Om undersøgelsen. Feltundersøgelsen

Transkript

1

2 Om undersøgelsen Feltarbejdet fandt sted i perioden fra primo juni til medio juli. Arealerne i denne undersøgelse ligger i to klumper hhv. umiddelbart vest for Randbøl Hede og ca. 3 km nord for ved landsbyen Almstok. Arealerne er undersøgt for rødlistede insekter og edderkopper. De eftersøgte arter fordeler sig på følgende grupper: Edderkopper (Araneae) Løbebiller (Carabidae) Bredtæger (Pentatomidae) Svirrefluer (Syrphidae) Dagsommerfugle (Rhopalocera) Bier (Apidae m.fl.) Køllesværmere (Zyganidae) Torbister (Geotrupidae m.fl.) Bortset fra bierne er alle disse grupper rødlistevurderede. På baggrund af data og kvalificerede ekspertvurderinger er arternes bestandsudvikling over tid vurderet. Det resulterer i en rødlistevurdering af hver enkelt art. Rødlistevurderingen placerer arterne i én af følgende seks kategorier: RE (Regionally extinct): Forsvundet CR (Critically endangered): Kritisk truet EN (Endangered): Moderat truet VU (Vulnerable): Sårbar NT (Near threatened): Nær truet LC (Least concern): Ikke truet Kategorien LC er for de arter, der er vurderet til ikke at være truet. Arter i denne kategori er som udgangspunkt ikke medtaget i denne rapport. Hos bierne er det kun humlebierne (Bombus sp.), der er rødlistevurderet, men de øvrige bier er også eftersøgt i denne undersøgelse, fordi de i skrivende stund er ved at blive rødlistevurderet og derfor vil kunne bidrage til arealernes HNV-score i den nærmeste fremtid. Der er desværre ikke fundet nogle arter af bier, som forventes at blive placeret i en af trusselskategorierne. Af den grund, er bierne ikke behandlet yderligere i denne rapport. I forbindelse med denne undersøgelse er der fundet arter i kategorierne NT, VU, EN og CR. De fleste fund drejer sig om arter i VU-kategorien. De undersøgte arealer er udpeget af Billund Kommune. Feltundersøgelsen Alle lokaliteter er besøgt to gange i perioden primo juni til medio juli Der er lavet knap 350 registreringer af dyr og planter i forbindelse med feltundersøgelserne. De fleste observationer er registreret i felten med Naturbasens app og har dermed i præcision på ned til tre meter. Indsamlede dyr, der er hjembragt og bestemt i laboratoriet, har noget større usikkerhed, da indsamlingerne er sket spredt på hele den pågældende lokalitet. Af de knap 350 observationer er der 60 observationer af rødlistede insekter fordelt på 16 arter i fire forskellige trusselskategorier (Tabel 1.). Der er ikke fundet rødlistede arter blandt svirrefluer, bier og edderkopper i denne undersøgelse, men der er dog gjort fund af de relativt sjældne, men ikke rødlistede, svirrefluearter gulplettet agersvirreflue og plettet kuglebærerflue.

