Social Medie. Produkt: Plakat, til henholdsvis Roliba og Den Frie Rådgivning. Anslag : Afleveret den 3. juni 2014

Transkript

1 Social Medie Strategi For ikke- B2C virksomheder Produkt: Plakat, til henholdsvis Roliba og Den Frie Rådgivning. Anslag : Afleveret den 3. juni 2014 Maibrit Christiansen Tina Hansen Erhvervsakademiet Lillebælt E-Concept development 3. semester Vejleder: Elisabeth Agerbæk

2 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Problem formulering 4 Metoder 4 Fravælgelse af metoder og modeller 5 Kildekritik 6 Rapportens inddeling 6 Roliba A/S 6 Den frie rådgivning 6 Opsummering på introduktion 7 Engelsk resume 7 Research 8 Desk research 9 B2C, B2B og B2G virksomheders brug af de sociale medier 10 B2C, B2B og B2G research på de sociale medier 10 Opsummering på B2C, B2B og B2G research på de sociale medier 12 Field research 13 Roliba A/S 13 Den Frie Rådgivning 14 Interview 15 Opsummering på research 16 Analyse 17 SWOT-analyse for Roliba A/S 18 SWOT Den Frie Rådgivning 19 Opsummering på SWOT analyse 20 Branding 21 B2B Roliba transmedia /crossmedia 23 B2G Den Frie Rådgivning 24 Storytelling i DFR 26 Storytelling i praksis 27 Laboratorie modellen 28 Transmedia storytelling 33 Opsummering på branding 34 The conversation prism 35 Roliba 35 Den Frie Rådgivning 36 Opsummering på analysen 36 Strategi 37 Strategi Roliba 38 Strategi Den Frie Rådgivning 42 Vores Produkt 44 Roliba 44 Den Frie Rådgivning 44 Sociale mediestrategi til ikke-b2c virksomheder 45 Organisatoriske konsekvenser 47 SMART mål 48 Konsekvenser for Roliba 48 Konsekvenser for Den Frie Rådgivning 49 Management 50 Diskussion 52 Konklusion 54 Litteratur 56

3 Introduktion Side 3

4 Introduktion Facebook er i dag en uundværlig service for mange virksomheder, da det er med til at skabe kontakten mellem virksomheden og forbrugerne. Der findes derfor også mange guides og kurser til, hvordan man i virksomheden bør gøre brug af de sociale medier. I dag bliver der hovedsageligt fokuseret på B2C virksomheder (Se bilag 1 af søgeresultater) hvilket vi mener er synd, da vi mener at Facebook, samt andre sociale medier, også kan være en fordel for ikke-b2c virksomheder. Igennem vores praktikforløb har vi begge erfaret, at det er en stor udfordring, at udnytte de sociale medier optimalt, når det drejer sig om en ikke-b2c virksomhed. Denne betragtning har vækket stor interesse og derfor givet os mulighed for at dykke ned i emnet, for finde ud af hvad en social mediestrategiplan skal indeholde, nu hvor det ikke længere er den almene forbruger der henvendes til. Vi vil se på, hvad implikationerne er, ved at bruge de sociale medier, når man er en ikke-b2c virksomhed. Hvordan bør de bruge de forskellige medier og hvad skal de tænke over når de skal lave opslag. Vi vil dele emnet op i to kategorier: B2B og B2G virksomheder, hvor vi tager udgangspunkt i hver vores praktiksteder, Roliba A/S og Den Frie Rådgivning. Som vi ser det, er de sociale medier for ikke-b2c virksomheder endnu ikke et særligt berørt emne, da interessen ikke må have været stor nok. Vi mener dog der ligger et kæmpe potentiale i emnet, som med lidt hjælp og nytænkning kan blive til stor hjælp for mange virksomheder. Vores produkt vil derfor ende ud med at være en social marketing strategi til ikke-b2c virksomheder i Danmark. Problem formulering Hvilke karakteristika, har en social mediestrategi for ikke-b2c virksomheder i Danmark? Vores målgruppe er ikke en bestemt virksomhed, vi tager udgangspunkt i alle ikke-b2c virksomheder. Dog vil vi bruge eksempler ud fra vores to praktikpladser. De to praktikpladser er B2B virksomheden Roliba A/S og B2G virksomheden Den Frie Rådgivning. I resten af rapporten vil Roliba A/S blive refereret til som Roliba og Den Frivillige Rådgivning kan blive refereret til som DFR. Metoder I dette afsnit har vi skrevet om de metoder og modeller, som vi har valgt er relevant i denne opgave. Harvard reference metode Til kilder og litteratur. Desk og field research B2B/B2G Desk: google analytic, annoncer og bøger omkring brug af sociale medier ved ikke-b2c virksomheder. Side 4

5 Field: Vores viden igennem vores praktikforløb samt personligt interview. Google Analytics Undersøgelse af data, skal bruges til at måle trafik på hjemmesiden fra de sociale medier. SWOT modellen Se på Roliba s og DFR s styrker, svagheder, muligheder og trusler. Transmedia Storytelling aka 360 Skal hjælpe med at skabe sammenhæng i mellem de forskellige medier. Storytelling, laboratoriemodellen, GAPmodellen, eventyrmodellen Fortælle virksomhedens kernehistorie ved DFR. Social medie strategi (social commerce) Brug af sociale medier på ikke B2C marked. Her vil vi fokusere på Facebook, Linkedin og YouTube. The conversation prism Muligheder på de online medier. Branding Hvad er det virksomheden skal fortælle med sit brand? SMART mål Organisatoriske konsekvenser. Management Kort beskrivelse omkring vores arbejdsmetoder og roller i igennem forløbet. Fravælgelse af metoder og modeller I denne opgave er det primære fokus de sociale medier, derfor er der blevet valgt modeller og metoder ud fra, hvad vi mener er relevant til en løsning af en social mediestrategi til ikke-b2c virksomheder. Vi har valgt at fravælge servicedesign i denne opgave, da vi stedet har prioriteret andre modeller, som vi har valgt at fokusere på; Branding herunder storytelling samt 360 transmedia. Servicedesign er ikke udelukket for Den Frie Rådgivning, men vi har her valgt, at det er storytelling som de vil kunne for størst udbytte af. Roliba sælger ikke en service, derfor mener vi ikke at servicedesign vil være relevant der. Vi har også fravalgt vandfalds metoden til at styre vores management, men har i stedet brugt nogle enkelte ting fra SCRUM metoden. Det har vi valgt, da vi ønsker det skal være fleksibelt og da vi kan komme til at arbejde lidt frem og tilbage i rapporten, hvor vandfaldsmetoden er mere fast og det går kun en vej mod målet. Vi vil have muligheden for at vende tilbage og eventuelt lave ændringer undervejs. Side 5

