Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Transkript

1 1s Teori I: Brugerperspektiver og hverdagslivskontekster Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Sociale Interventionsstudier kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger. The information about the activity will be continuously updated until 30 May, changes may occur. The final description will be available ailable from 1 June Registration is happing through stads selvbetjening within the announced registration period, as you can see on the Studyadministration homepage When registering for courses, please be aware of the potential conflicts between courses or exam dates on courses. The planning of course activities at Roskilde University is based on the recommended study programs which do not overlap. However, if you choose optional courses and/or study plans that goes beyond the recommended study programs, an overlap of lectures or exam dates may occur depending on which courses you choose. Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Viden Viden om forebyggende og udviklingsunderstøttende paradigmer for interventionsmodeller og - metoder i et teoretisk og begrebshistorisk perspektiv Teoretisk forståelse for socialpsykologiske processer og problemstillinger i hverdagslivet og dets sociale læreprocesser som grundlag for social intervention Viden om videnskabsteoretiske og etiske aspekter af psykologiens og læringsteoriens forståelse af social intervention Færdigheder Reflektere over videnskabsteoretiske, politiske og etiske aspekter af psykologiens og læringsteoriens forståelse af social intervention Kvalificere komplekse og forandringsorienterede processer teoretisk Kompetencer Planlægge og lede faglige delelementer af læringsforløb med fokus på interventionsparadigmer Overordnet indhold Uddybende beskrivelse Kurset giver en teoretisk introduktion til centrale og grundlæggende spørgsmål i forhold til social intervention, herunder den historiske og samfundsmæssige udvikling bag - samt indblik i centrale kritiske refleksioner vedrørende social intervention. Kurset introducerer til forskellige teoretiske forståelser af subjektive og kollektive lære- og forandringsprocesser. Et væsentligt aspekt af kurset er at udvikle de studerendes teoretiske grundlag for at analysere de problemstillinger i hverdagslivskontekster, som de sociale interventioner retter sig imod. Pernille Juhl er kursusansvarlig og gennemgående holdunderviser på teorikursus 1. Kurset er organiseret på den måde, at de første timer (kl ) på hver kursusgang starter med en forelæsning. Efter forelæsningen vil der hver gang være holdundervisning de sidste timer fra kl På hver kursusgang vil I møde en ny forelæser, som hver især vil præsentere jer for forskellige teoretiske perspektiver på social intervention og på de kontekster, der interveneres i. Et vigtigt formål med såvel forelæsningerne som holdundervisningen er, at I får et teoretisk grundlag for at kunne analysere problemstillinger i hverdagslivskontekster, som sociale interventioner retter sig imod.

2 I holdundervisningen forsøger vi (Pernille som gennemgående holdunderviser og jer studerende :-)) sammen efter hver forelæsning at blive klogere på, hvordan vi her på RUC arbejder tværvidenskabeligt med social intervention i spændingsfeltet mellem pædagogik, psykologi og samfundsvidenskab. Særligt vil vi diskutere, hvilke problemstillinger, der træder frem som væsentlige i forskellige teoretiske perspektiver, og hvilke paradigmer forskellige teoretiske tilgange er forankret i. Holdundervisningen er organiseret som aktiv og deltagerbaseret undervisning, og det foregår på den måde, at I, i den første holdundervisning, bliver delt op i fire mindre arbejdsgrupper. Hver gruppe bliver særligt