3 Tabel 1. Oversigt over alle rødlistede arter og antal fund af dem i undersøgelsen. For alle arter nævnes levesteder og særlige krav til dette. Rødliste Art Levested Særlige krav Fund VU Argusblåfugl Hede Hedelyng 1 NT Isblåfugl Kær Musse-vikke 4 NT Bølleblåfugl Højmoser og fattigkær Tranebær el. mose-bølle 3 NT Dukatsommerfugl Hede og græsland Rødknæ el. almindelig syre 7 VU Violetrandet ildfugl Kær og brakmarker Almindelig syre 3 EN Moserandøje Højmoser og fattigkær Tuekæruld, smalbladet kæruld 12 EN Moseperlemorsommerfugl Højmoser og fattigkær Tranebær 3 NT Okkergul pletvinge Hede og græsland Lancet-vejbred 6 VU Spættet bredpande Hede og græsland Forskellige arter af potentil 2 VU Engkøllesværmer Kær og enge Sump-kællingetand 3 VU Grøn køllesværmer Hede og græsland Almindelig syre el. rødknæ 9 CR Kobberbrun køllesværmer Hede Hedelyng 3 EN Lyngpenselspinder Hede Hedelyng el. klokkelyng 1 NT Mosekanttæge Mose Kragefod 1 NT Glat skarnbasse Hede og græsland Gødning 1 NT Lakrød møgbille Hede og græsland Gødning 1 Alle arealer er besøgt to gange i løbet af feltundersøgelsen. En undersøgelse som denne giver er godt overblik over de vigtigste naturværdier, men kan aldrig blive udtømmende. Når arealerne ikke undersøges med f.eks. fældefangst overses bestande af løbebiller og edderkopper let. For lettere tilgængelige artsgrupper, som dagsommerfugle, køllesværmere, svirrefluer og møglevende biller, opdages en langt større del af bestandene ved denne type undersøgelse. Generelt skal undersøgelser som denne gennemføres i godt vejr med varme og solskin. Det sikrer den største aktivitet hos insekterne og dermed større chance for at registrere dem. Sommeren 2017 har generelt været kølig og våd. Over hele landet, er der set en markant mindre flyvning for mange arter af dagsommerfugle sammenlignet med de seneste tre år. Det kan selvfølgelig også været tilfældet på de undersøgte arealer og kan forklare de ret få individer, der er fundet af flere af arterne. Highlights fra feltundersøgelserne Der gjort flere gode fine fund i forbindelse med feltundersøgelsen i 2017, i hvert fald hvad sommerfuglene angår. Især bør flere fund af de højmosetilknyttede arter fremhæves. Både bølleblåfugl, moseperlemorsommerfugl og moserandøje er fundet i de undersøgte områder, men kun moserandøje ser ud til at have decideret sunde bestande. Der er gjort et enkelt fund af den, i Billund Kommune, sjældne argusblåfugl. Den har nu cirka fem kendte levesteder i kommunen. Der er fundet flere eksemplarer af kobberbrun køllesværmer (rødlistet CR) på undersøgelsens nordlige lokaliteter. Arten er under indvandring sydfra og er fundet på en del lokaliteter i kommunen de senere år, så fund på disse arealer falder fint i tråd med artens generelle fremgang i Danmark.

4 De undersøgte arealer De nordligste arealer (ved landsbyen Almstok) består af tre polygoner på sammenlagt ha i et sammenhængende område på cirka 55 ha. Det primære fokus i undersøgelsen er lagt indenfor de tre polygoner, men den resterende del af arealet er også gennemgået for rødlistede arter. De resterende arealer i undersøgelsen består af to polygoner på hhv. cirka 30 og cirka 8 ha. De ligger umiddelbart vest for Randbøl hede. Arealerne ved Almstok Arealerne ved Almstok er tidligere tørvemoser, hvor landskabet bærer tydeligt præg af tørvegravning med store terrænforskelle til følge (figur 1a). Der er fundet i alt 11 arter af rødlistede insekter på disse arealer, hvilket vidner om, at der er kvalitetsnatur i området. Det generelle billede er dog et område, der lider under markant tilgroning med birk omkring og på de resterende moseflader (figur 1b) og blåtop og andre græsser på de omkringliggende arealer (figur 1c). Der findes spredte, men små, områder, der stadig har hængesækpræg af høj kvalitet med bl.a. rundbladet soldug, rosmarinlyng og hvid næbfrø og der er fundet moserandøje (rødlistet EN), moseperlemorsommerfugl (rødlistet EN) og bølleblåfugl (rødlistet NT). Desværre er de bedste af disse højkvalitetsarealer små (<400 m2) og omgivet af store og kraftigt tilgroede arealer, der domineres af blåtop og opvækst af birk. Der findes også en del ældre pilekrat, som ser interessante ud, men uden fund af rødlistede insektarter i denne undersøgelse. Der ses spor af en større bestand af krondyr i området. Det virker dog ikke til, at krondyrenes græsning er nok til at modvirke tilgroning af arealerne. Flere steder har krondyrene formentlig en negativ påvirkning på arealerne, da de træder de tilbageværende moseflader op og efterlader dem som store mudderhuller (figur 1d). a) b) c) d) Figur 1. a) Tydelige tegn på tidligere tiders tørvegravning i landskabet, b) markant tilgroning med birk i resterende moseflader, c) omkringliggende arealer er meget græsdominerede, d) krondyr træder moseflader op og omdanner dem til mudderhuller

