Budgetindkaldelse (bilag 1)

Transkript

1 Budgetindkaldelse 2012 (bilag 1) Økonomiafdelingen februar 2011

2 Budgetindkaldelse Budget ØKONOMISKE UDFORDRINGER I RINGSTED KOMMUNE DEN GLOBALE SITUATION 1.2 ØKONOMIAFTALENS INDFLYDELSE PÅ DE ØKONOMISKE VILKÅR I RINGSTED KOMMUNE 1.3 ÆNDRINGER I UDLIGNINGSSYSTEMET 1.4 BESKÆFTIGELSESOMRÅDET 1.5 DEMOGRAFISKE FORHOLD 1.6 MEDFINANSIERING AF SUNDHEDSOMRÅDET 1.7 LOKALE ØKONOMISKE MÅLSÆTNINGER I RINGSTED KOMMUNE BUDGETRAMMER FOR DRIFTSVIRKSOMHED...7 PRIS- OG LØNFREMSKRIVNING SAMT OVERENSKOMSTMÆSSIGE KONSEKVENSER 2.1 TEKNISKE KORREKTIONER 2.2 OMPRIORITERINGSPULJEN 2.3 PRÆSENTATION AF SKATTEFINANSIEREDE DRIFTSUDGIFTER I BUDGETRAMMEN 2.4 BUDGETMODEL FOR DRIFTSVIRKSOMHED 2.5 UDVALGENES BUDGETRAMMER FOR SERVICEUDGIFTER OG OVERFØRSLER 2.6 PRINCIPPER FOR UDARBEJDELSE AF BUDGETBIDRAG FOR UDVALGENES DRIFTSVIRKSOMHED ANLÆGSVIRKSOMHED PRINCIPPER FOR UDARBEJDELSE AF BUDGETBIDRAG FOR UDVALGENES ANLÆGSVIRKSOMHED 11 4 TIDSPLAN OG UDFORMNING AF BUDGET UDFORMNING BUDGET TIDSPLAN Med dette indkaldelsescirkulære igangsættes arbejdet med budget

3 Budgetindkaldelsen omfatter økonomiske rammer, forudsætninger, forventede økonomiske tendenser og væsentligste økonomiske problemstillinger, serviceudgiftsmåltal for hvert fagudvalg, samt formkrav og tidsplan. Som udgangspunkt tager Ringsted Kommunes udarbejdelse af budget 2012 afsæt i den vedtagne økonomiske politik og budgetproces. Ifølge tidsplanen for budgetprocessen vil der i forbindelse med Økonomiudvalgets behandlinger af budgettet i starten af maj samt ved behandlingen i august foreligge nye samlede skøn over kommunens økonomiske situation Økonomiske udfordringer i Ringsted Kommune Den globale situation Dansk økonomi er ifølge regeringen på vej ud af krisen, og væksten i 2010 forventes at være 2,0 pct. I Økonomisk redegørelse fra december 2010 skønner Finansministeriet, at væksten vil fortsætte i et moderat tempo fremover med henholdsvis 1,7 pct. og 1,5 pct. i 2011 og Produktionsniveauet vil dog i årene fremover fortsat være lavere end i en normal konjunktur-situation. Arbejdsmarkedet vurderes at være nogenlunde stabiliseret. Den private beskæftigelse er faldet med ca personer siden krisen eskalerede i efteråret 2008, mens Finansministeriet venter en svagt positiv beskæftigelsesvækst igennem 2011 og Ledigheden forventes ligeledes at falde svagt fra 2011 til Det økonomiske tilbageslag har forværret de offentlige finanser dramatisk fra et overskud på knapt 57 mia. kr. i 2008 til et underskud på godt 62 mia. kr. i Genopretningen af de offentlige finanser forudsætter ifølge Finansministeriet blandt andet, at væksten i det offentlige forbrug varigt bringes ned på et lavere niveau end hidtil. Konsolideringen af de offentlige finanser betyder, at der er lagt op til en realvækst på blot ¼ pct. i det samlede offentlige forbrug i 2011, mens genopretningsaftalen forudsætter en reduktion på ¼ pct. i Økonomiaftalens indflydelse på de økonomiske vilkår i Ringsted Kommune Den makroøkonomiske situation påvirker kommunernes manøvremuligheder og kan også mærkes i Ringsted. Den økonomiske krise har bl.a. resulteret i en nedgang i indtægten fra selskabsskatterne og antallet af arbejdsmarkedsparate bruttoledige i Ringsted steg ifølge Danmarks Statistik fra 434 ledige i december 2008 til 948 ledige i december 2010, svarende til 118 procent. Ringsted Kommune har i de seneste år oplevet en stigning i beskatningsgrundlaget med ca kr. pr indbygger, jf. Indenrigsministeriets nøgletal. Samtidig opleves dog også en skiftende befolkningssammensætning som kan betyde øgede udgifter på ældreområdet og børneområdet. Yderligere betyder statens stramme styring af kommunernes økonomi, at der ikke bliver mulighed for at øge serviceudgifterne ud over niveauet i budget Det skyldes genopretningsplanen indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti, der indebærer, at kommunernes budgetramme i skal fastholdes i forhold til kommunernes budgetter for I perioden forventes rammen således alene at blive reguleret med pris- og lønudviklingen. 3

