme udbytte med samme fiskeriindsats) blev udviklet. Derfor anbefales det

10 - 9 - at satse massivt på dette sidste område, idet der ikke skal herske tvivl om, at den enkelte kystfisker vil være villig til at omlægge, såsnart der er en realistisk mulighed herfor. Men det er uheldigt at straffe det kystfiskeri, der netop ønskes tilgodeset, på et tidspunkt, hvor der ikke findes reelle alternativer til det fiskeri, der udøves.

11 Forslag 8 vedr. kystfiskerordningen Anbefaling Diskussion Beregning af tildelingen af kystfisk Beregningsmodellen udformes således, at den er i overensstemmelse med ordlyden i Reguleringsbekendtgørelsen og i øvrigt egnet til at udregne en fordeling af den totale mængde fisk afsat til Kystfiskerordningen blandt de fartøjer, der er tilmeldt Kystfiskerordningen. Ifølge Reguleringsbekendtgørelsen skulle det være ganske éntydigt hvorledes den kystfiskerfisk, der tildeles det enkelte fartøj, beregnes: I 61 er anført hvor stor en mængde af en given art på et givet farvand, der stilles til rådighed for fartøjer tilmeldt Kystfiskerordningen. I 65 stk. 2 anføres at denne fordeling sker i forhold til det enkelte fartøjs kvoteandele. I 65 stk 4 anføres at fartøjer, der udelukkende fisker med skånsomme redskaber tildeles 50 % større tillæg pr kvoteandel end fartøjer, som ikke fisker med disse redskaber. Altså, for at beregne en tildelingskvoteandel multipliceres skånsomme fartøjers kvoteandel med 1,5 (for at blive vægtet med en 50 % forøgelse) og ikke-skånsomme fartøjers kvoteandel med 1,0. Såfremt der ikke indføres en maximumgrænse og/eller en bagatelgrænse for det enkelte fartøjs tildeling, kan der anvendes en simpel fordeling af den til rådighed værende mængde på de enkelte fartøjer. Såfremt der indføres en maximumgrænse og/eller en bagatelgrænse for det enkelte fartøjs tildeling er det nødvendigt at fordele den til rådighed værende mængde på de enkelte fartøjer ved en matematisk iterationsproces, der genfordeler de mængder, der ligger over eller under de fastsatte grænser. Ved henvendelse til NaturErhvervstyrelsen samt med henvisning til udtalelser fra udviklingsdirektør Karsten Biering Nielsen i Fiskeri Tidende den 9. november fremstår muligheder for at anvende andre beregningsmodeller, herunder, at de ekstra afsatte mængder udelukkende fordeles blandt fartøjer, der fisker med skånsomme redskaber. En sådan model er ikke i overensstemmelse med ordlyden i Reguleringsbekendtgørelsen, hvorfor Kystfiskerudvalget ikke kan forholde sig til en sådan ikke defineret mulighed. Kystfiskerudvalget har således forholdt sig til udlægningen i Reguleringsbekendtgørelsen, og en beregningsmodel, der modsvarer denne. Konklusionen er, at med denne beregningsmodel og de maksimum og bagatelgrænser, der er anført i bekendtgørelsens bilag 18, er fordelingen ikke acceptabel, idet en alt for stor andel ( % for de fleste arter og farvande) vil ramme maksimum, hvorved mange fartøjer med meget lille egenkvote også vil opnå næsten eller 100 % maksimumtildeling, hvilket ikke kan være intentionen).

12 Det er dog ikke beregningsmodellen, der er problematisk, men udelukkende alt for lavt satte maksimumværdier for tildeling til det enkelte fartøj. Kystfiskerudvalgets beregning på en tildeling efter ovennævnte model og med maksimumgrænser fastsat således, at ingen fartøjer stilles ringere end ved tildelingen for 2013 (og med princippet om at ca. 10 % af fartøjerne rammer maximum ved tildeling af rødspætter, hvor der ikke findes en 2013 reference-grænse.) ses i forslag 9.