ansvarlig for arbejdet i holdundervisningen én gang ved at gøre følgende: Forud for den kursusgang, gruppen har fået tildelt, mødes gruppen og arbejder med kompendieteksterne og temaet. Til holdundervisningen fremlægger gruppen mundtligt refleksioner og/eller spørgsmål fra gruppearbejdet for resten af holdet. Det mundtlige oplæg danner afsæt for hele holdets gruppearbejde i holdundervisningen - fx ved at præsentere nogle spørgsmål eller begreber, hele holdet skal diskutere i grupper eller andre øvelser. Fortvivl ikke hvis dette virker forvirrende eller skræmmende - jeg skal nok fortælle meget mere om, hvordan det kommer til at foregå den første kursusgang. Det plejer at være rigtigt sjovt og en god måde at få rystet holdet sammen på og komme i dybden med spændende spørgsmål og debatter :-) Undervisnings- og arbejdsform Forventet arbejdsindsats (ects-deklaration) Kurset består af forelæsninger og deltagerbaseret undervisning i hold 5 kursusgange á 4 timers aktiv deltagelse i undervisning, 17 timers forberedelse fordelt på 15 timers læsning af pensum og 2 timers forberedelse af gruppeoplæg etc. Derudover 30 timer til skriftlig prøve. Prøveform Dansk, engelsk og svensk litteratur indgår. Omfanget er ca sider per kursusgang. Kurset bedømmes ved en skriftlig opgave. Opgaven består af tre elementer: Skriftligt materiale brugt ved mundtlig gruppefremlæggelse på minimum en kursusgang. Skriftlige notater, der reflekterer undervisning og fælles diskussioner på minimum fire kursusgange. Samlet omfang minimum tegn, maksimum tegn inkl. mellemrum. En bunden skriftlig opgave, der inddrager pensum fra minimum to forskellige kursusgange. Omfang minimum tegn, maksimum tegn inkl. mellemrum. Spørgsmålet udleveres på sidste kursusgang. Den samlede opgave afleveres 3 døgn efter sidste kursusgang. I bedømmelsen af prøven indgår den skriftlige opgave med vægten 80 % og de to øvrige elementer med hver 10 %. Omprøveform Prøvetype Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Evaluering- og feedback former Omprøve: En 7 døgns individuel bunden skriftlig hjemmeopgave på minimum tegn og maksimum tegn. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Individuel prøve Alle. Bestået / ikke-bestået Ingen (dvs. at underviser bedømmer) De studerende modtager løbende feedback i forbindelse med gruppeoplæg og plenumdiskussioner i holdundervisningen. Derudover modtager de studerende peer-feedback på den individuelle skriftlige prøve. Kurset evalueres i forbindelse med sidste kursusgang. Undervisningsansvarlig Underviser Jo Krøjer(jokr@ruc.dk) Trine Østergaard Wulf-Andersen(wulf@ruc.dk) Pernille Juhl(peju@ruc.dk) Pernille Juhl(peju@ruc.dk) Jo Krøjer(jokr@ruc.dk) Charlotte Højholt(charh@ruc.dk) Maja Røn-Larsen(mrl@ruc.dk) Birger Steen Nielsen(bsn@ruc.dk) Allan Westerling(allanw@ruc.dk)

3 Eksamensadministration IMT Studieadministration Kursusgange: Hold: 1 SI: 1s Teori I: Brugerperspektiver og hverdagslivskontekster - kursusgang :15 til :00 Sted teorirum (58) Underviser Jo Krøjer ( jokr@ruc.dk ) Pernille Juhl ( peju@ruc.dk ) 1.kursusgang: Magt, styring og meningsfuld deltagelse. Grundlæggende forståelser og forskelle i Social Intervention Forelæsningen introducerer til to grundlæggende forskellige forståelser af forskningens og vidensproduktionens mål og midler med hensyn til social forandring. Social forandring kan på mange måder siges at udgøre forskningens fundering af (muligheden for) social intervention, og derfor er det afgørende at beskæftige sig med såvel funderingen og konceptualiseringen af forandring. Jeg skitserer den historiske og samfundsmæssige udvikling bag henholdsvis moderne og postmoderne forandringsforståelser. Det giver en baggrund for at forstå og siden diskutere centrale og grundlæggende spørgsmål i forhold