FÆLLESBESTEMMELSER FOR UDDANNELSER DET TEKNISK NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET OG DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

Transkript

1 FÆLLESBESTEMMELSER FOR UDDANNELSER DET TEKNISK NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET OG DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET 2015

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE UDDANNELSERNES HJEMMEL OG ORGANISERING UDDANNELSERNES OPBYGNING Bacheloruddannelserne Professionsbacheloruddannelserne (diplomingeniøruddannelserne) Kandidatuddannelserne Gymnasielæreruddannelsen TILRETTELÆGGELSE AF UNDERVISNINGEN Projektmoduler Særligt for kandidatspecialer Kursusmoduler Caseundervisning Frie studieaktiviteter OPTAGELSE, INDSKRIVNING OG ORLOV Indskrivning til fag på kandidatuddannelsen Indskrivning og studieskift Orlov MERIT Merit ved optagelse eller indskrivning Merit under uddannelsen Meritbehandlingen Klage over meritafgørelser

3 6. KRAV TIL STUDIEAKTIVITET Førsteårsprøven Undervisningstilmelding Manglende studieaktivitet IKRAFTTRÆDEN MV

4 1. UDDANNELSERNES HJEMMEL OG ORGANISERING Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet (herefter AAU) udbyder professionsbachelor-, bachelor-, og kandidatuddannelser inden for teknisk videnskab, naturvidenskab og sundhedsvidenskab. Herudover udbydes uddannelse i henhold til Deltidsbekendtgørelsen samt Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne. Uddannelserne udbydes i henhold til gældende bekendtgørelser m.v. (se evt. En oversigt over gældende uddannelsesregler fastsat af fakultetet kan findes her: For Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet: For det Sundhedsvidenskabelige Fakultet: Uddannelsernes opbygning og faglige indhold reguleres indenfor de gældende regler af studienævnene. Studienævnenes kompetence er givet ved lov og studienævnene handler indenfor disse rammer. Studienævn med beslægtede uddannelser er organiseret i en skole. Skolen ledes af studielederen. En oversigt over skoler og studienævn samt deres engelske navne kan findes i bilag X. 2. UDDANNELSERNES OPBYGNING Uddannelserne er modulopbyggede i enheder af et semester (30 ECTS), hvor modulernes størrelse er delelig med fem ECTS 1, og hvor projektmodulet almindeligvis udgør 15 ECTS og de resterende 15 ECTS tilrettelægges som kursusmoduler. Studienævnene fastsætter studieordningen for de enkelte uddannelser og sikrer i den forbindelse, at der er progression i uddannelserne. Studienævnene sikrer sammenhæng mellem uddannelsesniveauerne ved for hver kandidatuddannelse at udbyde mindst én adgangsgivende bacheloruddannelse, og ved for hver professionsbachelor- og bacheloruddannelse at udbyde mindst én kandidatuddannelse, som dimittenderne vil kunne optages på. Det skal fremgå af de enkelte studieordninger hvilke studerende, der har retskrav på optagelse på en given kandidatuddannelse. 1 Gælder pt. ikke for bacheloruddannelserne i hhv. medicin og medicin med industriel specialisering. 4