5 På den nordøstlige del af arealet findes et område på cirka 500 m2, som huser en helt særlig flora med bl.a. en meget stor bestand af den sjældne bregne almindelig månerude. Her fløj desuden okkergul pletvinge (rødlistet NT) og engkøllesværmer (rødlistet VU) og på naboarealet fløj spættet bredpande (rødlistet VU). Lidt længere mod vest er et større område afgræsset med heste. Området bærer præg af et hårdt græsningstryk og virker generelt meget nedbidt og stort set uden blomster. På denne del af arealet er der fundet lakrød møgbille (rødlistet NT) i hestemøg. Dukatsommerfugl (rødlistet NT) er fundet i kanten arealet, hvor der fandtes enkelte blomstrende planter. Arealerne vest for Randbøl hede Arealerne vest for Randbøl hede består af fugtige områder domineret af blåtop, mose-bunke og lyse-siv, tørrere hedeområder og arealer med hedemose og højmoseagtig præg. Der er fundet i alt 12 arter af rødlistede insekter på disse arealer. Det er tydeligt, at arealets største kvaliteter skal findes på de fugtige og næringsfattige områder mod nord og øst. Den sydvestligste del af arealet bærer tydeligt præg af tilgroning med blåtop, mose-bunke og lyse-siv. Violetrandet ildfugl er det bedste fund på den del af arealet, men den er kun fundet i enkelte eksemplarer. Den store centrale del af det vestlige polygon er præget af lyse-siv, mose-bunke og kær-tidsel (figur 2a). Længst mod nord bliver arealet tørrere og mere hedeagtigt med dominans af hedelyng (figur 2b). Polygonets væsentligste naturværdier findes på mosefladerne mod øst og på det fugtige hedeareal længst mod nord. Fund af moserandøje, bølleblåfugl og den sjældne lyngpenselspinder (rødlistet EN) viser, at mosearealerne er af meget høj kvalitet. Kobberbrun køllesværmer (rødlistet CR) og argusblåfugl (rødlistet VU) er fundet på arealet længst mod nord. Det østlige polygon rummer større områder med hængesæk (figur 2c). Her er det ligeledes fund af moserandøje og moseperlemorsommerfugl, der springer i øjnene. Floraen vidner også om høj kvalitet med store bestande af hvid næbfrø og en enkelt flot bestand af liden ulvefod (figur 2d). a) b) c) d) Figur 2. a) Store dele af det vestlige polygon er domineret af store græsser og lyse-siv, b) længst mod nord bliver arealet tørrere og mere domineret af hedelyng, c) større områder med hængesæk i det østlige polygon, d) en flot bestand af liden ulvefod i det østlige polygon.

6 De fundne arter Der er fundet 16 arter af rødlistede insekter i denne undersøgelse. De bliver behandlet enkeltvis herunder og fund i denne undersøgelse præsenteres på kort. Bølleblafugl (Agriades optilete) Rødlistestatus: NT Fundsteder: Bølleblåfugl er fundet med to individer i området vest for Randbøl hede og et med enkelt individ på arealerne nord for Almstok. Biologi: Arten findes i højmoser, hængesække og hedemoser, hvor larverne primært lever på tranebær, sjældnere mose-bølle. Status i Danmark: Bølleblåfugl holder stand i Midtjylland, mens den næsten er forsvundet fra Fyn og Sjælland. I Billund Kommune kendes arten fra en del lokaliteter med størst tæthed omkring Grene Sande. Bevaringstiltag: De største trusler mod bølleblåfugl er tilgroning og dræning af moserne, ligesom tørvegravning også ødelægger levestederne.