til social intervention, herunder spørgsmål om magtforhold i social intervention. TEKST 1: Dupret, K., Krøjer, J. og Nielsen, S. B. (2016): Introduktion til social intervention. I: Krøjer, J. og Dupret, K. (red.): Social Intervention. Meningsfuld indgriben i menneskers liv. Frederiksberg: Frydenlund academics, s OBS: Det anbefales at anskaffe denne bog, da kapitler inddrages på mange kurser undervejs i studiet. Tekst 2: Flyvbjerg, Bent (1991): Magtkynisme og fornuftsutopisme. Foucault vs. Habermas om planlægning, demokrati og modernitet, kap. 21 i Rationalitet og Magt vol.ii, Akademisk Forlag TEKST 3: Lather, Patti (2000) Against Empathy, Voice and Authenticity, Kvinder, køn & forskning, Årg. 9, nr. 4 - S TEKST 4: Krøjer, Jo (2006): Kritisk forskning og forskellige forandringsperspektiver. En teoretisk tilnærmelse, i Nordiske Udkast, årg.34/2, s Tekst 1 introducerer til Social intervention som begreb og som forskningsfelt. De øvrige tekster er valgt for dels at skulle introducere til de grundlæggende forskelle mellem moderne og postmoderne magttænkning (tekst 2) og dernæst omhandle centrale problemstillinger vedrørende forholdet mellem kritisk, forandringsorienteret forskning, forskere og andre deltagere (tekst 3). Tekst 4 skal ses som en slags opsamling på de grundlæggende forskelle mellem de forskellige forandringsforståelser, som kan være på færde i forskning, der rummer et forandringsperspektiv. SI: 1s Teori I: Brugerperspektiver og hverdagslivskontekster - kursusgang :15 til :00 Sted teorirum (125)

4 Underviser Charlotte Højholt ( charh@ruc.dk ) Problemer og interventionsmuligheder i hverdagslivet perspektiver på konflikter i børnelivet Denne undervisningsgang giver indblik i teoretiske diskussioner samt begreber i forhold til at udforske og arbejde med social intervention. Forelæsningen tager udgangspunkt i teoretiske perspektiver på menneskers hverdagsliv og hvordan problemer her kan analyseres. Den danner på den måde baggrund for, hvorfor vi taler om sociale interventioner, da teori og eksempler lægger op til at få øje på hvordan personlige problemstillinger i hverdagslivet er indvævet i sociale sammenhænge og konflikter. Udgangspunktet er, at mennesker lever deres hverdagsliv sammen og må koordinere deres livsførelse i og på tværs af deres sociale livssammenhænge. På den baggrund kan personlige vanskeligheder analyseres som livsførelsesproblematikker mellem mange forskellige hensyn, mellem steder og mellem forskellige parter. Dette eksemplificeres gennem børneområdet, hvor vi både kan se på børnenes fælles liv på tværs af steder og på de voksnes samarbejde om børnene og om de interventioner der sættes i gang for at styrke børnenes liv. Pointer herfra kan overføres til andre felter og peger på hvordan vi alment set kan analysere og forstå forskellige perspektiver og betydninger i hverdagslivet og udvikle sociale interventioner i lyset heraf. TEKST 1: Dreier O (2014): Intervention, evidensbaseret forskning og dagligliv. Under udgivelse i Nordiske Udkast Artiklen lægger op til en kritisk diskussion af den udbredte måde at tænke intervention og særlig at vurdere intervention på. En hovedpointe er, at for at forstå den praksis at intervenere, behøver vi viden om, hvordan forskellige forhold hænger sammen og virker sammen i menneskers liv. Teksten understreger, at man ikke kan kontrollerer og adskille påvirkninger, men må analysere sammenhænge i praksis samt brugeres og professionelles forskellige og forbundne perspektiver her, deres hverdagsliv, livsførelse og selvforståelse. Teksten giver således indblik i kritiske diskussioner om intervention samt viden om teoretiske begreber i forhold til at forstå, arbejde med og vurdere virkninger af sociale interventioner i menneskers hverdagsliv. TEKST 