13 Forslag 9 vedr. kystfiskerordningen Anbefaling Indførelse af maksimum og bagatelgrænser Forslaget om indførelse af maksimum- og bagatelgrænser fjernes. Alternativ: Maksimumgrænser sættes således, at ingen fartøjer i Kystfiskerordningen stilles ringere end i 2013 Diskussion Først og fremmest kan der sættes spørgsmålstegn ved værdien af, at enkelte fartøjer på enkelte arter og farvande falder for en bagatelgrænse og derfor ikke får ekstrafisk. Men bagatelgrænse eller ej, så har det ingen væsentlig indflydelse på den enkelte fiskers overordnede økonomi og derfor heller ikke af betydning for Kystfiskerordningens bevarende effekt på dansk kystfiskeri. Det er snarere et spørgsmål om det administrativt er umagen og omkostningerne værd at gennemføre en sådan omfordelingspolitik, der mest af alt er af principielle årsager. Derfor foreslår Kystfiskerudvalget, at bagatelgrænsen droppes. Det kan umiddelbart have megen sympati, at det sikres, at alle fartøjer får en rimelig andel af den begrænsede mængde kystfiskerfisk, der er til rådighed. Men specielt set i et udviklingsperspektiv for dansk kystfiskeri kan det have mange negative konsekvenser. et ønske om at tage lærlinge eller ansætte mandskab er betinget af, at et fartøjs fangstmængde forøges for at der driftsmæssigt kan hentes en større indtægt. Dette modvirkes af en max. grænse på tildeling af kystfiskerfisk pr. fartøj et glidende generationsskifte, hvor begge parter i en periode fisker sammen på fartøjet med behov for øget fangstmængde til aflønning af forøget mandskabsindsats modvirkes af en max. grænse på tildeling af kystfiskerfisk pr. fartøj. et ønske om at øge sikkerheden ved at én-mandsfartøjer udfases til fordel for fartøjer med to (eller flere) besætningsmedlemmer modvirkes af en max. grænse på tildeling af kystfiskerfisk pr. fartøj et ønske om fornyelse af fiskerflåden, hvor investeringen i et nyt fartøj typisk opnår rentabilitet ved at det nye fartøj mere effektivt kan udøve fiskeri, og gerne med flere fiskere i ejerkredsen modvirkes af en max. grænse på tildeling af kystfiskerfisk pr. fartøj osv. osv. osv. Hvis det er et ønske at sikre, at alle fartøjer får en rimelig andel af den begrænsede mængde kystfiskerfisk, er der andre fordelingstekniske løsninger, der kunne overvejes. F. eks. at alle fartøjer, der fisker på en art og farvand, får en min. tildeling før resten fordeles via en fordelingsnøgle. Det skal dog pointeres, at Kystfiskerudvalget ikke har regnet på dette eller andre alternative fordelingsmodeller, og således ikke har en stillingtagen hertil.

14 Men det er et krav fra Kystfiskerudvalget, at ingen af de fartøjer, der deltager i Kystfiskerordningen 2013 stilles ringere mht. tildelte mængder i en ny ordning for Hvis Kystfiskerudvalgets model for fordeling af fisken anvendes (se forslag 8), betyder det, at der skal anvendes de max. grænser, der er anført nedenfor til erstatning af de max. grænser, der er omtalt i forslag til Reguleringsbekendtgørelsen bilag 18. (Der er samlet set tale om såvel en forøgelse såvel som en reduktion i forhold til de i forslaget til Reguleringsbekendtgørelsen foreslåede grænser). Kvote Torsk i Østersøen område Torsk i Østersøen område Torsk i Skagerrak Torsk i Nordsøen Tunge i Skagerrak/Kattegat Tunge i Nordsøen (EU farvande) Rødspætte i Østersøen Rødspætte i Kattegat Rødspætte i Skagerrak Maksimumtildeling kg kg kg kg kg kg kg kg kg Bilag 2 viser en konsekvensberegning med de foreslåede maksimumstildelingsgrænser (og de i forslaget til reguleringsbekendtgørelsen foreslåede bagatelgrænser)

15 Forslag 10 vedr. øvrige forhold Anbefaling Præcisering af logbogspligt ( 24) Forslaget fjernes Diskussion Når en fartøjsejer er ejer eller medejer af flere fartøjer, der anvendes i fiskeri af regulerede arter, skal der for samtlige fartøjer, uanset fartøjernes længde, føres logbog, medmindre fartøjerne indgår i en bundgarnsbedrift. Der skal føres logbog for de fartøjer, der har rettigheder til fiskeri efter regulerede arter, uanset om de anvendes i dette fiskeri eller ej. Denne regel anses for at være indført til kontrol på et tidspunkt, hvor implementeringen var relevant. Dette anses imidlertid ikke længere at være tilfældet, og Kystfiskerudvalget anbefaler derfor, at denne logbogspligt helt fjernes for at reducere de administrative byrder i fiskeriet.