6 Kildekritik Der er i denne opgave blevet udvalgt kilder efter vores behov. Vi har dog prøvet at samle forskellige kilder, så det hele for eksempel ikke er webbaseret. Vi har benyttet os af bøger samt andet materiale vi har fået udleveret fra skolen. Derudover har vi selv samlet relevante oplysninger på nettet, fra bøger og andet litteratur vi har kunne finde. Vores største kilde bliver dog Roliba og Den Frie Rådgivning, som har givet os indsigt i, hvordan disse to ikke-b2c virksomheder tænker og hvordan de bruger de sociale medier. Alt i alt har vi forskellige kilder, der derved gør vores opgave mere troværdig. Rapportens inddeling Denne rapport er delt op i 9 afsnit: Introduktion, research, analyse, strategi, organisatoriske konsekvenser, management, diskussion, konklusion og litteratur. Igennem rapporten vil vi bearbejde data og resultater ud fra vores research, som vi vil tage med videre i vores analyse. I analysen dykker vi ned i de to virksomheder: Roliba og DFR og ser på, hvad de gøre lige nu og hvilke styrker og svagheder de har. Ud fra vores research og analyse kommer vi frem til vores strategi og derved også en løsning på vores problemformulering. Derefter tager vi de kritiske briller på og ser på, om det holder i realiteten og hvad det kan koste at holde sådan en strategi kørende, samt brug af tid. Vi kommer kort ind på management, hvor vi vil beskrive vores arbejdsmetoder. Derefter vil vi diskutere fordele og ulemper ved vores strategi. Til sidst kommer vi med en konklusion, hvor vi konkluderer samt refleksioner over vores forløb. Roliba A/S Roliba (Roliba, 2014) startede for over 100 år siden med at være et rebslagteri i Ejby på Fyn. I 1990 erne flyttede firmaet til Odense by og skiftede navn til Twine & Rope A/S. I 2011 opkøbte Twine & Rope A/S belysningsfirmaet Brommann ApS i Sønderborg og kom selv til at hedde Twine & Rope, Brommann A/S. De seneste år har virksomheden samt dens sortiment kun vokset sig større. Derfor besluttede virksomheden i starten af 2014, at skifte navn til Roliba A/S, som står for deres 3 hovedgrupper: Rope, light and building articels. Kort sagt er Roliba i dag en moderne import og speciale virksomhed inden for B2B, der sælger alle former for håndværksmaterialer, emballageprodukter, hobbyprodukter, belysning, børstevare mm. Roliba A/S sælger deres produkter igennem deres telefonsælgere eller deres kørende sælgere. Derudover har de et showroom, hvor potentielle kunder kan komme ud og se og føle produkterne. Roliba har for nyligt i forbindelse med deres nye navneskift, fået en helt ny hjemmeside, som skal være med til at tiltrække endnu flere kunder. Den frie rådgivning Den frie rådgivning (Den frie rådgivning, 2014) er en frivillig social forening som arbejder primært med integration, støtte og rådgivning af udsatte borgere. Rådgivningen er bemandet af frivillige, primært studerende, som rådgiver borgere med alt lige fra regninger, oprettelse af telefon abonnement, opholdstilladelse, familiesammenføring og statsborgerskab. Lige nu kan der tilbydes Side 6

7 rådgivning på 18 forskellige sprog takket være de frivilliges etniske ophav og alsidighed. Den frie rådgivning arbejder ud fra værdigrundlaget mangfoldighed, respekt, ansvar og frivillighed. Udover rådgivningen er Den frie rådgivning i partnerskab med Social- og Integrationsministeriet, Odense kommunes børn og ungeforvaltningen og Social og arbejdsmarkedsforvaltningen, involveret i et 4 årigt projekt, Din fritid din fremtid, med fokus på børn og unge med minoritets baggrund. Den frie rådgivning har fokus på unge piger og kvinder i alderen år. Formålet med projektet er, at skabe opmærksomhed på vigtigheden af et aktivt fritidsliv. Den frie rådgivning støttes i 2013 af midler fra Odense kommune, Social- og indenrigsministeriet og Integrationsministeriet. Derudover søges der private fonde. Opsummering på introduktion Vi har i denne opgave udvalgt 2 virksomheder; Roliba A/S og Den Frie Rådgivning, som vi vil fokusere på. Disse to virksomheder har det til fælles at de er en ikke-b2c virksomhed. Roliba er en B2B virksomhed, der har et bredt sortiment og som har både store og små kunder. DFR er en B2G servicevirksomhed, som tilbyder en gratis service. Vi har valgt lige disse to virksomheder, da det giver os en fordel, da det er de to virksomheder vi har været i praktik ved og som vi derved har fået opbygget en stor viden og kendskab til, som vi kan udnytte i denne opgave. I vil i denne opgave få svar på, hvilke karakteristika der er ved en social mediestrategi for ikke-b2c virksomheder i Danmark. Engelsk resume In this report we have worked with the contention that, there is no adequate social media strategy for non-b2c companies. Our definition of the problem is: Which characteristics have a social media strategy for non-b2c companies in Denmark? We have used both desk and field research in our report to make it trustworthy. We have researched how B2C, B2B and B2G companies use their social medias, and how our internship companies use the social media. In general, we use the two internships Roliba A/S and Den Frie Rådgivning as starting points for our methods and models. We have, in our analysis, looked at methods non-b2c companies can use with success on the social medias; we have looked at SWOT, storytelling and transmedia storytelling, transmedia 360 and the conversation prism, where we have looked for any potential medias non-b2c companies can use. We have as a result of the research and analysis created a strategy with guidelines for non-b2c companies with keywords that includes: Make the social media a priority and create a clear strategy for which media and how the companies should use them, show the you-ness of the company, content should be well thought-out, share your knowledge, and use your connections and network to strengthen the position of the company. This strategy can fit to a small B2G company, or to a big B2B company. In the end we looked at what consequences the focus on social media could have for a non-b2c company. Side 7