5 2.1. BACHELORUDDANNELSERNE En bacheloruddannelse udgør et selvstændigt afrundet forløb og har et omfang svarende til 180 ECTS. Bacheloruddannelser udbydes som heltidsuddannelse, men kan også tilrettelægges i henhold til deltidsbekendtgørelsen. Bacheloruddannelsen skal blandt andet omfatte følgende elementer: Valgfag på mindst 10 ECTS. Bachelorprojekt svarende til mindst 15 ECTS Uddannelsen er opbygget, så der sker en faglig progression gennem hele uddannelsesforløbet. Bachelorprojektet placeres på uddannelsens tredje år og skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne. Uddannelserne giver adgang til mindst én kandidatuddannelse på AAU og tilrettelægges, så de forventes tillige at give adgang til kandidatuddannelser på andre universiteter i Danmark og udlandet. En bacheloruddannelse skal være afsluttet senest seks år efter, at den er påbegyndt. Studienævnet kan dispensere herfra i tilfælde af usædvanlige forhold PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSERNE (DIPLOMINGENIØRUDDANNELSERNE) Der udbydes en række professionsbacheloruddannelser i form af diplomingeniøruddannelser. En diplomingeniøruddannelse udgør et selvstændigt afrundet forløb og omfatter uddannelseselementer, der dels er sammenhængende i faglig henseende og dels er karakteriseret ved professionsbasering, udviklingsbasering og forskningstilknytning. Uddannelsen har et omfang svarende til 210 ECTS, udbydes som en heltidsuddannelse og udgør som følge af sin professionsrettede og praksisnære karakter en erhvervsmæssigt veldefineret ingeniørprofil. Diplomingeniøruddannelsen skal blandt andet omfatte følgende elementer: Valgfag svarende til mindst 15 og højst 90 ECTS Ingeniørpraktik svarende til 30 ECTS Professionsbachelorprojekt svarende til mindst 15 ECTS Gældende krav og regler til diplomingeniørpraktik fremgår af bilag X. Professionsbachelorprojektet skrives på uddannelsens sidste semester og afslutter uddannelsen. En diplomingeniøruddannelse skal være afsluttet senest syv år efter, at den er påbegyndt. Studienævnet kan dispensere herfra i tilfælde af usædvanlige forhold. 5

6 2.3. KANDIDATUDDANNELSERNE En kandidatuddannelse udgør et selvstændigt afrundet forløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, som den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen. Uddannelsen har et omfang svarende til 120 ECTS 2. Kandidatuddannelserne udbydes som heltidsuddannelse men kan også tilrettelægges i henhold til deltidsbekendtgørelsen. Kandidatuddannelsen er opbygget af moduler på en sådan måde, at den har en erhvervsmæssigt veldefineret profil. Kandidatuddannelsen skal blandt andet omfatte følgende elementer: Kandidatspeciale svarende til 30 ECTS, og hvis det er af eksperimentel karakter op til 60 ECTS. Valgfag på mindst 10 ECTS. Uddannelsen er opbygget, så der sker en faglig progression gennem uddannelsesforløbet. Endvidere bør det sikres, at den studerende på uddannelsens tredje semester, har mulighed for et projektorienteret forløb i samarbejde med en fx en virksomhed eller et studieophold ved en udenlandsk institution. Specialet afslutter uddannelsen 3. Studienævnet kan dog dispensere fra, at specialet skal afslutte uddannelsen. Studielederen godkender opgaveformuleringen for kandidatspecialet og fastsætter samtidig hermed en afleveringsfrist for specialet og en plan for specialevejledning af den studerende. En kandidatuddannelse skal være afsluttet senest fire år efter, at den er påbegyndt 4. Studienævnet kan dispensere herfra i tilfælde af usædvanlige forhold GYMNASIELÆRERUDDANNELSEN Det er karakteristisk for flere af de naturvidenskabelige uddannelser, at de kan indgå i en tofaglig gymnasielæreruddannelse. For gymnasielæreruddannelsen er der følgende bestemmelser vedr. opbygning: Bacheloruddannelsen skal bestå af ét centralt fag kombineret med et sidefag uden for det centrale fag. Det centrale fag og sidefaget skal være inden for den gymnasiale fagrække. Kandidatuddannelsen opbygges sådan, at den består af det centrale fag og sidefaget. Det centrale fag udgør uddannelsens hovedvægt. Uddannelsen indeholder et kandidatspeciale svarende til 30 ECTS, der så vidt muligt forbinder det centrale fag og sidefaget, men med hovedvægten i det centrale fag. Uddannelsen forlænges med 30 ECTS, når sidefaget ligger uden for det centrale fags område og ikke har faglig sammenhæng med det centrale fag. Studietidsforlængelsen tilknyttes sidefaget. 2 Dog med undtagelse af kandidatuddannelsen i medicin, som har et omfang svarende til 180 ECTS, samt visse to- faglige kombinationer på tværs af hovedområder, som har et omfang svarende til 150 ECTS jf Undtaget herfra er kandidatuddannelsen i medicin, hvor specialet skrives på 5. semester. 4 Dog med undtagelse af kandidatuddannelsen i medicin, som skal være afsluttet senest 6 år efter den er påbegyndt. 6