16 Forslag 11 vedr. øvrige forhold Anbefaling Rationsfiskeri ( 137) Forslaget uddybes og præciseres Diskussion Kystfiskerudvalget hilser principielt forslaget velkomment, da det er resultatet af en tidligere henvendelse fra Kystfiskerudvalget til Erhvervsfiskeriudvalget. Imidlertid synes teksten at være misvisende, og der bør ske yderligere præcesering: 1) Det nævnes at Tilladelse kan ikke opnås, såfremt der i det pågældende eller senere år er overført kvoteandele eller årsmængde af den pågældende kvote fra fartøjet. Bør der ikke stå tidligere eller anden glose der entydigt refererer til et tidligere år? 2) Det var intentionen, at såfremt der på et senere tidspunkt igen erhverves FKA af mindst samme omfang, som det der tidligere er afhændet, kan der igen opnås rettighed til Rationsfiskeri (Kystfiskerudvalgets notat af 24. september 2013: Fartøjsejere, der har afhændet kvoterettigheder kan hverken i indeværende eller kommende år indgå i Rationsfiskeri på de arter og farvande, hvor ejeren har haft kvoteandele med mindre ejeren igen erhverver mindst samme kvoteandele som tidligere besiddet.) 3) Det bør rettelig nævnes, at reglen gælder fra tidspunktet for indførelse, således at den ikke rammer fartøjsejere, der tidligere har foretages dispositionen i god tro (lovgivningen bør ikke ske med tilbagevirkende kraft).

17 BILAG 2 Resultatet af konsekvensberegningen Ved anvendelse af beregningsmodel omtalt i forslag 8 med max. grænser som anført i forslag 9 efter princippet, at ingen skal stilles ringere mht. tildeling af kystfiskerfisk i 2014 end i 2013 **. Søjlerne viser det enkelte fartøj med Tildeling 2013 (kg): Tildelt mængde i 2013* Tildeling 2014 efter 13 kriterier (kg): Tildelt mængde i 2014* uden max./min. Grænser, redskabsdifferentiering og med forøget fiskemængde til Kystfiskerordningen Tildeling 2014 efter 14 kriterier (kg): Tildelt mængde i 2014* med den max. grænse pr. fartøj, der fremgår af tabellen og med bagatelgrænse, redskabsopdeling og forøget fiskemængde til Kystfiskerordningen *) Beregningerne er udført ud fra offentligt tilgængeligt materiale, hvorfor mindre unøjagtigheder kan forekomme. **) Gælder ikke HM49, der er et ikke-aktivt kvotefartøj.

18 TORSK I NORDSØEN MAX KG TILDELING 2013 (kg) TILDELING 2014 efter '13 kriterier (kg) TILDELING 2014 efter '14 kriterier (kg)

19 H14 S58 SØ10 SØ77 RS73 R161 AS25 SG20 S123 ND19 SG36 FN191 AS75 KA272 SG30 H155 KR180 RS32 H561 AS28 S507 R60 S501 RS33 SG172 SG132 AS14 SG242 O41 S54 H77 H264 R145 AS26 S535 ND176 R86 HV99 R50 FN144 H214 S93 R194 HG124 HG20 R499 HG5 L72 K398 R TORSK I KATTEGAT INTET MAX TILDELING 2013 (kg) TILDELING 2014 efter '13 kriterier (kg) TILDELING 2014 efter '14 kriterier (kg)

20 HM49 HG7 HM84 A86 HG80 HM35 HM70 HG20 HG99 S123 S93 S58 HG5 S567 HM83 HG98 S544 FN191 HG345 HM90 HG75 HM77 S530 S501 HG258 HG19 NF67 S535 T247 HG124 HG41 FN144 S54 T13 NF82 S507 SG20 HG335 RS33 HM92 HM93 R41 AS28 HM24 R161 RI544 R3 H14 AS14 HV99 O41 SØ10 SG132 R60 SG30 R TORSK I SKAGERRAK MAX KG TILDELING 2013 (kg) TILDELING 2014 efter '13 kriterier (kg) TILDELING 2014 efter '14 kriterier (kg)