7 Isbla fugl (Polyommatus amandus) Rødlistevurdering: NT Fundsteder: Isblåfugl er fundet i den østligste del af arealerne ved Almstok. Der er i alt registreret tre individer i denne undersøgelse. Biologi: Isblåfugl lever i enge og kær, så længe der findes en god bestand af larveplanten musse-vikke. Status i Danmark: Isblåfugl er gået voldsomt tilbage i den østlige del af landet, mens tilbagegangen ikke er helt så voldsom i Jylland. I Billund Kommune findes arten flere steder, men med størst koncentration i den sydøstlige del af kommunen. Bevaringstiltag: De største trusler mod arten er dræning og tilgroning af levestederne, men arten er også følsom for hård afgræsning. Genopretning af naturlig hydrologi vil mange steder være til fordel for isblåfugl. Afgræsningen af arealer med isblåfugl bør være meget ekstensiv. Argusbla fugl (Plebejus argus) Rødlistestatus: VU Fundsteder: Argusblåfugl er fundet på det fugtige hedeområde længst mod nord i området vest for Randbøl hede. Biologi: Arten lever primært på tørre lokaliteter som heder, overdrev og klitter med et varmt mikroklima. Larverne lever på friske skud af hedelyng eller sjældnere klokkelyng og de voksne sommerfugle søger nektar på forskellige ærteblomstrede arter eller på hedelyng og klokkelyng. Status i Danmark: Argusblåfugl har aldrig været almindelig i Danmark og er desværre i tilbagegang mange steder. De største trusler mod arten er tilgroning og ændring fra lyngheder til græsheder bl.a. pga. øget kvælstofnedfald og forsuring. Argusblåfugl er generelt sjælden i Billund Kommune, men ser ud til at have det nogenlunde. Den nu er kendt fra mindst fem lokaliteter i kommunen. Bevaringstiltag: Rydning af tilgroede heder og en plejeindsats, der holder hedelyngen ung, så der altid er friske skud til larverne.

8 Dukatsommerfugl (Lycaena virgaureae) Rødlistevurdering: NT Fundsteder: Dukatsommerfugle er fundet flere steder på arealerne ved Almstok, hvor den ser ud til at have en pæn bestand. Vest for Randbøl hede er den kun fundet syd for undersøgelsesområdet. Biologi: Dukatsommerfugl findes især på en heder og overdrev, med tilstedeværelse af almindelig syre eller rødknæ, som er foderplanter til larverne. De voksne sommerfugle er ivrige blomsterbesøgere og ses ofte fouragere på f.eks. kær-tidsel og blåhat, men også på en lang række andre nektarplanter. Status i Danmark: Dukatsommerfugl er i tilbagegang mange steder i landet. I Midtjylland er arten stadig almindelig. Det afspejler sig desværre ikke helt i denne undersøgelse, hvor det kan bekymre, at der kun blev set ganske få individer i området vest for Randbøl hede. Generelt er arten almindelig i Billund Kommune. Bevaringstiltag: Det vigtigste for dukatsommerfugl er tilstedeværelsen af larveplanterne og rigelige mængder af blomstrende planter til de voksne sommerfugle. Derfor bør dens levesteder, så vidt muligt afgræsses på en måde som sikrer en rig blomstringen i artens flyvetid.