8 Side 8 Research

9 Research Vores BA tager udgangspunkt i påstanden omkring, at der på nuværende tidspunkt ikke findes brugbar materiale omkring at markedsfører sig rigtigt på de sociale medier, når man er en ikke-b2c virksomhed. Dette er vores egne observationer og påstand som vi håber, vi kan få bekræftet i vores research. Vores research er delt op i desk research og field research. Desk research Igennem opgaven bliver der talt meget om B2B marketing, B2C marketing og B2G marketing, derfor vil vi starte med at definere disse 3 begreber (Slideshare, 2011). Definition af B2C marketing B2C marketing er produktdrevet, der holdes derfor fokus på produktet. B2C virksomheder har ofte en bred målgruppe og en kort salgs cyklus, hvor der er få trin i købsprocessen. Derudover bliver Identitet af brandet skabt ved gentagelse af billede/logo. B2C virksomheder holder ofte aktiviteter med fokus på salg og marketing. Der bliver spillet meget på følelser, når der skal handles. Det kan være baseret på pris, status og ønsker. Definition af B2B marketing Hvis man vender blikket mod B2B marketing, ser det helt anderledes ud. For det første er B2B marketing relationsdrevet, det er vigtigt at have et godt samarbejde med kunder og leverandører. Der er ofte en lille målgruppe, men derimod en længere købsproces. Identitet af brand bliver skabt igennem et godt samarbejde. B2B virksomheder holder ofte aktiviteter med fokus på læring og produkt viden. Der bliver spillet på forretningsværdien, når der skal handles. Defination af B2G marketing B2G er en undergren af B2B og beskæftiger sig med det offentlige marked, som for eksempel militæret eller sundhedssektoren, og B2B markedets definitioner passer også på B2G. Men der er dog væsentlige forskelle. På B2G markedet er man mere specialiseret på sit felt og ofte niche præget. Opgaver på B2G markedet bliver udbudt til private aktører og derfor er købsprocessen ofte meget lang. Da det kan være svært at komme ind på B2G markedet, er et stærk brand og unikke løsninger en forudsætning, for at det kan lade sig gøre. Det kan derfor være svært som ny virksomhed, at komme ind på dette marked. Ud fra disse data, kan vi hurtigt fastlægge, at der er stor forskel på at markedsførere sig som B2C-, B2B- eller B2G virksomhed. Vi kan derfor her konkludere at en B2B virksomhed ikke kan gøre brug af en B2C marketing strategi eller omvendt. Det vil sige, at alle de modeller og metoder derude der henvender sig til B2C virksomheder på ingen måde kan bruges i forhold til en B2B- eller B2G virksomhed. Side 9

10 B2C, B2B og B2G virksomheders brug af de sociale medier De seneste år er de sociale medier eksploderet, de nye tal fra 2014 viser, at over 1 billion er på Facebook og Youtube, omkring 259 millioner er på Linkedin og 883 millioner på Twitter (Odden, 2013). Det giver virksomhederne mange muligheder for at nå ud til deres kunder via. de sociale medier. Det er der efterhånden også mange virksomheder der gør brug af og får udnyttet optimalt (Lilmoes, S.P., 2014). Desværre er det en hel anden historie, når man kigger på B2B/B2G virksomheder. Mange af disse virksomheder mener ikke det er relevant for dem, at komme på de sociale medier, når de ikke sælger direkte til forbrugerne (Stræde, B. 2012). Det gør det heller ikke nemmere for B2B/B2G virksomheder, når mange kun fokuserer på værktøjer og modeller til hjælp for B2C virksomhederne. Mange af de metoder og modeller man kan finde online, tager udgangspunkt i virksomheder der sælger direkte til deres forbrugere. B2B/B2G virksomheder bliver nødt til at have en anden tilgang til online marketing end B2C virksomheder, da der ikke er samme mulighed for at nå slutbrugeren direkte som med en B2C virksomhed. Det research vi har kunne finde frem til er, hvorfor B2C virksomhederne skal komme på de sociale medier, hvem der er på de sociale medier og hvad det kan give en virksomhed, at være på de sociale medier. Men hvad med, hvordan bruges de sociale medier, step by step, for en ikke-b2c virksomhed. Hvilket sprog skal der bruges? Hvad skal der postes om? Hvor går grænsen fra det private til hvad der kan offentliggøres? Hvordan skaber man kontakten? Alt dette er noget vi vil forsøge at svare på, ved at lave en sociale mediestrategiplan til ikke-b2c virksomheder. B2C, B2B og B2G research på de sociale medier Som en del af vores research, har vi kigget på B2C, B2B og B2G virksomheder og deres brug af sociale medier. Vi vil nu undersøge om der var forskel på, hvordan de forskellige virksomheder bruger de sociale medier og hvad indholdet består af. Vi har undersøgt medierne Facebook, LinkedIn og YouTube. I B2C kategorien kiggede vi på Vero Moda, Sephora USA og Coca Cola. Vero Moda har ( ) likes på Facebook (Vero Moda, n.d.) og laver primært opslag omkring Vero Moda s tøj kollektioner, videoer fra Vero Moda s YouTube (Vero Moda YouTube n.d.) kanal om hår og makeup, afstemninger og konkurrencer. Der bliver brugt mange billeder og korte tekster. Udover videoer om hår og makeup indeholder Vero Moda s YouTube kanal, som er på engelsk, videoer om kollektioner, video om hvordan man bruger Pinterest, videoer omkring designeren, illustratoren, en blogger og catwalk videoer. Vero Moda har ingen LinkedIn profil. (Se bilag 2 af Facebook og YouTube) Sephora (USA) har ( ) likes på Facebook (Sephora Facebook n.d.). Sephora har Side 10