7 En oversigt over godkendte kombinationer der er studietidsforlængende kan findes her: På kandidatuddannelsen skrives der speciale på uddannelsens sidste semester med hovedvægt i det centrale fag. Specialet forbinder så vidt muligt det centrale fag og sidefaget. Det påhviler de respektive studienævn at sikre, at kandidaterne opnår den nødvendige faglige kompetence for ansættelse ved en gymnasial uddannelsesinstitution, jf. gældende vejledning om faglige mindstekrav. 3. TILRETTELÆGGELSE AF UNDERVISNINGEN Uddannelserne tilrettelægges som ProblemBaseret Læring (PBL). Uddannelsernes primære struktur består af projekt- og kursusmoduler 5. Alle moduler afsluttes med en prøve. Se Eksamensordningen for nærmere bestemmelser vedr. prøver PROJEKTMODULER Projektmodulet består i, at en projektgruppe under vejledning arbejder med en afgrænset problemstilling (et emne). Projektmodulet afsluttes normalt med en projektrapport, som danner grundlag for en mundtlig prøve. Til hver projektgruppe er knyttet en hovedvejleder og evt. én eller flere bivejledere. Vejledernes opgave består i at følge projektgruppens arbejde fx ved et ugentligt møde. Det tilstræbes, at projektarbejdet altid foregår i grupper, men studerende har ret til at arbejde individuelt. Projektvejledningen vil i så fald blive tilpasset i henhold til de tildelte ressourcer. Skoler og studienævn kan fastsætte nærmere regler omkring projektmoduler, herunder regler vedr. maksimale gruppestørrelser SÆRLIGT FOR KANDIDATSPECIALER Et speciale er et projektarbejde udarbejdet af højst 3 studerende 6 på kandidatuddannelsens sidste semester. Projektet afslutter uddannelsen og omfatter normalt, jf. nedenfor 30 ECTS. I forbindelse med specialet skal den/de studerende udføre et projektarbejde omfattende eksperimentel, empirisk og/eller teoretisk undersøgelse af en eller flere problemstillinger inden for centrale emner i sin/deres uddannelse. Specialet skal dokumentere den studerendes evne til at anvende videnskabelige teorier og metoder på et tilstrækkeligt højt niveau. Projektet dokumenteres i en projektrapport. 5 Uddannelserne i medicin og medicin med industriel specialisering benytter også casemoduler. 6 Eventuelle afvigelser godkendes af studienævnet. 7

8 Specialet kan udføres som langt afgangsprojekt på uddannelsens 3. og 4. semester, hvis projektet er af eksperimentel karakter. For så vidt angår kandidatspecialer gælder nedenstående bestemmelser: Samtidig med godkendelsen af den foreløbige opgaveformulering (normalt primo februar) fastsættes en plan for specialevejledning. Afleveringsfristen fastsættes fra datoen for godkendelsen. Under normale omstændigheder 7 skal specialet afleveres primo juni 8. Hvis den studerende ikke afleverer specialet rettidigt eller ikke består prøven, skal der godkendes en ændret opgaveformulering, der ligger inden for samme emneområde, og fastsættes en ny afleveringsfrist på tre måneder 9 fra datoen for den ændrede opgaveformulerings godkendelse. Studienævnet kan efter ansøgning og såfremt der foreligger usædvanlige forhold dispensere fra kravet om, at kandidatspecialet afslutter uddannelsen KURSUSMODULER Udover projektmodulet kan de enkelte semestre ligeledes omfatte kursusmoduler. Semestrene kan tilrettelægges således, at kursusmodulerne retter sig mod semestrets projektbeskrivelse. Prøveformen for de enkelte kurser skal afspejle undervisningsformen. Kursusmodulernes formål er at bidrage til, at de studerende udvikler generelle teoretiske og metodiske forudsætninger inden for det pågældende uddannelsesområde, og at projektmodulernes problemspecifikke indhold ledsages af et fagligt overblik. De studerendes indsats i forhold til at indøve og anvende de præsenterede kundskaber i konkrete sammenhænge er afgørende for udbyttet af undervisningen. Undervisningsformen fastlægges af kursusholderen inden for de i studieordningen givne rammer. Undervisningsformen, pensum, samt eksamensform skal fremgå af semesterbeskrivelsen. Der foretages altid en selvstændig bedømmelse af kurser. Se krav hertil i Eksamensordningen CASEUNDERVISNING Kursusmoduler kan tilrettelægges som caseundervisning. Ved casestart gennemgår de studerende i grupper en eller flere cases. I samarbejde med en vejleder, udledes på baggrund af patienthistorierne en række læringsmål, der omfatter elementer fra uddannelsens centrale fagområder. I løbet af ugen arbejder de studerende med 7 30 ECTS svarende til fire måneders projektarbejde. 8 Hvis tidsperioden strækker sig ind over juli måned regnes denne måned som ferie, hvorved specialefristen forlænges til fem måneder. 9 Denne frist anvendes også i forbindelse med langt afgangsprojekt. Juli måned regnes i denne forbindelse som ferie og tæller ikke med i de tre måneder. 8