2: Højholt, C. (2010) Styringsteknologier og professionel praksis - På tværs af familiearbejde og inklusion i folkeskolen. I: Thorgård K., Nissen M. & Jensen U. J. (red), Viden, virkning og virke. København: Samfundslitteratur. P Denne artikel lægger op til en diskussion af professionel praksis i forhold til sociale interventioner. En politisk tendens til at ville kvalitetssikre praksis gennem styringsteknologier har affødt en teoretisk debat om, hvordan vi kan forstå social praksis og hvordan praksis reguleres og udvikles. Artiklen præsenterer diskussioner om, hvordan vi kan forstå og udvikle en sammensat praksis, hvor forskellige professionelle arbejder med interventioner rettet mod vanskeligheder i brugeres hverdagsliv. Herigennem præsenteres et begreb om social praksis, der tager udgangspunkt i at viden og problemløsning løbende skabes gennem deltageres konkrete samspil, situerede justeringer og professionelle undersøgelser af hvad der skal til. Et sådan praksisbegreb lægger op til at indhente viden hos de involverede parter, demokratisere samarbejdet og udforske betingelser for udvikling. TEKST 3: Højholt, C. (2005) Præsentation af praksisforskning, i Forældresamarbejde forskning i fællesskab, Højholt, C. (red), Dansk Psykologisk Forlag. Denne tekst udgør en kort præsentation af praksisforskning som en måde at forske på, der forbinder teoriudvikling og praksisudvikling. Teksten fremlægger baggrunde for tilgangen, tilgangens optagethed af sammenhænge mellem teoretiske forståelser og praktiske organiseringer - samt betydninger heraf for forskningssamarbejde i forbindelse med interview og observationer, analyse og resultater. Her lægges vægt på, at deltagerne i praksis i forvejen udforsker deres praksis for at opretholde og udvikle den, og at de derved bliver medforskere i forskerens projekt. Praksis er et samarbejde mellem mange parter, også professionelle, og derfor er det vigtigt at se på deltagernes forskellige perspektiver. Teksten knytter sig således til kursets mål om videnskabsteoretiske aspekter af psykologiens forståelse af social intervention samt refleksioner over forandringsorienterede processer, forskningssamarbejde og selve det at skabe viden. TEKST 4: Jensen, U.J., 1992: Udvikling som metode. SUMma Summarum 3:4, Denne tekst bidrager til de videnskabsteoretiske refleksioner gennem en kort diskussion af forskning og udviklingsarbejde med fokus på spændingsfeltet mellem erfaringsopsamling og målrationalisme. Forfatteren illustrerer disse filosofiske figurer og argumenter for at udvikling må ses som en integreret del af professionelt arbejde, og at det er gennem den stadige ændring af vores omverden, at vi tydeliggør vore mål mål må søges tydeliggjort i takt med, at de søges virkeliggjort. Denne praksisfilosofi inddrages som en særlig tilgang til sociale interventioner og professionel praksis SI: 1s Teori I: Brugerperspektiver og hverdagslivskontekster - kursusgang :15 til :00

5 Sted teorirum (125) Underviser Maja Røn-Larsen ( mrl@ruc.dk ) Interventioners institutionelle kontekster analyser på tværs af hverdagsliv, professioner og institutionelle strukturer Denne undervisningsgang berører forholdet mellem sociale interventioner, de professionelle forståelser de trækker på og de institutionelle sammenhænge de udvælges og udvikles i. Pointen er at belyse de mange hensyn, der indgår i tilrettelæggelsen af interventionsprocesser, for derigennem at skærpe forståelsen for de mange interesser, perspektiver og strukturelle betingelser, som en planlægningsproces i forhold til sociale interventioner spiller ind i og må navigere i forhold til. TEKST 1: Røn Larsen, M. (2012), Inklusion og Diagnostiske udredninger en analyse af institutionelle kravs betydning for pædagogisk arbejde omkring børn