9 Violetrandet Ildfugl (Lycaena hippothoe) Rødlistevurdering: VU Fundsteder: Violetrandet ildfugl er fundet i tre eksemplarer i den sydlige del af området vest for Randbøl hede. Biologi: Arten findes på næringsrige enge eller tørre overdrev. Larvernes foderplanter er almindelig syre og, noget sjældnere, rødknæ. Den voksne sommerfugl søger føde på en lang række forskellige blomsterplanter. Status i Danmark: Violetrandet ildfugl er stort set forsvundet fra Øerne og er også i kraftig tilbagegang i Jylland. I det midtjyske er arten stadig relativt almindelig, men også her går den tilbage. Det kan derfor bekymre, at der kun er set tre individer af arten. Især set i lyset af den generelle tilgroning af arealerne, som ikke levner violetrandet ildfugl mange chancer på lidt længere sigt. Arten findes stadig på en del arealer i Billund Kommune, især den sydøstlige del. Bevaringstiltag: Som hos dukatsommerfugl er tilstedeværelsen af larveplanterne vigtig, men også en rig blomstring af nektarplanter på arealerne. Derfor bør dens levesteder, så vidt muligt afgræsses på en måde som sikrer en rig blomstringen i artens flyvetid og forhindrer, at levestederne gror til. Moserandøje (Coenonympha tullia) Rødlistevurdering: EN Fundsteder: Moserandøje er fundet mange steder i denne undersøgelse og lader til at have en sund bestand i begge de undersøgte områder. Biologi: Arten findes primært i hængesække og højmoser, hvor larverne lever på tuekæruld og smalbladet kæruld. Status i Danmark: Arten har sine stærkeste danske bestande i Midtjylland, hvilket falder fint i tråd med de mange fund i denne undersøgelse. Den er gået voldsomt tilbage på Øerne og har nu sit eneste levested udenfor Jylland i Holmegårds Mose på Sydsjælland. I Billund Kommune findes den primært omkring Grene Sande og i det område, der er dækket af denne undersøgelse. Bevaringstiltag: De største trusler mod moseperlerandøjes levesteder er tørvegravning, dræning eller tilgroning af moserne.

10 Moseperlemorsommerfugl (Boloria aquilonaris) Rødlistevurdering: EN Fundsteder: Moseperlemorsommerfugl er fundet med i alt tre individer i denne undersøgelse. To individer længst mod øst i området vest for Randbøl hede og et individ på arealerne ved Almstok. Biologi: Moseperlemorsommerfugl er knyttet til højmoser, hængesække og hedemoser med en god bestand af tranebær, som er den eneste fødekilde til artens larver. Den voksne sommerfugl er en ivrig blomsterbesøger, der oftest fouragerer på kragefod, tranebær og klokkelyng. Den ses jævnligt flyve flere hundrede meter væk fra mosen for at søge føde på mere blomsterrige lokaliteter. Status i Danmark: Moseperlemorsommerfugl er i tilbagegang i Danmark og har været det i lang tid. I det lys er det bekymrende, at arten kun er set så sporadisk i denne undersøgelse på trods af flere mulige levesteder i områderne. Det kan muligvis skyldes arealernes historie med tørvegravning, der er kendt som en alvorlig trussel mod arten. I Billund Kommune findes arten flere steder. Okkergul Pletvinge (Melitaea cinxia) Rødlistevurdering: VU Fundsteder: Okkergul pletvinge er fundet med en del individer i den østlige del af arealerne ved Almstok. Der er også registreret et enkelt individ i området vest for Randbøl hede. Biologi: Okkergul pletvinge flyver på overdrev, heder, ruderater og andre steder med en god bestand af lancet-velbred, som er artens primære larveplante. De voksne sommerfugle er ofte aktivt fødesøgende og bruger en lang række forskellige nektarplanter. Status i Danmark: Okkergul pletvinge er gået kraftigt tilbage i den østlige del af landet, mens udbredelsen stort set er uændret i Jylland de sidste 10 år. Artens larver er aktive i det tidlige forår, hvorfor dage med varmt vejr i marts efterfulgt af hård nattefrost kan være hårdt for arten. Det lader heldigvis til, at arten har et godt spredningspotentiale, som gør den i stand til at genindvandre relativt hurtigt, så længe afstanden til kildepopulationer ikke er for stor. Arten er vidt udbredt i Billund Kommune. Bevaringstiltag: De største trusler mod okkergul pletvinge er tab af levesteder pga. tilgroning af overdrev. Derfor bør ekstensiv græsning tænkes ind i forvaltningen af denne art.