4 Kravet om nulvækst i serviceudgifterne skærper udfordringerne med at leve op til borgernes ønsker om bedre offentlig service. Kvalitetsforbedringer må således fremover forventes at ske gennem nytænkning og innovative løsninger frem for gennem forøgede bevillinger. På nuværende tidspunkt forventer KL, at kommunernes regnskaber for 2010 vil vise en betydelig overskridelse af budgetterne. Regeringen har ikke lovhjemmel til at gennemføre sanktioner i forhold til kommunernes regnskab for 2010, men det er sandsynligt, at en eventuel overskridelse vil få betydning for regeringens tilgang til økonomiforhandlingerne for På den baggrund er der således en risiko for, at Økonomiaftalen kan komme til at indeholde flere styringsmæssige håndtag i forhold til kommunernes økonomi. Økonomiaftalen for 2011 indeholder en række sanktionsmekanismer for serviceudgifterne, som på baggrund af nulvækstplanen må forventes at blive videreført i Bl.a. er 3 mia. kr. af kommunernes samlede bloktilskud gjort betinget af, at kommunerne samlet set ikke budgetterer med serviceudgifter over det aftalte niveau. Hvis det sker, kan staten undlade at udbetale op til 3 mia. kr. af bloktilskuddet for kommunerne under ét. Som noget nyt gælder det betingede bloktilskud også regnskaberne. Hvis kommunernes regnskaber for 2011 overskrider det aftalte niveau, vil kommunernes bloktilskud i 2012 blive modregnet overskridelsen op til 3 mia. kr. 60 pct. af modregningen vil blive foretaget individuelt og 40 pct. kollektivt for kommunerne under ét. På anlægsområdet tilvejebragte økonomiaftalen for 2011 finansiering til et anlægsniveau på 15 mia. kr. i 2011, men der er dog ingen øvre ramme for kommunernes anlægsbudgetter. Et niveau på 15 mia. kr. på landsplan svarer til et anlægsniveau på ca. 88 mio. kr. for Ringsteds vedkommende. Regeringen og KL indgik i 2008 en gensidighedsaftale om afbureaukratisering, som gennem effektiviseringer skal frigøre midler til service i kommunerne i Ifølge aftalen skal kommunerne effektivisere for i alt 1 mia. kr. i 2012, hvoraf staten skal levere konkrete forslag for ca. 700 mio. kr. Staten forventes at fremlægge et nyt katalog Mere tid til velfærd II med afbureaukratiseringsinitiativer i løbet af foråret Når det foreligger vil administrationen vurdere initiativerne nærmere med henblik på eventuel benyttelse i omprioriterings sammenhæng. Potentialet i de enkelte forslag vil blive forhandlet mellem staten og KL og forhandlingernes forventes afsluttet i forbindelse med en eventuel aftale om kommunernes økonomi for Ændringer i udligningssystemet Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg skulle med udgangen af 2010 fremlægge en rapport med anbefalinger til justeringer i det nuværende tilskuds- og udligningssystem med virkning fra Rapporten ville være resultatet af halvandet års arbejde og var imødeset med meget stor interesse fra en lang række kommuner. Således har 39 kommuner bestående af fortrinsvis fynske og jyske kommuner fremhævet at det nuværende tilskuds- og udligningssystem indeholder en systemfejl, der medfører en underkompensation for sociale udgifter i en række kommuner og en tilsvarende overkompensation i andre kommuner, og at denne systemfejl hurtigst muligt skulle fjernes. I forlængelse af de vidtgående ændringer i finansieringen af de kommunale opgaver på arbejdsmarkedsområdet i finanslovsaftalen for 2011 har partierne bag den seneste udligningsreform valgt at udskyde justeringen af udligningssystemet med et år, således at eventuelle ændringer først vil gælde fra Det sker primært fordi det ikke har været muligt at inddrage de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af ændringerne på arbejdsmarkeds-området i overvejelserne omkring et nyt udligningssystem. 4