21 ND153 SG30 R222 SG75 SG20 R60 NF67 R278 R194 R48 SG77 R19 SG123 K387 SØ28 R75 K148 R419 H356 ND22 SG172 R86 SG194 H14 R177 R31 SØ70 SG74 H222 R147 R41 O86 NF93 K398 SØ159 R200 SG146 R499 H264 R77 R242 H214 KR262 R354 NF119 ND141 ND163 NF194 R160 KA272 SG67 SG380 AS53 R163 ND TORSK I VESTLIGE ØSTERSØ MAX KG TILDELING 2013 (kg) TILDELING 2014 efter '13 kriterier (kg) TILDELING 2014 efter '14 kriterier (kg)

22 R161 R194 R222 R77 R145 R60 R3 R41 R165 ND153 KR180 R419 R152 R163 R7 R160 R159 R200 R499 H214 R242 R177 R309 R220 R50 R333 SG132 R36 R80 R111 R86 R354 H14 R325 SG20 R75 SØ159 NF82 R28 SØ16 SG16 SØ10 R48 R67 SG172 R15 R278 R394 NF67 R19 NF139 O41 SØ TORSK I ØSTLIGE ØSTERSØ MAX KG TILDELING 2013 (kg) TILDELING 2014 efter '13 kriterier (kg) TILDELING 2014 efter '14 kriterier (kg)

23 RS73 AS271 RS32 HM49 AS14 H356 H561 S123 AS26 SG36 H77 SG30 R333 SG132 AS25 HG345 SG20 SG14 SØ16 HG80 HG20 A86 NF82 O86 R194 HM70 SØ10 R60 HG124 S530 SG123 R86 T13 HG5 FN144 SØ70 R39 H322 SG50 R499 HG335 FN191 NF1 HM24 HM77 NF139 R222 R165 SG77 T247 NF93 K387 K100 RU55 SG TUNGE I SKAGERRAK, KATTEGAT OG ØSTERSØEN MAX KG TILDELING 2013 (kg) TILDELING 2014 efter '13 kriterier (kg) TILDELING 2014 efter '14 kriterier (kg)

24 HM77 S58 S544 L114 SG67 S530 S123 SG36 AS53 RS33 S54 RI544 L72 HG20 HG124 AS28 AS14 L70 HM90 AS75 L10 AS25 S501 RU55 T247 HM24 T310 R159 RS32 R222 HM83 HM93 HM70 HG19 R60 S507 H77 R194 HM79 R161 T2 HG75 HG99 HM35 HM92 R TUNGE I NORDSØEN MAX KG TILDELING 2013 (kg) TILDELING 2014 efter '13 kriterier (kg) TILDELING 2014 efter '14 kriterier (kg)

25 3.000 RØDSPÆTTE I KATTEGAT MAX KG TILDELING 2014 efter '14 kriterier (kg)

26 A86 HG20 HG99 HM49 HM90 S530 HG80 HG258 S544 HM70 S54 HG75 HM83 HM35 HG345 S123 S501 HG5 FN191 S93 NF67 HM84 R41 HG41 T13 HM93 S507 R161 HG19 FN144 S567 NF82 S535 HM92 HG124 HG335 SG20 HG98 S58 T247 HM24 R3 HV99 RS33 H14 RS RØDSPÆTTE I SKAGERRAK MAX KG TILDELING 2014 efter '14 kriterier (kg)

27 H356 NF139 NF76 O86 R222 R41 ND153 R3 SG132 RU59 H222 NF93 R419 K398 NF1 O41 KR1 K148 R152 SØ70 KA272 R161 K100 FA50 SG30 SG81 SG36 R333 H214 R50 KR262 R60 H4 R145 ND19 SG74 SG77 H77 H264 R309 R194 R28 R77 R86 SG20 SG172 R163 R67 SG14 SG123 R39 H322 SG50 SØ9 RU55 NF146 R220 SØ159 R499 SG242 HV99 SØ16 H14 R200 NF82 SG146 NF102 NF67 SG194 SØ10 RI76 O59 SG75 NF75 KR180 SØ28 R165 K RØDSPÆTTE I ØSTERSØEN MAX KG TILDELING 2014 efter '14 kriterier (kg)