11 Spættet Bredpande (Pyrgus malvae) Rødlistevurdering: VU Fundsteder: Spættet bredpande er fundet med tre individer i den østlige del af arealerne ved Almstok. Biologi: Spættet bredpande lever på overdrev, strandenge og heder, hvor larverne lever på forskellige potentilarter. Den meste brugte larveplante er tormentil. De voksne sommerfugle søger ofte til blomster. Status i Danmark: Spættet bredpande er stadig relativt almindeligt forekommende i dele af Jylland, bl.a. i Midtjylland. Den er gået kraftigt tilbage på Øerne, hvor den nu kun kendes fra lokaliteter. Arten findes på en del lokaliteter spredt rundt i Billund Kommune. Bevaringstiltag: Som hos så mange andre arter, der lever i lysåbne naturtyper, er tilgroning en af de største trusler mod arten. Engkøllesværmer (Zygaena trifolii) Rødlistevurdering: VU Fundsteder: Engkøllesværmer er fundet på fugtige enge længst mod vest og i den østlige del af området nord for Almstok og på et fugtigt areal i området vest for Randbøl hede. Biologi: Engkøllesværmer findes på fugtige enge, i kær og andre lignende steder. Larverne lever på sump -kællingetand. Status i Danmark: Arten har oplevet en vis tilbagegang siden Den findes kun i Jylland, hvor den stadig er ret almindelig på egnede levesteder. Bevaringstiltag: De største trusler mod arten er dræning og tilgroning af levesteder, men den er også sårbar overfor overgræsning. Derfor bør forvaltningen af engkøllesværmers levesteder fokusere på at bevare/ genoprette en naturlig hydrologi og sikre ekstensiv græsning.

12 Kobberbrun køllesværmer (Rhagades pruni) Rødlistevurdering: CR Fundsteder: Kobberbrun køllesværmer er fundet på et hedeareal i på nordlige del af området vest for Randbøl hede. Den er både fundet som larve og som imago. Biologi: Arten lever på heder og i hedemoser, hvor larverne lever på hedelyng og mosebølle. I Mellemeuropa lever arten også på kratbevoksede overdrev, hvor larverne lever på tjørn, slåen og andre buske. Den er dog endnu ikke kendt fra den type levesteder i Danmark. Status i Danmark: Arten er fundet første gang i Danmark i Frøslev mose i 1978, men blev ikke genfundet før første halvdel af 2000 erne. Det vurderes, at arten er overset i Danmark og det bekræftes af flere fund i den sydlige del af Jylland de senere år. Det bekræftes også af fundene i denne undersøgelse og i kommunen i øvrigt, de senere år. Arten er under indvandring sydfra og bør eftersøges på egnede lokaliteter i kommunen. Bevaringstiltag: Mekanisk slåning og afbrænding af heder kan være en trussel mod arten, da bestandene ofte er meget lokale. Det kan anbefales at sprede den slags pleje ud i mindre arealer over flere år. Grøn køllesværmer (Adscita statices) Rødlistevurdering: VU Fundsteder: Grøn køllesværmer er fundet spredt i begge de undersøgte områder. Biologi: Arten findes på både fugtige og tørre lokaliteter. Larverne lever på almindelig syre og rødknæ og muligvis også andre arter af skræppe (Rumex sp.). Status i Danmark: Arten anses for at være almindelig i Danmark, men den er forsvundet fra mange lokaliteter på øerne siden I Midtjylland findes arten mange steder og i Billund Kommune findes arten nærmest overalt, hvor larveplanterne er til stede. Bevaringstiltag: Arten tåler tilgroning bedre end andre arter af sommerfugle, der er knyttet til overdrev. Men den ser ud til at klare sig bedst på arealer med græsning.