9 disse læringsmål med støtte fra forelæsninger og studiesalsøvelser samt evt. gennem kliniske øvelser og klinikophold. Ved caseafslutningen præsenterer de studerende deres læring og sammenligner og diskuterer denne. Den teoretiske viden bliver perspektiveret i forhold til de praktiske øvelser og evt. erfaringer fra klinikken. Endelig reflekterer de studerende over egen læring FRIE STUDIEAKTIVITETER Frie studieaktiviteter er mindre ikke-obligatoriske moduler typisk på 1-2 ECTS. Frie studieaktiviteter er normalt mindre workshops eller værkstedskurser. Et studienævns udbud af frie studieaktiviteter skal indsendes vis skolen og godkendes af dekanen. Frie studieaktiviteter kan ikke indgå i de studerendes studieordninger. 4. OPTAGELSE, INDSKRIVNING OG ORLOV Adgangskravene til den enkelte uddannelse eller dele af den enkelte uddannelse er fastsat i adgangsbekendtgørelserne, samt studieordningerne for de enkelte uddannelser. De til enhver tid gældende adgangskrav kan ses på under de enkelte uddannelser. Optagelse til bachelor- og professionsbacheloruddannelser foregår via Den Koordinerede Tilmelding, KOT. Yderligere oplysning kan se på Det kan endvidere fastsættes i studieordningen, at den studerende efter optagelsen gennemfører supplerende uddannelsesaktiviteter ved AAU svarende til højst 15 ECTS INDSKRIVNING TIL FAG PÅ KANDIDATUDDANNELSEN Bacheloruddannelsen skal normalt være bestået før start på kandidatuddannelsen. Studienævnet kan tillade, at den studerende indskrives til uddannelseselementer på op til 30 ECTS på kandidatuddannelsen (dispensationsramme). Hvis den studerende sideløbende hermed gennemfører bacheloruddannelsen optages pågældende automatisk på kandidatuddannelsen INDSKRIVNING OG STUDIESKIFT En studerende, som er optaget på én AAU s uddannelser kan efter det modtagende studienævns godkendelse skifte til en anden af AAU s uddannelser. Indskrivning sker i henhold til AAU s indskrivningsregler. For at der kan ske indskrivning til bachelor- og professionsbacheloruddannelser skal følgende forudsætninger være opfyldt: - Den studerende skal kunne opnå merit for hele første studieår, - Den studerende skal opfylde de uddannelsesspecifikke adgangskrav, og 9