11 mange opslag om produkter der bliver solgt på Sephora s hjemmeside og få opslag omhandlende blandt andet rabatter, gratis produkter, hvis man køber for et vist beløb og donationer i forbindelse med køb. Sephora bruger mange billeder i deres opslag. Sephora har også en Youtube (Sephora YouTube n.d.) kanal, men bruger den ikke sammen med Facebook. Det vil sige, at de ikke linker til deres YouTube kanal i deres Facebook opslag. På deres YouTube kanal findes videoer om tutorials til de forskellige produkter, og produkt reklamevideoer. Sephora s LinkedIn (Sephora LinkedIn, n.d.) profil bliver brugt på en hel anden måde end Facebook og YouTube. På LinkedIn har de opslag med en TED talk med titlen Why we have too few woman leaders, opslag om The Sephora Universtity i Dubai, et opslag med link til en hjemmeside der støtter voldsramte kvinder, jobopslag og opslag om en nyåbnet Sephora butik. (Se bilag 3 af Facebook, YouTube og LinedIn) Coca cola har ( ) likes på Facebook (Coca Cola Facebook n.d.). Deres Facebook profil er en blanding af danske og engelske opslag. Coca Cola har mange opslag omkring Coca Cola produktet med billeder. Der er nogle opslag omkring en Fica World Cup selfie konkurrence, opslag relateret til #ReasonsToBelieve kampagnen, adskillige minde opslag om Nelson Mandela, et påske opslag og opslag ala Hav en en lækker weekend. Coca Cola har også en YouTube kanal (Coca Cola YouTube n.d.), men bruger den heller ikke aktivt i deres Facebook opslag. Deres YouTube har ikke noget klart indhold, men indeholde videoer på mange forskellige sprog, hvor Coca Cola spiller en rolle eller er sponsor og der ligger Coca Cola s reklame kampagner. Coca Cola har ingen LinkedIn profil. (Se bilag 4 af Facebook og YouTube) Af B2B virksomheder har vi set på Paperlinx, Linds og Caterpillar. Paperlinx er en international virksomhed og en af verdens førende virksomheder i papir og kontorartikler. Vi har valgt at se på deres danske Facebook side. Paperlinx har 211 ( ) likes på deres Facebook (Paperlinx Facebook n.d.). Deres Facebook bliver brugt til jobopslag, reklamer for emballage produkter, opslag om en påskehilsen og en julehilsen, reklame for et roadshow, rabat på produkter og opslag om at Paperlinx vandt en pris på Food Expo messen i Herning. Paperlinx har en engelsk YouTube kanal (Paperlinx YouTube n.d.) som ikke bliver brugt sammen med deres Facebook profil. Deres YouTube kanal indeholde videoer om deres produkter. Paperlinx har en LinkedIn profil (Paperlinx LinkedIn n.d.), men har ikke lavet nogle opslag. (Se bilag 5 af Facebook og YouTube) Linds A/S sælger forbrugs- og servicevarer, dagligvarer, landbrugsartikler, datatilbehør, beklædning. Mobiltelefoni og bredbånd. Linds har 50 ( ) likes på deres Facebook profil (Linds Facebook n.d.) og i stil med Paperlinx bruger Linds A/S deres Facebook til jobopslag, opslag om forskellige produkter, opslag om NutriFair messen, opslag omkring en ansat s jubilæum og et link til Linds egen blog. Linds har en LinkedIn profil (Linds LinkedIn n.d.), men har heller ingen opslag. Linds har ingen YouTube kanal. (Se bilag 6 af Facebook og LinkedIn) Side 11

12 Caterpillar (USA) er verdens førende producent af bygge- og anlægsmaskiner. Caterpillar har ( ) likes på Facebook (Caterpillar Facebook n.d.). På Caterpillars Facebook profil er der opslag med link til video på Caterpillars YouTube kanal (Caterpillar YouTube n.d.) om bæredygtighed ved genbrug, link til Caterpillar s YouTube med vigtigheden af kvalitet, link til bæredygtighedsrapport, link til Caterpillars hjemmeside om projekt med robotter, der hjælper autister, opslag om rabat på kurser. Caterpillar s YouTube kanal indeholder videoer omkring kvartalsregnskab, tilbageblik på året der gik fra flere vinkler, og bærdygtigheds rapport. Caterpillar har en LinkedIn profil (Caterpillar LinkedIn n.d.), men opslagene adskiller sig ikke fra de opslag de har på Facebook. (Se bilag 7 af Facebook, YouTube og LinkedIn) Vi har valgt disse eksempler til B2G Raytheon er et amerikansk firma som specialiserer sig i forsvar og sikkerhed. Raytheon har ( ) likes på Facebook (Raytheon Facebook n.d.). På Raytheon s Facebook er der opslag med link til Raytheons egen hjemmeside om en satellit app, et opslag med link til Raytheons YouTube kanal (Raytheon YouTube n.d.) om missil test, et billede fra en satellit og et spørgsmål til likers om de kan gætte hvor det er, opslag om en chip Raytheon producerer, et opslag om gratis wallpapers fra Raytheons satellit af billeder af jorden, og opslag om Frivillig Dag på Raytheon. Raytheons YouTube kanal indeholder videoer omkring Raytheons produkter og udvikling af disse. På Raytheons LinkedIn profil (Raytheon LinkedIn n.d.) er der en blanding af opslag fra deres Facebook profil og deres YouTube profil. (Se bilag 8 af Facebook, Youtube og LinkedIn) Lockheed Martin er ligesom Raytheon et amerikansk firma, der levere til forsvaret og specialiserer sig i luftfart, raketter og missiler. De har ( ) likers på Facebook (Lockheed Martin n.d.). Deres Facebook profil inkluderer opslag omkring universet og om satellit teknologi med link til Lockheed Martins egen hjemmeside. Der er også opslag om USA Science & Engineering Festival med link til Lockheed Martin s Flickr og opslag om teknologi i flyvemaskiner med link til Lockheed Martin s YouTube kanal (Lockheed Martin. YouTube n.d.). På Lockheed Martin s YouTube kanal, er der videoer om flyvemaskiner, teknologi og videoer om ansatte i Lockheed Martin. Lockheed Martin s LinkedIn profil (Lockheed Martin LinkedIn n.d.) indeholder, ligesom Raytheon, en blanding af opslag fra Facebook og Youtube. (Se bilag 9 af Facebook, Youtube og LinkedIn) Opsummering på B2C, B2B og B2G research på de sociale medier Der er stor forskel på, hvordan de forskellige typer virksomhed bruger de sociale medier. Vi kan ikke se et mønster i, hvordan medierne bliver brugt. Nogle linker til både egen hjemmeside og Youtube kanal som Raytheon og andre har delt deres sociale medier skarpt op, som Sephora. Fælles for alle virksomheder er, at der bliver brugt billeder i deres opslag og det visuelle fylder meget. Der er også en tendens til, at opslagene ikke er så lange tekstmæssige, men derimod linker til et andet medie, hvor man kan læse eller se mere. Indenfor B2B, især i Caterpillars tilfælde, er der en høj grad af storytelling om deres bæredygtighed, hvor B2C virksomhederne mere fokuserer på produkter og reklame. Side 12