13 Lyngpenselspinder (Orgyia antiquoides) Rødlistevurdering: EN Fundsteder: Lyngpenselspinder (en larve) er fundet i hedemose i den nordlige del af området vest for Randbøl hede. Biologi: Lyngpenselspinder lever på heder, hvor larverne især lever af hedelyng, klokkelyng og krybende pil. Status i Danmark: Lyngpenselspinder har traditionelt haft sine tætteste bestande på de jyske heder. Den findes kun på ganske få lokaliteter på Øerne. Den har oplevet en markant tilbagegang i Jylland, men den varierer meget i antal fra år til år og lever meget skjult, så den kan muligvis være overset. Bevaringstiltag: Arten er sårbar overfor afbrænding og mekanisk bearbejdning af hederne. Hård afgræsning af levestederne er heller ikke godt for arten. Mosekanttæge (Rhopalus maculatus) Rødlistevurdering: NT Fundsteder: Mosekanttæge er fundet med et enkelt individ i på arealet vest for Randbøl hede. Biologi: Arten findes især i moser, hvor den formentlig lever udelukkende på kragefod. Den kan dog også findes på andre moseplanter. Status i Danmark: Mosekanttæge har oplevet tilbagegang i de senere årtier og virker især til at være gået tilbage i de østlige dele af landet. Ud fra data i Naturbasen, er det andet fund af arten i Billund Kommune. Det første er fra 1998 i det nordvestlige hjørne af kommunen. Bevaringstiltag: Arten er især sårbar overfor dræning af levestederne, men også tilgroning kan være problematisk.

14 Glat skarnbasse (Trypocopris vernalis) Rødlistevurdering: NT Fundsteder: Glat skarnbasse er fundet lidt øst for det hestegræssede område på arealet ved Almstok. Biologi: Glat skarnbasse er en typisk skarnbasse, som lever af møg fra store planteædere. Levestederne er typisk heder og overdrev på sandet bund. Larverne lever nede i jorden i gødningsklumper, der er samlet af forældredyrene. Status i Danmark: Arten findes over det meste af landet, men er ikke almindelig. Den forekommer ret lokalt. Glat skarnbasse findes på langt de fleste egnede levesteder i Billund Kommune. Bevaringstiltag: Tilgængeligheden af gødning er vigtigt for denne art. På heder uden kvæg- eller fåregræsning lever den formentlig af gødning fra forskellige hjortearter, mens det oftest vil være kvæggødning på overdrev. Den er formentlig ret følsom overfor rester af veterinærmedicin i gødningen. Derfor anbefales det, at behandlede dyr ikke sættes ud på arealer med glat skarnbasse og andre møgbiller i op til to måneder efter behandlingen. Lakrød møgbille (Aphodius pedellus) Rødlistevurdering: NT Fundsteder: Lakrød møgbille er fundet i hestegødning på det hestegræssede område på arealerne ved Almstok. Biologi: En klassisk møgbille, som kan findes i mange typer gødning og på mange typer lokaliteter. Arten kan findes allerede i det tidlige forår og til langt ud på efteråret, men aktiviteten topper midt på sommeren. Status i Danmark: Lakrød møgbille er almindelig i Jylland, så derfor er det heller ikke overraskende, at den dukker op på det eneste afgræssede areal i denne undersøgelse. På øerne har arten haft en vis tilbagegang. I Billund Kommune findes arten på langt de fleste arealer med god adgang til stor gødning. Bevaringstiltag: Ligesom med andre møgbiller er den afhængig af tilgængeligt gødning så stor en del af året som muligt og den tåler ikke rester af veterinærmedicin i gødningen.