10 - Der skal være ledige pladser på det semester, den studerende skal indskrives på. Det er det modtagende studienævns ansvar, at sikre at ovennævnte kriterier er opfyldt. Studerende, der i forbindelse med studiestart ønsker at skifte til en anden af universitetets uddannelser, kan søge om optagelse i henhold til AAU s indskrivningsregler, såfremt der fortsat udbydes ledige studiepladser. Studerende kan skifte mellem kandidatuddannelser i det omfang der er ledige pladser og den studerende opfylder adgangskravene. Ved studieskift indskrives den studerende på det relevante semester ORLOV Studerende kan ansøge om orlov iht. Universitetets regler herom. Se herved: Studerende kan ikke tilmelde sig eller deltage i nogen former for prøver i løbet af det semester, hvor de har eller har haft orlov. Orlovsperioder tæller ikke med i beregningen af tidsfrister i uddannelserne. 5. MERIT Ved merit forstås, at en studerende fritages for én eller flere prøver i studieordningen, fordi det som følge af elementer i vedkommendes hidtidige uddannelses- eller erhvervsforløb har bestået prøver, der ækvivalerer elementer i den nuværende uddannelse. Merit kan opnås i forbindelse med såvel ansøgning om optagelse på eller indskrivning ved uddannelsen (afsnit 5.1.) som under selve uddannelsen (afsnit 5.2.). Under selve uddannelsen vil der også kunne ansøges om forhåndsgodkendelse af merit. Behandlingen af meritansøgningen beskrives i afsnit 5.3., mens klagemulighederne beskrives i afsnit 5.4. Faste aftaler vedr. merit fremgår her: MERIT VED OPTAGELSE ELLER INDSKRIVNING Studerende er i forbindelse med ansøgning om optagelse eller indskrivning på en uddannelse forpligtet til at oplyse om gennemførte/beståede uddannelseselementer fra tidligere uddannelser. På baggrund af disse oplysninger træffer studienævnet afgørelse om merit. Studerende kan endvidere søge om merit i forbindelse med ansøgning om optagelse eller indskrivning MERIT UNDER UDDANNELSEN Studerende kan i løbet af uddannelsen ansøge om: 10

11 merit for gennemførte/beståede uddannelseselementer 10 at et kommende studieophold i udlandet eller ophold ved en anden dansk uddannelsesinstitution kan erstatte dele af den pågældende uddannelse (forhåndsgodkendelse af merit) 5.3. MERITBEHANDLINGEN En ansøgning om merit behandles af det eller de relevante studienævn. Afgørelsen af hvorvidt der kan gives merit til dele af en uddannelse, sker på baggrund af en faglig vurdering af den indsendte dokumentation eller på baggrund af en eksisterende aftale mellem AAU og en anden institution. Der tages i den forbindelse stilling til, om de angivne uddannelseselementer mv. kan træde i stedet for elementer i den uddannelse, der søges merit til. Merit gives som fritagelse for prøver og kan omfatte prøver, der dækker hele semestre eller enkelt-moduler herfra. En ansøgning om merit vil ikke kunne imødekommes, såfremt ansøgeren allerede har deltaget i den prøve, der søges om fritagelse for, uden at have bestået prøven. For yderligere oplysninger om merit henvises til: KLAGE OVER MERITAFGØRELSER Klager over Studienævnets afslag eller delvise afslag på merit skal, afhængig af hvad der klages over, behandles af Kvalifikationsnævnet eller af et af dekanen nedsat meritankenævn 11. Diplomingeniør: Ansøgeren (studerende, der har søgt optagelse på, er optaget på eller indskrevet ved en uddannelse) kan klage til Kvalifikationsnævnet, hvis afgørelsen vedrører: Merit for en dansk eller udenlandsk uddannelse Ansøgeren (studerende, der er optaget på eller indskrevet ved en uddannelse) kan klage til Kvalifikationsnævnet, hvis afgørelsen vedrører: Forhåndsmerit for et kommende uddannelsesforløb i udlandet eller ved en anden dansk uddannelsesinstitution Bachelor-, kandidat- og masterstuderende: Ansøgeren (studerende, der har søgt optagelse på, er optaget på eller indskrevet ved en uddannelse) kan klage til Kvalifikationsnævnet, hvis afgørelsen vedrører: Merit for udenlandsk uddannelse Ansøgeren (studerende, der har søgt optagelse på, er optaget på eller indskrevet ved en uddannelse) kan klage til fakultetets meritankenævn, hvis afgørelsen vedrører: 10 Fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse på samme niveau. 11 Dekanen nedsætter meritankenævn fra sag til sag. 11