13 Noget som vi syntes er interessant er forskellen på likes. De B2C virksomheder vi har kigget på, har rigtig mange likes. For eksempel har danske modetøjs brand Vero Moda over 2 millioner likes, hvilket er meget når der er kvinder i Danmark (Oversigt over kvinder i Danmark, 2014). Situationen ser helt anderledes ud, når man kigger på B2B/B2G markedet. Amerikanske Caterpillar, som er verdens førende fabrikant af maskiner til byggebranchen, har likes, hvilket ikke er ret meget, når man sammenligner med B2C og i dette eksempels tilfælde; Vero Moda. Der virker til at der er en kultur, hvor man ikke liker B2B- og B2G virksomheder på Facebook i samme grad som B2C virksomheder og det tyder at det er rigtig svært, at markedsføre sig på Facebook, når man er en ikke-b2c virksomhed. Field research Udover vores desk research har vi også lavet field research, som består af vores oplevelser og erfaringer ud fra vores praktikophold, samt et personligt interview omkring brug af de sociale medier og sprog med Torben Krog Thomsen, marketingchef ved Roliba A/S og Marianne Stougaard, daglig leder af Den Frie Rådgivning. Roliba A/S Torben K. Thomsen, var ret skeptisk med brugen af tid på de sociale medier, da han ikke mente, det ville give nogle resultater. Dog kom Roliba både på: Facebook, Twitter, LinkedIn, Google+ og Instagram. Twitter, Instagram og Google+ blev ikke en succes. Kunderne og leverandørerne var ikke på disse medier og der var ikke tid nok til at få lavet en ordentlig strategi på disse medier. Facebook (Se bilag 10 for Facebook) og LinkedIn kan derimod godt gå hen og blive interessant. Men det kræver, at der bliver brugt penge og mere tid på det. Lige nu har Roliba, 73 likes på Facebook, og ikke særlig stor aktivitet. Ud af de 73 likes er 53% kvinder og 47% mænd (Se bilag 11 for aldersfordeling). Den største gruppe er dog mænd fra år, der er på siden. Vi har erfaret, at ved en B2B virksomhed som Roliba, er det de mere interne og private billeder der får flest likes og kommentere. For eksempel havde en fra virksomheden fødselsdag, hvor vi lagde et billede op af hende med nogle flag. Det gav flere kommentere og likes end et billede, hvor Roliba promoverer nogle koste. Indtil nu er der ikke brugt penge på de sociale medier, da ledelsen ikke mener, det er der fokus skal være i øjeblikket. Selvom der ikke er blevet brugt meget tid og slet ingen penge på Roliba s Facebook side, er der stadig sket en del forbedringer siden Maibrit kom ind i firmaet (Facebook Insights for Roliba, 2014). I januar 2014 da Maibrit startede i praktik, var der ganske få opslag på Facebook, som højst blev sat af 14 personer. Hvis man så kigger på efter Maibrit kom til, er der opslag der er blevet set af over 400 personer. Der er væsentlig flere der klikker videre på links og deler opslaget. Med få midler og eventuelt nogle penge sat af til sociale medier, kunne det let blive forbedret til en endnu større succes. Likeanalyzer Likeanalyzer er en hjemmeside, der kan analysere en virksomheds Facebook side og giver derved også råd til at forbedre siden. Likeanalyzer tager data i realtime, derfor ændrer dataen sig fra dag til dag. Side 13

14 Det har vi gjort med Roliba s Facebook side, som ligger på en 15 plads med en likerank på 55, når man sammenligner med andre lignende brands (Se bilag 12 af Likeanalyser). Det betyder, at i forhold til hvor meget aktivitet der er på siden og hvor mange likes de har, ligger Roliba bedre end for eksempel brandet Netto. Der skal dog tages forbehold til at likeranken ændres hver eneste dag, så hvis man analyserer ens Facebook side på Likeanalyzer i en uge, hvor der ikke er meget aktivitet, så er den lavere end i en uge hvor der er stor aktivitet. Likeanalyzer (Likeanalyzer, 2013) som siden hedder, anbefaler at Roliba liker andre relevante Facebook sider, skal poste flere opslag på siden, spørge kunder, partnere og så videre om at like deres side og bruge mere call to actions metoder. Det er et godt værktøj til at se, hvordan virksomhedens Facebook side ligger og hvad der kan forbedres. Vi skal dog være lidt kritiske med siden, da vi ikke 100 % ved, hvordan den sammenligner de forskellige Facebook sider, samt at den roder B2B og B2C virksomheder sammen under en kategori. Google Analytics Fra februar 2014 til maj 2014 har der været besøgende på Roliba s hjemmeside (Se bilag 13 Google analytics). Deraf er der kun 67 besøgende, der er via en social henvisning. Ud af de 67 besøgende kommer 90% fra Facebook, 9 % fra LinkedIn og kun 1% fra Twitter. Det viser at indtil nu, har de sociale medier ikke haft den store påvirkning til mere trafik på hjemmesiden. Den Frie Rådgivning Den Frie Rådgivning har kun en Facebook profil (Se bilag 14 for DFR Facebook) (Den Frie Rådgivning n.d.). Deres Facebook profil bliver administreret af forskellige praktikanter hver semester og der er ikke udviklet en strategi for, hvordan Facebook skal bruges. Derfor har det også været lidt sporadisk, hvad der er blevet slået op og hvornår. DFR har 266 likes ( ). Den største aldersgruppe er år som udgør 37% og bor primært i Odense (Se bilag 15 for aldersfordeling). Det hænger nok sammen med at der er mange frivillig rådgivere der liker DFR s Facebook. Fordelingen er 71% kvinder og 28 % mænd. De opslag der har genereret flest likes er opslag omkring oplæg der er blevet holdt, at den nye hjemmeside er gået i luften og et billede af tre af deres rådgivere. De opslag der har fået færrest likes er opslag om at de søger nye praktikanter, opslag om åbningstider og opslag om tilbud om for eksempel mappeoprydning. Likeanalyzer Når man Likeanalyzer DFR får man en rank på 27 ( ), hvilket ikke er særlig højt (Se bilag 16 for Likeanalyzer). Likeanalyzer anbefaler at DFR poster flere opslag, at længden på opslagene skal være kortere (mellem 100 og 500 karakterer) og at DFR stiller flere spørgsmål til deres likers. Der er mange ting som Likeanalyzer kigger på. På den positive front vurderer Likeanalyzer at DFR er gode til at engagere likers, er god til at variere opslag mellem billeder, video og tekst og har god timing for opslag. Likeanalyzer giver et godt overblik og god inspiration til, hvordan man kan forbedre virksomhedens Facebook profil. Side 14