5 I forbindelse med økonomiforhandlingerne med regeringen for 2012 må det derfor forventes, at der ligesom i de seneste år vil blive aftalt en række midlertidige foranstaltninger, der på kort sigt kan hjælpe kommuner med økonomiske problemer. Eksempelvis er der de seneste 2 år afsat en skattepulje på hhv. 500 mio. kr. og 300 mio. kr., og puljerne til vanskeligt stillede kommuner er midlertidigt blevet forhøjet. Sådanne foranstaltninger vil blive modregnet på kommunernes samlede bloktilskud. 1.4 Beskæftigelsesområdet Folketinget har den 20. december vedtaget vidtgående lovændringer om aktivering af ledige og sygedagpengemodtagere samt den statsrefusion, som kommunerne kan hjemtage på beskæftigelsesområdet. Den nye lovgivning er allerede trådt i kraft den 1. januar 2011 og forventes at have store negative økonomiske konsekvenser for Ringsted Kommune i både 2011 og På nuværende tidspunkt forventes udfordringen at udgøre ca. 4 mio. kr. De primære lovændringer er, at statsrefusionen til forsørgelsesydelser (kontanthjælp, a-dagpenge, sygedagpenge mv.) generelt reduceres og ændres. Fremover gives der kun en høj refusion på 50 pct. (tidligere 75/65 pct.), når den ledige deltager i virksomhedsrettet aktivering, herunder kommunale løntilskud, og ordinær uddannelse. Ved andre aktiveringsformer og i passive perioder modtager kommunerne kun 30 pct. (tidligere 50/35 pct.) i refusion. Herudover indføres et fælles og væsentligt lavere loft for refusion af driftsudgifter til aktivering på tværs af målgrupper. På baggrund af denne omlægning er Jobcenter og Økonomiafdelingen i øjeblikket ved at afklare de finansielle udfordringer forbundet med reformen. 1.5 Demografiske forhold Ringsted Kommune oplever i disse år en mindre befolkningstilvækst. I nedenstående tabel ses den faktiske befolkningsudvikling i Ringsted Kommune. Tallene er opgjort i perioden 1/ til 1/ og opgjort af Danmarks Statistik. Tabellen viser, at befolkningstilvæksten sker i andelen af ældre, mens arbejdsstyrken og børn og unge er stagnerende. Primært er det andelen af yngre ældre der stiger i perioden, men fremadrettet vil denne gruppe, alt andet lige, komme til at tilhøre den ældste del af befolkningen, hvilket kan forventes at medføre større udgifter på det sociale område i form af hjemmepleje m.v. samt medfinansiering til sundhedsvæsenet. Når arbejdsstyrken samtidig er stagnerende kan det, isoleret set, betyde at Ringsted Kommunes absolutte indtægtsgrundlag vil blive mindre i forhold til de forventede serviceudgifter. Jf. afsnit 1.2 har Ringsted Kommunens gennemsnitlige indtægtsgrundlag pr. indbygger været stigende i de sidste år. Hvis denne tendens fortsætter vil dette dog i et vist omfang kunne kompensere for den stagnerende arbejdsstyrke økonomisk set. Tabel befolkningsudvikling Ringsted Kommune 5