12 Merit for dansk uddannelse Ansøgeren (studerende, der er optaget på eller indskrevet ved en uddannelse) kan klage til fakultetets meritankenævn, hvis afgørelsen vedrører: Forhåndsmerit for et kommende uddannelsesforløb i udlandet eller ved en anden dansk uddannelsesinstitution En klage til meritankenævnet skal indgives inden for 2 uger efter afgøresen er meddelt den studerende og stiles til dekanen. En klage til Kvalifikationsnævnet skal indgives inden for 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den studerende og stiles til Fakultetskontoret. Alle klager skal være skriftlige og begrundede. Hvis klagen indeholder retlige spørgsmål i forhold til afgørelsen, rettes klagen til Fakultetet, der træffer afgørelse i sagen. Klagen skal indgives inden for 2 uger efter afgørelsen er meddelt klageren. Alle klager skal være skriftlige og begrundede. 12

13 6. KRAV TIL STUDIEAKTIVITET Nærværende afsnit gælder ikke for uddannelser udbudt efter Bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne FØRSTEÅRSPRØVEN Manglende imødekommelse af reglerne vedr. førsteårsprøven indebærer, at den studerendes indskrivning skal bringes til ophør. Førsteårsprøven består af to krav: Deltagelseskravet og beståelseskravet. Deltagelseskravet: Inden udgangen af første studieår på professionsbachelor- og bacheloruddannelserne skal den studerende deltage, dvs. opnå en bedømmelse, i alle prøver. Beståelseskravet: Den studerende skal bestå alle prøver på 1. og 2. semester før udgangen af andet studieår efter studiestart dvs. inden 24 måneder. Studienævnet kan, efter ansøgning, dispensere fra ovenstående, såfremt der foreligger usædvanlige forhold UNDERVISNINGSTILMELDING Den studerende skal tilmeldes undervisningsaktiviteter svarende til 30 nye ECTS før hvert nyt semester. Tilmeldingsperioden går fra d. 15. maj til 1. juni for tilmelding til undervisningsaktiviteter i efterårssemestret, mens tilmeldingsperioden for forårssemestret går fra d. 15. november til 1. december. Den studerende skal tilmeldes 30 nye ECTS hvert semester, uanset at der er prøver på forudgående semestre, der ikke er bestået. Undtaget herfra er imidlertid forudsætningsfag hvor det vil være til væsentlig gene eller fare for andre, at undervisningen i det senere fag eller fagelement påbegyndes, førend forudsætningsfaget er bestået. Forudsætningsfag skal fremgå af studieordningen. Studienævnet kan, efter ansøgning, dispensere fra ovenstående, hvis der foreligger usædvanlige forhold MANGLENDE STUDIEAKTIVITET Indskrivningen bringes til ophør for studerende, der ikke har været studieaktive i en sammenhængende periode på mindst 1 år. Ved studieinaktivitet forstås, at en studerende indenfor en periode på et år ikke har bestået en prøve ved AAU eller en anden institution, hvor den studerende følger undervisning, som led i sin uddannelse ved AAU. Dekanen kan, efter ansøgning, dispensere herfra, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Ansøgningen indsendes til Fakultetskontoret. 13

14 Se endvidere AAU s regler for ophør af indskrivning, som kan findes her: 7. IKRAFTTRÆDEN MV. Fællesbestemmelserne erstatter Rammestudieordningen for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet af I forbindelse med ændringerne er fællesbestemmelserne rettet til således, at de er i overensstemmelse med gældende regler, herunder fremdriftsreformen. Nærværende bestemmelser omfatter alle uddannelser, der udbydes under de to fakulteter, herunder i det omfang uddannelserne udbydes iht. deltidsbekendtgørelsen. Bestemmelserne er godkendt af dekanerne for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet d. XX og træder i kraft pr. XX 14