15 Interview Vi var nysgerrige omkring, hvordan Torben og Marianne; to ledere fra vores praktiksteder, kommunikerende og hvad deres holdninger om de sociale medier er, i forhold til at de er en ikke- B2C virksomhed. Derfor lavede vi et personligt interview, hvor vi stillede følgende spørgsmål: (Interview med Marianne og Torben, 2014) 1. Tænker du over hvordan din virksomhed vil blive opfattet igennem den måde du kommunikerer på? Hvordan? 2. Er der forskel på hvordan du kommunikerer online, telefonisk eller face 2 face? (udadtil og internt) Hvilke? 3. Synes du sproget er forandret efter de sociale medier er kommet til? 4. Følger du dig begrænset på de sociale medier, nu hvor det er en ikke-b2c virksomhed? Hvorfor/hvorfor ikke? 5. Hvilket medie/kommunikationsform vil du helst markedsfører dig over? Hvorfor? Interviewet var et personligt, individuelt interview, så deres svar ikke blev påvirket af hinanden. Torben og Marianne var begge enige om, at de tænker over, hvordan der bliver kommunikeret. Marianne tænker for eksempel meget over, hvordan tonen er i en mail, specielt hvis det er nogen hun ikke kender. Derefter kan tonen godt blive lidt mere afslappet over en telefonsamtale. Hvorimod Torben tænker mere på ensartethed; at de får kommunikeret det samme ud til alle, da de er flere firmaer der er slået sammen. Der er forskel på hvordan Torben og Marianne kommunikere alt afhængig af, hvilke medier der bliver brugt. Torben vil gerne have en afslappet tone, uanset hvilket medie der bliver brugt. Hvorimod Marianne bruger forskellige grader af formalitet, afhængig af om det er en potentiel samarbejdspartner, om der skal laves aftale om et oplæg, om der kommunikeres med de frivillige eller på kontoret. Marianne kan godt lide at bruge smileys i den mere uformelle tone, da hun derigennem kan vise følelser. Torben og Marianne har ikke samme holdning omkring de sociale medier. Torben mener ikke at sociale medier er relevant at bruge for Roliba, fordi de er en B2B virksomhed og de kun har mulighed for at påvirke få personer som for eksempel indkøbere, og det er ofte ikke dem, der er på de sociale medier. Marianne derimod ser et stort potentiale i de sociale medier. Facebook bliver brugt meget i forhold til kommunikationen med de frivillige. Derudover ser hun også de sociale medier som et redskab, til at kunne nå ud til de lokale politikere. Derfor vil Marianne gerne bruge Facebook noget mere i fremtiden, hvorimod Torben er skeptisk. Torben og Marianne er enige om, at face2face kontakt er vigtigt i deres markedsføring. Torben bruger face2face på messer og derudover ser han fagblade og trykte medier som deres bedste markedsføringsmulighed. Marianne syntes det er vigtigt med face2face, når hun kommunikerer med brugerne af DFR og med socialrådgivere. Interviewet med Torben og Marianne har givet os et indblik i, hvor forskellige holdninger der er omkring markedsføring og de sociale medier, selvom de begge er en ikke-b2c virksomhed. Side 15

16 Opsummering på research I vores analyse har vi fundet ud af, at der er en kæmpe forskel fra B2C markedet til B2B og B2G markedet. Der er nogle helt andre fokuspunkter, hvor for eksempel B2C er meget produkt fokuseret, imens B2B og B2G er relations fokuseret. Det er derfor nogle helt andre værktøjer og metoder der skal bruges ved en ikke-b2c virksomhed. Derudover har vi kigget på, hvordan de forskellige virksomheder, både B2B, B2C og B2G bruger de sociale medier i dag. Det har bekræftet, hvor stor forskellen på brug af de sociale medier er, ved de forskellige virksomheder. Nogle linker imellem de sociale medier og har en rød tråd imellem deres medier, imens andre holder hvert medie adskilt. I vores field research, har vi taget udgangspunkt i vores to praktiksteder og set på, hvordan de bruger de sociale medier. Vi har lavet et personligt interview med cheferne fra vores to praktiksteder. Torben markedsføringschef fra Roliba, som var meget skeptisk, og Marianne, den daglige leder i DFR, som generelt var meget positiv og gerne ville lære, hvordan de bliver bedre på de sociale medier. Side 16

17 Analyse Side 17

18 Analyse Vores research har givet os et godt billede af, hvordan Roliba og DFR bruger de sociale medier. Vi har også været inde på, hvordan andre virksomheder benytter de sociale medier og at der er stor forskel fra en B2C virksomhed til en B2B- og B2G virksomhed. Nu vil vi med vores nyfundet viden gå lidt dybere og analysere Roliba og DFR. Vi vil blandt andet lave en SWOT analyse, for at se hvor deres styrker og svagheder ligger, samt se på muligheder og trusler. Vi vil i analyse delen også se på, hvordan de to virksomheder bruger deres brand og analysere de forskellige markeder; B2C, B2B og B2G. SWOT analyse for Roliba A/S Strenghts - Ny forbedret hjemmeside - Eksisteret i over 100 år - har gode forbindelser. - Har mange store kunder som XL byg og STARK. - Har generel fremgang i virksomheden Weakness - For stort sortiment - ikke eksperter på hvert område. - Ikke så modtagelig for nye tiltag i virk somheden når det gælder teknik. Opportunities - Nyt brand - Ny hjemmeside - De sociale medier - Rydde op i deres sortiment Threaths - Konkurrenter på samme marked - Den tekniske fremgang Den største styrke Roliba har, er helt klart at de har været på markedet i over 100 år, så de har med tiden fået opbygget et godt netværk og har derved også mange faste kunder. Det nye brand Roliba A/S Vi knytter stærke bånd, har vi sat som en mulighed, da et nyt brand kan give nye muligheder på markedet. Det kan for eksempel være en ny frisk start på de sociale medier. Dog kan det nye brand også være en svaghed for Roliba, da mange kender dem som Twine & Rope. Det kan derved skabe forvirring og måske tvivl omkring virksomheden. Men den største svaghed Roliba har er deres store sortiment. Roliba er meget risikovillig og prøver at sælge alt fra hjul, værktøj og maskiner til belysning, tovværk og gavebånd. Der kommer hele tiden nye produkter ind i firmaet, som de vil prøve at sælge, hvilket ikke altid går som forventet, da de ikke kan være eksperter på alle områder og derfor falder fra i forhold til nogle af deres konkurrenter, som specialiserer sig i en bestemt produkt gruppe. Det kan også have en påvirkning på de sociale medier, da Roliba ved at have så mange produkter også har mange forskellige opslag. Det kan Side 18