6 Kilde: Danmarks Statistik Fortsætter denne udvikling kan det betyde, at Ringsted Kommunens skattegrundlag forbliver uændret mens kapacitetspresset på Kommunens servicetilbud stiger. En sådant scenarie forudsætter dog en række forudsætninger om bl.a. uændret skatteprocent, uændret gennemsnitlig skattegrundlag pr. indbygger, uændret efterspørgselspres på servicetilbud, uændret boligprogram m.v. Befolkningsprognosen og demografimodellerne har stor indflydelse på såvel indtægts- som udgiftside i Kommunen. Økonomiafdelingen, vil foretage en nærmere analyse af området i foråret 2011 og som foreligges ved april mødet. 1.6 Medfinansiering af sundhedsområdet Regeringen har udmeldt, at den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet vil blive omlagt ved at grundbidraget fjernes og i stedet erstattes af højere lofter og/eller medfinansieringsprocent på DRG-takster på aktivitetssiden. I Finanslov 2011 er det tilkendegivet, at omlægningen skal give de enkelte kommuner en større tilskyndelse til at levere en effektiv forebyggelses- og plejeindsats. Der har været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Regeringen, Danske Regioner og KL til at se på udformningen af den nye model. Udvalget afsluttede deres arbejde i maj 2010, men udvalgets rapport, hvori de beskriver tre mulige scenarier for en ny finansieringsmodel, er endnu ikke blevet offentliggjort. Det er derfor endnu ukendt, hvordan den faktiske ændring af modellen vil se ud. Det er samtidig uklart hvornår en ændret model vil træde i kraft. Pt. er det statens forventning, at der vil komme et lovforslag på området tidligt i foråret Kommer der et lovforslag vil det mest logiske være at det indeholder en model for en ændring af medfinansieringen med virkning fra 1. januar 2012 og ikke først fra Omvendt har det været en del af Finansieringsudvalgets arbejde at vurdere de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af en ændret model og det har været ønsket, at modellen skulle implementeres samtidig med justeringen af udligningssystemet. Justeringen af udligningssystemet er udskudt 1 år, hvilket 6