i vanskeligheder. Dansk Pædagogisk Tidsskrift 4/12, s I denne tekst diskuteres forskellige strukturelle og institutionelle betingelsers betydning for udformningen af kategoriseringsprocesser, problemforståelser og sociale interventioner i forhold til børn i vanskeligheder i dansk sammenhæng. TEKST 2: Widerberg, Karin (2015). En invitasjon til institusjonell etnografi, I: I hjertet av velferdsstaten. En invitasjon til institusjonell etnografi. S , Cappelen Damm Akademisk. Denne tekst introducerer til tænkningen inden for den institutionelle etnografi, der i udgangspunktet er udviklet af Dorothy E. Smith. Med teksten sætter vi et særligt fokus på forbindelserne mellem mennesker, deres handlinger og de institutionelle kontekster, som de er en del af. Tekst 3: Højholt, C., & Røn Larsen, M. (2016). Sociale interventioner og konflikter i skolelivet. I: J. Krøjer, & K. Dupret (red.), Social Intervention: Meningsfuld indgriben i menneskers liv Frederiksberg: Frydenlund Academic. (Menneskelig udvikling, deltagelse og social forandring; Nr. 1). Denne artikel giver indblik i kritiske diskussioner om intervention samt viden om teoretiske begreber i forhold til at forstå, arbejde med og vurdere virkninger af sociale interventioner i menneskers hverdagsliv. Den lægger op til, at vi, når vi beskæftiger os med interventioner, bliver nysgerrige og analyserende i forhold til, hvordan vanskeligheder opleves og spiller sammen med en række sociale forhold i de komplekse hverdagsliv, der interveneres i og giver et bud forståelsesbaggrund, begreber og inspiration til at initiere sociale interventioner med en sådan udforskende tilgang. SI: 1s Teori I: Brugerperspektiver og hverdagslivskontekster - kursusgang :15 til :00 Sted teorirum (125) Underviser Birger Steen Nielsen ( bsn@ruc.dk ) Læringsforståelser i social intervention Denne undervisningsgang giver en bred introduktion til læringsforståelser og retter et særligt fokus på sociale læreprocesser og hvordan disse kan forstås. Samtidig vil seminargangen diskutere, hvordan sådan en forståelse af læring har implikationer for, hvordan sociale interventionsprocesser kan gribes an og analyseres. Vi har valgt nogle tekster, som dels har nedslag i fht. de professionelle for at understrege, at social intervention også indbefatter læreprocesser for de professionelle, og dels har nedslag på andre områder end børneområdet, som er rigt repræsenteret på de andre seminargange. Samtidig er blikket for hverdagslivet fastholdt i de konkrete nedslag. TEKST 1: Nielsen, Kurt Aagaard og Birger Steen Nielsen (2007): Social læring. Arbejdsformer og analyseprocessens opbygning. Kap. 2 i Demokrati og naturbeskyttelse (s , især side 34-42) (=28 sider) Teksten bygger på en kritisk teoretisk forståelse og fremhæver især, hvordan den kritisk-utopiske aktionsforskning har som mål at understøtte sociale læreprocesser, og den diskuterer hvordan et begreb om sociale læreprocesser dermed må forstås. Samtidig diskuterer teksten, hvordan arbejde med at

6 understøtte sociale læreprocesser mere konkret er grebet an i et projekt, der sigter på at inddrage borgerne i naturbeskyttelse, og hvordan læreprocesser kan analyseres. TEKST 2: Dewey, J. (1916): Education and Democracy, kapitel 11; Experience and Thinking, s Dewey giver i dette kapitel et bud på forbindelsen mellem erfaring, tænkning og viden, og at det præciseres, at erfaring og tænkning er knyttet til problemer i verden. Derudover skrives der sidst i kapitlet om, hvordan målet med læring er at kunne opnå en forståelse af problemer og mulige løsninger, der rækker ud over enkeltinteresser. TEKST 3: Lave, J. (1996): Teaching, as Learning, in Practice. I: Mind, Culture & Activity. Volume 3(3), s Denne tekst giver ud fra et teoretisk afsæt i social