19 derfor være svært at ramme en bestemt målgruppe, når der bliver lavet opslag med så forskellige emner og produkter, der skifter fra dag til dag. Det kan derfor være en mulighed for Roliba at få ryddet op i deres sortiment, så de kun bibeholder de varegrupper de har salg inde for og derved kan blive specialister i dem. Da Roliba sælger mange forskellige produkter, har de også mange konkurrenter. Det er derfor vigtigt, at Roliba vedligeholder og arbejder på, at styrke de gode forbindelser de har med deres leverandører og kunder, så de derved kan udskille sig fra mængden, da de nu ikke er specialister inde for alle deres produkter, som mange af deres konkurrenter er. Den nye hjemmeside får også en stor betydning for Roliba, da det er meningen, der skal tilknyttes en webshop, så kunderne kan købe nogle specifikke produkter direkte på hjemmesiden. Det kan derved også være med til at skabe mere liv på de sociale medier, da de nu kan linke til spændende tilbud, som kunderne kan købe direkte på hjemmesiden. Det kan derved også blive en stor styrke for Roliba. Tiden og den tekniske fremgang er en stor trussel for Roliba. Roliba har nemlig den svaghed at de ikke er så modtagelige for nye tiltag, når det gælder teknik og når det gælder om at ændre gamle vaner. Det må de lave om på, hvis de skal følge med tiden og f.eks. være aktive på de sociale medier. SWOT analyse for Den Frie Rådgivning Strenghts - De har eksisteret i 7 år og har stor erfaring inden for frivilligt socialt arbejde - De har mange frivillige rådgivere, med bred etnisk oprindelse der er stabile og har faste vagter - De er den største rådgivningsservice for etniske minoriteter i Odense Weakness - De er afhængige af at søge og få tildelt puljer og fonde hvert år - De er afhængige af frivillige rådgivere - De har ingen frivillige med kompetencer til at komme ud på de sociale medier Opportunities - At blive mere kendt i social politiske kredse - At bruge sociale medier til at komme ud til flere med deres budskab og værdier - At være bevidste om og have en ensartethed i visuel identitet og kommunikation Threaths - Hvis de ikke bliver støttet finansielt fra år til år - Hvis de ikke kan finde nye frivillige Side 19

20 Uden de frivillige ville Den Frie Rådgivning ikke kunne eksistere derfor er de frivillige et tveægget sværd og er både en styrke, svaghed og trussel. Den Frie Rådgivning har været gode til at finde og fastholde frivillige, men da de frivillige primært er studerende, er der en naturlig udskiftning, når de frivillige bliver færdige med deres studier. Den Frie Rådgivning går meget op i frivilligpleje, med fyraftensmøder med relevante emner og kurser for de frivillige og det kan være en af grundene til at de frivillige bliver længe og er meget stabile. En af Den Frie Rådgivning store styrker er den store erfaring de har på det sociale område. Denne viden bliver brugt i det daglige arbejde med rådgivningen, i forhold til samarbejdspartnere og andre aktører. Denne viden kunne bredes endnu mere ud for eksempel til at hjælpe andre foreninger eller rådgive kommunen eller Borgerservice. En af Den Frie Rådgivning svagheder er, at de ikke har kompetencer i foreningen indenfor marketing og sociale medier. Der er skiftende praktikanter fra meget forskellige uddannelser og der er ingen retningslinjer for hvordan Facebook skal bruges eller hvordan den eksterne kommunikation foregår. Man kunne overveje at målrettet rekrutterer frivillige inden for denne uddannelse eller afholde kurser for de frivillige/praktikanterne. Dette leder direkte til muligheder. En af mulighederne for Den Frie Rådgivning er, at komme mere ud på Facebook (eller andre sociale medier). Facebook er en nem, hurtig og ikke mindst en gratis mulighed for Den Frie Rådgivning, for at blive eksponeret uden at have et budget til dette. Dette medie kunne også bruges for at nå de social politikere, som de gerne vil nå ud til. Truslerne er mange når man er en frivillig forening og for Den Frie Rådgivning er en af de største trusler finansiering. Uden finansiering fra statslige puljer og fonde kunne Den Frie Rådgivning ikke eksisterer. Derfor er det vigtigt for Den Frie Rådgivning at positionere sig stærkt inden for sociale foreninger, så de ikke bliver overset. Opsummering på SWOT-analysen En ny tid er kommet, hvor det betyder at Roliba bliver nødt til at være klar til at benytte de sociale medier rigtigt. De sociale medier kan være et godt værktøj til at få knyttet stærke bånd med deres leverandører og kunder og derved skille sig ud fra mængden. Derudover skal de passe på med, at være for risikovillig når det gælder at få nye produkter ind i virksomheden. De skal fokusere på det de er bedst til, at sælge og blive specialister/eksperter inde for nogle bestemt områder. På den nye hjemmeside bliver der tilknyttet en webshop, så erhvervskunder kan købe direkte på siden, som derved også kan give nyt liv til de sociale meder. For DFR er deres svaghed, at det er frivillige der står for de sociale medier, så der bliver hele tiden skiftet ud og der er derfor ingen retningslinjer over hvordan Facebook bliver brugt. Det kunne være til stor fordel for den frie rådgivning, at få lavet en form for social medie strategi, så der kan komme mere ensartethed over deres brug af Facebook. Ud fra Roliba s og DFR s styrker, svagheder, muligheder og trusler vil vi se, om det er noget vi kan inkludere i vores sociale mediestrategi, så det bliver til deres fordel. Side 20