7 kunne tyde på at en ny model for medfinansieringen også først vil træde i kraft i Det er derfor på nuværende tidspunkt uklart, hvordan udligningssystemet fremover vil håndtere de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af en ny model. Ringsted Kommune har et relativt lavt aktivitetsniveau og lavere gennemsnitlige udgifter til hospitalsudskrivninger i forhold til landsgennemsnittet. Den nye model kan altså medføre faldende udgifter til kommunal medfinansiering i Ringsted Kommune, hvis de gennemsnitlige udgifter pr udskrivning fortsætter efter de nye opgørelsesmetoder. Dette afhænger dog af det faktiske aktivitetsniveau. Som beskrevet i afsnit 1.5 er andelen af ældre stigende i Ringsted Kommune. Umiddelbart vil dette betyde et stigende aktivitetsniveau. Fremadrettet kræves der derfor en aktiv styringsindsats på området, hvor udviklingen i udgifterne følges tæt. Økonomisk afdeling og Sundhedsforvaltningen vil i løbet af foråret fremlægger et budgetnotat om håndteringen af området. 1.7 Lokale økonomiske målsætninger i Ringsted Kommune De overordnede rammer for Ringsted Kommunes økonomi i 2012 bliver således påvirket af flere eksterne faktorer som lovændringer på beskæftigelsesområdet, den demografiske udvikling, eventuelle ændringer i medfinansiering på sundhedsområdet samt af regeringen i økonomi-aftalen for 2012, som forventes indgået af regeringen og KL i juni Økonomiaftalen ventes at bygge på genopretningsplanen og dermed indebære nulvækst i serviceudgifterne. Da serviceudgifterne udgøres af de skattefinansierede driftsudgifter fratrukket udgifter til overførselsudgifter, har kravet om nulvækst i serviceudgifterne stor betydning for Ringsted Kommunes økonomiske manøvremuligheder. Hvis kommunen skal overholde økonomiaftalen, og de deraf afledte lokale politiske tiltag, kan der ikke ske en udvidelse af servicerammen, men alene omprioriteringer inden for rammen. Der kan altså ikke forventes at være et finansielt råderum til serviceforbedringer indenfor rammerne af det ordinære budget i Ringsted Kommune. Budgetproces 2012 tager derfor udgangspunkt i, at der arbejdes med en målsætning om, at 1 procent af serviceudgiftsrammen kan omprioriteres på tværs af forvaltninger og sektorer. (13,1 mio. kr.) Med henblik på at skabe politiske valgmuligheder udarbejdes der dog effektiviseringsforslag svarende til minimum 1,5 procent af serviceudgiftsrammen. Under disse forudsætninger vil det være muligt at tilgodese forskellige udvidelsesønsker fra forvaltninger og institutioner. 2 Budgetrammer for driftsvirksomhed Pris- og lønfremskrivning samt overenskomstmæssige konsekvenser Budgetrammerne for driftsvirksomheden bliver beregnet med udgangspunkt i KL s skøn over pris- og lønregulering. Pris- og lønreguleringen for 2012 er endnu ikke udmeldt, hvilket betyder, at de udmeldte budgetrammer p/l reguleres senere i budgetprocessen. 2.1 Tekniske korrektioner Udvalgenes rammer bliver i forhold til det fremskrevne budgetoverslag korrigeret med 7

8 Ændringer i den demografiske udvikling, herunder ændringer i skattegrundlaget. Byrådsbeslutninger, der har økonomiske konsekvenser i Mer- eller mindreudgifter i forbindelse med ny lovgivning, der er vedtaget eller kan forventes vedtaget, og hvor de økonomiske konsekvenser er kendt på nuværende tidspunkt eksempelvis objektiv sagsbehandling. Uundgåelige og ikke-forudsete udgiftsstigninger af eksterne årsager Etablering af ejendomscenter Etablering af selvstændig ungeenhed Yderligere vil der gennem foråret 2011 blive igangsat mindre analyser i forbindelse med økonomiske risikoområder herunder ved Kommunens forsikringer, Kommunens demografiske modeller og barselsfonden samt i forbindelse med udskillelsen af forsyningsselskaberne. 2.2 Omprioriteringspuljen Nettoudgiftsrammerne for i budgetindkaldelsen tager udgangspunkt i de budgetoverslag, som blev vedtaget af Byrådet den 11. oktober Tabel Socialudvalgets udgifter er fratrukket den aktivitetsbestemte medfinansiering idet den beskæftigelsesrettede indsats vurderes kun at være delvis styrbar. jf. afsnit 2.4 Det har vist sig nødvendigt at foretage korrektioner i fordelingen mellem fagudvalgene af omprioriteringspuljen som nævnt i afsnit 2.2. Herunder vil der ske en omfordeling af ca. 80 mio. kr. som følge af etablering af ejendomscenter og ca. 40 mio. kr. som følge af udskillelse af ungeenheden. De mere præcise økonomiske konsekvenser af de organisatoriske ændringer vil først være færdigberegnet i løbet at den kommende måned. Korrektioner vil ikke få indflydelse på det samlede omprioriteringsbidrag, men fordelingen mellem udvalgene vil som nævnt blive ændret med i alt ca. 120 mio. kr. eller hvad der svarer til 1,2 mio i effektiviseringsbidrag. De korrigerede måltal vil i første omgang blive administrativt udmeldt så snart de er klar og forventes formelt godkendt i Økonomiudvalget i april måned. 2.3 Præsentation af skattefinansierede driftsudgifter i budgetrammen 8