praksisteori, social læringsteori og med inspirationer fra kulturpsykologi et indblik i en forståelse af læring som knyttet til det at gøre/skabe noget i et praksisfællesskab. Læring begrebssættes som at kunne deltage i og gøre noget i en bestemt praksis med bestemte opgaver, der skal mestres (fx et skrædderi). Læring er knyttet til det at skabe mening i hverdagslivet og en hovedpointe er at undervisning ikke kan forklare læring. Teksten er dermed en kritik af traditionelle læringsforståelser, hvor læring ses som et produkt af undervisning og som en udelukkende kognitiv proces. SI: 11s Teori I: Brugerperspektiver og hverdagslivskontekster - kursusgang :15 til :00 Sted teorirum (125) Underviser Allan Westerling ( allanw@ruc.dk ) Fædre og familieliv rammer, intervention eller tilbud Denne undervisningsgang vil tage afsæt i aktuelle forældreuddannelsestiltag i Danmark. Disse tiltag går ud på, at man fra kommunalt hold tager et historisk uset ansvar for at udstyre kommende forældre med viden og kompetencer og familielivets og forældreskabets udfordringer. Et centralt, nyt aspekt i disse tiltag er inddragelsen af fædre. Med dette afsæt vil forelæsningen anskue disse tiltag fra et (primært) socialpsykologisk perspektiv. Jeg vil fokusere på forholdet mellem institutionaliseringen af og interventionen i hverdagslivet. Det vil jeg gøre med reference til bredere forandringer i dansk familieliv og faderskab. Disse forandringer vil blive udfoldet og præciseret i forelæsningen, men kort fortalt handler de, at forældres ønske om at involvere sig aktivt i deres børns liv, både kan forstås som et led i accelererede individualiseringsprocesser og samtidig som en del af ændrede kulturelle normer for det gode forældreskab. På den baggrund kan vi begynde at forholde os til aktuelle tiltag og diskutere hvordan de kan forstås som rammer for forældreskabet, som intervention og/eller som servicetilbud. TEKST 1: Madsen, S. A., Lind, D. & Munck, H (2002). Fædres tilknytning til spædbørn. København: Hans Reitzels Forlag (s.34-65) TEKST 2: Dencik, L. (2005). Mennesket i postmoderniseringen: om barndom, familie og identiteter i opbrud. Billesø. (s ) TEKST 3: Faircloth, C. (2014). Intensive Fatherhood? The (Un)involved Dad in Lee, E., Bristow, J., Faircloth, C., & Macvarish, J. (2014). Parenting Culture Studies. Palgrave Macmillan. (s ) Teksterne vil som udgangspunkt give de studerende en kort introduktion til fædreforskningen (Tekst 1: Madsen, Lind & Munck 2002). De to kapitler bruges til at sætte rammen og til at fokusere på hvordan fædre hidtil har været studeret i forhold til intervention i familielivet. Dernæst vil teksterne (Tekst 2: Dencik 2005) introducere et bredere perspektiv på familieliv i den moderne velfærdsstat, som. Denne tekst vil fremhæve nogle af de almene udfordringer, som familier står med i dag, og dermed tjene som en nuancering af den første tekst. Slutteligt vil teksterne (Tekst 3: Faircloth 2014) pege på nogle aktuelle tendenser i forældrekulturen, som kobler de to foregående tekster til det, der er udgangspunktet for hele undervisningsgangen: aktuelle kommunale (velfærdstatslige) forsøg på at involvere fædre i familieuddannelsen. Faircloths baggrund er britisk, men de tendenser, hun peger på, er parallelle til danske. Er det nødvendigt at prioritere læsningen, er Tekst 2 den vigtigste for forelæsningen. Tekst 3 er den primære tekst til holdundervisningen. I forelæsningen vil jeg tage afsæt i Tekst 1 og opdatere forskningsoverblikket fra 2002 til 2016.

7 SI: 1s Teori I: Brugerperspektiver og hverdagslivskontekster - skriftlig prøve :00 til :00 Opgaven skal afleveres i Digital Eksamen SI: 1s Teori I: Brugerperspektiver og hverdagslivskontekster - Re-eksamen :00 til :00 Opgaven skal afleveres i Digital Eksamen