21 Branding Branding er et mentalt billede af, hvad kunderne tænker om et produkt eller firma. Dette kan være et navn, symbol, eller design af et identitet. Virksomheder, som lukker øjnene for brandets dybere, følelsesmæssige dimension og fortsat kun konkurrer på produkt og pris, går altså en svær tid i møde (Fog, Budtz & Munch, 2009) I dag er det ikke længere nok, kun at konkurrer på produkt og pris, det er derfor vigtigt at have andet at tilbyde, der gør at man skiller sig ud fra mængden. Vi vil starte med at skrive om branding i forhold til B2B virksomheden Roliba. B2B Roliba Ved en B2B virksomhed som Roliba, er det ikke slutbrugerne som køber produkterne af Roliba. Der bliver i stedet forhandlet med andre virksomheder, leverandører og detailhandlere. Det er derfor vigtigt, at det er dem der er i fokus. Før vi kommer nærmere ind på det, vil vi kort beskrive, hvilke fordele og ulemper der er ved at brande sig som en B2B virksomhed ved de sociale medier. Fordele og udfordringer ved B2B e-commerce (Laudon & Travler, 2013) På B2B markedet er der mange fordele som samtidig kan være noget af en udfordring at få gjort rigtigt. B2B virksomheder har ofte lave administrative omkostninger og lave søgeomkostninger for kunderne. Det kan derfor øge konkurrencen mellem leverandørerne, da virksomheden derved kan sænke lageromkostningerne. Ved at følge med nuet, kan en B2B virksomhed opnå lavere transaktionsomkostninger ved at fjerne papirarbejde og gøre det mere digitaliseret. Just in time, er en metode til at reducere leveringstiden til produktionen ved at have høj omstillingsevne, producere de nødvendige ting på de korrekte tidspunkter og minimere lagerbeholdning. Ved at øge samarbejdet mellem køber og sælger og reducere eventuelle kvalitetsproblemer, er der højere sandsynlighed for flere kvalitetsprodukter og minimering af produktfejl. Det er også til stor fordel af dele design og produktionsplaner med leverandørerne, så man derved kan formindske produktets cyklus tid. Generelt er samarbejde mellem leverandørerne og distributørerne/virksomhederne en god idé. Ved et godt samarbejde mellem virksomheden og leverandører skabes der større prisgennemsigtighed, som giver evnen til at se den faktiske købs- og salgspris på et marked. Når virksomheden øger informationsdeling i realtid, skabes der et mere solidt netværk. Det at øge samarbejdet, skabe prisgennemsigtighed og real-time informationsdeling samt dele design og produktionsplaner, mener vi skal være kernen i Roliba s Branding. For at forklare det yderligere starter vi med at beskrive, hvad Roliba brander sig selv ved i dag og hvilke værdier virksomheden har. Side 21

22 I løbet af den tid Maibrit har været i praktik ved Roliba, har Roliba fået sig en helt ny identitet. De startede med at være et forholdsvis kendt brandnavn på B2B markedet under navnet Twine & Rope A/S. Efter opkøbet af firmaet Brommann A/S, blev to kendte mærker slået sammen til en identitet; Twine & Rope, Brommann A/S. Men eftersom Roliba altid har været en virksomhed med høj risikovillighed og derfor hele tiden har fået nye produkter ind i deres sortiment, er de i det nye år, 2014, blevet til et helt nyt brand; Roliba A/S. Med den nye identitet, kom der en ny hjemmeside (Roliba, 2013), aktivitet på de sociale medier (Roliba Facebook n.d.) og en ny designmanual til. Roliba har lige nu et motto der lyder Vi knytter stærke bånd, som referer til, at de har et stærkt samarbejde med deres leverandører og kunder. Roliba skriver på deres hjemmeside: Vi sætter en ære i at efterleve dine ønsker og behov samt sikre dig en god oplevelse. (Om Roliba, 2014) Roliba har samlet set 4 overordnet værdier som lyder: 1. Vi værner om kvaliteten 2. Vi stiller krav 3. Vi udvikler os 4. Vi knytter stærke bånd Disse værdier samt den sidste del i fordele og udfordringer ved B2B e-commerce, kan alle stå under et og samme emne, nemlig at knytte stærke bånd med sine leverandører og kunder: Andre virksomheder og forhandlere. Som der står i afsnittet med fordele og udfordringer ved B2B e-commerce, reduceres kvalitetsproblemerne, hvis der er et godt samarbejde mellem køber og sælger. Ligeledes hvis man har et godt samarbejde og deler design- og produktionsplaner så formindskes produktets cyklus tid. Og ved et godt samarbejde bliver der større prisgennemsigtighed. Det betyder, at Roliba ikke skal fokuserer på slutbrugerne, der bruger produkterne, men i stedet fokusere på, at styrke deres samarbejde med leverandører og kunder som køber/sælger hos Roliba. Ligeledes er det også dem, som de skal nå ud til på de sociale medier. Skabe forbindelser og netværk på Linkedin, like deres facebooksider og bliv liked af de forskellige forhandlere og leverandører og derved skabe et stærkt fællesskab. Hvordan de skal starte og hvad de skal gøre, er det vi vil prøve at finde frem til i denne rapport. Men først vil vi kigge på, hvilke medier Roliba benytter sig af. Side 22

23 360 transmedia /crossmedia Vi har ved Roliba valgt at fokusere på brugen af forskellige medier og sammenhængen mellem de forskellige medier i stedet for storytelling. Det har vi valgt på baggrund af, at transmedia storytelling (Pratten, R. 2011) spiller meget på følelser og det giver derfor mere mening at bruge storytelling ved Den Frie Rådgivning, hvor der er masser af følelser og historier på spil. I stedet vil vi ved Roliba se på, hvordan de bruger de forskellige medier og hvad der kan forbedres. Roliba bruger i dag mange forskellige medier, til at nå ud til deres kunder på. Disse medier er alle forbundet med hinanden, på den ene eller den anden måde. Et godt eksempel på dette er for eksempel da Roliba var på El & Teknik messe I Odense. Inden messen Inden messen blev der designet og trykt forskellige produktkataloger og roll-ups, som skulle bruges til messen. Der blev også lavet annoncer til erhvervsaviser, om at Roliba ville stå med to stande på messen og hvor man kunne finde dem. Derudover blev der på hjemmesiden og de sociale medier udmeldt, at Roliba skulle deltage i messen. Alt sammen i håb om at få mange besøgende på messen. Under messen Under selve messen, blev der taget billeder af de to stande, samt af medarbejdere og goodibags, som alle kunne få, hvis de scannede sig ind ved en af de to stande og dermed tilmeldte sig Roliba s nyhedsbrev. Billederne blev lagt ud på de sociale medier. Katalogerne blev udleveret og interesseret kunder blev henvist til enten Roliba s hjemmeside eller direkte til en sælger. Side 23