9 Kommunerne styres i de årlige økonomiaftaler med regeringen alene på serviceudgifterne og det overordnede styringsmæssige fokus i Ringsted Kommunes er derfor lagt på service-udgifterne. Præsentationsmæssigt er der dog et misforhold i kommunens budget og regnskab, idet serviceudgifterne ikke fremstår klart og tydeligt i kommunens budgetindstillinger og budgetpublikationer. Det er anbefalingen, at kommunens styringsområder i budgettet fra 2012 ser ud på følgende måde. 1. Serviceudgifter 2. Overførsler Ad 1. Serviceudgifter Serviceudgifter omfatter skattefinansierede driftsudgifter med undtagelse af overførselsområdet. Ad 3. Overførsler Overførselsområdet omfatter dels konjunkturbestemte og vanskeligt styrbare overførselsudgifter som kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge, førtidspension og boligstøtte, og dels den beskæftigelsesrettede indsats, herunder aktivering, som er delvis styrbar for kommunen. Som nævnt vil budget 2012 blive præsenteret, så der er en klar og tydelig opdeling mellem kommunens serviceudgifter og den del af kommunens driftsudgifter, der ikke er service-udgifter. 2.4 Budgetmodel for driftsvirksomhed Som nævnt i afsnit 2.4 om præsentation af serviceudgifter vil budgetrammerne i budget 2012 blive præsenteret, så der er en klar og tydelig opdeling mellem kommunens serviceudgifter og den del af kommunens driftsudgifter, der ikke er serviceudgifter. På den baggrund er kommunens foreløbige og samlede budgetramme for Tabel Udvalgenes budgetrammer for serviceudgifter og overførsler Nedenfor uddybes budgetrammerne for udvalgene. 9

10 Som tidligere nævnt styres Kommunerne, i de årlige økonomiaftaler med regeringen, alene på serviceudgifterne, og det overordnede styringsmæssige fokus i Ringsted Kommunes er derfor lagt på serviceudgifterne. Tabellen nedenfor viser skattefinansieret drift i budgetoverslag 2012 opdelt i serviceudgifter og overførsler til personer opgjort i 2011-priser. Tabel Principper for udarbejdelse af budgetbidrag for udvalgenes driftsvirksomhed For budgetlægningen fastsættes følgende principper Udvalgenes samlede driftsrammer kan, i forhold til de rammer der er meldt ud i denne budgetindkaldelse, kun ændres som følge af tekniske korrektioner og demografiske mindreudgifter. Disse korrektioner foretages af Økonomiafdelingen. Den korrigerede budgetramme, som fremkommer herved, må ikke overskrides. Det vil sige, at udvalgets budgetbidrag højst må summe op til den korrigerede ramme. Demografiske merudgifter indarbejdes som en teknisk korrektion Budgetbidraget skal kortfattet indeholde en beskrivelse af området, herunder relevante målsætninger og rammer for enkelte aktivitetsområder. Budgetbidraget skal som udgangspunkt udarbejdes ud fra de forudsætninger, der er i det fremskrevne budget. Hvis udvalget ønsker at omdisponere mellem eksisterende aktiviteter indenfor udvalgets ramme, skal det fremgå af budgetbidraget. Det er udvalgets ansvar, at den eksisterende aktivitet, der ønskes fortsat, kan gennemføres indenfor rammerne. Ønsker til nye og forbedrede serviceniveauer indarbejdes ikke direkte i budgetbidraget, men beskrives særskilt. Der skal opstilles konkrete finansieringsforslag, der angiver, hvordan forvaltningen ønsker at gennemføre effektiviseringstiltag svarende til 1,5 procent af servicevækstrammen. Effektiviseringsønskerne indarbejdes ikke direkte i budgetbidraget, men beskrives særskilt. Der skal udarbejdes konkrete forslag til takster vedrørende forsyningsvirksomheder og de takstfinansierede institutioner. Forslagene udarbejdes i samarbejde med Økonomiafdelingen. 10

11 3 Alle øvrige takster og priser er som forudsat i budgetoverslaget, dog prisfremskrevet. Taksterne skal fremgå af budgetmaterialet Budgetbeløbene skal opgøres i 2011-prisniveau. Udgifter og indtægter budgetteres som hovedregel eksklusiv moms Effektiviseringer kan ikke indarbejdes som negative budgetreguleringskonti Såfremt et udvalg ønsker det, kan en del af nettodriftsrammen - efter Økonomiudvalgets beslutning - overføres til anlægsvirksomheden og tillægges den anlægsramme, som Økonomiudvalget har fastsat for det enkelte udvalg. Derimod kan der ikke overføres midler fra anlæg til drift Besparelser, der er besluttet i forbindelse med vedtagelsen af budget , skal udmøntes i det omfang, de ikke allerede er specificeret Udvalgenes budgetbidrag udformes efter de udmeldte formkrav fra Økonomiafdelingen Anlægsvirksomhed 3.1 Principper for udarbejdelse af budgetbidrag for udvalgenes anlægsvirksomhed Udvalgene kan fremkomme med ønsker til anlægsvirksomheder på en skabelon udarbejdet af økonomiafdelingen. Forslag til budgetter for anlægsvirksomheden skal udarbejdes efter følgende principper 4 Udvalgenes budgetbidrag må ikke indeholde væsentlige ændringer, med mindre andet er forudsat i budgetindkaldelset Budgetbeløbene til anlægsaktiviteter skal rumme alle udgifter forbundet med realisering af den pågældende aktivitet, herunder afledte driftsudgifter Alle anlægsaktiviteter skal budgetteres uden moms Ønsker til anlægsprojekter skal specificeres hver for sig med angivelse af det konkrete tidspunkt for, hvornår projektet kan igangsættes, hvornår det forventes afsluttet og hvordan udgifterne (betalingerne) fordeler sig over årene. Denne vurdering skal ses i sammenhæng med den eksisterende investeringsoversigt. Tidsplan og udformning af budget

12 4.1 Udformning budget 2012 Gennem de årlige økonomiaftaler med staten styres kommunerne alene på serviceudgifterne. For at der ikke skal opstå misforhold i præsentationen anbefales det derfor at budgetindstillinger og budgetpublikationer præsenteres opdelt i serviceudgifter og overførsler. Fremover vil budgetoverførsler fra tidligere år ikke fremstå i budgettet som tidligere. Budgetoverførslerne vil kun kunne ses i forbindelse med præsentationen af regnskabet. Når budgettet er lokalt bearbejdet i fagudvalg og økonomiudvalget vil Økonomiafdelingen arbejde med nyt layout af materialet. Det er hensigten at gøre budget 2012 til mere forståelig og interessant læsning for modtageren. Bl.a. kan grafisk fremstilling og farvebrug bidrage til dette. 4.2 Tidsplan Byrådets 1. behandling af budgetforslaget vil finde sted den 5. september 2011 Byrådets 2. behandling og vedtagelse af budget 2012 finder sted den 10. oktober 2011 Den politiske og administrative tidsplan for budgetlægningen fremgår af notat om budgetproces vedtaget i byrådet den 7. februar